Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, July 18, 1900, Page 4, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    ,,Danskeren«
et agentlig Nyhedss og Oplysningss
blad for det danske Folk
i Amerika.
lldgtoei ei
DAXISEL LUTkL PUBL. HUUSPL
BUT Nest
«Danfkeken« udkommer hoer susdag.
Pris »Ja-Sang : de For-rede Ei«11«81.5»:
M Udlcmdet d- U.
Blcdet beicled I meknd. Vesixlltkiq. Bem
liag, shtevfeiomndnnq cig on ander
angaaende Moder odxkssexes:
DÄleIL l·l«I«H. PFHL HOLXHLI
Blan« Nebr
NekaftstT Ha: ald Jenseit
Este-ed of the P «-ot · Ifkicss at Blum N--:-1.
ss secon(1-clc«——- ;».-:t«-r.
Ach END-!le k««t(.«- Itsinjc h«.2u«n III-»k
sowie-sehn
Almanak
Aar eftek Kristi Fodfel 1900.
Aar efter Verdens Skabelse :)·.,000.
Aar efter Reformationen JU.
Jun. — 31 DZHQ
Sidfte Marter d W. M OUT »Um I
Idymaane v. us du sä« Form I
Ist-. Ixsi I.: »icka i«.--—-»11m.i!«16:w I
23Mx I
24Ti.3 I
25 «- I »Sankelig siget jeg Eber, at en
« "« ! Rig tommer vansteljg ind i Dämme
26TI-I riges Ritze-« .
Ia .
- c. ) N T küsan J 11. Muth -, 30 -.4;
22S IT
1
27 F
28 L«
« · - G R Z, « 'T, Mk I.C,!-9
29S ; gfkei Ist-Ei »Esva Ist's-«- Bis-zukä- 5
30MI «
ZlTiI
August. —- 31 Tag-.
tritt Immer v.:i.m.0,1 Ema-.
nimm-ne v. 10. M. (.46 —
Ists- Kvoner d. 17. Il. 7,I) Form.
spat-one v. 2s1. M. U ,s Esmk
I O »Hm- jeg figek Order 1 Msrtet
2 To« det talet I vyfen Og hoad der siges
Eber i Tret, det prediter vaa »Ta
3 F gene.«
4 L
« s. s. t.-,G.TROM.619 U, Mart DIE-.
5 O Hut-. zge.1.: up. is. im- Exsveana w,
6 M pl Eil.
7 TI· »Alle have jo iyndet og dem sams
8 O »Wie for Wut-, og de bltve reife-ewig
ZT.« gjokte ufotstyldt af bang Rande,
oed des-. Fort-innig, fom er ibi
10 F— stu- Jesus
11 L.
»Bitte J ikke, at vi, saamange som
ete dsbte ttl Kkistus Jesukth ere dsbte
til hans Did?
Vi ete oltsaa begtavne med hcm ved
Dauben til Toben, paa der st, llgesom
Krisius er oprejst fka de Tode oed Fa
deteas Herlighed, saa skulle og m oandre
i ei nyt Levned.«
Rom. 6, 3-4.
—-.O-.-—--——
Texas ofte pag det Qtdx »Im bli
vet ikte met of at se, Oret ikke af at
here-· (Pkæb. l, 8), og sttæbe at los
rive bit Vierte fta de synlige Ting og
vead det mod de usynligel besmittet
beteö Ssmvittighed ocz taber Guds
Rande. (Thomas a Kempiy
,- Delegatmader.
Dei er tildels bekendt, at under den
for. d. ev. luth. Kittes Aatsmsde i
Blatt dette Aar havde Delegaterne fra
de fvtskelllge Menigheber et Var MI
det for at samt-le og forhandle om et
pg anbet, sont kunde vceee til stelles
Gan-.
Til Iormand for Mtdet blev P.
D. Sch n eekloth valgt pg Unver
tegnede til Sekten-r med Paul-g om
at sttive idem Blat- og tillige gennem
Vtepe at bekeadtgsre hvcd oi tog Be
stemmelfe one, saa er det dene, jeg th
gerne ollde have Lov at fsre frem.
