Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 18, 1900)
but-ne for at sei-e Otdfskete aeb Takte Wem sg Fesidage var det, oi tilbiagte med hvekandte Pastoi Dahlstrein prasdikete til Dai mesie Ssndag Fotniiddag ovek Dageni Ev. lste Tetsimkke (Liik. S, 36—42) og betoneve i Sarden-heb Gut-S Bann hiektighed i Jefu Kristi zwei-innigs vsd, iain vi Mennesierikke blot bar kenve ag eie, nien ogfaa Ive ten. »St. Matte« Menighed hae i fleke Aar ejet sit eget Piccstehiiez et ieldke, men godt ag hygg eligt Has, fani blei ksbt for nt Aar siden, og foni laa kun en Gabe fta Kiikem men da fotnytig en Byggelad btev til Satgs oed Siden af Kiikeeiendamniem blev den tobt, ag ei tidssparende og lange ineke pragtfiildt Hus straks apfskt beipia. Pratteiolkene er faa flyttede ind t bei nye Has, og dct ·gainle er bleven folgt. Aikitektiiiett et gotist meb hsje, lfge Gavle en til hveit Vetdeiishiainnhufei er tcgnet as Taniiei Knubsen (et Med lecn as St. MatieWenighed). Dits Stanelfe er 40 Fod langt og 28 stb h , «Koisct, to Etager hpjt foiuden Kaldeietage under hele Busch faint et Dvcekgtaatii paa Sideii af Faibygnin gen, som givet zaihallcii et imponereiide Udieende indvcndig, næsten foin en liUe Kitte. Ooeialt baade inde og ude et Hinrnenie bartsiaaine, faa det ek niestin iiniiilig at faa en Kant til at stpde en Albiie paa. Altialt hat bei sinukke Das ined Vatineapparat ongaiidleds ningen kiiii kostet 82200, hailket niaa betragies sont meget billigt i en Star ftad, iam Renosha nu maa heniegnea til. Dei nanmig en fand Glitt-e at viere til Siebe ved deiine Takkefeft og se Gut-s undeifulde Gobhcd inad denne Menigbeb geniiein be ni Anr, fom ei foifvuiidne, fiden jeg dng bei-fra, ag en af dein, foni kam dybeie tTakke: gcld tilheiiem meii ag inaa have Los at sende en hjektelig Tat tit St. Mari Menighed og dens Piastespll ei- edezs i Krisis ioibiindiie P. H. Mit lei· W Korrespondancer Von-bells, Ward Co., N. T. sålrevet nl forttges1er J min Korrespondance tll .Dan5le ren« header det: »Der havde lange vceret Tale om at saa en saadan Fest i Bewa nia Menjghed, og derved blev det, inb til Bethanta Menlghed tndbsd osv.« Skal verre: »indttl Bethleyemd Menigs hed oft-. Jeg sial med det lamme iortælle vi dere am Forholdene herkam-, saadan sont jeg Her dem. Det er nut Haut-, at den wrede Lceler forstaar ang, andre knnne synes helt anderledes. J hvert Falt- bcflltter jeg rntg paa at verelend but. Eiter disle forud strklede Bemerk ninger, vll leg sont stktve om K æ e l j gh e d· Det var ogfaa noget, siger du. Aa, je« vet er det. En hel Del of os hat Kolonjen leer og lau verfor ikke tale ondt om ven,el1er am du vil —- ikle stille as blandt Klagerne, før vi er nøvt dertil. Teraf tommer det, at jeg lkte for nu bereitet am vort Haab om Anl og mange andre gsr det samme. Vi ventede,— at Regnen stulde komme, SE den stulde spire irern vg grsnnee og laa sortcelle den-m. Vt vtlde saa gerne have nvqet godt at foctcelle, baade i »Dan skeken« og i vore Breve til Venner. Verlor har maage ventet til nu! Und stylvl