A Jst
For Ungdommen.
FW - .- ;
· os· !
»Gud ladet sig illc fpotte.«
(Ga:. 6, 7·)
En Gang —- iqaledeg fortæller en
gammel tyst Præst i fine »Erindringer
fra SjceleplejeM HAN) —var ieg
indbadt til Vryllup bog en Gæftgiver.
llagtet Brylluvsgwsterne var samlede i
et Beet-elfe, der laa fjernt fra de egents
lige Gastestuen tom dog af og til nogle
ai Gatterne ira Skcenteftueu over til os
for at hille pas Vrudeparret og klinte
met« bet, in nogle at dem tog end-ig
midlertidigt Plodö iblandt Bryllapegm i
sterne. Denne Paatrkrngenheb ærgrede i
aubenbart Betten og endna more hans
Bsrn,af hviltefleie vsr alvokligttroendel
Mennester. Da Bryllupsmaaltidet
natmede sig sin S(utmng, kom der
endelig en Mund ink, ved Synet af,
hvilten Betten blev helt urolig, en
Mand, sont elter sigende havde dtuttet
næften al sin Formue op. Sau spart
han var inden for Dsrem begyndte
Gastgiveren at vinle vg gøre Tegn til
hom, idet han gjorde Sideblil hea imod
mig. som om han vilde fige: ·Pm
sten er her eadnu, pas derivr godt paa
dig sele«
Stamgæften brsd sig bog tun lin om
denne Avvarsel Don havde sitlert itte
i Aar og Dag været samtnen med nogen
Prcrft og tolte sig verlor titskyi· ettu at
,,tage et Tag-strich mtg og vife Sel
skabet, hvilken Ringe-sagt han nærkde
iaavel for Hirten, som for dens Tie
nere.
Til en Begyudetse ssgte haa at op
live sine Omgivelier ved Hjælp afvaar
lige Vittighedes og auquanly Fias
Ui og til lyikedes det han at vcktle
Latier og fault-des eiterhaanden i nogen
Grad at netstemme Tonm i Selstabet,
der hidtil hart-e vare fuldt nd anstan
diq. Snart troede det uhyggklige
anefke at have vundet Stein-singen
for iig og blev verlor dristigerez han
begnadte ot usade Stitpiller iit Pra
sierne og at lade det regne med Spotte
gloser over de »stinhel1ige.« Omsiser
llinkeve han med en ugiit Herre og
insbe: ,,Gift'x.g, iaa gor du vel —
giftdig itie, iaa gar du bebte, figer
den hellige Paulus; verlor vil vi to
blive i den ugtfie Staat-. Von Balg
sprog er: »iri Diil vg iriitcerlig
hed!«
Betten var ojensontig ydekft ilde til
Mode, men havde olltgeve' Ike Mod
ttl at vsse en mongeaortg Kunde Deren.
Jeg gjorde dekfor et Fort-g zwx at
genopkette Setssabets gode Holdning
ved henpeg pas Livets Alvor og oatgte
dettil den mildefte Form — en Ame-dg
- tote. »Det er filde Aften,« sagde jeg;
s ,Ttnien et kommen, da andepatket stal
toge Affted fra det icedrene Dud, og det
vorige Setftob bryde op og goa hvek til
sit. Men dette minder oö oni den fidste
. Afsted Naar vi hat udtolt det Ønste,
s at Beine-ne fea dette Hus fnokt igen
maatte fes medGlcede,og tillige,at ogsaa
"; vi and-e Gast-s vkd given Lejsighed
maatte komme iammen tgen, saa er alt
dette tun et ivogt Afbillede af Opbrud
det sen denne Timeltghed og Genfynet t
vigheden Gid derior Iokældre og
faovel sont alle Gaster i dette
« stehue maotte indeette detes Vandet
-. «ledes, at de ved Guds Naade en
ng tunne sejke et glcedetigt Gensyn i
- evige Hjem!«
INeppe var Ordene udtalt, set den
» orligfte Stemntng bemesttgede sig
ndene, ag alle vendte sig bokt fka den
ndige Spottet. Men netop dette
»kte den onde Rund i hom ttl Roseki.
