—.—.—-1
predfede pna for ddg at komme nied
Billettsren stdd sont seedoanlig vet Jud
gangen med et lille Bord foran sig for
at steige Billetter. Presfet as Passa
geterne blen da saa stinkt, at Bordet
blev vceltet. Hnrtig greb han efter
Talleccenen ag den reddede han ogfaa,
men desveerre gik Pengene i Labet, idet
de ved Stsdet, fdm Bordet sik, flej nd i
Banden Billettsren mistede paa den
Munde henved 50 Mark.
Sud Familie-r udvift sra Sonder
jtsllqnd. Eiter sikkett Forstydenvc har
lyn Familter·i Galsted og Strandels
hiern, Haderdlen Amt, fasset Meddelelie
am, at deres Boiætteticgttlladetfetkke
vil dlive fornyet, og de er nltfan derved
ndvistr.
spFlkcis·Bio-iikcfotteickk
iin hjcmvcndt ttlondntemand be
itjaalct for Lin-Juni str. Ei wegk
opsigtsvnkkende Tyderi er soc-net neer
ned Stnvanger. J det Hele er stjaalet
Barbier tilet Belpb of omkring 2«0,
000 Cr» bestaaende af Verdipapirer
og en Bankbog. Desuden et der for
soundet owtking 2000 Ar. i Kontanter
og en Guldllttmp, vnrd Not-. Den de
stjnalne er en fta Monder hiemoendt
ung Mand, Martin Wslsiad, en Bro
der til Storcingömand Walstad. Un
der ftt Gnldgraverliv har- hnn inmlet sig
en efter ldkale Fardold hajst itnponerem
de Fortune. Han hat efter sinhjemlomst
levet stillesog tilbagetrnelet og uddelt
nied rund Haand til Slægtninge ogVem
net-. Forleden hotdt han Viyllnn Un
der Festtigheden blev Pengestrtnet med
de nannte Barbier bortsijaalet fra et
narliggende Has. J Eftermiddags ar
resteredes foni mistanlt en Slægtning
af Bestjaalne, en berygtet Sterne-gee
fvend. Det antages, at hnn er Ger
mnggknanden Kontanterne er dorte,
men Banldogen, Vatdipapiterne og
Gnldet er genfundet i en Bat.
Kutdfeitet on drnlnet. Fortedeu
Aften kutdiejlede et Var Kadetter fra
Icadetlejren ved Fiedetiksvcern lige ud
for Stamm zyin Den ene imkatn,
medens den anden dleu optagen i en
tennnelig medtagen Forfatning as en
Fisier, efter at have ligget Ei Tinter i
Banden
Den reddede streifte til Kriftianta
for at ailctgger Napport for Annehme
rnandoen.
Den omlontne Kadet hed Ktllengren.l
Hans Moder er Ente og hnn var heut-ed
eneste Son.
Stirbt en hnld Fjeedingvei i Ha
upt. Forleden Sandag dlev en Piani,
der faktes as Zister Martiniud Jensen
af Locken, prajet at ennotst Dame-en
der oilde have Fick
Damperen Iaflede da et meget tykt
Tod til Pia-nisten Men da den anden
Mand i denne, Peter Knudiem fik Ta
vet orn Livet —- Tovet var neinlig lagt i
en Nulle —, blev han of Dampeken
ttukket ud as Pisa-einen og sltbt en
Ottendedel Mit ud i Seen efter Stim,
fjeend man kunde faa det ftoppet og
Manden halet ind.
Peter Kander sit straks Havsiaslerne
fnlde ai Band, iaa det var spart for
hasn at holde Hovedet oven Bande, ag
for at faa dont pp paa Dampeken maatte
dennes Styrmnnd ned at lsgge et Ton
oin hanc Ben og Inne, hoorpaa han
blev hejfet om Bord
Myrdet sin Farbror. En ung
Mand ved Nat-n Jsidok Fredrikson fra
Norrgsrdet paa Oland er dlesen umsie
ret for at dkabt sit Fadror, Olaf Peter
Zohansssom Der haode i tangere Tid
peeret Usenstab mellem Johansfan og
Fredrifldns Faden Forleden kam Jo
hanason hjem til Jkedrikfon vg truede
denne med en Renolverz Sinnen Isidor
tag da en Bisse for at forsmreFaderen
ag sisd dermedIardroderen, her ramtes t
havedet øg Bryflet oq kart efter afgik
Ied Daten.
