Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, June 13, 1900, Page 6, Image 6

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    kperpetua
Es Mattykhistokie im Nisus-.
as
S. BartngsGould.
Kuldety der var ltcengt den fotvaagede Pige til Mart
vg Ben, blev dreven von Flugt. Dun havde ilke villet
spise noget, fsr hun tog af Steh; men da Barerne nu holdt
stille ved et lille Værtshus for at hvile og forfrisie fig, tog
htm mod nogle Kuger og tryhret Vin, som den fmilende
Beettinde med de venllge Øjne og det aabne, frier Ansigt
bsd berede, og det gav hinde sttaks nyt Mod og frlsteKmfs
ter. Stulde hun itle fnatt gense hendes leere Modets
Bat hun ilte sluppen beldig fra en overbckngende Livsfate?
Bat hun itte nu paa Vei til et Zted, hvor hun vilde vate
fri for al Forfplgelfe?
hun fortsatte Reisen med taugt mindre Ængstelsr.
Landstabet blev stpnnerez Smaabjergene var ftovtlcedte,
og Blomfterne tittede frem overali.
Nu blev Barestolm baaren vaa en Tettasfr. Cn
Slave kom hen til dem og trat Omhcenget til Side. Pet
petua saa en smut, hvid Villa med Ssjlee fomn Dtrem
Pan Termser plafkede det llare Band fra en Fontane ned
i et Besin.
»Ædle Jomfru«, fagde Elemen, »dem et Ab Fing-.
- Mike Heere hilfer edekpenlig og bedek ever om at triebe
indenfor.« ,
«- »Din Dem — hvem et det?«
.Æmilius Lentulus Varro. «
Fjortende Kapitel.
Tildetaedekfte Tob·
Baudillas fandt, at der allerede var mange i Ferng
flet. De var floklste did af Manaden eller Soldaterne, en
ten fordi de havde nagtet at stille et Afgudsdillede frekn
ellet afflaaet at dire. Til itte ringe Ovetrastelse faa han
ogsaa Uldtsbtnanden Julius Largngs Litontarus dlandt
Fangerne. Haben bavde okminget bang has, og da han
ilte havde opsnldt den-Z Fotlangenden havde den itæbt hatn
den til den ene of de iike Lvtighedspekioner, der haode
ladet hakn laste i Fængseh hvot ban flulde sidde,indtilAit
llagen mod hatn tunde blive nsjere anders-an
De to af de site Dvrighedspeksonee, lwts Tut det for
Tiden var at optrcede sont Dommete, var Petronius Aka
cinus og Vibius FuscianuD og de delte igen Fortetningen
imellem sig saaledes. at« hvet as dem funktionerede en Maa
ned ad Gangen. Atacinus var en human Mand, knen
tillige en temmelig let Natur; han var bestagtet nied
mange af de bedste Familiee i Prodinsem og de Ivtige
var han tnyttet til ved Venslabets og Belendtflabetz
Baand.
Bang Stilling vari et faadant Tilfalde som dette
ingenlunde let ellet behageligt.
J Rom og i enlwek anden storte og vigtigete By ind
tog Flaum-n eller den Ivetste Pkaft en meget vigtig og
indflydelfestig Stilling. Ved l'egene og Teatrene var danS
Plads ved Siden af den hojefte OdrighedspetsonTOZ alle
andre Embedsmasnd i Byen stod under ham i Rang. Ne
maufus hat-de ogsaa en faadan Flamm, og han vak ille
alem det officielle Religionåovetlmved vaa Stedet, inen
betlcedte tillige Stillingm fom Flamm- Asigcistulis, d. v.
s. Yppetstevmst for Kejserdnrtelsem der efterhaanden i det
fydlige Gallien dar bleven den vigiigsie Gudsdyttelse, og
ban blev deroed tillige Formand for det saataldte Augu
stalsamfund, der isar bestod af ftigivne. Nematus-U
Stadgtundeten5, Prcestet date ogsaa hsjt agtede og ansete,
sg naar disse fotbandt sig med Flaum-n, vilde det blioe
nieset vansteliat for Petronius Atacinus, book godmodig
og utilbajelig til Blodudaydelse han end vat, at komme
Aoder denne Sag uden at fsje det hedenste Parti, der blev
holdt samtnen og ophidsedes af Prastesiabet.
