s 's ·«I«· .
xsskfo po---i·«-·
sssss --·«
-·-o- ---·- .
««o«-·- o ···««-«
«««s-o-s·----«-k
· . «--«.·.
s
·
-
. - -. I "X««
.· A :::7s;«
I « »o- - X«
-,s- XI
. II « .-·"-«s« J««TT"-T
s! I! »Es-Es .. ·
H H Im m« H I I- iw WW
Blatt, Nebr» Onsdng d. 18. Juli 1900. 9de Aarg.
Demokcstetucs Partimøde i
Kansas City.
Partietø Progkam —— stund
Jmpcrialismcm for 16 til
1 —— Truttspokqsmaas
letm. m
(,«Fortlat im forttge Nu
—- — —- ——— Vi et ilke Modstqndere
of territorial Udvidelse,
naak det lun er uttmavardige Landonk
tat-der, der inddtageg, faadanne som
kan omdannes til Stater i Unionen, og
hois Befolkning er villig og stilket til at
bltve amerikanske Botge1e. Vi et inde
for Handelsudvtdelfe vedhjcelp
af alle fkedelige og lsvlige Mldley men
vl er ukokkelige Modstnndere af Beim
telfe ellet Ksb af fjttme Oel-, iom ikle
can siykes eftee Konstituttonem og ths
Volknlng aldng kan blioe Borgere
VI er ftetnte for at udvide Repudltl
kens Jndflydelse mellem Nationekne,men
vi tkok, at al Jndflydelfe dir udstmlkes
— ikke oed Vold ellek Magt,——- men oed
Diælp af del gode og hædeklige Essens
pels ooetdeoisende Kraft.
De andre Spukggmqah sont nu sial
eignes of det amerikanfke Falk, er pas
lagen Bis blevne mindre oigttge, og det
demokratlske Paul viger ikke et Hauts
bred im sitt Sttlling ttl dem, men det
brendende Spskgsmoal om Jst-perio
llsme, der hat- vokiet sig fkem of den
ipanske Zeig, angaak Republiktens fak
ttste Bestaan og voke sue Institutio
nets scdelceggelie. Vl detkqgter det
decfot sum Valgksmpagnms vigtlgfte
Spskgsmaqi.
Den Email-H sum indeholdes i det
vcd Phlladelphia-PactimsdetJuni1900
vedtagne republlkanste Partiprogrqm,
om at del kepubltkanste Parti »ukokkelig
faitholdek den l Monroe·Ooktkinen item
satte Politik«, et ligefrem falst pg mis
visende. Denne Forsikking bllver mod
sagt as dette Partig, lModstktd med
MonmeWoktkinens Aand audenlysi
soeve Politik, der gam- ud paa at er
hvetoe og hcode et Operherredsmme
over store Landsimkningek og talklge
Fdlkestammec pas den istlige Dalvlugle.
VI kecevek den nsieste Operholdelse as
Monroe-Doltkinen, og deti dens hele
Ubestaarelhed baade i Bdgsiav og i
Rand, sont nsdvendig til at forebygge,
at eures-leiste Magtkmv udstmkleö til
dette Festland, og istn del, der dem-get
vor Ovekhsihed l amerikanste Spiege
maal. Pan samme Tid exkl-m- vi, at
lntetcmektknnst Falk stql neigen Stube
med Bald blive holdti ufkivilltg Unda
kafielte under en europmst Myndig
yet-. ·
sit
Wi er Modsianbere as M i litt-ris
en e nzden mediokek Erobring udenocelts
og Fotkuelse hjemme; den treuer den
starke Hak, iosn altid hat vaket en
Teufel inwd de ikie Institutionen Jus
derive ek Millionec ai voke Borgeke
flygtede tm Europa. Den vil paabykde
vott frevelstende Falk en flok staqenbe
Hm og unsdvendige Sckattebyebek vg
vcete en bestand-is Trufel over for dets
Frihed. Enlille staaende her pg en
velsoet Stqtsniilits ek suldsicndig tit
stmktelig ist-wusch Denne Republit hat
ingen Plads for en udstrakt Muth-krie
neste og Soldatersudsitivning. Nan
Nationen ek t Fute, et den ikioillige
Soldat sit Lands liebste Forivsker. De
Fokenede Statets Nationalvabning
stulde altid omfcttes med Øvnhed ai et
ikitIvlts patriotifkeciccten Den Stegs
Militcwkganifationet ek atttd en Fors
gelfe at Stykte og Sikkekhed. For tskste
Gang t vokdtstotie hat man just ved den
philtpptnste Ewbkingikkig fuldstnndtg
fokladt vort hedekkrostede og anerkendte
Systemen Dakorginatton of Fetoilltge.