Syd Mennester for-given Sys
Mennester t vakat-as Prestegieetd i La
foten dtev Irisit Dimmelfartsdag hefttq
syge eltek Middagsniaaltidet. De sit
alle voldfonune Krampeimertee i Massen
ledsagede af Feder-, og macntte fiel-litte
lig gaa tllsengs. En Dreng paa 12
Aar og en ttlle Ptge paa 7 Aar dsde i
Lebet af faa Rinier-, as deres Lesen-er
dlen sit-ali, efter at de dar-de udnandet, I
dlaaiarte. ·
En titkaldt Lege kanstnterede, at
Vandeti den Brand, de paaqeeldende
Jamtlier denyttede, as Etat-ten var
giftig ag lndehaldt en Glase Slisni
gift.
Jldedrand. Fsgeevite Mis
er Ioe tredte Gans blevet herjet alt
Jldea, idet der forleden reddrsd Jld
l sultzuietz fom nedlmendte til Grun
des. Der-ster- drcndte et mindre
Oplas. Ckaden anslaaes til 50,000
EIN-P « NR
Udlandet
M
Krisen i Kinn.
an og Wu. —t7tKursus i Tele
gtasi. — Gesandterne ihjetslngne
cndnu en Gneeg. —- Hr. Wn m
sonnerct lidt ondstabssuldt —
Mcre NocamholosRædselosnldhed:
en Gesandt kont. -— Lidt pnnlidcs
tigt, Inen nbehageligt.
Der er endnu ikke kommen den tin
geste Klarhed over den kinesiske Krise.
Endnu man man oveksor en gunstig
Meddeletse fka Kinn stille sig akkurat
lige saa skeptisk som oveksok en as desse
skygtelige, haaeeejsende Beretninger,
som Dag sor Dng indløber.
Der ndgioes neppe nogen som helft
vtgttgere Beretning, uden at den kegel
mcrssig tildagekaldes nasste Dag
Og under denne Uoighed man mark
altsaa sage Gretnseme mellem det mu
lige og det sandsynlige stakpt adsktlte.
Tset er dog nu sotssgt at saa nogen
panlidelig Undenetning. Statgsekretar
H a y hat nemlig igennem den ktnesiske
Minister i Weshington W u Ti ng
Fa n g, ossendt et Cisfettelegram til l".
s. Gesandt i Peteng, Mr. C anger.
Mem dar jo nemlig pensioan at de
kinesiske Gesindter i Udlmdet stedse hat
tunnet ftaa i Fokbindelse med Hvsset i
P e ki n g, —- og Hsy has derns statut,
at san man man gennem digse Kineseke
kunne komme i Fordindelse med sine
egne Geiandter i Peking ——— hvis de
sidsie endnu e( i Live·
Endnu er der imidlertid ikke indlsben
noget Svak paa WU’S tkisfeuelegkam
ligesom den stanste Udenrigsminisier
V elc a d s e, der hat sulgt Hays Ekgeew
pel, heller tkke her kunnet opnaa noget
Spuk-.
s
Muligvis betader denne Tavghed, at
det verste er handeL Den san jo ne
lig udlcqueg sotstelligt. Entea vil Re
geringkn i Peking ikle tillade Magterne
at saa selv den eingeste Kundslabz ellet
de kinesiske Gesandter i Europa og i
Washington er nogle lumske Lsgnerr.
Endeltg: den sidste Estekeetning oni alle
PelingsGesandters Mord et paalidelig.
Denne sidste Meddelelse gaat ud paa,
at der ska den site til den 7de Juli hat
fundet store Gadekampe Sted i Peling,
og under den stal alle Gesandter, som
over lHonidet alle skemmede, date ble
ven drehte.