Paa den anden Side var stacinus af den Mening, at
det langt fra vilde væte tlogt og raadeligt for ham at gaa
frem med alt for stoe Strenahed og at straffe for mange
Personen Kristendommen lzavde altfor mange Tilhcengete
der paa Egnen, og nogle af dem tilhskte de ældfte og eige
ste Familien Tet dar et almindeligt Tnsle blandt de
bedtestillede, at det itte stulde komme til uogen systematist
Foefslgelsr. En strengt gennemfort Los-gen oz Frem
dtaaen af de Kristne vilde splitte Familien opvcette oilde
Lidenstader og — fremfor alt —- forstnrre Farretninggs
.liv-t. «
Utacinus havde allerede befluttet, hvorledes ban vilde op
tmde. Don havde bennttet fig af enhver Lempelfe, det
tnnde iværtfatteg. can havde medVillie undladt at paa
lcgae Vagten ved Bypottene at fotlange Passeefeddel af
dein, Iom dilde igennem. Jo stete, der tunde faa Lejltgs
hed til at flogte bort og stjule fig, desto bedte, mente han.
Alligevel stod det hatn Hart-, at dct itte git an at lade
Sudestatuens Lemleeftelie gaa upaatalt ben, og han var
ügeledes bestemt paa at stille Presesiabet tilfreds ved at
Maine Peepetua til dem. Dvis han blev njdt til at lade
nsgle undgælde med sit-et, da oilde han spkge for at tage
Bisse blandt de fattise og vennelssr.
Der var endnu en Ttng at tagt Denspn til, og som
Weg til at Kern-te ham til Ptldhed og Ooetbeekenhed. 4
cejier var paa den Tid Nsureltuz Antonius-, i Alminde
W lendt under Nat-net Catacalla. Don var l sin
W blasen apammet og plejet at en leihen let-inde,
at m out-g t Ilmtndellgbed, at den meet-e venlige
Mist for de Kristnr. J alt Fald vtste han innen Binde
W elet Ufotdeaaeligbed snod dem. Selo var han
W« en blast-ists Inton, der var ttge saa lunefuld
ft- M. J et Wald as Minndelfe hat-de han mordet
:J Ists W Gelt- OI bsns Samtstuhl-ed der nu
Dich-m sa- Ul at lage Lindetnq og Lettelse ved at
MI- exmwzse www-e Dei m ite
Wams-W m- i· tecta-u w m vie
KÄMUUIIMW smaswaemels
: ijj m, s- m- Wut-i
Atacinus lendte godt Kejseieng Stemning over for di
Ktistrie og vor saa meget nieke bange for at opbkinge hanc
ved en Kristenfotsplgelfe, sont Kejieken netop das den Tid
ogtede at gsre en Reise til Gallien og mooste endogsoo vilde
passen iqennetn Neuem-fus
Naor de Kristne under siige gnnftige Fothold dog vake J
udsatte for Fore, oilde man let lunde forstaa, at den-IT
Stilling mootte vake i hsj Grad truet, noat Forholdene J
var mindre gunftigr. Tit alle Tidek stod de Fake for at «
falde lom Ofre for Folteovlsb og Tumult, det undettiden
fotaarlagedes of Ponil fremlaldt ved Jordfkælv eller ved
Dame over en tilfaldig Jldlps, loni oltid bleo tilstkeven
de Kristkm ellet ovet en lmitiom Siudornz Uddtud. Ved
saadanne Lejliqhedet stieg Psbelen altid on otn. ot Gn
detne var bledne fomatmede oder den no Ttoö Uddtedelse,
og at de Kkiftne flulde losteg for Leberm
Da Bandillas san Uldhandleten i Fængslet, git han I
stratg den til dam. Litoinaris fod ined et gieget mitzus
stigt Ansigt paa en Ztenbænl med Rvggen op imod Fang
flets Mur.
,,Jeg gil itle til Agapen,« fogde dan, .jeg var bange
for at gtte det: neen jeg lunde lige san godt date kommen.