Det fusie vi tog Bestemmelie om,
var at pksve paa at faa etLigningg Sy
stem l Staat-, fauledes at alle tilrejsende
Beleg-ich til nett Samfunds fremtivige
Zaum-det, delek Reisendgiftetne faule
Ies, It betten-net til at koste läg-me
Iet for enhpey cis-fon- Pmsterue er
esiqe ne It gske dot, hoch er san For
ieles ved sum es Llsaiugf
Les Itl fes first stge, It slle Menigs
We isten for net lau Zirkesquuud
Isr- is llse sit Idee til it lade stg ke
pitfesme seh Midas-; neu des
« set like lis- sn all-, um der takes
W is Werd-ist« de iu- ios
«« III-I Ist is rege fis sc ents, hat«
M Ie, p- Ofle W it nist, ten
Wen sit-Ue n s so Dom-k- es
Altfu vilde det- sed luden en Lis
ning ikte blioe noseu ist-edel for de cen
tral beliggende Menighedee i den Hen
feende; nien det, fom Medet fertig hav
defor Die, nat at viele den til at faa
fleke, ja, am mulig alle Menighedetne
til at sende Delegatek.
Kate. Vennek! Det er ingen lille
Opgave, focn hetien her legt hen til
os, det gælder io intet mindre, end
Sjcelenes Frelse; det er jo dog Gxunden
til vott Akdejde.
Men lad os san ogfan stsa san-men,
Haand i Haar-d.
Werden siger, Enighed gar steil;
men et det fandt pim Vetdens Vis, sue
et det meget met-e fandt paa det kirtelige
Omkaode. Dei sik vi at merke noget at
ved voit sidsie Aaksmsde, vi mit-ekeln
iaa godt, at vi var forenede i Troens on
lttærlighedens og Fiedens Baand i vo-.
Heite Jesus Kiisius rg ieq er forsiltct
ein« at alle Gudg Born baade Priester
og Delegatek og andre tiltejiende bleksc
velfignede og fauledeg Bunde biete Bel
signelsen hjein i dekes Krebs, derfor er«
dct ogfaa af stor YKedoendighed, at LEC
nigyedekne alle er med ved Aarsmodetnel
oed at finde deteä Oele-guten Thi om
vi alle sagde, oi ikfe kunde danne, saa
blko der jo ingen Mode.
Gid san disse Liniet maatte bidmge
til, at knotige Menigheder, is, om mu
lig alle, vilde sende Deletaget til de»
kommende Vorweis-eh og at de faaj
Lande koiiime med Iillabelse til at dele«
Reiseudgifteme ined fjækntboende, det
Tvilde sillekt viere til flok Velsigneiie,’
lia, viere Versen et velbehagelig Ossen
»Gut-s Dido Tienete oft-et jo ilg ielo i
JHektens Tjenefte baade med Legeme og
lSchel. Lad as san ogfas fslge dein ei
ltek og ntbejde i Hei-read Tjeneste nnd
de Gent-, fom Herren hat gioet od,
enten det san et anndelige Guyet-, Le
gemskkceftet, eller jokdiske Midler.
Vi havde san ogfsq oed et Mede
Samt-sie ont Jndinmling til Afbetaling
of Semfundets Geld pg ina vidt jeg
forstod vat- vi alle rigtig enige am, at
hjælpe den, as Aaizmsdu valgte Komi
te, san meget vi kan ved Jndssmlins
gen i pure Friedse.
hetten vil fa- velsigne det for. os
altfainnien til sit Navns Ære og Pris.
J drodetlig Æidsdighed,
J. J a c o d s e n,
Sätt- Eaft ööth Stteet
Minnenolis, Mitm.
, ———«.-—-—-—
Ved Landcvejen.
