v
For Ungdommett
q-..
a
I »
,,Fttttden as dem, som ille
ledte«.
llisaiasrs flä, l)
Paa en ftor Bondegaard i det nord
veftlige Toflland, ikle langt fra Byen
Osctabtult, tente fcr en Del Aar fiden
en ung Rand paa 17 eller l--z Aar sam
men men en Del andre Karte og Ptgek.
Lin end ntt ganfle otltHetstabet selo
var »fremmed soc Fokjættelseng Pagter
og udelttllet fra Jstaels Borgerret,«
iaa havde det dog intet Velbebag i det
ngudeltge Liv, som den omtalte Dreng
forte. Toaettmod voldte han sin Has
bond daglig Hiertesokg, og Bonden
hat-de gerne for lcenge fiden lendt ham
derben, hvor Pederet grot, detsom der
ille davde oceret laa langl til dette
Steh, og detfom Knoten ille havde nee
tet bans eget Kod og Blod, hans af
dode Brodeksforældrelose Born. Dkeni
gen artede sig imidlektid oætre og vækre.
Kio og Splid nted de andre Tjenestes
foll. Eder og Fordandelfer og besonne
ltg Tale, gkulont Mighandling aiKoces
get, som dan ttulde ogote, Log-i og
lltroslab over for Huöbond og Madmos
der — alt faadant gentog sig fra Dag
til Dag i bestandig vcekre Udbkttd. Det
gaar jo nemltg nied Synden, Tom nied
saldende Legcmet: Falddastigdeden
tager beftandtg til. Drengeno hele
Udoilltng var lommen i en Recht-setz
og selo den gode lige Heeielltety hoors
med hans Dusbond jævnligt foesogte at
»tette« paa dam, iokmaaede dog alve
leö ille at got-e hans leogede Veje ligc.
Alligevel flulde denne Dkeng naa at
komme tnd paa den Lodebane, som foker
snokret imod det himmelske Klenodte,
hoorom jeg nu flal fortælle.
En Dag var Bondenö bedlte Heft
dleoen sog, hoorfot han fendte den nan
aktede Dkeng at Sted til Byen efter Dor
« lagen, idet dan paalagte ham at beuge
sine Ben godt og tillojede, at han ellers
nol ved Hjcelp af Stollen ftnlde leere
ham at »lontme lidt let over Banden-«
Drengen iler altfaa aiSted tilOSnadtutt
Det er tidligt paa Morgent·tttnden,
Doggen hanger ved hvert et Grasesleaa,
men Solen varmede allekede staelt Jo
nætmere han lommek Byen, desto mere
dlivekder Lio og Note paa alle Beiwe
en Mengde Mennesler, baade gaaende
og leitende, hasie ad Byen til, den ene
ftore Hostoogn jaget fotdi ham etter
den enden, alle fammen tcet depatlede
med festligt klcedte, glade Mennesker,
sont synge Ff Hiertens Lyfl; samtidigt
ringee Kittetlollerne inde i Byen, og
deeeg Klang ladet faa underltg: det er,
sont om de hele Tiden sige til dam:
.itom hid til mig! Kot- hid til mig!«
Forundket lpoegek han en af de fotdigaa
ende: ,Men hook i al Verden vil alle
diese Menneslek hen, og hvad ee der
paa Faktde i Dag indei Und-rucke
-— ,Jh! ved du llle det?« lyder Spa
ret; der er ja Vedningemisfionsfeftl«
Vedningeiniosionsfeftl Dette Ord
gjotdeet oældigt Jndtryl paa Knotens
Vierte. Rigtlgnol hat-de han ille den
sierneste Anelie onl, hoad Mission var
for noget, men om »hedningek« havde
dan netop i den sidfte Tid dort meget.