Psvelen stod og brslede under mine Vinduet foin Baians
BIfleL
»Men J udftillede dog intet Billedet«
»Nei, det tunde jeg ilte gotr. Sau fladte de mig i
Fængfei. Min Kone stottede om og befoiniedeZ jeg ttor
ille, hun vil ovekvinde dette Stjd dnn hat oceket fao
spag lige fiden vor lille llordulas Did. Aa, oi elfkede det
Born faa hojt. Motcianus iagde ogiao, ot vi giorde det
til oor jordiile Aigud, og at det var bedst for os, ot hun
blev taqet fra os. Jeg ved det itle. Aa, hun hsvde fon
danne tærlige, wilde Djnez det one umuliq ondet end at
holde af dendr. dun lunde komme nied soodone pudfige
Bemættningek og se san morlotn nd.«
.Men for J blev fangslet, tanlte J dog med Omhu
pao Petpetno og hendes Moder, Qniota.«
»Im oed flei ille, boad J wenn-«
.J tendte jo et Pen- Barestole den eftek dem.«
»Nei, jeg hat ille tendt nagen Bakestol.«
.Ta lom edetg Slooe Tatfius dog til min Bolig for
at sige, at J bovde hustet poo de to Kvindr oa vilde hjaslpe
dem til at singte, hvotfok J haode flillet to Berestole til
deres Roadighed.«
S de Toksiuö det?«
.Jo, t gjotde han«
»Taksius et en upaolidelig Karl. Hnn holdt san me
get of vor lille Cordula og plejede at bete bende poo sine
Stuldke, og of den Grund holdi vi of dani. Men
alligeoel et han ilte at stole paa.
»Gud iorbode, at der ilnlde være fat en Snore for
Joniftuen og hendes Moder. Tarfius dlev udjoget of
Kitlen for Binnenstan
,,Jeg ved sont tagt itle det mindsie oni diöieBeekestole.
Jeg ejet lun en. Eiter at vor lille Cokdnla oat dsd, thd
jeg mig ille om at holde to. Jeg gaat oltid med en Lol
of bendes dont oed mit Bron. Det er lige lau blsdt iom
Sitte. Vi begrooede hende den lille Stollel nied en Kranz
of Roset om hocken og sit Legeth fil hun med i Kisten,
boode sin Dulle og en lille heft. og en Crosche medKotlets
Tegn havde hun paa Bkysiet.««)
! Uldbnndleten dar alt for optogen as sine egne Antig
x gender on Sorgek til at gaa nætmere ind pna den Zag,
» der var bleven der-et af Diatonen. Baudillns gil detfor
? dnbt betvmret tilbage til en Kng i Fangflen
»O Da Tagen brtd stem, dlev Litoknaruz lpsladL Hans
F Brkder var Hedning rg havde lettelig ndvirlet hans Fri
k givelse bog Dotigbeden Tenne Bruder var Pattlnver i
llldhandelen oq tejfte ornlting 1 Landet for at lebe Uld og
E Etlnd. Von havde været dortrejst Tagen fer, tnen da
l han ded« sin hjemtnmft om Morgenen horte, at hnnz Brodes
EJulinz var bleven fangslet, begav han fig strats op til
! Antlian sned en stor vg fed Flideoft, fotn hon hadde
l taget med ftg fta Leu-sams, og fil ogsan Broderen
i ltsladt.
s Bandillns dlev siddende i Fængflet hele Foemiddngen,
og det var first ocn Eftermiddagem at han bled fIrt ap i
Rettem Men nu var Atecinus daade tmt og irreteret.
; Plan-en havde varet hos ham og helle-get fjg meget oder,
at der ille dar bleden ftatuetet et ClsemveL at de Kristne
f dar bleven ltsladte, vg at Psdelem dek var meqet ophiset
L over den Eftetgivelfe, der var bleven dist, vilde gsre liges
l feetn Optik, hole- tnan like greb til at uddele i det mindfte
Jnogle entelte strenge Strasse. Veed og trat, iulten og
«gnaven fendte Petkoniusz Atacinns da ftrats Bud eftek
Tinte-new
Gndenz hoded var io bleven fundet i bang du5, og
man hadde fet, at bnn ledfagede den befriede Jocnfnt dort
fta Bqsinet. Don maatte derive temmelig sittett vide, hvok
hnn var stjult.
