Sky
J-.-.-»I11».!a·s
Udlandet
«
szM -«
Den politlfke Situation.
Plisniideliens as Fenstan Ærc.
? ilvarlige Forvillingcr i Otto
iie .. tilirækker sig starre og starre Op
mcerkiomhed· Og utviolsamt nor de
agIaa eiier Farhaldenes Natui Krat
paa alle M a g t er ne s Vlarnaagenhed
Gansle visi kan der ilke neue Tvivl
am, at de fremtnede Magter kan ag vil
tvinge den ki n e s i s ke Regeting til
betydelige Reformer —- iprsi og frem
mest Næoekeempernes Undertryktelsr.
Og iar saavidt kan digfe alvotlige Sinn
dek paa Gransen af et Aarhundrede
iere til Kinas Civiliiatian ag til den
kristne Missians Freingang.
Men der kan dog iremtamme overars
denilige Vansteligheder, hviö en eller
nagle as de irernmede Magter vil stasse
stg icetltg Jndflydelfe i »det himmeler
Rige«.
Dei kan for en Diplantat as Enke
kejferindins Bestasfenhed snart blive
indlyfende, at Kina hat mindst at tabe
ag rnest at ninde ved at lytte til en en
telt at de tremntede Magter for Eis.
Ruslnnds Zorestilltnger og faa til Gen
getld faa denne Starmagis Garantt
i.nod de andres Navlnft —- natnrligaiß
ikke nden gade Ord ag Betaling
At Russland i hoert Fald hat teenkt
fig Muligheden af en faadan færflilt
Optreeden i Peking, fes let af den Om
stcendighed, at der er farnlet meget de
tydelige ruasifte Stridalkaftet daade
til Lands ag til Vandsi Kinas Nekr
heb.
Og J a p a n set aabenbart en ftor
Fare her. Dei russiste Venstadsiar
hold til Korea dar lange nat været Ja
pan en Tarn i Øjeh og man maa tar
bavfes ovet, hvilke Stridakrafter dette
Øcige har udrustet i LIbet af det stdste
halt-and
Japan tan neppe alene agere mad
Rugland, men det hat en sittet Ven i
England, der, its-it saa api«agen i Syd
afrika, —- med angstelig Stinsyge nan
ger over Rustandg Beveegelier.
At Frankrig ttaar til Rede for Rus
land, ved Hvennandz og der meddelea
n::, at Tyftland, sarn hidtil har india
get en aipentende Haldning, stulde have
Lyft til deltage med sine Dedafjender
Rudland ag Frantrig Man siulde an
tage det for mete sandiynltgt, am Tink
land git ianemen med E n gl a n d, rnen
mutigvis daaber det ved en yderligere
Saattelie af Englands Sshetredsmme
at kunne tilrane sig naget af denne iaa
eftekstrcbte Magi, nu, da England er
hsist aptagen, ag det felv oenter paa en
betydelig Flaadefprsgelse; med dette
fidste, vi mente kan man fatstaa, at
Tyslltind ikke ugetne kunde se Landene
aadne deres Handelspakte for det paa
vtdere Gab.
Alene —- men mcgtigt og respekteret
staat nu De Forenede Stater, der vil
bade sit-Die henvendt paa intet andet end
Paadelsmartedets Tryghed og Fkihed·
Man maa imidlertidt th Grad de-.
klage, at Magternena inddyrdes Stin
fyge hindrer en aadenbar hurtig Aigss
reise. At de nenilig kan tainge Kina
straks, hois de i Enighed dil, det for
staar enden-, ogiaa enhoer Kineietn
Men med andre ai dette Aarhnndredes
politiste Forviklintzs Historie fak Die,
can Kinas Bettler-, den tntld« Enketej·
tekinae gsre sikker Negning paa, di der
er Mnlighed iar et earapteifk Summen
tted, hais hun i rette Grad farftaar at
laane Øre nu til een, ag nu til en anden
as Magt.rne.
