JUUUUUUUUUU ·
ÄMMKJ
Notation-:quankt
s
L
Lidt Politik-.
Det ime Ministeriums Bekannan
En saadan Raoage over et Ministe
tiutn hat der dog ist-» cætet ( Monds
Minde. »De ni«, sokn Mmtsttene spot
vis benævnes as Bettstroh der denne
Gang saa sitkexsr List-be sei sig selo sie
dende paa Pliniqut.;du1ettetne, Fik m
gen blid desel
Egentlig ten-. de nu ogsaa for tidlig
til Vetdeu. Tit er jo en as Haue-Z
dundrende xsiaiionsalvey at: Kongen
hat Ret ni tut at oælge sine Minisjtc
Saa et de: 10 uncegtelig lidt unver
ligt at se en Liste paa et hell nyi Dekre
ministeiiutn «ophcengt i ,,:liaticinalti
Lende-»O uden kongelig llvnasuneiir.
Lg sauledeö gck bet kned Ministetiet
S e h es t ed. lkn ellet anden bunt
Mand gik hen og gav »;li.1tionalndenbe«
hele Navneriekken — cg føtit en Man
ned fenete udnaonte Rot-gen MinisietieL
Tet otl nied andre Ltd sitze-, at den
dumme Mand, hats Slavvetvotnhed
Haiteptessen beklaget lige saa meget,
sotn Benftte haveter over den, hat ptllet
den sidste Rest af Tiltto til, at Kongen
vitkelig vslgte sine MJnisite «ftit« nd
af Befvlkningen.
Den dumme Monds upolitifle Gliede
ovet, at der var fandet et Hemmni
stetium, par saaledes siadet haade Haj
tepartiet og Minisietiet. Hort Mond
ved nu, at bei et Halm fom ovftillet
Minisietlistetne —- naturligvig til Kon
gens Apptobation.
Og nd fta dette Synspunki set Ven
stte nnd en bidende Jtoni ned paa ,,de
ni«, der blev opdagede.
Men det andet Synspunkt, ielve det
politiske, er alligevel det vtgtigite, ag,
som man lettest sendet dette eftet den
Mande, hootpaa Ministeriet bleo mob
taget nu ved den kongelige llonavnelse,
stal vi apfumtnete de fotstellige Patiiets
Stilling til »Ministetiet Sehe
ste d«.
Der et nu satst og ftenimesi en Hot
teminotitet, anlatt af Kammethette
S c av eniu s, som et det nye Mini«
stetiutns Modftandet; og en Hemmt-v
standet et felafslgelig en tet farlig Fak
tot i et Hsjteminisieriums politiske
Regnestykkr. Detnasi et hele Vensite
—- baade det fathandlende vg det radi
kale samt Socialistetne faa afgjotte
Fjendet, sont-de nagen Since hat vætet
as noget Ministerium
Der tan natutligoig tun for-ge Hat
tnen, at Reformpattiet io endda halvi
vejs hapde delt Minisietpartefeuilletne
mellem sig — og faa at blive stufsetk
Betegnense et, hvad »Politiken« i
Inledning ai Ministeriets Uvncevnelse
sttivet. For det fstsie givet den sin
Artikel betone Qvetfkeiftem »U"ve n
N Hering-· —- og detneesi faget den
Iiseftem at bevise Lasevetdenen, at bei
liebste, man kan gste nu, er at bettagte
Minisietiet Sehesied« sann dadt, itkes
eksistetenbr. Vel et ag blinet Ehre-.
Miniftte en Itt Kontotchefey siges der,
vg man kan for den Sagg Skylv gerne
lade be Lade, man agter at vedtage,
passen genneni disfe contotchefets Hien
det, men fat Iatigt maa man befinde sig
paa, at vi staat iet Uaat uden Frem
gang, uden TtivfeL «De ni Vetter
hat Net til at biete den fat Ministte
normale Donedbeklædning, men et ude
af Stand til at stikke et enefte Minister
hoved i Hatten. Rigsdag ag Befolks
fing maa splgelig viere paa det tene
sieh at pl ftetndefes jagen Negeting
hat«
Deteftet hentybej til den vigtige
Kenbsgetnins, at Folketinget nu, eitet
at Statt-losem sttandede og fvtaatsas
gebe Ministeriet Diesiasi dpdelige If
gang, selv hat nedfat ,en parlamenta
tist Stattetommlssian«, hvilket ja be
tydet, at nu til Falketinget tage Skeen
i en andea Hund ag fsge at komme
Ministetiefotflagenei Ists-bet.