Det er verd at lægge Marle til,at det slet itle havde
vertet paa Tale at straffe Æmilius. Selv Guden, der
t lte gennem Peastjndens Mund, bovde itte en eneste
Hang fotlangt at faa ham geebet, ja havde end ille ncevnt
bang Redn. Ataciuns Lentulus biete til en anset Familie
i den Ivre By og var i den mægtigfte og mest frvqtede qf
alle Livsftillingek — dem dar Sagfster. Seld den helllge
Stadgtundet gdste tilbage for at angribe et Medlem af
denne Stand og en Berge-: fta den svre By.
Da Baudillas lom ftem i steilen, fotlangte Atqcinns
en Fortlaring af den Kendsgerning, at det aibetettede
Doved var blemn tundet i han« Dus, og sputgte ham det
efter em, hvdt Petpetua var bleven stjult.
hdad det fstftePunttqngit, da vllde Baudlllas flet
itte give nagen Oplnsnlng bewen; thi det lunde hnn ji itke
gsre uden at blotte sin Emdedsbtodet, Makel-mus. den
megtede at have begaqet Boldshandlingen fett-, men ltle,
at ban didfte, hvem der das-de begaset den. Vvoe Verde
tua var, vidste dan detimod flet lite, og det tunde han alt
sqa heller ille fege.
Man vilde imkdleetid ikte teo hanc Fotsilklnger og
ttnede ham derfoe med Tot-tur; seen dekdjalp älte. Sag
dmte Itacius ham til at bler kostet i Robuk pg nedfans
let i dett nedetste Vol-, hvdt ban flulde bllve, lndtll hqn
betenkte sig og aigav de liege-rede Dplvsnlnger.
Dersstet senkte sur-lutes sig fmilmde mcd Momen,
es denne soc-rede need et beteilqu Ril.
—--«
VMMUWUUMUIMI :
jm
— Ei rometst Fangsel bestod os satslellige Dele, on
denGtad as Strengded,Sti-asseii stulde indeholdechetegnedks
oed den Del as det sanlaldte Gurt-en i lspillen Forbtddeten
blev indsat. Den kom.rsle Lov lendte ille noget til at
beuge sele Fængslingen som Straf. cum-net blev bksgt i
sont VaretcgtssangseL book man sikrede sig Forbtnderens J
Person. indtil dan blev sorhskt ellet benrettet. s
Den tyaleligste Dei as Fangslet bestod as den ydke ’
Guard, der var delt i mange Rucn og indeholdt en Ielleös
hul, hvor Fangetne lisnde stge Sile i toldt og vaadtVejt.
Dette dar i Grunden Arius-» der git igen, nien i en l
fttkte Maalestsl og nden detz Beidentmeligheder.
Men der var en anden Del as Fangslet, soni bar s
Navnet Rubur estee det Tullianite Fangsel i Rom. Det s
bestod as et eneste stott, hvæloet Kammer uden Vindnet og 1
tun soksnnet med en Dit, gennetn hvig Jceenstanger Los et
og Lasten lunde tmnge ind. Dets Navn stkev sig fta
Egebjceltetne, der var siillede ad imod Muten,og til bville
Fangekne blev sastgjorte ved Jemlænten Midt vaa Gul
vet var der et tundi Vul med ellet uden et lavt Binstvakm
og dette Dul gil ned til en Slagg Raiden som man « un
dettiden gav det graste Navu Bekennen-in og sont hadde
Form som en gammeldags Bagerovn. Denne Grube var
opsnldt as alsiens Snavg og Sile; idi olle Ubnmslheder
og oltAssald fra det me Fangsel flId verned. Navnet
Bststbmm strev sig ska en Sump i Natdeden as Athen,
i hdillin vix-se Fotbrydere blev udsttdtr.
Da Jetemias blev anllaget sor Kang Zedekiag, blev
ban netov tastet ned i et snadnnt Dul som dette.