Meddelelsen kommer sra sotstellige
Sidek, men det tat rolig paaitaas, at
den sokflellige Bevidnelse ikke for-get
dentt Paalidelighed. Prins T n a n, der
samtnen need nogle kinesisie Generalu,
hat sluttet sig suldstcendigt til »Rese
teesnpeene«, slal have angkedet Gesandt
skadshotellekne d. 6· Juli, og estek en
langoarig Kamp dlev de alle last Ide,
og alle esterlevende Bedoete, selv schin
det sg Bien, mykdedes.
thtignok kykkede den stemtnedoenlige
Bring Ching sammen med General
W ang Wen Sh ad de stemmede til
Hitlp —- nien l den den-ed opkantne
Gadelaksp fesiede Tuang Parti, vg
baade Print- Ching og General Wang
saldt, samtnen med mange as de loyale
Soldaten
I I
O
Saaledes set Beretningen ud, og den
sank Paastnst sor at stulle hidksre sra
ossiclelle klneiiste Bilder
Dog — næften alle Magter hat verei
enige am sont-bis ille at fette Lid til»
denne Beketning, mens paa den anden
Side Ængstelsen soe Gefacidternes;
Stiel-ne siegst og feiger-.
Med Rette gar man seldende, at da
Kineserne nu i LIdet as en flete Ugers
Krise, dar opdaget, at Mastetne hak
ken lan dlive entge, es heller hat Steidds
kmtter nat til eneksist Jndstklden, saa
kan man lkke vente andet end, at Kitte
leenes Mod man stige til Oper-nd —
ag fea Ovetinod er der ikke langt til
Ovekgked.
Washington « Gesandten, He. Wu,
hak ogsaa gjckt apmnkkism dumm
lanitidlg need at han dedtesdek alle de
handlende Mastet dekes usle Frem
sangsinaadr. Enten«stulde de —- vgl
dette Resonnenient hat Dr. Wie litt-tol
lamt Ret —- have ladet viere med at
stille Jlngeren i Biludenz ekle-, naak
de endelis vilde det, saa siulde de handle
hurtist vq beste-tit. Tdi Gesandtekne
maatte komme i Vate, saasnart Mag
tetnet Optueden antps en isendtliskas
kaltes-. ht. th hat med den soc Nu
tidssikinefere ikke iiceldne viplomatiske
Sang ogsaq udkastet denne«Tsnke: En
ildesindetfPecsen kaute jo mesten make,
at del er Muster-te fett-, der for enhvek
Pris« felv Gesandfekneg Mord, vil have
fremtvunget en Knie i Kinn.
Den mdielfuldcste Beretniug
zet dog den, der i Lørdags flej Baden
over. At nemlig den russiske Gesandt
de Gietß ssulde være bleven fanget
af Ncesekcempernei Peking.
Ditzse stirbt- ham under utallige
Pinsler gennem Governe og endelig
kastede man ham i en stor Gryde og
kogte hom. Hans Hustru sik en läg
nende gkususd Behandling og alle Euro
pæe1e, civjle vg Soldatec blev ihjels
flagne.
! Denne Meddelelfe, der skal stkive sig
jita den kussiste Admiral Alerjeff
inedfænkede hele Nuglanb i dyb Sorg,
Czsren grad sine modige Tom-er —- og
Folkeskaken samlede sig udenfor Ubert
tiggministeriet i St. Peteksburg og fol
langte Heer-m Hann!
Vetetnings Nccasnbolo-Karoktek vakte
rigtignok nogen .’Cvivl, og næsie
Dag blev den dementeret. J officielle
stugsiste Kredse kendte man intet til den,
Iog Czerens ellers berettigede Taster
Iviser sig oltsaa at have vcttet Bogtcyb
Ykeksværtr.
—W
Genie-ne- paa Sive 52
; Øm alt og alle.
I Rang cskar i Paris-. Ksong Os
scarg Beleg til Udnillingen er til Ende.
