IT =
Perpetua.
II Martyrliistotie fea Ninus-.
M
S. Betrinzcsould
fFortfaL
J er dog mere sitter, naar J er stilt fra hende. Dvis
hun, fom jeg focnioder, endnu er i Bonn vil de, der
sorsslger eder, Minute-, vvok hun er, i den Tro, at J er
hoc heade, og nanr tun jtte ved, hvor J er, tan nian ijo
ltte astvinge dende nogen Lplnsning oin eders Tilflugt5
stets-«
»Jeg brnder nng tun lidt otn mit eget t"io,«« fagde
Petpetua. »Men at være nlene bet, dorte fra hende, sra
enhoer Slasgtning iet frennned Hug— «
»Im ved, llvad J vil irge, eller reltere, hdad J solch
men itte oil iige mig. Jeg bar et Forslag at atre eder,
sont oil tote eder uden oni Vansieligheden, hois det Rhager
H eder. Det vil sjtre ever-Z Forening med ederg Moder og
) sorlsindre, at der blider teilt am, at J er tileven stjnlt her,
hdiltet ellers tan saar « ederg Blnfærdiahed.«
Petpe .: Hun plntkede Keonbladene
as littronblontspn og stxøcde 7 -m paa Mannotgulvet.
»J; er dleven dragt til dette Hitz, on beldigviiz er der
jagen andre end rntn Ven og Klient, tsallipodiiis, og saa
mig selv, der ved dette. Jeg ftcenter eder aabent og liste
stem mtn Person. Jeg elster eder, men tnin Agtelse for
eder er lige saa stoe soin min Karliaded Jeg er rig og
bar en god Stilling, og jeg begcerer intet bedre, end at J
gider mlg Lov til at vaere ederS Forsvarer og Bestytter
mod edets Fjender. Bliv min Husttn, og ingen Pkæst
eller Prcestinde eller nogen anden Person i hele Provence
ital krumme et Haar vaa ederS Hooed.«
Taarerne valdede frem i Pervetnas Ljne. Hnn saa
vaa den unte Mand, der stod for hende nied en saadan
Berdigbed og Ærbodighed i sit Versen. Dan soretom
hende at være taa notsel og saa god, sont en Hedning tnnde
vere. Don solte for hende t dendes vatitteltge Stillina,
og ltan havde vooet sit Lio og tin Lotte for at srelte hende.
han havde odbragt hele det magtige ttedenfte Vartt ,i fin
Fodebo imod fig, og nu tilbod han dende yderligere tin
Bestyttelse mod Netnaut115’ Podel og Tierenesiao
»Jeg ved godt,« vedblev Æinilixis, »at jeg itte er
eder verrdig. Men jeg tilbvder eder min Haand, fordi
jeg itte ser noget andet Middel til at sitre eder. Hois
edes Moder oil give sit Sanitotte, og jeg tan oaee saa
lyttelig ogsaa at taa eders, da oil vi stvnde os at bltoe
forenede, og itte en Tunge ftal da rore sig imod edel-, og
ilte en daand blive lostet for at rioe eder fta min Side.«
Perpetua lod Blomstrn salde. Vun tunde itte tale;
men han respetterede hendes Folelser og vedblev:
Jeg er vis paa, at jeg tan dampe den cvhidselse,
der nu garer niellem Foltet oa Prcetterne; de oilde itte
dove at seette Sagen paa Spidsen, Ofringerne bar lange
oceret ulodlige, men tilladte af Ovrighedem sordi de strive
sig fra eeldgammel Tid. Men naar der nedleeggeg en
traftig Protest —- om det gotes nodig en Hendendelfe til
Keiseren, da vil Praeftestabet blive nodt til at bsje sig.
Dust ogsaa paa, at naar J et min Dattel-, tnnne de ttte
fortange eder; tht det er jo tun en ugist Kvinde, der inaa
ostes. Det allerværsie, de tnnne sorlange at eder, er tun
at taste nagte faa Rigelfetorn daa Neumaqu Alter.