-ulde»Sokttjolen«forlode5alen ukmns
« ? Skulde Livete Alvor tole det sidste
td here ·
J Pludietig sprang Stamgæsten ap,
b med trontpagtig Hefttghed sit Glos,
« tede det i Vejket og raubte: »Holt-t,
«- . Pastort Det oære en Lægmand
odt ot tole endnu et Ord til dette
elfqu —- ogfaa en Afstedohtlsent Sau «
- nge der endnu gtoes san god Bin her
de, betatte vi es for hinnen og
de os til Jordan Stalde Vinen ens
- ng flippe op, san ten heller Medeas-!
ful hiclpe os det alles-mindste» ViJ
bsode nd himmel os Deloedr. Miue
ereert Lod oo tttnte oq tsmme vore
Etat-—- pao Genfyn ihelvedei
En Nædfel ovetfaldt Geists-heb Jn
en Ittntede med Spotteken, der hur
"- foelod styndsomft based
Z En Uges Tid eiter met-te jeg Gast
. gioeren poo Geden. J de beflisfte
Udttyk giorde han Undstyldmng for den
Jorsiykrelfe af Bryllupsfesten i han«
Hug, som Stamgæfteng fotargelige Op
trceden bavde votdt· Hertil bemerke-de
jeg,at aller-nett maatte man dog beklagt
det statkels Mennesce fetv.
»Ja vigfelig, det er nceften alt for!
sttælkeligt!« svakede Verren. !
»Du glkedek mig, at De tcenkek saa
alvotligt am diöie Spottes-ten ,Men
tal nu alvotligt med Deus gamle Ben
derom, for at hatt lan komme til Be
findelse.«
»He-allede» Tal med ham dewm
nu? De ved altfaa ikke —- —?«
»Hvod ved jeg ist«-'s«
»Strats efter Deus Bortgang styrs
Htede han Id af Hufet — ak, hvem ded,
Hhvor han hat tumlet am i Labet ais-tat
!ten! Om Morgenen tidltg blev han
Wunden liggende paa Gaden foran stn
Bolig. Man sleelzte ham op i Halm
men han var som dad. Da han eudelig
om til Ltve igen,brsddranleevaudvidet
frem. Han streg uafladeligt: »Jeg
brander, jcg beendet-! Hvor hed dog
denne Flamme ek! Hvem skulde dog
have tcenlt, at der er faa forfætdelig
hedt t Hewedri Lad dag Ovnen gaa
ad! Her erhebt nol enddal Hvsrfot
bltver J dog ved at komme flete Kul
paa? Uh ha, bvor det branderi Band!
Band! Jeg can ikle udhalde denne
the!« —- ,,Paa denne Maadc,« ded
blev Gastqtvekech ,,har den ftallete
Djævel tjlbkagt otte Dage og Nattet t
ftt Has. Tit stdst lunde de ilke ster
ham lustigen-, men hat nu bragt ham til
Anstalten i Siegbutg «
Med Fokfærdelje hatte jeg den stral
teltge Eftmetnmg.
Lang Tid ek forløben siden da, ag
jeg hat ofcete forbpkt mig om det Myl
teltge Mennestes Tilftand. Men bestan
dig bar jeg faaet den iamme Bester-: at
hatt cr udelvredetig og uasiadeltg vkider
og vaandck skg samt den itygteligste
smal, fordj lian tror jig allekede nn I
Helvede, omspændt as Jld, fom aldrtg
stunk-s
,,Det et focfcerdeltgt at falde i den
levende Guds Hand-er (Hebr. tu, :zl,).
»3ndnl ikg nimmer-(
!:«iit.1·.i« 1:z,.
For site kller sen-. Aar siden kunde
man i engelfke Blode lcese folgende Hi
situier, der stulde galde som et Eise-n
pel paci enge-ist lldholdenhed og Kolds
blvdighedt v
En form-m Herre, Sir Williom
Gkaggs, ejede et pkcegtigt Lystfartsj,
sdm laa paa Rhean ved Brighton.
