Perpetua.
Es Mitttinliiftokie im Nimrö.
as
S. Unsinn-Geduld
Tiende Kapitel.
LokutiisEft
Ethdett Huz i Nemansus var dleven virttei. Esvnen l
M dkeden fra ielr de floveste Hodeder; de druine blev paa
IstGang cedri:. de. der holdt Gastedud, hiirte op med at
sptfe dg tale, og de flefte Mennesier ftnrtede fra Oufene ud
sen Gaden. De vilde Tyr inde i leiiteatret sirceinniedes
ded den fielsoinxne de ag begdndte at brsle og hnle. Bd- ;
ms hejefte Lvrighedsvekson itod loniiaint od, iendte Biid
Eter en as isdilerne og tom ogiaa ud daa binden. Dein »
dsar itte ineget hurtig af Naturen, og det varede noget, for
ban timde hlive beteentt inm, om dan cllek tiens Embedg- ;
Moder dar ansdarlig for Ordenen. Da han endelig toin
nd pan Waden, fandt tian denne fuld af Meniiestet, der(
Inite og raubte i den dsiefte Ephidfelie.
Guden Nemaiiius, Andeng Bdenz heilige Grund
lagger, hadde talt. Hans Rsft hittes tun nieget ijaldenL
Det bled fortait, at For tsinibrekne og Teutonnerne davde
batget Landet, havde han raubt paa en lignende Maudc,
Inen det var jo nu Aarhundredet fiden, og efter den Tid
hadde han sparet ineget paa sin Steinine. Der bled ogiaa
sagt, at han havde raubt for Vetoetiernez store Jndfcild,
det, der var bleven standfet of Julius Caiar; men den
sidfte Gang, han Mode ladet iin Stennne liste, var under
Vindex’g I mir, fide-. var gaaet forud for Eli-we Fald.
Nogle nnge Toivlere dvistede: »Ist loder atturat,
sum oni Guden dodde Messingsteude· «
»Tet er hang- Jagthorn, iain dan steder i for at vcette
Opinættsonihed Hvad han ellers hat vaa Diene, iiger
han tun til Prceftinden. «
»Som igen figer det, hun synes, Guden tunde have
tagt-·
Denne Tvidl, fom iaaledes tain til Orde, dar dog
meget eneftaaende, og ingen dnvede aabeiibait at spotte.
»Guden hat talt!« faoledesz lId Rot-der gennein Ga
derne og daa Forum. og enhver sputgte dem, der stod liain
- natineft, dvad det ftulde tietddr. Nogke raubte, at zor
ften —- den heilige Auielius Antonius — var dleoen sing
niytdet, netop sont dan var ded at tejfe fta Rom til Gal
lien; medenz andre mente, at Bdens og Provinienz Privi
legier var ved at blide bestimme. Men der dar ogiaa en,
soin fagde til sin Natio: »Ja leg tæntte not, ai vi sit at
fsle, at Guden blev iniidt for sit List-L Tet et itte san
streit, at dan er bleven vred, for Perpetua aniaas for den
sisnnefte Joinftu i hele Nemauiuå. «
·Jeg iindter mig ozfaa over, at bun sit Lov til at
fldgte, uden at cvrigheden lagde sig imelleni.«
»Bah! Det er Pettonius Atacinuå, der for Tiden hat
Zwiet, og han ttker sig itte, naat han itte et haardt nsdt
til det. Sau lange den offenttige Fred itte drydes — «
»Ja, nien det blev den jo der var jo baade Lplsb
og Kann-. «
»Au, et infetiigende Slagsmaal ined nogle thdsaette.
Jtte et Menneste dlev ja sanken itte en Traube Blod Rea.