En at hans Medtjeneee haode nolig
væket til Marled i Byen og yavde for
talt ham allehaande Ttng om deHetligi
heder, han haode set, om Ltnedanleie,
on- vilde Dor, oni Kunltberidekez men
det alletnnteleligfte haode dog oæeet
nogle hedningey som blev oift frem·
Det oae ollde Mennester, ioat halt-nag
ne traadte frem paa Sluepladten; del-es
Dud var gllnfende fort — sont den
stlndarlige Die-del legnes al; derea
Haar llgnede fort Uld, detes Tender
og Øjne var hold sont Sue, og deres
Vorn lignede lntaa Djieolez Pile og
Buer var deees Vaaben, og deres Ftde
var leoende sont-, fom de l Tilstuernes
Paasyn ioeteerede need Fiek og anooloe,
Rad og Stab —- ja, Karten hat-de itte
lunnet destrive, book moklomt det var
at le disie Dednlngerl
Dg mt stulde det netop bade sig ius
eders, at der l Dag lgen stnlde more
Hednittaeiestl Dtengen paqseynpek flugs
Steidt for l en Faet at laa ftt Ækikpe
lokrettet bot Dort-gen og iaa tout-net
need den at se de iorte hednlnget
nted Dicoleungerne og veeee Bis-ne tlli
«deees donteniaaltid — aq, hvpk pkkz
stnlde dlive commersl Bau tmssers
heldigvis Vol-losem lom lover at tage?
as Sted strah.
Saa er ban da leerdig need de alt-or
tige Foreetninger —- nun hvor er da
Ä vilde hednlngeel Pan stortede ttd at
Hasen blander ltg i Menneslestksmtnens
og spasaer om, book Hcdningesesten
gaar sot sig? Ja, han kunde date
selge nied, lod Soaret. Til bang For
davselse forte Strømnten ham ind i en
Kiefe, og snart sad han der midt i den
tcette TrængseL Fka Otglet bruste sont
et Hav as Tonet ud over det store Kir
lerutn; den tusindstetnmige Sang bat-»
gede som Lyden as mægtige Vandsaldl
og flog ind i den staklelg Dkengs Hjekte
Endetig stummede Sangen og Okglet.
»Na lommer det!« tænlte han. Hatt
reiste stg op, stracte Hals og saa i den
Retning, hvorhen alles Øjne nu var
vente——jo, der sont virkelig en sort
Mond op paa Prædilestolent Det var
dkg lun hanc Kjole, der var sort —
Ansigtet var hvjdtog suld as Milhed..
Det var den nu sor langst hensooede Pa- -
stoe Oetbezahn, en Mand, otn hoem
det lan siges: »Don er dad, og se!
han leoek,« estetsotn hans vceldige
Pradikener endnu den Dag i Dag ihn
lomnies as mange ianalrsck Ogsaa
oed dette Mode talte han nied glodende
Dinge Aldktg havde den stallels
Dteng hart nogen prcedike saaledes:
boett Otd ranile hain lige indi Werte
dybet. pedningeknes Elendighod, som
Præsten sltldrede den — det var jo
netop hans egen Elendigded; men saa
var jo ogsaa Ftelsetkcerligheden, der
soger estek de sortabte, sor hont, ja soe
hom. Hans Fokoentninger var blevne
slufsede — og dog ille skufsede; han
lJaode onslet at se oilde Hedninger —
og han sit i alt Fald en vild Hedntna at
se, sig setv nentlig. Prædilenen stuttede;
nten ltgesont enhoer ret deilen sont
bekundet-, naar den endet, saaledes gil
det ogsaa her. »Du er den oilde Hed
ning!« lod det i hanø Indre Men
stealå lod del ogsaa vtdere: »Du km
blio skelst as den Heere Jesus Kristusz
gaa dlot til hatn —— han annatniner dig
med Glædel'«
Foll gil nd as Kalen, og Bøsserne
syldtes as Gaoer. Den stallets Kniee
havde intel at give, og dog gav han den
wrtte Gaue, et Mennesle lan give:·
hatt gao Jesus sit Hier-te Pan Hieni
vejen samtalede han med adslillige tro;
ende Brodre eg Sostte sont lijalp ham
til mere Lys og Trost og Fred, og sont
ved Assleden indbod dam til at tage Del
i dekeS Forsamling den folgende Son
dag.
