Grev Muravlesf er dop.
Ftcdgkangkessens Lphavsmand.
J Torgdags just paa et as dei
vort Aarhundrede mest spandende, ver
dengpolitiske Tidåvunkter —- dvde den
rngsiste UdenngsminiIler,GtevM i ch a e l
M u r a v i e i f.
Den aidsde, der regnedes svr et ai
vor Tids lygiigste divlvenatisle Havedek,
er navnlig bleven historisk bei-unt sont
den« der i fin Tid -—- paa lskar Niko
laus-c Vegne —- udsendte det naksom
betendte og betadninasfnldc Asvcc -
ningss ag erdssorslag til alle eini
liserete Magtek·
Gcev Mitraviefis Navn er ilke dlat
kendt sani en ren llnderstrist. Det var
ester alle Kendggerninger at dvinme ham
seit-, der sit Ideen til Farslaget am en
Fredgkvngkes; det var han« der
ildnede den unge ruvsiske Selvhekslek op
til Tanteng Birkeliggvtelsr.
Man hat gisnet ineget over Mu
cavieffs Grunde til dette Forslag ag i
den Tid, da Berdengdiplvmaterne ad
Pregfens Bei sagte at liegge Kansas-.
sen Sten i Veien, dlev det atter ag at
ter stemhvldt, at Mukaviesss Plan
lunde tun gavne Nnglantn
Der er dag vgsaa dein, der, ester
derett Kendflab til den asdvde, hat er
llcket, at han handlede mere sann Men
neste end svm Tiplacnat i det Stalle
Hans hele Udenrigsstyre tyder for-v
kigt netav herhen. Han tilvejedragte
ad tredelig Vej et gadt erhold til T y r
kiet, ligesani han saftnede det alt
bundne Baand mellem F k a n tr i g ag
C i a r r i g e t.
Men unagtelig hat han vcret en
snild Diplvmal. Ruglands Aslater
palitil hat under ham vundet saadanney
Wurde-H sam ellets tun Ktig bringet ’
Man tanle blvt paa Foihvldet til
Pers ien og Korea. Det var liantzl
Maal at vinde ad sredelig Ves, og man
iarstaar dersvr ncesten, at Englands
Presse er bleven heit svrsardet avek
hans bratte Bvrtgang. Ja! saa sak
særdet, at den har ladet sig dinde ets
vildt Rygte paa ;«Eiiiiet, neinltg, als
Reis-spart iet i Ausland stuldeh
have ladet Muravieff sorgive, sardi han
lot enhver Pris vilde bevare Ired i ag’
anitring det brandende østasiatiske
SpvrgginaaL
Gansle siklert vil Muraviesss Dvd
betise en uheldig Utrykvsvlelse aveksar
Nuslands Hensigtek med Rina,
men herska at antage Manden sorgivet,
er dag et lavlig start Spring.
Sam Stadsiestelse paa del vedbli
vende gade Fakhald mellem Jlevublitten
ag Selvhekstekriget hak den sranste
Udenrigsnnuilter Delcasse esedlillelig
meddelt Rai-land, hvvk dyb en Sarg
de i Franlkig ssler over Mueaviesfs
Dad, denne Mand, sont paa en Gang
var »Nuslands hengivne Tsener ag en
sand vg bevidst Ven as Ziemling
Muraviess hskte til en as Nuslands
celdste vg sinefte Sleegter. As hans
politiske vaedane sial nie-mes, at han
har været russisk Gesant i Kehenhavm
det var svin saadan, at Czar Nikolaus
kam til at erlende ag skatte hans glim
tende diplomatiste Evner.
Det kan vel lautet-, at Muravieffi
Ded iaar Jndsihdelse vaa Udvitlingen
iØstaslem Dog tsr man antage, at,
hois Rusland i del hele laget — som
mange lange hat vaastaaet —- venser
paa en Krig med Japan ag England,
vitde denne have laminet, selv via Mu
taviess havde levet. Thi han haldt al
tid vaagent Die netap ined Østasien —
ag han har kendt Englands Politik til
Fingerspidserne.
