Dsdsllste
S lagetsu it. Haner as Inst-h 63
Aar. Ihm Vesper L. Johanieth Bind.
Chr. Musen of Kelvsirup Mark» 67 Aar.
Hind· H. d. Madsen af Dyllested. Hmd. J»
Pemfen as Øcjerstillingr. lasen Jenfen af
Nasby,2s Aar. Chr-. Nietim If Kildsttup
Makk. 07 Aar.
Ldeufu Johanne K. Itmensen as
Beldkingr. Dskek J. Nielsen as Mission-.
88 Aar-. Brandwinshandlek Lats Damens
sinke Henriem Linnea. Drud. H. Ehr. Jo
haufen as Mann 64 Aar.
H orsens: C. C. Klinke-tm Wæsigivet
Ih. Hauses-.
holt-ing: Caroline Amt-instit M.
Mcdsem
thf tved: CAN-n Andersen af Ol
snup MAJL Anna D. Rielfm as Sprup,
73 Aar. «
Middelfatt2 R Haner of Volk-by
Mark 80 Aar.
Skodsbokg: Tapetmaget N. Jenseit
Skovohoved: Stomaget J. Christensem
Okdmm Ente Trine Jugend-n- GUle
besiykerinde Mut-grabe E. D. Seeger. —
Utterglem Arbejdsmand N. Jenseit —
Brindshsh Hut-irr J· Lucien. Vin
tappergaardecu Fri. C· E· Petersem —"
Hellemw Unfrepkenst Perdfom Fhmj
Getstgivet J. Nielsem Ihm Skibsbygmestrk;
I. C. Carisen. — Ny Tau-hob: Ihr-J
Mund. J.Jenfen. s— hiortefpting: Af-»
mgtsmaub J. Stroms-. - Lerbjetgqaath
Sogarioged G· Oliens Enke, IIdiStnmn
Jsksillktsdt Carl Momnjcm Nastdskarl
Leu-s Petetsens Dann-. « Helft-ig-: A«
Dohns Husitu fsvt Laut-berg. » Roskilvni
Ihr-. Snedkemtesiet V. Nielsm Skibsmcegs i
let Emilius Gram. — Ljunge: Ente efteH
Stolen-m- LL P. Fkiis, Tovelsr. —- Vetters
lev: handelt-mais Niels Pevekitns Oustkm
i. Jenseit. - Daslevt Ihr-. Bogermefter
Gm- Rohde.—- Haugbkydx Gmd Christen
Olfens Ente. — Stege: Tsmkttmesiek
Jens Nimm Tit-b: Dom-riet Jena Pe
ter Jenseit. —- hornbæl: Ihr-. skibsfster
Jens mit MengeL -— St· Sorgen-vierg:
Metanisek Thon-old Vald. Nasen.
Stecke-Ihn Gdr. Laks Petetfen. — — Mens
irup: Mauufaktuthqndlh Jenseits Unke.
—- Gnldbkog: Akbejdimand PU! Haufen
Rost-berg. » daste: Omed us Haufen»
Tuc. — Trunk-emp: Ihr-. sller Nielsl
Haufen. — Silkebokq: Jusiitstaad O.
Schjsdti HusinL f. MIser
Sondcrjylland.
De qamle paa Bonelkohheh
sAf Postot s le B edckse:1,5.«aons).
Ter leoer lidt nden for Lobi-pl By
to Roll, sont link vnndc iaa sinnst et Ry
sont ej Inange andre dcrnede:
Mens Fjenden hitkged med Mord og Brand
c ooke Sorgen-s og Smektens Land,
de oogted' dog tro deeeo .Iicde.
Lg few de to Tanne Ungges ned,
meno Lynet vel i dekes Yine wed,
jaa sog Jcppe Fink dem vegge
og gkaoed en va i paven Mo,
meng Inst-me sttpntnnsd fta Hierteto Mo,
oz Inonne drened dem lnggr.
Men var det Monden, som gso dem en Gram
iao var del hans Koinde, sont deinckst gav
denkend hond hnn knnde give:
Hnn Motten Minnen ska Aar ttl Aar,
jaaledes sotn Karttghed tun forwar
og got det, meni hnn et i Live.