»Det tan jeg itte gere. Jeg er en Kristen.«
»Im tun, hoad J vil. Le tun ad Gudekne, sorn jeg
og saa mange andre gar. Men nogle saa Korn Kejlers
rsgelse —- en Smule Rotz —- boad hat det vel at sige.«
»Jeg maa dog itte gore det.«
»Fot’)liv tun en Mitten, hold fast oed Kristenllotns
mens Filososi eller dens Advent-arele som lsastok talder
det. Beet need til dens- Orgier og bliv eders Medtristnes
Besivtterinde.«
»Alligevel tan jeg itte gjre det.«
, -,,Dvorfot dog itte?«
.Jeg tan itte oaete falstl mod Kristiig.«
,,Dvad Falsthed er der i dettet «
»Tet er at soweegte ham.«
»Bah! Han dtde jo sor to Hundrede Aar iiden.«
»Don leoer dog endnu. dan et evtg og alle Stedg
neewarende og set og ved alt. «
»Na vel; menjan vil doq itte blive vred paa en ung
Ptge, der got taaledez sor at stelse sit Liv.«
»Im vil dekved blivc salst enod mig selo taa vel som
mod dann-«
»Jeg forstaar itte dette. —«
«Nej, det er, sordt J- itte tender og elster han«
Elster- bani,« amtog Æmilius. »Hm er jo dad,
da J hat io aldttg set dam. Det er da umuligt at elske
engen, sont et usdntig —- et btot og bart bittottst Legt-ein
Se, vt bar het- i Gallia Naebonensis Tusinder as Augu
Ialsz de danne en Trossett, om J vit, og de tilbede An
aujusskcetan der dssde for edets Kristus. Tcoc J na, at
Use eeisaf de inange Tasinder etttet dam, sont de tilbede,
estet M de bat taget Name, og tan bindet dem samtnen?
Res, det et nmuligt, det er helt umnligt.«
»so-e o- ee det at tende vor Sud dog at elste hatn.
IIIM et eet ved Faderem og vt elste dam, sordi ban el
Wc v- tot-IX
»Gut-eh Wi« sagde Æmilius og rvstede daa
»Hei Zenos-de tm not m Gang vic have use
for edet. Its dtlde give nett Liv til at den var.«
sumva« « .
,pa,-asdetsed Mede. J vodede Ia eders Lw for
Ug, og Dinger-te give mit soe at vinde til ever —
. . « »
» - »Es-M Msftkduhda dllde J leere at elste
III-« — T :
Ieise-see same-.
MMWUWII tt
I—-——- J
I Binden m. ehe des ers-me neu-mit me- mventavek pg
isnede des til Rats da Ven.
« »dem,« fitgde Bedo, .dette et Veg delfen til et
Uvejt, der vil date i det mittdstk en Uge. maa ie at
komme i Um og jeg vil give ede: naget Isi, fein jeg hat
ftjult tat herved i en Teglodn. Bdens Barte er luttede,
jeg lieh-ver del itle at fortalle edet, at di befindet os uden
for BdtnurenM
Pedo fette Diatonen den til det Sied, bdor hatt bavde
fljnlt Klavernr. Teglovnen var tttn litte; den bat-de hel
digvis nvlig vaeret brugt; thi den dar endnu darni, og
dens Linihed ajorde Baudillas godt; thi dan tttftede over
hele Kroppen af stillve
Ueg hat ogfaa geatt noaet Brsd da Kad da et lille
Vitlstllld hetinde,« fagde Slaven. »Na taader edek til,
Dem-Hat idife noget; tlti det icettek altid Battne i Krop
pen. Mens vi fpife, aaar Tiden da oafaa bedie, det dil
nn fnart blive Tag, Portene dil dlive aalinede, og di vil
flrvpe ind tilltge tned Tdtvefollene. Men sig mig, hdor
vil J lage den«
»Mi; det lan aaa an, dil jea lielft fsge hie-n til mit
eget Dus,« fagde Diatonen tdivltaadig.