M ttlbssevtfer vette fom unmefikansh
»dem-traust sq ukepubcitanst og fern en
Kaldtaftetie If et fett Folko scatte, feste
Grundsatninger.
O .
Private M o n o p o l e r ek ufacivan
lige vg utaaleligr. De hindrerKonkur
rence og kdntralleker Prier paa alle
Materialer og fararbejdede Produkter,
hvarved de altiaa udplyndrer baade Pro
ducent og Fotdruger. De fokminsker Ar
bejdernes Amal og fastsætter egenmckg
tigt Vttkaar og Betingelier for Arbeidet
ag der-ver den perfonlige Energi og den
lille KapitalMuligheden for bedre Lins
vttkaar. De er de wirksamste Mcdler,
tnan indtil nu har optænkt, hvvrved de
faa paa de manges Bekoftning kan
tilvende sig Jndustktens Frugter, og
hats deres umcettelige Graadtghed ikte
dtiver her-much vil alRigdom blive sam
let paa nagte faa Handa, og Republits
ten dtive vdelagt. Den uyaderltge
Leflen med crust-Dadu, svm det reimt
likanste Partt ever i sine Stats- og Na
tionaliProgrammer, er et staaende Be
vts for Sandheden i den Bestytdning,
at Trusts er den lovmasssige Folge af
den af Republtkanerne fartc Politik, at
de vpfostres ved de repudlikanfte Love og
deskvtteg as den republikanfke Regering
ivm Godtgvrelfe fvr Bidrag til Partiets
Vatgkasfe og for politist Understattelsr.
VI lover, at det demokratiske Pult
ftat fsre en uaidrudt Kamp i Nation,
Stat vg By mad private Monapoler af
en hvitken som helft Form. Beitaaende
Lade, der er imad Trug-ts, maa haandi
her-Jes, ag endnu strengere Love maa
aennemferes, snsd det Iarmaal at faa
saadanne Korporationer, fatn er interes
serede I slltellemstatshandelem lagt blat
for Qssenligheden vg med de Kcav til
alle Karporationer, at de, tat de kan
drive Farretning uden for den Stat,
hvori de er dannede,stal devtie, at de tkte
har «udoandet« dereg Aktier,« ag at de
ttte har forfsgt eller fort-get at mono -
poltfere nagen Farretningsgren eller
Produktionen as nvgen Handelgarttkelz
og Kangressens hele konstituttonelle
Myndighed over Mellemstatihandelem
Postvckienet og alle de fvrftellige mellems
statsltge Samfrerdselsveje skal geres
gætdende ved Hjælp af Lade, der tager
Sigte paa hete Trust Spsrgsmaalet.
Taldloven burde andres iaaledes, at
’l’ru.-n-Produkter indsprtes paa Frilisten
for at taredygge Mvnvpoldannelse nn
dek Paastud af Bestyttelfe.
