» GE-—
»Danskeren«,
It ugentlig NyhedsiogOplysningss
blad for det danskc Folk
i Amerika.
Uvgioetai
DAXISXL LL TH. 1l Ul-. Most
·Blmr, Icebr
«Dnnfkeren« udkommex lsoer Strebt-g
Ikis pr. Vorgang i de Forencde Statet 81.50;
til Udta1wet82.!0. —
slndetbetales I Fonkukx Pessrlling« Veto
ling. Avrcssdesomnbnng oa alt ander
angascnde Nat- !ot.·c«3u1-cs:
DÄX1811.1.(·«1«11.l’l’lZl-.H(.)L"8E,
Blan, Nebk
f-——— -
Redaftpi Haratd Jener.
Entoka .«sttln·1’U--Hsfticeat lklain Relik»
sss set-nnd Hast-g Hutte-L
Aclnsrucmg Rates made known upon
jppljcmiuu
Almanak.
Aar efter Kristi Isdsel 1900.
Aar efter Berdens Skabelfe 5900.
Aar ester Reformationen 383.
q
Juli. — 31 Das-.
Ps-—A«
ihste Immer d 19 m. u ,47 zoknk
dumme o. zei. M, 859 zorni.
5.s.e.-G.T:1Pt.s,s,814Lk51-.n
15 S- stupid-BE JIVTÅ 2.4-—,102;i«anvtti,
16M.
unt-.
17 Ti« «Meu J ete en udvalgt Sloegt, et
Is O· sangeligt Prastedonh et helligt Folk,
19To at J siulle soktynde bang Tyver,
som kaldte Oder fra Nyctet til sit
20 F beundtingsværdcge Lyg.«
21 L.
s.c. . GTM Ins-»An ..-i,202·".
22 S· H. Tis. Z Ic.1.: RZY.3,234z1,M«·-ng,1HI.
LIM.
mi. , « «
25 O »So-nimm nget Ieg Eber-, at en
' Rig tommer vanskelig ind i Himme
RTQ riges Rigc«.
27 F»
28 L
Uuqufh —- 31 Das-.
ekvwnd.3.KlO,1Ef-tt
pscanes ICLILC
ste Matt-ed l· f1.7,0 Fern-.
Wart-. 24 Al· U,sEftm.
7. I. . (H.T.: R .6,1«.4-:«1,M VII-se
29 S d.1fl:.k:1i.1.x Axt-TIE- 14,s2-,Y)rdnnh.5,
30M
ZHJL
31 Ti !
I O Hvao jeg sigek Eber i March
2To det taler 1 Lyfet. Og hvad der frges
Eber i Zuf, det ptædiket pet- Ia
ZF gene«
4LiE
Da fagde Jesus til sine Difciple:
sil Nogen komme efter mig, han for
scgte sig selv og Lage sit Keks og fslge
nig.
Thi hoc, som vilgelfe sit Liv, stal
Iiste des; og hoc, som mister sit Lin
Ist min Skyld, stal finde det.
Thi hvad gapnet det Metmesket, om
Inn vinder den sauste Verden men ta
Ier Stabe pas sin Sie-U
Eller hoch ten et Menneste give til
Jeder-lag for sin Siec
Ilatth Ie, 24 — 26.
Bot Stolegælds Betaling
inden Nytaat.
Dei et jo,thd Aatsaisdet besluttede,
it der i det mindfie sinlde gereo et ai
Iindeligt Juki-g pra: —- Gtelven be
teilt enden Udsangen af dette Uaeyum
beede, og vet er ja det sum-ne iom enden
Rytaar.
Men mor. det san ikke hast-r med at
—- ja, jage fass-as Aabejdets
Geld — det er noget ubehageligt
set-geh baqde at sterbe pas og at bete-le
Ren det hjælper bog ganske betydeltg,
nat man er fig breit-st, at Gelden ikte
etpaqsptt ved gale Handlu, men net
Ekhpetvelse af verrdifulde Ejendoms
me.
