LÆK
For Ungdommen
HEFT-E
»Herunter til Hiertet.«
tl- Sam. 16, 7.)
En Dnsdag Alten var der Mistionöi
made i Kirlen Oder en Plads rae op
tagen, og Præften talte olvorligt og
vnrmt den de to Forpligteller, lotn en
hver, der selv bar lmagt Jelu Fresser
naqde, hat over for Missionem new
lig: at ledsage Missionsarbeidet med
inderlig Bein og at yde Gaver til dette
ftore Væelg Freinme. Med Densin til
dette sidsie betonede han særligt, at den
ktgeste Velsignelle vildefølge den Gove,
sont pgr et vieleligt Dsser frn Giveeeng
Side, tom kostete yam at give Attald
paa noget of det, lom han ellers reg
nede med til Livets Fornodenheder.
and man vttde give til Mission-n —
sagde han —— stulde man itle flaffe til
Veje ved at nnddrage sin Neste noget
af det,.der tillomtner dani, men ved at
indstrwnle sit eget Behov og give Af
lald paa nogle af de tilvante Nydellcr
eller ved ElftrasArbejde til Bedste for
denne Sag.
Eiter Msdetd Stutning spr.-dtes Tit
døkerne til alle Sier (5t ganimelt(
Par, focn ojenlynligt var nær ved del
Fins, ltolprede besværligt ved hinan
dens Side op nd Ballen tilderes fjærntj
liggende Hieni. Tet var et stille, gam-«
melt Ægtepay sont levede ganske en
sonit med hinanden og trofaft hjalp hin
anden i den hoakde Kamp for Tilvcrrel
sen. Tag nd og Dng ind lad han ved
Vceven vg hnn ved Spolerotlen. Deres
hele Fortieneste i en hel llge bele lig
til 3 Kr. r-« Ore, og denne Snm stnlde
slaa ttl til Hut-leih JldebmndseL Fode
og cheder De davde begge laert den
sinnst at spare; ved at paalcrggc sig
mange Savn og ved at finde sig i at
have Smalhane til Kot lnnde det der
for lige netop staa sig igennein. Ja,
de havde endog i de fidste Manneder
hver llge lagt 1n Lre til Side til Be
grnvelseöomlostningen Te bavde in
gen Gæld, nien heller ille en Qee t1l
overe.
Da de to gamle omsider var naaede
djem i deres tille Stue, ttcedte de lig
din, og Nonen gjotde Jld paa og be
redte Aftentmaden. Eiter at de davde
nydt dereo Maaltid i Tavetzed, sogde
Monden outside-:
»He-r gamlel Jeg lan ikte godt finde
mig i, nt vi slet ille lnnne gøre noget
for herrenö Sag, for Missionenk Vi
vide jo dog begge laa godt, hvnd vi
ejei vor Frelfers Kærlighed, og vil
dog san gerne gøre ham en Sinnle Gen
galt-P
,,Ja, bare vi lunde finde en Udvej
dertil!« sagde Konen med etS
»Se: du,« vedblev Monden, ,,jeg
dar jo not tænlt pas de Penge, sont vi
lægge til Sidetilvor Begravelfe; men
detlotn vi nn tog dem, laa vilde vi dass
en Gang træde vore Mednienneller for
ncer, tom da man koste oe tJorden!«
»Nei, det gnar ille,« lagde Konenz
»og vilde jeg for-staa, at m heretter
lptle mindre, san tan det jo heller ikle
lade sig Stre, da vi jo aldeig spile os
delt wette; ved at tnide endnu mere
pqa Kosten vilde vi vel snart dlive lyge
—- og hvad laut-«
»Ja, ja,« sluttede Monden Samtas
len, »Im vil vi stille oglaa denne Sag i
vor trolafte helles Haandz visek ysn os
san en ret Vei, da vil vi ogfaa gaa den
med Gliede»
Detpnn gik de begge til Ro, dygtig
trætte of den lange Mkletur.