Naar den nvvacende republikanfke
Negering, stsndt den har fuldftændig
Kontrol over alle Farbundsregertngens
fvrstellige Afdelinger, ikke hat magtet at
gennemtsre en Lavgivning, der tunde
faredvgge ellek dlvt hanc-ne Traut- ellek
ulavttge Sammenslutningers altopslus
gende Mast, eller at haandhteve de alle
kede galdende vae mod Trauten viser
dette Dutheden c det tepublttanste Parti
pragracntt hvjtktingende Fraier.
Korporationer dir destytteg i alle
deres Retttgheder, vg deeee lavlige Jn
teeesfer dsr respekteres, men ethvert
Fett-g fra dates Sioe paa at indblande
sig i Falkets essentltge Sager ellek at
konteolleke den Myndighed, der hat
fremkatdt dem, stal fordydes under fan
dan Straf, at sttgeFotiIg umuttggsres.
I O
.
Bi fordern-ne DinglesyLoven iom et
Msddel der hat fremkaldt Tritt-us og
fom klsgtig opfunden for at give de faq
saadqnne Begunsiigelfer, som de ikke hist
giott sig iottieate til, og for at paa
lsgge de mange saadanne Bytdet, fom
de ikke stulde bem.
M anbefuler en iaadan Udvtdecfe af
Loven om Mellemstatshandelen, at den
vil fette Kommisstomn i Stand til at
bescyue Pekioaek og Samiund mod
ulige Behandling, og Offentligheden
mod uketictdige og ucetlige Fragt
I takiter.
I I
I
Vigentagek og anerkendek Prineips
pekue i bei national-Demokratiste Parti
pwgrqm, fotu blep vedtoget iChicago i
Isido, og pi sum-get dette Programs
Fordeing psa et amerikqnst Finaasiys
stem, den-m If vet qmetikanske Falk og
for det fett-, hoilket III geatndicette og
beoate en bimetqusiist Verwendet-, es
atder iota Partei ei itsszut System
straks genindfnres fri og udegmnset
Pkægning af Sslv og Guid eftet det
nuværende lovlige Vertdiforhold as 16
—l, uden at der ventes eftek nogen an
den Nationå Hjircp eller Samtykke.
Vi fordacnmek den af den sidste Kon
gresfamling, vedtagne Mpntlov fom
et Stridt fremad i den republikanste
Politik, der tilsigter at bringe den nati-l
onale Negerings absolute Ret ti( at
udstede alle Penge, baade Metal ag Pa
pie, iToivl, ag at give Nationalbani
lerne Ret til at udstede og kontrollere
den ttote Masse Papikgpenge til dekes
egen Fordei. Et varigt National
bank-Msiitfystein, sitt-et ved Statsoblk
gationer, maa hvile paa en varig
Geld, og hats Bank-Montsystemet stal
vokse med Befolkningen og nied Farrets
ningen, maa Gielden ogfao vokse. Vi
ek mad disfe private Korporationspapi
ret, der cirtuleier som Penge, men
uden at have tonlig Betalinggævne, og
findt-eh at NationalbanksNoterne ind
kaldes, saa hurtig som RegeringssNater
ellek Salvcertifikater kan blive nd
stedte til at tage detes Plads.
Bi andefalei« en Æ ndking as
de Far. Staters Forfan
nin g, destemmende at de Fotenede
Staterg Senatorer valgeg ved direkte
Valg as Folket, og vi anbefalek direkte
Lovgianing, hvor dette er inuligt.
I- s
s
Vi er Madstandere af Urdejdgledelie
ved Hjælp af Standsningm vi find-m
ater »det sorte Brett-« og anbefaler
Voldgiit sont et Middel til at afgece
Sttidighedet mellem Korporationet og
disies Atdejdete. J den amerikanste
Itbejderstands Jntekegset og for at
have Akdejderen, sam er Hjsrneftenen
for dort Lands Velfætd, anbefalek vi,
at stongresfen apkettek et Arbejdetdes
pactement under Ledeife af en Sekketær,
iam stal have Sæde i Minister-eh idet
m trot, at naac den amerikanste Arbei
der haves til et hojeke Stade, vil dette
medic-re for-get Produktion og ftsrte
Beistand for dort Land og itemme vor
Handel med Udlandet.
