Perpetua.
En Martqthistotie ika Ninus.
M
Q. Banns Gould.
De nyomvendte i de serste tristne Aarburidredet var
M onderiedes end dem, der nu spresks ind i Kisten, og de
stimme Bansieligheaer, sont nu mal-er Missionetkernc,
Inantte rgsaa orervindes as de ssrste träsine Zortmidere sor
femten til setsten Hundrede Aar siden.
J et aerligt Foriøg vaa at stildre Kirtens Tilstand
Ud Veginiteliin as det tredie Aaihunvrede maa vi frem
ftille Flviholdene soin de var, og itte iom vi anste, de slulde
Hatte mut.
Atricnn var itte oplilst da der tom Los not sraoven,
OF Foimrgene for "l’:1i-l:«m« var trulne tat sor, og tun
TrMinium ellet Spiieialen var ovlnst af et Par Lamper.
Der var onitrent tkeoive Personen mandlige saavel
jeorn tvindelige, til Siede. Detimod var der ingen Born.
cNogle var Slaver sra triltne Hufe, ag der var ogiaa nogle
faa stigivnez men de flisje var sattige Haandvaektete og
Dandlende
Luinta oa Verm-tun var llejest i Rang as oe tilstede
verende. tin andeik Dan Manianus, var oglaa nat
Mtendn det var en smul Mund nieo et bydende Versen og
heutige Bevcegelier — iet og alt en Modsætning til sin
crngstelige, nolente Embedsbroder Baudilias.
Bistoppen var endnu itte kommen, Da Agapen be
sgnndte, og bei-for blev Velsignelsen last as en gammel og
jsvag Pius-baten Diatonerne og Diatonigietne vartede on
ved Botdet. Der nat itte Plads for alle Gassterne i Spi
seftuem og dersok var der bleven dættet Bord ude i Atrjum
For der itte tunde rummes i selve Hufen
t git saure sommeligt til, man ipiste og drat nnd
Maadehold, Samtalen git sredeligt og toligt, og der hec
stede almindelig Harmoni. Midt under Maaltidet nettes
en Banten paa den note Poet, og da Poktneren spurgte,
hvem lijeeften var, blev Laienet givet, og ban blev indladt.
Alle rejste sig for at modtage ikastok, del-es Bischo
..Sæt ever igen, mine Venner, « iagde han. »Jeg
tomniet fra Tammerhandleren Flavillus’ Orts-. Bang
Svigerwoder er irvet ben, eg hendes Sjeel et ni: hoS dek
ren. Jeg er bleven opholdt, fokdi jeg maatte atbejde i
Herreng ijeste. En, sotn var seemnied sot Troen, gav
mig mange SwtgsniaaL oa jeg maatte da blive for at tale
ined bani og tasie lidt Los ind i bang Sjeelg Marte. Hvis
edeis Maaltid er endt, vil jeg fremiige Tatlcbønnen «
Dekmed stod han pp Pan et as de lave Bot-de Ins-Eif
tede ham, der havde faaet Kornet til at spire stem as Jor
den, og som as de mange Korn havde givet dem Brab,
havde vandet Vinen og dannet de sastfulde Druck-, soin han
hat-de iamlet i Malen
Da Binnen var til Ende, blev der tandt flere Lus,
og alle de, der bavde spist, git ud til Basinet sor at vadste
deres Bandes og Mund, hvorefter de terrede dein vaa
haandtleeder, tatn Diatonisserne tatte dem.
Nu blev Bordene hurtig sjeknede, og der blev sat
Baute ind i’1’tic1inium, iaa at alle tunde komme til at
Abbe.
Sau snatt alle var samlede derinde, opsordtede Bi
Heippen alle dem, der havde digtet en Zalme, hatt et Svn
eäilet soretaget en Oderfcettelse as Stkiften, til at tomme
strem med disse.
En lille Mand, der holdt en Lake i damit-ein sprang
Ida stkats op.