Diej, men Guan dil natuxligviz itte finde fig i at blide
mutet, og at der blivek gjott Gtin med- hele Ofeingen. «
»Nei. dein er gansie has as Rasen-«
»Ja, hdad stal dette dog ')lioe til?«
Hei-til sdaeede in tvt og mastet Mand: ,,Min gode
Ven, det stal blive til det, spin altid ster, naar Prafteita
bet bltdee utolizt og sdnes, at dets Magt et ttuet. Sau
äradet det Blod.«
»Ja, i den sidfte Tid et mange of Gudens Tildedeee
Tfatdne fra, og wange hat undladt at mode ded Legene.«
»Tet tammer althminen af, at denne fardømte Zett,
Hain talder sig Kristne, btedet sig mete og niere. De er
Olle samtnen Fjendet af Minneslehedem Te rede smaa
Bein. Pottemagenn Fusius miftede sin Ein fotgangen
Uge, og man siger, at han dled ofket af denne Selt, iom
Ftak denn ihjel nnd Naale.«
»Bei-! Liget bled jo sundet i en Geist, soin Dtengen
dar falden t.«
,Ja, wen jeg bitte dag, at det var tialvt ooædt,«
v.tsitgde den ttedie. -
»Du dar Rotterne,- som havde gjort det,« fortlarede
sen fjetdr.
,,Di5se Kristne nagte at vife Kejieiens Billede den
TTilbedelsh de er ban- siyldige, og deisor et de Fjendek af
Idet nennestetige Samsund. De butde udenddes.«
»Der bar J Ret. Men hdad cngaar deres teligisse
Untier, iaa er der del ingen, fom brdder sig oin dein? Lad
dem tun tildede, hvem de dil ——- Ltg foni Ægliptetne,
Stjeknerne sont Kaldaerne, et Stand foin Stimme —
det kommer jo itte es ded. Men naar de nagte at sdcerge
Ded Kejieteng Nat-n dg at bringe Offer for Kejfenigetg
Leise-ed, da siger jeg, de et slette Borgete og butde tasteg
tot Livernm .
-LIdeme,« ld den tdtte Mand, —- .ja, det et Mad
for dein. Det tan bltve et deiligt Stuespil ved Legene,
Vom et grundlagte of Domitius Afein Jeg holder megtt
If at ligge i min Zeug, naar den istolde Stettin sein di
latde Mist-kal, hdler, og Sneflottene dditdlr. Da ftlet
jeg ret, dem damit og hdggeligt ieg bar det. Men pqu
stimme Wende ftter man ret, hvor tqtt Livet er, nagt man
iiddet t Imsiteattet og set, bdorledes Bittnenr. Ledetm og
kund-e sitde Ddf sendetride og odeede ens Medmennettet,
Inn-eu- m telv W Ort-at so sitt-n oppe m M
sein« —
Den Ists-, is- Gndens seit itte befindet-h var
Ists-U des weine Glau, fein var bleden udiaget of
W Cis-, ig sue tun Ist ideaget as den« Unt, der
H UWWKQ hemmer ban git nd, at
. III-W its-. Mike-muten mag- mass
kfigngUDelsdwßuuaue then-, stu sus
ppxthntate m W sei-a
"f sz.z» West sBspWushkumt
Hx.gsei-UWW,-Iqsiw stei- ca
i
i
til at have med at gete. Jeg vil selv til at lade en Zett,
ja, det vil jeq.«
Medens dein tadede af Sted, brummende og pra
lende og detroende den Utet, der var tilftjet l)am, til Mii
rene vaa begge Sider, lob ban lige inod l5allipodinz, netvd
fom de Otd undslap dam: »Im et en bedre Kristen end
nogen as de andte, tot jeg gaar ilte og difer min Dellighed
i det vdre som Fariseterne, men jeg fster et fundt og ret
fcerdigt Lin og gaar alttd den rette Vej — lige nd.«
»Saa —- gst J del-« sputgte lsallipodius, Jan dilde
jeg not anste, at J vilde lægge Kutten lidt andetledeg og
ilte lobe lige iinod mig. J et en Kriftein siget J; nu —
det loininet nu strenge Tldet sot edet og edetg Lige. «
»Ja, vel et jeg en Mitteln og jeg et lige glad om
ogsaa alle faa det at vide. Jeg et itke den Monds Spri,
det faldet fra eller tsdet mig l«il)--lliis-), sinnt de hat nd
ftpdt trüg-«
sallipodins gteli Form i Stulderen og tvstede binn.