Merlighed til vore nye Hjem qjorde os taule en Tit-. U n d r e s l Ue. Af de mange, lom kom hertil i Marte og ifcer de to folgende Mannes-eh er der pist ille faa, lom hat ilet med at formelle e deres Beet-e am, hvor met del bog var iven hele udslaqne Mai Maaned. Ja, den var tsc, og endellg kom Herren og vædede Jvcden med hlmlens Dug den sidste Das i Mem-reden Det gav haab orn Anl, og Landmanden lmileve og tkke faa taktede Gudt Jeiu Nava. M Kehre-andere blev let paa Benene i siä Bernh naat der qjordes Zahl-b, ja, turde endog lalge paa Kredit, det var en given Trug. Men Glæden blev ilke las lange-artig lom snstellgt. Skyekne drev not ai og til over vare Daneben men ver faldt ingen Regn ltt den st. Maj. Juni blev tsr. De alt-re- dem der havde voret her langst, lottalte atter og alter one, at i Juni Maaned stulde vl da faa Band E Mk- MM bvot sparfontt blev det Me. «Vi sik ist Luft og fri Sterne fra Syd,« sagde en See-usw« der gjorde sitz dei faa mageligi sont knuligt ved at hvile sig i iin Kebmands Bund Men han hat visi stiiiei Mening, da der na reg net ncesten dver Dag. Og det er jo geti. at ogfaa den Slags Meninger san fo·randree. Galisaa dei nd til at »diwe, iiaer da den vatme Vind sidst i HJnni Maaned asiagde oe ei Bei-g paa 3 Tage-. Mek end een begyndie du at icenke paa at gaa Syd! Men ded det: »ogiaa der er dei ist« Nogle gli, men mig bekendt er tun een Daan gaaei, eiter at han havde opdoldt fig her i 6 Uger. ,,Jeg vil ekle vcere i et country, hvot dei ikke regnet i6 Uger«, iagde han, ja han er vel der, dvot de beialer sit-. for et Ton Hei Skræk i Blodei. Jeg ved nu ist«-, vm dei egenihg var inadan, at dei begyndte at gaa Fiel-mum-i dene. Not et dei, at den totte Jnnij ieg iiie blot chden, Havrcm Vyggeni PS Hskkcn « GUka med naiitriigvis —— darmi am Hovedei - alt holdi paai at vienel —- nten den iag ogiaa fai paa. Anbmeendene Hvot haardt kan jeg nu ikie formelle-, men noget haatdi var dei; ihi de degyndie ai sige: »Bei gaat ilke ai steige paa Kredit lcengete.« Qg jufi da, paa den Tid, sieg Hvederneli Prifen sine 75 Eis pr. 100 Bund. » Hvordnn dei sna virkede paa dem, der Hvar kommen hetiil i Fotaatci, dei er dist Ikle vanskeligt at ietklatc; Læseren iaer seid gete dei. Men de! vil jegdog sige, ai naat en Familie, der iike hat-de mere end just det, sorn tillrængiee for ai lede, til den iunde defie sin Her — og den iaa holdi paa at visne for Solenei brændende Sitaaler —- da vat den visi« iike irr for at iaa ,,Skreek i Blodei.« E n d n u H a a b. J nogle Blade lcrste jeg, ai Farnieene defaitede sig tkke med Politik, de gii date og ventede paa Regen Vvad der havde varct bedfi iot dem af diese io Ting, flal jeg nu Ilie aigpre, nun jeg hsrte aliid, naat «,Tnmvejtet« com pas Tale, at de aldsie Rote-nistet var trrde ,,wr Lust og sti Stortn ira Syd«, gan ske daadeiulde. Mange af de andre intilie, naat de idrialte ,,nt det kan nun fig endnn.« En iagdek »Stdste Aal haglede di ud her, vest for Banesporet den13.Jtitii. Jotden var saa fort, ai vi ilke iunde se en Grieelpireh og dvg avlede vi godt.