Perpetua.
Es Martvrdiftorie tra Ninus.
m
S. thriitg-Gould.
»Getningen blev for-get as et fremfusende og nbefin
digt Medletn af vor Menighed. Det var kndd min Vlije,
Uden mit Vidende og tveeet imdd vore dellige Fadeevaasrm
«de hat selv afholdt sig ira ilige Gerninger. Mcn i alle
Mennestefamiund findeä der jo saadanne udesindige og op
farende Bandes-, sont ilte ville lade sig made-«
»Eders Leere er en Modfigelse.« lagde Æniilius
drippent. .,J nagte Gudeknes Tilværelse, talde dem lin
lsle Stotte og Stene eller udslceide dem for Tænioner, og
dog udtrvkleJ ederesks Beilagelie, naar en af eder udfører
eders Lake i Gerningen.
,Ddis Billedetne tun var livlslc Ting,« iagde Bi
stopven, »da ville vi sagte-is lunne taale dem. Men naar
de modtager Tilbedelse, naar der udqydes Dritofte for de
tes Ftdder og kaltes Regelse paa deres Altre, da fordyde
di vore Brsdre at toge Tel ien faadan Tildedelfe; thi det
er Afgudeti, —- den Tilbedelse, lom alene sinldes Gud i
Dimlem vdes her Stol og Sten. Men due-den anden
Side difalde vi lite, at der tilspjez andre Menneslers Re
ligion nogen Fdrhaanelse· ,,Nej,« vedblev tiaftot nied
Eftettryt, »Kristendotnmen et itte det iamme lom Bru
talitet, og Btutalitet er det at forliaane Folteti religiofe
Forestillinget, sont del er fejlagtige. mcn dog tillige ov
rigtiqe.«
De havde under deres Samtale naaet Rebflageitmnen
Rebslageren var ilte til Siede.
«Lad vs gaa videre,« lagde Bissoppem men deretter
standsede han, sinilede og udftratte fin Haand mod et
Bam, der lom lebende den til hie-m og med ustdldig Tillid
lagde fin Daand i haus.
»Tette«, fagde lsaftor, .er TImmerhandleeenS Zen«
Dereftet sogde ban til Diengen: ,,Min lille Ven, gaa
tun med os, men afdryd ilte vor Samtale; tal iltun, naar
der tales til dig.« Derefter vendte han fig atter til Zag
fsrerem ,,Min Ven, om jeg maa denavne eder faaledes,
J er meget misfornojet med Gudebilledetz Lewlastelfex
bvorfdr er J det s« "
»Fotdi det var et Kunstme og fordi det var det
smulteste Billedhuggerarbejde af en af vore Bysdsrm
Ydertnere var det en Gave fta den gode KejsekAntoniug
Pius til bang FORva
»Ben,« lagde Castor, «J tan fra ederg Standpunkt
not have Grund til at være vred. Men lvar mig nu paa
et Spsrgzmaah Naat Odeleeggellen afen Statue, dan
net af et Mennefle og foræret as en Reiter, lau gsre eder
saa indigneret, lan da Synet af leveude Mennellerg —
Gut-S Stabtiingers —- Odelaggelle og Leinlasielfe paa
Arenan ille gsre eder endnu mere barmfuld2«
»Bei sier til Undetholdning for oS,« sagde Æmilius
- lidt ntlmdr.