The kendes det dejligffe Vlomstetilok,
sont nagen Tid vokfed i Slesoigg Jord,
med iann de ftosnmefxe ?igte,
og over det hile Danks-rog
hoocundar de faldne til Reden flog
fkem for den-s Fane og folgte
Men feto om T anedrog bleo focbndt,«
san otdsie Nonent sammt Minut,
hond hun nn haodc ot gere:
Hnn olmnede Blomstet i todt og hoidt,
iao Fienden faavisi var lige vidt,
nd fast i sit eget ils-ke.
Naturen hjalp hende ogfaa til-,
thi Tanedkogssslzalmuen dteo sit Spit,
sted plndielkg on ai Jokden.
Den var ekle kochen kendt hos dem,
Inen otlde nn vrerne det Fædrehjeny
hoorefter de leengteo i Notden
Du gamle Koinde, dn gamle Mond.
som elste vort gnmle danske Land,
jek bringet hvee Dank jin Holdcstr
End iigne jer Denker pqa Hienebund,
eu det, iotinden J goa til Bin-Id,
man ste Reife-thide ZyldeuL
—W
»Don-»Arie« folgt. Dei qi Fku
Weldenmdnscadbe tedigekede Mad
»Donneoikke« i Hodecsleo er of Eie
ren, Scotto-ge B j I tn s h o u g e, folgt
ul danste Jolk i Senderiyllond og oil
nu blive tedigeeet of Rede-steten of det
dankte Poderslevislnd »Modernen«
cet«, Ve. T. M. Mai diesen, der
fee Im Wisse-Iequ redigerede »Da-me
oikke«.
Asdesutnmen er endnn udekendt, men
den ooersiiger neppe 60,000 Kr. »Dan
nevieke« dleo for en. Dn Use siden seht
ekaeotene Biernshsnse for 90,000
Ke. J de fnn Rasender-, i boilke Fcu
Wildenendt hat eediqeket Moder, er del
gequ fteeekk tüchtige, man psoftsqe 2400
Adonnenter.
Gnldbkyllnp need den ttedie Koste.
Streu-der Peter N. Jenien one
Linden Mark ieitede den ts. Juni
Gucddkyllup need sen teedie Zone.
Monden er 07 sen-; Zonen So. Dem
( .
syer endnu og hat gjokt det, siven han
var 10 Aar.
Udvisninger. Skmddetsvend M
Kt. D. Nieliea i Kessiiansfelt,dansk
Meduse-ab i Arbeit-e hos Steckt-verme
sier Fr. Ohlien verstehs, et bleven
ubvisi med 24 Timets Frist.
Hebel-tand. Foknyligsaasi Om
egnen as Basis, fort eftek at et Tag
need fm havde passen-et Siedet, en He
debrand, iom for Nokdvestvinden hurtig
drehte fig. Jlden flukkedes first om
Mienen as nogle RegnbygeL
Flygtcd Hocnsopath B o o l se n
ISpudek Ort-um« der for Kvaksalvecil
med dsdelig Udgang ved Laut-steifen P
Flenbbotg var idsmt et Aufs Ferngsel,
hat sagt at unddtoge sig Strafer vev
at flygte. Der antages, at han ek reist
til Amerika.
Plubfcljg dsd. Ksbmand Chr·
S o m m e r im Als, blev forleden
samt of et Stagtilftelde og bade straks.
Sttevuinger i Massevis. 84 pksi
siike Unvetfqauer i Felitev Sogn sten
nedegfor Amtsfotstandek Bruhn paa
Skonbslgaakd for at afgioe Erklkmng
out, hvilke Fokeninger de er Mehlemmet
ai.
Tinmantbryllup. Aftttgtsmsnd
Krisnan Melkeksen og Hustkui
Hekuphav ieirebe fotnylig Ietes Dia
mambryllup.
Guldbkyllup. Sidsie Uge fejrede
Aflægtomanv zkedetik Struck og
Huftru i Dyoig deres Guldbryllup,
omgivne of Slægt og Vennek.
Udlandet.
««.,(9
Krisen i Kinn.