For mange Aar siden kom jeg ind til
en Urmager hjemme i Danmark· Han
var ung. Havde for en Tid siden neb
sat sig med egen scanning og alt keg
nede godt. J Samtalens Lob kommer
jeg M at fige:
»Die bot rigtigt paa »Straget«. Her
er en spat Færdfel fortn, sag det maa
vceke godt for Deees Fakketnjng.«
»Na ja, saa nie-end, —- nsen det hat
aqsaa sine Vanslelighedek,« sukkede han.
»Ja, ver medfsrer ja en Del Uro,«
menie jeg.
»Der er ikke det variie.«
»Er her ikke godt NaboskabW
,,Mine Naboct var not at gsre med,
sig sein« « lo han lidt bitten, saa manj
filte sig ille hell sitter paa det gode
Nabostab.
»Der et jo bebst, sigeg der, naat hver
pasfer sig selv,« yttede jeg.
»Der faak man aldrig Lov til, « paa
stod nan. :
»Nei, der er ja noget i Vejen alle
Zudem »
»Ja, men det et vierte her, end de
flifte Sieder·«
T Jeg var læni og endte verfor med et:
»Im fotstaar Deut Me. «
»Aa, vi hat faadant et Utal af digse
jhaandveerkssvendh fom farer her paa
Landevejen,« uvbrsd han«
»Kommet de ind og vil have At
beide?«
,Nej, vet er netop det, de ilte vit
De vil tigge, vtl de. «
»Ja, men naar de ille vil atbejde,
tan De jo lade viere at give dem noget. «
»Nei, bet taa jeg iste, for iaa gaar
de hen i Mer og giyer mig den ene
Ovethaliug efm den andeu, oq man
hat Mag for gibt Name pg Rygte i
spann-Ven
,Ja, seen De ta- Io give dem biet
lidt.«
»Lidt, jv visi! Giver M dem en
Ore, lau den gerne blive kostet tilbage
need en Ratte udsjste Statuen-. Dei
nächste, man ta- siw er Demon
ist Luther M gib-R
»Ja, neu It san da heller itte libe
f« IGIU IV «
»spi- ka Der et M den Mache
qui es. ai- ise ins-. die-Mr
Manneder. Dei bliver til mange Penge
i Aar-sei Lob, ««-tegnede dan
-Det sont-net an paa. hvor lange De
les-ein«
«Levee'e Man fort-direkten at man
lever sin Alder ud, hvad for Inig oil
sige 40—50 Aar endnu.«
»Ja, hviö De lever saa lange, bar
De jo god Tid til at ijcne Penge, naak
De ellets itke hat andet at gare.«
»Hvad andet ssuide det viere? For
Resten kan det ogsaa blive svcekt nol,
Pengene hcengek ikke paa Træek i vore
Dage.«
«De kunde jo fiytte,« ioresiog jeg.
»Im er nde til at bo ved Landevejen
lfor Fortetningens Skyld·« irarede han
! faa tesigcicret.
Maasse han bot der endnu. Men
ieg kom til at tæiife paa dette: at do
vcd Landevejn med den niegen Færsfei
og Ovctbceng. Kam ogsaa til at tænke
paa Klagcsangen over de ssk Øre i site
Mai-tiefen med Regnestyiket indi Frem
tiden.
Guds Falk bar ved Landevejem hvpk
det hodden Fattige bar J oftid hoc
eben Herrens Sag, cller Sagen-, bansek
ogha paa, saa icrnge disie Lys bis-enden
For Farretninge«ts, den evige For
tetnings Statt-, er dn nødt tii at bo:
ved Landevejm Kan ikke bjaive at?
tanle paa at fiytte euer trakke sig tiiij
baue. Men, do der itie med Urmage-i
keue Sinkt qu det hell-:- heu owj
vendt. Don grubiede over, hvot list
han runde nnjes meb at give for at
blive fti for Skæideotd og Overhalins
get t Aktien. Du Ian jo tanie paa.