»So-i tog de Jeteinias og tasiede hani ned i Mala
chiaW FangehuL sokn var i Fangslets Goatd, og de sirede
; Jeteniias ned ined Stkitler. Men i dette Fangehul var
der intet Band, nien tun Dnnd, og Jekeniins sank dnbt
ned i andet.«
Da Paulus og Silas var i Philippi. blev de indsatte
l den Ists DE! Of Rossi-Reh hvot der sandtes Perle ellet
Stolle, medens de andre Fanger vor i den ndke Del, som
var mete del-em, og hvok de havde mere Irihed til at be
vcege fig.
Baudillag blev ganste graa i Ansigtet as Radsel ved
Trinken om at sittlde sastes ned i dette asskvelige Fangedui.
Hans Mod svigtede hani,oq dons Knæ slog imod hinanden,
san at hon ille iunde staa opreist, og Stutterens Medhjais
per var nsdt til at slstte batn.
Da ban blev sitt genaem den ydre Guard, flattedes
de« som der afventede deres Forli-r, oin hani for at onl
savne bang Kna og lnsse bang Baader samt sok at bede
hatn vise sig standhaftig, og de hilste bani atbtdigt sont
Maktvr.
.Jeg ek ingen Mai-tor, lett-e Bksdke,« sagde Dialos
rsn medsvag Rost. »Du ek ikle bleven tnig sorundt at
lide sok min Tro, thi jeg er ikke dleven opfordret til at
aste. Jeg tastesz ned i Fangelsullet,sardi jeg ej lan aabens
dare, bvad jeg ikle ved.«
En Mand, soin stod der, vendte sig til en anden og
sagde med sagte Rost: .dvig jeg havde Volgei, da vilde
jeg hellere btaendes levende end sænieg ned i hint
hals
»Koinniet dan til at d· ashunger,«spukgte en anden,
»ellet vil han dkulne i DvndetP
»dvig han dommes ttl at blive der, indtil han sattel
let, hvad han itte ded, da vitlmn sittert dt der enten paa
den ene eltct den cnden Munde-«
»Gnd tti mig dog tot at bltve iaa haardt prIvetI
Maasse tnnde jeg vtnde Maktyktkonen ved at do for Svats
det, men at vandke til det evtge Lid gennem en saadan af
ftnelig Afgtund —— at, det vil bltve mete, end jeg tan
ndtzoldr. «
Jdet Baudillas blev fett gennem Fangtelzdsren tnd i
det tndte FangseL ovlsftede ljan ftt Ansigt og saa paa den
klare himmel, der hvætdede stg over Fangtelsgaatden.
Sau blev Dsken luttet oq stanget efler lum. Juni-let
ttd var det itte belt tnscttz tln under Djten var der en
Sptatle taq beed, at to Fingte tunde sttltes ind tgennent
den« og ad dkn sivede der ltdt Lvs indenfor. Da Bondils
lag tom nde fka det klare Solfltn, foretom det hatn umge
vel, sont om hanfscteg indi det iokteste Mitle, og i de
fIcsteØji lslttte tnnde han flet itte stelne den oplitjedetltandz
der omgav den dtsndlignende Aabning. Stutteken gov
sig t Fmd med at tande Los-, vg eftet noget Besvat og
manqe Eder sthi ban huggede fig telv over Knoetny lyttei
des dct hant endelig at fna en Lampe tcetndt Tereiter
fretrt g han et Rkb cg gjorde en Lstle paa den ene
thde, sont van tattede om en Walte, der git tveets over
Aabningen.
»Gut dtg ovetftmvs pna den,« sage han mut.
Baudillas adlsd vg greb fat om siebet. Derefter
blev han langtomt sitet ned t Balgmsttet neden under.
Nedad— nednd —- nedad gled han, indtil han til itdft
plastede i Muddetet.
Stutteten, der vedblev at holde Lampen, liggede ned
og raubte, at han flulde slippe Reben Diatonen adlsd.
Sqa dlev han ftaaende og tjggede efter Redet, idet det
gled spat-; dereftee taa ban Lampelvset foksvinde, hstte
Stutteten fjerne sig og til sidst et tordnende Bran. Fang
slets Dir var luttet, og han lau alene paa Vunden af det
qsstoelige Dul.