»Dene,« sagde han,« »jeg hat lavet en Sang til Æee
Hiot Andeolus, Mattyten fra Gentibus.«
Dan anflog en Attord vaa sit Instrument ag begvndte
at synqr. Sangen var ganste blottet for Poesi, den hal
tede slemt i mettist Henseende, og Sproget var suldt as
Provirclaligmet og alt for vidt ovetdtevne Udtrvt. Da
'han var satt-ig, fluttede han med de Ord: ·J gode Til
kystete, und mig edets Bifald!«
Dette totn. maatte uviltaatligt;.thi iaaleves fluttede
lkenhver Prastativn paa Stuepladsen.
Opfardringen blev esterfulgt af Haandtlav.
Dekeftek tejfte Bisioppen sig med et alvorligt Ansigt
Ezg sagt-c
;Vi bar med Interesse og til vor Opbyggelse lvttet
stil Lartius Gareulus. Dei er tigtigt at habt-e de hellige,
sder med deres Blod bar vidnet oin detes Trog Sandhed,
ifEma hat stridt den got-e Strid og vundet Soligheven
Sejtstrans; nun naar en Digter behendler et saadanj
iCmnh bot han teemme sin alt svt ivrige Fantasi og itte
sstemftille blotte Formodninger lom ANY-gewinnen ej
heller des han benytte fig af thryt, der maalte tan pas
Zereiet lyrilt Digt mkn itte tir anvendes i en alvotlig
Vovptisning af en delgetn De uvidende et tun alt for rede
stil at beuge ovetdtevne Okd uden ntjere at tænle over dereg
wette Sterling. «
»Ja, men,« lagde Diatonen Mantuan Jst-is de nu
sitt stemsagt under JnspitationW
»New Aand,« svatede Pistol-dem «inspireker aldtig
singen til at indlagge det, der et usandt, i Religionen.«
Dereftet sent-te ban sig am og lagpu »Im vil nu bebe
Jnrgellins o- at ovetsctte en Port af den hellsge Apostel
Paulus Brev til Rometne ogat ovale-Ue den paa Pro
vtnseus Speog, eftetdi der er flete til Stede het, fein itle
Ists-et III-W
Da dette var stet, reiste en sig og sagten
«pme, tillad mig at tremsige en Aabenbating. Jeg
»Ic- i Inn »So-a tw- tte Ratte- sideu vg sov. va leg bei-de
nimm-Syst trsdethtle Jea tu m tuthvid
state I Ists-met Vierg, det var fuldt pp at Gras
Hi Mk, g» urtlan Makel-neben Iod og be
; T fis til fln Stad, og Bogterliunden
« , » « ists-set Da http dimlen pas en
: « -"""· Wiss-wette og Tot-denen dul
M- HAWWMlW. Mtet tout
Mit-sich de M M W W Ia him
des. VIII las W, at Here as dein, tmieg
SUUIMUIIth
Z
Zf
F
s s
E
»Du er rimeligt not,« sagde Baudillas, .,efter hdad
der er sket her i Dag. Ddig Bistopden itle bar htrt det,
dil jeg formelle denn det lige fra Begvndelsen.««
.Jo, jeg hat hørt det alt sammen,« sagde Castor.
»Det er meget godt, at Hveden tan blide sigtet fra
Avneine,« sagde Mareman »Nun alt for lange bar vi
haft Ulde gaaende omteing idlandt osi Faarelleeder. Sol-«
Detmed tostede han sin Kappe tilbage og kalte Daanden
frem. »Von nein Vej hid tom jeg forbi Nemaulus' Kinn,
og ingen dar natdcerende. Da barmedes min Sieel i mig
oder den Afgudgdyrtelfe og Tilbedelie af Djeedlene. Tom
gaar for sig i Temdlet og omtring Baiinet, og jeg tog en
Sten. tlavrede dp paa Gudedilledets Fodstdlte og date-rede
paa det, indtil jeg havde faael dette slnaet af.«
Med disie Okd rullede han et Doved, uddugget af
Alsbald den oder Guldet og spartede til det, san det tril
lede langt den i en Mog.
»Se, dette er deres Gud Nemaitsus,« dedbled den
spottendr. ..Cn as Kristi Kirtes Diatoner tan need en
Sten brcette dans Hals og bortføre bang Hoded!«
Detmed opflog han en hannende Latier; men ingen af
de andre lv med.
En Gasen git igenneti hele Foriamlingen.