.,Mdnd.« sagde han —- ,,ah, en Elavel Nn set jeg,
livem J er. J hstet til llldhandleten Julius Latgus Li
toinatus dastund Ftlg nied mig. Der flal holdes Lege
om faa Tage, ogLedeten of disje hat betlagei sig til niig
oder, at hon manglede Fanger til at laste for Tvtene. Tet
dar godt, jeg Eil tot paa dig. Jeg bette, J beltndte, at J
vat en Kristen og den enefte vckrdige af den Stegs bet i
Bdem J er derfot netop den rette Mund fot os — fed og
inftfuld og gennemtrulten nnd Vin. de de bitnmelsse
Tvillinger, livilten Latterbisten J vil lilive for Pantetnel
kFIlg nied mig. Gst J Modttand, san tandet jeg paa
Mængden, san focettallet den nnmste at faa edet tatst
stet. Folg nn ined —-- iaa stal det blive llanterne og ilte
Kerlen Jeg vil fste edet lige til Lvtiqheden oq odetgive
edel-. « »
»Aah nej, jeg bedet eder, jeg lieivcetget edet — del
var neiget Eluddet, jeg gil og ingdr. Jeg git og Ivede mig
i en Rolle fot Teattet. Jeg et flet innen Kristen — jeg
liat meet; men jeg er bleven udjaget — etSlvcnmuniceteL
Del et niin hette og Fruc, der trot, og del er lot at dehnte
dem og nndgnn detes Bill og faa det lidt bedre end de an- I
dre, at jeg hat —— ja, J foistaat inig jo not,« sluttecel
Slaven og blinlede.
Ved Sidm of lkallipodius git en Zins-z sg bar en l
FalleL Ten boldt hatt nu i Besten san at denS Los faldt
lige i TIlnsigtet paa Tatfius, dct var bleven gansie cedtn.
.Nei, fslg tned mig,« iagde lsallipodinz, »F tan nn
itte teddes, nisd mindre J adlyder mig lilindt otl Alt alt,
hvad jeg figer edet. Ost! A Var del ille de vilde Dot,
det holedet Ved hettuleSI De lan allerede lugte edet.
Min gode Ven Ætniling Lentnlus Patro, Sagfsterem vil
lslive edets Patron. linn et en totnmaende Mand. Men
san tnaa J ogsaa liest-are inine Sdsrgåinaal Kender »F
Enten Quinte og bendeå Inners
Ja vel; det var jo den Tig, iom blev iisiet op of
Bafinet i Dag. «
«Det et tigtigt. Men hllor et de? Ved J hvot de
bo.«
»Jo, men de et ilte hjeinme iot Dieblittet.«
»hvor et de do .«
..Vil J ongioe dein-« spurgte Eladen utolig.
»Nej, tvcettinwd, jeg dll se at itclie dem.«'
»Ah, ja. lau ital jeg not hialve edel-. Te et fvt
Zjedliltet i Baudillas« hns bitt. Man spartede mia ud
derfra —- men jeg et ille havngerrigx jeg vil ille angive
ringen, oq vil J stelle de to Koindet, iaa stal jeg vcete dil
lig til at hielve eder. Te beitvldxe incg fot at date druls
ten —- det dil fige, ilte Adindetne, nien Bistoppen giotde
det, —- gid ban fte en Stam! Jeg slyllede jo bate Mun
den eitet med Ambrugsieten dvet Traube iaa gul fotn
Rav! Ja, jeg tIr not fige, ntJ i edets Kældet ille hat-«
J det samme ftortnede en Mennelleimtin op ad Ga
den og raubte: »Det er Gudens Villie! Den dlivet nu
betendlgjort fta swamp
Te for totbi lfsallidodius og Slaven og hvitvlede dem
ovet i en Krag, iom visient Ljv henhviroles at Binden,
hvoreftet de for videte i Eltetning of Byens Ton-.
»Nei, loni nn nied mig, min gode Mund-« lagde l5als
livodins og lob eftet Slnvem der isgte ot lnsle lsott.