Og imens Haar Kristenmakd —- itke
blat mange hundrede indspdte Kristne,
men agiaa enkelte Misstanccer er alleeede
saldne for Neeaetampene —- Brand ag
Miihandling sin Gang i Kina.
Magteene ved det, brystet stg og slaak
paa Sattel-eh men — ai bare p ·re
Stsnfyge faar de intet vaientligt ad
tettet.
Til en at dem en stsnne Dag ger en
hemmelig Aftale med Enkeleiiekinden
ag — iaa staat de andre dek·
Om alt og alle.
Orest i Konsonante- J Fels- M
Meddelte ttl Brusfel fra Leapoldoille i
Kangastaten hat der den U. Junistaaet
et Slag ved Fort Sinkt-taste- mellern
Kangastatens Trepper pg en Darde ind
tsdte. 45 indtsdte faldt, og mange
stere deuknede under Flugtiorieg i Lus
les-Flehen
l I
Requ i Sydiadieu- Vicekongen1
over Indien, Lord Carzon har med
delt til England, at dek eksalden en
udtneekket Regn iSydtndien, og ati
Vejrdukeauet hat sotudsagt, at »Man
sunen«, Indiens tegntsrende Pag- :
satvind er oed at komme, skent det etl
»senere end ellers. Dog hersker der end-tu
»stygtelig Hede, og Hungersnaden ers
Jlimsaefokdelig end-iu. henoed5. Su» « - .
Wo Mennestek saak Understøttelse as
Hjælpesondet
i
j Autiiemittekae i Bkeussen J An
ledning as et hemmeiighedgsuldt Mord
as Student Winter i Kosnit,, Best
pkeussem hat dee sundet saadanne Uds
skejelser Sted mod de der boende Jeder,
at en Bataillon Jnianteki har maattet
sendes dethen til Ordneng Genoprettelse.
En iodist Synagoge er dleoen adelagt
as Hoden.
Kkjsck Vilhklttt ssgts stadig at nare
en ubesirivelig Lyft til at gæste Pari
serudftillingen Menhoad oil de na
tionalitisle Patiseke oel sige til, at
Frankkigs Arvesiende afleegger et san
dant Bis-g? For at udsorste Stem
ntngen i den Retning, er Elsazs Loths
kingeng Guyet-nah Fyrst Hohen
lohe- Langendurg sendt sont Pes
veballon til den eftektragtede Hooedstad.
Det tutde dog sokholde sig saa, at
Pariserne kender Ordsproget: Der er
Forstel paa Kong Salomon og Jorgen
Datteniager.
Kong Ostac ll, Patisekne og Nord
mkksdkncs Det er en betendt Sag,
at Oplosningen blandt det alinene,
katolsle sianske Folkikke staat oaa et ster
lig hsjt Trin. De hat saaledes Ineget
iniekkelige Forestillinger om Danmatk
oq SoetrigsNokge, Forestillinget, som
iden Grad er desiemte as Jsdjsme,
evig Sne og Pelsdragtek, at et regte
danst Hierte sormelig saar Frysesotnem
melser. Men —den Stags Uoidenhed
hak ikke siokpolitist Betodning — og
ved at Kong star ll. as Svertigs
Notge hat giestet Paiisekudftillingen, hat
Pakisetne dogsaaet Syn paa Sauen,
at Standinaoeine er baade ket oelsladte
og endnn mere velklædte Væsnm
Dekimod hat det voldt adslillig Ube
hageligheder, at Pariserne ille hat Be
gteb oin Kong Oskars meget oanstelige
Stilling sont Konge sok daade Soerkig
og Norgr. De anede ikke, doilken For
tmd de qjorde, da de siedse hilste Rang
Ostat nied inblende Velkomsotd: leve
den soenske Konge.
De i Paris tilstedevaktende Nord
mwnd er nemlig ikte dlot bleoen for-s
nærmede over, at Norge aldeles glemi’
nnd for Soerrig, men de er dleven i
hoj Grad uniongsjendtligr. De set jo
tydelig not, at det eneste, soin kan tedde
Norges Otntale paa de parisiste Bon
leoakdek er en egen cigtig norst
Kongr.
