Perpetua.
Ea Mattntliistokie tut Riese-T
Cl
S. Darin-J Gould
-J vil maasle finde, at jeg et noget paatrcengende,«
Jagd Ynglingen til den etmnlez der faa nieget bleg oa uds
Laut nd; »men jcg oilde dog itte lægge mig til at seve i
Bette has i Nat iiden at hilfe daa min venlige Vattindes
Moden Jeg betet til mtn Bellagelse, nt J et sth og
nippe overftaat det: inen Toden lan jo ingen af os undle
—- det et tun titudetne givet at beiejre den — hvis der da
Anoget sandt i de gamle Bann sont formelles om dem.
Jmidlettid man det vel være eder en Tilftedshed at se til
bage paa de mange Glædet, fom eders langeLid hat flam
Set edet, ligefom det lan viere osJ en N:)delse efter et godt
Maaltid at tante paa det, vi bar sein« cg i Tantetne sma
cge det naany — faaledeg sont jeg netop gIr ved det
Hatte Maaltid, edersz gode Tatter nys satte ftetn fot mig.«
«Nej, Herre, « sugde den gamle Kvinde, .naat man liq
kzer paa sit Dsdgleje, ser man itle tildage, men fremad.«
»Tet er ogiaa sandt,« tagde Vlcntiliuskz .,det, somfote
staat edet, tun jo not viere siittet til at ttIfte edet og til
sredsftille edets Ærqertiqlted Nase J bar en saa fortmfs
selig Tatter. lwig Mund iiddet i en god Bedrift med Tun
Tnet. kan J jo nol gste Regning paa en paen Ligfard og
et smult Baal, fnldt op af cliventræ og dustende Forte
Hamiiier fta Cedennetne. Tet flal ogsaa vctte mig en
Glæde at tafte en Haandfuld Istetlandsl Regelfe i Flam
knetne.«
»Ref, Herre, det et slet itte det, jeg tcknlet dam«
»Nu, iaa maaske vaa de mange, der vil viie eder
Eden sidste ØErh og de Talere, der vil fortnnde edets Pkis
og tose edets Tyder. Jeg hat saa tit tantt paa, at san- »
dan en Liasoerd egentlig tun hat en FejL nenilig den, at
den Person, sont odetgives til Flammetne, itte tan se den
Stads, der goteS af dam, og hste de Taler, der holdes
over ham ellet hende.«
»Du er dog ille det, jeg tænler paa, Herre. «
»Nei, com en fotnuftig Kvinde set J del langete
frem."
»Ja, ja.« Hun foldede Handerne, og der lom et
falsomt Los i hendes Tjne. ,,Jeq ier langete ftem.«
»Ah, til eders Muuioleuni ellet tsenotaph. Ja, den
vardige Alavillus vil utvivlsomt give eder saa smult et
Monument, sont bang Midler tillnder det; og gennem
mange Aarltundtedet vil ederiJ Nat-n blive mindet derpaa.«
«Ak, Herre, mit einge Navnl Hvad btndet jeg mig
om det! Jeg vil netop bede Flavillus oni ilte at Ide Penge
paa mine Ledninger, og det eneste, jeg hat-bet, er, at min
Datier vil bevate mit Navn i sit djettr. Men —- det er
strevet et andet Sted — hist oppe i Dimleii.«
»Tet fotstaat jeg ille.«
«Dvad der stet med dette Legente, det betymtet jeg mig
tun lidt am. Jeg begætet tun een Fing: at bzive optejst,
pg da at lto des den Hette Kristus.«
»Ah, saa —- hoS Einstqu
Æmilius gned sig paa Vagen
»dem er mit Daub, og han er min Ftelfetmnnd. J
W sial jeg leve. Han hat odetvimdet Ttden fot mig.«
»Von taler nol alletede lidt vildt, « sagde Æmilius og
wendte sig til Datteten.
«Nej, Herre, hun er ved sin fulde Bevidfthed og dvcri
let ved de Tantet, der tttsiet hende.«
»Og det et Ijenfvnlig ilte, at hun vil faa en fmul og
E-betostelig Ligbegangelfe. «
»O nej, Derte.«
»Og heller itle, at hnn vil faa en Grad niesen Min
’desitift, det lovprifet hendes Todes-«
Nu tog den dsende Kdinde atter Orden ,,Jeg ital
sleve — leve til evig Tid. Jeg sial gaa fta Tsden over til
Diver«
LEmiliuå tyftede paa vaedet. Dvis dette ilte vat en
Wildelfens Tale, hvad var det das
Teteftet gil han tilbage til sit Kammer.
han var trat, ag ban havde intet at lage iig for; der
ssor taftede han sig vaa Sengen.
Sttals eftet horte ban en Monds Stemme. han
sjtudiede da lvttede i det beab, at det var liallipodtnz der
dar lommen tildage; men da han bitte, at hatt itte lendte
EStemmem lagde lian sig ned igen.