»Wind et edch Navns zeg tendet edet af Udieende, mea
ved itle, hvad Cl hehren-«
»Tatfiuz, til edel-S Tjeneste, Vette.«
»Se. her et Penge, gode Turnus-, og jeg lovet at give
edet en Flotte of nun dedite gamle Amdtussier oven i KI
bet. J tun date diS don, at det itle flal blive tiliejet
Pigen noqen Stude. Nemalilus« Priester fsger at komme
i Beiiddelle at bende. og det er min Henfigt qt lau bende
frnuglet den til et Stud, lldot hun et niere filler. Pius J
nu tun ved Teren, faa ital jeg lebe of Sted og flaiie en
Vateftol og Betrete. Gletn iaa itie at idttilte de to Koins
der, at Bateftolen er sendt fot at fste dein hen til et Sted,
hdot ingen dil finde paa at ssge eftet dein. J tun jo fige,
at det et til edets Dem-z Hug. Jeg ital not ivate fot Re
sten. san J lomtne ind til dems
»Ja, jeg lendet not LIfenet, og stsnt jeg et bleden
udjnget, vil jeg not i al Tummelen og Utoen faa Lov til
at totmne ind igen."
»Godt. J steil san edets Bin og en tundelig Beta
ling.«
Deteftet sivndte Callidddius sig dort i Netning nf
Æiniliuls Bolig.
Jmidlettid var thmn dleven fyldt ined Futt, og alle
tnitede at Ophiefelse oq Smnding. Foroden stinnede
thetnerne, og oneden lofte enlelte Falle-. Den Idetste
Ovtigbedsnetfon antotn med sine Littotet og en Manipel
Soldatet til at holde Orden og bnne Vej gennetn den teette
Mennestemassr.
Nun ins Minder dar til Stede, on de, der dat, ttlhstte I
tun den all-the Kloste. Wen der dnt unge og get-le
M, Clown- Dncnddcttete, Midne oq andre Bergm.
Det Ideale Qedenttab hque endnu et Mt hold i de :
udidende og fimdle Fett, og Inange It dem ftlte fig tnots l
tede til det ved dete- egne Interessen Ren dette Beden- I
find dar ltte en Religion, der steh ind l detes Moral pg i
s) ein-ti- ef kenne-u nied- am ne e- seateemz m fis « l
indess tu et Levis llildollml fu« It de dsdde dieet tu It
W. . sittetem lldt l Wege-help need, dverledei den
M tut-Id- sie m- lee dist- tW Ist-dumm« te
W W
« inn at der itte bittes andet end Penesfionens toltmaalte
—
Vandel. Det destod tun t, at de oftede til Afgudetne,
naae de vilde staffe sig en lyltelig Reife, befki sig for et
s Febetanfald, faa udlaante Penge tilbagebetalte og fei sig
for Tstte eller Knlde. De ovetttoiste levede i siadig Rad
iel for, at de ved en elle: anden Ubetanllomhed eller For
ismneelfe slnlde opvcette de misundelige Gnderg Veede og
detved bringe Ulyttet over sig ielv og deeeg By. De blev
derfot let opslmmmede vg var i detes Ængftelse i Stand
til at gtke, hvad det flulde dare. for at undgaa Futen.
Avoftlenes Ord til hehre-erne, hvvk hqn siget om Helmin
geene, at de bele deees Ltv igennem leve i Traldom, fordi
de irdgte Dsdem et meget teceffendr. Tbi disie stattels
overttoiste Basenet levede iom sagt altid pcm Randen af
en Vanil, i Radsel for, at der-es lsjnder flulle straffe dem.
eTet var denne Netdseh der gjotde dem san gtusonnne mod
andre.
Fka Temvlet lom en Preceåsiom Falles dates tht
lsftede, og der blev ogsan frembaaret Rigelsestay fom nd
bredte ng og Vellngt til alle Jeder.
Forun git Prasternr. De git med bIjete Davedek og
Armene torslagte over Btystet samt med llldpatvtter paa :
Hovedet. Deteftek fnlgte Peastinderne med fette Knaber l
over dercs hvide Tannen-k- Alle tsevagede siq frem i
Tavshed, og der faldt Stilhed over lpele Menncsiemmigden,
Tmmpun Da den havde naaet Forum, troadte den
Ivetfte Praftinde op paa Rostkum, og Futtelbaekerne stillede
si; i en Dalvtkeds neden for hendr. Dnn var en nieget
imnt oq velflabt Kvinde med tylt, fort Dom-, dleg Ohnmä
farve og sttaalende, male Ojne under forte, buede Blon.