-—--·sos.--——·
Wange Menneikeliv tobt-.
Jsslge Meddelelfe im singst-Im Ja
mqica, er Floddampetcn ,,Mabel«, der
iejltde psa Potano Rioek i brinisk Gui
nea, funket iilligemed II Baade, den
hqode pqa Sieben-m Der vac solt
120 Passagere am Bord, hvoraf DICle
beten miftede Liset. Dis-wenn skuldel
gaa i Land veb en Landtagsplabs tat
even for Tumatutari Vandfaldm men
da den kam i Nærheben as Landinggste
det, viite det fig, at Stksmmen var
blauen iqq stmh at den made med at
tmlle Bande-u socvi Dampeken og ned
idet klippefyldte andiallk El Tot-,
spat blev lastet mod Land, nat-ed- ikte
Maul-t, og nogle fcu Minutter eiter
var de to Bande sauste mellem sorgl
kevene, og da Tovet mellem den tredie
og Dampeeen drast, gik den inart sam
me Vei. Da Stil-et fsrsi kotn ind i
Strsinmen, eksploeede det og sank
Dek var en frygtelig Vantk mellem alle
de ulykkelige Pasiagetcr, hoakaf flere
sprang over Bord, allecede for Baadene
gled facht Sktbet.
Qui alt og alle.
Kineieke nden for Kinn. Det ei
langtfka blot i »det himxnelsle Rige«, at
man tmsser Kinefere i starre Merngde,
de hat ogsan —- paa Grund as dereS
eget Lands Ooetbefolkning —- ndbredt
sig over alle Lande og Der langg med
det iydkinesiste Han. Ved dekeS Ener
gi og overlegne Fortetningsdygtighed
hat Kinesetne efterhannden faas hele
Handelen i digse Egne i del-es Hænder
og gnnsti ovetjløjet den optindelige, ma
gelige,letsindige Besolkning. J Si a m,
hvok hele Befolkningen er H Mill» fin
des der ZQ Mill. Kinesekez af Hans-d
staden, Bangtokg, 500,00() Jndb. nd
gsr Rinesekne 300,000· Ogsaa i
S i n g n p o r e, den blon «.tende, htttiske
R oloni paa Malakkas Sydspids, et
Kineserne oaettallige; de ejer to Indie
dele as alt Jordegods, flete af dem ind
tager hsje, indflydelsesrige Stillingek,
og nogle ek endog Medtemmer af den
lovgioende Faifainling. J Labet af et
Fjetdingaak indvandrede der til Sin
gapore 55,UOU Kineseke,og frn Malatka
hat de biedt Fig nd ooei de nætliggende
Sundaser. De sleste at Haandvækkeks
ne paa Jan a er Rinesem og dette Fol
kefetkd udgør desuden en vigtig Del at
Beiolkningen i det dritter B or nec
J Maniln paa L n ; on (Pl1ilippinerne)
er der 20,00() as dem; man tmsfer dem
i Mangde i Nangoon og andre at Bir
mas Gefieder, ligesom ogsaa i Sai
gon og Ivrige Oavne i det franske Co
chinchina.
Koteas nd Jeknvejtanlceq et blevm
aabnet under state Hsjtideligheder.»Kos
keanerne«, strwek en bekendt japanst
Avid, »havde famlet sig i store, tot-vent
ningstulde Skarek langd Landevejen ira
Scoul til Havnestaden Chemulpa —
mellem heilte Vyek Jernbanen gaar —
og med Forbavselfe, blandet nied Stoll
hed, stttrede de vaa det torbikarendeToC
der i en Tinte og im Minutter tilbage
lagde de syv Mil, man ellers plejer at
vckee niesten en hel Tag ont. JemvijenI
dlev pnabegyndt af Amerikanete ogl
fuldendt aisapaneferez Vognene er af
amerikansl Fabrikat. Jetnvcien naar
endnu ikke helt ind til Hovedsiaden,
iordi Hanfloden ligger imellekn, og Bro
en over den er endnu ikke fuldfart, men
Byeng elektriske Sparoejglinie gaar lige
til Flodbredden, saa det er let at faa
Forbindelse.