« Der blev ins-im »Vi ftk 115 Bushelg pt« Acrr. « Ved en anden Leilighed sagde en af de aldfie Nybyggete: «Jeg saaede Hvede i Fjdt den 17. Juni og høstede omirent 20 Buihels pr. Arrest- Ja, de celdste opgav nsdig dereel Haab onn, ai der dgiaa i Aar flulde bestre, og de andre lcetie af dem at iage Sagen med Ro. Nu glædet alle fig. Hvad da? Aa, det hat regnet i Ward Eo» N. Dak. Snak siger du. Jo vist hat det, og det for Alvot." Naar da? Den 27. og den Zo. Juni Da vi havde iaaet Negn den « 7 , hstie jeq en Former sigez »Der var en god Regu, hvie vi faar en lignende i Mot gen.« Han takkede vrst ikte lot, hvad vi havde faaet, tanlte jeg. Süden hat det ivaetei »Vaadvejt«. Den 3., 4., 5 og u. iJuli, iscer den 5., da faldi der en Micengde Regn — vg alt staat nu i blornsirende Werkst. M on ilke. Jeg hat mete end een Gang icenlt paa, at Herren, der vil vort evige Bel, uden Tvipl under den lange rette Tid lætie mange at se op iil hant og bede osn »dagligt Bad-U Han vil jo saa gerne, at vi stulle are hem, vii saa geme, al vi ilie ital lot-lade us i dei li melige. Hvad one dan de holde Neg nen tilbage baade der oq andre Siedet for, ai der kunde ste: da n er ted e S og vi drpges fta Berden til dam. Var dei ille en Naade ira dam? Man ilke Vejrligei iiente i hanc Dnandfaas dan, at mange af hjettet var med at dede og falle? Jeg tror dei. Der irakker op til Regnl M. C. D. R ehe. Linkoln, Nebr. (Fok sent ttl innige Nu Dei vil maaste glckde Vennekne i vokt Samfuno at hsre ltdt mere her uede fra. Sidste Gang, at der blev strevet, gialdt det i Sardeleghed Begivenbe deine heri Lincvln By. Foknden Menigheden i Liacoln hat Pastok Ptsvenien to Menigheder udeufot Byea. Og da ieg hat vakat med Pastok Pksveufen nve at bei-ge visit to Menjghedey vil jeg gerne med dele lidt em, hmd der foreqik beruhe. FI- den 4. Juli var der Tale am, hvor vi skulle tilbringe 4. Juli i Aar; men faa kom Paftar Prsvenfen med den gladelige Tidende, at Davev Menighed indbød ais til at komme ud til dem for at festligholde den ftore Kampens og Seitend Das i Amerilag Historie. Denne Fest blev saa afholdt i Mr. L. Raesnu sfen t- Stov, hvis Farkn lia ger vnttrent 3 Mil sydsft for Tat-en. Veiret var meget lmukt til denne Fest lighed. Og det kan not viere, at Falk benyttede sig af denne Lejlighed, thi der var henved 200 as vort dansce Fall sam lede vaa denne vor Broders Form, sont ligger saa tmutt part en Forhøjning am givet af mange staune Trceer. Kl. llk begyndte Mødet need Lovs fange til Pris og Tal for vor state Fri hedg Helt, vor Heere Jesus Mittels-, som totn her ned paa Jovden for at fri gøre os fra Syndeng lorfærdelige Trcels dom. (Joh. S, sit-ZU Hvorefter llndertegnede talte ud fra Ordet i Mat. s-, 1—8. Efter at dette Mode var til Ende« blev der spist til Middag under de frier Lamme-V under twilte der var anbragt ftore og lange Vorde med ntange velsignsde Gaver paa, sont ftyr kede og vederkvcegede es. Henved Kl. 25 begyndte alter Mndet Førft talte Paftor Jenlen fra Davey, og efter ham Pastor Brot-entm- Ten