En Dog, da det var dejligt Solstinö
vejr, jin Indbsd til en Lysttur poa
Hat-eh lejede han en Vom, lod sig
køke til Brightds Havn og sagde, idet
han ftcg nd, til Kutten, at han stulde
vente paa hom, indtil han korn igen.
Men Sejladsen var iaa ftnuk, Opholdet
paa det nye Ssib san behageligt, at vor
England-eh der hvekken behpvede at
spare paa Tid eller Benge, pludselig
tog den Besteminelse ai ioreiage en
Reer onskring Jorden. Men Kasten
ventede ved Kystem Heu ventede en
Dag, han ventede en Uge, han ventede
sie Uger, Hvad hans Heft og han selv
Ihavde dehnt-, lob hnn sig bringe im
jByem og da Bejket lidt eiter lidt blev
eitekaarsagtigt ined Regn og Storim
eehvekvede han sig Øvrighedens Tillu
,delse til at opslaa ei Telt ved Hain-red
fdem under hoie skcetmende Tag han nu
ventede videm indtil endelig eitek onl
irent et Aar- Forløb ei Anwaer iocn
viste sig at være Sie Willcam6, lob ind
i Davnem Den fnrfte Person, som
Sie Wille-me mødte, efter at vceke kom
men i Land, var band Kast, som dvg
ikke vifte mindste Spor af Odem-stetig
men gansce coligt csite Herren til hand.
HoteL Og lige san roligt sputgte nn
Herren om, hvad han var ham siyldig,«
hvotpaa Kasten overratte hanc den ven
hyggeligt satte Regning, der lød pas en!
Sum af omtkent 1100 Kr. Sie WillianH
nslede intet Ojeblik, inen tvg sin Lom
niebog stun, udfækdigede en Anvisninq
paa det Betst-, iom iorlangtes, og gav
Kasten den. Men denne var endnu itte
Itillet tilfred5. »Ja, Tod« ivakede
han," ,men san er der je endnu Taten
i Dag!« Ja vel —- Sir Williatn maaiee
endnn betale to Krone-r for den nyd
qjvm Tur, ioin felvislgelig ifte endnu
var bleven fer pan Regningen.
Saaleded lyder Distorien. Dei state
Londonnekbtad »Standqed« menet at
tunne genannte for dens Tevvierdighed,
men detfor er det jp ikke forbudt at
tvivle im dens Ægtded. Men hvad
enten nu Historie-I er fand ellek opdiqtet
— den er i al Feld en Lignelsr.
Betten —- ja, det er herren; Kasten
—- det er os. Venteaaret er Tit-en fra
Jeiu Hin-welken M bang Genkomst. ;
Den bottdtsgnes Drdre paar at læfe i
Luc. W, 13: »Hm-stand indiil jeg kom
mek!« og i Mitk. Is« 15: «Prwdjler
Evangelium for at Stabningen!« Om
Lonnen toles ver i Matth. 19, W:
»in-er den, iqu hat forladt Hus eller
Bksdre ellek Gifte vcller Fader elka1
Moder kllek Hufen eller Born ellåir
Agre for mit Alaan Skyld, stal faa
hundredefold igen og qrve det evige
Liv.« Mcn hvot er vel na »den tro
og snilde Tjener, heissen-band Herre,
naar han kommt-, findet at gøre faule
deS«-« At, hvor cet kommer ikke den
Taufe op i os, at vi knapste havde hart
feil, eller at Betten hat glemt os, eller
at bet egentlig er en Starn og ikte nogkt
tigtigt Kaid, at ttaq inaledez og venle i
det uendeligc. De sotbiganende spotte
jo og«le ad os. J den-S Øjne er Ar
bejdet for Herrens Sag i den indre og
ydte Mission et taabeligt on hoabløst
Vætkp bvad ni: da? Stalle vi fort
scette ellcr stulle m lobe fra det? Med
kngelst eller danst cllek noget andel
Folcesckids Udholdenhed er Sagen itke
gier Hvod der er føct uf Kob, er
Kød —- kun inso, som er fpdt af Aanden,
kan vente foalcdes og virte sanledeg, sont
det er her anwendng
·"Gc3k"gf gjifkiiuclkj «
den kkistrligr Filum-or
611 chnedsteguing of Hsra l d J e u se n.