»Im vil nti raade eder til netop at holde ederdetfra,«
iaade Elemen. «Hvig Sltttteren sittlde oddage, at J et
undflutmem vil der ftratss ltlive spat efter edel-, og man vil
beannde med edets egen Bang-« Tekefter tilisjede han
med en tst Lattett »Da hvig del opdaaees, at ieg bar
bjulpet eder tned at ildgte, faa dil der blire endnu et Bytte
til for de vilde Tor ved de fotestaaende Lege. Mett jeg
fotetmtler ogfaa de vilde Tot ior Kosten
»Im ttil ttte bringe dig i Fute, dn teafafte Tjenet. «
»Im tan tlte lobe langt dort inta tnit halte Ben,«
fagde Peda. .Al ja, htsad dissfe Lege angetan iaa stulie
de flutte med en Kamp til Bands, iigesz der· Der dil blive
iendt Gladiataret hertil ika Melan-, for at de i Baade
lunne kannte med en zlol lirr fra Nentauitt5. Dagen ist
vil de vilde Tttr komme til at ovttade. Ter siges, at
man ltele Vinteten hat fanget lllde ovve i lfevennerne og
iendt dein hetned, hvdr man iultet dem dtadt. Jeg hat
agfaa ltsrt detees Daten otn Natten — de hat tit fdtfttttret
min Stdn —- dereg Ddl og saa Smetten i mit Ben. J
de fidfte Tage ltat det datet ten galt, og detidr vidfte jeg,
at Vejret dilde forandte fig. Her et en Matthotn taldeg
Antplulcanng, en itigiden Slave, der dtsd ind dg ftjal
fta fin hem, fom havde ftigivet ltam, hatt flal lastes for
de dilde Tot-, men dm det et for lsantetnh Uldene eller
Bjsrnene ellet maafle for en vild Tot-, del ved jeg itte.
Enddideke et der en Gæftgiver fta et Sted paa Bejen til
Ugunutn, der igetntnetn man-ge Aar hat mittdet de Gatten
sont hatt anfaa for del forfdnede tned Benge, pldndtet detn
og tastel del-es Lig udt Rinden, hatt flal latnpe tned de
vilde Dar. Der et en Bjsrn fta Latiums-; men der figez
tigtignol, at han et meget fle. fdtdi ban indntt itle et
fatdig med sitt Vintetfsvik faa Fell frogtet for, at de itle
faat mean Fortisjelfe ai darn
«Tu talek med ftor Belug otn dizfe Ting.«
»Al, ja, herre, for jeg dlev genide holdtjeg gtutttnte
nieget af at fe paa Nackte Jiæt Kampeite mod de vilde
Tdtex der tunde man tigtig faa at fe, hdad en Mand du- l
ede til i kfietning af Viertiglied dg Behandtghed. Faletiutz
Volupius Serviloanuz haitede Rosette-r imelletn deresz
Vorn og udfatte en Brig for dem, der tunde snappe dem
dort — da alle Nennung-ad Ynglinge lot-pedes am at dinde
Ptiien. Der var ille faa lidt Fare for Lid og Lemtner,
da det lærte dein at beuge deteS Line og date hurtige i
detes Bedceaelfer. Men da til itdlt ilet ingen bleo gen
nentltotet af Tvsem blev Tilfluetne ttætte as disfe Lege
og iotlangte Gladiatorlantde, dg at Forbtvdetne stillde
lasteö ior dilde Dot. Der var en Blinden iotn bragte en
fmnl me fta Nntnidien til Agatho; tnen han fatlangte en
tneget lipj Pris for den; Jndbdggetne i Natbo ovetdsd os,
og detidt iil di itte det heilige Dyt.«
»Al, Bedo, bed til Gad, at ingen as Brsdrene blider
letstrde for disfe Tod«
,Jea ttor itle, der vil dlive mange, for Atacinus et
niegei mild og dil nsdig fotdstnate nagen. Der et oHiaa
dielelige Foibtvdete i tilftmltelig Mangde til at tilftedss
stille Mangdenz Bindi-est Men ih, her gaar di og pag
iiare dtn Legene, og glemnier tent at tale ocn, dvot J ftal
fsge den«
»Jeg bar tcenlt over det, dg jeg ttor not, at jeg fsift
vil gaa til Matcianuz iot at fottcelle dam, at jeg- er i
Lide og fri, faa at hatt tan meddete Bifldppen det. Og
faa vil jeg fppge hatn til RaadS dat. hdad jeg dekefiet ftal
gsre, dg hddr jeg ftal degtde tnzg hen.«
»Don ek bledett uantaftet,« fagde Studen, »dg det
foretotntnet mig meget matteligt, for det er bleden mig
betroet af nogle af Brsdtenr. at det var dam, der flog Stas
tuens Dooed af. Men jeg antaget dag, at band Bdlig
blidet deddgtetz jeg hat tagt Mai-le til en ais Butrhuö,
der altid dtider dtntting i Natheden af den; og man ftgets
at Tarfiug et dleden Angivet. Meu fe, Hem, nu er det
ved at blive lnfts der er en rjd Stkide cndd Oft«
»Vol- Te lovnens Munding hat-de dendt ntod den
nedgaaende i det fde mdd den dpgaaende Sal, dilde di ;
itte have fIlt Binden faa tddelig. Men lad ds faa galt, .