·Det vil ins-sie blive nsdvendigt at
fotetage en list-esse Zlytaing fea Ne
setinsskpntir til seltetlngskamsiissian
Pf andre Hase-, Der nistet fotbeeedtr.
—- DII nagen siehe-Mag af alvotliae
Oase- i Okdets mlle solltiste For-stand
— Ist nye tat-inei, ka- det seit-falsc
lls Mc we Tale. Man ist-hand
- Ist« like set ea tin Land-.
, Hvlhsuiseies for ea, eullet
»was-intens- pspis m aus«-«
HJ usw- me- ss-« wiss-» s
- »»«-«h«I-iitstsute, at »Po
W s sie tu sum-di- pi i pi.
T
oedet til at kunne tanle helt klan. Thi
aabendatt degioek selo det taadeligste
Ministerium sig ikte ind i den politifle
SttsmhvikoeL nden at det dog hat en
ellek anden lille energifk Tonle. Og
denne Gang maa matt saa meget gute
oente det, sont de to fokegaaende Heite
miniftetiek fra alle Sidet detegnes fotn
energilose.
Lad detfot Venstte nok saa ineget
more sig over, at »de ni« hat det presen
lege Kendetegnz Jntet, eller at Sehefteds
Livsiornojelfe stal otkee at leese Etik
B sghs komiste Digte hsjt am Atte
netne. — Tet lan jo saa netop vcete,
at Ministeriet hat en Staate Humor,
det, sont Hatte hidtil fuldstcendig hat
tat-net
Ganske oist toller SehesiedsMinifiei
riet ilke frem med noget Program; og
det kunde se ud fom et Beois paa, at
det intet Progkain hak. Dog lan det
ogfaa detyde, at man licgelig vil oente,
til Riggdagens Eftetaarssamling tot
ille at gioe de politisle Stooethunde
altfot mange Lalletbidflener til Som
merens Moder —- endoidete tot ille at
faa en at de stusfede Venstteminisiers
cenmet fotlludket og fotvtienget Pto
gkainfotestilling ud dlandt Falkn
Klatete og bedte dlioer Ministekiets
Siilling, naar det selo lan beginnt-e sit
Progtetn i Rigsdagen.
Men —- tunde man spskge —- hoois
ledeg lan et Ministerium freinstaa uden
at ocere fremholet af en ois politisl
Fast, og altsaa med et oift Progra«ni?
Natukligois lan der ogfaa imones i
hoert Fald eet, sont maa blioe Prograin
for Mintsietiet Scheitel-. Og det ei:
en ny Ramp oden Juba-id
li n g.
De to fokudgaaende Hejieminisietiek
gav sig til at fothandle med Pattierne
— og naaede intet detved. Den stot
ooliiiste Sttid bleo dlot dulatet en
Smule, man samlede KreiteH nien til
nogen Enighed am Folleoellet og Lan
detö ermgangsmaal naaede man ille.
Minisietiet Sehested betydet nu, at
Iorhandliiigetnes Tid et omme; Kain
pen stal files til Ende, enten til det
decnde Hajres totale Tod ellet til dets
Genopoeellelsr.
Denne Kamp oil blioe fort — og
Udfaldet lan not fotudsec. Dei blioet
Hsjtes totale Tod. Man lan fotudfe
det alene ud fta den mettndighed, at
Rinisietiei Sehefted defiaak at heloten
ubetydelige, til halt-ten ufympathetiste,
neesien fothadte heitepolitiketr.
Og hootfok stulde man stasse nye
Heitettoppet tid iOefolkningem Dei
ee ingen. Thi det enesie Parti, fom
lunde staffe dem, neinlig A ge at o a k
t ie t, naat det legieo Bandeftanden fra
det med Socializmen fotbundne Reform
oakti, oil ikle anerkende dette noe Mini
setiuay just fotdi det detydek no Kamp,
as Ufrugtbathed uden Bekomm-, uden
Fremgang i Ethoeioslivet.
Dei et Heil-es Dsdslamp, sont nu stal
adfpilles for hele det politier Danmakk
U
I ngsdagms Virtsomhed.