Et vausleligt Hort-n At det ikle
Inaa viere saa helt let et Hveko nt vckre
Lage hos Hans Majeftat Keiseeen at
Kinn, fes ira den Bereining, »Landon
Ums-« giver as en indiødt kinesifk Let
ges Befsg has Majestætem Saa fnart
han havde betraadt de tejieklige Beseel
Ier, blendet tilkendegivet hom, at han
havde at holde Øjnene ftift fastede paa
Gulvet, og han maatte paa ingen
Maade sparge »Himleng Sin« am
noget — det vilde mere et altfok grovt
Btud paa Etikettem han sit Los til
at lcegge sin ene Haand letnpeligt paa
Maiesteetens tilfvarende Haandled, men
han maatte ikke fsle Pult-n. »Und»
disfe Omstekndigheder er den ene Liege
lige iaa god (ellek hjalpelsg) fes-n den
anden,« demmtede vor tinesiste Ven
felo dag eftek, og eftee endnn et Bei-g
paa samme Betingelfer, hvok det var
lige faa nmuligt sont fsrfte Gang at op
dage Daakligheden, udbad den ulylkelige
Lage sig Qiloo fka chtjenesten under
Panstud af, at der var uddkndt Sygdom
i hans Familie.
Muclelige Nat-ne givek Kineietne
til dekes Smaabsm To Hase laa
overfor hinanden, as i det ene af dem
isdtes et lille Born, fein Forældtene
kaldte »Kat«. Saatt efter kam der
ogiaa en lille rote has Genboens, og af
Ftygt for at blive plaget as Katteban
nets Acad kaldte man det »Dund« —
den kunde not magte Kutten. Det nieste
Born i det fskste has sit Navnet »Ti
gek«, hope-for Genlwens —- fok itteat
siaa tilbage —- kaldte detes andet Bat-n
»Rissel«. — En Familie sit fein Bise
dskn lise ettet hinanden. Da det istste
var fsdt, vg de i Grunden helleke vilde
have haft en Dceng, kaldte de det
»Da-an Niv« (Fokdyttet), det andet
Pigebakn var iaa tagen, at de itke
kunde andet, end — twds deres Stqu
Ide— kaldte det »Perle«, men iaa
kam del tredie as blev kaldt »Man t
Moosde« Ost Nie-) Da den Herde
Pige kom, dled det »Chu Nie-« (Fuldt
op af Piget), men ved den feintes Fad
fel dleo de atgetlige—,,Kau Niu«(Noc
af den Smng
Kollg Oslqk at Notge og Svettig
yar nistet ttl Stede i det ftanste Depa
teteilammet og nydt en felv for delte
Kam-net nscrdvanlig liolig Debat.
Metz· Gladftone, Ente cfm den sinke
engelsle Statscnand, er dsd 88 Aar
gamtneL Hnn lsgncde sin Mund i
inange Macdet, var i Besiddelse af del
sum-ne kwtlige og medialende Sindelng
- satlig ooetfot dc satt-ge og syge —
som hinn. Hun hat vætel med til at
stifte flete Battnhjetiighedsanitaltet i og
omkting London.
Der fottælleg, at føtsle Gang, hun
ina sin tilkotnincnde Mand, nat ved et
Middagdselskab i London, hvot hnn
loin til at sidde ocd Stden af en Mini
ster, der under Santtaleng Lob fagdex
»Bei-g Meile til den nnge Mond det
nede; han vil engang blive Englands
Ptemietininiltet. Dei egenllige Be
lendtflab dlev dogfstft stiftet den spl
gende Vintet i Jlalieth De blev gifte
tAatet 18:19. Detes Afgtestab blen;
velsignetmed 8 Bøtn. Mis. Glied-T
tlone neetede sledse en næslen udegtænset F
Begejstting for sitt Mand.