Taoeetne stksmmede ned ad hans Kinder, og han nd
drId: .Du hat nedstvttet mig i det nedetfte Dvb, i Mit-let
og l Student-«
f
Femtende It a p i t e l.
schniqu ioede spat-e.
Pan Grund at Dir-Statut der var indttusseti Tim
I metlnmdletens Familie, forlod Æmtltus dulet og lejede
stg et Beerelte med Opvqrtntng t en Rebstagees cytte, tom
laa itte langt dasta. Dutet var rent, og den gode Kone
tm i Stand tilgt ttlbetede ham et Mqalttty der ttte var
gennemttuttet of Dlte eller Ovidl-g.
Den var urpllg, lotdi Callipodiuo ttte tom tin-an og
han ttte tunde faa nogen Undetremtng out Pervetum can
kunde ttte ins denne Jamka med det rene, Maolende
Instgt nd of Tanternr. can gtt ftem pg tilbage lange v
Mvmmelleu og lsgde Watte til , at sendet dar ved
enteilt-, syst-er sang ban vendte em, In hu t Iet
nan as Neuem-sah hvoeska dan dentede sin Klient, men
stedse sorgeede6. , »
Endelig saa han en Band neu-me sig. Det var du
nur ved Astem ag ban gil med hastige,utaalmodige Sttidt
stetn og tilbage ded Lardingtzstedet, indtll den lsb ind
Men til sin Stnfselse lna han, at det itte var Callidodius,
der steg i Land-: det dar Bistappen.
Æmilius hilste harmog da hanSSpmtdinF trNleestu
saa stot, at han neppe tunde udholde det, das-, m at
maatte tale et Var Ord med bam i linrnnn heri amtyts
tede tkastok med Gliede. -
Dan, Hoveset sok den itistne Menighed, var l
usiadt. Han tillsatte en rig Senatorsamtlie i Byen
havde Slægtninge blandt dexshtjeste Embedstncend, ders
vilde Odeigheden tun, naar den bled baakdt nsdt til de
lagqe daand vaa dam. Nemausns var delt i to Vom d
Ivre og den nedte, hver Ined fin egen Vandsoksyning, 5 -
egne Bade og sin egen sorstellige Besaltning.
Den nedke Bd, den aamle gallisse Stad, sam ti
Stadatnnderen, der havde samme Navn sont Bven
beboet as den gatnle volccansle Besolt.!ing og as en
Mangde skigivne Slavek as alle mulige Nationen
erneetede sig isæt sont Handelmand og henævnedes alle n
set et Hin-nd z
Den Idte By indeholdt de fineste Hase ag var del-des
as de romeksle Kalanistet samt as Eftettommeke as de ssrste -
stniciste Ndbvggete og as dem as den gamle galliste Adel,
sam havde blandet sig med Ekadtetnr. Diese havde be
hdldt detes Ejendamme, og Inange as dem betlædte hsje
Eint-edeln
J de sidste Aar havde de as de stigidne, som badde
samlet sig stoke Rigdomme, itnidlektid ogsaa begdndt at
trænge siq ind i den svre Bd, havde dek dtfgget sig state
» og stsnne Boliger og udsaldede en udsardkende og dkalende
Pragt, der vatte de gamle og sotnemme Familiers Mis
undelse og Darmc.
Den state, natutlige Kilde sarsdnede den nedke Bd
med Mad, men den laa soc lavt nede tilat date belvetn
sar de sotnemme i den Idee Bd. Disse havde detsor gen
netn state aq kostbare Ledninger sitt Urasladens Band ind
til deres Anat-ten hdotved de havde soksynet sig med eige
ligt ag gadt Band, der var ltge saa nsdvendigt sot Rome
ren som den Lust, han indaandedr. Men da de, sosn
boede i den me Bo, Uaa den Maade var blevne uashans
gige as den natutlige Ktlde ved Foden as Klipperne inedre
Nemausng, gav de sig til at tilbede oa dvtte Nymsen Uka :
og talte daanlig om den gamle an Guddacm medens den ;
sitnple Tel as Byen vedholdende klvngede sig til den hellige
Staquundek Nemausug, lwig Besin, suldt as herligt
Vand laa liae sok Munden as dem og ilte ved stor Ve
lostning og megen Msje maatte ledes ind til dem langdess
sta.