Fra den Tag as var den oilde Kra
dat som sokoandlet. Hoer Dag gik han
til sit Akbejde tokn tidligere, og dog helt
andekledeeL Han blev en tko Tjener,
der gjokde sin Pligt og endda lidt til,
og altid var han laa stille og glad til
Mode. Fea Hylden over Deren tog
han hvek Dag den sochen saa tilsiovede
Bibel ned, og ined den under Armen
sulgte han bagester Hjordem Dyrene
fil ska nu as en god Behandling as yam,
og hane Medtjeneke hstte lun milde og
aode Okd as hans Mund. Hver Asten
udsoste han adslilligt Akbejde, sont ilke
hocte til hans Bestilling, gis Hut-mode
ren til Haande med et og andet og hsalp
hendeez Born nied at leere de Bibelspkog
og Salmeoerg, sont slnlde lunned i
Stolen.
Omsidek kom hanc Farbe-oder Bon
den under Vejr nied, hvad der var slet
med darn, og eystede ganste vist detcens
leligt paa Hovedet ved Tanlen demn,
thi Herren iHintlen var jo endnu en
,ulendt Mad« soc dam. Men utilsrede
ined Fokandeingen var han dog ille.
Selv om nentlig Knægten til ingen
Rotte haode sat stg nogle taabelige
Grilleei Hovedet, saa haode han selo
dog saaet en god Tjener nied det samme;
og dermed oar han tilskedd, ltgesom
Tusinder as Mennesker er tilsredse tned
at nyde Fingten as Kristendommem
naae de baie inaa oceee ski sor Leisten
doknnien selo.
Saaledes soelsb et Aaes Tib, og
Deengen gilsreniad ikte blol i Alder,
snen i Vtsdokn og Naade, i Tro og
daab og Kettlighed. Jlke saaledee
hans Huebond Wen da Karlene og
Ptgeene gjorde hanc det bestandig ineke
beoget, sagde Bonden en Alten i stor
Brede, siedend han slog i Bordet tned
lnyttet Niede: »Von kan, i næste Uge
er der tgen Missionesest iOsnadruck,
og saa otst sont der levee en Gud t Hirn
tnelen, saa ladet jeg den Das spende
sok og paklee edee alle tilhobe paaVogs
nen; J slal til Hedningeniisstonssest
over og en, thidek er intet Udkomnte
need edet mete; det er det eneste, der
kan hjtelpe, men dethstelpek ogsaa, det
hat jeg set paa Knaglen der. Kain,
min Dteng, du stal nu«ilke viere Dykde
mete; sea i das as skal du viere Karl
oq haoe dolsbett saa sto- Letn.« —- Og
saaledes stete det da ogsaa Bonden
tsrte til Mission-festen used alle stue
solt, og Kuren dsalp vieleltq stundtgt
paa noqle as dein, allerntest doq paaI
hani selv, saa at hans Hue sra den
Dag as bleo sont helt sordandlet. Zra
nu as blev hans Vogn ofte spendt sor,«
naar der var Mission-made et ellerT
andet Sted i Omegnen, og til daglig
Brug boede Kristi Ord rigeligt i hans
Hug, saa at Biblen aldrig mere Innde
sanile Stao paa sig, sordi der siadig var
Sjale der, sorn torstede ester at drille as
Liosend Seitde
—. —0— .
,,Tkor pan Herren, san sliille
J viere sikre!«
t2 Kron. 20, 20).