Selo oed den store Festmiddag sorle·
den, sont Prasident Loudet gao
Kong Ostak, havde man glemt at de
kokeke need det norste Flag. Man
anede ikke en Gang den stogtelige Fest
tagelse. Kong Oskok stal vceke ilde
der-et over Sagen. — Men i Vitlelig.
deden san han jo itte gsre sot det.
De stolte Notdnuend derimod, de oil nu
have at anstasse sig en Konse, eller
maaske en Pmsident can gske det.
Generalgnveknskea i Falls-IT Ge
neraladjutant Bodkikosf, et dleoet nd
nasvnt til Medlem as Rigsraadet med
Bideholdelse at alle sine Ivrige Beerdig
hedee.
Dr. qupkr. den entkepenante Pm
sident oed Chicago Unioetsitetet slal have
vieret i Rusland sok at fort-a den be
itmte tassiste Fotsatter Grev Lea
Tolstoi til at ovettage en tStilling
som Prosessoe oed Chccago Univer
sitet·
Fka Hungersnot-en Et Blat- i
Kaltutta bereitet fflgende makkelige
Fremtoning i en as de af den sotsietdelige
Hunger-Quid hjemssgte Egne: J Chan
da i de indisle »Centeal Provinees« sin
des stoteStmtningek med Samt-among
og det soktcelles, at ganske ntzltg «og
soc sseste Gang i disse Skooes Distorie
udsoedek der et gummiagtigt Stos seq
Bamdusttneine der. Gummien er til
Stede i saa kigelig Miengde, at den as
Hungecsmden esmte Besolkning«-siges
at kunne gske sci Bcug as den som Ner.
ringsniiddeL En Prsoe as denne Gam
mi et dleoen lndsendt til sagkondig Un
dekssgelse, og den siges at bestaa as et
velsmagende, hakpiksagtig Stos, as en
Isdlig Smag sg lignende et agyptist
»snngas«, som iormodes at onke Stets
tens Manna.
Men hvad den end er, maa denne
Gunimis Tilsynekomst paa en Tib, hook
Chanda pines as en stor hungersnIdJ
l——
s
forekommemeget meerkelig, for den hat
utoivlfomt olst sig sont Manna for Eg
nenb Fall.
Englandercte vaa Guldtnften Des
hoiler endnu dybt Maske over Beginnt
hederne pna Gnldtysten Det geelder
sont bekendt den af nprorske Jäger-stam
met ved R n mass i belejrede engeiske
Troppestyrkr. Endnu v d man kun, at
d::·. er futdftænd:g atstaar et, og at
Asyanti- Neget ne har forstanfet
sig udmcerket itnod de til de belejredes
Hjcelp fremrykkende Englcenderr.
Diese sidtte, som rykker frem fra· tre
iorftellige Steder, er torelebig bleven
nnndsede, efter at de hat« leoeket et
Slag med Aihanttcrne. Tabene vare
store paa begge Sider, nten Afhantietne
har Falk not; tcnglanderne kan detimod
itte godt undocere en eneste Mand, til
med da de itle tan vente nagen videre
Hjcelp hjemmeira. Alle Tropper staat
jo iSydafrtta. Llshantierne havde byg
get sig statke Forikanöninger af nmhug
gede Lrckstantmek —- og nu staat Eng
landerne fast. Der stal vcere Fare for,
at Gut-ernsten og hans Stab falder i
de indfodtes Hander.
Det meddeles fenere, at del-er unkont
men et Brett fra Gut-ernst Ho d gson,
dateret Kummassi d. 4 Juni, til Und
inttelfeskolonnens Anfsrer Oberst
Wille-UT J dette Brev fortteller
Hodgiom at han tidligere hat fotssgt,
men forgteves, at fende Brei-. Han an
ier Stillingen for tneget lritist. Alle i
Kutnassi deieirede er allerede iat paa
haiv Kost. Oprsrerne hat dannet sig
gltmrende Ly tmod den ankommende Und
skkttelseshters Skyts — og selv appe i
Trteerne hat« de bygget sig"Stydepladset.