Lidl Politik fra Virvarcts Absal
» der. —- Mistcrnlfotnliedrn tnod
Ausland-. -- lst naivl Telegratn.
—- Dcn vangrede Nerve. —- Red
flanlnlngi Petittg. — Vlodtorftcn
ltiger. — ll. oq llina.
Den polltlike Situation.
Der er tydelige Tegn til, at den eu
ropekiske Koncert begynder at erlde3.
Den er lige saa forfsamsket og nndseellg
lom en gammel Frøken, der stal agere
sont en 20-aarig. llge efter llge gaar
heu, Soldater let-lalltes, Silbe udcnsteg
og bemandes med Tusinder, linesisle
Vicelonger lntervlewes, alenlange Tele
gkammer om Rygter ag Rygter otn Pyg
ter olienbes lra de kInesisIe Hat-neckt
lders europætste Telegkalkanlntrr, Blods
.karrespandenterne ljener dagltgt Tusins
»der for forverrede Telegtonuner - -- men
den eurapetifke Koncert vedbliver med sin
blufardige Forfjatnstelfe og laar akku
rat udreltet: Jstgentlug. Hele den for
lobne Uges Aviölsegloenheder stadfaslek
fulbsiændlg denne Dom.
l Jntet er udreltetlil det llnesiske »Bau
le-og-Dsds« Spssgstnaals Lssning,
man forlakdes blot kuglig over de nye
Mygter am KlnefernesVoldshandlinger.
l Den ene Dog hedder det, nl der staat
en rugsist Her llge udenfor Peltngs
Mare. Niefle Dag forlydek det, at
Magterne hat fuldslcendlg opglvet Haa
bet am tned de farhaandenvaerende Trav
pecnasler at lunne betoinge Kineferne.
Det erklerres demselng al nu kan en
Her paa 500,u()0 Mænd nctppe faa
Bugl med Kinefer.·e, der for et Par
Aar siden blev iulditanvlg tligne af
Japanelerne nlene.
Tilsyneladende qngives, iom Grund
til Magternes Forijantstelse, at de nu
pludlellg har opbaget, at älna har ru
stet flg stærkt i Lobel as de stdsle Ankla
ger —- og hvad er der iaa at gsre over
for dlsfe uudwmmellge Folkemagfer,
saaI »du himmellle Ritze-· kan siampe
iretn af Jordan
Men en nagten Tyller oplyfer lam
lidig, at de Kanonen man har folgt
Klan, er nogle gamle Fyre ira Umo
erne.
Vl ser ikke hehre end at man bar for
siaane Ost-ferne ira al denne Telesl
grarnfarvirrlng med deres mangioldlgh
Modstgeller.
Og l Stedet for gan llge til Sagen
Det, der utvlvliomt danner Rennen l
den endnu ukneekkede Not-, er Sprungs
maalet pen, sollten Mast, der stal have
Lan til at handle pas alle Magternes
Begne as fes-lebet lau Æee ag Styx-le
ved at neue Dydens haandhæoer lmad
de stumme »Novelaenpere.« Seen pl
forhea her glatt opanerlissn paa, harl
Nusland givet Japan out-te Manche
ooetior Kinn d. v. i. at Japan, som hat
sin Her gansse mer ved Kin« vg tidligete
hat bei-ist sin Dygtighev til at tagte siae
asiatiste zur-weh stulde lage den for
Diebltkket nsdveaojge Krtg pas fin
Kappe, menö de Imige, interesferede
Mai-Hier vafentlig Itulve indfkiænke sig
til at agere »moralste« Stollepunktek,
m ngaoe, til hvis Lasning de ento
pætske Stormagtek —- soxgelige Jhukoms
imlse af dekes Fothold til den dunst
1yske Kris, Tyrkemes Nediablmg of
Armenieme, den grast-tyrtsike og ven
hoenbkniste Attg —- eftet alle moralste
Antybmnger gar sig gllmkende fortjenh
Men der er uu den Hage ved denne
cusiske Elsloærnghed, at man jo i Poll
tttens Verden alltd tun gsk uogel for
noget.