Rusland og Verliert Dei er ikke
inete end tet og billigt, at Czar Ni k o- I
la u g hat i Sinde at hædte den per-l
sier Shah paa ndsøgt Vis. Shahenl
hat jo paa udspgl Bis gioetRusland
Magt ovet sit Lands Fremtid. Die-se
zeitlighedey som stal ooetbevise Shahens
em, at man fta tugsifk Side pnaslsnnetl
hanc Moelmcdigyed, vil finde Sted i
Juli.
40,000 Undkkslkiflcr. De med Bo
erne besiegtede zolk i se aplolonien hat
til den engelsle Regeting indiendt en
Adresse fot Transvaals og Orange-Fri
statens Uafhtengighed. Denne Adresse
hat laaet -10,»00 Undetsltiftetz de flesle
hidtøtet fta felve KapsladssOistrikteL
Hvis Boetne ikke fnatt kan klemtne Eng
land, det hat god Btug for sin Hirt«
attdetsteds, nytter Adressen fotknodentligi
ille megel. l
Engelile Soldatet befried- De ei
Boetne fangne JUUU engelste Soldalet
et nu vitlelig satte i Ftihed Lord
Ili o b e t t g Meddelelse hetotn et datetet
R. Juni. Men den fotelocn fatstosfen:
lig Zu. Juni. Vlstnok af den gode
Grund, at Soldaterne slet ille defeicdeg
i Pratotia. Boetne havde fort dein
ined fig, men nu lnnde de jkle langete
holde paa dem. Lord Jiodettg hat nd
tnftel en ny Jnfanleti-Btigade af disse
Spottsnmnd ’
Den ist-neune Minisicktkite. Det?
lykkedes llle General P i ll o n r at!
danne et nyt Ministerium Sig. J a
tac co stal viete den ulyklelige Prove
llud, det faat iaa meget statte Banne
lighed at leempe med, fotn den ganile,
haatde C t· i fpi nn skyndet sig ·ssaledes
ftein i Fotgtunden, at Tanketne stedfe
mete iatnlet tig otn hom. Qg dog Insket
visl ingen hie-C Fsterskalk
England i Bette-trink Der see stehs
møtll nd for Englands Hetredsmsne
ved Galdkysten. Der meddeles nu, at
en afllndseetnlngshatens Ledete Kaptajn
Will o n et falden i et Slag mod de
optstte Ashanlier — og den i Kinagsi
belejtede engelste Gut-ernst H o d g s o n
et i et lldiald bleven saatet· Hishi-»ti
etne et Hetter i Landet, og llndstkts
ningsttoppetne hat ikle kunnet oinde
frem. Den engelsle Koloniminiilet
C ha in det l a i n hat detfot nu deck
dtet veslindiske Ttoppet til Vesiafttla,
og mange ftivillige hat alletede meldl
fig. Han hat imidlettid tillige villet
tvtnge Veslindien til atbeiale en Kugel
flat, hoad baade satte og holde meget
ftabedet«sig, idel de — og med Rette-—
iastholdet, at de et ikke i Ktig med
angen.
Den tytte Pptikitkk Dk. Lieb-«
issenttumspattiets Form oil otn kort
Tid aftejse het til Landet. Reifend
Dooedsietned et Undetspgelie af de in
dustrielle og komme-dem Fothold i de
Forenede Statet. Denne llndetspgelses
Neinltatet slal san anoendeei i kommen
de Dages Fothandling ont Handels
teaktxitey de to Lande intellem.
heiter Wilhelm teleqkafeter. Som
el Tegn paa, hootledes Weiser Wilhelm
ilke for nogen Ptis vil miste Englands
Benstad idenne leitiste Tib, kan note
tes, at Reises-en fotleden Dag telegta
fetede en Lyksnikning til de engelsle
Dragonet i Sydametitm Anledningen
oat —- Aatsdagen for Wntetloo --—
Slaget 1815, hvoei den flote Napoleon
endelig deieitedes. Man siulde neesten
its-, in miser-en seid hat-de oplevets den
c
l
Dag, siden han hat saa god Halstu
melsr.