sidste talte nd fm Esthere Bog s. Kap. om den Inbel og Glcede, tokn blev iblandt Joderne, da de modtog den Lav. fom Kotigen havde giveti Morgen Susan, sont led paa: Frihed, Frthkd Han talte varmt og lraftigt om Friheds Helten fra Gol gatba; tdi han er den enefte fom tan fri gsre et Menncstc fra Syndens Tyrani eg virtelig gere et Mennesle fri, baade i Tid ag Evighed — gsre et Mennefle frimodig daade i Liv og Dsd. Esther vavede sit Lir for sit Falls Frelse —- Befrielfen fra Døden G e o r g Washingtonvovede sit Liv for sit Lands Frihed. Ja, dette vovede de! Men læg Meerke til, hvorved de vandt Seit: oed Tro og Tillid til Herren, Heerstarenes Gut-« sont Historien bedi ser, at de tampede med Gnd i Bønnen og dlev danhørt Derfor blev Jesus, hans Ord og Gerning, heller ikke fat under Etappen Det Navn, som er over alle Nat-ne, var ogsaa Grundtonen i vort Mode. Herren velsigne det Ord, foai blev udsaaet, at det maa bære Fragt ide mange Menneslerg Hinten J Lordags og Sondags havde jeg den Glæde at voere med Pastor Pra vensen i Bennett, den tredie Menighed Vejen var vel lang —- nien det var dog en dejlig Tur. Mennestehjertet tan dog itte andet end fryde sig og beundre den Slønhed i Naturen, sotn Herren bei dætler Jorden med, idet han lader alt staa saa frodigtog stand Det er mit Ønste lor de mange leere dansle Venner der ude, at Guts Qrds Sced Inaatte gro saa frodigt, traitigt og sinnt, faa det maatte vcere til Kraft og Gliede for hinn, som arbeider der. Det glcedede ogsaa band Vierte stor ligen at se, at en Sandagsstole bleo begyndt i denne store Menighed ogi den smulte Hirte, sont de har. Jeg blev helt forundret ved at ie faa mange Mennefler strømrne til Guds Hus paa et saa afiides Sted. Der blev holdt Mode Lordag Alten og San dag Eftermiddag Kl. d, foruden Gudss tjenesten om Formiddagen Kl. los Eiter at Børneftolen er endt her i Lincoln, sial der vcere Stole iDnvey. Hiektelig Hufen J aliud Magnussen West Supcriok, Wis. Bd oil da ogjan lade hsre fra as her oppe i du hsje Rotz-, cUekS ml mauske en Dei make, at m ikke er bleven op. vatmede ai Solens Vatme. Ja, hvad det augaak Solens Banne, san faak vt jo ogfaa noget af den her appe, om ikke Iaa meget, Iom pan andre Sieben Men hoab angaak den aqndelige Parme, san faak vi ogfaa den, blot vi gear, hvor m can hente den, og des hat vi gnd Anleh nung til, da yet et Gubstjeneste 2 Gange om Sondngen og Samtalemjde en Gang om Ugen. Ja, takket vken Herren, at ver ogfqa er nogle her, sont Helligaam den hat varmet op, for da ved ethoert Guds Bam, det er godt at vere, hvot zStkanlet its Himlen mengek ind thier lm. Ja, man-te der blive mange, som vitde tilegne sig diese Solstraalek. Ja, Regn hat vl ogfaa haft, og det iaa det fokhindtede en Udflugt, Iom vi siulve hope haft 4. Juli. —- J Syd Superior hat vl Swa dqgsstole med 12—14 Bsrn og iSyd Superior talee Pastor Nielien hock qnden Sindqg. —- Pasiok Nie l i e n hat besyndt en Dveedagsskole med 26 Bsrm Dets n gebt at have Anledning til at sent-e sin· » « Bstn baade til Divisi- og Nella-ans