Den prcegtigsie Assere under hans
Ophold her var Mandagen igaak Ustes
i Elysæet. Modtagelsen var meget
pragtfnld og siges at have været ligesaa
glimrende, som nagen Fest under det
andet Kejseidainmr.
lsn uheldig Fejl stadede imidlertid
Altenenö Festlighed. Pan svrste Side
as Programmet for den dramatier Un
detholdntng ester Middagen v«ar det
lvenste Flug og den soenske PavilIion
sremstillet, tnens det norste Flag og den
norste Padillion var bleoenignoreret.
Frankrigs Presse og Publikum er mere
og mindre uvidende one del spendte
Vorhold mellem Oerrig og Norge, og
i deres Bereinifiger oni Kongens An
komst sorrlge Uge ignorerede alle Bla
dene det Faktmu, at Musikkorpset spil
lede den norske Nationalmelodt og gjorde
Sagerne saa meget oærte ved at omtale
den svenske.
tlriigers Tattetssn Fra Janus
towsi,«fSt. Helena, meddeles, at S.
tsloss, Prcesident Ktiiger Vetters-n,
sorn blev taget til Fangs as Brtterne
ved Maseking, landsattes her serleden
» ng samtnen med ll Ossicerer og Lust-z
Isoldatey de steste stemmede. Fan
lgerne, der var rene og as et respektadelt
Udseende, sendtes sjebltkkelig til Deid
woed, Fangselglejren
Englands Tab i Krisen i Syd
Usrtta var iTideI sra 5. Juni til 5te
Juli over 3000 Mand. 1200 as disse
er saldet l Stag. Dette viser, at Bock
neg Magt endnu ille er knallen
Udmevnt til Ækeoborgen Jst
manden tot Verliere Odigeueprcesens
tation, Dr. med. L n nge kha ns syldte
sarleden sit sode Aar og dlev«t den
Unledning ndneevnt til Æregdorger i
Byen Berlin. Den ganile luslndede
Poltttte1, deri mange Aar hat været
Medlem as den tyske Rigsdag og den
prpjssiste Landtag, dar i yenved 25 Aar
hast Seide i Berti-is Byraad ogiT
Aar vatet Botgekrepmsentationeng
Forum-tin
Ustyldig dsmts En opsigtgsat
kende thetstag ek Ior Ttden sor iPenzI,
Ottrugland. For seks Aar siden dtev
Eulen ester en General Boldyrev og
dendei Tjenestepige sammestedg niyrdede
ag Lejligheden plyndret, hvorpaa For
brydesen eller Fokdrydereie heildte Pe
trolenin over Gulvet og ngene og satte
Jld pas huset for at skjule Ugerninsem
Sitte Bevtser var det vanskeltgt at stasse
tilvejeZ Mistanken tettede sig mad en
Mond as hsjere Stand, Talenaz trods
hans Forstkrtnger og beste-me Udtalelser
ein hing Ustyld sra hanc Vroder, en
Oberst T. og Dustrn, bles den ultztke
lige exkl-riet skyldlg as dsntt til lernten
Aars Strasakdejde i Sidiriens sjernette
Egnr. Van hat nn meret paa Sache-lin,
det partie as alle Foroisningsstedek, i
over sein Iler. Nu endellg hat man
lmtdletlid taget Sagen op til lornyet
Prsvelie. Zokstellige Omsiændigyeder
rettede efter standen Mistanken sot
Deltagelle paa en ung sodberssed l
syen, sont nemllg hu fort-at at af
vekile Beerdlpaptrey der stkkert hat til
yjtt den atyrdede. Og endells hat hin
entn- afslvet snld tilstaaelse, ltsefoen
hanä Forældre hat- tilstnaet at have faaet
Sagen at oide og at have stjult de ro
vede Penge. Jinidlertid er Sagen ikke
dersied gnnske klir. Kebberlcneden gsr
nndertiden Jsdtryk af at have hatt Med
hjtrlpere, og den dsmtes Stilligig til
Sagen er endnu utlar. Men i hvert
Fald fyneg der et foreligge ct skriekkeligt
Justitginord, sont selvlslgelig optager
den rusfisle Beiden i hsjeste Grad.