To Mauneder var fort-bete eiter den
ne Samtalr. Binteren lom tidligt med
Sne og Js; det var en streng Ttd lor
Fattigiolb Saa bunter det en Dag
pna Prceltentt Dier, og ind nieder den
Inn-le Mo'erlille lra Hulet nde i Bat
kernr. lVnn fer meget lylinlig nd og st
ger strah:
»Dr. Paftor, jeg totnmer nied en
Getos ttl Missionenk Min Mond og
ieg vilde dog san gerne give den tcre
steiler et Teqn von vor Talnennneligs
hed for den erlle, som er vedeeiqeet
os i dam« —- og need straalende Ansigt
vtller dun en blank Femsee nd at Pa
pieet.
Priesten dttvee billig fordavlen den
sendet jo de gamles ovekordentliq ltore
sattigdoai og ded, dvoc dtttee Nat-en
otte ee hod hemmt-or Uebeidet ee lnnpt.
part fee beweget pas heade.
»du-lede- hat J kunnet dess« spurgte
hie-.
««Jo, ist-rede hnn muntern »den
Äleere stiller san mts lelv en spd Jdet
Ltse ltdet Ilttsltonsintdet hat leg las-«
let alle me kmoJelstrslltqn, tseret
I
i
l
dem og dem-a gemt rein i en Pole. J
Mai-gez tivlig beugte jeg dem til vor
Nabolone, sont lsolder mange Spin;
hun tsknte Polen nd i Spinnstuben-W
gav nug fem Seel-«
Glud og lyklelig gil hun hjem, og
lange-« lcenge stikkede Præsten efter den
chec, gamle Stille-US, sont med Staven
lHaand kollede san smaal op ad den
steile Hjemvej, tdet ban bevæget tænlte
paa, lwor godt denne fattige Kvinde
bog havde forstaaet bang Ord em, hvatr
der givek en Gave til Mission-n vene
kette Brud- Og da hendes Sklllelfe
var fotfvunden i det Fjerne, saa hon
lange von Femsren, fotn han endnu
boldt i stn spannt-, og i bang Øjne
ftraalede den sksnneke end nogen Guld
nsønt Foruden Pkæften var der bog
nok Een lil, i hv«6 Ler dctte Offer var
saüce kostet-sc
-——-——-.-Os.-—--——
Fredcns Vei tende de itle.
clssajast Eil-, H.)
Den utvttelige LEklebertng Mai-inei
lian of Osten-ig, sont i Aaket 1864
blev steifer af Musika, nien alle-rede Z
Aar derettek, ien Alder as its Aar,
fik et sprgeligt Endeligt, idet han dlev
osmt til Tsøden as det kepublitanste
Psrti og derpaa studt, nedstrev paa sin
Ovekrejse fra Europa til Mexito hver
Dag sine Tanter og Dpleoelsek i en
Dogbog, som fenere klen fanden dlandt
bang Efterladenslaber. Et Sted i
denne Dagbog har han strevet spl
gende:
J Lag døde en Matt-us om Bord
paa Stibet. Da han fslte sit Endeligt
ncernte sig,blev dein gkeben as en Hygie
lig Angst og Rædsel for Doden og
mal-te i sin Nod: om der dog itte var
en eller anden ocn Bord, som vilde
fort-arme sig over ham og bede nted hom.
Lagen nieddelte bang Begeering forst til
Eistreter-Im detpao til hele Mandftag
bet, og ipurgte,om der var nogen, toni
vilde opiytde den Doendee Laste. Men
ingen nieldte fig: ille en eneste as den
talkige Besætning var i Stand til at
bede med denne Mand, der stod paa
Tortaekslelen tilEoigheden. Saa gil
jeg ind ttl han« men jeg tunde heller
nie dede og sagte derfor tun at troste
iham nied nogle alcnindelige Tale-nan
der, over lwille jcg felv stainniede mig
Dekpan ratte fnan niig en Vsnnebogz
nied den« i Haanden tncklede ieg ned
paa Guloet og leite nogle BsnneH fom
den døende saa sagde efter. — Da jeg
igen havde ttullet nitg tilbage, spukgte
jeg nng seit-, hookdan det dog san vere,
at ni,ioni tror nt lunne alt inuligt, ilke
en Gang tunne bede en sinipel Bon, og
at Okdene, sont elleks flyde oö saa let
over Jungen, tigefoni er murede fast i
Hiertet og i Monden, saa snart vi ttulle
»henoende dem til Gad·
J Saa vtdt den unge Leise-S Dagbog.
j— Men ttoek du, at Folkene paa dette
Skib bar vaeket niere vantto, nieke
Hremmede for Gud end Folk i Almindei
;lighed?
