Perpetua.
Eis Maktaihistokie tm Mutes.
M
S. B drin . Gonld
Tiden lrtb nied Etteglefjed En Gang iinellem ianl
Baudillas den i en DIE-, nien væltedes san atter til Be
vidfthed for igen at fnnle den i en Slags Rinqu Hans
klsdede Lethe sinei tede lum ineget han var ein oder hele
prpen nf deE Zeig, hatt hadde faaet, da hin-: Zunge var
unfbrndt ziledet den over de itnslneede Tasndev s ia at den
dar bleden lielt rn.
Dei ivage Lus, han efterliaiinden lnvde lnnnet fliinte
fdroven var nn ndslntt « Tagen nmatte veeie til linde.
Solen mir gaaet ned i Best, Etjernetne var begnndt at
blinke. Eiireneine ndantidecse deiez Tiist,og Tuggen faldt
blødt og lsligt.
Tiatonen løfte «e sit Die: te til Geld, og sra dette stral
lelige Tnb steg limi: Bsn on til Himlen. han bad itle
okn lldirielse ira TIden, inen oni Naade til at ndholde
den fidfte Prove· Tereiter irenisagde han den graste illi
tendsm »O Gild, du idin er uden Begdndelie on linde,
VerdenH Stalier ved Kristzis og den-J Lohe-weh Gnd og
Faden Aandeknes Herre, Konge oder alle Inm, sont nan
det, leder og er! Du sont hat flabt Tagen til Lufets
Gerning on Nuttcn til Hoile for vor Ttætlied; tbi Tagen
er din og Natten er din: Dn hat frembragt Ldset og So
len — modtag du nu, o Gud, Menneflenes Faden Kil
den til alt gvdt, i Naade vor Aftentalsigelie, dn, som hat
km og igennein Dagens Langde og hat bragt oH til Nat
tens Tatsteh devar oS ved din Spit, den Heere Kristusz
und ds en findefnld Akten og en idndefii Nat og til Stut
ning et evig Liv i Kristusjk Hain vcete Mie, Ptis og Tat
ved den Dellig Aand i al Evialied, Ame-til«
Eiter deniie Bsn bavde Bandillas i Rirlen varetvant
til at fige: «Gaar bokt i Fredl« og dermed taget Vlifled
med de troende; nu sagde han: »J din Daand befalei jeg
min Aand!«
Od ai det væmmelige Tab og det flmllelige Mitte
steg denne Bsn til Rud, vinget ai Tro, beaaiidet as Jver,
velbehagelig ved fin Zlidmvghed og den lteg højete end den
lvidrende Lotte, lifjete end den tniide Zin, der fakvedes
af Solens sidite StraaleiU bøjeke end den ijernefte
Stjeme.
Strals derpaa naaede en fdrvirret Lvd ovenfra ned
til Fangen, og et qult Lysfkær faldt paa Vandet fokneden.
Dereftek lId en Rost med hul Klang, iom blev lastet til
bage fra Bangen dernede: »Ein Mad!« Et tdndt Reh
dlev iitet ned, til hviltet der var faftgjott en Kutv, iom
indeholdt neiget Brsd og en Krutle Band. Bsndillaå
traadte ud i Tondet og tog Bridet og Vandtruts
len.
Detefter raahte Elutteren igem »J Morgen tidlig «
hvis du hat det behov — vil jeg dringe mete. Zend iaa
den torlitne Kurv ov, naar jeg bar inet den finde ned,
hvis du da et iaaledes, at du bete-der det.« Dekmed ld
han, og hans Latter lad fom Brol i den hvaelvede
Grube.
Dct var tun faa Ord, der blev talt, og de var ilte
meget venligex men dog gjorde det Diatonen godt at list-e
m menneflelig Stennne drvde den stralteliae Sinnen
den dadede tilbage til sin Brent. spifte det tsrte Brsd
og dkat noget af Vandet,og derefter lagde han sig nedigen.
Alter floges Dir-en detdppe i, saa det tordnede dernede, og
paa nn var han alene.
Jdet bang Haand gled hin over Vaggen, insdte den
en haard, rund Knop. Hurtig trat han daanden til fig,
men dreven af Nysgerrighed islte han eltek Knodpcn ig(n.