»Kan det undsivlde Lemlæiteren, at han udfsrer Lem
lcstelfen for at more noale taa Gndsfdtnægtere og uvi
dende Mennesler? Tænt eder nu ow; zra Moders Liv
er Barnet bledet plejet og naeret, detS Leqeme dq Letmner er
dolfede i Fdlde og i Stnrte, dets Forstand er bleven nd
villet, detg Eimer have udfoldet sig. Men hvem stabte
Auweh lom nu er bledet til en Mand? Hvem besidttede i
det fta den sprste, fvæde Alder·.- Odem vdbyggede den H
udtdelige og klare Aands Bolig.« —- her tog han Fla- »
villu5’5 Barn ved Daanden da ftillede ham foran Æmis
liuz — »Er det ikle Gud? Lg for en Smule Tidlort og
Morsiab sende J disie Mennesiet ind paa Arenaen for at
lade dem sinderrives at vilde Tvr eller flagtes at Gladia
storerl Ttor J da ttte, at Gud, Mennesietg Stett-eh
mag blive opbtagt wet, at J handle fanledes med hanc
’fmutteste Stabning?«
»Dde J der siger, geeider io lige laa godt Tretet, vi
fælde, og clsen eller Faaret di llagte?«
.Nej, vift ej.« sagde Bist-www »Treeet er ntdvens
digt for Menneslet; uden det laiihan itle bvgge sit Dug
eller fammetttsmte et Silb. Brugen af Treeet hat hjuls
pet til at fete ham ud at Barbarismm Ja, lelv i Bar
battilftanden help-ver han det til BrandseL Men for at
san Ved og Jammer maa han saelde Trakt. cg hvad nu
Dotene 'angaa, da bar Gud stabt Mennetlet lauledes, at
det trænaer til dvriit Fede. Dator er det bezettiget til
at stagte Tonne for at faa Nating?«
»Um ederö Lake maa Dtdzdomme las vel som Krig
oglaa viere fotdjmmelige.«
»Rej! Fordiydeken foripilder sin Ret til at leve; thi «
Livet er givet ham paa den Betingelle, at han bidraget til
fine Medmennisterz Bellen-. dvig ban i Stedet derfor
Utvet en Svjbe for Mennesiededem da miser hatt sitt Net
til at lese. Dg bvad nu Reigen angaar, da maa di vogte
den Ctvilifation, di gennem Uarhundeeder have opbygget
ved bit-est Itbejde og Bestrebeller efter Forbedring. Bi
smaa beflytte vote Grcnlet mod Barbaristnens Jndfald;
blive Barbaren-e ille llaaede tilbage, da vilde de overveelde
ot. celvfotsvar er et Instinkt, lotn bor l ethvett Myst,
oq lpm beeettlget Mennestet til at beuge lau del sit le iom
siue Ejendele.«
»Cha- Fllofofi hseer til de bumane.«
,Det er ingen Illofofiz der er en Tabenbaring,«
»Je, W et Inst-Um leert-aus«
»Es Weiß et en Zamlen ppad, medene en Aal-eu
Imins seet M, des falset ned even fra. ca Filoiofi
W sit-, eftet st« Sei-W et moduet og fuld at Erfa
elIs, los tm Mk me Weis Sieel er hell nd
Iiset IF III-staune derived tote-met til samt« tdet
Im Zeus-I sit-litt heb Ost-litt lic- di vllet As den
MBOL MMZ,MM immer til Le
delie-— wissest-Wiss W sllet sftet
, » M- »z· HI- ijaqetseet tet m tuns ensspraeltg
sei-« si im Ieise m w
: ( satme Eos-« M- M «
III-ge- · .Aat beste weg IesV-we
; II st-« —- Ck htt- Ists list- In
Med disse Ord tog Taster Baknet i sine Arme og
lsftede det pp paa et Marmorfodftotle.
»Min lille Drenqk vedblev ban, Jvat mig nu pas
nvgle faa simple Spskgsmaai. Odem siabte dig?«
»Gud,« fvarede Deengen strals.
«cg bvorfot stabte han digW
»For at jeg kunde elste og tjene han«
»Og bvotledeg tun du tjene dems«
»Ved at elfle alle Mennesier. «
»Hvillct Bud gav den state Meftek os som Dovedsum
men af hele Gut-s Lovs«
»Du stal eler Herren bin Gud af gansie djette, Sjctl
og Sind og din Neste som vig felv.«
»Min lille Dreng, how lommek eftek Dsden?"
» Cvigheden, «
»Lg hvok ville Mennestene være i Evtgbeden?«
»De, der have gjott gebt, stulle blive taldede til det
evige Liv; men de, der have gjokt ondt, stulle dlive taftede
ud i det oberste Mitte, hvot der stal vare Grund og Tan
dets Gnidsel.«
Bisioppen tog Drengen ned as Zodstvltet ogsatte ham
attek paa Jotden.
Med et Smil fagde han bereitet til Æiniliu5: Onsle
vi at tende den rette Vej eftet at væte faret vild, eller fst
vi begyndte pag vor Reise? dvad der var stjult for de
Bise, et nebenbei-et for de Sperbe. Don edets FilosofI
hsret op, der begynder vor Religion.«
Selstende Kapitel.