Og England spekuleket dersor megel
paa, hvad der er Ruschnds egen Hen
sigt. Spsrggmaalet hat i denne Uge
endog vcrm fremme i Prata-nennt
men vet ulyktelige Udemigsmmisterium
tunde natutllgvts lkke give noget til
fkedsuillende Soak herpaa. Angaaende
del meget vigtige Spskgsmaal im et
Parlamenmnedlem, om alle Magtek da
haode opsordket Japan til at feste Kri
sen, indftkænkede Uvenrigsminiftekiet sig
nemt og bekvemt til at nagte Spat.
Mm Hoetmond migttok Ruslands
Henfigtekz thc hvokfok stulde dec itke her
ligefom ellers være lige faa listig iom en
Rat ved en Fugleredr.
Begivcnhedcr.
Menä viooerlader til Fremtiden at
loie denne interessante politifke Kande,
lader oi Kor«espondenttelegramnierne
oederfareF den ziieifcerdighed at gaa i
Papirsiurvem At de forijener denne
Behandling turde et eneste ifkgesnpel be
oifr. Der hat« nenilig staaet et Tele
grain ai 4. Juli, i Folge hvilket ind
fadie Vudbcerere fra Peting meddelie
noget oist til Beiysning af Afhaniiernes
Opstand mod Englanderne. Dette Te
legrani er til at faa Visdoin at! Thi
hoorledeä skal indspdte Peking-Kineserc
kunne meddele noget orn den af Ast-mi
ernei Vesiafrika delejrende Englander
p o d g f o n.
Sagen er natnrligvis den, at Korre
spondenterne maa fabrilere, naar de
ilke kan meddeie noget virkeiigt. Og
Ined en megei beklagelig Fejltagelfe saar
de saa Kinas Hovedstad, Peinig, ind alle
Gegne, selo i Bestafrikakneddelelser.
As Begivenheder ital saa anspres, at
den tysle Presse siaerki opfordrer Kei
ieren til at erklakre Krig paa Grund ai
den tyste Pelingergesandt Baron v.
ne i telers Mord. Men Kesseren
inner, han stal neinlig isrst have sin
Flaade i Orden. Vans Broder H ein
i i ch; der som beiendt oar Redskad for
den deromie »pansrede Name« overfor
samnie Kinai Forijor, viide gerne fert
tes i Spidsen for den iyiie Flaade, der
efterhaanden famies ud for Kinn. Men
Keiferen har afslaaet dette prinselige
zorlangende. .
Som sitkert kan nieddeles, at der nu
ikie tangere tsr viere Hand om at frelie
Europeeerne i Peking. Muligois er de
flesie Gefandtei endnu i Live, men Mag
ierne kan ilte redde dem af »Sie-determ
perneM egentlige Inter, den nu i Kina
alnnegtige Prins T u a n s Hemden
Magtetne hat« derfor inaattet ind
fkrienie sig til Tiniier. Lord S a l i g
bury, der jo aabendart degynder at
warte Alderens Tryk, her nieddelt den
tinesifke Gefandt i London, at han agter
at holde feloe Regeringen i Peling an
soariig for de dervcerende ifnglcenderes
Lio og Leinmer —- en Teufel, foni na
iuriigvis vilde bcere inere Zeugi, okn den
bleo iorebragt felve Prins T u a n eller
isntekejierindem Nu irugter den neppe,
oa P eking iniet kan ane otn dens
Frygtelighed, og selv om man anede
det, oilde inan oel le ad den, siden Mag -
terne itke kan naa Peking. Muligvis
oii man i London ntjes med at hals
hugge de styldige in ofiigiem d. e. fom
Papdutier.
Frygtelig Masiakre.
Dei stal oirkelig viere paalideligt, at
der i P e tin g ek anrettet et frygieligt
Bloddad paa E u r op ee ere og paa
kri f t ne K in e i e re. Talsitkrelserne
lyder rigtignok paa: alle i P eki ng
vierende Europceeke og Ame
rikanere, Geiandter, Solda-;
ier og ei-oile —-faini paa: 1 0,000
indfsdte Kriitne.