Da opdagede han, at det var en uhdke ZnegL loni over
dintrede ber. Don rev den af Væggen, lastede den ita fin,
og den faldt med et Plafl i Dyndet.
Tiden gled. Jtte en Lyd lnnde han bsre med Und
tagelie af Vandetg enzsormige Drvpz Baudillas talte diese
Dtyp, men blev til fidst trat deraf og opgav dette frivils
lige Art-espe
Nu lmte han en fjern styllende de, vg derefter flog
en hed Damp ind imod hans Anstat. dan for ov tra fin
liggende Stilling vg tlvngede fia til Bauten. J ncefte
Øjedlil hsrte han Bandet stvrte ned fra oven, og han ind
lwlledes i en hed Damp. hvad stulde dette vetddek stulde
Gruben fdldeö med logende Band og han druknez deri!
Snart qil Fortlatinqen doq ov for dani. Band-i lom fra
de offentlige Bade; der vilde itte komme flere badende den
Uftem Det datme Band steg omttent i Dsjde med Ban
tens Iveste Kant men sont finrt gen, idet det riglede nd
igennem den Aabning, ad hvilten Dagldset hadde tendt jin
enlige Sttaale.
Daldtvalt af den vatme Damp, sont Baudillas hen
ien bald bevidstlsz Tilstand; bans Djne stirkede ind i
Mirlet for-wen uden at le, og band Øken litt-te den even
delige Drdppen uden at vpfatte Lvden. Snart for han
dog samtnen af Sltoet ag Væmmelie og for med haanden
til Ansigtet for at bottrive et llamt og dog haardt, mange
benet Dot, sont kravlede hen over det. Dei darede nagen
Tip, ftr bang Nerverlom i No oven paa dette; Inen til
fidst begyndte han doq at dsse hen igen, og han laa del
omtkent to Timetsaaledes, da han attet vættedes ved en
fiktende Smerte i Fingeren, og da han for ap, bitte ban
en Platten og noget, der pibende vadede bott. Dei gil
stralz ot- for dam, at det dar Rotter. En af dem bqode
bidt hau, men ved at fate op hat-de ban strammet dem
Dort for encid.
Haupts-II blev liggende nbevægelig: ban ryftede blpt
oder bete KrW can tukde nu ille tangere sove af
syst tot at sitt-e legende opeedh «
CI tilde W un liltte hanc CARL-flache ban hol
des Wen as Mel for disle smaa Zier-der, indtil han
Mknndeuddsldedet lange-h m maatte fdnte ben i
MIWUIW m Mit for derefter at
Mwstrtsesidsy fis-besiegte Limber- imm
Iehtsksswameuw at pai- sm
MOUI Will Mc
wi- Ins-»m- Wust-Jak
jsusnwfhmss u-, Mem
site-si- Ihm .v»imaep
med en Dristighed, Sulten giver, osg stolende paa deres
store Anton
Von streg, flog om fig med Dandernr. sparlede mer
Beneiie og jog Angriberne fra iig i Stieievis; men de
vendte hurtig tildage. For at nndgra dem sprang han ud
i Tondet og vadede hid og did,hvorefter bcin vendte tilluge
og prevede paa at tomme faa hsjt op nd Mitten, at de itte
tunde naa darn, men forgcrveg.
Hvor han laa end fsgte den« ivsmmede de dog eitcr
darn. Han var jo ubevalniet og lunde attiaa itte drcrtc
ringen af sine Angribere; hvis haii endda lunde falde ens
telte as Flcttetn faa dilde de andre maaste blive danknu
Da tin dan til at büste galt Krallen og begvndte at iølc
efter den. Don vidste flet itle, pas dviltet Sted i Grulsin
non defandt fig, og endnn mindre, hvor lian bavde tat
Kriitlui Men ved at vade lang-J med Væggen maattc tlnii
jo til fidst komme til det - t,ed hvor lzan fsr hadde liqgcn
og med Lerlrulten vilde hatt derefter fo lvare fig. san lcr:. ,n
han dar i Stand dertil.