book nieget du maa faa Lov til at give,
uden at iaa Bebkejdeliek af Hans, som;
elster en glad Give-to
Vvoknaar mon llrmageren i al sin4
Misioknsjelse stulde iaa begyndt at
takIeZ Det ved jeg ikke, maaske ban
aidkig faar begyndL Du maa helleke
beavnde at takte stkaks. uden alle Betten
keligbeder. Der er ilet ikke noget at
betonte siq paa. Jo, maasie bog et:
du maa itte begynde at takte Gud for,
at du ikke er iom deine llrmagek; for
iaa blwek han jo din Toll-en den« du
iveger nedad oaa fka det bsje Stabe.
iDet kan jo oqfaa vore, at du er tivget
Ilig hakn alligeveL feiv oni du ikke ier
ltzet saa tlakt. VI Mennesier er heller
z ikke saa meget tot at sige saadant, altior
Trent ud til os selv.
! Urmageten regnede nied den lange
Fee-nnd Det ek ikke værd for dig at
! kegne saa meget nied Fremtiden, for da
bar jo baade hart og iceft iaa ofte, at
Menneskelivet er sont en Damp, der fa
cet ben. Men du can kegne need Ewig
hed, og pksve at se alt ira Evighedeng
Synspunkh Du stal faa at ie, hvok
vet kaster et eget Lys over mangt og
meaetz ogsaa over bette: at bo ved
Landepejen. K r. Anker. i
———--0-—-—.———
Fka Japan.
Glutve
Sidsi kommek jeg til S a g a, og det
er rigtig nyt, jeg kan made hersta. VI
hat nemliq haft et F a l l esm Ide her
— det focste luthetskkMede af den Art
paa japanesifk Jokdbund og paa sepa
nesifk Spros
Den luthetske Ktkke i Japan treuer
tre mandlsge Missionceker, 2 todt-ht
metet og IS uokdinekede EvangelisteL
M var alle famlede iok at breite prot
tsste Sporgåmaal vibrierende Arbeit-eh
Livet og Zweck
Dr. Peeky aabnede Modet Totg
dag d. Bl. Mai med at lese Sal. 46
og 84, hvorefter han net-hob Herreng
Velsignelse over dette Mede, takkebe for
de svuudne 8 Aar, hatt hat-de Minng
sem Udsendiug for den luthetike Ficke
og bad om endnu ftsrre Velsigneliet i
Fee-mähen sTtme blev benyttet til
Bin og Sang; es det vickeltge Mode
beqyndte faq med, at Yamanouchj, Pmst
for den ftrste japcnesiste luthekske Me
ntghed, laste en Aihcadling om Akbeidsi
machet eller Mut-der at drive Mission
»poe. an fremhcevede Nedoeudigheden
saf at begyade paa sig seit-, iaa i sit eget.
1Hut seen-est blandt Vennet vg betend-q:
det var privat Missionsgekning Det
’efte( omtalte han den offentlige med
Pradiken, thttqtuddeting p. l. Det
vor Judledntngen tile en IX Time lang
IDisknssioa om de bedste Irdejdsmaader.