En Dag i Begyndelsen of Aaret
1820 blev der til Wolfenbiittel Politi
ftation indlcveret en 1(·--aarig ung
Mand. Han var bleven nappot, fordi
hon citer at have levet hsjt paa et Ho
tel i Byen havde iundet for godt at gøke
fig usynlig uden at betale Regningen
— en af den Slags Begivenheder, der
vel neppe er blevne forholdsvis Halb
nere nu til Daqs end i 1820.
! Summe unge Mond, Gent-g Müller,
ider nu i Fængelet opførte sig trodsigt,
Hangetlsft og gjorde sig al Umage for
Jovekfor sin Sidctomcnerat, en ganste
Jalmindelig Jndbtudetyv, at stille sin
Gctning iOeltebelysning, blev seneke
en as bette, ja! moafte alle Aal-hundre
ders betydeligste t(iiteligc.ttatattercr, og
Tusinder as ivtspmte Batneliv er med
Guds Hjcelp ved ham bleven bragte paa
ket Køl — til Glatze for Samfund og
Kiste, til deies egne Sjæleez Irrlic
Georg Müller —- der nu
almindeligvis tendeg under Navnet
George Müller, fordi hans Livsgerning
fnldt i Enalanb — blev fodt Ade Sept.
1805 i Kroppenstadt ved Halberstnbt.
Faderem der var Nodcmester, var i
enhver penseende en redelig Mand.
nun hnn hat-de altfor tidlig ladet Son
nen iaa Penge mcllem Hander — snart
fotslog Lommepenge itte, og Sonnen
stammede sig end itte for at tilvende sig
Midlet for et flot Dkengeliv fka den
Kasse, Fadeken forvaltede·
Oele hans senere Drengeliv var et
Vcev og Løgn og Baaen-undet-Øjne.
Heu læste sltbrige Romanek og git
paa Knejper allekede under Konfirmas
tionösorbekedelsem bedtog endog sin
Præft for en Del af Konfitmationsofs
ret. 16 Aar gammcl haonede han —
som ovenior sagt — i FængseL Men
intet syntes at stulle tunne fremtalde
Anger has hom
Da Faden-n imidleklid etter Ssns
nens sidfte Geniftteg vilde sende hatn
til Opdragelicsanftolten i Halle, sit
Georg, der anbenbjrt hat tendt tin
Magt over et ivagt skadeehjekte, bog be
væget dette — og hnn blev Gymnafiaft
ierdhausen. Vel studerede han yet
tetftittigt, men gjokde sig bog ntter
styldig i.et grimt Bedtageri. Sont
Student i Halle s- han ftulde viere
Prcestl —- begynttte han atter paa sit
letsindige Levned. Nieften alle et haar
ligt Studenterlivs Ptettek tlcebe ved
han« Opholv her.
Don viste sig i Besibdelfe af fjældne
Etwa-findende fnart et, fnart et
anvet Fug i broget Forvirring. Men
med Teologien gut det tun iaa iom sau.
san hat-de endnu itte naaet at iaa an
stssset tig en Bibel.
Jmidlettid vandt han sig en Ven,
Beta ved Raun, —- sokelsbig tigtiqnot
itte til Benuens Garn. Beta blev.
ftsnt at et keligiøft Gemm, tøktud i
Letflndighed, k- og Geokg Müller, der
leerte hatn den Kunst at staffe fis Benge,
tillod stg endog paa en Reise, de, efter
at have «realifetet« alle deres Ejendele
hos en Paatelaaner, foretoq til Schweiz,
at bestjæle Rennen.