Cn as Kdinderne iil et Kramdeanfald og begdndte at
steige. Nogle raabte da, at hun drofeterede, oa andre
fagde, at hnn talte med stennnede Tunger. Baudillnz
tvsiede imidlertid paa dein. »Bei Tunqemaah hun in
ler,« iagde dan, »ee det lignriste fra Cevennerne, og hizn
figer itke andet, end at hun dilde Inste, nun med sine Bein
sad odpe mellem Biergene dg aldrig dar tagen herned nl
Bonn Men nn set det sandelig nd til, at de onde Tider.
fom Pantilins Narbe itr talte om, dil lomme oder Kirten
Follet tnnde nmafte glennne, at Guden bled dersdet in
Liset, men at hans Billede er bleden lemlcrstet, dil de
nldrig tilgide.«
»Er-di gjort, figer jegl« raadte nn en Mund og
trangte stg frem. Hans Ansigt bluzsede, og Ojnene iiod
stide i Oovedet vaa hom. ,,Jeg —- jea, Staden Tarsen-z
og Tiatonen Marcianng er de- enesie Kristne, der dar Mod
i os. Muster-V som J alle er, der tldnler ded den mindste
Fare. Vater er J —- Haret, der stramtnes, sqa saure
Binden faar Gras-set til at raslr. Jeq —- jeg —!«
»Ist den Mond bott,« sagde Bistodpen .dem er
jo drntten!«
»Ist-ad — er jeg druttens Jeg dar blot nvdt den
adle ambruzsiste Vin, der dar alt for god til Ratten Ttor
J, jeg dilde stanle den til hende, som dinder Kosies —- eller
til bende der —- en Vadstektkne odpe fra Bier-gene? Nej,
den dir tun drittes af dem, sont forftaar at durdere den —
gul iom Rad —- tnl som Olie — lsd iom Donning!"
»F» denn bott« iagde Bistopden
Der var stratg flete sotn lagde Handerne daa Exa- ;
den. Derefter vendie Castor sig til Marcianus og iagde
med stor Strenghed:
·Du dar hondlet nbetcentfomt og ilde og stik imod ·
Kirtefadrenez Bud. «
»Ja, deres Bud, iom dar frvgtaatige og fordsd andre
at gsre det, fein de ttte ielv wede. Men iaaledee dar 1eg
itte last og foistaaet Keimes-I
»Du er maasie seld statt,« sagde Gaste-h »men din
Gerning dil nu bringe et lldejr over Hirten, og det dil
ogsaa hjemssge de sdage og udeiæstede.«
»De, der itte tan niodftaa Sie-rann dner til intet,«
sagde Marcianus. »Men Stormen hat jeg itte doldet,
den er opftaaet, fjt jeg greb ind. Petpetuas Flugt fra
Guden —- det dar Begdndelsen. ieg dar tun tilftjet det
fidste Slag.«
»Du bar handlet iaate ilde!« gentog Billet-dem »Gid
Gud « Tristens og Stvrteng Gnd — maa staa de di i de
onde Tage. Mittels Magter dil sitterlig nn forene sig
mod Kiesen. Ldnene dil stamme, Faarene blive adlpliti
tede, og de dil dlide asslsrede, hdem di dar agtet lom Kritii
tro Diiciple, nien sont dog ideres Vierte er langt im at
vcere det. Menge at de sprste steil blide de fidlte, og de
fidite de søkfte. Saal des er det og sial det altid dlidei
Krisii Ritze —- herl
Pludselig bitte-:- en icrllom, strættelig de — en bis,
does Latein del var, som om den for hen oder duiets Tag ;
ag sit Tagftenene til at tyftr. Materie dirrede under dem, ;
og livert Vierte hervde Mandene for nd iAerium qg
iaa od mod Nattedinilen. Stiernerne blinkede, intet meet
teligt dar at se, men de, der stirtede, dentede at stue et
eller endet ildipdende Uhnre flyve den genuem Mitten
Andre dar der, snm raubte, at det dar Ærkeenglens Datum
g at Tomniens Tag var kommen.