Skont det staat godt til med Helbredet i
Kumassi, er ca. 3000 ibdfedte dog i en
jammerlig Foriatning. Qg Hian til
trcenges sieblikkelig.
J Lebet af nogle Dage vil der fra
Sierra Leone ankotntne ca. 900 Mand
Hjtelpetroppek til; men Ashantiekne
alene stal tcelle op imod :30——40,000
Mand.
AvtomobiliVæddelsrieL Den tri.
Juni tidlig ont Morgenen tog V tedd e
ksr Ilen mellem Automobtler sin Be
gyndelie· Der Isres frn Paris tilLyon
d. e. 344 Mil. Det antages, at Ame
rikaneren Alexander Winto n fra
Cleveland oil seite.
Nationaltampen i Oftrig. ""«-Det lot
lyder nu, at Grunden til, at Minister
prtesident v. Ksrber sit Keiseren til at
asslutte Rtggdagens lige paabegyndte
Mode, vak, at v. sterber blev Vidne til,
hvorledeg en tyss og en czekkist zitigsdagg:
mand truede hinanden med, at der-es
Parti var der-ebnen Det tog Modet
sra v· Werber, og nu er man altsaa
lige oidt.
Den amerikanite Fortuna S t e p h e n
C r a n e dade i Badenweilek, Tytkland,
forrige Tit-dag, :;0 Aar gammel.
Siok Zucht-Jud Ratten til den Zu.
Mai apstod der en stor Jldebrand iByen
WladitnirsWolynsk i det russiske Gut-er
ment Wolhynien. 800 jsdiske Fanrilier
blev husvildr.
En nlvllelig Keiler. Ev fordeva
rende Entbedsmand oed den kinesiste lin
ketejserindeö Hof hat« givet et Bladi
Shanghai en Ratte interessante Oplyg
nänger am steifer Kvangstys tvungne
Troneirasigelse.
Allerede tnidt i Januar git der, for
taller han, i Peking Rygtek ant, at
Keiseren var bleoen stasset af Veien ved
Hjtelv ai Gift. Nygterne tmngte vg
faa indiPaladiet, og da Enkekeiierinden
harte om dem»x smilede hun paa en
Mande, sont for hendes Omgivelfer var
et godt Tegn paa, at der vtrkelig var et
eller andet i Gurde. Hvad det var, sit
man inart at vidr. »
Jeg var —- fcrtttller Hoffunktim
næren — felv blandt dem, der otngav
Kejserem da hanc Stedmoder tryktede
harrt Pennen i haanden, for at han
stulde understrioe Tronfrasigeliesdekreten
Han tsvede en Stund, men hendes htds
sige Trautpen iGulvet pg et gennentbos
rende Blit fra heades Øjne brsd hang
sidste Modstand. Med sttslvende Haand
og dybt futtende tegnede hnn sit Navar
trak, hoc-reitet hun triumferende rev
Dokumentet fra hom. Saa dlev hun
pludfeltg mild og penlig og puslede om
hanc med nasten moderltg Omhu. Hanl
var sanken iantment stn Stol. Pludies
lig dleo han dsdbleg, og i næfte Øieblit
lmd en Blodstrem frem af hanc Mund;
faa siterkt hat-de Sind-benagelien tagen
paa ham. Enkekejfekinden ilede yam!
niedlikteltg til Dielp og lagde ham til
Rette i Bcrestolens Puder, hockefter hun
lod ham transportere ttl hanc Fangfeh
ten lille Ø i Scotsfsem Hun lediagede
ham ielo dertil og trat stg itke tilbage,
s
ist hun vidste harre under god Pleje og ——
stkker Bevogtning.
Videre sormllee Hjeminelsmanden, at
den ulykkelige Kesser fire Gange har for
fngk at aflioe fig. Sidste Gang sorsøgte
hon ot sulte sig ihjel — inen alt for
get-ves·
Livingstones Hinte. Livingstvne
døde 1873 iHIertet of Afrika, og den
deronrte reisendes trosaste sorte Lcdsager
bar Liget til Kosten, hvorfro der sendteg
til England, hoor det nu hviler i West
minster-Adbediet.