J siu Bog «Nakt·s.tive of the
bot-ek- Doalings" stciver Geokq Mül
Ier tell-: »Mit! Tid tilbtagte jeq til
dels med Studium, men for Stsrstedes
len medat at tpille Klaver og Guitar,
leefe Romaner, bei-ge Knejper, satte
Forsætter ont Forbedtinger og bryde
dem næsten lige saa hurtig, sotn de tat-»
tedes.«
Men det paa den Tid rationalistiske
jdalle havde lra Pietismens Dage be
lvaket et iristt Hierteblad. Det var de
Ftroende Lægfolls Kredtr.
Eiter Schtveiterturen kam Beta i
Fotbindelse med en saadan lille Kredgz
et Pak andre Studenter hørie ogsaa til.
De samledes has en jcevn, traende hal
lensiskHaandværker ved Navn Wag
n ek; der plejede man ved de smaa
Sammenkamfter at læte iBibelen og de
gode ganile Postiller sra Pietisnienö
Tib.
Paa en Spadfeketur tøbede Beta
denne sin Hemmeltghed for Vennen, og
Georg Müller pnslede fttald —- men
just ille til Betas Gliede —- at over
være et iaadant Mode. Madftkaebende
ga- Veto sit Samtykke, mett glad blev
den gode Wagner, da de to Venner en
Aftenstund lom i Fcellig til Møded
Denne Asten kotn til at betegne Ben
depunltctiMiilleks Liv. For fsrste
Gang sna dan her Menneflec kncele i
Von for Gudg Anfigt ag hørte en icevn
ag enfoldig Udlceggelse af Frelsens
Ord. Hatt blev an stadig Gast hoc
Wagner, og en tuldftændig Stksntkcem
tring soregtk i hans Liv. Trods sine
tidligerc Rammeraters Spot og trods
de gamle Lyfters Modftand holdt han
od, til Naadens Gud fuldstændig havde
faaet Mogt over hom.
J Stedet fae med de fransle Roma
ner, der nu blev lastede paa Baalet,
beskæitigede han sig med den hellige
Strift .
As stor Betydning for hans senere
Livsudvilling blev det ogsaa, at han«
led vg led af Nationalisternei Halle,
state til den belendte T h o l u ck. Den
ne mdpodede liam de Missiongtanker,
derisaa httj Grad blev de diivende
Kræfter i hang Liv. Lige fra sin Om
vendelse i 1826 blev han en Art Mis
sionær; tian kom i Forbindelse med A
H. Franck« Stiltelser i Halle og sam
lede et lille Antal traende Studenter
der ont Muds Ord. Wetng Dazu-I
dee, der hat-de dekes U ng fra de
akademiste Konventikler, atte atter
Fragt for den alademisce Baden.
To for hanö senere kristelige Lins
syn afgskende Opleveller hidksre fra den
Tit-.
Tal-an sont srivtllig Hjælper for en
gammel Præst stulde holde-sinførfte
Prædtten, havde han nieget oinhygge
ligt iorrnet, nedstrevet og udenadlart
den. Men Frelsens Budstab syntes
ham at forivinde og iordunlles af cFor
men. Resolut lastede han Papiret hen
og besluttede at udlægge Guds Ord,
»lon1 Gudd Aand inaatte vejlede bain
dertil« —- og iaaledes holdt han siden
alle sine Tufinder af Prædilener.
« Jtle mindre afgørende dlev den anden
Oplevelfe:
Da Faderen i Harme over, at San
nen ytrede Missionærtanler, nægtede
ham al Understattelse, maatte Müller
nu sorge for sig selv. lsn Dag, han
var i følelig Pengetrang, strev han til
en betendt, troende Nvinde i Frankfurt
og bad hende am et lille Laan. Han
sit mærlelig nok aldrig Svar paa dexte
Brei-, tnen Hjælpen lom betids fra del
anden Side —- dog anonyrnt. Frei ta
»af her Müller aldrig nogensinde bedt
lnoget Menneste oni Hjeelp til det Jn
Hdres og YdresMigsionsarbejde, han fit
Naaoe til at lede. Med alle fine Sor
ge(, de smaa, de meft dagligdagd lvrn
de størfte, gil han direkte til Faderen i
Himlen —- og dog har han uden nagen
fomhelft Opraad san-let ca. 28 Mtllio·
ner Kronen Han slog stn Lid enetilj
Gnds Forjcettelser, troede blidt paa?