I- II
Vi er stolte of den amerikanfle Sol
datg og Smnands Mod og Troskob nu- :
der alle vore Krige; vi anbefaler rund «
haandede Pensionek til dem og detes
Fainiliek, og vi Iedkendet os bet
Standpunkt, der blev indtaget i Chiro
go-Progmmmet i 1«t)ii, at det at
have væket hvetoet og gjokt Tjenefte
stul være afgorende Bevig mod .Syg
domeller Utjcnstbygtighed for Hono
ningem
O
·- P
Vi unbefaler, at Nicamgualanalen
jiebltlkelig anlægges, at den stal ejeS
og kontroleres af de For. Stola-, og vi
fotdpmmer llcetligheden i dette Punkt
as det tepublilanske Program, der
nagtet del kepublikanste Flettal ilke
hat væket t Stand til at oevtage
vet Fmslag, ver iokeligger for Kon
gresien, taler ont en Kanal gennem Land
tangen.
Vi fokdpmmet HaysPauncefote-Trals
taten sotn en faadqn Opgivelfe af Ameri
kas Ret og Interessen-, at den ikke bpr
taales of bet amerikansle Fall.
»I- I
s
Vi bellager, at det republikanste
Berti ikte her holdt sine letek til
Tettitotiekne Acizona, Ner Mexico og
Oklahoma otn at ophsje dein til Sta
tes-, og vi looek Befollningen i disfe
Teerttoelek uopholdelig at ophsje dem
til Stater og give dem Sänfter og vi
Inbefsler Selostyke og en territorial
Negekinqsiotnt for Alaska og Pokto
Nico.
Vi instet et dygtigt System til For
bedring of be tsm Eqne i Besten ved
at vpbevare Bank-et til Opertisling, og
It Weg-ringen ttlbageholder dette Land
til viklelige Nybyggere.
O O
O
M qubefaler Bevor-elfen og den stun
se Genaeuijtelie af Udelnllelieslonen
,
mnd Kinesere, og at den anvenbes paa
de samme Klasser of alle andre asiatiste
Rock-L lSluttet paa Side 5.)
15 Mcnnefker dræth
Un Tornado gik i Manbags over
Gelt-many Texas, og dræbte 15 Menne
ster, odelagde en Mængde Hase og mal
Uge Mennesker kom til Stude. 10 Lig
er stumm-; Inst kun to var det muligt at
genkende.
Ulykken ssete am Ast-nen, eftek at
maxxge allekede var gaaede til Sechs
Te blev vækkede vcv Raub og Skkig og
siyxtcde nd paa Gaben, hvorfra de straks
skgllcsz vak. En Oel blev reddede
ved at gribe iat i Tommer og Piankey
ped Hjælp af hoilke de holdt sig oven
Bunde, indtil de kunde teddes.
Blandt de Idelagte Hase er Hotel
Amen-» Coleman et en Landsby paa
henoed 2,000 Jndbyggecr.
Stats-Nyhedcr. l
Iowa.
.5tot1gresmand Gi l b e rt N. H a u
ge « er bleven enstemcnig gennmnineret
af thcpubltkanernei Janus finde Di
sinkt·
—Det pqastnaes, at en Tornado
meb Skybrud hat Idelagt Byen Stann
boat Rock. Rygtet medsprek vistnoh
Sandhed, da Jowafloden er steget 5
Fod paa en Time. Et Skybrud mellem
St. Aathony og Zatinga bottstylledet
neften en Mit afJowa Central-Bauernt!
kSpor og fataarsagede stor Stabe paa!
Aget og Eng.