O nejk Prøv en Gangt Dort jaai
Jlaldte lttstne Land at gaa md Mob
jmændenes Butiller. ind paa Groeferers
sites Kontorer. paa Haandvæklekneo
:Varlsteder, md t Hersemctndenes Sale,
i Bande-mie- Gaarde, i Tiaglejerenv
Hytter -— og sig saa til de Mennesify
du tmsicx paa: »Der ellek der ljgger
en Mand, fom ftrtdez med Toben-, del
er bang indeuge Vegceting, at nogen
vtl komme og bebe med ham!·« »Es-vor
mange vil vel da ecllære sig rede ttl en
saadan KækljghedstjenefteP Hvok man
ge vtl da --- vts paa den«-X egen Frelse
— lmtle ned ved den dsendes Leje og
fige til dam: »Man Brodek, der er
eadnu Haab for dig. Kristug er dsd for
bin og miitSynd, han vil tilglve dig, srm
han allerede bar tilgivet mig. Med al
din Nod dig i han« Arme last —- iaa
flal du gsce samme Erlating som jeg,at
Jesus Kalt-, Gut-d Ssns, Blod rensek
ica al Synd! Klyag dig blot med
Troens Arme am hanc steuer-tande
faa er du ftelft!«
Ja, hvor mange vilde vel gsee sau
ledeoP Al, am de flefte gelber des
vcerke eet Ord: ,,.’fkedenö Bei lendek
de file-« lEiajas W, H. Og naar de
tlle selv kenvek den, hvorledec stulle de
lunne vise andre den? De lende maasle
Vejen til Vertehuiene,«Vejen til Tea
trene og Danfebodekne, Veieu til Last
og Stank-seh Veer til Nydelier og
Morstaber, Veer til thdom eller ——
Veer til Æke eller —- Fortvivlelfez
men Medeas Vej lende de tllr. derive
maa de med stumme Lieber ie paa, at
deres Medmennesler fare fredlsie ud af
denae Beides-, oq at —- verlor maa de
ielv en Gang, decfom da tlle del state
Efata hat lydt over dem, fate ind ad
send-nich Dsdsport udea Jud-alten
u .
Ren du, leere chet —- lenvek tm
stehen« Bei?
De inæklelige Hnlcioll fro den
gnnilc Bibcllid. «
En engelsl Forster, B. A. Hornsiein,
er nylig vendt hjem fia Polieftina med
Fotogrofier fro en af de asidfte og inter
leligste Byer fco den bibkslske Tib.
Man ved, cit Byen var til, den Gang
Israel-s oandrende Stammek beboede
Lrlenene Halm sci, den flal endog
have varet til pan Abmhains Tib; del
er nemlig del bibelste Sela, der blev
bygqet of Nabojoth, fom atler var Søn
of Abt-ahnen
Grcemne pleiede at lalde denne By
Petri-, idet de derved sorftod en By be
ligqende paa en Klippe. Tegnmle Ind
biigqere var Palmstiime Klippebeboeke.
Bibelsle Lærde er nu enige om, at disie
vor Edonis Zoll klinbnjnlyg Eiter-z
kommen-, lil hoein Bibeleii henvisee
poo det Sied, ho- chine, hole Mening
san ofle hat været ointiridl: »Seid Klip J
pens Licboere ihr-ge lud dein raabe fra;
Biergeiics Tinder « l
Dei er del stimme Zoll, iom senere
loni under Herrens Forbandelse, soni
del heddrr i Lb cdiae Bong ,,Dette
iagde Gud Herren oni Edom, dit Hier
tes Hooniod link bedinget dig, du« sont
bot-i Viergeles Kloster, hvis Beboeke
er stolte i Sindet og som sigeriiit
Vierte, hveni steil bringe niig ned til
Juden-«
Tiefe Viblens Qrd viser, at Veboets
ne. Nalmjolhs Eftertommeie er bleone
rige og hovtnodige. Ny linderspgelser
belrcefter detle.