Den Geld, vi iknlde fass-ge at af
ksste, et rufen-»ng Sie-legally vg bog
Ieb den staat vardijulde Stoleejendonk
Ie. Jeg vil ikke heo preve poa at
Mdfætte disie iPengez wen jeg me
int-, at det et af uberegnelig Verdi, at
sihat to gebe Stoleri Gang, en al
Iindelig Htjstole i Ell Horn, Ja»
sont hie-de over 50 Eleme, og en owe
eegseeade Ost-le med College og nole
Isifl Lisette-s i Blase-, Nein-» som
sahe tat ped 100 Elever sidfle Mater-.
Meist-riefen vpre imae Fee-holte
O it hat da uoget foeGeeldem Jeg
ferne-W indes pas Segen, et sode
M s tripelis send me kesues til
" I IIUI iedste es III-sie Ist-sieh
dete- Wins fee ver sie-te es Im
tin m si- tes-s sei-« is- si
III, Ifqu s), tu ikke bereist-.
— W fes-, see se issde
;Wisss«iisiswsuw
-.—-«e—--—
—
gecfe for var Eftetsleegtg qundelige Be
af funde Udvitling.
Atti-a— di hat Barbier for vor
Gestd og for meget mete.
Og san en anden Tonse. Det er
stachelt-. Den Hat betete-,
og der et ingen anden til It
betqle den end ni. Detsom vi
altfaa er iStnnd til at betete den i
Aar-, sna et det siktekt itke alene f k snt
at detale den Ist vi gaar tnd i et nyt
Anthundkede, wen det er ogsaa klogt
nt betale den, san vi ikke skulde have
den at betale Nenter paa. Og jeg synes
ikke heller, der kan bpve nogen regtig
Sandhed i at holde Takkefester ved Aar
zhundredets S!utning,hvis vi itke dringe
Des-ten et saadnnt Tatoffer.
Med det femme vil jeg ans-te, hoc-d
en gammel Ven sagde til mig under
Untern-det, da jeg viste hom rundt i
Stolebygningen og lvd denn tctte ind
i de fotstellige Denkter »Du er jo
gnnste tatveligt. Det ek godt, men;
det ek da siet ikte oveedtevent, som jegs
ncsten havde iorstaaet.« Ja, der etF
del not dem, dee pan nagen Mundes
havde fanet det Jndtryk, at man sdsier
med Pengene, nun det ek ikke sue-.
Samsundet spgee nt imødekommeTidens
kimelige Kran, men paa en faa spar
:somtnelig Mande, iom det gnar on
lDet et ikke Odfelhed, der hat pnaspet os
Gelde-L
! Og hvordnn ssaldet sae- gaa til, at
Jfaa den Gold berau? Ja, det er nu
sikke min Tanke, at jeg oil gaa Indian
Jlingskonnniteen i Veien. Men nat-r en
zSag liggee og pag Hiertet, san man ni
je not arbejde med paa dens Fremmr.
Det staat da for mig, sotn det galder
fertig to Ding. Det istste er, at vi
over hele Linien kunne vcee enig otn at
te fandt pas Sagen og sige: Det e r
vor lovlige Geld, fotn ital
d Unles- Det endet er, nt vi sige, at
ni genneen note lovlige Re
pkeientnntek paa Ratsins
det hat belluttet, at vil de
cale den i dette Authundtes
de. Der dir alle vi Presse-, uden
Undtagelfe, gnq fornn pas hvet sitSted
og Menighedetne die san fIlgr. Sau
er Opgasen stet ikke san spat-.
Men een Taste more· Ter er vel
ikte mange rige blanbt vvtt Fall, men
bog ikle Iaa fas, fvtn Herren hat eige
lig velsignet med timelige Mibier. Dei
iynes ja vgsaa, svm enkelte blanbt vort
Ile (Ivm blanbt anbre) hat begynbt
at faa Ofet aabnet for at give smaa
Sammet til Stelle for Leereanstalter.
Man der ikke blandl vort Kirkeivll sin
bes en Del, iom vil give f. Ell-. 8100
eller 8200 hver til Deckelfe af benne
Gale Sau er bei jv sikkert anbre,fvm
kunde give 825 a 050 unben at file sig
trykket deraf. Andre kunne saa komme
hver meb sin 810 eller 85 eller il,
efter fvm hvet hat Evne vg Villie til.