Tdivl og Beivlekligbeder.
Æmjlius dandrede i dvlle Tantet ftetn og tildage pnn
Rebetbanen. J lang Tid lalte ban jlle, og Bistodpen re:
spetterede lmns Grnblen og lav ogsaa.
l5ndelig ndbrid den unze Dednjngr »Det er smnlte
Tantek og en megel tiltalende Leere. Men hvad di Sag
ftrere sorlange, er Betonen Boot naae fandt denne Aa
denbaring StedZ J den gode Tiber-lass Regekinggtidk
Tet er so to Aardnndtedet siden. Ovillet Bevig er der da
for, at detle ilke et en ny Filososj -— en Fomlen upon
foln J lalder del-— der vil gsre Krnv dgn al lnldes et
Uns, sont lommer oven seen-«
«Bevisekne er mangfoldige,« fvorede Castor- »For
det fttfte er den helllge Aalsendaringg Getningee dlevne
meddelte af Edangeltfter, focn levede pas den Ttd, tendle
hom, bitte ham ellet var lamnlen med Soll, der dnglig
havde meet bog han«
.dvillet Vaed have sljge Vidnegdord, nqae di itle
tnnne falle de Mand, der gav del, paa Vldnedanlen og
ltydsfotdtee dem? Ieg siget ille. at deees thnesdntd er
» hell uden Vatdz men det er dog lvivlfontt.«
er et ogsaa andre Vldnesdved, edjgvnkende og alle
sted wettende.«
» Ovad et del for nogen Z«
»Was egen Fornuft og Zamvitligded. J, Æmis
lintz Lemnan dates dette Vidneödvtd i edet selv. Dan,
j sont stadte edet, nedlagde en Samnjttighed i edets Sjal .
I
for at vjse edet, at der er Fotslel dau godt og ondt, Ret og »
Utet. Da jeg sagde til eder, at det var en Ednd at mytde «
Menneflet for Tidlokt og Motslab, tsdmede J; del var, !
fotdi J didfte, at jeg hadde Ret. lsders egen Zamvltligs
hed betraftede mine Led.«
»Du indttmmer jeg.«
»Mjn Ven, lud mig gaa videre. Nnar edets Sind
ille ex soeiniclet of Lidensiad ellek forvendt as Jst-dom,
hat J en Filelie af, at der finde-J en Zpdare af Demg
hed, af Tnd og as Renhed, fvm Mennesiene endnu ltke
hat onna-Ich og som, san vidt J lan se, er nopnaaelig for
edel-, iom J et, men som, hdis de date opnanelige, vilde
date hetligere og Edlete end noget of det, Digletne kunne
fotefltlle sig vg udsnnge. En Gang tmellent ek del dag,
socn den der fatek Kventnodsglitnl genuem edeks Sjeels
Mutte. J fortastede gangle GudesFadlek sont uforene
lige need, dvad edeeg Fotstand og Snmvltligded sigee
edek, paslee med del Guddonnneligr. dar nogen af edel-g
Gudek gidel fig til Kende eller efterladt en fund Betetning
Im sin Tilsyneladelses Lod dan fis til Svne ellee lod (
Sagnet denn lade sig til Sym, meddelle dan da Mennes
siene noget om Gnds Natur« hanz Vilje og Mennesiets
Bestennnellet En Aadendatelse man jo date i Overenss
sternmelse med Mennessets htjefte Digest. Vet man vare
en faadam fotn lan give dels Fotsttifler for l
detö Lin vg bideage t-l detö Inldlotmnended og Sam
fundets Bel. Det maa veeee en fanden, der can give del
en Grund til at forlaste, hvad der tm en Gang er lavt on
tillollende for detg slelte Natur, og at sitabe eflek del, der
ftennnet vveeens med det lvsende Ideal, det foeesvtever
det. Den lrlstne Aadenbating onlyldet netop disie Be
tingelsee og maa derfot nnsez for den eneste fande. Den
givek Mennestet en Grund ttl at steide intod alt det, der et
ladt og stet i detz Natur, og at sttade efler at blive mild,
venllg, barmhjertig og ren. Og del ask mete end del.