Nobajoths Eiterloniinere, som seiest
var en oinoaxcdiende Faareliytdesianiine,
udvolgte lig deniie iialukligc Fastning
lisjt oppe i tilipperiie for at besiylte lig
imod Rovcnie.
Pan den Tid, da de vorige Karat-a
ner reiste frei Arnbien og Indien til
Ilisgypteih lom de igennein den snialle
Dol, der behiedes as Nabajoths Eiter
lomniere. Hiilveien var her megct smal,
idet den pna det Sted lun var ti Fod
bred, og Sandstene tilipperne havede
fig lo hundrede Fod i Vejret paa begge
Sider. Jngen lunde komme igennem,
iiden Beboerne oppe paa Klippen tillod
det.
Anlageligt liar Lllabojothel Eftertoms
mere« idet de drog Fprdel af deres
Stilling, havet en Aigift of Feuermauer
ne og er snaledee dieone rige.
Deies feirfle primitive Huler bleo
iidvidede til kumnielige Hase og Temp
ler, hvis Vatelfer er liiigne ud i den
falle Klippe Hvor Dalen udvidede fig.
blev andre Bygninger reiste. Her blev
bygget et Amsiteoter, hvis Sckder var
hugne nd i den fafte Klippe i citleldans
nende Reiter
Bejen fra Rigypten til Donieslus
gacir igenneni Petru. Fro Petra gil
ogsaa en Bei lige til den peksifle Han
bugt. Saoaledes blev Petm et Cen
trum for alle Handelens Hovelinier
over Land niellein Osten og Besten.
Dei lylledes forst Palmyra eftek
det Naboteanste Kongeriges Feld ot
vinde Herredoinmet over Nord-Ara
bien.
Der er en meerkelig Blanding af Ar
liteltiir i denne gamle .ltlippeby. For
iidekne of nogle Hulebygninger bærer
HUdhugninger ai den ægyptiste Ihne,
medens andre, scerlig den« der of Mr.
Hornstein er taldst Phoraos Stall-in
nier,skriver sig fra en langt feneke grast
roinerst Tid. Man mener, at dette
styldes den Kendsgerning, at da Kara
vonehandelen tidligtog til i Umfang,
er graste og roineifle Købniænd ogsaa
lomne til dette Sted og dar bygget Ma
gatiner og Palodfer. Doer Nebuka
nernes raa Udhiigningek, fom eiterlig
nede defi agyptiste Arlitettur, dar de
ndisrt den mere pragtlulde Sliilpiiir,
foin di nu ser. Hois dette Oldlidsioll
havde legt at bygge it Siege Hase,
soin Tidenö Tanhilkeforinaaede at ode
lægge, vilde de ille tnnne have valgt en
bedre Bygningsniaode Diese Hulebygs
ninger er knapste de celdste Boliger i
Verdien. Odem Cl Ægyptens niange
Phoraoner, dette petransle Stattanimer
hartilhørt, er unist. Det hat Ame
ligvis været Phorao Necho, soin ncevnes
i det gamle Testamentr.
J Begnndelsen as sin Regering paa
fskte lian Koiigen as Assyrien Krig.
Da lian poa Veien modte Joliae, flog
os drcbte han Kongen af Juda ved
Messedh inen Necho bleo atter findet at
Nebukanezzor. Dette fette til Tabet al
de ægyptifke Bestddelset iAdsyrien og
quceitinm Medeas Pharao hævdedi
ksesiddelfen at denne Egnchnmnan ment·
at lian gjokde Gelei, tu tcldt Petra til
sit Donedloartek idenne Proviult. Den
hat landfynligoiz oprettet en Stellqu
Waldeling der need det Dverv at heevi
Ufgiften, ioin blev iamlet frei Europas
)
ttjondeleth der-posse:ede dette Sied
Tkodittonett vttn de ultyre Statte, der etts
Gang opholtedes her, er øjensynlig as
»dentte Egno Jndbyggete bteoet Werte
Jveret ned genttem Tiden Stondt de
«ægt)ptiske Udhugtttnger saavel paa Pha
kaog Statkamnter sont paa hans Palads
bleu osløste cis romerskc lldhugntnger as
en senere Dato,t a tpegeth aditionett end
ntt de Steder, hvor Pttarao herstede og
blcendede de indsodte Bebdere med, sit
Pulstde og sitte Rigdomme.