Paa en sinuk Majtag --— saaledeö
sorteeller en Ordetg Tjener —— steg jeg i
W. indi Jernbanetogetog koin her til
at sidde ved Siden as en yngre, tneget
velklaedt Mand. Det varedeitle tange,
sor der udspandt sig en Samtale rnellem
od. Bi udtalte vor saelleg Gliede over
det dejlige Befr, som oi havde til vor
Reise, og indaandede i dybe Drag den
friske Majlust. Vor Samtale koni snart
til at dreje sig oni Aarstidernes SIisten,
derester otn alle Tings Forgcengelighed
og til sidst oni det slygtige Menneskelio,
der sarer hen soni en Damp. Her syn
tes oi ret at vcere koinne paa min Reise
sælles Yndlingstenia; han talte nemlig
med saa stor Alvor og Veltalenhed oni
denne Genstand, at man ille knnde
andet end saa et ledende Jndtiyk as, at
hang Sjæl var dybt greben as denne
Tanke. Han srenisarte nied svnlig
Bevægelse mange sergelige Elsernpler
vaa Menneslelivets Flygtigded, dunkle
des her eller der en Familiesader plud
selig var kaldt dort, ranit as et Stag
tilscelde eller knuft i en Mastine eller
sortceret as Jtden; han sttldrede stern
detes den store Nod, hvori mangsoldige
Faniilier oed saadanne Ulykleötilfælde
var nedsunlne og tilssiede derpaa:
»Desoeerre havde tun de særreste vieret
saa lloge at sorsikke deres Lio og der
nied sorge sor deres esterladtes Frem
tid.« Under haip alvorlige Tale haode
ieg siddet som en opmcetlsorn TilhoreL
og Tanlen om de mange lignende Til
saslde, sont ogsaa jeg havde oplevet,
havde syldt mit Sind ined Vemod
Alligevel tog mine Tanker væsentlig enl
anden Netning;jeg tænkte ilke saa meget
paa de esterladtes Nod, tnen nieget niere
paa de Sjceles Nod, der pludselig og
oste usorberedte maatte ombytte Tiden
nied Eoigheden· De esterledendes Nod
lan so lindreg, nie-i det lan de sortabtes
Nod ikte: ille en Gang Spidsen as en
Finger maa Lazatus dyppe i Vand
sor dermed at oæde den rige Monds
Tonge.
Optagen as saadanne Tanker horte
jeg paa min unge Reisescelles Stildring.
Da han davde sluttet ined Beklagelsen
over, at saa saa Mennesker sorsiirede
dered Liv, henvendte han plndselig det
Spørgsniaal til mig: »Er De sorsilret,
min Herre?« —- nu var det min Tur
at tate. Jeg besvarede hang Spsrgss
maal nied et klartog bestemt »Ja.« —
«J hvillet Selskab,niin Herre?«spurgte
den nnge Mand. —- »Ja, naar ieg stal
sige Dem Sandheden, saa er jeg selv
Livösorsikringd-Agent,« svarede jeg. —
,,Ja saa,« udbrod han sorbavset: »ieg
er ogsaa LiossorsilringssAgent,jeg rejser
for Selskabet N. N. As hviltet Sel
stab er De udsendt, orn jeg maa viere
saa ski at spørge?« — »Jeg er udsendt
as det allerceldste, allerbedste og aller
sikreste Selslab, min Herre; det Sel
skab, sor hvilket seg reisen gioer de
allerhsseste Dividenderz baade Krsbi
tinge og sage, ja setv daende blioer op
tagne og saar dered Polieer udsiedte, og
sor og Agenter byder Setskadet en langt
starre Fordel end noget andet Sel
statt-A
Min »Kollega« var mer oed at tabe
baade Nase og Mund as Forbavselse.