Den forvldsek os den, at Staderen dannede del,- lot at del
siulde site-be eftek dette Jdeal og ved denne Streben ovnaa
Uenhed og Lnllr. Jngen anden Religion lan, san vidt
jeg ved, viie noget llgnende, innen anden paaflaqe at date
dleven anbendarel fee Mennefket lom en Lov for dets Bee
ren, givet af den, der stell-te det. singen qnden er pas den «
ene Side inaTuldfteeydlg i Ddetensstemntelle med del, vl
foestaa man stemme oderenz need Guds Natur, medenö den
pqu den qnden fnldet sna nsje samtnen med vor hsjefle l
Streben og Digen.« l
.Det lan jeg ltle sige nogel din, tbi jeg sendet del l
llke.« l
.Jp via nnd-c Im. samt reade- m is pg gsv
edee cmngellets Mord og Kerne: Elfl dtn Gud os din «
Rese« j
»Ist set-sie Sud san ieq forwa, men at elsie bnm —- .
del et mete, end ieg tun deqride.« s
»Hei et, fotdi J like sendet End-«
»Nei, del Ist ieg sanfte dts Mex
«Cnd et lelv Anständen-« · I
»Sei liltslende Scheins —- en eetptisi Ptagtdlws. »
sen Mike Verlier tun J items-re m, at End er Mee- »
l f
isqsksielfeln «
.Ja:den er dog ful» af leelle, Bald pg Magt berster
alle Vegne: der er mere Elendighed end Linke, naar nndtas
ges for de rige og foeneinme, man antager i det mindfte
one dem, at de danne U:idtagelter; nien ved Derknles, mig
foeetammer det, at de er lede ved Lvllen, og at al deres
Fornsjelse efterlader en flov Smag i del-es Mund-«
; »Det er sandt; men vvorfar findes al den Elendigliedk
H Fordi Jorden Einer at komme nd af det uden End. Se
; engang!« Billovven buttede sig ag optog en Bille, der
i kravlede paa Jorden. ,,Ovis jeg tafter dette JnteltiVani
; det, vil det lide og da, oq laster jeg det i Jlden, vil det
i vride siq i Einerte og omkomme. Det er liverlen slabt for
E Vandet eller Jlden, i intet af disfe lslementer lan det leve
F oq befinde sig del. Den gnddommelige Lov er den Atmos
E sure, i dvilket Mennesket er skalit til at leve, og Mennei
. stets lksendigded kommer deraf, at det afviger kra denne
i Lov oa tager andre Mnal end dem, til bvilke det var fkadt.
i titnds Lov er den Lav, Mennesket maa splge tor at blive
E inldtaminent lvlleligt og en fnldlonnnen Skabning.«
. »Na bar jeg eder!« nddrsd Æinilinz leende. »Der
I findes ja ilte elendigere Skabninger end de Kristite, tam
Fbesiddh vg, jeg antaqer ogsaa, felge denne Lav. De«
holde fig dorte fra vore Forlvftelter, fra vore Lege, knen
; ingen er niere ndsatte for Dsd og Tortnr end de.«
J Vi aidalde as ikle sra noget, der er sinnlt, og sont
; lan nvdes med Mandel-old lnn fea Trnktenikab, Fraads
» seri og bvad der er modbvdelipt for det eene Sind. Dg
« hvad anqaar den Forfslgelse, vilide, iaa er det, fordi den
Lndes Magt ask cvrsr intod Gnd ag ovhidser de ande
Mennester til at modftaa Sandlieden Men lad mig sige
endnn mere —- bvis jeg da itke trætter eder.«
.Nej, paa ingen Maadez J forbavter mig for meget
til at trætte mig.«
»J kastes plndielig at Davet ov vaa en fremmed vat
og befindet eder vaa et Sted, hvor J aldkig bar varet spr.