Pludfelig lsftede bun Akmene og udfttakte dem, idet
hun leid sin satte Kunde folde ned fko Elnldkene, faa at
hendes bvide Siltetobe tom til Sym. J den bsjte Haand
Ipoldt hun en as en Mistelten omflvnget Solvvnand, og
Barte-ne paa Misteltenen var as Asdelftenr.
Under den dvdefte Still-ed kaabte hun: »Guden hat
kalt, ban, fom grundlagde Byen og forfvnede edek nnd sit
lrvftaltlare Band. Den heilige sue-langen at den, fein er
bleven taget ten hom, ftal give-!- bam igen, og at Streifen
rmnmee de Kristne, sotn hat lemlceitet bang Statue
Ovis dette bang Bad itte bliver ovfyldt, vil han- holde
Vandet tilbage og over-give sin Etad til Lrelasggelsr. —
Til steme med de Kristnet — Den hellige Stadgrnnder
hat talt!«
l——
medeng Dedningerne aldeles itte desd sig om dem, der led
ondt. Jblandt de Idee Klasser var der ogsaa noale, der
sluttede sig til Kristendommerh mere sordi de toiolede om
Dedenslabet, end sordi de blev grebne as EvangelieL For
andre var Troen dlot en Forstandss og ingen Hiertesag.
Jngen haode saa aadenlyst peaet daa disse nværdige
og ivaae Medlemmer as Menigoedeii som Dialonen Mar
cianug. . Don havde tlaget til Bistodden, dadlet og uddisl,
men uden synderlig Virtning. Nu bavde han imldlertid
gjort et dristigt Stridt, der dilde saa til Folge, at Menigs
hedens Medlennner vilde blive undertastede en alvarlig
Prove. som vilde ause, om de tithsrte lstud eller Verden.
coerlievisningen om, at en Prsvelsens Tid var opruudtu
tom over Menigheden som et Lyn sra en llar Himmel og
soraarsaaede en panisl Steckt. Wange tvivlede om dereg
egen Standliastighed, og alle goste sor at blive underlastede
Prsvem
Da Forsamlingen i Bat-dillas’ Das dar lommen sig
sra det ssrste Stad, opljste den iig i slere Gruppen som
bebersledeg as soritelliae Stags Sindsdevaaelier. Nogle
drsd ud i Bebrejdelser mod Montana-L sordi han havde
dragt denne Fare over dem, andre raadsloge lzvislende om,
hvorledesz de slnlde undflo denne Fore, noale enlelte stod
gansle lammedeas Steckt, saa de hoerlen lunde sanse det
ene eller det andet, medens andre overaav sia til Fortviw
lelse og strea oa jamrede sin. Noale trcrnate sig samtnen
om (5astor, tlvngede sia til liam og bsnsaldt harn am at
srelse dem, og andre styndte sig at snige sig nd as Vusets
Vogt-It sor itle at blive set i et sEelstab, der lunde sor
dsmme dem.
Kun noale faa —- meaet saa —- beoarede Fatningen
og tastede sig poa Knie med oprolte Hunder.
Bandillas ilede sra den ene Gruppe til den anden og
sagte at treste dem, iaa godt han lande; men ban var seld
garisleliglileg, hans Rost slceldede, og de odmnntrende
Ord, ban udtalte, indgsd Ijensdnlig ille ham selv noget
Mod. Maiciaiiug stod med torglagde Arme oa betragtede
bam med et spottende Blit, og da han git sordt dam,
sagde han: »Bisherer lnirde ille have oalgt et saadant
dollevoren og rastende Versen som dig til at tjene i den
hellige Kirte.«
»Al, Broder, « iullede BattdillaS, .,det gaar med mig
som med Peter: Aanden er del redebon, men stet er
strebeligt.«
»Bei bled sagt oin l)am, « svorede Montana-D »st!