Men man kan stkkert gaa ud fra, at
i hoert Fald det fidste Tal er meget
overdrevei. En frygtelig Nediabling
hat alligeoel inndet Sied, og det tin
siste Hedenstad tejeer nu en af sine —
sikteet Inn kortoarige —- Tritt-seien
Med al Sincetten over, ai. iaa mange
Mennestelio er flagtede il Janaiiimens
Rædfelzkegtmente, kan man dog ikke
andet end andres over og beundke de
unge krtstne Klnefereg Trosmod —- og
Tto paa, nt »Mottyreknes Blod« stal
ogsna her dtive ,,Kirkens Uosced«. Kri
stenvocnmeu begyndet virkelig at vinde
MngtiKinq, siden Hedenstabet raser
soc-lebet tmod de Kristne.
HeleNordkina er fulditændig i
Flammen Mord og Brand hører til
Hagen-Z Orden, og Folket kæler for og
sluitcr sig til »Nævelæmpernes« vitde
Horden
Endnu synes de fydkinelzle Vice
kongic at holde Teilen-e i detes Hien
der, men »Nc2velmnpeknes« blodtørs
stige, ophidsende Proklamattonek kaldet
dgan l Sydprovinsetne flere og fleke
tndfødte under den blodbesudlede Inne.
Vickkongerne her hat gatnnteret alles
Lin «3 Ejendom, men hvorlrenge?
El ubekmitet Rygte meddeler, at
samme Vtcekonger har til Hensigt at
oprette uafhængige, men af Magtekne
godkcndte Kongmgen
Sualedess staat Sagerne nu — og
ist-eng tler alle Magter med Affendelsen
nf flere og fleke Stil-L
De zoremde Stater sendet Troppee
fka Phrlippineme, fm Kuba vg fra
Jndlandet. Generalmajor C h a f f ee,
sont ital væte hele Stykkens Otterswe
rnl 1 Rina, er nllerede afrejsi fkn San
zrctnctsco til Krtgsiluepladsem Men
tsvngt fastholder U. s. Regering sin
maadcholdne og fotsigttge AsiaiPoltttk,
hvttket for Resten agree mere end en as
Europas Stocmagter.
Om alt og alle.
Pilftvk ShclchL Den bekenbte
Pia-It, Fotsatter og Bladinand, Char
leS M. Shelden fra Topeka, Kansas,
talte forledcn i Kriftkirken, Westminster,
London. En ietnaadelig Falle-music
var ttiaininede til Kiiken,men kun 11000
slap ind,l)oorforPræsten fenere maalte tale
til en anden Forfamling i en tilstsdende
Sal og derefter tilMængden paaGaden.
Pan talte om »Tidens Tegn« og laste
blandt andet Jstiusten i New York
grundigtTekstem Jdet han kam ind
paa Ilsholdgfagem erklasrede han til
Iine Tilhsreres Fordavfelse, at han
havde set slkre drulne Mcend og Kvinder
tSkoiland og England end han havde
set i Topeka i 12 Aar. Han hat-de ag
saa til sin Forfærdelfe opdaget, at
mange hajstaaenoe britiske Geistlige var
Aktieeiere i store Biyggerier. Han tog
Tilharerne med Sturm. Te glenite,
hvor de var og applauderede, faa det
fang i Kirkem
,
Waftiiiigtons Rutterltatiic. Den
state Ratterstatue af George Washing
ton, en Gase fra amerikanske Koinder
til den fransle Republil, bleo l. Juli
afslsret i Paris under passende Hajime
ligheder. De Forenede Staterg Gesandt
iParis, Hoiace Porter, holdt en me
get imnk Tale. Han iiæonte, at Frank
rig for 15 Aar siden forarede Amerika
Bartholdys beramte Frihedssiatue, og
tom Tat iendte de anierilanste Kainder
nu tildage den yppetste Personifikation
al den amerikanste Frihed
Generallonsul Coivdy overleverede,
i en imuk Tale, Statuen til Frankrig,
og Udenrigsminister Deleasie modtog
den med en varm Tal paa det franste
Falte Begne.
Statuen er af Bronzs og er 23 Fod
hsj til Spidsen as det oplaitede Sankt-.