Ct Ojeblil eftet mengte der et Lvåflær ud gennem
ghulletne og Sprælletnei Btaddevkeggen, der adflilte bang
dg den diende Kvindes Vatelie, og deteiter bitte han en
fftemmed Stemme sige: »Fred date med dette Hus og med
-alle, der ddcele deti.«
»Du er vel sagtens en Lage, « tankte Æmilius,
»Und! Hvad lan ban gete? Det et jo af Aldet ,hun en
Ided at ds·«
Den ftemtnede spiitate ganste rigtig fast til den tvgeg
Defindende, men gil deteftet hurtig over til andre Ting —
sog det dar Tlng, der lId lcelfotnt i den unge Sagt-rett
TØtm can davde not tunnet torstaa, at den gamle Kinn
Lde dar en Krisen, men am de Kristne vidste ban ikle andet,
send at man sagde, atde tilbad et Ælelghoved, aad spade
Bttn og bedtev Utetlighed ved detes Sammenlomstee.
Den fremmede Mond talte til den dsende Kon- -— ilte
on- dmdes Sigieri-, Mindesmkette ellet andre Sing, hnn
Kunde se ftm til« nien am Liv og Udsdeligded, Glæde og
Odile fta Ist-se sg Beide-.
« Jlltu Ditter,« sagde bun, »di- ved et Tenn, at du
W og fass-Ist mis. Mondes med de betliqse Gabet
M dick-sit sitt Mrket ind til Lvset, fta Sorgen ind til
W, Jus-stets til Mittels Fehd, fta Slemtbed
ANTON W du sial se stillt Midn, Retfctdtgs
Wissb Ins dntteedetudt Dtdens dvbe Floh,
wamkwwn »dem ser sen me
,Ut lasme Hunderte-entg. Deo-the
WITH-costs IMM, thk Im Jede pyrde
l Oer og rense dig for Syndend Beimittelsr. Don vil op
fylde dine Ønster, det gamle flol vcere forbigangent, ogalt
ital vor-de Ist. Tit Hierte ital jndle og ryde iig. Fred ·
vcrre med dig! Amen. «
LEmilius tiggede ind gennem en Spratte og faa den
fremmede lcegge Ocenderne vaa Kvindens Bande, hvorefter
han igen tog dem til fig. vendte fig mod Tatteren og sagde:
»Greed itie for hende Linn er gaaet fra Døden ind til l
Livet Hun fluer dam, vaa hvem hun trot, til hvem lznn I
sætter sitHaatY og hvem hun elster. « -
Terefter terrede7 atteren sine Eine. s
.,,«Naa sagde VEmilinZ ved sia selv, ,.nn deqynder
jeg at forstaa, hvorledes diese Mennester bringes til uden
Frygt at se Dsden under Ler Det er tun Stude, at det
hele er Bedrag og imutte Taiemaader — hvor er Beviset
for, at det er andet? Vvor er Grunden for alt det, bon her ;
bar sagt? I
l
I Strid og Msjr. Von stal dorttorre hver Taare of dine I
l
vaende Kapitel
Melan-nis
TctHllS, som ifnten Quinta og hendei Dotter var
kommen til, benyttedes as de Kristne i Nemauins til Kitte.
En Gang fette ind til Latini-» m iirtantet Ward i Mid
ten af Hufen hdortil de flefte as Varelierne vendte nd, og
i dvis Midte der fandtez et lille Vondbofin. Paa Mar
morbalnstraden om dette Bonn ftod i alle hedenfte Hase et
Alter for Donau-nn- eller Onågudernr. Gaarden var
aaden foroven, faa at der var fri Adgang for Los og Luft,
og Regen tnnde tratle ud denne Ves. Ovrindelig havde
dette været det ksentrale :linm i enliver romerft Bolig, men
efterdaanden lslev det iom sagt til en Stags Guard. Ten
ne dannede ligesom Mldtdnnttet for Familielivet og var
DusetS Arnefted.
Entwer, der traadte ind i et bedensl Hug, viejede som
Tegn vaa fin Mrbsdiabed at koste ncgle faa Rigelseiorn
doa den altid brandende Arne eller at dvppe fine Fingre i
Bandet og fteenienogle Tranber Paa Gndelnllederne. Men
i et triftent Onsks sandte-Z intet iaadant Alter og inaen Gu
dedilleder. tin stritten begit en fior Utzssl ighed noar ban
nagtede at folge denne olmindelige Etit, og sank For
ismmelse i denne Venieende lilev betragtet iom en lige saa
ftor Mangel vaa Dpdraqelie, iam det vilde vere, om en of
os troadte indi en Dagligitne med Hatten daa hovedet.