Guds Sanddruhed og oplevede derforl
ogsaa, at der er ille forgaaet en Tsddel
afdetOrd: Alle Ting er rau
lige i»or den, sont trot. Jtte
mindstekfarede han dette paa det rent
legenilige Omraadez han troede paa en
Mande, de fleste vilde ftemplc sont
Svtrrrneri, at Kristns »bar vore Sys
domme«. Men den spadlemmede Yas
ling, der paa Grund af svagt Helbred
blev kagieret ved Scssionety sit Kraft
til ssrst at da omtrent 93 Aar sammel. »
Just sont Müller var i Færd rned atj
lasslutte sit Studium, havde Tholuck
faaet Anmodnlng fra England sm laa
vidt mutig at stasse en brugelig Jødes
missioncer. Tholuck, der kendte Mill
lers Plisiionsiver oa — lwad der havde
nieset at sige — hans naeften fænomei
nale Begavelfe for Spros, bad hain
overveie, ont det ltutde viere et Wald
til han« Eiter megen Bøn bestuttede
Müller sig til at modtage Posten, og
U. Marts 1829 ankam han 23 Aar
gammel kam han til London for at
træde i Tjenefte has det angltkansse
»LondonersSt-lstabet, for Evangeltetss
Uddredelse blandt Rheine-« det samanl
Selstab, der siden 1834 hart
vittet blandt Jsderne i Palcestina
Georg Müller biev George Müller,
den Mand, sont hele England siden med
Stolthed hat nævnet svm en af Lande-w
Hbedste Sonnen
Mangen vil vel vcere tilbajelig til at
kalde Müller en Svaekmer, men det
maa ikke glemmes, at de for bans
»Sværmeri« grundlæggende Erfarjnger
havde han gjart paa tyst Grund. De
iremkotn ikte —- som man maaske vtlde
acere tilbøjelig til at antage ——· som
Folge af »engelsk« Paavitkning.
Han var tilmed Londoner-Jødemis
fionsselstabet for sværmerisb Da han
nemlig delsfattede den Bcslutning at
dtage fra By til By i England og saa
ledusz atbejde blandt Indetnh uden dog
at ville glemme de Kristne, vg tilligei
bogstavelig Opfattelse af Luk. Io, 4
tvetken nnstede Pung eller Penge fra
Selstabet, satte dette ham i Rette, og
Müller, der ikke vilde handle mod sin
Samvittighed, stilte sig ud derfta.
Paa sine ket ejendommelige Betins
set blev han da Frtprwft i Byen Tagn
mouth i Satt-England
Under hans Præftegerning her face
falder to VeOnheDQ iom klart be
lyse Mandens Ejendommelighed. Han
lod sig nemltg g e n d ø be i fast Oper
bevisning am, at Dauben tun bør nd
føres paa den troende. Men han hat
aldrig sagt at propagere for Baptistne,
stsnt vel faa Mennester hat nydt starre
Ttllid has Tusinder af Bis og Voksne
end netop han« Han tunde vaere ble
ven en Baptisthvewer af Rang, am han
selv havde villet.
Den anden Begivenhed var hans
Ægtestab nied M a r y G r o v e S·
Paa Luk. 12,:33 blev de enige oin at
»scelge alt«, hvad dun bragtei Med
gist, og slænte det dort i Almissen
De levede as srivillige Gaver i den
Overbevisning, at »det sor dem var
: Guds Billie itke at bede nogei Menneste
Tom noget, nien i suideste og strængesie
! Forstand alene at bygge paa den levende
Gud«. De form-d det aldrig. Miit
lek siger selv seneie, at »saaledes blev
det ham tet klan, at Gud er en Gud,
der hsrer Banner og i Aærlighed iager
sig ogsaa as sine Born-Z allekubetydeligste
Ting«.