Den fvrestiller Washington idet han
avertager Kominandoen over den ameri
kanske Heer ved Cainbridge den Z. Juli
1776. Statuen af Washington ei ina
delleret af den anieritanske Billedhugger
"T-saniel C. French.
Et kostbart Ur· Pac- Indem-nd
stillingen i Paris er der udslillet et Mar
mor-ur, foin eies af Grev de Camondoz, »
hvecn en Kunsthandler hat budt ljl
Million Franc-J for Uret. Billedhugge
ren Falronets tre Gratier omgiver en
Ssjle, hoorpaa der er anbragt en Vase,
foni lndeiholder Utvcerket; den ene as
Gratterne pege paa Ukstiven. En Kab
mand l Frankfurt ksbte i tin Tid Uret
for 1500 Fres. Baron Doudle erhvers
vede i 1855 Uket lar 7000 Jers. ug dets
iiuvierende Eiers Fader todte for enx
Snes Aar siden Kunstvakrket 101,0001
zers. Den franste Billedhugger Fal-’
conet dlev fsdt 1716 og dsde 1619.
Han dleo i 1766 af Katharina 2 kaldt
til Rusland for at udfsre den kolosale
Ratterstatue iMalcn af Peter den Stare,
der opstilledes paa en Klippedlol paa
Peterspladfem
Grev Tolstoi h» Uykkg fvtludt
Massen og ophotver sig for Tiden paa
isin Datters Landejendomme, hvor han
iFred ag No san arbejde paa et nyt
Varr, fein han har paabegyndt,og hle
Titel stal blive: »En ny Art Slaveri.«
J denne Afhandling vil Greven stildee,
hvoiledes Arbeiderne ved Mostva le
oet, idet hnn i Winter ofte hat haft
Lejtighed til at tale med dem og det
ved hat faaet Jdeen til sit nye Ar
beide.
Greoen, der snart vil tage Sommer
t-pl)old paa sit Golds, Jastnaja Polena,
befindet sig nu futdttændig velz hon
fooer godt og hat en fortræffelig Ap
Petit, og selv om Vejtet et nolsaa deme
tigt, fotetage hatt dog hvet Dag en
lang Spasetetur·
Hang GraudontcL Ved Kong Os
caig Anlomst til Paris saa Cheer for
:tl5«restegimen«e , at det blandt de Mite
neocetende Honotatiotes havde tiængt
sig en nng Underofficet i Knoalletiet
frem. Obersten lod den unge Soldat
kalde til sig og sputgte: »Hu-ed hat De
her at bestille««« »Ht. Oberst,« sagde
Soldaten, idet han gjotde sttam Hau
nøt, ,,mit Navn er Oscar de Bei-aud
otte, og ieg vilde hilse paa min Grund
onlel, Kong Oscat.«
tsivet Aftald paa Troste-n Det be
retteS officielt, at Eikehertug Franz
zerdinantz den oftertigfle Tronarving,
iotmelt vil give Atlald paa fin Atveføls
getet til den kejfetlige Trone. Den paa
fslgende Dag vil han blive cegteviet tit
Gtevinde Sophie Chatek. Hans mor
gnnatiske Ægtefkab et Aarsagen til at
han ftasiger sig Atvesplgetetten.
Slyldig men stilcndt. Den tits
lige Undetsøgelse mod Jan Bapitiste
Sipido og hans tte Medslyldige i At
tentatet paa Prinsen af Waleg et endt,
eftet at de afJutien et erllætet for WI
dige. Jutien fremfatte Forslag din, at
de, paa Grund af deres Ungdom dg
Mangel paa moralsk Uddannelfe, flulde
anbringes paa en Opdtagellesanstolt,
indtil des-es 21. Aar· Sipidos Defem
for appeletede til Højfteret, og eftet en
lang, hemnielig Raadslag blev de sat
paa fti Fod.
Tusinde af Mennestet var samlet ow
kting Retssalen og det var en hojtssiet
Gliede, da Afgøtelsen blev bekendt
gjott.