undervisning. s— Nogle gaak dort herfka og andre com-net hettiL Mes. A. Jfoclfon og Miso Vorgefon reiste til Hutchmson for en Maaneds Tid siden, og Mts. Chri stianfen reiste til Damnask for en Tid Alten« den-ed kam Sabelmager N. Niclss fett til at itenke paa Danmatk og sin Falter der hjemme, og saa reiste han med nieste Tag. —- Vrobkene Rasmus og Smen Jenfeneristor Travlhed med Matte handelen, de hat nemlig leiei Sam Albiilsz Fortetning. — Sinn Albtck reifer ogfaa en Tut hiem til Danmarli Sommer. Hans Familie er blevet for-get med en San. —- Andrtiv Ewmsen agter ogsaa at cejse hie-n til Dantnark til Efteraaket. —- Hilsen til alle »Dansleten«s La ien-. fia Weit Supethm Chicago, Jll Mr. og Wie-. Linden fejrede San dag den ch Juli der-S Splobiyllup. Om ilitermtddagen iamledeg mange af Soiubkudepakreis Venner i detes Hieni. iltomspondancer fartsaettes paa Side8.) Demokratkknes Partimøde t Kansas City. stottiat fta Side l.) Jiiiekson saglm »Fred, Handel og ceiligt Venskab med alle Nationen-; ioiviklenveAlliancet med ingen«. Vi anerkender denne gode Grundscetning og protefieier alvotligt mod Ort-publi kanerneet Afvigelse yet-fra, hvilket hat« indviklet as i saalaidet Politik, med hvad derttl haret af europæist Diploi matt og Jntriger og Landrøveri overfor Aste-t, og vi fort-Immer sæklig den slei skjulte kepublikanske Alliance med Eng land, hotilen maa betyde en Fjæknelie frei andre oenlige Naniwa-, og hvilken allekebe hat dæmpet Nationen-Z Rost, medeng Friheden knebleö i Afrika. J vor Tro paa Selvftyreis Princippek, og i det vi, som vore Forfædre, mod sættek og Monaikiets Krau, ser vi med Hain-e paa Englands Hensigt: med Magt at undekttylke de syv-aftilanste New-hinten Sin Mand, der taler paa hele den amerikanste Nationg Vegne — med Undtagelfe af diäie tepztblifanske Embedsjagere —- og paa alle fkie Monds Gegne, udstmlker vi vorSympathittl de hellem-obige Bocke i dieses ulige Kamp for at bevare Ftihed og Uafhængig heb. si- »U Vi dellager den nuvcerende republi lansse Kongres’ Idsle Bevillingek, som hat holdt Stamme hsie, og som truer med at gsre den ttyklende Krigssiat vorig. Vier Modstandere af deym gen uf Dverstud, fom bortkafteg i saa aubenlyit Bedrageri mod Stattcyderne, sont ved Bevillinger til Haicdelgflaadeng Lphjalpning, hvoroed der under det falslc Foregivcnde af den amerikanstck Skidsfotts Ophjalpning vilde blioe ftuklen ufottjente Millioner i Lommen paa favotiserede Btdragydere til den’ republikcnste Battilassr. ! Vi anbefaler Nedfættelse og dekefterT Lsphavelfe af Kkigsflutten og Tut-age-l venden til den hcrdetktonede demokratiste Politik: Strang Okonomi iNegetingss lldgiftetne.. Jdet vi trot, at vore dykebareste Jn stttuttoner er i stok Fute, at vor grundlovgnmssige faltiste Bestaan staat pan Spil, og at den Kendelfe, der nu vil blive afgiven, vil asgpke, ocn voke Born stol nyde disfe et frit Negetingih syftcms velsignede Godek, fom hat gjokt Amerika stott, lykleligt og Ent, anma dcr vi alvotligt uden Henfyn til tidli. gerc Pakttfocdindelse om det frihedsel