Lige over for Jndgangen tii Airinm paa den mod
iatte Side af Basinet, dinfidesz Alteretsor Pisisansrnk og ved
et Par hvide Marmortrjn havet over Gaardens Gnlv, lau
et halvrnndt Kammer med inintt Midian-titan og sisnt
Malcde Vccggk- Dei vor det faakctldte Tal-limite« Ma
lerierne forestillede i de dedenste Hilfe Exener af den be
denite Gudelcere, men i Vaiidillas« Orig- var de Malerier,
der ovrindelig bat-de vrvdet det, lxlevne overtaltede, og der
var i Siedet for bleden malet arent Vinlov med Drner
samt forflellige Fugle der nidvede af Drnerne.
LangS Verggen ftod Zerder, og der modtog Butten i
et bedenft Huz fine Gesten Hani Sæde ftod midti hold
tredfen og var ai hoidt Marmor. Naar et iaadant dirs
fom dette her blev lienyttet til triiten Gudstjenefte, iod
Geistligdeden vao Strderne lang-Z Væggen og Visiodden i
Midien. Midt for Travvetrinene lud «tllteret, der her itte
var delligc t P naterne, wen Amidernes Faden Ogsaa i
andre Henieende var det forftelligt ira det, der havde
staaet ved Bafinet J Siedet for at verre en Marmordloi,
hvorvaa der tunde tandes Jld, beitod det ai et Bord vaa
tre eller fire Malmben og med en Plade at Sten elle: Tra.
Tablamm var, naar det itte blev benvttet til Modta
gelte at Gatten stilt fra Atrium ved ivaere Findung der
bang i Ringe paa en Stang. Tisfe Forbceng blev trutne
frem og tilbage Under Gndstjeneftens forftellige Afsnit, og
det finde-J entnu i den Isterlondsie Ritte, daade den graste,
armeniste og fnriste, ligesom ogsao det halt-runde Tad
linnm gaar ian i de flefte gamle Ritters Kor.
Poq hsjre Eide of Ali-inne lau Trinlininm ellek
Spifeftuen, og denne dlev af Oldtidens Kristne benvttet til
deres saataldtc Karlighedgmaaltiden
Jdet de Kristne dendttede sig of den Bestyttelie, de
romerste Love vdede de spromtalte Foreninger eller Gilder
isgte de at undgaa Hedningerneå Forfotgelfe ved otangive,
at de ogsaa dannede en iaadon Forening, og ved at eiteri
lignecn saadans Sadvaner. Seid dem derez Gradstene
betegnede de sig sont (kuli«i·(«s Dei Monds Tildedere), og
det blev voa denne Maade muligt at for-rette deres Gadd
tjenefte ved ot give det Udseende of, at det var sonntags
rnsden Ei af de mest iremtradende Trcet hos de hedenste
Gilder var, at dereg Moder sluttedes med et Moaltid,i
hviltet alle Medlemmeme tog Del. Kirien optog da disie
Maaltider, taldte dem Agapet, men gav dem notnrligvts
deres egen Betydning, idet de blev til et Symbol von den
Cnbed, der stulde bestaa mellem alle Kristne daa bele
Jorden. Desuden var disie Maattider ogsoa et passende
Middel, hvorved de rige uden at give det Udseende at en
Almisie tunde bespile de fottige, og de blev detragtede fom
m Fuldbytdelte of Jeiu Beialing: »Nun du gsr Gilde,
da indbvd de fottige, Anhängen halte og blinde.«
Allerede i det tredie Aarhundrede bavde de Kristne,
soin herte til de evertte Klassen dog trultet sig tilde-ge fro
digie Maaltider, idet de til deres Undsidldning benvifte til
Drdenex »Nun du beredet en Fest eller et Maaltid, da
indde itte dine Venner, ej heller dine Btsdre, dine Fettn
der eller dine rige Nat-den« Wen den virtelige Grund til
dereö Udeblivelie var imidlertid, at de itte doldt ei at date
inmitten tned dem, det stod under dein i Rang og Stimm
saudillas’ pas bat-de fordnm dort til Bdens dedsie
sg W Familie til en at de onleligfte; Inen det davde ver
tet i gamie Dage, ist den tungnemme galliste Idel at de
dygtigete og mete energifte crodrere der dleven fortteensk
fea sine Stiliinser og bersvet Mit-lerne til at detige fig.