Sipido var Blitkenslager. Hans
Medstyldige vat: Mets, Skoinaget,
Benchot, Hattemager, og Meile Jn
gen af dem haode naaet de 21 Aar
Uvejti Europa. Skybtub og Stor
tne tajede for faa Onge siden i Bajetn
og Tystland. J Wartsburg sdelagdes
store Bygninger af Stormen, vg sels
Personer biev dreebt. En Orkan an
tettede ftot Skade i Omegnen. Mange
Mennesleliv gik tobt. Omlring Eos-seh
Hesfen, sdelagde Skybrud Hosten og
nmnge Mennefke dtuknede tilligemed et
start Antal Knieg. J Krojanten dtæbte
Lynet m Arbejdete, og een dtæbtes i
Greise Lelemitz, ligetedes of Lynet.
Kejieksporgsmqalet J M betlinst
Citkug opferte-Z for nogen Tid siden et
Klownumet, det hed: »De tre steifer
spotgemaal.«
Den ene Klown fagde til den andem
»He-ad siget den gamle ReiserW
»,Jeg hat ikke Tid til at væte trcet.«
»Og chfer Friedrichs«
»Lide uden Klage. «
»Men vor nuværende Kejferw
»Ja han siget: Justel Juftel
(Berlinetforkottetse as August-O Pal
Kuffettet ne!«
Dei var ja ikke videre tespektfuldt,
og lKlimmen fil da ogsaa en Maanedg
Fængsel for Majesteetsforncettnelse.
Da han kom ud igen, blev atter de
tte Reisetspstggmaal fut paa Program
met. Cletus var syldt til sidste Plads;
man viide høre, hvnd Kloivnen nu vilde
fige. Spanne-pac- de to sprite Spoths
niaal lød fom tidligere, men da det tre
die Spøtgsmaal kom, fagde Klownen:
»Nei, det siger jeg ikke.«
Dei beheveded heller ilke, thi Galle
tipublilutnmet btolede: Jusiei Pak
anfertetneH
Planeten Braun der nu skinnet W
smukt om Alte-ren, er Genstand for
mange Jagttagelier, for at Spsrgs
maalet om dens Omdtejning can dlive
lust. Man antag tidligere, at denne
var omttent lig Jotdens, 24 Timer.
For nvgle Aar siden udtalte Schiapa
telli i Milano imidlettid den Mening·
at Planetens Omdtejning om dens egen
Aste var meget langiommem iaa lang.
som, at den kun drejede sig en Gang
oinkting sig ielv i den Tid, den et am
at lebe en Gang tundt oin Solen, 225
»Dage, og at den altfaa altid vendtt
sum-ne Side mod Solen· J Folge en
fta Obfervatotiet i Pulkoda ved St.
Petersdocg udgaaet telegrasisk Meddel
elfe er det nu lykkedets den dervietendt
Astrospsister Belopolsty genne sitt
fotstellige Spekttalfotografiet as lau-«
ten at paaviie, at den dreier stg hurtig
am sig fett-.
Tit Fovs til Norvpolen. To
KlondykuVeteranet ved Navn Rumiey
og Sarenien (skulde vel ikke mir-:
Sprosse-IV have fat sig for at prsoe
Notdpolen til Kot-T De mene vcd et
langt Ophold i be akktiste Egne at vcke
toaltficeredetic ut genmmføre Foretas
gruben Den-s hele Udrustning stal
bestaa af et Kot-bei gode Hunde og en
tilitmkkelig stor Mangde friske Ver-nebs
mtdler, medens de tun i tinge meang
agte at benytte henkogte Sagen Det
unod urgger de Iæiltg Vægt paa at faa
optettet Proviant-Oepoxer laugs Ums
Rate, og jo læugere de kommer nord
paa, des næuuere ved hverandte stulle
oigse Depoter anbrmges, inotil der III
fidkt kommer el paa hver tiende engelske
Mil.
Tcres Rute skal fra det indre af
Alaska gaa til del nocdlige Gtønland,
iudtil Rap Kutte, hvorfra de saa søge
at vundre lsge norvpaa til Nordpolem
Oe antage, de hele Spaiereturen vil
tunne lage 3—5 Aar, men de er bog
Iotbekedte paa, at der ogiaa kan medgaa
10 Aar.
Begge de Herrer er Velhavete og fere
tage Etgpedmouea fuwktænoig paa egen
lL«)eks)sttttttg.