stendc amerikanste Falls vakme Stotte im det foranstaoende principielle Pto grant. Missions-Bibliotckkt. Alle, sim have i Sinde at abonnete poa del af hat-old Jenseit udgivne ,,MisftonI-Vibli o: e k« anmos des venltgft om at indfende Bei-Umriss Sedleme san inart fom muligt, for at der, laden andet Hafte ganri Tkykken, lau dannes et nogenluade paalideligt S køn over Abonnentantalet. lste halte omhandler J oh n E l i ot, Indiana nes Apostel, andet vil tegne den dunst notste Gnadlandsmtssionær H a n s E g e d es Levned. Saume- dänfte Pecciekmver (M Alb-) lebetes til den billige Orts Rus, parte lrlr. Wes ers-net lot Isc, verwitte sus c. Its-mi itklltd Ide. so» s Kinn enden-, Mit-. Kcigcni Sydafcikq. « Boekne fejrcr attcr —- Dobbelt Angreb paa een Tag —- Nter ved Pratoria — Eng land aitgstes. Der er dog Ktig endnu i Sydafrika. IDZt visit Boekne i Stutningen at lfottige Uge. De viste sig nemlig plud ielig paa et Steh, der tun ligget 10 ellek 12 Mil fra Prcetoiia. Ved Daggry angreb de en engelkae sætning paa et for Fotblndelsen med Besttrangvaal vigtigt Punkt ved Krotos dillefloden, Nttrals Vadested. Kam pen oarede hele Dagen, men, inden der fra Lord Roberts i Pratorio kunde sen des Forstcertning havde hele den engelste Stykke med samt 2 Kammer maattet overgive fig. Englandernes Tab op gives til i alt over 300 drehte-, saarede og fangne. Boeene nedskad sprst alle Englandernes Heste, og der var faa ingen Udoej tilbage. « Somtidig haode Voerne angrebet et andet Punkt, D eerdep ort —- for Inodenlig hat det kun varet der-s Plan at opholdeEnglænderne her, mens det egentlige Angreb leveredes ved Nitral. Englanderne led da ogsaa ved Tende port et betydeligt Tab.- De ryllede nemlig Uforsigtigt frem ad Vejem og lom Voerne paa mellem 300 og 600 Fods Afstand. Boekne havde nein lig tladt sig i engelste Uniformer og antoges derfot for engelsle Husfarer. En frygtelig Riffelild aadnedes da paa de intetanende Englandere, —- der hurtigst mulig maatte fly. Lord Ro bekts opgiver itke Tabets Størrelie, udtaler tun sin Fragt for, at det var betydeligt. Der menes, at Englanderne lden Dag mistede 500 Mand. Banne hat endvldere —- ved Benyt telse af engelste Untformer — vundet en mindre Fagtning. England blev i høj Grad opfkrcemtnet ved digse unen tede Efterketninger, der tlart modbevi ser Lord Roberts Antagelfek am Trans poan fremadstridende Pacificering. Saa naer ved Pratoria daode man ikke ventet Iat se en eneste Feende, end sige, at fEnglænderne skulde kunne tabe et Slag Idee-. ! Med Kinn-Ukotighederne og det nedvarende As ha n.t i oprsr for Øje, og med Angst for en ny AfridieksRejss ning l Notdindien begyndek man i England at miste Taalmodigheden over fok den sydafrikanste Kris. Og der er dog Falk, iom erklærer, Tat det vil tage England 2 Aar at un Idcttvtnge Tronsvaal alene. En og Fanden ymter om, at England stulde Ihave spgt Fred, da Pratoria saldt — log nøjedes med at afvæbne de 2 Rum blitkek. Det haode sittert nok varet det tlogestr. Lord Robekts stal tsplge en ikte bekmftet Meddelelie være