For en Tid siden tilbod Andrew
Carnegie at vtlle give Ottumva
LIMij til et Bibliotek, hij Byen
sclv aarltg vilde»anoende iczouu pack detg
Vebligeholdelfr. En Aiftcmning herom
fotetoge«5: Itvmdekne deltog i drum-, og
zotslaget blev vedtoget orb Okcklp afl
veres Stemmetz En Tel af Byensj
Botgekespgte oed Domstolenes VII-in
sc ymdkc, at Bymdkt has-dicke i’
Overenssicmmelse med sjiefultatet af»
Afstetncnngen, og Dom-net Etchclbekger
aigav i sidste Uge den Kendelfe, at Af-’
ftemningen var ugyldig, da Forfatutm
gen tun anerkendec mandltge Vælgekr.
Autagelig vtt Sagen blcoe bragt for
Statens Højesieren
— To og tyve Tonder fyldt med be
kuiende Sag-r i langhalfede Flasker er
nctop konsisteket af Shetiff Confer i
vaaledale. Afholdsfolkene har bestan
mg panstaaet at, ibenne By hat man
holdt sig Forbudslooen efterketlig. Ton
deme nnd Jndholdet bleo sendt til Mo
son City.
— Siden l. Jmuar er 40 nye Ban
keropcettet i Stolen.
— Daoenpott stat opføre en ny
tsilagfabrih fom sit give Arbejseti1500
Mand.
—- Ole Moe, ved Decorah, havde en
kostbar »Garn« næsten farbigbygget.
Ei fokftecdeligt eric, fom forleden gis
over Egnen, javnede den med Jokdem
— Omkring Cedar Falls blev lange
Strækninget nf den vokfenbe Avling
Idelagt ved Negn og Sturm.
—- Fircokaokcm foraatsagede en
Brand i Jena City den ö. Juli, sum
tog hufene med sig i et helt Knartai.
To Dufe blev keddet. Staden er mindsi
825,ooo.
—- En alvotlig Epedemi af pink eye
er Udbkudt blandt hesiene omkking
Bancwft. hefteavl et en væsentlig
Jndttegtskilde paa denne Egn, san det
vil blive et statt Tab, hvis Epidemien
stulde qttbe meee om sig. Fteee Disk
ser et nngteben, og mange Farmete hat
alleredriidt betydelige Tab.
— Ved sin 10 anrige Datters Runds
mewceelfe blev Mes. Talbot i Fort
Dsdse keddet frn en stecktelig Dsd.
Dun hat-de glemt at lukke for Natha
gen of Oslolinkanden, fsr hme tandte
fin Gnsolinoom Gasolinen ekgplov
dekede og fatte Mes. Talbots chedee i
Brand. Hun ftyrtede mod Dorenz men
den lille Plge, fom faa den store Fute,
hendes Mor var i, flog nogle Klædek
om hende og fik flukket Flamsnerne.
Hois Mes. Talbot oak kommet ud i
fkifk Luft, vilde det oceret forbt med heu
de. Hendcs Arme og Hænder hat«
ftygge Btandfaat. Den lille Pige dlev
lnn let forbmndt. Hufet, hoort de
boede, brændtr.
Wisconsin.
Den losaarige H e r man H a lin
g r e n l Kenofho faldt over Bord fra
en Band i Eloen. B en Chr ist«-p
he r fo n, en Matros pna en Stannerh
hoppede i en Jolle og koede hen «til
UlyttesftedeL Ved Hjcelp of Anrene sit
han fat t Dtengen og sit ham til Oder
fladen. Christopherfon og en Kam-ne
mt fik Vandet ud of den lille Drengs
Lunger og beugte ham til naermefte Apo
thek. Eiter en kokt Tids Fort-b vor
Dtengen igen lomtnet til fin Beoidfthed
—- Stcetkt erjr. thkofh og Win
nebago County hjemfsgtes forleden af
det tredie ooldfomme Uvejr i Lobet of en
Uge. Det varede en halo Time. Hag
lene var faa ftore fom LEg. Haglby
gen fortfatte den Ødelæggelfe paa Av
lingen, fom det foregnaende erjk haode
begyndt.