Sau-me Dass Eftemivdag asiagde
de forstellige Evenseltster es Ptæstet
setetnias om Urbeidets Gans t Acketz
les pas de forflelltge Stehn, om bete
Bacchus-»Ah Vesper, Sknsseliee og
fejlflqsue Forbachs-get — o, hvok
nieset as den Stegs, seen essen m det
Fenstern
Leg san ikce We Ists Fern-ieter
if et meddece es M, , det tu sauste
pie ins-ne cis jtke Lisette- eu ltlle
Jde om Vanstelighedetne ved at produce
i Gocekapelleknr. »Sie Akte-M need
delte Pastok Yamsnouchi, »etwas ieg
stod og pmdekede i Ogi Gadekapel, kom
en den-set Mond ind i Beseelset, hvoe
jsg sind; iden venstte Des-nd bat han en
hatvtsmt Brandeotnlsisste og i den
holte haode han en temmeltg stor Bra
sen (en iapanesist Akt, lever i Hat-et es
bhoet indtil 3 Fod lang). Med Fisten
flog han i bet Bord, hvokpaa nein Bi
dkl tau, faa Lampetne daniede, og mel
selafken teuede han at slaa mig i Hose
det, og under dette spurgte han mig —
san godt han for Rufens Skyld kunde
- om jeg var Japaneser· eller Udlans
bina. Jeg bad ham om at tte stille, til
Medet var fotdt, san oilde jeg defvare
hrns SpskgsmaaL Von vilde ikke,
mcn flog gentagende t Vorder med den
lanqe Braten. Pludielig slog en Taufe
nng« Tu pmdckek om Synden og Sym
cusss Folger, han er fendt her for at
Illustteke dinkdikem Jeg ssk ham
litt im Votdet og kotn ind imellemham,
og dct fanden, at han ingen Stabe
Ins-de gan. Jdet jeg· san henvendte
nug nl den destondig voksende Hob i og
urtekksok Rapellet, pegede jeg paa Man
dcn og sagde: Her tan J se. at jeg ta
Ier sondtk denne Mant- hat et klogt An
ML MM hCU hat dtutket »Gutes, og
VIX hak VVUIASU CI hsas Omtanke,
enng I den Grad, at hast Mc Pan fe,
om jeg et hanä Landsmand ellek tkte
o. F. o., o s. v.
Endelig git han, jeg sit at oide,
at hnn out Opsynsnmnd oed et Shinto
Tnnple, var as temmelig hsj Stand,
encog detoretet pg i det hele en Mund
of almintelig Agtelie i Byen. Dingen
ein-r opssgte jeg ham i hang Hieni.
Han modtog mtg meget hssiigt, des-d otn
Undjtyldnmg tot Fotstyrkelsen fertige
Auen, og endbsd mtg til oite at bei-ge
hatt-. Jeg benyttede Lejligheden ttl at
fokeholde hom, at den Vei, hnn handlede
Aftenen spr, vilde itke blot dringe ham
1 Bann-te hog hang Medmennesket, men
sdetagge hans eget Lege-ne, ja end mete
hcns Stal. han fondede det og sagt-«
at det siete meget Helden, men nu velde
hon ikke blot fkasige sin Bestilltng
men endog tilbagesende sin Tekouttom
Jeg dad ham om tkke at gsre det for
mm Stle, da jeg ikke vilde ham nogen
Ende, Ieg vilde være titfteds, om han
tooede at sflægge Brugen of Sake. Heu
git meget vtlltg ind pas det og totkede
mig, fokdi ieg Itke oilde melde hom,
hvttket vilde medspte band Organisation
Jdet jeg gao ham et Pat- Tkaktater og
dtep indbudt til at komme igen, iotlod
leg Stedet. O! Gang jenen hatseg
vctet i Qgi og dcev da ventig modtagen
af hem. Jeg hat quet Abgang til et
Hut-, men bei set ogsaa alt, thd der
hcdttl et adtettet.«
Jlle tandt, at preedtle t wadete-pel
let et ekle alttd saa behageltgt.
Fudqg d. l. Juni var bestemt til
teologtfke SpsegsmaaL Vi hat ltge
faaet den augsbutgsle Bekendelie over
sqt paa jopanesisi — de omektkonske
Missionærek og jeg betqlte hvee vor
Pakt for at laa det given Tsen fsrste
Ilihandltng om Fiedagen var detfok en
häsionst Beketntng om Konfessionens
Fremkvmft og Ovekblik over denS Jnds
hold. Rev. Btow n havde paataget
sig det. Dr. Peeky one den nieste
med en Athandltng am »Okdet og dets
Stillung t luthetst Teplogt«, ok; jeg af
siuttede Fokmtddagen med en Amend
lsng om ,,Saktamenteene«.
Eftermtddagen blev beugt til Diskus
sion over Emnet »9kktdvendigheden for
en Pult at at fortlctte sit teologlske
Stemqu
Cmnet blev indledet of den lutherste
Pmst lkumamotoz Diskussionen vat
ltolig og prakttsk.