Peda; nn er Tdrvefdltene fta Landet dift degdndt at iantles
ded Poetene. Jeg vil taadfste mia med Marcianus, fee
jeg foretager ntig andet.«
En Timeeftet nat Baudillas og band Ledfagek ded
Augustus Poeten dg tdm lgennetn uden at blide standfedr.
Paa Grund af den rasende Mistealog den heftlge Regn
hyllede Vagten sig ind lige til Panden og lagde tun lidet
Maske til de Binden der dtagte deres Fietttæ dg litt-Int
fager til Takte-. Dei dar latelletn en Fldl faadanne Tor
degeeften at Diatonen og band Stabe dasieeede gennetn
Poeten. J en at de Gadey der ftete pp til Forum, ttod
en Klnnge solt entttjng en artig Pottentaget, hold Bord
Staaten bat-de blast den« faa at alle han- Varee las
knntte m Juden. Pottemaaetett im paa, at han dat
WI- fdelaat- da Ei baut Ulvkke fivldtss de Mitm, der
hat-de sitt-tagt Indetne ded dete- sotdrddeltee pg Ugttdes
Wied
Qe putitaaettde te oa innegte nahende, am Gudeene
dsiMMIstpaadmnecld W MIMU Stett-e
ttdetdetesiunaeyettermdest dleve fern-et
atede N W M M Abs , - »
.
»Det tan not date; men de hat dog M fis M
mine Boten « ttagede Pottemageten
»Saa fortang dobbelt saa meget for dest, des
et bele, « to en SvsgeingL
hKotn Vette. « sagde Pedo og trat Baudillaz i Wes
met, »Ist-is den artige Karl gentendet edet, et J sortabt
Tag min Kappe og drej ned ad Sttcedet der, iaa toninier
vi til Bagiiden af Marcianiis3’ Dus. Jeg tendet nogle as
bang Esladet og stal not faa dem til nt indlade os.«
Tat ved var en Blonistetbod. Oven over den nat et
Bkct tllkd Jtldstklftem Nssll Vssntlo vix-i anmutith ist«-us
Aus-) tJeg salger tun mine Blocnster til elsiende). Kain
Ven, sont passede Boden, saa svsrgende til Baudillas.
Wen hettdes Vater var as den Z ags, det tun saa indbys
dende ud, naat Solen stinnede, og ingen Clstete tom og
tot-te i denne lsitte Mißrat
»Katn, Bette. ellers tan di let lslide gentendte,« sagde
Bedo
J næste Lieblit bantede de paa og blev indladte i den
lune on lwqgelige Bolig.
Pedo bad en as Slavetne okn at gaa til Mattianug
og sige, at det dar en neden under, sont gerne vilde tale
med hom, og strats eftet totn Slaven tilbage og dad den
Paagetldende folge nied op til sin Herre.
Baudillag dlev sitt gennem en lana, sncevet Gang
til et Kantjnet tnidt i has-t, sjetnt sta de sadvanlige Mad
tagelsesvcetelser Vettelset vat godt opvarniet; det vat
tun nirget lillc og sotsvnet med et Glasvindue, det vil sige,
Aabningen nat luttet af en Plade Stalagmit sta Biætgene
i Latsccnsz
J dette hvggeliae, lune Vatelie sad i en bltd Lerne
ikol Marman J ldaanden holdt han en Sttifttnlle,
iom han studetede, og hanS Mitte var baatd og hodmodig.
Js« ndbttd lian og soc ovettaslet op. »Dvad
bringet edet het? leg bitte, at J dat bleven sitt sot
Øvttgbeden og hadde betendt. Men natntliavis —- det et
zitteaf saadanne iom ede« der blivet Mattdrer. J hat
I altsaa iottaadt oz sor seld at blive iti.«
»F taget teil, Brodet,« sdatede Bauditlas ddtnvg.