Jketnes Nationalitctslamp. J den
Jioklobne Uge hat Jeerne nttee vist noget
af den gamle Stykke og Enighed i Nod
og Modstand overfor England. Te
itste Nationalister hat nemlig afholdt
den-s Msde i Dublin, og ved denne
ifejlighed msdte over 3000 Delegater,
hvoraf ea. 50 er aktive Poliuleren Der
herstede fnidstaendig Einghed angaaende
Rampens Maul og dens ihckrdige zott
iættelfe. J ob n N ed rn on d fpillede
.i)onedrol1en, og ikke en enefte sliaft has
vede fig iniod de af Modet opstillede og
insbtagne Bcslutninger. Man fortangen
ils-uns rul« (Selsstyre), Stattenedsæt
islfe, et irsk-latolsk llnioersitet o. s. v.,
sont man nu i saa lange Tiber hat giort
set.
älbediven tug. J England er man
tin-get harm over, at den ægyptisle Rhe
Vio, ver hat begivet sig pan t5«m«opatejse
oq ital bespge Dtonning Vietoria, er
bleoen syg. Man vredes herooer, ikke
iaa meget sotdi man anfer det for at
ligge under en Khedivg Værdighed at
blioe syg, —- nej mete, fordi man anek
giimme franske Ranken Khedioem
Ylbbas Hitmi, er neinlig not faa meget
irantt — sont engelst venlig. Det sibste
egentlig kun, tout-gen af Onistændig
hcdeenr. Qg da Dkonning Victoria
tun denne Gang vilde gøke Jndttyk paa
iJanS satte Hjekte nnd al den Pragt, et
cngelst Kongehus kan opbyde —- saa
blioer Khediven syg. Sligt kan —i
Folge engelst Tankcgang —- umuligt
gaa naturligt til —- og Blikket vender
sig sttaks over til den anden Side
uf Kam-len. Dog —det var jo mu
lsgt, at Khediven vitkelig hat spist for
meget paa sinnst Grund i baade en og
anden Forstand.
Afholdsmsdc i Edinbukgli· »Ver
dens kristelige Kvinbeforenmg til Af
lzoldgsagens Gemme-« hat i denne Tiv
Aarsmøde i Edinburgh. Fru L. M.
N. S t e ve n g fta Maine farer For
sæbet. Der et imod 120 Delegater fka
Amerika. Pastor C. M. S he l d v n
fra Topeka, Kansas-, er ogfaa til Siede.
Han talte ved SIndagsmsdet, og erklet
rede her, at »i de si Uger jeg hat ap
hotdt mig i Stmbkittanien, hat jeg set
flere falde Folc, end i de 12 Aar under
mit Ophold i Topela, hvor Udflænkning
er fotbubt ved Lon.
De- F. E. Clatt. Pmsident tot
»Chnftian Endeaooe«, var i Tientsin
og Pekiiig, da Netvekceniperne begyndte
deres Oprar og Myrdeiier. Dr.
Clark, tilligemed Hasttu og Sen
undkom bog strafe, og befindet sig for
Øjeblikket i Roten.
Den betamte Ladn N s U d v lp hC h U t
chill f. Jerome (,af Nun York) har
meddelt, at hun agter at gifte sig paany.
Hendes Hieries Udtaacne et den engelsse
ijtnant S. C. W e s t, en ung Mand,
der et lige saa gammel sont Lady Char
chilIS alvste San
21 beitiile Ktiqstokkespondenter er
enten dræbt eller bade at Sygdomme
under Kkigen i Sydafrika. Af Lon
don Daily MuiPH Stab er ikke mindre
end 10 Keiggtonespondenterenten dtæbt
eller gjort udygtige til Tjeneste.
Gnldpkodnttioncn Tit Trodg for,
at Mineme i Transvaal hat varetj
Uoirtfoinhed de sidste tte Manneder af
Aaret, bei-b alligevel Verdenc fainlede
Guldpiodukiioni 1299 sig til smle
now-m imod V236,803,462i Ist-s.
-————·s.-———--——
Billede fra Stagmarken.