Born slzetros Ttlbagegang begyndte.
da de foretogsontme Phonictere sandt
en brdre Rttte sor Hondelen mel
lem :«tt««gypten og Jndten. Den-te
git over det rede Hatt og det tndtske
Ocectn.
To Petranu stod berøoet Kompon
handettn seitdt den tilbage til sin
egen vde Eiksonthed, og den bibetste
Proiett ont Foltets Ødelceggelse fuldbyr
dcdtssn
Sag vtld er hele Omegnekt ntt til
Dass-, at tttn satt reisende hat vceret t
Stand til at undersøge den. De aret
bistc Bedutner bebor nu den-J Huter, og
de ttttader ingen kejsende at pagseke den
snæm Klost, uden hatt betoler dent
stoks Pragebelod eller ogsaa bliver led
saget as en stcert Estorte of tyrkiste Sol
datet En snild teisende sandt gonste
vist part at rejse igennent denne odelogte
Byt nogle Aar sockixdt sont en mu
ttontmedonst Pilgrtnt pao Besen til
Mettct. Men han vovede itke ot prøoe
paa at stnsere eller btot ovltotde sig ved
Nutnerne sor at undersøge dem· Mr.
Hornstetn besltttiede ont muligt at af
dætte den Hemnteligyedsiuldhed, der
how-De over diese gamle Hutcdygnittger
og Pttamos Politdser. Han opnanede
at gute sig gode Vennet med den abe
tydeltgeSultan cis R«erah, en gatnmet
sBU t Nierheden as det dode Han,
jca. .-«» eng. Mit mod Nord. Der btev
Ygtoct Mr. Hornstein en mititcer Estorte,
og paa den-te Maade lttktedes det yctm s
at understtge Petka og tage Findng
sier dersra.
Bibelste studerende betragtek dent som
tastende ntst Los over denne By· der
ntttttgvte er den ældste as de i Bibelen
ncevtttc.
Mr. Hokttsieins egen Beretnitsg ont
hatte Reise til Petra og hans Undersøs
gelser dlandt de gamle Klippedoligek er
sttld as tntetestaitte Enteltheder, horte
om nækntere i nceste Artikel.
Hvoclcdes Hotnsteitt sondt Pttokaoe
Polaos og Stottttnttttee
Dybt dernede i den snævke Klost, et
Hundrede ettgelste Mit sydøst sor Jeru
salem, totu ot til diese gamle Pygma
ger, as hvitte de fteste var hugne nd i
den saste Klippe.
Den forste vigtige Bngntttg as denne
Art, sont vitont til, var den, som de
Jndsødte talder Ahasned Phoraun,
Phaeoos Stattantnter. Den er hugget
ud i den saste Klippe, og Facaden er us
en stnttt rodlig Forde. Den destoar as
to Magasiner. Fent as de sets Ses
ler, sont stod fokan Jndgangem staar
der endnu.
Da vi ttaodte ittdt Hallen, sandt vt
tke Dørr. De ttl holte og venstke sører
tnd ttt to Soveoækclser, men den mid
terste søker ittd til et stokt Kammer, ent
tkent m Fod t ttoadrat,nted tte Vægge,
i dvtlte der attee er Dere, der strer tnd
til tre mindre nature. Disse er uden
Pkydelse med Undtogelse of Klippe-te
naturlige Forde, sont stembyder en
mangeartet Snmling of de stønnefte
Ooetgnnge. Det svetfte Nicgasitt er
fast. Det bestaar as tre Taatne, om
man san ntaa talde dem. det midtetsste
er rundt og endet i en Kuppel nted en
Urne of Stett pao Toppen, ont hoilken
de indsodte trot, ot den indeholder Pha
kaoo Stotte, deka Natsnet Pharaos
Statlattttttet.