T«ioiiigstone’5 Hjerte bleo imidlettid
begrrwct under det Troe, hoor det ophørte
ni slaa, og en as hans Ledsagere star en
Jndstrist iTræet og poalogde den ind
sodte Høoding puo Stedet at passe godt
paa detteTrce og blandt andet sorge sor,
at det hose Gras blev slaaet omkring det,
for at det ikke stulde tage Skode under
de odelceggende Græg- og Kratbronde.
Forli tyve Aar senere besogte en hoid
Mond det Sied, hoor Livingstone døde.
En Broncetaole, der bleo sendt til Ste
det, bleo stjaalen of en akadist Stude
handler. En engelsk Reisende, der for
nogle Aar siden dessgte Siedet, tneddelte
det oeogrosiste Selskad i London, at
Tretet var degyndt at randne, og for
to Aar siden desluttede man i Selstadet,
ester Forslag as den drittiske Kommissar
over CentralasrikasProtektorqtet, at
Tiæets Jndstrist sknlde fsres til London
og opdeoares of SelskabeL Dette er nu
stet, og det var paa hoje Tib, at denne
Lioingstone sJielikoie bleo srelst sra Un
dergang, da en mindre Del of Jndskris
ten er dleoen Idelagt.
Pest ved Ruslands lsircensr. Det
er dleoen otficielc meddelt, ot der i Eg
nen omkring Coucosns er soresnlden en
Ræike pestlignende Tilscelde. Forelødig
er der kun fket eet Dodsfold og 15 Syg
domsansald, og Autoriteterne hat taget
strenge Forholdsregler. Det syneg i
det hele tagei sorn ocn den indiske Pest
vil vide at finde sine gomleJndvandringss
oeje, trodc Lagekunstens Anstrwngelser.
kajk i thnlrig- Der thr gaoet
voldsomme Tordenvejr ooer den centrole
Del os Fronkrig, og de har soraarsaget
stor Skode poa Aoling og Kreaturer.
Store Londstrækninger omkking Thiers
er oversvommet. Syv Mennesker er
drntnet, Jernbanesrerdslen er asbrudt
eller heinmet, og Skaden olcne i Byen
Thieres del-der sig til en Million Fraan
Englkkndkkuc i Transoaal har bl. a.
ogsoo taget en Bibel. Det ek en gam
niel Familiedibel, trykt rned store Bog
stooer og indbunden i tykt Oksebind med
Spenden og i Fortiden Genitand for
den storste Nysgerrighed l London. Der
er den Bibel, soin Boeigeneralenls onje
dagligdagg laste sor sine Sold-Zieh men
som bleo taget sra hom, esterat hon var
salden i Etiglcendernes Heenden
Den tinesiste quincministcr LW M
Foresporgsel as Enkekejserinden oplyft,
ot der sor Tiden i de kinesisie Foroande
er 24 engelske Kriggskide poa tilsommen
88 ,000 Tons Drctgtighed; 15 tussiste,
80 ,U()() Tons; 4 sopanesiske, 65,0t)0
items-; 18 seanste, 40,()00 Tons; 7 tyer
izo ,0()0 Tons- og 2 italienste, 9,000
lTone-. Antollet as amerikanste sings
’skibe i kinesifke Farvande og dekes Demg
»tighed, kender hon ikke. ZU as digse
sremmede Krigsskide trydser neer Takn
Fort
JIdifleL Ossireret J den engelste
Arme findes 700 Jeder-, hookos 144 er
Ossicerek. J den sranste Arme sindes
Koo« Ossicerer as jsdisk Herkomst J
den lyste Arme kan engen Jode blioe
Oisicek
-- -p.»- -—..
Gribbeiws Fest.