— Et ftcerkt Tordenoejk gik forleden
over Chippewa Falls og giorde adsttllig
Stabe. Lynet flog ned i Countyhufet
og romponerede Taget for 8500. Det
er tkedie Gang, at Lynet hat staaet ned
i Courthufetö Tag, og det er altid paa
det famme Sted. Lyttet flog ogfaa ned
i et Baattictgshus. Hufets Jndbo ode
lagdes, dekiblandt en Seng, i hvilken
nogle af Familien lau. Men alle Be
boekne fle ustadt fra det.
—- J ohn L. Th omas, den ældfte
i Staten, er dpd af Alderdomgfoaghed,
105 Aar gammel. Qp til f r nogle
Maunedek siden haode han nogenlunde
godt Heldked, og man lunde fe ham
fpadfete omkkingt Byens Gader, naar
Vejket var godt. For en Tid fiden
faldt han ned ad Tropperne og flog sig
ftygt i hoved og Ansigt, og dette frem
fkyndede maner hans Dad. I
J monge Aar tilbragte han Vin
teren med at skceke Spadfereftokke, og
disfe gik fom vatmt Brod am Somme
ren. Han var ogfaa glad oed at sifte.
Thomas out- fodt i Whitford i det
nordlige Wales den 10. Makts 1795.
Da han vor 19 Aar, hoækoede han sig
til Militfen, hvor han tunde fkaffe sig
en eioil faavel focn en militæk Uodan-f
nelfe. Dette oar under Napoleons
Ktigene, og da Englands Milits ikke
dleo tounget til at foklade Landet, var
Thomas ikke med udenfor Landets
Gransen Han vor dog med l Staget
oed Waterloo.
Mr. Thomas nedfatte fig i Raeine i
1845 og ksrte Fragtgods der i mange
Aar. Hatt var tre Gange gift og
haode haft IS Born. Da han vor 100
Anr, gtt hatt ind i en presdyterianfk
Menighed. Han var 80 Amt-, da han
dleo gift teedie Gang
Nord Dakota.
En Fortetningsbygning i Ner
Rockjorv tilhørende E l ins Saav, er
Idelagt ved Brand. Ni Forretnings
folk er husoilde, detiblandt Firmaet
Olsencfz Stickney (ingen Agsurance).
Tadet var 822,000. De fleste havde
meget lidet nährend
— Kaptajn K e y e ved Compani B
of Nord Dakota Mtlitiu og beseli
Fargo hat netop haft Bsyllup med
Mtis Jfabel Beason Notgaard i Far
go. Han her været Enkemaad i mange
Aar, og da han et henimod 60 Aar,
kom del noget unentet pas haas Ven
ncr, athan igen stulve blive stubt af
Kæklighevsguoem Keye tjente fom
Fkivillig i Borgerkrigen, var Officer
iden regulare Arme i 15 Aar og hat
vom Raps-in for to Mllitskompanier
P—
i Fargo samt for Kompani B« i
Nord Dakota Regjment paa Filippi
sterne.
Sud Dakota.
For en Farm paa 1,280 Acres i
Bruce County er der netop bleer be
kau 815,000 iKontant. Den fottige
Eier, A. A. Geppert, kam til Syd
Dakota i 80:erm- foml en fattig
Mand, og agter au at trakte sig tilbage
og leve af sinc Mit-let- i sit Fadelanb,
Tyskland.
— Kiaball og Omegn hat haft
en Regnvejisperiode, som vik blive
of uvurderligt Gavn for Hasten ifær
Mass, Ha og Kattoslen Der faldt
omtrent 3 Tom-net Ncgn i Labet af et
Par Dage.