Lstdsg Morgen blev Ernan ,,N·d
vendlgheden of pekionllgt Bibelstudium«
grundig haftet. Tllltge blev det be
Jsteent, at ist-dont et Mstde bukde afholi
des to Gange natllgt, og endellg ped
toges det, at et luthetst Maunedsblcd
but-de udgipei, dels lot den-ed at holde
samtnen paa de wage Medlemmek, den
lutherste Alt-te hat her i Japan, lpkedte
over hele Londet, deld for at have lu
thekste Traktemr til Uddellng.
Om Eftekmiddngea blev der ofholdt
Pme osek site unge Mand, der i lan·
gen Ttd httpde modtaget Dnsbsfotbei
redelir. ngca dee var les inddudt.
Alle tunde deees statement-A nien da
De. Peeey begondte at udspsege dem
om der-I perionlige Foehold til Kristal
dpntmen, dlev det klan, at i alt Feld
den ene hat-de lett Katettlmem sont otn
det hat-de pseet oldenstcbelise Lese, dee
malte leeres tot at bestem en Eli-men,
sen ellers lkte tateeesieeede hem. De
Istlje iyntes It have stehet reget si,
lhvsd stiftend-nisten - vielells M, is
W
hvnd Kristus has-de sie-ei ogs Iilde gske
see dem.
Liede-g Asten bat-de pi Skriftemaql,
vor ltlle Kikke var fuld, og neiop som
oi skulve stilles, komma- ensemdig
got-mel, hvidstægget Mond ind. Don
san sig lidt sowie-set onekeing, seen sit
onesidee Die pas Pastor Demnach-,
hoem han synies at sende. Rtksie Das
sit di at ende, at det var »Manden med
Flasken og Leisten-« im Ogi —- han var
kommen for at ksbe en Bibel ou san
Beste one tegelmassig Undekoicning i
Bibelens Leere — er Herren-s Veje ikke
underlige
Pintsedag has-de vi en sten Stundi
Vertrag Hus As de tte unge Mand,
som besiod Proven, var en bleven bott
ksidi om Mienen, da hans eueste Stiege
ning, en garnan Bedstemodek, var
dsdssyg, de andre to blev ved Dauben
indiemmede i Demns Kiefe. Eiter
Prsdikenen ned vi Hereens hellige Nav
pek. Dr. Peety indviede Elementetne
og Ren. Brkwn og ieg nddelie dem.
Vi var ialt 33,«den stskste Stare, som
endnu nogen Stabe hae nydt dette hel
iige Maaliid i den lille lutheeske Knie
esse-am og »den sksnneste Stand, vi
endnu hat hast i den«, var der mange,
sont istemmedr. Er del ikke sau, at so
tangere man levee sann-neu meb Benen.
des meke set man as hans underline
Rande og Karligheo, og des dyeebatere
blivek alt, hvad han her givet os, daade
Ocd og Sakramenier? Dei er vifi sau,
men oek et ogsaa Evighedgfylde i dem.
De. socn betpivlek, at det kan bete-le
sig at dtive Mission, but-de have meet
samtnen need oS i hine Dage. De, sont
frygier, at Japan itke er en god Mes
Iionsmakk, stulde blos htoe vatet i
Snga den Pinsedag og set zeugterne as
den omekikanst-iutherste sMiSsions At
beide.
VennetI bed, at Velsignelsen maa
vedblive at hvile over den amerikaan
inthetste Mission og tillige pna en selts
sietndig dansk luthetsi Mission — den
vil begynde saasnakt Spkogvanskelig
heben er tidi bedte besejret.
Med kærlige Hilsener ska min Husitu
og mig, edets fotbundne
J M. T We n ther.
xra Birne og geholt-.
Stor Ordinatiou. Under den
fvenike Auguitana Synodes
Aaksmsve i Buelmgtnm Ja» ordnu
kedes 17 tealagiste Kandtdatek til det
helltge Pkædckei vg Lakeetnbedek.