tkt Ltddsorsikringdselsiah der optog
sage og doende —- nej, det gis over hantt
Forstand, og han saa spsrgmde paa
mig· Jeg sortsatte dersor, idet ieg
sagde: «Der er imidlertid en stor For
stel imellein det Selstab, sor hoilket ieg
resser, og alle andre Selskaber, idet det
neeonte Selstab betater seto den asdode
den allerstsrste Sum. «
Nu blev det den fine Heere sor grovt;
han rystede ergerligt paa Hovedet og
saqde: .De holder rnig not sor Nar,
Inin betret« —- ,,Nej,« svarede jeg;
»in-ad jeg der dar sagt Dem, er den
rene Sandhed, jeg holder Dem aldeleg
ilte sor Mir. For at løse Gnaden sor
Dem, vil jeg dog tate tydeligerr. Pla
nen til det Forsitringiselstab, hoororn
jeg taler, blev udkastet as End, ssr
Berdens Grundvold bled last, herligt
btev det grundlagt, oq herltgt —- Gut
ste Los — breder det sin Virksomhed
vtdere og videre nd. Kapitalen, der
staar soin Garantisond, er Jesu Apisti,
Gubs Sons, Mod- Trofafte Udsens
hinge, Vægtete Paa ZioasMure, raaber
hsjn ,,Lader eder forlige med Gud·«
Se, kcere Ven, has det verdslige For
sikringsfelfcab faar jelve den forsitrede
intet, han nyder intet; naar han dar
— da er jagen Pengesum I Stand til at
foksikre Livet, det kan ikke forlaenges en
eneste Time. Men her saar den fär
fikrede en vitkelig Livsforsikring: han
var, og se, alligevel lever han. De
effetleoende har den herlige Trøstx Sa
lige et de, som da i Herren. De, kaste;
Ven, tin-net vel iagtens at have DeresY
Liv forsitket; men hvad kunde De gare
bedre end at faa det foksikret i dette
SelsiabZ Gar dette Skridt i Dag,
met-eng det endnu er Tit-, og medens
Aanden endnu arbejder paa Deres
Hinte! Betingelfetne er: Omvendelfe
til Gab og tko paa den Heere Jesus
Krislus. Policen er Helligaandens Bib
nesbyrd, som vidner med vor Aand, at
vi er Gut-s Baru, og naac vi er Baru,
saa er vi ogsaa Arvinger. Helligaam
den er Pamet paa vor Art-. «
Min Rejsefcelle var dybt rørt, bans
Der fyldtes med Taarer. Jdet
sammt standfede Taget, og jeg maatte
stige ad: cndnu tun et Haandttyk, et
Farvel «-og vi drog hver sin Vei.
Udbyttet of vor Samtale vil Evighedcn
aubenbarQ
Til Stutning stal Livåforsiktings
Agentens Spøkgsmaal lyde ogsaa til
dig, kæke Læsen »Er du forsikret?«
Hvig Me, saa stynd dig at faa den Sag
ordnet!
-———.-..-—
J
sen Elle-sey der tan hjaelpe mig at sinde
:Redekta, og da nu en Stimme i mit
Jndre siger mig, at De er Elieset, laa
spøkger jeg Dem nn om Vej til heade,
om dendes Navn og Slægt, for at jeg
kan dtage hen og bringe hende Guld
scnytket tilbage og — dersotn det er
Herrens Villie —- tillige den gyldne
Trolovelsesting og saa ttl Gengæld
modtage hendes Ring og hendes mer
lighed.« — Jndfatnleren lod ikle vente
lcenge paa Svar, efter at hatt sprst
ovensta havde ta tet Stadfcestelfe paa sin
Kaldelse til Eliesergerningen;dttn fendte
Smyktet, gav tfit Brev alle nødvendtge
Oplysninger og sluttede med et index
ligt Ønsce otn Velfignelse fra Abrayams,
Jsatg og Eliesers Gud.
Ungersvenden drog nu af Sted,ledsa
get af denne Belsignelfe og af Velfignel
sen fka det fjetde Bud, sokn hans Mo
der gao ham med paa Besen. Og kne
deng hatt nu foretog den lange, lange
Reise, gjorde hans Moder derhjetnnte
Dag for Dog en endnu meget længete
Reise-, som dog ttllige er den allerlet
teste, Bsnnens Reise fra den arme Jordl
op til den Højeftes Trone, den Reise,
der paa en Gang er saa uendeltg lang og
dog saa tot-hat den kan fuldføres med et
enefte lille Sut ira det troende Hierte.
Ynglingen tom lytlelig og vel til den
fjerne Stad, hvor han straks fandt tro
ende Venner, ved hvts Hjcelp han vandt
Jndgang til Pigenshjetm Men den in
derlige Karlighed til Jesus, som han
havde fælles med hende, aabnede ham
ogsaa inakt Jndgang i hendes Hierte,
og for et Aar dar gaaet til Ende, stod
hun, atter prydet med sit Guldsmylle,
og oven i Kobet med Myrtekransen paa
Haaret og med den gyldne Trolovelses
ring paa Fingeren,ved hans Side ioran
Herrens Alter, hvor hun under Hunds
paalceggelse og Von gav sit glade Ja til
at ,,far·e med denne Mand.·«
t Engelske reisende, engelste Blade
saavel fom det engelste Samtund i du
hele herude er ligeledeg paa det rent
med, at Opiuniskygning er temmelig
ustyldig, i hvert Fald itke vcerre end
fSpiritus.