J den nys aifluitede Niggdaggiams
ling er der bleven frei-ist 116 Levioki
flag, naak de paa den sion Jeknbanklov
indsatte Fokslag om Bildnis-Vermag og
Silkebokg——Langaa-Banen kegnes for
imlige Foiflag. Ai diese Ue- Fokflag
et 49 ophsjede til Los-, 153 et oedtagei
alene of Folketingei og 3 alene of
Lands-fingst; 42 er ikke beharrt-lebe til
Ende idet Ting, hvori de er items-me,
og 9 et bortfaldm af forskellige Grunde.
Vediagae Lovr.
A. Regekin gsiotflagx
. Finansloven for 1900—-1901
samt Loo om
O. LIaningek ved Statganstalien for
Livsfoksikking.
. Pension for ihr-. Nevisor Womit-·
. Iredning us Laks og Ortedist
das Fjotd og Gut-mach
5. Tillæg iil Los ang. Opkettelsea af
tot-de Dasmandskkeditfokeninger.
6. Kalt-g af es Fisietihavn ped Gil
lelejr.
7. sotsndking i Patentlov If Ist-e
Ipril 1894.
S. Ændriag i Velligdsgslpvea (Ju
lelakniug).
9. Vetmslsg for Ipniokudgiitek til
forsicllige Rettbetientesibeder.
10. Ismuing ei sau- Vitks Juki-dic
iion med Eil-ists Kot-ital- og
Stadt Vened- Jurisdiktitnh
U. Tillcgibevilling fes sinnt-out
1899——1000.
Is. Pension-sing set Basis-semi
ls. Pensions-ins ped kelegrsfmieum
U. Naht-lag iprivstbaneloves Gier
kiiIln-chistsdisuea).
Is. Wulst If en Dsspfekgefw
—
Ists-'
-—q-——
hindelfe mellem Gebiet og Wat
nensüude.
tö. Udvidelfe of Kokssr Statsbanestas
item
17. Udpidelfe af Esbjecg Staube-ne
station.
ts. Grundeehvetpelle for Stint-dauer
ne til Anng of es Govsbanes
gaatb i Aarhus·
19. DEndting i Lov om Stolelommiis
fionetne.
20. Nedlceggelle of Hornbæl Lodseki.
21. Jndfsdstets Mebdelelsr.
22. Undetlogelle of Levnedsmidler.
Liz. Fotansialtnmgek mod llobtedelse
of smitiotnme Sygdomme.
24. Vidnefsksel for ROHR-Vald
giftsketten
25. Bemyndigelfe for Kobenhaons
JethavnssLlltieselslab til at optage
et Laan pack I,IU0,000 Kr
203. Fokanftaltninger mod imitsomme
Sygdommeg Jndiskelie i Riget
27. Ophævelfe al; st i Lov om Bete
bcret naringetn
Is. Stempelatgiftcn af de as Andels
felstabet Fyns lomtnunale Tele
sonselstab udstette Obligationen
Zio. Stempelftihed for Obligationet,
der udstedeg af Hypotbelafdelins
gen i den tslandfle Landbanh
JO. Bemyndigelfe for Kobenhavns
Hovnevæien til at udspte set-stel
lige starre Arbeit-er i Kobenhaons
Hann.
St. Anlceg of en Statgbane its her
ning til Holstebko.
32. Jndlemmelse under Staden KI
benhavn of Stint-by og Natha
naels Sogne paa Amt-gen
M. Mebdelelse alEnetet paa Llnlag og
Tritt af en Arnagerbanc
Je. Btsnshsjs Sogns Jndlemmelfe
under Stolen Kobenhavm
Jä. Jndlemmelse under Staten Ki
benhavn af en Del as Hotdovee
Soga.
sit. Optagelse as et Statslaan pag 12
Mill. Kronen
3, Privat indbragtezoes
sl ct g:
Lov om
37. Fritagelfe for Bygnlngsttfgifk l
visit Ttlicelde.
III-. Undexholdsbtdmg til Bot-n, der et
avlede uden for 2l931eflab.
Zit. Tanfke Fifkeceg Fotsileing i Ulys
iegttlfcklde.
sm. Tillag til Privatbaneloven Cypr
seng—8ddet-Banen).
el. Eliekution ifslge Udstriftai Dom
ellet Fertig
42. Fokqndeing iLov om Jogten.
its« Fotandting i Lvo ptn Hundesf
giften.