Prins tshirn redder cn Inwiefer
ittde. Prins Chira hat die-et san lyks
kelig nt redde en Sianieserinde fra at
dloe myrdet as en Eines-L Siamefep
inden kom knisendk i en Vogn, sont blev
trnlken as en Kuli, da Kalten pludfelig
stoimede og degyndte at overfnlde sin
Pazsager med Knivstik, alt imens han
ioiingtc at rnne den ulykkelige Kvindes
Pciige. Oderfaldet fandt Sted lige
udenfor Prins Chiras Palads, og til
frkldiguis harte Prinfen selv Kvindens
Sh ig; han lob til og greb Kineseikulien,
der flog rasende oni sig nred Knivem
Piinien var irnidlertid den stærkeste, og
inden tort Tid var den rasende Kuli
ooeimcmdet og afledetet til Politiet·
Smmkserinden vnr heldignis ikke bode
lig sum-et
thvor ftor Trangcn var. For tw
qen Lin fiden dtev der eiter Andragende
fis-I nogle faa Tystere i Gram bevilgei
tyik Gudstjenesie i Sognekirten 12
Gange anrlig. Sost Aarng angaveg
der noturligvig, at der var en tilsonrende
Trang til Siede. Hvor stor den tand
leltib rr, haveg et Par slaaende Bevifer
for fra den sidste Tib. Den tyske Gabs
tjeneite afdoldes den iste SIndsg i
Manneden oin Efterniiddegen. Pinse
dng afholdtes der derfor ogsan tyst
Gnogtjenefiez inen der var Inn msdt 2
—— to Tilhørere. Der gjordes faa geeli
denkt-, at det ringe Untst inuligvig styls
des en «Migfsrstaselfe, og det blev der
for besiernt, at der igen 2den Pinsedag
statt-e afholdes tyss Gudstjenestr. Denne
Gang var der 5 —- fein — Tilljsrere,
der gen Mode. St- sisr var Trangen,
tfu Toldkkig er uddrudt mellem Ru
tncenien og Tyrttek Tyrkiet degyndte
nied at liegge ekstka hsi Told psa alle
iumnnsle Produkten og nu her Nil-nee
nien gjort Gengeld.
tsm falsk steifer. Man vil erindre,
at det ior nagen Tid siden hed fig, at
den unge tinesiste Kejser var undslnppen
If iit nfrivillige Junge-Hab i Peking,
og at han havde vist sig i Byen Waldang.
Der nieddeles herein fra Shsnghnj til
et kibenhsvnst Blnd:
Den Kineser, der i Vushang antoges
at vrere den nndslupne Weisen hat visi
fig at viere en simpel Bedrager, der vilde
benytte fig sf sin Lished nied Keiferen
til at tjene Benge. Hatt dlev imidleriid
opdnget og er nu for nylig efter Enke
kejserindens Ordre bleven henrettet.
Henrettelfen soregit i Vufhsngz hans
Legenie dlev ligefreni hattet i Sinon
stykterl Hooedet blev ophrengt ved
Byens Port i et Bur
Var Kongen fule En tysk Gene
ral, G. o. Vuniem her udgivet sine
Lipserindringer i Berlin. Blandt an
det fortreller hnn folgende Unekdote fra
Reigen med Frankrig i 1870:
Den daoærende tyste Krenprins,
Friedrich indfnndt sig en Dag pna Glit
tet i Berleilles, ledfaget nf stere hsjti
Itaaende csi«ceker, for at overbringe en
Neppirt til Kong Wilhelm.
J Forgeinnkket dendte han sig til
Vagien og spat-gie:
»Er HI. Majestæt dennde?«
Bagten prwsenterede Gesan- og son
rede:
,Den gainle er lige gnaet derind.«
Kronprinsen dlev ielvislgelig pinlig
derart over denne respektstridige Qimile
as Kongem nien dn han ver. et Herrens
godt Menneste, snstede han ilke Skilds
vagten straffet. Med et godinodigt
Sinil bemæitede han til General
Bunfem
»Man han er full-W
»Du lagde jeg itke Marke til,« sagde
Sktldoagtem der stadig stod med pra
lenteret Gent-r og en nfnrttyrretAlvor i
Ansigten
Alle Offieererne drosi i Latter vg
Kronprinien blev njdt til at lade Stilds
nagten strnffe alligeoeL
Guten cito, Ives com-,
- sue-I Totens- s .