,.Tog i een Tina hat J Ret —- jea et itte as det Stof, sont
Martyket og Betendete dannes af. Men jeg hat dog in
acn iortaadt, staut jeg lanqt fta vil rose inig detai. Jeg
dar saa elendig og laintnet as en saadan SitcedseL at jea
i flet itte tunde tale.«
E »0votlede5 et St da toinmen herf«
I
i
»Socn di lase. iendte Betten sin Engel for at udfti
z Peter as Ferngslet, og det saninte et stet med mig. «
,,J lnvet!« ndbrsd Matcianus vred. »Der er inaen
Mitatel stet sot edetz Etvld — sot saadan en sont eder,
der nistet on itælvet og mistek Talenz Brun! Bah! Nei,
J am tniq en met-e liaeftetn zortlartng af eders Magd-«
« »Min Stabe dar tsnaelein sont befriede mig.«
» .N«ia, im J et lebet bott! Kunde ilte udhalde Mat
? tyrdontinen, s a den-J Krone stinne fot edet, tnen vendte
s edet im den og sinnrte daser. Ja, det tan jeg sotstaa.
Krastctk J et itte vcetdig at date Kristknnavnet og J for
tjener itte det Kote-, det er tnattet paa eders Pande, ellet
. at date kn ai Menialiedens Tini-tex
»Tet ded jea saate aodt,« sagde Baitdillas, »Im et
saa bange as Naturen og hat liae fta Barndominen frvgtet
« fot Inkttr. Men jeg hat dag itte iornctgtet Mist-ass
,.dvotiot tonimer J bett« spntgte Mattianug lott.
; a. We Itaad
»T« Raad, jeg given vil J dog itte sslgr. Dvad
siget Stxiitem »Den, der læqaet sin Daand paa Ploven og
set sig ti«lniae, et ille slittet til at vinde Dinnnekiaes
Rige.« J var taldet til en qlotvmdig Betendelsez men J
sna edet tildaee og lod ederz Vej.«
»Da ever-z Bindi-«
»Bei-d timage og ovekgid edet igen og vind Kronen
og Palmen. Men det et jo aldeles sdildt at fiae saadanne
Ord til edet. Jea tender edet· Blev J undertastet Tot
tut-«
.Nej, Brodet.·
»Nei, hoetten Bittebankem .’tlden, Kroaene ellet
Tomtnestrnekne —- inaen ai die-iet
»Nei. Broder. Tet et sandt, jeg bleo nasten slet itte
tat-det, oa det var en Lntte for mig. tsind tilgive mig —
det var ved hans Mittnndhed, at ieg blev itiet fto at sor
nagte Troen. Jeg bled itte engang anniodet otn at ofte.«
»Na vet —- gaa edetH Bei. Jeg tan itte raade eder.'«
«Bent,« sagde Baudillns5. »Jeg saa i det vdte Fang
skl nozle faa Fang-r, men var tot tadselsslagen til at
tende nagen. Odem er bleden gtebent«
»Den sidfte tagne et Ltiintcn Baade Flammen Au
gnstalis og Nemaufus lsmstindet sdcetge, at hun stal
lægges paa Pinedcenten og marttes, til hun aabenbatet,
l hdot hendeg Dattet er stjult, og Neigt-even hat sagt ja
I hertil Bed J, hvor Petpetua er stjult?«
.Nej, Mateianttg, det ved jeg itte. Men sig mig,
hat ingen ssgt eitet edett Jeg bar biet, at nagen hat
angivet edee.«
-Mig? Odem staet det?«
Matcianus for samtnen, og han« Ansigt sortrat fig.