Den dscnde rauher Ve over Kring
Optmvsmænd.
,,Slagmarkcn et tæt ovekfaaet med
Lig. Euglckndere og Bock-e ltgger blan
dedemellem hinaaden; Boere i deres
jæoneHverdagSklæber med de bredskyg
gebe Hatte paa Hovedet og Patronbals
let over Skulderenz (C«nglændetne, Ir
lctnderm og Skotternet deres fokstellig
artede brogede Unsinn-met De livlige
Fakver paa Skotternes brogede Tøj dan
ner en fælsom Kontrast til de faldnes
voksgule Ansigter, hvis brusine Ojne
stirker nd mod Dagsslyfet Menge as
de dsdes Ansigtet bærer endnu Ser af
de sidste Minuttets grufomme Pinsler.
De ligger der hobevis i underlige,
fmtrteforvkebne, oer næsten utænkelige
Stillinger, fonderrcvne og lemlæstrde as
de moderne, djævelike Var-den« eller san
godtfom fondetknusteUaf de overksrende
Ammunitionsvogne og stetter. J
Sandhed et uhyggeligt Syn.
Mtdt blank-! en Mengde andre Lig
liggek en ung Lsitnant ved »Dtonnin
tzms Hestgarde«. Hanligger paa Rygs «
sgen med den ene Fad klemt fast under
’sin Heft, der ikke er hell dsd endnu.
Tet smukke, ftejdige Ansigt hat et
smertefuldt, forlntret Udtryk. Paa den
venftre Hnand, som han kratnpagtig og
truende har lsftet op mod Hiinlen,
funkler en Guldring. J den hajre
Hat-nd holder han endnu sin Sabel,
hois Spids er bedcekkct Ined levret Vlod.
Lojlnantens smukke Heft er ikke dsd
endnu, men denS Bringe er fønderreoen,
og Blodet flyder i Stkømme ned over
deng satte, stinnende Hud. Det ene
Bcn er assfaaret ved Knæleddet, oq den
brcekkede Benptbe stltker no. Ambri
lancen hat« desvcerre glemt at give det
stakkels Tyr Nandestadeh
Hist og her paa den marke Klippe
ligger dsde Bocke. De hat herfm ret
tet en dsdbringende Jld mod Fjenden,
men de engelske Granater hat gjott
Ende derpaa. Paa en liden Klippeaf
saks ligger tre Bocke samtnen. En
eneste Lyddikgranat hat uceret not til i
et Sekund at fende dem alle overi Eing
beden.
To Boere, en kraftig, graaspraegf
Bande og hans unge Sonnespn, er as
den famme Kugle bleven kastede fra Af
falfen ned i en lille,forbiflydende Vierg
elo. De klare leger sasker baade
Oldingens og Barnets Hoveder rene, og
over den unges Skuldre hanger endnu
Laserne af en sanderskudt Feue.
Men fe, lidt derfra begynder en af de
faldne at take sig. Han hat ligget ien
dnb, dødlignende Dvale, af hvilken han
nu vaagner op til den grufulde Birke
lighed. Med vidtaabne, stirtende Øjne
set han sig otnkring. Jo, ganfke rig
tigt, han ligger saaret paa Stagmatken,
kundt om hacn liggek Lig— Lig og
alter Lig·
Dei et en stattlbtzgget Mand i hof
stoitetnes btogede Uniform, og hans
Etlige, af Vind og Vejt brunede Ansigt
et allerede ptæget af Dadens Fatve.
At ogsaa den modbydeligeKtig stulde
stille ham fta hans Fotlovede! Hvig
ille, stulde de have Btyllup om to Maa
nedet. Gud viere lovet, at hans gamle
Moder døde, luden Ulykken kom.
chdes eneste Søns Dod deinede i det
stemcnede Aftika vilde have knust heu
des Hjette.
En uendelig Sorg staat ptceget i
hans Ansigt. ,,Min elstede Maty, mit
tæte Hieni, hvot gtusomt, at jeg ikke
mete skal gense eder!« stønner han«
mens en tung Laute tullet ned ad Kin
den og blander sig ined Blodet, der pibs
let ftem af den halvt kløvede Hage.