44. Opfsrelse of et Epidemihofpitsl
for Hat og Flaade i Kobenhavm
stö. Fotandting i Privatbaneloven
(Nsrre-Nebel——Vgive-Bauen)·
46. Fothsjelfe of Streifen for alon
ligt Trswlfisieki.
n. Ltvsfotsileingßselslabees Anmel
deliespligh
ts. Anlag as en Jetnbane fes Bibel-g
ttl Heini-ig.
- 49. Anlasg If en Jeranne fm Lang
aa til Sillebpeg.
Bretagne si zollen-get qleue
ek Foislag til Los otn
Zo. Stolebelpisning.
51. Modatbejdelfe nfoffentlig Usadei
liglzed og venerist Smitte.
dg. Ussicdelse eg Jahre-Ringes hauste
Statsobligauonet, fin udgives
til Dclning af Attiverhsekvelsr.
53. Fokebyggelie af Ulykkestiliælde
ved Feeinfttlling og Benyttelse as
sammenpeesfede Luft-mein
Zit. Tvungen Algivelie ni Leimsie
kisle til Beile-g og Vedligehvldelfe
ai offentlige Sqdee og Gangsiier.
55. Stempelfeiheb for visle Duslejes
kenn-alten
ös. soeqndeingi olminbelig bot-gee
lig Staffeln-.
57. Abgang til at sflsfe Tierwe.
58. Arbeit-et- t Begeeietn
bo. sannst-ins i Los ein Leim til
Omhysning qf ufuude Bydele
Wettstre- Jokilag).
60. Vclg of Borg-teilen i Eil-sta
verne.
Cl. Ændeingi Lov ein segnnstigelse
for landskoamiste Iotsludsfokes
nie-gen
CL. Inn-g es Deilt elfen prisst Jem
bsne fea Las-ersto- til Sei-Obstes.
Bequ il Lande«-set tlese
et Falles til Los ein
os. Matt-schritt
se. Teflctneatsfuldhskseee.
sü. Linfotstkeinsssifkfisheh
Im Wunde til sue i del
Tit-, but-i de ee Muth
er fslgeade i sol teils set tadbtsste
Luft-ils III
so. sprettelse If es Wsillal t
alte
67«
68«
ski.
sc.
Rä.
HA.
ST
FI.
sw·
Vl.
Q
ess
Vli.
94.
its-«
W.
LA.
99.
1(«)
101.
102
los.
lob
lob.
los.
107.
los.
los.
llos
111.
US
Us.
Uc.
Us
Uc«
Fokondting i Loo otn Embedss
mitnos Iokpligtelfe til at sikre
betet Enket Ooekleoelseskenir.
Ophcvelle of Fokpligtelien til ot
spote Siettei og Tiendepenge.
. Medgift til Peinsesserne Louise
og Jngeborg.
. . Nogle Endtede Lonningsbeftetns
melfek ved Stock-net
. Soltoonbssistekieh
. Skyldlatning as tsklogte Jndsoet.
. Lpnninget for Universitetglocesim
ren og de oed Sots Alabemi on
sotte Embedsmænb.
. Linninget ped det kongelig Teotek
og Kapel.
Opfskelfe af en Tilbygning til
Polaet i Kallebodetnr.
. Jndiekelfe of det metkiste System
lot- Mool og Vogt.
« Qpcettelfe as et Handelsdepoites
ment under Jndenrigstninipteriet.
Beoæktniug.
.. Tillieg til Loo okn Lonningeri
H seien.
. Teoterdrift.
. Handel med sonst Opbevoring as
Gift og andre fok Sunbheden for
lige Stoffen
« . Genoprettelse of et Kontokchefem
bebe og Nedlteggelse of et Full
mkegtigembede n idek Jusiitsmind
stetiet.
Lprettelfe of et Institut for Til
oejebringelfe as antidiitekist Se
ruin
Rettil ot indfcette kunftige Tan
der.
Foronbtet Assottelse of Alber
domgnndersistteljeolovem
Akbejdstilx
Bidrog of Stotskossen til linder
sisttelleskasfek for Oben-stolz
. Afgift of Naiingsoiilsomhed l
vtsse Tilfælbe,
zeestes og Lejehufe.
Beseettelie of danste Konsulateti
Stockholm og Kristianio,
Bandbygningsvcklenels Ordning.
zokonoting i Lov om Loon til
Lmbygning af usunde Bydele
(Socioldemolkateknes Fotslog).
lldoidelse as Qvettoldbestyrelsens
Bemyndigelse til at bevilge Tolo
itihev lot ioiskellige Genitanbe.