.Baht De tot itte tote mig. Jeg littet til Staaten Fa
tetii; vi hat haft bsje Odrighedspetsonet i vor Familie,
ja, en hat endogiaa betet Protonsul. "De vil itte vove at
lagge daand vaa mig.«
»Um hvis de nn ded, oq hele Byen saat at vide, at
det var eder, des lenilaestede Sudens Statius-·
.Det ved de ttte.«
«Jo.—— der tot-regnet J edet. Det et bleven belendt,
nogle at dem, der var med ved Agavem hac sagt det.«
»Bei et natutligdis eder —- dund, iom J et.«
»stei, det et itte mig.«
Mateianus sprang op og ait stem og tildage i Bee
teltet,sidet han bed i sine Regie. Detettet lagde han spe
agtelim »Bist Familie vil stille fig mellem mig og Pshp
ten og Odrisl-dein Jegftvgter tttez men gna nu edees
sei. ·J toniproseittetet mig ved edets Nwteliez J,
Ilion-ins oq Qui-nip
,Jea totn her tun for aktuell-e min Ftelse oa bede
edet out Acad-«
. sinet jeg. Iln bort fra Umonst-h ellet edees
ubeherfleltge Junge vil tommei Sang og aabenbate alt
det, im bot holdes sijult.« Deteftet giotde hatt en Bem
«) Dem seit findet ist Ins-usw
E TMll M M II III- Iu tllbage og iagdet »Als bl
zer M SICH-U W. ·
III-W fsklc Jst-lieh og idet han gil ud af Dis
sen- Mied- pede til ius- .qu as begin- ogiil Au Ficke-.
Dei lunde vi III fis stillglyd til i dette afstvelige Beit.
Der hat jeg en gamma-I set-inde, der beddek Blanda, fom
jeg i min Ungdom elstede. Al ja, del er lange siven —
og vl var fokstellige Betrug chrg, og verlor kvm der MM
ud of det. Vun er endnu Zlavinde. mcn bun can maasie
VVA bjtklpt vs —- lan hun, faa gsk lmu del Mem lhi bun
buster mig fka gamle Tage.«
Der holdl han pludlellg inde, tog sat l Tlalonen og
ital ham lilbage til Muten.
Cn Ædil ledfaget of en Flol af Byens Polillbeljente«
der var vcklmede som Soldaten marchckede i Stillled frem
og otnkingede Matcianu5· Has.
Dereftet flog Ædilen tte Gange paa Daten og
mahle: J Keileteng og vor hsje Lvrlgbedg Naka arte
fterek jsg herved lsneius Falekiuz Markiantl«3, lqu er on
klaget for belligbttde!«
Tttdende Kapitel
J Politikan
Petronius Atacinug sad vaa Dontstolen i den statelige
platonianste Basilita, det Jiistitsdaliid6, der var dleven
ovsltt as Vadrian til Aste for den Dame. hdis samvittigs
bedslete Jnttiger ban itytdte sin Loh-fette daa stellenw
nen. As denne prægtige Bdgning er itte andet tilbage
end nogle Levningek as en Reise, sotn sindeö ietMuscenm.
Naat chret tjllod det, holdt Pettonius mest af at
stdde til Don-s under anden Himmel paa en Tribune paa
Forum· Mcn dette var ugsrligt i Dag i den dolende
Stoktn vg plastende Regu. Det dar oqtaa tnn san Men
neslek, der dadde s.nnlet sig for at «odervcere dttetsdandltns
gen. Jugen, det havde en ddgaelig, daem Ztue, hotdt
den Tag as nt fotlade den. Noqle Torvetonet satte deres
Knrvei Tmn og traadte indenfoe, men det dar mete for
at tonnne i Ton-ein end tot-di de interesserede ftg for Sa
gen. Ved then as den hsjeste Ødkigdedspekion sad den
oberste "t10:itisei«, tee tillige var Ananstalst Einmen. As
Pontiferet dar det tre i Bnem men den ene var en Minde
nemltg ltetnnnsttsts" Peasttndr.