Medens ban fanledes vadede omtrtna. markede lmn
en told Bind, der blcrfte tnde i hang- Anfign og han vidite
da, at han var naaet den til Aflsbsrendeiy der fette
Vandet nd. Hatt lsultede fig ned vg selte, at en Rist,dan- -
net of stærle Jernftængcr sdærrede Aal-klingen, og tun
overlseviste sig inart om,at3tangc1ne fad saa tat samtnen, l
Z at det itte var innligt for hmn at itttte saa meget foin ho- s
I dedet ind intellem dem.
l
l
l
splaslende Lvd. Dan var altfor forslrasnit og svimmel
Jtil at tunde samle fine Tanter, fan at han tunde
;opdage, hvorfro Lniet tom, og hvad der fremdragte
;faa, at den, der dar det, var dein-Z ganile Zlade Bedo.
! Denne greb fat i en af Jernitængerne, og Tiatonen horte
den ene og brug den paa ederg Side, faa vil jeg file vaa
« den anden. Vi vil not tunne file Etangen over, og iaa
l . . . .
vtl J tunne flivpe ud· Ta ieg dorte, at J var bleven
.iaa. mnmlede han: »Hvod stulde jeq med Stunden-«
« Ja, i finTid var det en anden Sag« i list Tid, da jeg var
; stand vaa Vejret, figer, at vi vil fna en Miftral med bit
« terltg toldt Vejr. Den tidlige Foraargvarme bar fmeltet
Lige paa en Gang havde Rotterne ophsrt at anfaloe
dam; de havde trnttet sig tiltsage — han vtdfte itte book
ben og hvorfor; maastc var de inu not til at vide, at dc
tnn bebovede at vare taalmodicke,san vilde han sitcert folde
fom et thte for dem.
Omtrent i det lainme faa han et lille Los og bitte m
Lodem
Jdct han holdt fast i Ristetn stirrede han anndsfrai
varende paa Lyfen der liled mere on mere tlart og fnart
oplvste et Ansign Tette saa ban; men ban var itte filter
paa, om det var virteligt, etler om dct tun var et Bildst
iensJ Son.
Men nu straalede Ltifet ind i llang Anstat, og l)an
dergsmaalen
»Derre, er J derinde.«
O, Pedo, hvorledeg er du dog tommen her-«
,,0ds, Herre! Tal endelig sagte. Jea er vadet inni
nem Klosten og har inedbragt to grove Eile. Tag J nu
taftet her ned, begav jcg mig strats ind i Kloaten for at
frelte eder."
Peda, jeg vil give dig din Frihed «
.Tat, Herre, men nu er det mig, der first sial staite
eder eher-JU
Sladen degdndte itratz at file, og idet han gjorde
ung, og Blanda ozfaa var nnq. Men nu erjeg jo gam
mel og halt, og jeg dliver aodt behandlet af en rar Verre.
Godt, godt, Herre, iil nu paa det Hul, hvvr jeg holder
min Finger. «
Haabet begyndte nu at lnsne for Baudillas. Bang
Vierte ginnemisnedeg itte tangere af Frvgn og hang
djerne dlev atter llar. Von arbejdede med Kraft oq od
livet af Jver efter at undflipvr. Der var, som der ad
valdede en Energiens Kilde fra den lille Lamves Flamme,
og en beaandende Kraft fra Slaveng Narvcerelfr. Stan
gen var del trit, men heldigvis havde Stedets Fugtigbed og
de syrlige Vcdster gjort den stir, faa at tytte Plader faldt
af under Barttsjen
»F Gaar tunde der flet itle vare bleven gjort noget
for eder, derre,« sagde Pedox .,thi Oderfdsmmelfen dar
da saa stor, at Risten var ganste dættet af Band, som stod
en del Fod op over Udlsbet i Floden. Men i Dag er,
Gud fte Lod, Vandet faldet. Dog, — de, der bar Far
Sneen faa hu«tigt og fendt Oderfvsmrnelser nd over hele
Lavlandet; nien naar nu Mistralen tommer,vil Sneen itle
fmelte.«
»Pedo,« tque Dialonem »vor du itte kommen, fna
bavde Rotterne eedt mig; de gjorde Jagt paa mig ligefom
en Flot Ulve daa en Vjort i (5evenneme.« «
»Jeg hsrte dem, Verre, da jeg tom op gennem Kloas
sten; der eri tufindvig af dem. Men de er bange for
l
l
T Lyfet, dg laa lange Lampen lsraender. flal de not holde sig
borte."