Ssoætnetg Okdning.
Arbejde i Folnilter og dekined ligei
stillede Butsu-Weben
;. Opføtelse oi en Strofseonstolt for
koindelige Forbkydete.
Beoilling til Fort-g med nyt Felt
flyts.
Nogle Lsnningsbesiemmelfer lot
Sporen-en
Lsnninger ved det meteorologisle
Institut.
Redlontkol kn· m.
Toungen Forsikring as Slagtei
spieg.
Fokondking of Medested i Aolbotg
Amtg Sie og Spendbokg Amts
sben Bolgkred .
Konto-hold ve Post-minnt
Ligningsmand i siIrte Kommu
net.
Unlæg og Diift of en Jembam
fes Lyagby til Klompenbotg.
Unlitg of Jekulmie its Keller-up
til Siltebokg,
samt det i Londst inget ind
bkogte Fotflog osi
Fonndting iLoo oin Undescpiss
ningen i de lctde Stolen
Bottioldue
et islgende Lovforilog om
Qprettelse of et selvsteendigt Em
bepe sont Borgmesiet i Horseng
tsiondfet ved motioetet Dogson
den i Falketinget).
Qui-rette of et hoipitol iok Se
oeernet (bottfoldet oeb Saht-tm
gelfe of privat Fokilog oin femme
Ein-sey
Opfsrelse of et Gotnilonsiygths
i Kober-hass- (ligeledes).
systitedning Weint-let oed enotio.
Dsgsorden i Londitinget).
Bolg of Botsetrepmientontee i
Lobend-wes (boktfoldet eiter Be
haudlisg i Zellesudoolg ). .
Foehsielfe of Brandevinisiatten
Maul-set sed motio. Dosiotden i
Folketingey
Tolds og Skibsofgiftetne Mond
set oed motlo. Dostorseni Londo
tlnget).
Stotstilstud til Kommt-neige og
Miit-eins i de kommunqle Stottes
beisammetser (llseledes).
C otslnbloisststot med Tillieqsftot
of Lapitolisdkomsten
Forelpsrsuet i solletisset
If Ovend hssibw os Philipieu tilJas
stitisiislsteten on- Netspleizrefomem
Ifcsiielien til seistministeten on
soeesbe steten-industriellen oed
sde Jofootetllmatllos Heim
Andre Music-risse For-flag.
JIolketiagetz
Jndstillinger om Aal-rasenden
Rigsdagsbeflutning om Statskegnstabet
for 1897—98.
Nebst-stelle af en Stattelovskommissiom
For-flog om Optemlse as en Regnfkobss
ket.
Godkeadelie as Fnhavnsielsiabets Nega
stah.
JLandstingeu
Tilfsjelfe til Fortetningsotdenm ungan
ende Nedfcmelse of et stauende Finanz
uvvalg.
»M-—-——
Kristkirkens Judvielfr.
Socn tidligere meddelt indviedes
Keisttiksen i Kobenhavty Sindag d. 6.
Maj.
Kristkitkem der popultekt koideg
»Pkcestetnes Kiese«, et bygget ist-eink
kende for danste Foikekiikeptcestets Pen
ge. Priestekonet og sdatte have ind
famlet til Kitkens indte Udfmykning,
og daaste Priester i Amerika hat staiiket
et Kots til Bitten Den heie Kikke er
en Guiddtyllupsgnve til Kotigen fra
Prnstesianden — og smukiete Gaoe
kunde nceppe tienkes, san meget mere
som Kitken et dienen tagt ude i det
ylvæidige St.Mathaus’ Soga, hvor en
Ilredivtedel af hele Dantnakks Befan
f ning bot-.
Kikkedygningen et of hvid Ksidsien
med gtsnglncekede Bat-nd og Bindi-es
"buet —- og med sit Mo Fod hpje, sinnke
lccinipnniilnngtige Tat-en tager den sig
Huldeles forttinlig ad. Da den dyggett
Ltnd i Hugmkken et sl ydre Udsmykning
tagt pna Fett-den med den italiensie
Ssjleioggia. Sitten hat kostet ca
150,t)00 Ke. og nigivek ca. 1000 Sid
depladser.