Oder bele det sddlige Mallien ltavde Augustnszdvttels
sen omtrents fortmngt den gamle Gndzdvrtelsr. Te
Templer, der var tejft til Augustus Aste odekgit i Mast
og dltigdoin alle de andre, der begdndte at falde « Rulnet
og blide nnnncstetomme. ,
»Lnt dog den Tosk« raubte Benannt-·- ,,den staat og
staat i den asstdelige Bind, toa jeg itte es Fang tan dire,
bvad min srrtkceiieiige Ven Lin-ins Smeetug sigek neig tnd
i c ret, og hoorledesz stal feg da tunne litte, hvad der dltdek
sagt i Metten .« Terestek dendtc dan sig mod Pontifex og
tagde: »Jegtudee kette Vejr. c Flor ded denne Tid paa
droq jeg mig en Sugdotn fremd, saa jeg i hele tre Fjers
dtngaar hockte-n tunde l-:gte eller smage; og san hadde jeg -
rasdsonnne Enterter pver Landetne og i alle Ledene. Ja,
endnu, naar ieg st..l sidde for lange i denne tolde Mar
uotitol taak zeg t .aoant Bart i tltdgaem at jeg tddelig
file-, jeg ilte lang-te er ung. Men dette tnnde jeq dag
fnide niig i. n.1at jeg dlot haode saaet min gode Zntag
tildage; men jeg under lsderten Moden ellee Vinen sont i
tidliqete Tid, og det et ntig saadan en Sorg, at ieq under
tiden endoasaa tanter paa at tage Livet of mtq lelv.«
«Det maa date en Fokltetfelse," sagde Pontiser;
«naar disie Ktisine holde dekez Okgiee, stitte de jo Naale i
V.tsdilledeme fot at stemtalde Smerte bog denk, Bitledeme
sotestille.«
»Vdotaf ved It det? Er J bleven indviet i detes
Mustettec?«
,,Jeg! Nei, de udtdelige devare mtq dektot.«
.Ta fate J, ded Plato, tun nied Staddek og Kar
ltngesnoL Nei, nu stol jeg sige edel-, ddad min Mening
et, Samen-T dvis J vilde stitte ederS Ncete ind i Bona
Deus Musteriet, soa dilde J finde — hdiltett Jtte nieke
end tsloding sandt, nemlig intet. Min Kone deltager i
dein, og hun tanunee diene og lnaltee op ad Banne da ned
ad Stolver oin Netnausud’ Mystetiek, og netod saaledeS
gaak det ogsao med de Kristnes Gesten jeg vil itte give en
Dsjt tot alle de detnntcligdedek, sont sigeg at soregaa ded
derez ellek ded nagen as de andre Selters Santntentosnster.«
»Ja, men digse Keistne er dog ttte sont de andre; de et
utelslabeltge, dilde, raa og hodmodige.«
«llselstadelige -- det lndmmnee jeg; men vilde og
ran, det er de itte, tvcertitnod, seg hat altid sundet, at de
et meget stille, medgokltge og godhjettede Alte-messen der
holder sig dorte sra alt, ddad der et stsjende og gtutomt.
Men ntaatte er de not lidt hovmadige; der tun jeg dolde
mededer. ,Leve oglade lede,« er imidlettid mit Balg
speog. Vi hat en del Dæe of Gudek boade lsjemlavede og
fremtnede, og de fatdes alle mellem hinanden uden Zttid
ellee Kin. Stdtt have di faaet Fku Ists odre sta Asgvps
ten; men de «hvtde Kdtndet«« ) samt Peorunee5, Vielonia
Augustu, Benus og Minerva got-e dog Ptads sok dende
uden saa meget tom at tvnte deres guddvmtnelige Beim
Det teiletlige Rom godtender desuden alle disses Doetelte.
Bngede den gode Augustus itte her etTempel soe Nemaus
tut og ydede baut guddommelig Æke, stsnt dan aldtig
dadde hstt dont omtale tec? Men denne trtstne Sett er
ganste etstlusim Den vil itte ttllade en eneste Sud at
dltve sideftillet med dam, de tildede; han ital eegeke alene.
Det talder jegi bsi Grad tneedertdnet og ulideealt, det
passet aldeles ttte need Tidsaanden eller nied den romeksce
Politit, ogdet er Stunden til, at leg ttte tan ltde de
Kttstne.«
,Itaa — der her di Jana-ene. Var nu ttte altfok
mitdtmod dem, min gode Ven; det vll ttte tunne qaa an.
Foltet er dleven spart odbtdtet, og ltlugustud Bude-stehet
ihm-gen at de ttte dtl odrelle edek en Statue, lamt at de
vtl satte stg tmod eders Dptagelte l Itddeestandemt Feld
J toter for lemdells frem. De hat iokenet th med Cal
tokos Namen-i as trat-er deltetnt, at soedtddetne ftot
ttrasses alvotltg, og at Pigen dltdet udlederet.«
- tsottftetteU
U IM, set Iltd tilde-Its t Hemmt-es