skssk . Ehe-ev time ee, at hau, s des alde
Medic-n s tun-et »s. st. denen O Co-. der detvee
starker-Its I pen totedm ist non-te Eos-its o stut«
s- at tin-nie Its-neu vix bei-le en Cum at et me ed
ssssts ist dvert enelte ctltcelde at Ist-en , der me
ts- heldredes sed beugen at satt-s onus-kl- Cau.
o U Frau-J.Cheneb.
ee ettoe set ou under-streut t Its I
den 00 eeesbee löst »arm«
Il. st. Eli-lin
Ilstartus Public-I
Isllts Ochs-kl- ano taqu tndoendt o it
nei- as vie-m » Otto-student- 1 Ente-kennstle
Its-e thust-ev sum-i « . C un
. . In e o. d ,
- Hasses des symme- tdck « . o«
MI- Ihsatts kul- er de dedsth
Kina og Reformerne.
Venner og Fjendek.
Eiter et engelsk Vlad gengiver vi ne
denstaaende Beretning, fom angiveö at
skkive sig fra en med kinesiske Fothold
iortrolig Mond.
Den stoce Opsiond i Kinn, hedder det
idcniie Bereining, er brudt nd med en
overkastende Pludielighed. Det hidtil
ubetydelige Samiund, sont koldet stg
selo ,,De pattiotiske og endrcegtige Nie
oetætnpere«, soin for faa Maoneder si
den our indikreenket til to eller tke scnao
Disttikter idet noi·doesilige Shangtung,
spreder nu Rirdfel over hele Nordlina
og gennemkyfter hele Riget. Denne
Pludfelighed er kakakteristisk for Orien
ten. De asiatiske Fall-flog rioesz plud
selig med (in man-Hin De er lige som
Floderne ved Sommertid i hine Egne,
fom i Dag tun frembyder et udtortet,
tilstovet Flodleje, men i Morgen kon
ocete brnsende Eine.
'faaledes kan ogfan den al Kejier
K ioo ng-H s u i 1898 gkebne Reform
bevoegelse, den strog ind over Kinn med
en lignenoe Pludselighed. Medens.
offentlige Nyheder elleks fochgel knuptl
ndbredeg i Kinn, duktede der den Gangl
i Lobet of foo Maoneder Stiele of;
Bladeop, en Meengde Reformltubbet
fremstod, og overalt, hvok Foll af de
højete Klasset mødtes, diskuteredes
stroks RefokmspørggmaaleL En ny
politift Utmostæte donnedes i korteke
Tid, end et Hvedekorn behøver til at
blise come-IT
Modfcktningen melleni de Felleisen
hvormed man modte de fremmede i 1898
og nui Aar Ilt00, er næsten utrolig
stcekk Da Kejleren den 11. Juni 1898
degyndte Udstedelfen af den lange Ncekke
mærlelige Reformcdikter, fom sigtede4
psa at bringe Kan i Linie med Westens
Nationer, sagte Embedsmcend og for
netnme Kinefere med Vegærlighed Euro
pæetneg Selstab og talte i hole Toner
om Vesienö Institutionen Rige Kine
iere i Peling og andre Siedet tegnedej
sig for flore Bei-b til GrundlæggelseT
af Skoler for Underoisning i engelst
Sptog og europæist Videnstab. Beun
dringen for det fremniede havde plndse
lig faaet Vind i Sejlene. J Dag dek
imod bliver den fsemmede i hele det
notdlige san jaget ud of Londet og er
enten poa Flugt ellek man kæmpe for
sit Lip. Dens- Kirler, Konfuloter og
Uefondtstsbebygninget er udfatte fei
Odelæggelfr. Og dog — den frem
inedvenligeBeveegelse var for to Aar
fiden, lige set- lidt sont den ftemtned
fjendlige nu, aldeleö itte en national
Beotegelse.