Da sagde Maniean «Det er Djadelen Nemauius’
Rest! Scaledes bar han fee brIlet.«
Näendexiapetet
Stjekner i Baader
Som Undsidldning for, at hnn site var kommen i
rette Tid til Agapen, havde Auster ans-w at han endet
steds havde arbejdet i Herrens- Tjeneftr. Satledeg fotboldt
det irg. Han hande, iom vi bat iet, vætethscnmers
bandlereng Hug, og vat, da ban fotlod det, bleven holdt
tilbage as Æmilius. Denne sidste hat-de ligget paa Sen
gen, menö ban Kladet blev tsnede, og han havde hetfka
bitt, hvad der var stet inde bog den diende Kvinde.
Da Pistova gik derfta, sprang Æmjlius ud as
Senq ,tastede sin Toga om sig og gi! ud. han indhens
tede astor, inden denne tom ned til Banden ;
Efter en tvtt hiler fagde den unge Sagspten .Et H
k .d, Dem hviö J ligeiaq adelmodigt vil stille edets Tid J
nl Nsadighed for mig, in sammt-, sont for den fnttige H
IS THE-« .
«Jeg staat til edeks Tiencfte,« sagde Bistoppen.
,,M t qun, « vedblev den unge Mand, .er Æmilius
Lentulus Varro, og jeg er Sud-ten Jeg et itke, tst jeg »
sige, atmdt i Nemqufug ellet Arelate, hvot Ieg ogsaa bar »
et Kontor. Wen J, Dem, hat nun-sie ikke bitt mig ow
tale —- vi hat i alt Fald aldtig ftr tkusset hinaus-km J
plejer siktert Umgan med de vise og Filosofetne og itte
med saadanne Sommetfugle fein mig, der nacagtig jaget
sfter Fern-jelfer, iom jeg bog Helden findet. pos- ieg »
itke tagt feil, er J Cahpt Lepidus Willen-vg, af m gam
inel Odrighedsfamilie i Nemattluö, og det agtede Doded
for den lriftne Selt.«
.Ja, det er jeg,« ldarede Bill-indem
H VII-J ldneg maasle, at det tun er nasdis Ndsgerrigbed,«
i lagde den unge Mand, ,,naar jeg nu vil gare jer ndgle
I SpergsmaaL og maafle vil J nagte at spare. Men jeg
deder eder: gid mig delvilligen nogle Dpldsninger an
gaaende en Sag, fotn jeg gerne dilhave ordentlig Rede
daa. Jeg var inde i et Verrelle ded Siden af det, hdori
den dsende Kdinde ligger, og da Vaggen er temmelig tvnd,
hIrte jeg alt, bvad der dlev sagt. Jeg belender, at jeg
- dled meget ndsgerrig efter at faa noget mere at vide oni
denne Filolofi eller cvertrd, end man almindelig betet
melleni Falt. Dei er af den Grund, jeg bar dddet at til
tale eder; jeg ded ja. at ingen dedte end J lan give mlg
Bested am denne Sag.«
»Min Tid staat til eders Raadighed.«
,J talte med den dsende Kdinde tom am lzim stod i
) Begreb ined at gaa oder til et ndt Liv. Var det nu daa
I en doetist Fantaliqller en filolaiist Sdeliilation't«
»Jagen as Delene. Det dar en religias Oderbedigs
, ning. Jeg tagde, lidad jeg didlte dar iandt.«
i .Vidste dar landt!« lo letniliiis, «hdorledes dett
dar J da gjort en Reise til Aanderneg Werden, belegt
Winde-« dg dendttilbage med Besied om alt, bdad der
angaar dems
.Nej, men jeg hat modtaget Vidnegbdrd fka en, jeg
tan itale daa.« s «
.(5«n, J lan stdle daal Alle Mennesler lan jv lode.