Paa de tre Tookne oq tnellem dem er
sntukte Billedhttggerardcjder, der sow
stjller bevtngede tvindeltge Figura-,
Hele Pladsen fotatt Stattamtneret er
dæktet its Oleonder Basle. Jdet vi
dtejede til dojre og sulgte Daten, tont
vi sorbi stere Hutebogninger af forstel
ltg Form og Stortelse. nige oveksor
diese ligger Amsiteatret, som ligeledes er
bugget nd t Klippen. 533 Retter as
Scedee haver sig her, den ene ovenooer
den onden. Ved at sotge Daten, som
ntt vender mod Nordvest, og passen de
ovrige Rainer, sont rimeligois hat væs
ret Temp:s.sts, sont vt til Reftettte as en
Ttttttnsbuez ncrved denne liggetc der en
stok Bygntng, sotn Vedttinerne taldet
Gase Phoroun Phora-IS Polen-T Mu
rette er poo de tre Stder noesten ttbestqs
disedr. Ved dette ligger ottek Nester-u
of en Kirte og Rainerne its-et Slot
Jdet vt ntt sortod vors dest- ttted Soli
. dates og Shettente og tog de to syste
boeee, sont tedsogede os, ttted til at
s 1
bete Fotogrosiapparatet, steg vi or ad
en Kløft mod Nordvest. Klipperne
er her of forskellg Forde- Purpnrfars
vede, forte, tade. overstygqende hvers
andre. Flere Steht-r kom vi til Trin,
der var hugne ud i Klippen. Efter at
have klavret og kravlet en halv Times
Tit-, naaede vi Toppen. Her sandt vi
en ftor aaben Plads eller Platform, der;
var omgivet as højetilipper.
Vendende mod Nordvesi og hugget
udiden faste, hvide Kalkstens-Klippe
staat der et stort Tempel, der hedder
Dcir eller Musiker Det er meget starre
end nogen af de andre Tempter, ftønt
ikke nær saa prægtigt som Pharaos
Statlammer med penfvn til Farve og
Udseende. Det er 151 Fod langt og
142 Fod højt. Facaden er fmylket med
Svjler og Rächer, men ganste blottet
for Figuren Der har vel en Gang l
Ttden været Statut-r i Nicherne. Paa
Toppen af Kuplen over den midterste
Niche er der en Urne, lige som den over
Pharaos Statkammer. Det indre be
ftaar of et ctort Værelse, som paa den
ene Led er 305 Fod og 9 Tommer og
paa den anden 39 Fod og 8 Tommer.
J et Hjørne i den nordlige Ende findes
et Alter med to Trin paa hver Side,d:r
fsrer op ttl dene. Altret er 14 Fod
bred og 8 Fod dnb og her-et 4 Fod vp
over Gulvets Niveau.
Bi lagde Maule til to Halle-r paa
begge Sider afRecessen i den Vinkel,som
Vctggene dannede oven over Trinene.
Ttl disfe blev rimeligvis Offerdyrene
fastbundne.
Dette og meget andet fortæller Mr
Hornstein i sin Beretning om Palæstina,
som kalter et fmukt Lys over hine ælds
gamle Folks Ltv og yderligere be
kræfter det gamle Testamentes Sand
hed. L ou i s.
w-- --O-—- -— —
Det Ukcndtc.
Jagttagclscc fra dct myftissc Eitelk
livö Lniraade.
Den bekendte franske Astronom og
Forsatter as populækvtdenskabeljge Beer
ker Camille Flammarion hat
«samlet flere Aufs Studier over det Inn-!
lstiske Skalelivi en meget omfangsrig
Bog, som under Title-I »De! Ukcndte«,
i visse Dinge er udkommen hos Gyl
d e n d a l.
J Jndlevningen betegnet Flanunarion
sit Arbeit-e som et Fotsog paa en videm
siabelig Analny of Æmney der i Al
mindelighed betragteg som fremmede for
Videnstaben, ja endog fom usikce, use-nd
lsynltge og mer eller mindre opdigtede.
man vil viie, at diese zænomener
Tekgisteeey og fpskger man hom, hvad
Iiaadanne Stndter stal føke til, Iaa sou
ret han: Ttl at vife, at Sjcelen »Mu
:rer, og at Handel om Udoveltghed itte
set et Hjætnejpind.