Ved Tanken om den elskede faldet det
ham Pludselig ind, at han bpr sktive sit
Tenamente, men han et fot svag til at
tage sin lille Notitsbog stem. Hvad stal
han gott? Sau faldet hang szne paa
Blodpslen, der hat dannet sig ved huns
Side, og eftetat han hat dyppel Finge
ten deri, sitiver hans dpdsitcette Haand
folgende Otd paa Klipvevæggem
»Alt, hvad jeg eje:, skal Maty have,
Gud velsigne hende.«
Nebenundet sktivet han saa hendes
Adresse og sluttelig sit eget Navn.
Men dette hat vatet fot meget for
hang ivage Kmfiet vg han jamtet sig
hssjt af Smette· Blut-selig naar den
fotbiflydende Beetg Niglen hans Ore
,,Vand! Band! taabet han. ,,Vand,
dlot en enesie Dtaabe, inden jeg den«
Hnn samlet alle sine Ktæstet og spget
at sterbe sig hen til Balken, men faldet
stannende sammen.
Ei haatdi, foibittet thek oiset sig
paa hanö Ansigt. Med en sidste for
ivivlet Anstrengelse tejset han sig halvt
op og strivet nied sit Blod under Testa
menlet:
»Ve, ve ovet de samvittighedslofe
Ophaosmænd til denne meningsløse,
uketfcekdige Ktigl«
Saa fynket han tilbage — ded.
Uhyggeligt og fælsomt aficgnet de
blodtøde Otd sig mod den graa Klippe
vieg. Gid de kuiide stumme sorn Jld
over Hav og Land, spre hans fidste
Hilsen til den sprgende Btud og btænde
sig dybt ind i Sicelen paa Ktigeiis for
btydekiile Talsniændl
let om BefolkningstaL
Som betendt er ja Befolkningstih
meisten i Frankrig meget ringe, og
mange bekendte Fotfattere hat strevet
meget og skatpt angaaende detie fotLan
dets fulde Udvikling faa stiednefvangte
Faktum, faaledes bl. a. Zola. For
fatietne hati detes Bis-r paavist de
fotstellige Aatsaget hettil og ivtigt mai
net til en Fotandting i disfe Fothold.
ngaa for 1898 dringet Statistikken
nieset siegelige Oplysninget am Be
foltningens Aste-gen og givet tet itisie
Profetiet lot Feemtldem
J 1898 aftog Fsdsleknemev15,174.
Pan 1000 Jndbyggete er Fldsletne kun
oversteget Dsdsfaldene med 0,85, og
dog hat de sanitæke Fothold i Frankrig
vcetet udmarkede, og ingen Epidemi hat
hærget Landet og for-get stsfaldene.
J dette Aar har Antallet of indtegistre·
rede Fodslet vceret 843,9:3:3,hvilket givek
en Fsdfelscoefficient af 22,1 pr. 1000
Jndbyggere. Den gennemsnitlige Fad
selscoefficient i det sidste Decenaium
(1889—98) er 22,(3 pCt.
Fodslemess Aftagen ek ncesien almin
delig overalt, og tun 30 Departementer
kan stemvije et starre Argul Jquler end
i 1897.
Antol af Dødsfald hat været 813,
07:3, et Tut, som giver en Dødeltgheds
coessicient af 21,2, og sont er 59,045
mere end i 1897 og 38,189 mere end i
189«; derimod er der 41,918 lavere end
i GIVE-» Den gennemsnitlige III-hellg
hedscoefficient i del sidste Decennium
hat været 21,8 pCt,
J 1898 blev der i Frankkig indgaaet
227,179» Ægteskabcr mod 291,462 i
1897, 290,1761 1896 og 282,9-25 i
MAS
Socn man altsaa fer, er her en My
delig Nedgang at spore. Hund Grun
den hettil er, oil Inaaske viere vansteltg
at sigc; bog ligget det ncer at antnge, at
de sidste Aars pkonomifke Vansteligheder
hat haft en Del Jndflydelse hernach
For førfte Gang er imidlektid Stils
migfernei Nedgang. Man hat separn
ret 7,238 Par i 1898, d. v. s. 222
mindre end des forcgaaende Aar.