»Pedo,« hdislede Baudillag efter en Pause, medens de
begge filede paa Staunen, Jeg ded Me, hvorledes det gtt
til, at jeg, da teg stod over for Dommeren, ilte forneegtede
min himmelste Herre; for jeg var grueltg bange. Det hele
dar fom en Drsnn De andre troede muste, at jeg var
fast; men i Virtellgbeden var jeg fvag. Endnu et Oiedlit
og en Dtejning af DonnUagen og ieg dilde vare faldet s
fra.«
» Verre, Gud er start ide fvage.
«Ja, saaledeg er det. Jeg felv er tnten Ut, gtd jeg
dlot befad Marcianus’s Modog Ztvrtel«
»Sie-pl nu pna Staunen, Herre, nu vil den dist
give efter. «
Bedo stnttede Lampen lidt til Side, o; Baudtllad ta
stede sig need bele sin Vogt tnd indd Staunen, faa at den
dirsellg san efter for neden og gtt oder paa det Sted, Im
de hivde fllen
»Hei er godt,« fagde Studen, .nn man vt te it fie
den silet over for-wein laa vll J not lnnne komme hettgens
neu sc tilde min
ce det en lang Beis«
-. »Hets pg flirren-de if eders Sttldn af iner stete,
M je« hanc-. not da m ewig-ist au
W litterwsentietilslie,pgfm
isWisinden
De ftod begge i det dvbeste Mitte og var nu udsatte
for Rotteknez Angab. Men maasie var det Ftlens Na
spen eller Mandeneg thstem der stkcmmede dem, not et
det, de vovede itke at anfalde dem.
.Ttyk nu tgen Herre, san vil jeg trakke,« sagde Sta
ven, idet hatt Rsft bin-ehe af Straubing.
Baudillas satte Staldtene mod Slavens, medens
Pedo rvttede til ftg.
Mev et Anat gavlden eftet og faldt med et Plasi i
Banden
«Duktig, Heere-, tag nu fat i mit Bælte og splg med;
men but edet net-, ellets vtl J ftsde Dovedet imod foroven.
Vt maa stynde vg, alt hvad vi kan. «
»Bevo, Zlutteren sagt-« at hvis jeg var i Live i
Morgen, stutde jeg give ham et Tegm hatt ttvt
fagtens, at ieg vil bltve adt af Rotterne, fom andre sitkert
er blevne.«
»Ja, de, der heutettez . Fængsleh blive kastede
verned.«)
.Naar han m! intet Svat faar i Morgen,« vedblev
Baudillas, «vil ban vel tro, at jeg et ded, og jeg anta
get Me, at han vil gIre fig den Ulejlighed at gaa ned og
se als-«
Eiter m kort Vandting gennem den hvælvede Kloat
tunde de begge staa ovkette. De ftod tigtignot i Band til
Brostet, men Bandet var fristt og rent. Oven over
dem bvcelvede dimlen fig, den var bog itke be
saaet med thetnet: men bedaskket med drinende Tags -
gesinn. «
Vegge Mandene travlede fm Floden ov paa Bteddem
og der lastede Baudillos sig paa Kna, satte beendet-ne pp
mod Vimlen og sagt-U
»Im ventede taalmodig paa Verren, vg han var mig
naadiq og bitte min Rust. dan beugte mig us as det
simtkelige Tob, nd as Dyndet og Sitavfet og satte mine
Fsddet paa Ktippem Og nu hat han lagt mtg en ny
Sang paa Zungen, Lov og Prig vcere ham i at EvighedL
Untern-«
Attende Kapitel.