Bsrn og iattige kunne ogfaa vtere med
vg give berei fmaa Sterne. Det er
gebt, al alle blive meb og fsle be: fom
beres Sag, men am be bebre siillebe
riglig tog fal, iaa kunbe bei hele faa
let Male-, uben nogen flulbe fele sig
trylket beruf. Dvg —- der er ogsaa
Velsignelfe i, som en Ven «ea Gang
sagbetilinig, »in vsre faa bet hier-«
Slulielig enbnu en Taute. Naar en
Manb fielter sig for at betale sia Gelb,
saa inatt Herren laber del lvkleg, saa
Imva han og Familien ver unbektaste sig
Savn for at naa betle staune Maal
hvvcfor stie, vm iaa stal behsves, gsre
ligeban her-. Der can slet ikke væke
coivl vm, hvekken hvub Herren vil, ej
heller at han io hat gioet vs Evner ag
Kræfur not ril at lese ngaven. Hvab
bet nu gelber em, er, at m vil, hvab
betten vil, og at vi vildet i Fallesskjh
Braun-, lab vg »Ur-re mcd Herren-« vg
faa i dette Slykke.
J brodetlig Hengivenheb
A.M. AnbcrfSJL
———.-O-.-——-——-—
Helligaandens Gemmg.
Wissens Talb oJ
H e n pp v n forialle i sit Mindestrifl
om S o kr aTe S, at denne sjælbne Vis
manb ofle plejebe at sige,«at nf del Men
nefke, man ikke can libe, san man inlet
leere.
Og betmed har hin lebte hebning
vistnok vbialt en Sandheb, fvm gelber
alle Dage; ea Sanbbeb, fom vi sagten
alle hat nvgen Erfaring i. Men sc i
lig san vel en Qrbeks Tiener finde rig
Leiligheb til at saa benne«Sag stabfceflet.
Os jeg vil ikke uablabe her at neevne ei
Seeb sf vhrlignelig Sksnheb i Da
v ibs ev I »Gebote«-, ibel ber fortli
lei, has-lebet en as be barste tyfibvere
bsvbe habet Pava pl ve sub et fle
kusmeai hab, sen m ilevei nistet v
sf satte-ev- Osasstb. VI ba has
eitek denne Tildragelfe vilde den at date
Mee, fandt han, at alt haade forandtet
sigi »Da han iaa begyndte at tale,
fyntes jeg, hqn var dleven saa klu. Jst
syntes jeg altid, han var iaa sein«
Med indesligt »Bei-los satt-tief hakt
nu videke, hvorledes Ptasten, i Siedet
for ntundgaa hom, kam hain venligti
Mode og kalte ham Haandeiy samt
hvor den Tanke pime ham i Sjælen at
hatt havde sagt saa meget ondt om Moc. :
J Aandens Lys san hatt nu Sksnhid
hnor han sar san Gnmhed· Nu kunre
han leere noget af Priestern Thi tut
var han kommet til at holde af dam.
Saaledes agfaa, nnar vi ville tale om
Helligaandens Gekning. Oglaa her
vil det gælde, at tun den« der ilflck
Krisins Jesus, kan Guts Ssn ved fm
Aand leere noget oin de eoige Ting.
Lad as da tage Jah. 16, 8—-14 sont
Grundlag for« hvad her oideke stalsigeg.
Til Guds Bands Getning hat-er alt
saa dette: at overdevife og at vej
le de. Luther figet i en Predikem at
»Gott Helligaands Gerning ei alene be
staak i at ovetbevise Sieger og Kalt
tinger, men ogfaa udooktes fromme og
retfcerdige Mennefler.« Og Samfunsz
detg Udftud kan viere lettere Ovetbevifkä
end Farisieetsjcele. Dekfok et de'ogsaa
nætinete ved Guds Rige.