Jeg tender en Far, der fortalte, at hatt hadde dcrret stin
død. og at han i den Tilftand dar bleden tat oder Stdn
Men da han aldtig bar ejet saa mange Penge, at han
lunde detale Fargemandem iaa tror jeg ham itte. Des
uden dar lian aldrig to Gange fortalt Oiftorien Paa lamnie
Maade, ligeiom han ogfaa i det hele dar belendt sotn en
stor Legitimng
Odem dilde J trot«
.Jngen og intet, uden min egen Ctiaring.«
.Deller ille dam, iom tlabte fer, og tom odholder jer
her das Jorden, min unge Vent
.Aa jo, hvie jeg lendtc dam og dar dig daa at lunne
here ham tale. «
.Tet er jeg vis daa.«
Ætniliag rastede daa Dodedet »Nam, hvor, bvors
ledes og ded hdein bar dan fortdndt til Menneslene, at der
dar et Lid hinsides Graden't·
.N a a r —- under Kejier Tiberius. V d o r — i Pa
lastina Hdor ledes —- gennetn sin enbaarne Sang
Maria«
Ten nnge Sagiarer lo. .Paa hele Jordens Oder
flade imdess der itle saa store Lsgnere dg Stalle sont Js
derne. Jeg lan heller itle tro daa nagen Aabenbarelse,
naar den ilte er foregaaet i Verdens Midtdnntt Raim
.For eder er Rom Vertens Midtpunlt; men er den
det ogtaa for den edige, almægtige Ends
Æmilins trat fdtagteLig daa Sliildtene. »Jeg et
Zagt-tret og lrasder Benifer, oa jeg dil ille tro en enefte
Jede, naar bang Qid staat imod en limdel, gallist
Bandes. «
.Tet heb-ver J heller ille. J dar Vidnesbdrdet i
fer leld.«
»Na forftaat jsg eder flet ille.«
.Har ille alle Menneflet til alle Tider og alle Vegne
begeeret at dide, lidad der sial blide af dein efter Tedent
Findes der ilte seld has de dildefte Folteslag en cderbediss
ning om et Liv efter Beden. cg handler de civiliferede
Romen, siInt de ille hat nagen laadan Oderbevisning,
dog ille, som om der dar et saadant Liv, og taler derom
daa deres Gradstenet«
»Det indrennner jeg; men bdad saa t«
.ddorledeg tan der daa Banden af enhder Sjcrl ligs
ge en taadan Langsel og Oderbedigning, naar der itte i
Virleligheden elltfterer noget tilfdarende. Ttok J, Men
nestenes Stader vilde haane Mennellene daa den Maas
Bilde ban nedlaegge en laadan Langlel efter et andet Lid,
naat dan ille tunde tilfredsttille den? J bar Eine, der
lmver Log, og Lvlet er til, lom tilfreddstiller dette Kreis-.
J hat Gren. der lreerer de, dg Jotden er luld as 5«ade,
der imjdeldrnmer dette Krad. Alle Vegne, hdor der et et
Ønsie eller Kran, der er altid en Virtelighed, lorn tvarer
til del ag imsdelommer Begann Se, « deddled Bisidpden
og degede daa Vandet, sont gentdejlede Stiernerne, der
degyndte at tonime fretn daa Himlen. .Ser J alle de
dlinlende Punlter i det stille Vandt De ldarer til de le
dende Ldgtloder. iain er satte daa Dimniellzdckldingem
Lglaa i edetg Sjcrl findes iaadanne Genldejlinger, under
tiden tlare ag tvdelige, undertiden dunlle; men altid dender
te ddg tilbage. Te ldarer til Virleligheden, der findeg i
den himmeltle Verden foraden. Genldejlingen tunde ilte
diie sig i ederg Sjai. med mindre de bestod i Virleligheden
fordden.«
»Der er dog mangsoldige andre Fing, lotn di langes
forgerdes elter her daa starben-«
.Ddille Singt- Jeg tror, ieg ded, hdad J wenn-.
Renhed, Fuldtominenhed, Retfeetdighed. Nu del — ber
nede finder J dem del itle belt — tun i drudte Glimtz nien
disle Glimt lorvigle eder am, at de et Sted findes hele ag
abellaatne.«
J dette Ojedlil gled en Baad lorbi ude daa Vandet,
dg Spejlbilledet dled uddistetz men alt loai Smaabslgerne
udglattedes, latn Stierneme atter til Sym.