J Citkonhuset. !
tsster at Perpetua var tonnnen ttt Ad Eines. var hnn (
et thte sor stor Uro. Dnn erngstedeö sor Moderen og !
vidste itte, twad bnn stnlde tante om, at hnn saaledes var
stnnglet ind til en Mand, der var dende ganste fretnmed,
om han end hat-de sretst hcndeg Liv. »
Bissen bavde en smut Beligaenhed ntscd en dejtig tlds «
fiqt nd oder Stettetandet ogdttqone rned de dina,sinltgnertde ;
Azperi Bangrnndem og haven laa i sin stsnneste For
aatszfrtsttzed Men Vun var qttfor betmnret til at tunne
tante pag Udfcgt uig Btomster. Vendes Tanter vendte ;
stadtg tubnge nt Der-denn, ttois Rand og Tejst hun san H
haardt snknedc og trængte til. j
Hun vilde taugt hellere have siddet i Nemaususe J
Fast gseh set-J om det var med U »sigt ttl Tortuk ag Tad, J
end u: desistde siq der tun dette imntte Landsted need cer
dsdi«,;e Stttoer om stg og soriynet med enbver tcrntelig Be
ttsetscsitegjgdes, tnen ndideitde um, ttdorsor tntn var bleer
bragt derben, og hvrlte Predetser hnn vtlde bltve under- j
tastet. l
Vejket var stanet om med en Pludsettgded, der itte et .
saa Halt-en t Wind-nee. Den starke Banne var dteven J
sntgt as en hatttg Sturm og thold Regu. Tet var Mi- ;
freuten, sont but-de begdndt at blasse· Jdet den varme »
Lust stiger op sra de vonedede Stetter, dlwer den erstattet
tned tolde Binde fra de stedatte Alver, og san votdsomt
tomcne diese farede, at Benderne man amgwe deres Agre
med deje tsydregser sor at danne et Varn tnod Stormen,
otn hvtttut der form-Urs, at den en Gang blaste en Ko sra
den ene tager jnd paa den andeu, on sont i att Feld den
Dag i Tag bueser Tage-ne as husenr.
Ester en stysrt Dtrmnel tned det dejttgsteSotstin sulgte
nn en meet, overstvet, der udgsd en Bade over det as
Aulde gysende Landstab.
Troernes Mrene stog satnmeni Staunen, og i Sto
ven Lug ved Vitlaen bruiede det sont sra et Vandsald.
Juni-ne sagte Stint under Hasenes Lagstasg eller i Butter
iSLserneenm Knieget vlev brugt under Tag. Faurene
trsb tat samtnen bog Troer og Mitre. Selv sra Sama
«..nnne fl« Zinnnnee t symger ind over Land, Sten Weste
les von Biergstreenterne og ruttede ned, og Smaaften hop
pede hen over Stetten som Ioppe, der drives as en Pist.
Den gennerntrangendekntde nedte Fett ttt at lutte alle »
Stodder og at svre i Qvnew J de sinere Vase i Buerne
var thdnerne forsynet med tynde Pladet as las-is- »ja-stu
lusis, en genaemsigtig Sten, der tam sra Spanien og
Cnvdadectenz neen paa Landet tendte man itte til denne
tostbare Ltttsus; da Vittaerne tun var bedoede i den varme
Sommettid, nejedes man med at lutte Vindnessordybnins
gerne one Natten med Stodder. Stuerne blev itte adpar
mede ved Kamtner eller Mittel-way med ved Ovne, sont
sandtes under Gulden og sra hvilte den opvarmede Lust
gennern tatrige Nat ssrtes op tangs Demgem
J sin Uro og Spcnding fette Perpetua hverten Vei
rets Kulde ellet Bærelternes Dogge. Dnn var i stadig
Bevagelse og leb hvert Minut hen til Vinduet eller Deren
for bvet Gang at blive stusset i tin Forventning om at se
stn Moder-. hun tnnde siadig itte satte, as hvttten Grund
hun var bleven sitt tit sd Fing-, og Stavinden Blanda,
som opvartede henY vitde eller tunde ttte give bende Be
steh. Alt, bund Un soregav at vtde, var, at Calltpodius,
; Æmtltus LentuttMI Ben og Klient,havde givet Ordre tit,
s at de stulde gjre detsaa hvggeltgt og godt sor den unge
Ostsee var langttres nosen Einmal-ed- at Fett btev tattet ned
tet sutmu Rot-ne sent det omtaltr. Den fang-te Lange
fes Numidiem Juquthm omtom i et sue-baut Nun-. .Ued
Vertales,« sagde han, da han bleo firet der-ned, edersksd
erkennt« St.FerreoleI fee Vtenne blep i sen-et M scatet
net i en iteeetketts Grube. Dem par uns es mith, pg det
lykkedes th- at stiqe nd me tammeM sein Var-drittes
Den neue Rhone-c es spemmede um den. Dem blev
tmidterttd sagen pas mi, im niugk pg hat-hause Oz
saa St. Greises Jsmuinam blev at Itrtdatei tastet i et
Aesur. Witwen-Ia our stets-eh der i bedankte
Zensslee ite- sfsste ei steuer es sen-.