J ved itle, bvor J fkal gaa den. hvorledetz J flal beer
eder ad mellem de indfidtk, dville Fritgter 3 tsr tvite toin
innde og ncerende, og hollke J man skv tom giftige. J
ved tkte, dvillen Bei J tkal gaa for at naa eders hiern, og
fingteh tar hveit Skridt J tagen-« at komme tangere dort
ira det, J raader eiter et Kart, der tan viie eder, hvar J
er, og i doilken Retning, J tkal rette eders Fied. Men
ter J, etbvert B-.ten, tom ttdes i Verden, er i en lignende
Stilling. Tet tranger til et Kart og til at faa tin Kurs
at vide. Men stigt er ilte Tilfceldet med et Dar. En
nver Fiigl og Fift ag alle andre Dnr ved fea Ftdtelem
hvad de flulle Sire, ior at fnldspre Øjetnedet nied dereg
Tilvarelte. Knn Mennestet ved det ille. Didtil dar den
levet under den natutlige Lav, den. J lever efter, men J
isler dog tvdelig dens Ufnldtvinmenhed. As den Grund
er det, edetg Saniditsigved isger esiec en Rades-darein —
at dcle Mennefkededen ined Ubefkeint Langtel liiger etter
ndget, der ligger uken for Jordlivet Nu spotger jeg eder,
sont jeg en Gang for dar idnrgt eder —- er det taenleligt,
at Menneskets «3laver, dani, fom indgav Mennetket denne
LangteL denne Diaen efter at leere sit Livs Lov at tende,
nden dvillen hang Liv tun tan blioe es ttrgeligt Skiddrud
—- er det tankeligt, at han tknlde nnddraae Mennesket det
Kart, efter hviltet det tan iinde Vejs Hvis vet at kende
Lyttlnz Lov er nsdvendigt for Menneflet, og Mennesket
instmltcnagsigt Mer, at feiadan en Lov maa elsiftere —
da er det visfelig ntmtleliqt, at Slttveren itle liar unben
baret Mennetlet den«
»F var qivet mig meaet at tanke paa, men endnn
vedblivet jeg at neere Tdiol·«
»Ja. Troen kan jeg ille give edet, den maa komme
deroveni:n, den er Gudtz Gave. Fsla ederg Samvittigs
heds Lev, saa vit lian fitlert forunde eder den. Jeg tan
itte sige naar og dvorledeg ellcr hvilte Midler, han vil de
nntte; men hviS J er ovrigtig og itke leger tned Sandhes
ben, da vil han ille neegte eder den. Men fe, her lommer
en, sont onsker at tale med eder.«
Æ nitiuis taa i den :)tetning, Bittovpen vegede, og
iit Tje via Callipodius, der lom ov fra Landtagsvladten.
Saa ovtagen haode dan varet at sin Samtale med Castor-,
at ban flet ilte davde lagt Meerle til, at en Band var lagt
til.
Strals ilede den unge Saat-m ned for at msde sin
Klicnt. og i bang Miner laste man tddelig den stsrfte
Uta.ilmodi;hed.
»hvtlte Tidender, hvilte theder?« spurgte han
san-le aandelpfi.
»Saa gede, man kan tante sig«, tvarede Callivadins.
»Warum viele f:r at oplvlde edeig Linken Tet er, tom
J var den tvingende Stabne, eller kam am det var den en
Farnsjelte at imsdekomme deng Yndlings Balken
,Ti med den afflvelige Smiger ag tal ligefeetn.«
«Stinnende Senkt-, iaen J er, J strenger ilte mere
til Sanges-, end Solen tranger til at volens-«
' ·,,Ti dag, ag lad mig lme dine Tidender.«
»F to Ord —«
»Ja, indtlreenl dig til to Drd.«
.Dun er,i Sitlerlped «
»Du-es —- Dvakledesk«
»Man jeg nn lssne min TungeI J ta crd lan jeg
ikle tilfredsstille ederd Nvdgerrigbed.«
»Na vel —- saa tal da van din eqen Maade.·«
»Im klal satte stig kaa kart, ieg lan. Da jeg korlod
eder, begav ieg mig til Bven oq tandt den i ftoet Optik
—- Gudemes Statue var dleven tlaaet ita, og Guddoimnen
sttydede kam en Badikettones Ætei. Follene dlev ov
ltreennnede pg farbitrede ved denne delligbrsde ag ved Gu.
dend III. Alt vorkommen laa nogenlnnde til No ektek
den mislvltede Ofrlnaz men dette toraarlagede en del Pa
ntt aget vanvltttge Rateri dlandt Fallene. Jeg for am
tetng for at lsae efter Verdetal-, og da jeg fit at vide, at
hun var bleven fItt dort fra Basinet al Bandlllas Waren
begav jeg rnis hie til det skvatter af Byen, dvar ban bar
— var fardmn nieset sint, men er nu Mc tarveltgt.