Castor git t Tadshed nogle Gange lretn og tilbage
ded Siden at Æmlllus, laa veddlev han:
«Berden er fuld af Utigded og Uretleerdigheder. St
Wennesie lider Nsd dg et andet Idelaggee at Dderflodz de
magiige lveelger i Nydelfe daa de ldages Belastning. Vil
denne Ulighed aldrlg blive rettet ag dil Retterdigheden
aldkig sie fdldeill ddig der er en Gud oder as alle, da
maa han, am ban er retfætdig —- og dveen tan tante ftg
en Und, der itte er det? —- da maa han, siger jeg, nd
, iadne alle diste Ullglpeder da liege lpr Uetfeetdtgbedz men
hdarledes lan han gere det, med mindre der er en Tildaes
relle elter Dsden, under bdtlten Uretten maa blide gjart
god lam, de onde blide strassede og Taareme borttsrtedet«
.Ja, der er gaafle ditt en Del Wle i « .tte.«
Our J itte l eders Satt-singen en Sans, der ladet
let flelne mellem gsdt ag ondt —- en Sans, der del lan
siehes, men dpg Iadlg glder fis tllltende —- ltgelam Stier
j
- . .
nernes Billede stadig vender tildage paa Vandet. pdorfta
kan den del komme, naar den itte toinnm detovenfra?«
Æniilius lvatede intet.
.Dar J itte i edets Jndre en Sang for Sanddedens
Velllgded og Lsgnens Fortafteligliedf Dvor tan den viere
kommen fra, naar det itle er fm eders Stader, der er
Sandheden teld?«
»Ja, iiien di ved dog ilte, diiad den fulde Sandded,
ei dellek dvad Guderneg Bestenimelse med as er.«
«Unge Mand,« lagde Bisiodpeii, »J diret til dein,
der spger efter Dimmeriges Rigr. Naar J nu vil ind
rsinine, at diese Genspejliiiget findes i as —««
»Ja, det indrsmrnet jeg.«
.c?g at det er Genspeilinget af Sandheden ovens
fka ——«
»Ja, miinsle.«
»Hvorira stulde de ellerö komme»
Asniilius lunde intet svare detdaa.
»N« vel - er det da ille kiiiieligt, at den (itud, lom
ftadte Menneslet, ag i bang chel nedlagde deiiiie higen
etter Sandhed« Tod, Delliglied, Netfærdigded, ja, og eftek
Udsdelighed, vil aadendare det for Meniieslet, uden doll
tet ban ille lan sinke sit Lin i den rigtige Netning, odnaa
Fuldtoiiiiiieiided og le Dir-en i Msde ined Hat-d otn et nvt
og dedre Liv.«
»Ja, naak der dlot fandtes en laadaii Aabenbakelse.«
.Jeg siger lom tsr -— er det tænleligt, at Staderen
ilte hat gidet en laadant«
»F dar givet mig nieget at tæiite ovee,« sagde Sag
spuken
»Na —- tiknt da saa iigttg oder det — le paa Stier
nernes Epejliiig i Vaiidet —-- og husl Paa, dvad Aristvteles
sigek oni pkeneplpaneöz hvorledes dan, da daii fluede op
invd htmleiis uendelige hdælv, udlireid: »Den E n e er
Gud!« Den Dvetbevtsiitng, foin Filosofen fauledes lom
til locn Resultat af siiie aarelaiige llnderlsgelser og Grub
letiet, det er det Punkt, hvorfka det leistne Born degviidet.
Farvell Vi leg not igen. Jeg aiibeialet jer til dam, der
satte Stjeiiieriie liaa Diinlen og tandte Ldset i edetg egen
Eitel. «
Dereftet lsgte Bistappen en Baad og lilev roet over
til Bttem meiiz Æmiliug dlev siaaende ved Lagiiiien.
De Ord, liaii der havde dIrt, var goiisie iive for dam,
og de Jdeer, dan blinde faaet at tænle over, var laa dvde,
at dein langt fra strals luiide trange til Bunds i dem.
Natten var nu gansle mitl, og Stierneme stiniiede
nied eii Klarhed iocn vi der i Norden tun jer i eiitelte
Frostiiirtter. Ascnilius iaa op mod Himlem hvad disle
Ldspiinlter var, tiinde ingen slge. Hvorledes gil det til,
at de vandrede deres regelniassige lslangk Tet tiinde in
gen tvare paa. hvem deherslede Plaiieterne7 At de ad
ltd en Lon, var tydelig nol; nien hvem havde givet denne
Lav?