Geld. Pau den svensksluthecste
States Rock Island hoiler der endnu
85«U,00»· Denne Gæsd ml Soensteme
ie at faa betalt inden Udgangen af dem
Aarhundrede.
Kikkkindvielfr. J Abstan, Minn»
holdtes Kerkeindmelse Sondag den 17de
Juni. Profesfoeeme S v e r d k u p og
U r s et h, og Pmstekne A r vig,()) ya
ild og Elias Pedekf e n Mentghes
dens Pensi, deltog i Jndvielsen.
Pafioe rat-I Seten Lassen, (dim.
ika Nebenhavns Univerfuey fom d. lu.
Juni afkejste fka Damnakk for at over
tage Getningen fom haust-lach. Presse i
Maniitee, Mich» har været Med
lem af den nys stiflede Valgmenigbed i
Aste-v. Farinden Afkejsen famledeg hatt
med Valgmenigheden til en Afstedsgudss
ljenesie, oed hoilken Mgende andre vg
iaa kalte, Pastor H. R ofenf t and,
Ettang, tidligeee fskfte Pmsi i Mani
stee, og Hsjstoleiocstander L. Sch( s
det
Samme Eitetmiddag holt-Les et of
ienlegt Msde paa Hsjfkoiem Ved dette
kalte can-L jur. J e n s W a t m in g,
iom var hiemkammen til Danmark fta
Nysied hsjskale i Nebe.
Pastot Laks L atien eilhørte soen
Student en ltlle ualogisi Faeening,
«Tyliteu« kaldet (dea bestod nemlig af
12 Medium-sey af hoilken nu J- Med
tekrmer allekede befindet sig i dansti
amerikansk Mitarbede Bande Pa
stokIeimadt Millek og Pasiar
hakald Jenfen var meuleg med
blandt de U.
Den Gang var der ikke gaaet nagen
paafaldende Grundtvägianisme i Lars
Lariem Eiter ae hases taget teolpgist
Embedceksamen htep hatt Dsjstolelcrey
—- sidft paa Ustov si-. Pan et fide i
Haatlsfe ved Heller-scham- hans Fadee,
Laks Later er Saat-seien
csne1. theol- Atfeed This-til
Dka (i. 4. Mart- 1875 i Ottenheim-,
Student lies, notqu Mit-i Zwei
Moc) stal iuatt ndiueees paa sacht
brep fa- Medhielpet Ost Laster th.
sauste-) i Daunepltte, samxllss
Ord, Rede. Dorf hat iskee hilft-te
laeet i callekicde stdstesiuter. Me
W
ninqea a, at Pastok stander fes vic
arbeide qlene for Osjstolen og Minis
heden i Nysied. -
Mkllnmädumh Mart-warme nd
Mdkt Odium Tio us siegst ivrig os
liseftg fertig Mrkfomhed i Bonig og
Ring-. Der stcl atkne i Mfttaais pet
hesnwd (00Mot:nonek, pg i hei- Nokge
owns-at 1000 Time-»gese. J Stof
hocm findest its-Nun Tilhængete og i
htlt Svttig et Antnllet pag det net
mesie sow.
J de Forenede Stater spat der vers
en Kute Iok hver 887 Petsvmksdg SM
nemfaitltg stal 24 Millioner Menaefket
gaa til Kicke om Sonst-gen.
Tr. Rohinson Tripp, 95 Aar gam
mel og en of de alvsie Melodisieki Ve
sica. dsde innige Uge i Chtcago If
Helden. Hon kom til Chicago fra Ver
mont i 1834 og byggede den istste Me
tvdisikitke i Chicago.