Pinsesesten og den helltgaandg Udgydclse. En saadan
Fragtagtiahed og Svaglied er en sand Kristen uværdig.«
»Bed sor mig, at min Tro ilte sviater,« sagde
Bandillas og gil didere. Han state ved Virlsonihed at
dsde im Angest. Nu traadte Peda, den gatnle Tjener, ind,
som haode verret iendt nd sor at ipeide. Hans ditadport
var ilte nieget beroliaende. Menmslenmngden stormede
stadia igcnnem Gaderne og forlangte, at der uden sor hver
Dugdor slulde stille-J et Gudedillede med et Log soran, og
Sdirrmen havde na under sorstellige Anfsrere delt sig i
Flotte, for at de lunde gennemsttve alle Kvartereri Vden
og ten-de ind i etdvert Dus. Meengden havde beadndt
med at brdde indt de Dase, der ilte var bestvttede as Gilde
dilleder, oa dlvndre dem; men ester at de havde udovet et
Par Voldzdandlinger as denne Staat-, hat-de Tdrigbeden
lagt stg imellem, da sljnt den tillod Mangden at samlesig
soran zolts Vase og raaliende og strigende sorlange, at
der slulde sremstules et lijudehillede og Las-, saa sendte den
dog tillige Vogt nd sor at slcenne de Hase, hvor Losors
dringen ille bleo esterloinmet. Naar Herren i Huset nag
tede at gere, hvad hoben sorlangte. bejalede Vagten liam
at aadne sin Der oa stævnede hant til næste Dag at mIde
ior Øvrigheden sor at osre. Paa denne Maade blev
Manaden stotet tilireds oa ait videre ndin at udtoe nagen
Nold
Mcn idet den drog gennern Gaderne, standsede den
over Mond oa Minde, som den msdte, og iorlangte, at de
ilnlde iverrge ved Guderne og spotte Kristuz.
Castor besalede Meniaheden at gaa hiem to eller tre
samtnen og at undgaa Hovedgadernr. Dette lod sig gere,
da Bagdsren git ud til et simoelt Strade, der ltb langs
med Bynruren
»Ohne Bsrn i Kristu6,« sagde Bisloppen med stor
Fatning, »husl paa, at han, som er med os, er starre end
dem, der staat imod os. TI Elisas Tjener sengtede, da
aabnede Herren bang Eine, saa at han lunde se Englene
med beste oa Stridsvogne as Jld, som var rede til at sor
svare hans Tjener. Undgaar Farenz men naar den itle
tan undgaag, da staat fast. Mindes hans Ord: »Den,
der detender nng sor Menneslene, ham oil jeg ogsaa deiende
for nein himmelsle Fader.«
Saa suart alle davde sdrladt Duset, men heller itte
str, git Castor. Da ban dar gaaet, oendte Marcianug sig
med Vaan mod sin Meddiaton og saade: »steigt tun! Du
har ja saaet Tilladelse dertil as Bistoptsem og han gioer
setv Etsemplet.«
»Jet; maa dlive i mit Hut-X sagde Bartdillag. «Jeg
bar io Quinte og Perpetaa her, som ieg maa bestdtte.
De tan itte oende tildage til deres Dus. for de bler hea
tede.«
.,Saat De statte sig altsaa til saadant er dradt Rot
som dat
»Du ja, sor de bar jo itte andre at stole paa. «
«Nu tommer Soarmen ned ad vor Gade,« raabte
Peda, idet han tom dintende ind.
,,Hvad stal vi doa altes« spurgte Luinta staldende.
»Ob« de sinder min Datter og mig her, er det ude med
os. De dil rive hende sra mirs-«
Baudillas tnugede danderne mod Ttndingernr. Men
nu tog Slaven Drdet: ·derre, Tarsius staar udensor Di
ren med en Barestol da Beet-ere. Don sigee, hart er dleden
sendt sor at ashente Werden-m «
»Da mig?« sourqte Quinta iorig.
«Og eder oglaa. can sitzen at Vagten staat og
dasser paa eders das, og at de dersor tlte ttr vode siq
derben med eder. As den Grund, stger Tarni-h dar dan
Derre, Ulddandleren Julius Largus, sendt stn Barestol da
stne Slaver ester edee.«
jJa, men dans Das dil del ogsaa dltde biemlsgtt«
«Baeerne dar iaaet Bested am, Idad de stal gere
Gortseettey
Elledtett apitel·
Volum-irrer
Med Undtagelse at Bisiovven. Martimmz og noqle
ina andre btev alle de, fom vnr til Stede ved Aquin-n,
iugne oi den steine- RæoseL De neerede ingcn ijvl om,
at deen, sont rustide Mutene, var fremlommen, fordi Gu
den var bleven rasende ever at være bleven beredet sit Liier
og sit Hoden
Nemaniugtz hedenile Beboere dar ogiaa væltede til
Raseri; Praftettadet dilde dendtte etlivert tanleligt Middel
til at holde dette Naseri vedlige. og Reinltatet vilde blive
Lplsb og Mord, ja muosle en organiferet Forfolgelsr.