Men Aanden ooerdevifer paa tvende
Mander —- eller deng Operdevianiug
vikkek i tvende Netningek. Det vil
sige: enten til erlse eller til Flutwelle
Aanden ovetdeoiiet altsaa til Halse
Niniv e va: en ftok Stad og en
ugudelig Sud-but ikke foiskellig im
part og andre Landes Stokitieder. Men
dengang Herrens Tjenet udtaadte det
alvoklige Budftab osn Omvendelse, se,
da ydinygede deteg Jndbyggete sigi Satt
og Aste. Ordet og Aanden fic Lov til
at gm Gudg Geening i Sielene til
stelsr. Og deti — ja, v Gudl at vors
Byek maatte ligne Ninive deri.
Monden eftek Guds Hinte, Zitaels
liflige Sanger, Hang David —- ogsaa
hans Sjctl gennemlyfteg as helligaam
dens Qvetdevisning, da Nathan iagde
sit manende: «Du et Manden«! Det
var in eftek hint asslnelige Fald, hin
maddydelige Jdtcet, det fette Punkt i
Davids Lip. Han litgede for at san
Utias, Stakkel, ryddet as Vejen for
uhindket at kunne leve i Synden med
Bethseda, den stsnne its-inde. Deti
lignee vor Tids Not-morden og Siede
lighedsfokbiydete heim til Punkt pg
Pkikle. Men ilke vilde de ligne hani
ihans dybe, sande Angel-. Jkke vilde
Tde istemme Seil-ne 51 med htm. —- O,
jmen selig var han, tkods alt, at han
lknnde fynge den.
So ulus havde al, faaet Damastui
Hi Sigte. Og hqn forvissede sig am, at
Ihint vigtige FuldinagtSsDokuinent endnu
Tour i hans Besiddelir. Hans foivildede
Sjtkl formelig gottede sig i sin blinde,
djcvelsle Nidkekthed. Sau langt its
at tjene Gad nied hin Miglien ......
nei. hon gik choeleng ALrende —Da,
o Nieder hope var det? Han greb den
for fig, seien sit tun Tag i Lasten. Pan
styrtede til Juden. Men hatt mautte
have Rede pas det vidiinderlige, »O ers
re, hvo et die? Miit-sie var det ved
denne Lejltghed, heiii las Jequ (1 Kot-.
v, l). Nachens Hand opekbeoitte hum.
— Das Tak, o Gut-! hei- Tol for Hed
ningeopoftlen Paulus!
Omtkent en 16 Aar senkte tildiog sitz
en nie-stetig Heendelfe i Filipp i.
Paulus var med dek. Han og en
fMedatbejder var neenlig tkuklen i Zon
gehullet for Jesu Skle- Alligeoel
fyntes de, der var Grund til at iynge
Gud en Los-sang. Og sandeligk hei
vifte det sig, at Hei-ten bogstaveligt bot
nndt i sme helliges Los-fange »Dein
kam i et bragende, dundkende Zoidikcelik
Og det var mete, end Fangehuller
runde stei- fer, met-e end Baand og
Lenker lunde holde til. Og da Arrest
fowareten san, at alle Fanget var lsste
og alle Djte anbete, var dein net giaet
fett Sands og Samling. J hine Tage
mantte nemlig en fanden Mund med
sit eget Liv indestaa for Fausten-D —
Da talte Paulus venligt og opmuns
tiende til hatt-. Og Aanden oversei
visie heim, og det blev ham til Falk
Dei-for var yan ogfaa glad i Troen pas
Gad.
Men der er pgfaa en Iandeni Quer
bevisning til F o r t a be li e.
I c e a o, Ægyptens miegtige Haltet-,
one ved de mange lustige Getningee,
fein Moses og Acon give-de, blemi
issledes ovekdevlfl, st hu wette nd
siylm »Den-meiden eetieetdige, ums
jeg og mit Fell We usiidelige.« .