Dei amerikaufkc Missionsirykketii
Bein-( i Synm, tkykkede i fotnge Aar
paa arudisi 40,000 Bibl-r, 40,OUUI
andre kristelige Sktiftet og 20,000 Trak
totek. »
De fest-nackte Samfusd i Amerika
ypeve fort-den Aar 8I56,843 til Hed
mngemigsionem
fEn Taltcfcft i it·knofl)n, Win
Der eren kiketntoning, font et kom
men ftættt freut i«den fortnede danfke
ev. luth. Kette-« i den fenere Tid, fanI
hat gleedet mig faate tncget, og det er
Optotelfen af Praftehfem tttndl onl
tktng i Samfundet. Dei synes tkte, at
oti »den for. Rilke-· i famtne Grad
fom »den danfke Knie« hat haft Ite
for denne Sage Bundng eller Stett
for, at del er en Nodvendtghed, sont
man endnu tnete bat oomuntre til, at der
tages fat paa i alle Mentgheder.
Dei er ofte ftmngt not for oo leide
muende Pkceftefolt at flulle flytte fta
Stat til Stat. fra By til By, men
stal ot faa ttlltge, fotn mange hat maul
tet htdtndtil, flytte fra Hug til Hutt
under Vttkfomheden i en Menigized,
fotdi dek er intet Ptastehjecm da er det
endnu strengem
De flette Born kunne tale med Hin-te
oanne o-n, hoor der-es Vugge hat ftaaet,
og med Gliede om deres Legeftedek og
Bakndomsmindet fta hin Tld, Inen
Priestebsm er fotn ofleft fttlledefaaledes,
at de et fsdt et Sied, opookfede et
andet og tonsikntede et tredie Sud
Tet et fikkett ingen ubelydeltg Del
af Missiongakbejdels Vefæstelfe iblandt
oö baade iNuttd og Feeenttd, at der
opfskeg metehfetn. De fiefte af oote
Bretter fiddek fo med ringe Indteegzey
men tunde de dltoe fci for den befasse
tige Flytning fka Hug ttl Hut-, og for
den tontante Husleje hoee Maaned, da
er Udfigletne for deres lltnelige lldkotm
me en god Oel lyfekr.
J de fidfte Par Aar er der l Bladene
meddelt om mangt et Priestehus Opfe
telfe og one oedkotnmende Mestgheds
Gliede over, at Gud I fin Godhed hfalp
dem, faa de sik bygget et Hjeen for detes
Petest —- ja, dette et ikke dlot den en
telte Mentgheds Gliede, men det hele
Samfunds. Gud velsigne t Naade den
for. d. e. l. Kikkes Mentghedsmedluns
met-, at de endnu ntange fleee Steder
maa faa Naad og Velvtllie til denne gode
Sag, faa de flette Kald maa Iunne ind
defatte et Peaftehjem.
Diife Liniee fkulde ogfaa meddele
one en faadan Pkaftedoligs Optikelfe,
og det endog et af de fmuktere, om itse
det fmutkefte og betoemmeiigfte, der
esdnu findet luden »den for. Kltkec
»St. Weile« Menighed i Kenofha
holde den 7de ng sde Juli Jeft l fin
ngtige og tanmellge Mike for at
fremde-te Tot til Hekltghedens Decke
og «al Bacmhfeettgheds Gud«, fardl
han haode gioet Ioke Tegn mod den
gennetn flere sor, og itke mindfi nu
for Suldfskelfen af det deflige Umste
thUL e
Det oak en oelfignet Takkefeft, oed
sollten Mentgheden, faa oel fotn ol
Gesteh tom i Takkegeeld til alle gode
Gaoets Gioerz thi fo met-e indeclig os
eilig di fremde-te vor Tat, des mere
fea oi famlende Mennetkee endnu at
tatte for. Saaledee udtalte Stedeti
Peteft med heufyn til Tastefeftens Jok
enaal: Vi er datnlige not til. at nun-,
oi hae faa nieset at takke Oud Inder
for, at Ii maatte have et Pae ettdase
»denn os et Poe Pecftedesdce til oft-lex
see et vi kenne blise -ikke Mlse
need Takte-, neu —- Iiuhse til at faa
eistls dessen
to If de Its-Most III fiktetl ,
i »St.slllaete« Wulst-ed, IW
Dahlftess os stiller oaelads