« En KrigskorreTpondent tildet engelske
Blsd Ditily Mail stiiver:
Gribdene hange socn en sort Sky
under den holde Himmel. De soeecme
sonr tykke, Ilodsede Mol; de flygte itke,
da jeg kommer narrnere, —- til sidst
vralte de i snesevid onikring mig, soreedi
te, stinkende, desudcede as dereö heeölige
Maoltid.
Tre ngn til Ende dliver disse via
gede Bestiet mine Reiseiæller. J
Dnndredi og Tusindtal ornringe de mig,
og dog er der ikke nok til at sortcere al
den Fede, Krigen leegger sor deres Nied.
Man slger, at en engelst Officer,
som lkke oll tage en Knappenaol til
sig seit-, oil stjæle sorn en Naon, noar
det galder at stafse Fodee til en sulten
Dest.
Alle den engelske Armes beste have
været sultne idenne Tid, og slkkert here
Ossicererne solt det sanime soin jeg.
Men hood steil jeg gste?
En hold Snes Sygdomme hjemsoge
oore Nemonter, og naor de ikte kunne
—;—
Ttrst Kuglekne klippe deres Ben
over, Granaterne flcenge der-es Legeme
og fplintre deres anederz — dræbes
de Ikke paa Stedet, maa man efterlade
dem til »Aasooglene«, sotn Gribbene
kaldes —Dct er saa Krigens Gang;
t Staget har man hvekken Tid eller
Knglei tilovets for en iaaket Heft.
Af alle Newby jeg hat set her nebe,
er sngen saa hiertegribende, faa coal
mende som Synet af disfe Hundteber
og Hundredek af døende Heste, der bli
ver tilbage i Felttogets Jovis-on Se
dem oprcoue af Gsanatstumper, flæns
gebe vp af Gribbene, endnu før de er
dabe, se dem med Haben spmngt af de
opfvulmede Jndvolde — faa det er til
at soc-les ved!
—- Jeg pasferer Slagmarken ved
Drietfontein neppe 24 Timer efter Kam
pen. Ræbslernes RædselL
Jeg gaar forbi en pragtfuld Ganger,
der ligget her og langsomt og med
Smerte løftet sit Hoved og vender mod
mig et Vlik fyldt af Gru, af Ban, af!
Hunger efter at faa Svar pan Spsrgss
Inaalet, om hvad jeg kan gske for ben.
— Hvad tunbe jeg vel gøre, jeg, der
rider her uden Vaaben, widt i Fiendens
Land. Min eneste Bestyttelie mod Bot-r
ernes Blanken, der nu og da fpmnge
mod mig, sokn var de vokfede ud af Or
kenenz Sand og Sten, er ja netop, at
jeg er vaabenlas. »
Nej,iegk11nde blot stynde paa mins
egen Heft for at komme bott fra bette
Helvedr. Min Ledfager vender sig om
attec og atter og siger, »den ser eftek oS
man — »aa se, den sticrer paa os
, kan vi dog ikke dræbe den«?
—- VI ride videke mellekn Aahöler,
mellem levende Lig af Heste og Okser.
Nu og da se vi fremme for os Sil
houetten af en hintende, ludende Heft
ivakle og ftyrte sammen; og i famme Nu
slaar den satte Sky af tykke, klodsede
Fugle ned mod det Punkt, hvar den
faldt.
Og bag ved os ligge, som et Kslvand,
en Sttibe af Vljkdaafer blinkende iSo
len, Biskuitdaafet, Konservesbaaser,
Patrondaaser, sank-erkenne Kurs-muss
lstykker. Alt sammen ei det Kkigens
IFodspoy Krisens Affald.
Og Gribbene, ,,Aasvoglene« er Kri
Fgens hæslige Skraldemænd.