Den, der tan være tilbøjelig til at se
ned paa denne Art Sorte-need maa
imidlertid studse over de ligesrem vib
underlige, nøjagtig til Trangen spa
tende Bandeselsey som Müllers per
sonlige og ossentlige Liv kan opvise.
linderet var ncesten en daglig Gcest i
hans Virtsoinhed ude og hjemme.
Tænke sig, at et Barmhjertighensars
lbeide har seelst Tustnder as sorceldre
Hløse Born sra timetig vg aandelig Elen
idighed, —- at en hundred- og senere hen
’tusindinundet Familie daglig blev meet
stet, uden at det nogensinde kom andre
send Gud sor Ore, naar Rassen vg
ISpisekamnieret varionit, og uden at der
nogensinde er gjvtt en Øres Gæld.
Er det da ntcerieligt, at Geotg Mül
lers Person og Arbejde sor maiigfoldige
Mennester er bleven et næsten u d v o r
te g Bevis sor Guds Tilvarelse,
at selv Fritcenkere hak ydniyget sig
sor disse Kendsgerningernes overbevi·
sende Tale.
Den hele Kunst besiod sor Müller i,
at han levede og aandede i Guds Ord,
og han tog aliid enhver Forjcettelse
ganske bogstaoelig· Dei gælder otn at
tro Gud saaledeg, at man stadig tun
har det daglige Pred. Man slal al
dkig lægge Penge op, aldrig have Re
servefonds; man udgiver stadig alt,
hvad man saar, saa saar man des siørre
Behov iil Arbejdet og dersar ogsaa al
tid des starre Gaver fra Herren.
Han kendte tun eet Middel til Frem
gang i det indre som idet»ydre Liv, det
var Troens Bon. Bannen var ikke
blot Aandedrættet i hans nye Menneste,
inen ogsaa Livsnerven, den sine, men
ubristelige Traad, der holdt hele hanö
Viktsomhed appe. »Vi kunne ved Tro
og Bøn sse uden Maul as den undimmz
meiige Fylde, som eri Gud.« Selv de
nbetydeligste Ting beagte denne as Na
!turen nagterne Mond frem for Naadens
Traue. »
Havde han misiet en Regie, bad han
om at finde den; behsver det da at
siges, at Müller hver Dag maaite beuge
hele Timer til Ban. Han koin Apost
lend Ord bogstaveiig nar: Beder al
tidl
Dvad der imidlertid viser, at Müller
alligevel ingen Sommer var, er deni
vg ior sia martelige Omstændighed, at
han aldrig vilde gare sine egne Grund
Un
faetninger til abetingede, alniengyldige
Lade.
Denne i Erfaringernes strenge, inen
gode Stole saa ael aalærte Mand, der
Hom Yngling saa aer havde traadt en
dog det syvrnde Buds ydre Bogstav un
der Fad, sik nu bettaet en ijctiden rig
og stagtbringende Gerning i BristaL
(Siankg).
-0—-.———
Tct isralitifle Riges
Genoprettelfr.
Om din Alvar ag Energi, Sianifteri
ne udfaldet for at laste Jstaeliternesaas
vel i aandelig sam i materiel Henieende
ag farberede Oprettelsen af et frit ag
selvftcendigt israelitisk Rige i Paleestis
na, leveres der af og til mange Vidnetb
byrd fra farstcllige Sidet.