Bistop N I i- d a m indviede Kitken nd
m Order i Däoide Saum 122: »J e g
lglcedede mig ved dem, sont
isag de til mig: ladet-o- gaa ov
stilHeerensHus.«
J fin Tale fremden- Bisiofpen en Tat
ogian til«de danfkePrceft er hins
iides Atinnterhavet,« som
havdegivet Bidtag. Eiter Indvtelsen
tndiattes Ptasietne H ej d e i« g vg»
S i e g u tn i e l dt sokn henholdsvisSogh
nepmft og residetende Kapellam
J Jndvielsesptocegsionen deltog 4
iBistoppey alle de teologifte Profesfottk
og en Mcengde Priester fkn Land og By»
-- og non Mienen somieded de mknget
Priester nied Vuftruec i «Bethesdn« til
en hyggeiig Gladesiesi. Ved den Lei- »
iighed talte Biscoppetne R p e d a m og !
G I tzf ch e, samt Stiftsprovst P e de tot
Tsen, Ride, Proviiheiderg vg Pisa-;
isteeneS check, G. heibekgogksgiI
»st( u p. j
L Ftn Rittefondets Side yttes Hast-H
Tom, at «stenhnvns Rirkeiagg« fsksw
Meinde Zirkebygningets Tiioeiebtim L
lgeife steil mete onsenlig fuldendt nied;
TAaret mos. «
Utytter.
Da Gaakdejer R agcn u S Jen
Ysen, Tisvilde, sokleden Morgen var
soed at take i Masken med en paa en Ar
sdejdsvogn lasset Hat-ve, blev bestem
sly og sok need rasende Fatt" mod et
Hus pag den anden Side Gaden.«
Siedet var saa voldsomt, at Nasmus
Jenseit lllllge need Hamen blev slyngel
as Vognen. Pan blev soksatdelig til
kedk, Oder-laden var suldsieendig flat
let og Ansigleten blodtg Masse, lige
som han hat-de saaet Skkammek paa sor.
skellige Stedet asLegemel. Lagen blea
lhnrtig heitres Det vtsie sig, at der
neuestng Itke et Fake soc Mandenb
Lip, men han all i alt Fald —- da han
ek en etldte Mand — alud saa Men as
den lidte Opetlasl, ligesom Ansigset vtl
komme til at bete Mstke deeas.
— Da npgle Born i Nybokgsotleden
Asten lsb ag legeve paa Ttmnieepladsen
oed Hat-nen, saldl en 12 Aaks Dteng,
Sen as Gaaedokacl N a s m u s J I t
ge ns en, ned sca en Bceeddesladel;
nogle Planler saldt sanuldig ned as
ratme Dtengen sqaledes, at Djden
strats ester sndtkaadle.
—- En bsaarig Mucetatbejdsniands
N. F e a n ck saldt sokleden ned sra Ta
ges as en Vygnlng l Frederikcgatm KI
denhavn, og sotslog flg saa haakdl, at
han asgit ved Dsden, luden Unkomsten
til Despite-sey
Juckt-aus« s
Jens Jespe tsen I Saooækk vgl
J e ns Rad sen sGaakd lSkjem samt
et Vu- et btændn T
— svtleden Nat Ied Midnalstld op-i
vsgm wie-dickem Wie u « m P pl
teki e n, at der var Jld i Slagtet
Philip se u g Ejendom paa Oster
gade i Silkebotg.
Veb Assisionce af en Kellner sit Wil
liam Petetsen Hasets Beboeee wettet-m
Det var bog isrst t ydersie Oseblik, at
Peterer og en Slagtet sik fst i en
Brandsiige og sik reddet tke unge Men
nester, fom fov paa et Lamme-tin J
vet blotte Liuneb maatte dtsieud gennem
et Gavlvindae, og to Mmuttet efter
styttebe Luftet neb.
— Jotleden udbtsd der Jld ! BUNT
bygningeme ved Odenie Glaswerk-«
Den Idelagde alle Oplagsskutene, men
betone ilke ieloe Glasoeektet Op
lagsfkacene par ai Tit-. Der laa t
dem store Lageke If farbige Baker, Fla
sler, Lampekubler og Lampeglas. Ver
diöse starre Saget var emballekede i
Strau, et let fangeligt Matettole, der
gao Jlden kig Its-eing. Stute Messer
as digfe farbige Baker blev Idelagt af
Jld og Vandi Forening. Man anm
gek, It Brandskqden udgok hentmod
100,000 Kr. Hvorledes Jlden er op
siaaet, vides ikle. Da Binden bar fra,
var der ilke Jst-e for videte Udbredelse
til de egentlige Fabtilsbygninger. As
snrance et tegnet t et fydtysl Selslab og
i »Staat«-.