: Naturligois er Flammorion soeberedl
Paa, at alle de monge Ecsempler paa
myftifke sjælelige Fano-neuer, fom hatt
fremdragek, vil blive mødt med Tviol
og Hovedkysteni vtde Krebse; men han
tkøfter sig med, at sauledes hat man
altid stillet sig overfor det nye og
ukendte.
Da Fysikeken Du Moncel iMarts
1878 fokeviste Edisvns Fonogkaf idet
franste Videnstabetnes Akademi, var der
et Medlem af Jnstituttet, Voullauv,
fom ityttede los paa Edifons Nemaer
tant, greb ham i Bkystet og raubte:
»Din Slyngeu Tror du, vi vil
være til Nat for en Bugtolec!«
Og endnu et halvt Aar senere etklæi
rede den samme fremragende Lende, at
det efter en nøjagtig Undekspgelse stod
Blatt for hum, at det maatte vom Bug
talenl
Paa lignende Maade er saa gov: iom
alle nye Opfindelfer og Opdagelser ble
ven bedømte of fremkagende thenstabs
want-.
En af vort Aarhundredes stpkste Agn
der, Auguste Comte, erklætede, at vi
,,aldeig ved noget Middel vilde kunne
studere Stjeenernes kemiske Summen
sætning.« Fem Aar ienere gqv Spek
tealanalysen os et nojagtigt Kcndfhb
netop til Stjekneknes kemifke Summen
seetning. Hvad der i Dag er del
ukendte, bliver iMorgen en fastslaael
Sundhed.
Men ligesom der findes en Mænth
forstokkede, fom itke vil tko paa anget,
sanledes findes der fuldt faa mange·
som tkot paa alt. De mest vrsvlagtigt
Meningslsdheder hat fundet Øre og es
bteoen fotsvarede. Og hvod der not ei
vcecd at lægge Markt til: der er oer de
mest skeptiste Pers-mer; der er bleven
Ofee for de friert-sie Lsgne og hat
, stottet de kolossaleste Afsindiqheder.
Leid es hperken vcke iot lemoendi
ellek ioe skeptier i Undetfsselien af di
; ualwindelige Freud-apum stger status
marion. Man das tun sage Sandhes
den ag iavrigt vakre paa sin Post; nd
sra dette Prtncip hat han anstellet sine
Ins-stetige Undersagetser.
Die-se angaar forst telepatiske
Meddelelser og Aabenbarets
ser i Dadspfebtitket
En tetepatisk Meddetetse er en Unbek
retning —- ved en etler anden zornent
ntetse — ont noget, der fvregaar tangt
dorte. Lin sandanne Meddetetser sra
d øe nde hat Flamtnarion samlet et
lltat as Ekgernpler sra futdt troværdige
Personen th skat citere et entett,
som hcdrarer fta en anset thettsiabg
mund, General Var-nennen »Den-re
fottceller:
Der var et Setstab samlet til en
Frotost i Andlau iEtsasgL Man havde
ventet paa Husets Herre, der var paa
Jagt, og dn det gtk over den til Metat
tidet beste-site Tid, havde man titsidst
sat sig til Bords uden Warten, idet Hu
sets Frue etktcerede, at det sittertikke
vtlde vare lange, inden han kom hjem.
Selstabet begyndte at spise under for
tt·olig, spøgende Samtale, og ntan ven
tede hoert Øjebltk at gense Efternøleren.
Jmidlertid gik Tiden, og man be
gyndte at andre sig over Viertens tang
oarige Udebliven, da ptudfelig et aabents
staaende VIndue i Spisestuen dtev stnæks
tet i med stark Støj og derefter Mel-tit
kelig sprang op igen, og det skønt Vefret
var ganske ftitte og Himten futdstændig
klar. Hvad der ihøjette Grad bidrog
til at for-ge Gasternes Forbausetse og
Bestyrtelse var, at denne Bevtegelse as
Bindnet itke havde kunnet sinde Sted,
nden at en Karassel med Band, der stod
paa et Bord soran Vinduet, var væltetz
men denne Karaffel stod urørt paa sin
Ptads. Alle de, som havde set vg hats
tyvad der var stet, sorstod absolut intet
deras.