Miniliiig gil buttigete til nied lokzlagte Arme og
dsjet Doved, idet daii laa ned i Vandet. Hiinlen var eii
ulsst Gnade. Men aglaa Jorden var en (Olaade, der itte
lod lig fartlarr. Seid Menneflet var et Mustetiuni, foin
ingen lunde forftaa. Sliilde alt i dtiiilen og paa Jorden
laaledeg veddlide at date en lultet Bog — iifaillatligt
Ddorledes tunde det gaa til, at Stjeknerne og Pla
netetne uden Afvigelle adlsd den Lod, der var gidet dein,
mens Meniieslet, der levede midt i Gaaderneg Spindeln-ed
og indditlede sig i Spelulatieiiernez lilarnv itle havde faaet
nogen Lon, lin lian stulde adlydet hvotfot hat-de Sta
deten i bang Sjcel nedlagt erdle Sædetotii, iiaar det itte
var Mentngen, at de stulde date Friigtt
dan havede atter Ljiiene niod den ltjernedefttsede
himmel og gentog, dvad der var dleden tagt om Jene-pha
nes: »Stirteiide uiod Hinilens uendelige dvalv, ettlcetede
dan, at den Ene var Gud·, og idet haii deteftek faa ned i
sit eget Hjettes Dad, tilspjede han: «cg ban er genspejlet
der. Blot ieg tendte hain.«
Men tivorledes siulde han finde den attraaede Kund
lladt Stundt ani fig laa han en Mangde Religioneiz der
dder for sig daastod at date den lande. Ddilleii Stlterded
dId nu Kristendornnien for, at den var andet end vtlde og
toninie Stieliilationee as laninie Slags loni de Ivtigei
Udeii at lagge Matte til, at Tiden gil, dandkede
Æmiliuz lange Bandetg Bred. Endelig itod han stille
og«ttierede dreinmende den over den tolige Flade. Ciidnu
et Pair Maaneder, og Luften vilde dlive snldt med Jldfluet,
der vilde tlainre sig til livert ei Ner, fdceve i daniende
Fluat lien over Lagiineiis Oderslade og ioin Muttadet as
Stierner lpejle sig i Vandet, laaledes at de forftvrkede
Gensdejlingen as de liinimelsie Stjetner.
Ætnilius linn til at le, da han tantte detdaa.
»Saaledes er det,« lagde dan, »i de filosvfille Tan
ters og den ieligisle Higeng Werde-in Luften er fuld af
Jldfluer. De innes at viere straalende Fallelbaeeere, der
ladet at lede os, men det ek tun tvigefiilde Ldgtenieend, og
de danler den over den ufunde Sump, der er tuld af Ma
lariafeder. hdor et Sandheden —- hol-et
Fra denfietne By led en straltelig Lud, ncelten loni
inn det lunde viere en Kompetin der dtsledr.
Æniilius lo dittert.
«Jeg ded, dvad dette et, det er Gudens Ratt —- det
sigertalt Feld Nemaulus' Peeeftinder. Den httes tun
nied lange Mellenituin. Men den Mutte, der lavede init
Badetainnier i Stand, fortlarede mig Lydens Optindelle.
dein davde drei-et nied til at atdeide paa Templet og taa
da, bvorledes et Malniinftrunient loni et Suegledoen ined
mange Bindingee var andtagt lljiilt tnde i Murm, laales
des at een Its-indes Bleelen var tilttrirtlelig til at frem·
dringe et Bril, der tunde rdfte dele Odem Bat-l Den
ene Religion er toni den anden: Bedrageri og Blcenddeeel
er det alt lamnieii. cdad er del Dimlens Stjetner andet
end Jldfluet at en httere Urt? Vi splget dein og stotter l
Sumpem diivr vi optliiges at Blinden-«
Gewinnes-)
ski
i·t«l
Bkandalarm. « V
»Der kinges til Brandalarm, « iagde en Spottet bann
lig en SIndag Morgen, da Kirieklokkerne ringede Fell til
Guds das. En Brust, som gis farbi, soc-rede »Ja, mm H
Jlden er Mc i denne Bett-ein« »