Det dar altsaa tun Jnddyggernei den nedke Bd, der
tilbad Kildegudem og denne Gudsdvttelse var en Levning
as den gamle valceansle Religion, der sandte-z i Landet sIk
Gtckeknez ag Rometnes AntamsL
O
s
Detfok bled heller iniei Esset udiagei blandi Bedo-«
eine as den Ivre BU, dei var lun den gatnle de Befolls
inne-, der hdeki lyvende Aar slanlede Guden en Jam
itu, og hovde dei deckei anderledes, var cfringen flei ilie
bleven iilladi.
Dei vor ong: nllerede gaaei nd for Prekslekabeh at
der begdndle ci rsse siq en fiakl Siemning iniod det. Od
vedmaslen af den iselfiaaende Befollning islie ingen Æti
bedigbed for den miller Sindgrunder, oq manqe bavde
addenlvli hegvndi iri iale om,ai denne Jdmsruosring bukde
qfslafies.
Af Rebslaqetin hapde Æmilius htri dm Sininenz
Lemleefielfe ozx dei Mete, deiie havde dali i Vom Teile
aniog han, tnaaiii- vcere Grunden iil, ai isallipodiuz ille
kom. Dei var bleven denne en Siteg i Regningem ibi
han bavde nu iiie iunnei faa vide, hvad der dar blevet
as Joinfmeik og veniede sagtens nn, indiil han havde
faaei daalidelige lkfierteininger. -
Æmilius dar indignerei over den Vandalisme, der
var bleven beqaaei mdd dei sttnne Kunstdeekl, soin pkddede
ei as de ljekiigfie Siedet i Verden, og den Jndignaiion
blev endnu flirre, idei ban ieeniie paa, hvad denne Helligi
beide dilde fomathgr. Dei Mete, der var opfiaaei ded
somit-neue Vortfsrelse, vilde lnari have lagi fig igem men
fauledes dilde des iile qaa med dei, dek var vali ved liiudes
bllledeis Lenilalieifr. Dei dilde opdidfe leenflalseme,
fokhsje Futen for Petpeiua og Ifee hendeg Flugt langi
meke vanslelig.
Da Æmilius gis op fku Londingsplqdlen Ins-d Vislods
pen, sputgie han ham »m, dddrledes dei find iil cued de
Krifine i Bonn aten modiog ei iemmelig ulieiiemi Some.
Deiie iilfeedssiillede Me den«.i«ugeSagf-m, og han lpittgie
ksdsnende Im, Wiese-J detsiil med Pest-eina, den afdsde
Darpinius Lapi-s Demer.
Bist-when senkte sis imdd dain pg sei-siehe sim spa
gende Øjvt M den neige Mard.
»so-he spie-get J om sei's-· lagde han«
«sllleellg,« qutede Æmiliuz »was dei date mig
eilt-U ci file Interesse for den, lom jeg hat faaeiheld
M se stelle fes Its-dein J Sandbed jeg langes laute efiee
U in Mised em, at bun er i Sitleehed. Dei dilde ddg
Use beseligt, om bun aiiek flulde fqlde i Ptastestadeis
ellet VII-elend ander, ibi dlsle fidste dilde tage lige lau
haqrdi pas lom te stells
,Jngen as dem bar hende i deees Magd-· lvaeede
Castor. »Am book bun ellees et, dei ded Gad, men ikie
jeg. hended Moder er megei ideivlvlei; men vl stole paa,
qi Jdmfruen hat iundei Tilflugi mellem Besdeene, og qe
hnn der for fln Silletbeds Sldld holdes godi Malt so
ferne detved, hvoe hun et, des bedie; ihl der can lei
blide andendi Toeiur for ai udfinde Demmeliglpedem Sau
megei kunde vi del anie for sitteei, ai deelom hun vqk dik
ven opdagei gg oveelevetei iil Odrisl-dem saq vityk vj aqe
bade faeei dei ai vide. «
»Ist lendetbtyde Gudens Billed var en ilei oq kotbed
derist Neuling-« lque Æmilius ltriieeei. »Er m In,
den Opfstlel en Del of ederd sieligionW
Mikin )