— Folgen of denne Befolkningens
fortfatte Aftagen hat været, at medens
Frankrig i 1800 var Europas ncest fol
kerigeste Land, er det nu visiancetet af
Tystland og Ostrig Ungarn, og at
Frankrigs Befo!kning, der i 1800 var
næsten en Feintedel of hele Europas Be
folkning, nu tun udgør gobt og vel
en Tiendedel· -
Ttl Sammenligntng stal auf-us
Fødfelg- og Dødelighedsfokholdene i
Danmatk og andre Lande.
Det aarlige Antal Fødsler i Dan
mark er for Tiden noget over 68,000,
hoiltet sparer til en Fødselscoeffteient af
ca. :u,s pna hver 1000 Jndbyggere.
Det anrligc Antal Dødsfald er ca.
40,0i)0, altsaa en Dødscoefficient af 2().
Decte giver et Fødfelssverstud af
11,8 aarlig.
Da der imidlertid i de fenere Deren
nier har væket en ikke ringe Udvandring
—- navnlig til Amerika — er Beson
ningens virkelige Tilvcekst ikke fuldt saa
stor, knap lo, hoad der sparer til
en Fordodlingstid af ca. 70 Anr.
Fodselghyppigheden i de gotist-gek
nianste Lande er ointrent som i Dan
matk, snart lidt siørre saavel iEngland
sont især i Sydtystland.
Hvad Dødeligheden angaar, da er
den nu langt mindre end iforrige Tiber,
hoad der selvfølgelig findet sin Fortla
ring deri, at man nu daade i økonomist
»og hygiejnifk Henfeende er bedke stillet
end suchen, og at Lægevidenslaben den
Gang stod paa et saalavt Standpunkt,
at mangfoldige Mennesler duksede under
for Sygdomnie, for heilte de nu hel
bredes. Naonlig var man værgeløs,
naar en Pestepidemi indtraf, eller naar
Kopperne hergede Landet, og karatteris
siisk er ogfaa den store Forstel i Døde
lligheden fra Aar til anden i hine Tiber;
men selv om iaadanne onde Aar start-g
nes, var Dadeligheden i fordunis Tiber
meget starre — altsaa Middelleoetiden
for Besolkningen —- langt lavere end i
vore Dage. Hoij betegnende er det i
san Henfeende at lægge Mcekke til, i
hvor ung en Alder Folk ide foregaaende
Aar-hundred» opnaaede fremragende
Stillinger i zorhold til nu
Dødeligheden er forstellig ide soc-stel
lige Aldere; stsrft er den i de sprfte Le
veaar, hdor der i Danmark dar omtrent
enSyvendedel til enOttendedel af de nn
spdte; mindst er Todeligheden (omtrent
5 pCt.) i Aldersklngsen frn lu—20
Aar og itiger faa jasvnt.
Dødeligheden er starre for Meend end
for Kvinder, starre for ugifte end for
gifte. Den er derniest stecke i Byerne
end paa Landet, starre mellem den sat
tige end inellem den velhavende Befolks
ning, og endelig besteninies Dsdelighe
den ai den Bestceftigelse, sont Vedkoins
mende driverz faaledes er Dsdeligheden
mellem Praester ineget liden, mellem
Lager meget stor.
Hvad Dodeligheden i andre Lande
angaar, da er den genneingaaende større
end i Danniark, tnn Soertig og Nokqe
trembyder gunftigere Betingelfer end
Danmarkz i England og Frankrig er
Dødeligheden omtrent loni i Dein-nach
maaste lidt uheldigerez iTystland ttce lidt
uheldigete, og i de iydenwpæiste Lande
(Jtalien, Spanien, Tytklet m. its-) og i
»Na-law er den nieset stim