unme lig sys Krifrn i Rina. Gestiftet fta Sidc :k.) Lidt paalidcligt ved man dog ogfaa at bereite — og det til liden Ære for de allietede Magerk Nu hat de jo saa længe samlet og of fendt Tropper, Skibe og Kanoner til Rina, Inen Kinese ne viser sig endnu ovetlegne. Der hat ncmlig staaet nye Kumpe ved T i e n-T si n, og i dem hat Kineserne bestean sejket. Deus Kano ner er nemlig meke langtkaekkende end Magtemes, og selv oifet de sig som san dueltge Artillerister, at man Im begynder at mismnkc forstelligc forspundne cum peeiske Oiftcekek for at viere Kineiernes Twppeledere. Fokstellige Falk vil have set, nu een, nu en anden eutopætsk-kladt »Ofsieer lede Stagene paa kinesisk Side. HSligt tnaa jo rimeligvis tilskrive, de jdaattige Undskyldningets Opsindsocnhed. « Mens Stillingen altfaa endnu er den« «at de alliekede Magtee ikke kunne ftaa sig imod Kinefekne, begyndek Japan at landfæite den store Hat-, sokn steil kunne udrette det vidnndekligr. Der er dog ingen, som egenuig tror pas Japans Dygiighed herliL Thi Kinn hat iden, siden Kkigen med Japan, fotløbne Tid udviklet sine For Hvursevnek saa betydeligt, at Aloetden Ifotbavfes deren-en Som en lille Prov dIk ans-seh at Kineierne kender og met altfor stort Held fotleden qnvendte den Krigskunsn at holde Kanonetnei Stint, indeit Fjendekne er paa nett Hold. Tyskland sender fremde-les Treppen der over, og tun udoalgte, med Joche-l denk kendte Mund medfendes iom Offi ceref. ’ En tussisi Heer paa 30,000 Markt dukkede sen-leben pp i Nord for Beding. Wen den er macketigt hurtigt forvau oen igen. Formadenlig knn en Aoiss nnd. Enkelte Steoer oaa del eurooæisie Fastlarid er man allerede degondt oaa est dele Kinn; menman ero, til Gengeeld for at De Forenede Stater ikke faar no gen Bid elf Byilef. — elssværdige nok til at holde vaa »den aabne Pol-MS Po litik. Jimdleitid har Kinn jo fores ledig visi, at det felv ten holde sine Porie luikede, saa del er iormentlig altfor tidlig for Magkerne at komme oo nt nnvvees oin, hvordan de« fkal dele Bjørnestindei. W Sidste Nyc— - kxikkzispsksim Blodbadet i Pesigx — De allicrede . lider Nedcrlag ved Tiere-Nim Stort nmcritnnfl Maul-einw Slvnt der endnu itke er kommen offi ciechl1·æfielfe,kandet dog nu anfes for oveivejende sikkert, at alle Gesandte.·, deres Soldaten Koinder og Born i Peking er myrdede. Dagen for Mor det opgives forskelligt, men SandsynlLF heden taler for Ratten mellem 6. og 7. Juli. Engelste Blade indeholder haarreii sende Bereininger om lldaaden. Prins T u a n ansprte Kiueserne, og den frem medvenlige Prins Chings Soldater gik for Starstedelen over til Turms Parti. lldleendingene forjvarede sig glimrende i lang Tid, men tilsidst, da de linefsisle Messer dlev ved at otelte fkem over dereg Landgmænds Lig, stut tede Elle Udlcendinge en Karree our Koinder og Born —- og forfvarede sig til del yderste. Jnden Mændene selo faldt, stød de deres Koinder og Born, — for at fri dem fra en endnu varre Skæbne. Pring Tuan voerfaldt der nrest de indfodte Kristne, de blev pinte og drohte, baade