Wen te, eders Gentu- ledtaaede og bitte-d intgz tdt hvein
ttulde jeg nn lobe vaa andre end en For ved Navn Tar
ftns, Slewe bot en Uldbandler, iom ieg tkvldet Penge,
hvilte ieg daarlist lan betale. Jeg lendte Ideen vaa en
Skramtne, dan en Gang dar kaaettveers over Nasen og
Anden. can var dtulten da drei-, fardi dan var dleven
ndjaget frei de crisnes cellkalt, der netod havde baldt et
as sine Oeqier. Jeg ttlflaayat jeg lkreeinntede Ideen tned
Pantere Ia andre vtlde Dvr kamt Kor- oq Tat-tur, indttl
ban blev ganste mir og medgsrlig. Sau pnmdede Leg
alt det nd af dane, toni jeg vilde vide, da gjvtde hanc til
mit Redstad til at komme i Besiddelle alsden tniutte Pige.
Jeg sit at vlde af dam, at Qikinta og bendes Dotter dar t
Bandillau duc, angstelige for at vende tilbage til del-es
Bolig, foedi den blev dedugtet as nogle at cultoms Ne
Insusi. Dekeftek tdanq ieg Stallen til at spille en Ko
medie faninien med mig. Fea edetg Bolig iendte jeg to
Beetestole og Baker-e og lod Tatsius splge nied dem den
til Bandillas ined den Besied, at de lom fra hans Den-e
Litomakug for at ftre dein til bang Landsted. hdok de kun
de date i Siltethed. De git sitalsi Fiel-sein og Baketne
bar dem deteftet til Dekeg hug.«
»Til mit Mist-« lpiikgte Æniilins ganlle bestvktet.
»Ja, og dekeftee dled hun, saa tnatt Poetene aabnes
des, bannt as Sted til edetspJ Villa Id Fisies.«
»Lg derer hnn med fin Moder-W
,,Med fin Modekl Nei, jeg var llogete end lotn lan.
Jeg bad Vereine oin at tm den gnnile Kone i den lut
tede Barestol lien til lilaaies og Trssseltotvet og satte dende
at der. Det er jo da til ingen Nytth at J blider beidmet
of dende.« .
,,L.ninta er altsaa itte lammen med sm Dattee?«
»Nei, jeg antog itte, J ist-d edek oin at stiite nsjere
Betendtllad nied Cntni.«
»Dein er en meget alvoklig Sag,« ingde Æmiliiis.
»Du hat i mit Navn tilitjet en ung, hadeelig Pige og
Bendes Moder en grob Fotnarmelte.«
,,J Gudetl Dvor tunde jeg begtibe, at J nakede den
Elsas Stinplet? Mut dartun rolig. Illvoklige Sog
donime lmde statt Medicin, og ftore Faret undltdlde dri
stige Fotboldgregler. Pensidenten hat fortangt Jonifeuen
lllbage, Flnmekn Augitsitslis hat staqu begyndt at gske
Bett-L og alle de teligisie Brodeeslabee file fig daakdt
focneermede og fotlange Straf og Davnz de dille blide ded
at taste Bkæiide paa Biedeng Baal og holde Jlden ded
lige. Dei ait paa ingen Maqde an, at den unae Pige
iotblev sljult i Bvem jeg indiaa lttatg, at det dar bydende
nedvendigt at fan dende detfea. qu tunde ilte tænle mia
ndget andet Eted at fIre bende den end til Ad Fineg, og
jeg sit Sagen ordnet paa en deundeingsdmdig tnild Maa
de, naae jeg ielv sial sige det; men jeg tror soin tagt vg
tao, at cdkkg litenius ledlagede mig dg liialp til, laa at det
hele ail tdni of fig ielv.«
Æniiling tnyttede Vaanden bng paa Ryggen dg gis
meget urvlig feeni og tilbagr.