,Ias, maa man lade been ligge og da af
Hof-—
! En austrank Sand-starrte «
» —
Fra Adelaide strioes:
Den over den sydtige Del af Austra
lien drvg forleden en Sandftortn saa
frygtelig og samtidig faa bkfynderlig,
som der endnu ingen Sinde er bleven
ingttaget, saalcknge der har boet hvide
Mennester her. Vi blev igen eftkrtryk
selig cnindede am, at vi bo i Modscet
ningernes Land. Manne-der igennem
havde vi ikke haft Regn, Tusinder at
Faar opHotnkoceg var gaact til Grun
de. , Der er enkelte Stedek i Vesi
Queensland, hoot det ikke hat regnet af
Betydning siden 1892. Uhyre Skovs
brande hastgede Landet, saa kvm Pesten,
ag til sidst brpd — som for at gare
Maalet fuldt — en Sanbstorm uden
Lige frem. Om denne Sandstorrn ind
lober der Beketninger fta alle Lands
bele.
J Jamestottm blev pludselig al Sam
fcerdsel afbrubt. Alt lrvende —- saavel
Dyr fom Mennefker —- siygtede ind un
der det nasrmesie Tag. Born og syge
blev hurtig bragte ned i Kældrenr. So
len tilhylledeeL Sand blanbet med Blade,
Frugter vg Udkrudt fyidte Luften.
Ttods det, at alle Vinduer og Date var
fast tillukkede, trængte Sandet bog ind
gennekn alle Revnekne og besvcerliggjorde
Aandedmttet. To Ttæhuse kastebeß am
tuld, Sinktage blev hvirlede op i Lasten,
Hanerne fremd-d et forfækdetigt Billet-e
paa Dbeleeggelse.
Fra Port Augufta berettes: Man
dag Middag bemætkeve vi Saat-stor
mens Komme. Det var et avervceldende
Son: Cn tret mangefataet Mut nar
tnede sig med ttor Purtighed. Deng
nedersie Del var fort, ag tade, gute og
purpurfarvede Straaler ftad ud i alle
Retninger. Lasten stinnrde blodwd og
var samtidig overgydt med enSsloglang,
iotn ingen Maler formaak at fretnsttllr.
Da indttaadte en mark Nat, fom vareve
i 20 Minutter, og derefter var alt forbi.
Lasten var igensttlle, og Solenskinaede,
sacn am intet useedoanltgt var stet.
Saadanne Sandstorme er ikte sie-ch
ne i Syd- og West-Australien, felv am
de ikke altid er faa fragteltgez bekomme
fra Ørkenerne i det indre og kendes un
der Navn af den iaa weget frygtede
Notdvestmonlmm for hoilken Smaadyr,
Fugle og Plantec faa ofte ialde som
DsseL
Nordens Enhed.
Berlinetbladet »Best« lndeholdt ifslge
»Nordlyfet« forleden under Overstriften
,,Skandinaoiske Bevagelfer« en starkt
fremheeoet Redaktionsartikel, der lyder
sauledes:
»J nogen Tid hat atter iDanmark
og Soekrig en panskandinavist Beoagelse
hendragef Opnmrksomheden paa sig.
Om fort Tid vil den kiebenhavnste Bib
liothekar, Magister Juli u s Cl a u s
se n udgioe en»-Skandinaoienv Historie-U
J de ioenske og danste Studenterkredse
agitereg nu itættt for fælles nordxstakw
demiske Studietider. T111·ige Donnrer
og llniversifeksprofesforer hat stuttrt sig
til denne Bevægelse.« Allekede i 1897
agiteredes der i den Retning for den
fotste Sammenkomsi i Kriitionia. Man
dteftede i den norske Univet«sitetsby, om
det var tilraadeligt, at Universitetsbys
erne i de tre nordiste Riger undertiden
for de enkelte Semestre ou«elvis lod dere
berømteste Professorer holde Forelæss
ninger i Kristiania eller Land og Pro
fessorer fra Kristiania eller Lund i KI
benhaon. Den Gang bleo der dog ikke
taget nogen endelig Beflukning hemm.
Ogsaa i Sommeten 1899, paa et i
Gmel-org i Soetrig sammenkaldt Mode
droftedes famme Sag uden at der blev
taget bestemt Afgstelfe. Men Bewegu
fen gridek dog siedse videre om sig.