Lin-ferne, som en Gang var en tem
nielig tompakt Masse, er nemlig nu
odiplittede i Partiek —- de Lig e g y l
dige, Refotmoennerne og de
Kon s er v atio e. J ifokbigeaende
sagter Filkets ftoke Miengder altforj
uoidenoe til at have nogen felvftendig’
Mening i disfe Ssøtgetmoal og moa
detfoc holdes uden for Bettogtning
Jblandt de mere oplyste Klosser høker
en stok Miengde til »de Ligegyldige«,
sont lun her liden eller slet ingen Inte
resse lot Politik. De er optagne af
detes Fokietninger, detes Studier eller
des-es Foknøjelfek og stænker de nationnle
Anliggendet knnp en Tonle. Betaler
Kejfeken ikke en Stsre Mandatiner iot
at give sig of med den Stegs Sigm
sppkget de. Dg her Ceniuciug ikke til
nied sagt: »Den, fom ikke er i Embr
det, fiel ikke blande sig i Regeringss
stger.«
Sonledes trenker ,,de Jndifferente«.
Men ved Slutningen of Ktigen med
Japan opftod et siort Reform-arti i
Peling, hvorfra det udbkedte sig til alle
hooeddyet tundt omtcing i KejsekrigeL
Tit deto Ferne Fette nogle of Kinos
mestglimtende Lxrde og ogsea nogle
foa of de Ioeesie og mest anfete Manda
ciner. En virklom Prooogsnde blev
lot i Geng; sont ollerede nennt, opret
tede msn Klubber og Skoler samt paa
begyndte Udgiselsen af en Mengde
Aoifey hvori Reformbevcgelsens Pein
eipper udoitledes. Fsrerne tog Sagen
op for komme Uloor, og do de var dygs
tige, oidensktbeligt uddsnnede Mand,
vondtes Tusinder for de nye Tanter
fieklig blondt yngre Litterotur, Eint-ede
nmnd, Koban-nd og Adelige.
Den mest itemkogende Tilhienger
vondt Porti i feloe Keilekem Don
lcesie alle de Roger, loin i det linesiste
Sdtog behandlede Westens Religion,
Historie, Politik og Videnstsb, og gav
Audienter til Meend sein Changs
Yi nsh u a n, der i flere Aar hat-de oeeeet
Kinos Gefondtl Washington, og fom
hovde tepteesentetet det kinestste Hof ved
Dconning Viktoria- 60-aatige Regi
-
ringgjubtteeum. Reife-en blev den-ed
en futdtro Rest-rinnen.
Kejferens Tilstutning gsv Reform
bevaegelfen et umaadeltgt Sttd fremad,
og den tullede Ivm en sior lege hen
over Landen Aloorlige og oplyste
Miend stattede sig i Tusindois til Pak
tiet. Men der kom fnart Tegn pau, It
den ntze Retning ikke vilde faa nagen
bltd Bei-. Den forste Reformklub i
Peking blev lutket, tre af Reform-arti
ets Føtere blev afstedigede fea deres
Einbeder, og den kejsetlige Lærer
W e n g-T u n g-h o faldt i Hoffets
Unnade. Moostanden kam fm E n te
kejserinden, og bog oed hende stod
ncesten alle Mandfhu Ma ndarii
n e rn e. Da Mandfhuerne beklædek
nassten Halvdelen af de høje States-einbe
der, hat deres Jndslydelfe meget at sige.
De fleste af digse Mandfhu-Embeds
mcend er ydersi twidende, nogle of dem
lnn blot læse, og alle er de stockt-astr
oative. Siddende inde med fede Em
beder, fer de ikke nogen Grund til at
indføre storandringen De samlede sig
inttinttmæssig ont Entelejserindem og
et betydeligt Antal af de ældre tinesifte
M a nd a r i n e r sluttede sig til dem.
En blid Kamp mellent Kejferen og Kei
serinden pitafulgte og endte tned den
sidstnæontcs fuldstændige Seit. Re
formbevoegelsen blev erklceket for Ovi
fortcedeti, og deng Tilhængere behand
ledes dereftet.