.Ved Dertuleg!« ndbesd han endelig, »du hat baatet
dig nieget udesindigt ad·«
«Natukligdiz see J paa det tra Lodens Standpunkt,«
tagde liallivodiug lidt argetlig; ,.nien jeg ivtfitket edek,
del ganzer Lin cllck Did.«
»Im lietlager mig itle over, at du hat fskt den unge
Pier til Ad Fine6, men over, at dn tlte bar taget dendesz
Mkdek med rig. Du hat dekved bragt mig i en nieget
stav Stilling.« .
»Von lunde jeg dog tænte mig, at den gainle Kone
ogsaa slulde dringe-z derben!
.Dn niaatte tog del limne tante dig, at jea dellete
vilde have dnaget inin hsjke daand af, end gsre noget, der
lunde ttade PJpetnaSiliygtm «
Klienten trat pda Stiildeken. »Tet ladet til, J ftqdig
udtngek nye Sttui ler.«
»Jeg toller dig,« iagde Æmiliitg, .idrdi du« hat vift
lau gdd en Vilje, og iotdi dn hae udfjct dit Forebadende
faa gvdt. Maalie hat mine Sttndlek varet lidt lot oder
dkedne. Men for-ad miq nu. Jeg maa iamle mineTani
let da le, bvad der nu lan gefes. «
»Der er viele Folc, man aldtig tan gtte tilda5,«
mumlede isallivodiutz ved tin tell-. »Von begdndee at faa
en san Iniiindilig Zamvittigded, tokn oin han var ftnittet
af den triftne Malatia.« «
,
SvttendetkapiteL
Bedo
Baudillaz var bleven tantet ned i Rohukets Dvb, og
hanS Finder lant til langt op over Anllekne ned i Domm
Dan vadede fee-nnd med abstrakte Arme og faknlede eftee
neiget, sont han tunde holde sig fast ded. Don viotte itte,
ocn Banden vor javn, eller otn der var dhbe Hallen totn
han tunde falde ned i, ej heller, oin hon var i en incrvek
Brind eller en nunmeng Grube.
Fotfigtig fanilede hem sig ireniad i Mirtet, uvis om,
hvorvidt han qit ligeftem, eilst han heitrev en Vate. Men
det vatede ille lange, ist han tstte ved Vaggen, og site-is
derpaa opdagede han en Bunt, tom han satte sig paa.
Tetefter trat han fine Fsdder op as Thiidet og lagde fig i
en hvilende Stilling paa Sand-knien
Von taa op, men timde flet itle stinite den Aabning,
ad hvilten han var sitet ned iden strattelige Gutbe. Dei
var heim umuligt at afgske, hvok dhbt han var bletien
teentet net-, ej heller vidfte han, hvok five Grube-is lloftmts
ning vat.
Bænten, han lau vari, vor gansie flimet, Baggene
dtyppede at Fugtighed og var ligeledes tiitnede oq iulde of
Zvampe, der hang langt ned - det var et afstheligt og
tönende toldt dul.
Dvor leenge vilde bang Jndespaning her vate?
Bilde innn fike Und og thd ned til han« Eilet vorhin
foedsmt tit at inlte oz tskfte ihjel i denne Grube —- til i
hungerens Vildelte at tulle frei Bauten nev i Dhndet oq
omtpnime det?
Eiter en Tids Fort-b btev han Dine oanie til Mir
let, og til sidft sit hqn Die paa et ivagt Los iom qf en
Santthansotm tat ove- Dyndet pas et Sieb i Bangen.
Var det en ellek enden Sturm-, der lyste af Fpquktt Et
lee var det maatte Dem-Weh der mengte ins gennem en
litle IabningT
Eftet nagen cmtale iotetom det ham tandsvnligt, at
Lvtet, han silmtede, maatte eftek fleke Ttlhngetntiningek
stimme fka en Udlsbsuubnitig. an music pqq at und-k
tsge denne Inhninik men i tqu Feld stulde hnn attee til at
bade genneni Minder Von optatte derive Undetspgetien
til Jenae. En Tinq var han stlter paa: ielv om en
Smule Los tunde ttænge ind til hqm ude fre, tun vilse
det von ttte viere inuligt tot ham ielv at ttænge ad af det
strattelige Pol-. En tanan Undviqelte havde man
naturligvis sitret fis link-to. GotttnttesJ
l