, . . . Jes hat lyiidet nnd herren, edees
Gad, es ist-d ehe-« ds- Isk sltfss
IfGitU Its-D bietet weils-sitt Mes
fis tilde its- niseude sis til den«
J
BUT spl- htm etkendte tot at euerel
DM Mit-WILL Dan vilde ilke fielfes.
san vilde somit-ex
Bebels Konse, Beliazae, hin
Nat under Spieegildeta pilde Latin, ein-l
given ai en Flak ligesindede Vertei- og
soiesie Fruentintmek, —- ved den hemme
lighedsiulde Skkift paa Vnggen, beto
W hM Ai en navnlstl Angesi. Hans
linsigh ophidfet og glsdenie nf Vinen,
biegnede, Hans Liendet ravede, ag
hang Knie singe mod hin-indem Hode
iok dog":' Saniniiiighcdens foibatgne
skkiii i hans Jndetsie! Gudc Leands
Overbevigning i hans Sjæls --— Mm
han oisde ikke steife-Z·
He rodeö den store (ellek den elen
dige.) — hvad gil der dog af hom, da
han harte, der varspdt et Kongebarn i
hans Rig« Hain-for angstedes han san
sonnt Hvokior var det hain iaa meget
oin at gute at finde dette lille Bat-n lot
at tunne tilbede det. Tilbede det,
ja, med Motdetkninen i sin intbandede
Haandl —- Hold dig ioroiafet am, Lee
ier, at saa vist soin Satan tog hom, faa
vist var der Ooeibeoisning fta Herrens
hellige Annd i hans satte SjceL Men
han vilde iottab:S.
De Jeder, der fette en stattels
ialden Kainde til Frelieten for at here
hans Tom over hende, hnokiat mon de
luslede af, da de hatte, at den, der var
syndelas, var velkaminen til at kyle den
fotfte Sien paa sendet Man ikke Guds
Aand sagde dein at, nsjagtigt tagel,
skulde nogen fienes, maatte det sanken
vctke dem ielv end hende, StatteL Thi
de vidste deres Bettes Villie— men
ioilaftede at gsre bereitet-.
Judcisttariot —hvo monikke
gyfer og bekoek ved ai here dme Navnk
Hans Livs Foihold og hans Karaktct
hat været Getistand for mangioldige
Undckspgelsek, ais-e mai otlserwisik
Men aldtig hat Leg tunnet tænke rnig
det andeeledes, end at han, deiiotn han
havde taget det Skridt, detsom han
havde bedet pg tigget ag tkyglei om
Rande, om Fotladclie og Batmhjektig
heb, han da kunde haoeiundet Tilgioelie
has Gad. Han var af Aanden over
beoisi. Men han vilde ikte fkelies. Qg
deefok gis han, sain der stunk iaa ped
modigt —- akk hen til sit eget Sied.
Til lit eget Steti, det as ham selv
udvalgt Sied· Thi Feeliens Patadig
et af Gud deredt for Menneskenr. For
tnbelseni heloede et betedt (ikke til
Mennesket, men) til Diavelen pg
ha n I E n g le.
Fi lit, spat hat-de den gyldne An
ledniisg til at here Paulus pkædikr.
Filix hat-de ikke Tid just da til at am
vende sig. Fotfeerdelie betag hain un,
der Apostelens Tale, og Helligaanden
onerdevifte yam. Jkke Tidl Og vi ht
ier intet am, at han sit det siden.
Saaledes ee det alifaa: Aandens
Operbevisning ptkkek i tvende Netninv
ger. Med Paulus: «Thi gudelig Sorg
dicker anendelse til Salighed,
sont itke angiveg; incn Verdens Sorg
viekek D e d.«
Og det et endnu Aandens Geening
at avetbevife —- vvetdeviie Beiden —
am Synd, Retfudighed og Dom.
Oin Synd, iotdi de ikke tko
Fotdi Vantwen et Grundfynden. Ma
det til iaa Inange andre Synder. Focdi
Bann-sen et Salt og Slaa tot himmel
dsken. Fokdisantwen er den eneste
sinnli, dee san lukke et Renneer ude
ai Guds Var-dis.
Om Retfctdighed, san Mennestet
sama-m at dets egen Neticrdighed ikte
staat til; at enten inaa Mennesket have
Lan og Del i JequUisii Netfærdighed,
ellek agiaa faa Lov ag Dei i Dei-nimm
i Fordemmelien.