Men det hormede Entekejserinden at
se, at, ttods Bodlens Dtse var Reform
devægelfen ttadigi Live, og at Stem
njngen i Provinserne var paa Kejferens
Side. Hun blev betragtet sont en g
furpntor og san længe Keiserenleoede,
vilde han viere Midtpunktet for Follets
K«cerlighed. Hvocforitte stasfe sig af«
med ham og sauledes gøke en Ende paa
Stt«iden«.- Fristelsen var ftcerk, Inen
Risikoen var stor. Bilde Folket finde
ssg deri, eller vilde de kalde hende en
Kongemordekste og reife sig til Optisc?
Denne Uvighed frelfte Kejserens Lin.
Selv de fremmede, sont Kejfetinden
havde vist saa mange Begunstigelfer,
var uvillig ftemte. De bestyttede hea
des Fjender, Reformvennerne, og viste
sig meget bekytnrede for Kejserens Hel
beed, ja forlangte endog, at en euros
pæisk Lcege skulde tilse hom. Det var
tydeligt, at de ilke var hendes Bennetu
Det our hovedsageltg gennem deres onde
Jndflydetfe, at Agitationen for Refor
metne begyndte, og de havde san sandt
vmet Fokbjlleder for dem. Alting gik
saare godt i Kinn, indtil de kom til«Lans
det, men siden den Tid var alting gaaet
stet. Hnilke strællelige Synder kunde
det store, ophojede Dynasti haode giort
sig styldig i, siden det stulde plages med
disie Vatbarers Ncerværelfe. »Mein
vit staffe mig af med digfe mine Fjem
des-'s« Svnret kom fra Shantung, og
Nervetiempernes Banner med Jndstrtf
ten »Dnd over Uolændingene« blev nd
foldet. Enkekejferinden dlev heevnet.
Men Keiserindens Triumf vil blive
kort og hendes Straf dankt-. Hendes
øjebliklelige og uigenkaldelige Fjernelse
fra Magten vil sittert blive Stormag
ternes første Foklangende. Hun ek en
udannet, uvidende Kvinde, samvittig
hedstøs og blodtørstig, hun hat intet
lært af de seneste Begivenheder, vg han
er fuldstændig ude af Stand til at styre
Kinn. Hendeg onde Readgivere, som
hat tilladt denne Tilintetgnrelse i.stor
Stil af fremmed Lin og Ejendom, bsr
ftkaffes for dereö Trolpshed enten ved
Døden eller Departatiom
Kesser Kw n n g-.H i u bar atter brin
ges til Magten, iaaledes at han kan
kalde de dygttge Mænd til Assistance,
sent nu henfkncegter t Fængslet eller
Landflygtighed Der er fuldt op af
sasdsnne Mænd, sont er fortrinltg eg
nede ikte alene til at ftyre, men ogsan
til at oindanne det kinesiste Rige.
Blendt setdnnne Mænd ksn særlig
net-ones den tidltgere lejfeklige Lærer,
W e n g-T u n gsh o, sosn Enkekejserinden
her stmbt eftek Livet; Ch en Pa o
ch e n, tidligere Guverner i Hunam de
gradeket fokdi han giorde tlg ttl Tals
cnand for Jndfskelfen af Reformer;
H s u C h i hschin g, Lederen nf Danlin
College, hin blep kostet i Fænglel, fordl
hin hat-de unbefalet den store, for Ttden
lsndsiygttge Reformator, K a n g Y n
w et til Kejieren. To Vicekonger
Chqng Chihstulng og Lin-Kunst
er ltgeledes paa Retormpakttets Side,
og ssaledeg kunde man lcenge blive ved
nt nsevnc Rat-se pas fremragende Re
torwvennet. Kokt tagt, der er ingen
Msngel pas Stot ttl at danne en stark »
og fremstridtspenltg Regeking i Kinn
Ttl Slutning neun-r vor Himmels
Insnd dent Europa tat vel kendte L.l
H u n gsC h « n g, hoem hqn dog ille
scttek heit. Li sttl vcete en oplnst og
dygttg Mand, men ydeksi egettttst og
famvltttghedslts. Hans offentltge
Færd stal nltid viere dlktetet at hans
private Interessen than hsret vlft
not ogsnn nimmst tll Gnkeketferindens
Petit.