Mand, Kvinder og Born, alt under de rædfelsfuldesle Gru fomheder. Peking er renset for Kri st end o m m e n og den vilde Hedninges bolge ruller nu videre ud over del ulyl kelige Land. Vor Formodning om, at Tien Tsin ikke var soa ganske i de allierede Mag ters Hekuba-, har faaet en frygtelig Be traitelsr. Den 17. Juli meddeles nemlig one et ltort Rederlag, som de kinesiske Trop oer i og ved Tiestin har tilfsiet de allieiedcs Hier. Kl. 2 Eitcrmiddag d. i:3. Juli forsøgte en 7000 Mond stark Ocer, fammenfat af Ainenkanere, Japa nesere, Britter, Franfkmænd og Rassen at storme Tiers-Ums Mute. Byen holdteg desat ai 20,000 Kineferr. De allierede led irvgtelige Tab og blev tilfidit fluset fuldstcrndig tilbage. Overlcegen ved 9 Amerikaiiske Insowe ri Negiment nnslog da det amerikanfke Tab til 25 Procent af bele Starken. Blandt de dræbte er Oberst E. H. L ig cu m af 9. Jnianteri, og Kaptaju D a v i s a· Mai-nimm Mangc andre Offi ccrer er saarede og flcre fachm Mandefaldet stal procentvis regnet ocere 4 Gange saa stort som ved San tiago. En Korrespondent, som forlod Val pladsen,indenSlaget var endt, deregnede det hele Mandefald paa de allieredeå Side til ca. 300 Knie-ferne kiempede med stor Haar-d natkethed, og de deijmte dereg litt-pp kanoner med stor Oygtighed. Admiral R e me y opgiver off cis-it folgende Tob: Russerne mu; Ameri konerne over st; Englænderne over 40; Japans-ferne .'-8; Franskmcendene 2.J, Kl· 7 osn Astenen ophvrte Kampen, idet de ollieride nmatte tralke sig tilbage. Denne sorgelige Kamp vilutvivliomt give Feine-feine Blod paa Tanden. De har fejret over 7 ciuiltferede Magter, og Rygtet om denue Sejr vil icette hele Kinn i Flammen Der gaar Rygter nai, at ,,:licevekcemoerneg« Bevcegelie nu endelig har iaaet Magt over de sod lige Pioviufers Tilbageholdenhed. Des vanskeligere, Inaaske umuligt, dliver des at ivinge Ki n a til Fied. Endnu har ingen of Mkigtexne offi cielt erllceret Flrig. Meii nu maa dxt vist fnart ste. Den fiygtelige Brginenhed hnr frem kaldl fioit ilioie i WifhlsigIML Deiils ftedevaiende Meolemmer ai Kebinettel har holde Mede, og Prtrsident Mc Rinley er ofrejit fra Canton dertil. Der gaar enlelie Rygter om« at Prez sidcnten maligvis vil sammenkalde Kon gresfen til ekztraordcnrer Samling. IO- eller 12,0()0 Mund flal hurtigst muligt afgaa til Krigsskuepladsen. Admiral Reinen tclcgrafcrcr den 17. Juli, at de allicrcdc, eftct dcu 14. ds. at have genoptagctAnqrebct, var crobret Kincfcrbncn ou Fortcrne vcd TsiensTsin. De allicrcdcs Tab var 7 75 Mand. Amerikancrncs 215 Mand. -».-. -...»-,—— ! Indiens Nod. Tit den engelfte Statsietremr for Jndien meddeles un der 16. Juli, at Kol e r a tilfældenes Antal i de as Hungersnot-en lidende Eqne gis op til 9«928 i den sidstfors løbne Uge. De 9,928 Tilfælde med fskte 6,474 Døvsianx J de indfidtes Steuer var der 9,526 Tilfcelde med 5,892 Dsdsfald. —- J Himgerdusdenz Egne dsr altsaa omtrent 90 Procent af de angtebne. Forsvriqt er der nu fal den rigelig Regn i de fleste Tgkm Kuu Ii Punjab fer vetendnu noqet fort nd med Hsfjem