Tet Inaa erindreS, at sssnt den rotnerfle Lov aner
kendte andre Religioner end Romeriieg, sont f. Ets. den
jsdiste, og gav dertz Tilhcrngere Lov til at tilbede, sont de
vilde, taa regncdes Krittendotnmeri dog itle iblandt disse.
Ten var itle cnerlendt, og entwei- Øorigded tunde naar og
hvor forn helft dringe Loven i Andendelie mod Rirleng
Medlernmer. Ja, e der misundelig eller havngerrig
Person lunde bringe Odriqbeden til al fertte en Kristensop
folgelsei Gang.
Den rornerfle Etatsordning var fanledeg, at enbver
Person tilstvndedez til at ovtrcrde som Spivn vg Anaider
over for sink-Medmennefler. lindder lunde antiage iin
Neids og sin Neste for Neuen, oq tunde han bediie sin
Beslyldnin3. hevde Tom-neun inret Valg ---— hart maotte
streife. Folgetig ask-eng de Kristnes Velferrd of dereg
Meddorgeres Velvillie og af, at de itte gav Llnledning til
Veede elter dad.
Den enette Bestvttelte mod falsie Anklager laa deri, at
Antlageren seld bled streitet hdig licn itte lunde bevise sin
Antlaer. Men lnnde han bevite den, da blev en Del as
den angivnes Cjendoin overgidet til horn, og derved op
znuntrede Lvrigbeden altan ligefrenr til Artenan
Under de isrfte romerste Kessere havde Angiveriet vir
tet paa rædlelgfuld Mande. Der var niangfoldige Men
nesler, loni ligefrern giorde det til dereg Livserhderv, og
fom bliv eige derved. De staunede ingen, og Dotnsnerne
selv ledede i Radlel for dem. Ondet blev til sidft lau
utcmlellgL at man moatte stærpe Risitoen for Anqiverem
Nase de Keiitne ilte bled tiere angivne, end Tilfceldet var,
iaa var Grunden den, at lau snart den ongidne taldt fea
og as Radlel eller paa Grund as Pinfler fornægtede Kri
ftnS, lau dendte Bladet fig, og det blev Angiveren, Straf
fen ramte.
Noae en steifer udftedte et Edilt mod de Kristne, da
dar dette ingen nd Lav; Lan beugte derved tun de alt eis
ifterende Love i Crindting og lod dem dringe iAnvendelte,
og i saa Tilfcrlde var al Riiito for Angiverne hat-eh da de
nu itte under nogen cmfterndiglicder blev streifen En
hder Borger dled da fteevnenet for Den-innrem der fege
lanate, at hqn stulde tafte nogle fna Regelietorn pqa Alte
ket for Keileren eller Landetd thflr. Megtede neigen at
gsre dette, dlev hqn dsmt tot Dsiformdeei og overgivet til
Tortur eller heruntele Nuar cvrigheden aniqa det tot
denfigtdrnæstigt at bediete Frqfald, tog den sin Tilflugt til
PinedeenteIL Jerntroge, Tommeftruer og andre Torturs
midler for ved dein at bringe de forstottede til at aflværge
deres Tro.
De Kristne l Nematus havde dldtil levet l Fred og
Ro. Der hsvde ilte meet nagen Foefslgelie, og derive
hque de formeret sig ftkerlt.
Den Fred, som Kirten fauleded den-de nddt, bsvde itle
veeret til ubllrndet Guini. Mange, livis Dmdeudelfe flvlds
tes tvivllomme Mein-eh var blevrie tndlemmede l Wenig
heden. Nogle stuttede sig til den qf oveigtig Oderbeviei
unt-, men flere, fordi deres Oderdedtentng stetiedes of
herab ern jorditte Fort-ele. Det gtt neailig trinkt pp for
de lattige, at der flsd en rta Strsm of Sodqsrenhed gen
neru Arten, at manlden tergede for de ldqe og frage,
« e