Det store natiottalspolitiske Slagord:
»Nordens Enhed«, blev iøvkigt i urgam
mel Tid spkste Gang udtalt af Kvinde
mund, of Dranning Margrethez det var
ogsaa of Koindehaand, at Fordktngen
bleo virkeliggiort, nemlig af samme
Tit-onning Margrethe, der i Aaret 1397
ved Kalmacunionen fokenede Nordens
ne Stater til eet Rtge. Men i hine
Tider forsiod man ikke ret Tanken om
Nordens Enhed. Knn hin Kvindes
Genialitet, der ogfaa gav hende Rinas
net »den Store«, kunde opretholde Eiche
den nogle Aar.
Da stete det i indeværende Aarhuns
drede, at danste Studenter en smuk Dagi
ungdommelig Sejersbevidsthed forkyndte
hcle Verden den Beflutning, at Tvedrags
ten mellem de nordiste Folk stulde for
fvinde. De svenske, norske og danste
Studenter gik op i en hpjere hegelianst
Enhed, og pludselig fang Tusinder
Studenter i del hele Standinaoiem
,,lfa-nge vat· Norden-Z herlige Stamme
lpaltet i trende fygnendis Stud.
Alter det skilte bpjek satnmen,
en Gang i Ttden vordec det et.«
Først mødtes man iLund, Sydsvetiig,
men derefter fornemmelig i Kabenhavn.
Man sang glødende Sange om Bruder
stabet, drak kold, svenst Punjch, am
favnede hverandke og tviolede ikte mete
onl, at de nordiske Regeringer vilde give
de nye Jdeer fynlig Skikkelse. Universi
tetsprofessorerne sluttede sig neesten Udett
Undtagelfe til den nye Bevcegelfez den
bekannt-e fvenste Professor Thomander
kotn til Kobenhavn og holdt en begei
l«tret, humoristisk Tale for denne Bedie
gelse. ThomanderfortlaredeKanjugm
tionen af de latinste Udsagnsord antaise,
(loce-Ise, lage-ro vg autlike paa en hel
original Munde. Den soenste lækde
fagde neknlig: Vor Opgave er at elsie
(-«n:u·e) hvekandte, undewise (doum·e),
lese (le-gere) og hpke (an(1i1«0), hvad
de andre sige. Det er i Ojeblikket i na
tional Henfeende den bedste Konjugation.
Vi Piofesforer kuncte intet bedre anste,
end at Nordens tre Folc, der i Qprins
delse, Sprog, Levemaade, Tcentemaade
og Damielfe er overoidentlig nat be
slægtede og med Hensyn til Nedstams
melse har samme Model, af disse fire
ustyldtge Konjugationer danner sig et
fuldstaendigt Program i national, social
og litterar Hetiseende.
Hernicd ftod Standinavismen fcerdig.
Beut-gelten, der falder mellem Aarene
l840 og 1860, gkeb inart om sig ogsaa
uden for de akademiste Kredit-. Fprst
fulgte en Dei af Pressen med, og over
alt, ogiaa ude i Provinserne, vilde man
se og have Studenter, der hyldede faa
haje og Edle Jdeetz De romantiik gredne
Mufaspnnek drog Staren-is fra Sted til
Sied, fang for de jublende Falte-. Hier
de gamle, smnkke standinaviste Falke
sange pg priste Fremdruddet af den nye
Cid, da Tvedragten mellem Brot-erfol
kene var udslettet. .
Men dengang var den almindelige
Foltedannelfe, stant den for hine Tider
var ged, dug ikke saa ovetakdentlig hsj
fom nu til Dass. Thi hvad Felleise
ler og Madsedannelfe angaar, ladet« det
lille Danmatk i vore Dage alle Jordens
Lande langt bag sig ...... «
Saaledeö heuleder det tyste Blad Op
snaikfomheden paa, at hoad der tAarette
1840——60 satte Studentetne i Desc
gelfe, det er nu ved at btede sig til de
bredeke Lag. J denne Foebindelfe kan
nannte, at der parhimmelbierget den
sde Juli vil dliae aihaldt et start nor
dift Mode med Taleke fta Nakge, Sper
kig as Danmark.