, Missionaererne derimod fordømmetx
»omtrent enstemmig Optum som Kinasz
fkygieiigsie Fjende.
!
l
Man flulde tro deres Mening maatte
have Vcegt, de lever jo Aarevts Side one
Side nied de indfødte. Men, nei! des
er vildledte, kkanatitere oft-» hedder det.
Blandt Kineserne felv er der ikte en som
forfoarer Odiuni’en.
» Sagen er: Indien, hvorfra Opium’en;
udtøres, tan itte undvære Handlen
Der vtlde ellers tomme Underftiid si
Statstassen
Englands Stilling til dette Spsrgs:
maal er fuld af Ujandhed og HyklerL
Den kongelige Kommtssions Arbeij
var Spilfægteri, soin da ogsaa et as
dens Medlemmer ligeirem erklaerede»
Man lutler med Villie Øjnene.
Hvis England alvorlig satte sig den
for, maatte det lunde hindre Udførslen
fra Indien. Saa blev der da i det
niindfte gidet Kina en Leilighed til at
tatst-ge at udtydde Ondet.
Som det nu er, tan Kina itte stre
noget. Det er bundet ved sine Malta-.
ter med England.
Medens den Opiuni, Kan fordrugjea
før 1840, alt samtnen hlev indført, fisk
begyndte Landet efter Krigen felv az
dhtte Valiniren for at opvinde Opiunk
Den frembringes mi overalt iKina, ok
Jndførslen bliver mindre Aar for Aar-,
Mange fragter derfor, at det allerede
er for sent, England tan ikke oprette,
hvad det har gjort ilde. Der burde dog
gives Kina frie Hænder, og England
burde i ethvert Fald afholde sig fra
denne stammelige Handel. Hundrede
Tusinder af Kinefere pdelcegges aarlig
paa Legeme og Sjcel ved Opium. Pan
sine Steder er Halvdelen af den wand
lige Befolkning henfalden til Lasten, ja
dgsaa mangeKvinder og selv Børn.
IDet er et strækkeligt Anfvar, England
har at bære. Dets Holdning i hele dette
Sporgsmaal er en uudslettelig Stamplet
paa det engelfke Fall.
’ Den anden Stamplit paa Englands
Mann er Krigen med Transvaai.
Man diisle, hvorledes Boerne er
drevne fra Sted til Sted i Sydafrika.
Fleke Gange har de as Kcerltghed til
Friheden fridillig forladt deres gamle
Bopcel for at søge nyt Land, hvor de
tunde være fri for Englanderne, men
diese sidste er stadig fulgt efter. Deres
Maal har vceret med Vold og List af
Pfaa hele Shdafrita i dercs Magt.
Man hassen dvorledes Dr. Jameson
for nogle Aar siden med engelste Trop
per sagte at overrumple TransvaaL Det
)mislyttedes, og nu maatte den engelste
lRegering jo lade, som oni de misbilli
sgede dette Overfald. Der blev nedsat
sen Domstol til at torhøre Hoveddeltager
’ne. De blev idøint latterlig milde
»Straffe, og efter et Pu Maaneders
! Forli-d sltp man under intetsigenleaw
Hsiud nogle as dem ud at Fengslet igen.
Det hele var et Skuefpil, et modbydeligt
Hykleri, hviltet til Overflod bevisteåt
ved, at Hovedmanden, Cectl Rhode-Z,
Eiiglcenderneg ledende Mand istaptolm
nien, slet ikle blev foihart og gik fuld
ftcendig streifer
Siden har den engelfke Nil-gering be
straedt sig for at yppe Riammeri med
TransvaaL Den har villet p.iasiaa, at
Transvaal var under Englands Oder
døjded M n deite Fokhoid opbnrte i
Virteligheden cfter Ovcreiiskomsten af
1884. Og felv om det uirkelig forhotdt
sig saaledeg, at Transvaal var Eng
lands Vasalstat, vitde di-: saa itte være
dedre tteminende med et stott, rng
Lands Vcerdigded og Retfærdighed at
indrnnime dct lille Boerfolk den Fri
hed, det saa ftaerkt attraar? Dette
menie Gladitone, der var ved Roret
i 188sl, men den nuvaerende Torwege
ring gaar itke i den store Statsinands
Fodspor.