For Tiden er der saaledes i Paler
ftina samlet en Kangreö af jadiste Lee
rete, der hat paataget sig ved Hjælp af
atdentlige Skaler at sage at faccedle den
apvotsende jadifce Slægt ag uddanne
den til traftige ag dygtige Mennefker,
til »hvem man en Gang trygtkan avers -
levere det hellige Banner, fam nu staat
i Begreb med at falde ad af fange Hien
der.«
Et isdisk Tidssttift, der agfaa hat
fundet Bei til Sianisterne i Standis
navien, sktiver am denne Kangres bl.
a.: ,,Med starste Opmaertsamhed fal
get hele vatt Falk det Arbejde, sam ad
farteö af Laterne i Palæftinm Den
daarlige Opdragelse ag de daarlige
Skalet i Natiden har asstedlamniet vor
nuverende Svaghed ag Splittelsez men
Ftekntidenö Skaler stal hjælpe as til at
genapbygge, hvad der er bleaet adelagt.
Vigtige ag dytebare er Skalerne fat
as, hear de end findes, men intet Steds
hat note Stoler saa stat Betvdning for
as sam i Palæftina.
Leerernes Arbejde bliver imidlertid
vansketigt at udsarr. 80,000 har ai
na iPalæstina, men hvar farslellige er »
itte disse fra de 43»000, sam hat bagget »
vatt andet Tempel! De bvggede Temp
let, saasam de var kamne til Palæstina
for at leve, kærnpe ag dygge. Men
vare Dages Jeder kammer did for at
da, ag verlor gar de det niørke Ind
trytaf Odelceggelfe ligefcm den far
ladte By, de tamme Marter ag de
adelagte Grave. Nattdens paliritinske
Jader saget itte Arbejde — det har de
ior lcenge siden acennet sig fra — detes
Hiender et udftratte efter Minister-, a
Billedet af et saadant Lio vikker sain en
Pest i hele Landen Fra diöse Jeder
aentet vi itke mete naget Liv; de er far
raadnede, sattarrede Greue, sam med
hele deres Tyngde tryttet Træet, net-,
men ilte giaer Naman De kan dag
befragte Jarden, saa at der kan vakse
nyt Lia frem as den. Laterne stal
pleje am den unge Slaegt, saa at den
devareg fra den celore Sleegts Laster,
indplante Had has dein til Tiggete ag
Kæriighed til fysist Akbejde; kart sagt,
de stal apdtage Mand.
Palaeftina er det eneste Land, hvar
vi lan indrette Skvler eiter eget Ønfte,
efter vart eget nationale Ideal. Der
tan vi iriqøre as far alle frenimede
Jndflydelier, stytle den jardiske Aand,
Ksærligheden til ag Hengivelfen far
vort Land pg Frcmtid. Bart Natio
nalsptag er Hebraist, der er det stærkeste
Baand til at farene as alle og genknytte
den iptnngne Traad i var Historie.
Men Genapliaelsen af det hebtaifke
Sprag knn alene sie i Pola-stinkt, san
sam Hebraist et det eneste Sprag i heil
ket Jeder sra hele Verden kan famtalen
J Palæstinalærernes Heender ligger
Fremtidens Sied!«
W
Hvorfor man blivcr fyg.
Fordi man spiser for meget og for
hunng fluger Moden, der er daarlig
tygget, dritter for mege til Maaltidet,
sidder sent oppe om Astenen og iover
længe om Morgenen, brnger Klædey
der sidder alc for stcevekt og hindrer
Blodomløbet. Endvideke fordi man
bruger for tyxcde Sko, forsømmer at
lage Legemsøvelse tilstraekkeligt til at
holde Fødder og Hænder varmez fordi
man ikke vafter hele Kroppeu ofte not
til at holde Hubens Porer aabne, fode
man llceder sig for varmt paa inden for
og bruger for tynde Klæder ved jene
Aftenselstaber; fordi man sulter Maven
for attilfkedsstille en forfængellg vg
naragtig Trangtil sine Kleberz fordi
man stadig er bekymket og ophidfet,
plager sit Sind med indbilbte Vesper
lighedet, stuger Arkana eller Kvakfals
vermidler, naar man indblildek sitz, at
man sejler nagen »Snndhedsblad.«
MPrIvenumre of »Danstmn«
sende- früh