! Hvad der bjærges fra Hauch Der
state Margtungslelitab »Neptun« i
Stokholm har udsenvt en Bekelning for
Its-sw. Selskabet hat foketaget 94
Bjærgninger samt 5 Foksøg, som ikke
gao uoget Resultat. Vatdien af det
bjcergede udgjorde tilsammen 5,706,000
Kroner, hvolaf Selstabet sit l,842,025
Kronen Sau lange Selstabet hat be
staaet, har det bjærget for i alt 115,
183,00() Kronen Selskabet hat 11898
og 1899 giou Forng paa at lsfte det
suncne rugsiste Panierskcb ,,Hangoudd«,
men maalte opgive at faa det bjækgeD
da Stil-et var fuldstændig Vrag. Om
koftmngetne, fom var foibuuvne het
Ined, udgjorde 867,704 Kamer, men
oekaf hat Selfkabet Materiale for 518,
980 Money faa det egentlige Betst-,
som Selskabet hat tabt, andregers,,kun«
348,724 Kronen
l —-———-·.-————
I Verdens Jernbaner.
De asiatiste Jernbaners samlede
Længde er 30,000 Mil, hvoraf tv Tre
diedele falder paa britist Indien«
J Kina hur de forstellig eutvpceiskeog
amerikanste Syndikater faaetKoncessio
ner for ca. Z,000 Mil Jetnbane, og
er for Stsrsteparten under Bygning.
Den kinesisle Regcring har desnven am
trent 800 Mil af Jernbanelinie. Japan
har mindst B,000 »Mü.
De franste Kofönier, der for Tit-en
tun raader over 250 Mil, har mere end
2,5()U Mit under Bygning i Cochins
china, Annam og Tonkin.
Hollandsk OIlindlen hat et vel ndvik
let Banesystem. Jana alene har 1,000
Mil.
Britifk Jndien raader over 21,100
Mil Jernbane.
Persien har endnn intet Jernbanefys
stem; men de russiste Syndttater, fom
har erhvervet sig Monopol paa Anleeg
af Jernbaner der, vil fandsynligvis med
det farsle benytte sig af denne sin
Net.
Tyrliet er i Færb meb at ubvide de
1500 Mil, det allerede raader over i
Asien, med et Antal vigtige Baker«
————-———«s--————
Forftnudigc Ord af cn forftandig
Mund. Or. Fred Müller, 509 Jeffers
son St» Jonia, Mich, havde en Er
faring, svm det turde viere at Interesse
for nogle af vore Lassen-. at here. Vi
ladet Or. Müller selv føre Ordet:
,,Dette er en nombedt Anbefaling for
min Familie-liege Naar jeg er noe at
relic, tager jeg ham altid med, vg naar
jeg er hiemme og faler mig nvel, gaar
jeg til han. Jeg er 58 Aar gammel og
har lidt meget af Mavefygdom. Jeg
har nresten lagen Tander tilbage, saa at
det er vansteligt for mig at tykke Ma
den vrdentligt. Her-over gar min Mave
Oprør, vg jeg vll aldrig føle mig tryg,
om det ikke var for min Famillelæge.
Og bet bedste af alt er, at han kostet
lidet eller intet. Der gives mange,som
vilbe holde af at have en saadan Familie
læge, om de blot kendte til ham. De kan
ogfaa have hom. Det er Dr Peter Kn
i-ilc(). Jeg stnlde strive hele Siver vm
nogle mirakulose Helbredelser, fom leg
Ived, denne Medicin har bevirket. « Jeg
stal imidlertib indIkrænker mig til at be
merke, at hvis J, gamle Mund vg
Minder, lider af Mavefygdom, faa
spild itke Tit-en, men gar fom leg har
giortz forstaf eder en Flaste Kuriko vg
nyd Livet igen.«
Dette er forstanblge Ord af en for
slandlg Mand. De Messer Sommet
paa Hvoebet vg fortjener Opmcerksoms
heh.
-