Det lan aldrig blive Ret at under
trykte et lille frihedselstende, religiøst
Fott soin Boerne. Ved denne Krig
vifer England sig ttte at vcere et Haar
bedre end de andre Reverniagter.
Slønt Englænderne hidindtil har
faaet dngtig med Prygl, er der vel des
værre ingen Tvivl om, hvem der til
fidft gaar af med Sejren. Sætningenz
»Magt es- Ret«, vil da atter faa fin
Stadfcestelte.
Naar det galder at komme de anders
trykte til Hicelp, da »we« ingen af Stor
magterne lsfte en Finger, faa hat man
de Tustnde Betænleligheden
Det faa vi f. Ets» da Armenterne
blev myrdet i hundredetusindvis.
Naar det derimod galder at demna
tige fig, hvad der hører den svagere til.
saa har man itke mange Bettenkeligheder
ved at drage Sværdet.
Men Gengceldelten vil komme før
eller senere. Man kan like after-f
fet harre sig nd lvm en Nsver
en Inv. Det fynes jeg, Werden-histo·
rien devifer.
T
»-n ledek mig ester dit
Rand.«
tSoiine 7:3. 24v).
For en Dei Aar siden reiste en Monds
hvis Ohne brcendte af Jver for Guds
Riges lldbredelse, paa egen Vetostning
rundt i alle Egne as Tyskland for at
indsamle Kerlighedsgaver til en
Missionsvirksomhed, socn syntes i ster
lig Grad at viere velsignet as Herren og
dersor ogsaa havde Ker paa hans Ven
ners leucnde Deltagelse. Pan denne
Reise toni isan ogsaa til en troende
Itsbtnondszsoniilie i en By i dit nord
vestligc Tyskiand, tæt ved Hollands
Grause-, hoie Medlemtner, itte blot
Mond og Hllstru, men ogsafSønner og
Dotte, Udede sao rigelige Pengegaver,
at han tun lunde prise Herren for den
store Liservillighed, sum han havde neds
lagt i deres Hin-ten J stimme Hinz
levede der ogsaa en ung Pige,soni hnvde
givet den Heere Jesus sit Hiertetil evig
Ejendoni, og som nu gerne vilde ofre
denn mere end de Sølw og Guldpenge,
som hun allerede havde ydet. Og hun
fandt snart paa Rand. Hendeg Ferkel
dre havde nemlig seiret deres Solvbryli
lup og til Minde otn denne Festdag
skæniet hver as deres Døtre et Guld
smnike. En Asten «traadte dersor den
unge Pige ind i den fremniedes Vcerelse,
overrakte hatn sit Guldsmyiie og badl
ham at modtage ogsaa dette jom en
Gave til Missionem J Begyndelsen
vægrede han sig ved at niodlage Smyb
ket, nien maatte snart lade alle Jud
vendinger sorstutnnte, da hun erklaerede,
at det var Herren selo, der havde til
skyndet hende til at bringe denne Gave,
og at hun dersor ikle innde endet end
yde den med Gliede-.
Jndsamleren reiste nu videre, og et
Aare Tid senere mode vi hani paa en
helt niodsat Kant as detvidtstrakte Rige,
nemlig i Schlesien,ved Faden ai »Kann
pebjergene« som Gæst hos en troende
Ente, der paa sig og sine Vorn havde
ersnret Sandheden as Apostlens Ord:
»Tri) paa den Hetke Jesuo Krtsius, saa
skol du vorde ialig, og dit Hut-» Som
han nu en Asten sad der og fortalte om
sine Opleveser, kotn hatt ogsaa til at
onstale det Guldsmykke, som en ung
Pige Anret i Forvejen med Gliede havde
givet til Miesionem Ræste Aften
spurgte Enkens Sen hom, om han end
nu havde Guldsmyiket, og otn hatt vilde
sælge hant det? Jndsamleren ioarede
ja, men tilspsede, at han kendte ilke detg
Verdi, sont han tatst maatte skasfe sig
nøjere Undetketning om.