Vi laste, at Aanden flulde oveelievise
Beiden Skal den da itke ogsaa over
bevile Guds egne VII-at Bel,
Sagen er, at dem ital den v ej lede.
De er io forditni noetbeviste oin de
tvende siate Momenten De erjo netap
bleoen ,,indavede i Keiftendom.« De
hat ja netop Imagt Bedesoelsen efter
Gub. Men dereiter trængec de til
Vejledning. Og dei lan nu heller at
dkig viere Tale ani, at Aanden kan »j
lede andre end netop den Slagg Fett
Beiden, ioin faadan, Inn Aanden aldng
oejlede. T
til den hele Sandhed, ellet maaske
eetteee: ind iden hele Sandhed, er det,
senden pil neiledf Guds egne Beim
Da det uden naget Menneste foni Mid
lee eller Medleimnen Skulde man
tanke fls npgle Midler her, kunde io
nsvnei den aandelige Institution, Mk
ken, nur det tun opfattes paa rette
Mande. Den er io Nasdemidleenes
sam. Wen nu er Sagen den, at iea
De latstelligste Side ei Gads tiefe lys
see det, Hatte-e elln fassen, til u:
ja ee Sandhedeih den bele, eise, snloe
Sandhedl Os hea- Aanden nejledet lil
hele Sandhedenl Da et det, periodis
hedens Mement man komme irem i sln
Styike. Da er det, den enkelte man
stille sig ene, ene for Guds sahn, de
dende om Lys fes even. Thl en laadanll
Pnasiand ee ikke uden videke denkst. Og;
Bcvis man der nemlig til.
Nase da nltfsn det, der sagt-es at
være Sondheden, kan holde Pest-e over
for Sttiltens klare Ord; neue det stem
mek med Hei-uns ti Budoedz nan det
aiisonret Mennefkene til alooklig Gelo
pipvelfe og et helltgt Lin; nnak vet ina
nek til Kamp for komme Aloor mod de
andre Tilbsjelighedek og til at sky det
onde under alle Skitkelfm nank Men
neftene detved deives til Uebeide paa
deres egen Saltggsrelse med Feygt og
Bitt-ein da ex der al Grund til at tko
og nl Opfoedting til at nntage, nt Paa
’standen er rigtig, og at man deeved vir
;kelig th opnaa Vejledning. — Thi
lqldkig ksn Kristus med denne Fett-iet
Oelfe have ment, at den katolske titles
Segen og Fehlen var Sandheden. End
nu mindre kunde han mene, at Sekten
nes vilde, halvdecekkede »Veiledsiing«
fkuldefsret destil. Men mindst as alt
den, verdsligwise knlde fotnuftgdetegs
nende ,Vejledning«.
Vet: at oejlede ek nn sin Sag. J
Grunden ee Vejledeken tun een. J af
ledet Betydntng kan man vel oginq sige
at de fmaa Underdykder hernede er Vei
ledere. Det et nemlig en Verdeng,
en Himmels Fordskel, hv o r d a n og
hv o r he n der ledez. Selv Ordetx
»vejlede« har, nqar Talen et om nandelig
Ting, ndetinget den BetydninH at der
ledes ad Himlen til. Gaar det i mod
sat Retning, dkydek Spec-get over tonkt
og kaldee det: Bild ledning. —
Men alt, hvad der kan d j tel n e et
Menneste til at gore Fremskkidt paa
Himmelskiem vil Delligaanden tage
si Tjeneste for at naa sit Meile og
Med.
Og lot- den Skal, der er angsteug
eftet at iaa Rede paa, om nu ogfoai
Sandhed Guds Aand deiledek hom, et
det altid godt lskst at spskge sig ielv med
Strenghedeng Alvokz V il jeg la d e
lmig vejlede?
Mendetnæst man Fokhvldet til
S a n d h e d e n anders-ges. Thi de,
der et ledte til Sandheden, man at
Nebeendighed blive intet mindre end
Sandhedenc-Vidnek.