»Der maa oeere sket en Ulykte,« nd
brød Verrtinden mdselsslagen, idet hun
reiste sig. «
Frotosten blev asbrudt. Tre Kvars
ter senere bragtes Jægerens nssjætede
Legente hjeni paa en Beet-eben Hart
var bleoen ratnt i Brystet af et Stud,
og Døden var naeften øjebtikkelig ind
tkuffen. De eneste Ord, han havde
sagt, var:
,,Min Huftrnt Mine siatkets Berat«
— —— Oe fleste as de Hundreter as
Eksetnpter paa tetepatiske Meddetelser
ita doende, som er nieddelte Flamme
rton, gaar tovrigt nd paa det samme.
Fortætleken har enten set den doende, «
setv am denne var mange Mit dorte,
etler hart hans Jlfstedghitsem og i alle
Titfætde har det fknere vist sig, at den
paagætdendes End netop er indtraadt i
det Moment, da kltteddetelfen modtoges.
Flantmarion sorktarer disse Fanotnes
ner — som for ovrigt mangsotdige
Mennesker kan give tignende Ecsemotek
paa — paa den Munde, at der tigesam
de magnetiske og elektriske Strsmme
ogfaa finde-s siteteltge Strømme, ved
Vfætp af yoitte tæntende Vesenerh kan «
meddele sig til ytnanden. »
J anden Afsnit nf Bogen giuer han
en Ratte Ekeempter paa unuddelbar
sjcelelig Paaotttning sra Mennesie til
Menneske, Ffetniyn i Dromme« sprud
sigende Dromme, :Uteddetelser paa Af
jstand tnellem tevende o. f. sr., tigesom
Ihan ogsaa vier de egenttige Hat
tu c inat i o ner et Kapitel. Blandt
de mange Etsempter skat jeg ogsaa her
naevne et entelt:
En Lage, Dr. Gregory, haode blandt
sine Ktienter en Mand, sotn i tangere
Tid hver Dag Kl. .-"-—6, naar han sptste
tit Middug, saa Væretsets Oar aabne
sig, setv om Starken var skndt for. ter
gaminet Karttng ncermede sig hinn, ka
stede sig ptudselig over hant ng gav ham
et Stag mer sin stinkt-U faa at hart
saldt besvimet ned sta Stolen. Af
Fragt sor at btioe anset for sindgsyg
yaode han ikte tnrdet bede nogen as sjne
Vennek ont at got-e baut Setskab ved
Mtddagen, men hnn tog gtad mod Lee
genS Titbnd. Te satte sig til Botds,
og Dr. Gr«cgoty, som fortnvdede,at han
hat-de at gore med en eller anden Nerve
sygdom, lagde hele sit omfattende og
gtttnrende Konoetsationgtatent for Da
gen for at sangste Mundens Opntarrt
sonthed og sorhtndre hant i at tænke paa,
at den strebnesoangre Tinte ncermedr sig.
Det lykcedeg hatn over at Fort-ent
ning. Ktokken btev setzt-, uden at nagen
tagde Maske dertit. Men neppe var
der gaaet nagte Mututter eltet den Ttd,
for Monornanen raabte tned Niedseli
Stemntem »Der er Trotdkoinden!«,
hvorpaa han tastede sig tilbage i Stolen
og tabte Bevidsthedem
Ftammarion drager folgende Stut
ninger af sine Jagttagelser, der mutat
ter næsten hatvsjerde Hundrede Ets
empter:
t) Sjalen etsisterer som levende Vie
sen uafhcengig af LegetneL
2) Den er udrustet med Evner, som
endnu er ukendte sor thenskadem
S) Den kan virte og opfatte paa As
stand nden Sansernes Hielt-.
4) Fremtiden er sorberedt og destetnt
oed Aarsager, sorn vithtdsjre den.
Sjæten opfatter den under Tit-ern
— — Enten man nu vtl regne sig
til Skepttker ne eller ej, ee det under alle
. Omstcndigheder et ydekst interesfan
« Bark, Flammakion her hat streve .
Men jeg ott ttte eaade statkt new-le
I Mennesker ttl at lese t det, umtddelbaet
s fsr de gaar ttl Ro.
(S. c. l »Hm Instit-)