— Den første Aoling Kassebsnner er
netop famlet fka nogle faa Tmer, som
Mathias Grofs hat pleiet am
hyggYig i sin Gartnerhave i Ncerheden
af Byen. Den af Bsnaeme lavede Kasse
siges af Kendere at have en udspgt
Arama og Styrke.
—— Med Guldgravningen i Robetts
County er det nu farbi, og den Masse
Lykkeickgere som i sin Tid indiandt fig
paa Valpladsen i Haab am i ganste kort
Tid at blive Millionærcr, hat nu maats
tet pakke iammen og vrage andetsteds·
hen for at begynde forfra igen. Fak
mekne fom lod Ploven staa paa
Maigagrene, for at tjene Pcnge paa en
langt netnmere Maade er, ovetbevisie
am, at Farming bog alligevel er den
sikkeste Levevej.
Montana.
Ea ødelceggeude Brand rafer paa
Ball Mauntian. Railroqd Creek og
Pompey’s Pillar paa den nokdlige
Side af Yksllawstone Nimm 20 Heste
brænvte op for J. M. Ramsey iBils
liaas.
Dc tusindc Ting.
Ovcr Niagarn-Vaitdfaldct pr
Baad flap Dansteren Peter Riesen, der
i sin Tid var Bestyrer af ,,Nissens
College« paa Mihoaukee Ave» Chicago,
heldigt i Mandagg Eftertniddags. Han
havde konsttueret en til Toren færlig
mdrettetp Baad, the Fool Killer.
Skandt hatt slsp vcl fra Forten, saa
tog den bog mete af hans Kracher, end
han haode tænkt, saeklig Opholdeti
en Hvirvelsttam, og han hat opgivet
sin ttdligere Plan om at gentage For
sogen
6t1icagod Postkontor hat en aarlig
Bevtumg paa ist-EDU, beregnet fom
Kosipenge for Posthufets Kattr. Hel
digois ved Byens Katte intet derow.
Handelstraktat mcd Tyskland. En
genpidcg Overengkomst cller Handels
traktat er nu oprettet mellem de Far.
Stater og Tysklands Regeringer. Den
er iHaoedsagea lig vor Traktat med
Frankrig og nediætter Tolden paa kun
stjg Vin, Malerin og Billedhuggers
verfer, som indføreg sra Tyskland til
deForenede Staren Trakiaten Men
gek ikke til S.-natets Godkendelse. da den
er formuleret ifslge Pacagraf ( i Ding
ley-B1ll.
Eiter 5 Dages tkytkendc Hebe,
fom kccevedc mange Offke, com tgen
kaligt Veik til Chicago, og iSsndags
kunde BLFn prale af at viere det
toldeste Oted i de Form-be Stank.
Refultatet var, at Sommerforiysteb
iesstederne ginrde daarlige Forretnins
ger, da Publikum havde 6 Natur-II
Ssvn tilgobr.
Jordstælv. st Caracas i Bene
zuela meldes under IS. Juli om 7
frygteliqe Jordtystelser. Beboerne er
rædselsflagnr. Præsident C a f te r o
hat ligefom Besolkningen maanet w nd
vaa aaben Mart; om Ratten sover han
i et Telt.
7123 Perioner blev i de For. Sta
ter dreht oev Zernbaneulylket i det for
lsbne Aar.
Mei. Wut-Ist Guidin Simi
ek n sammelt, gebt pkpoet Mit-heb iom ( one-sc
Aus hax vom drugt at Million-er Inst-te lot Uns
Hakusan-u i Latium-lode- med sum-»M
Eutckoq Dei bin-user bat-Ich blydglpt Gan-MIC
sokmsumet Demut-altem data-er Saum-h sicherm
Bjsntom, hat en nagst hohes-Its Sma sc Ik III
»Auch-i km Die-usw Cctqkes s IM
uverau erben. k I «
Hatt at inlaugebzx W M
Sysup Umwaqu and-u a s, I as« Or «
I
den II vom Un Mem Umriss III-erz- II
I
. -
«