Mon du eldtig, kcte Leser, idit stille
Sind uloorligt ooetveiede, heilken Skam
det dog ek, at iaa mange, mange ql
Kikkens Tilhcengere, stsnt de vtstnok et
kommen i en Slqgs Fothold til Sand
heden, dog nimodsvigeligt ikke er endet
og ikke pille oeere andet end Sand
heds-Alipnnenter.
Sigek du i« —- Vel, det kommee af,
at de uldkig vilde indlnde sig pqu at
komme i las nasr perfonlig Betst-ins
med den evige Sandhed, at den kan it i
g i v e dem.
Disse Stymperel de have Netskals
fenlzedzfederz Og denne Feder vil de
dehplde. De ollle due feie, sige de.
Og det et de —- jol de staa i lamme
frie Fokhold til Sandheden, lom en
yAdonnent kein siges at statt l til det,
l
bookpan han als-inneren Onikek han
Im fremdeles, staat det til Tieneste.
iBehngek det Vom ikke tangere, kein has
vol-le kadindelien. »Den er jo en lti
Mand.
Ak, det var vielelitz ikke lanlunde,
Here-end Aqnd gennem Sanddeden vilde
feig-te Mennesket. Den vil nejlede til
Fritz-reise. Men den vil veilede til hin
Frihed, som ded, at Krisii Karlighed
Hunger Til et -Frihed, som spr
staat, at »vi ikke knnne geke, hvnd vi
ville«. Til en Frihed, fom indler at
vl »ikke er vote egne«· Til en Itihed,
hvori man lykkelig kalder sig Jelu Kri
sti b u nd n e.- Til en iftihed, der ta
ger det fom sm uafvifelige Pligt at hol
de en ftadig Itamp ganende mellem
Aanden og Kot-eh socdi de tnende ee
hinanden mcdfatte, er hinandens Hien
det,
Sitz san hekefter, om det er lasdqn,
du Inlket at vejledes, om det er las-den«
du snslek at feigioeö.
Og jeg vil fqa afdkyde denne Jud-«
ldning og oval-de Emnets Udoikling’
til Laterne seh-. i
Sig lkke om den Gerning, Gud has
nnvist dig, at den er dig for einge pg
udetydelig.· Guds Billle et des den
dedste Knldelh og et viere ten deti bli
ver des det vigtigste.
(Ved F. L. Month-)
Cstetky dankte Ist-steinw
stso fide-) leveees til den billige Iris Ist-, som
leir. tot-et III-m- loe we, riet-leit.
Ins c- Inst-«
imstm In. so» i same-un Heu-I
Fm Japan.
KranpkiniensBryllnps-lksn,Leisten««
seien-and dringet Slam over
Ray-set s— M luthekft Fal
les-made —- Ttal sen
Livet —
Det nyesie Nyl bekovee paa de mange
Der, der tilsammen laldck fix-» det floke
dar-nannte Ritze-O er K rennean
iens Giftekmaal Tun lu. Mai
blev Armngen til »du-l stisxc xlcifetdsaes
nie Japan-« oiet til en Coitixr IF en ai
’de celdste Adelscncend i Landst; Fami
lien dlev adlet for lidt over 1200 Aar
stlldage t Tiden. Der var Fest over
hele Landet, selv her i vott sannige
lSage blev der afdkeendt Fyrværlekl
fka den tidligsie Motgenstund lat det
kunde viere smalleke am Aflenen tcenker
Japaneserne ikle paa, og de pesvee del
aldrlg); Skolerne havde Fette, og de
nundmrlige Cyllevæddeløb blev af
holdtr.
J hovedstaden var der, eftek lwad
japanefisle Aviier beteuer, stor Stadt
Allen-de den fokegaaende Affen has-de
hver Mund sine lmaa Papikslyglek ade,
medens kunslige Blomstek prangede
ovetalt (Japaneseene anser lunsttge
Blolnster for imulkeie og bedre end dik
lelige, knaaste foedi de jlke falmer. Vik
lelige Blomslekg Dqu bkydee Japane
ferne sig ille am, de hat Natiey men
deldigvis er Lugtesandien endnu tun
sanfte lidt udvillet; hold det modialte
var Tilfeeldet, er det wwlfoml, otn de
havde Mod nol nl at dlwe i et Land.
der stinlek fka den ene Ende til den
andeu).