ldngte, men itte daa nagen Munde tillade hende at fdelqde
Dosen lige iaa lidt maatte de omtale til nogen, at hnn od
hvldt sig daa Leim-siedet
Blanda dar ellirs meget venlig og odnmetldm og
hadde ikte noget of det tedbende ded fig, lom elletg dar lau
almindeliat bos Slader; men nlligknel tutde Petdetna like
feefte Lid til hende; thi dun didite, nt man nieste-i dldtig
lnnde stole dad disse list-i Beete-net
Forfilkingen din,.at hnn dar dienen fett til Ad Finez
lot at detkvgge hendes Sillethed, tilfrcdisitillede heller ikle
Pekpttua, dg hnn fdlle sig fiel itle dis nnn. ot lntn dar
bollftrl med Modetens ellet Bisioddensz og de Ældstes
thendc og Villie. Lin Ylsniiliusz Varro didne hun
llet ille andet. end at dem dar et Vetdensmennesle dg Sag
isten
Med Hufet dar innnnenbngget en Vinterhnde. lsitepns
tkceer vg cleanderi ftorc grsnmalede Bnljer ftod derinde
for dm Zommeten at ildttes nd i Heiden. Oglan i milde
Vintee lunde de san Lod di itnu nde; nien sda snakt Mi
stkalen liegdndtennantte Slademe ildndionit fldtte dein ind
i Vintekhaven, for at de iite ftnlde miite detes Fengt ellek
lnatteg af Eint-mein
J sin Belnrneing og Leengicl eiter at inj Sito dar Per
detna gdaet ind i denne Vinterdade og idndierede nu din
tking mellem Træerne i de grenne Beil ek, inort dedende
Gnd om hierin og lnart temnde Tantekne of Kind og
Dink
Medenz hun gil het, httte lnm Uko indoi Hiiiet —
Ttre, der anbnedes, og Slodoer, der taslede, idet Ital
dinden for igennem dem. Tereftek betete hun ilere Stem
mek og ilildndt dem en bndende· Ei Djedlil eftek lom
Blanda lebende den til Patienten gjotde et ddbt Knits og
ingde:
,Dekren er kommen, og bnn lieder om Tilladelle til
at tale med edet, naat han link daret i Vadet og fliftet
DkagL Tdi ded vor Moder, Gudinden! singen ldn date
fein Minnen ude, nden at dlide gennemdltdt til Stint-et.
Men det viier io tddeliat min Bettes Dmhn for edee, at
han lmr ndici sig for Kinde, Regn og Blatt bldt for at
komme nd og idthdke sig om, livotledes J hat det, og dm
der ek n«ge!, non tan gsie for eder.«
Vdad flulde Perpetno give! 3 sen er og »Im-legen
hed dg uden at dide, hvad linn gjokde, dluttede hun nogle
Vlomster af et lsitrontm og lvarede ftdgtlomt.
»Jeg et jo i den cedle Miiiiliiig«5 Dus· de denn
lomme og tale med mig ber, noar ham benagen Dog —
dent lidt, Blandal Endrg heim strals,om han ille bringet
Tlduider oin nein leere Moder.«
Sladinden ltdndte iig dort og lom steckt-J tillntge for
at meddele Verdetal-di det gjorde liended Heere meget ondt,
di can Ilte dnk i Stand til at give dende den iordnslede
Uiiderektninn, men at han lnn nfdentede hendetz Jn
ftenttioner idr at gtke Sleidt til at odspge dendes
Moder.