Fyeng Glaswerk tt stiftetsotn »Aktie
ielstab 1871. Tet bestæftigek ca. hats-·
mdie Hundrede Arbejdete.
«
Smaa Matt-delikt
Pan Hattntauns Grav« Eukekcjtm
Haben of Russland lob fotleden nedlagge
chta Professor Hat-Manns Gran en ttok
og pragtfuld Blomstetkransz den holde
Bund af Blomstet ek ttgt ooetsaaet med
Kalaer, Sectnek og Rosen Pan de
brede nedhcengende Sitkebaand i cussiste
zart-er staat tGuldx »Im steifen-the
Morde Feodorotvna«.
Mindest-Ue tot Dtvaaittg Watte
T-en Ante(’tke Mamtorfoktetning hat
fuldfstt Sokkelen til Dkonntng Lontses
Mindest-tm som ssat tetsesi Tinte-tug
festtftetfens Heu-e t Ksbenhaom Sok
kelett, der er sine 10 Fod htt, et at blan
ttg·gksn Lokal-on Den bcetek folgende
ansittfk »Ur-affe, Dtonnmg at Datt
makk, opkettede den danike Diesem-ste
sttftetfe Most-. Poetratbusten til
Mindegmeecket siyldes Billedhuggek B s
g e b i e r g.
Meteindvielte paq Bornholm- Dec
ttye Valgmenighedgkttke i Renne,.t)ellig
rinnt-ethisch indvtedes forleden paa Bi
skoppeng Begne of Pcovit S o d e
m s n n, btitaaet at steke of Jolketttkens
Pisa-steh
Kiste-IS Prast Post-Je Marias J en
f e n prædttede bereitet over Bogens
Evangelium.
Hirten, der atgivek riw Stddeptab
fee hat kostet 17,000 m. at optoer.
Dsmt til at tagte i Forvakittg. Eis
Arkeftttnt, der var ttttatt for at have
gaaet tundt med et Bottsteift, som hcm
selv hat-de fotfattet og understkevet med
Navnene L. B udve og A. Drach
ma nn, hat-de under Afhsting til en
Polttttappokt osetfaldet vedkommende
Betient og itttrevet Nappokten. Undek
et Fothsk i et Krtmtnalkammet var hatt
verwest sprunget over Strankeu for at
angktbe Fokhscsdommetem Asiegkok
Finie n, hoem hatt siden eitlem-»
at hatt hat-de haft til Hensigt at flaa
ihiel, Kann-us Betjent og en i Kot-tret
ttlstedesærende Assigtant pusseve og
spartede hatt og giokde stark Mist-stand
mod de Betjente, der tout til Stede og
guts ham haandjent paa.
Eiter Erklcettagen im Dvetleegen pas
Kommunehospttotets A, Afdeltng og
Feengselslagen maa Atreftanten irrtth
lkktid anfes for utttkegnelig, ttgeiom
begge Lager-e enige out, at hakt et fak
ttg for sine Omgtoelsek, hookjok hakt
btev fette-get for Straf, nnd-its det blev
paalagt Oorigheden at treffe Stkkeri
hebttokanstattningee imod hom.
De Maistaqattste Sand-gesteu- fet
kede sit hundredactsjubiteeum oed en
Hsjttdeltghed iotledea t Fkue Kiste.
Ki. 4 entom Konseq, Print Hans,
Pttniesfe Mai-te m. fl. Kieer vak stu
vettde tutd of Mut-seiten Uden for
steten pstadetede en Ifdeltng Infan
tert.
Slmpeeekt L tu a e m a n a holvt Ta
lea, hvott hatt bl. n. opcyfte, It nur
scheidet-ne healagt om Stett-agen,
stytdtes det per-Mike Wunde. Eitva
deee mtndedei has P. solt S ch ep e
ler u os Æeescnedlemtmt J. P. E
sset-aus« ltgeiotu hatt vgqu ka
ftede et Tilbagebctt pas det ftrite found
ne hundreds-r at Gsndcsisioceknei
Düfte-etc
Fee og eftee Tut-n btev attunqet to
Sange ei Carl Plous mev Musik If
dartun-.