Furntælingen var en Højlidelighed
nden Lise, ille dlpt fokdi det var Kron
prinsens, men endnu merk, fordt det
var den fsefle Vielfe der nogensinde hat
inndet Sced i det Keilerlige Hus i Ja
pan. Hidtil er Dronningetne bledne
udncevnt akkurat sum Officeter i steter
eller Minisike i Keim-eng Raad: en
Befaling er udgaaet og den lalleltge
(eller ulyllelige) ek simpeltden fskt til
Kesseepaladiel for der at Sake Tie
niste.
Form-klingen den lu. Mai iAar blev
vertan-d udfort med al den Pomp, matt
vel tun trenke sig. Det unge Poe lot
lod detes hidtidtge Lpholdgsteder Kl.
75 om Mocgeaenz spest gtl Taten til
dtt leiiekltge Pakt-C bvor de msdtes,
faa hengik Fokmiddagett med Bei-g til
lorstelltge Templek, hvor de ofkede Rts
og Gkøttt til lejietltge stufequ fette
tehen dral de «Sake« samtnen idet kei
serlige Holadss (ilt dritte »Soke' —
ett Dttk lavet ai Ris, tdet mindste ltge
lau berufe-we- som Brandes-txt eller
Whtsiy — er en Ceremont, ter beugeö
meget. Ved Btyllupper maa Pan-et
ottkte ql sammt Besser So Gange —
hvilket del kejietlige Var ogsaa tttattttc
glte).
Med eett Undtagelfe var der tagen
starke-the Mtölyde dm 1». Maj. Alle Z
hosset, med hvslke Jaan hat afstuttct
Traktqter fettdte deres Lytsnstntngek,
Regeringekne i OftriHUttganh Rus
land, Italien, Holland og Korea deko
ketede famttdig Kronpttnlen med de
Mieer Ordner i deres respektive Istsqer.
Ordner og Tttler kegnede ned fka Kei
siktetts Betaut-, en Udlænding, vtftnok
paa Utttveksttttet, var en af de lylkettqy
oet sikett meget Vsj Orden. 58 Per
sonek blev adlede, blandt dem var PM
losopltet, Politileke, Rtgmcend, For
retningsmcend, oft-. En afde Mand,
der uttcettelig hat akbejdet soc Japans
Fremslrtdt, Instrde tkke at iaa hockte-I
Adelstttel rllek Orden,fac1 fik hatt W.
000 « n »Z- 5()()l)).
En Ting stets jmtdlettid femme Dag,
sont hat- ppvakt kault Hab og Nnieti,
forbavsct mange og be vet nogle fac
En ung Maul-Juni e Ttd lnr vceket
i en saataldt lrifteliiz Stole stillt-kenn
Congregationaltlterne, hande, opblcest
as Vevidstyeden om tin egen hsje Ewi
ltfation — staut neppe txt-Aar sammt-—
begyndt at udgive et Blut-, iom hatt taldte
»Sei-ten Intuiti« (Unge Mænds Evan
gelium). Hatte Landsmænd lttwde
imidlektid tkle Eiviliiatson nok til ctl
ftette Pelz paa hatte Forelagende thou
ket de steste Bladudgivere t Japan file
ogfsle haatdt)- Hatt tcentte satt med
et Slag at get-e sig ttavttltmdigt satt
Kronpkinsens Formæltttzsdqg strittee
hatt en Artikel om Keil-rh»iet. Felsen
blen, at hatt og en Mund til faudt
Haut-, alle Nnmre at Blut-et tiltutets
Iiordth Tkyltetiet koustfketedes, es
tristustiendste leiee inblede, thl Ia
hat-de statt da fasset syst for Sagen fee
et diese Skolas, der er optettede ci
Udlsnvinqq ikke ioestod at tudsyde de
unge Mond, iotu tout der, den tilde
like Respekt for Kelterhaer ttosle Its
)
« )