Detefter ail Wunden og Perpetna bled ene lilddge i
endnn linke Utd end spr. Hnn gil flundeslss omlting
niellem leere-ne. freie lsittondldnisteine od til Nasen, asi«
dlntlede Blute tn glede Ddanden kndd Panden dg leteede
de tugtige Eine.
Vinternadcng Vinduesidrdvbninger dar dallede af
Slcddee, i ddilte de: fandteö tnma Hullek dmttenl sont i
Bioler. Detfdr var der baldnisrlt detinde, og gennem
Onllerne tnnde lJnn le, hddrledeg Negnen ftdttede ned,Vnn
det sirede ind as dem, og Binden ded med llagcnde Ton-e
igennem dem.
Petdetnc boldt endnn en lille lsittonldift i Daandem
hunvidlte flet "tie i f, ot bnn hndde plullet den ellet holdt
den; hendcg Iantet var andet Lieds, og hendes netdsfe
Fingre manlte hanc noget dl famle med.
Medens wun inaledeg git omlting, dngeii for, di Æs
milius flulde komme, dem famme Iid ldni hun langte
eftek at jaa Ende daa sin Sdænding, bei-te hun Trin nett
me fig, og i nieste Ofeblil stod den nnge Sagt-m for ben
de. Dein bejede fiel med udstrdlte beendet og dilde med
heilig Henldnsfnldhed itle trade nat-mete. san tad, bdot
ild og forth-an t, bun den« og ldgde: »Jeg man bedeTem
om Foilndelfe. unge Jdmfrn, fordi jeg lommek ulaldet,
og fee-n for al: fotdi J er dzeden itet bei-til. Dei et gjdet,
nren at jeg dtdfte det, men det et gjdtt of en Ben i en gdd
Mening for at brknge edet i Sitten-ed- Jeg dqdde ingen
Del i Sagen, men alligedel glcedek jeg mig oder, at mit
Das faqt den Ære at dlide edet et Stle mod dem, der dil
gjke edek Forttad.«
»Jeg toller edek,« lddrede Jomftuen fotlegen. »Im
stdldet eder mange Tat, fotdi s teddede mig fka at dtide
drutnet, og fordi J her gidet mig Tilflugt her. Men lidis
jeg tIt bede edet den en Gunst, da lud min Moder blide
gengidet mig, ellek fIr mia til hende.«
»Ah Edle Joinfku,« fagde Æmilinth -jeg ved flet
ilie, hdoe hun er. Jeg leid liat daeet indeldeetket — tdl
Psbelen bled odbrnget imod mig, fdtdi jeq trat edet dd af
Nemaulus Balinet, og jeg bat itle fiden turdet dode mlg
» ind i Bden —- ille just idedl jeg ttoet, at Pebelen tntde
s dode dt anfdlde mig; men jeg dniek del itte for lldgt at glde
dem Lejllgbed destil. Jeg lendte nein gede, men lidt dum
) me Ven Callidodius lnd ioe di her-, hddd der dae dledet
af edee, da jeg var bange spr, qt J dttet flulde dareiFaee,
og da han ina, hdiltet Aste Bden befandt sig i, og lidor
beitemt Ptciielldbet due daa qtter at faa edek l Mast,
gjokde han, lidad han- Smule Fotftand tiliagde hom, dg
sprte eder til mit Landstrd Trd mig, eedle Jomfen, dein
dreded di et ddkigtigt Dnste dm at date edet til Tieneste.
Ddis dem blot ogldq hddde fee ede-- Moder nied, las at
, bun hddde tunnet deeee dos edel-, da dilde jeg like bade de
dteidet denn neiget og heller itte bade fslt Yg lud sidldig t
edetd Hinz-« «
»Mit Moder dar i den fotreste Bereitst
«Den Bat-eitel tom itte ud at Nemaulnd’i Poete.
Calllpodius dar lqa beldmret for edets Sltcetded, da det.
us edit, der vdt truet, at dem like tog tilstmttetigt pen
idn til edees Modesz -
»Is, men deteelaa dinltqtfdr mig at date inde
fka bei-ded
Gerne-engf
Pigeiom muligt, at de siulde give hende, ddad linn fide
f .