Rogle Dage efter sin Asrejseineddelte
han iniidlertid i et Brei-, at en Guld
smed nu havde vurderetSmykket til 8
Thaler, og at det kande sang til den
Prie. Sinn Svar paa dette Brev strev
da det nnge Menneske folgende til dam:
»Hetmed sslgek 201haler, og for dem
udbeder ieg mig nti Smylket tilsendt —
men jeg har mere endnu at bede dein
om. Min kære Moder har i Aar og
Don beder mig otn at hjeinsnre en Brud,
og jeg hat erkendt det sont Herrens Vil
lie, at jeg stal invtrcede iÆgtestqndenz
men jeg hqr ogsaa bedet hani otn dog
itte at give mig en as Kananiternes
DItre til Dustrak og at bestikte inig
Englands Forhold
over for Kinn on de sydasrilan
ske Repnlilikch
As Pastor C. Boltnig, Missionæi
i Rina.
Det engelsle Folk har jeg hast stor
Ærbndighed sor, det var et dygtigt
FOU, et retfcerdigt Foll, mente jeg, et
Falk, der udrettede mere en andre i det
godes Tjeneste, et religiøst Falk, et Falk,
sotn gjokde mere for Gudg Riges Sag
blandt Hedningerne end alle andre Na
tionek til samtnen Saadan saa jeg paa
det. Men min Lis«rbnbi1hed sor og
Tillid til dette Falk har saaet et Knat
Grundenehertil er wende-: 1.) Eng
lands Stilling til Opiucnghandlen med
Kinn, 2.) steigen med de sydasriianste
Repnbliiier.
Opinnt var iendt og brugt i Ktna
lcenge sør den saakaldte Opinmskrig
184(l-«42, dog hovedsagelig som Lege
middel. Brugen as Opinmspiben ind
sørtes as Kinesere sra Jana til Forniose
og dersra til entelte Siedet paa Fast
landet i Begyndelsen as sorrige Aar
hundrede. J Aatet 1839 var Opinniss
tygning endnn ikke almindelig udvredt.
Det var nærmeft i nogle Havnebyer og
tilgkcensende Egne, denne Last havde
fast Fad.
Dette Aar, 1839, gjokde den kines
siske Regering et energist og velnient
Fotsgg paa at blive Opiumshandlen
med England tvit sor dekved at nd
rndde en Last, soin trncde med at ode
laegge Landetö Born, og for at nndgaa,
at en Mcengde Penge gik nd as Landen
Oper 20,««» Kister Opium til en
Vætdi as 18 Millionek Kroner blev vaa
Regetingens Ordte sdelagt iKantons
Hann.
Som en Folge as Englands Holdning
miølyktedes dette Forsøg,men ingen ved,
hvorledeä det vilde vare gaaet under
andre Omstændigheder. Kort ester nd
brød Krisen.
Hverken den Gang eller siden hat
England tøkt en Finger sor at hindre
Udssrslen as Opiumsra Indien. Tværti
imvd, den engelsie Negering hat Mono
pol paa Tilvikkningen as Opium i Jn
dien·
Flere Gange er der i Parlamentets
gjort Fotjøg paa at iaa dette Forholds
andren Hidindtil hat geringem ikie
sørt til noget. For nogle Aar siden blev
der nedsat en kongelig Kommission sor
at anders-ge Spøtgsmaalet, navnlia
sor Indiens, men ogsaa svr Kinas Bed
kommende.
Eiter at have spurgt en hel Del en
gelste Konsnler i Kinn, en Del Lager-,
sont iite havde videke med de indssdte at
gsre, og nogle Købtnænd, hvoras enlelte
ser handlede med Opiuin, Dom Kom
missionen til det Resultat,at stineserned
Opiunidrygning var en sorholdövis
nstadelig (l) Luksu5. l