Den Del of spen, i dritten seligen lea, dar ogiaa sunten
t Inleetir. Menge at de gen-le, fernem-e cule var ble
den folgt til beandvctkere oq oindannede til streifteden
Handwerk htts M dig sper i Hamiiiens sidsie Æts
linke Vesiddelte, neen det der meet ists-Ident, es det- Eier
M PMB
»Jes ved inmitte, bdidbtekstgskt,« DOGM
Jisshseteticsisfeist W, III IMM
.Menigbeden er dleven taldt hid for at ndde Agape. og vvt
Bistop, Castor, er fradarende vaa dette lritilte TidsvuntL
Hatt er taget ud paa en Tilsvnsrejse, idet hatt bar bendttet
sxg at den dsje Bank-stand til at gæste de lcettgst dartligs i
qende Landsbyer, hvor der finde-Z Medlenttner af Menkgs ;
beden. Det tytteg mig at viere mindre klagt at iamles, J
naar Sindene er tontne saaledeg i Oprtr. J gade Kvins
der, tillad min Dushalderste —- httn bar varet min Amme
—- at ledsage er til et Bettelle, dvar J lan udhvile
cder efter den A rengelse og Angest, J hat nditaaet. Hnn
vil sorge for tarre Klasder til Perpetua ag darntt Band til
Ct FOR-ad «
Baudillastrippede angstelig frent og tilbage i At
tsiktm. Don vidfte ittc, hvad han sittlde, gride til; han
liarte itle til de dcflntiantnte Naturer. Dan dar meget
lttligtapfttldende og ndsprte alt, hdad der dled hant vaalagt.
WD Punttlig Samvittighedsfttldhed; tnen hatt dlev altid
Magen at en hjælpelss Raaddildbed, naar han itte blevles
det at en over-legen Aand eller en budende Villie.
Tet vilde date vansleligt at satte fig i Forbindelse
tned Brsdrenr. Han havde tttn eet mandligt Tyende,
Penn, ag han hadde et stift Kur-· Hatt tttttde itte iettde
ltant rundt og bede dem ont at blide dorte, ag hatt tttrde
heller itte uden udtrvttelig Befaling beflntte sig til et fakt
dant Stridt. Maasse-, sagde ban ved sig selb, vil Rsret
lcrgge sig far Aften. Der vilde dlive wegen Festlighed i
HERR den Affen Cttltormt thmnnsi vtlbk tllmles til de
res Gildestnaaltid, ag for de gamle anlliste Familier var
det en Ætesfag at holde liscritebnd far deres Venner daa
dcttne Tag, der dar helliget Stadens Grandlcrgger. Tet
dar ttetap ogtaa af denne Grund. at de Kristne hadde be
sinnet at holde deres Agave paa denne Tag. Naar dele
am nedre By haldt Fest, vilde ingen lasgge Meerle til, at de
tttistne fantledes.
.dvad stal jeg dog got-ej« tagde Tiatanen. »Vat:
gade Bistad isaftor stulde itle hare reift bart daa ett fact
dan Tid; staut hvordan lnnde han iarndse, daad der dilde
ite? Jeg maa iarge for, at Kvindetne blider fariynede
med. hoad de traenger til, og satt ail jeg gaa nd far at ie,
hvarledes Stemninqen has tnitte Bdsbarn er. Vi Syd
lctsndinge flctmnter ntt altid al) tönt en Etraaild, nten Jlden
dar tten lige faa brat, iotn den er blngiet ad. bat-:- jeg
nieder nagte as Brodrent, vil jcg randfare tnig nied dein
atn, lwad ieg ital gsrr. Vi hctr ja odiat vrr Aaope til
Zalnedgang. tardi vi traede, at hele Bveu iaa nat vtlde
verre ittden Tate. «
icn Tinte efter tom en af Lnintaö Slaver far at Eige,
nt ltendesz Hus dled versagten ag at Tjenesteiallene itle an
i.nt det for raadigt at hente hende i BareftaL da der let
trinde blive gjart Fort-g tma ett folge deresZ Sdar hen til
Hufen bdar dereH Madntoder holdt sig stjult, i httiltet Til
iaelde Ptdelen gerne tnnde faa i Linde at detnceatige fig
Perpetna.
Ettinta blev rneget nralig, da bnn harte dette, og
iagde, at de itle nnder nagen cmttændigdedertnaatte iende
Vereitalem Naar de, der lsevogtedc Hufen littvde fjernet
fig, slttlde en af de vaalideligitc Slaver tonttne nted Bud
detotn, og hun ag hendetz Datter vilde da ssge at lifte sig
dient til FodS. Saaledes bengil Tiden med star Ængs
ttelir. Quinta var en nteget frdatiatn Natur, og Bau
dillaS dar, sont alt fortalt, meget raaddild.
den daa Eiterntiddagen begdndte Folt at tamnte tned
Bidrag til Karliqbedsntaaltidet Der tam Zlaver med
Kutve fulde af Brod, Bildt, Fist ag Grsntioger. Nogle
tont med Krttlter. bvari der var Hanning, ag andre draqte
tot-rede Druetlaier, Asblen Æg, Olieftaster ag Bittetter af
Faraarsblamster«).
Det var en itar Lettelse for Baudillas, da ban iaa,
at diSie Gover, oe iaalaldte »cblations«, degvndte at
fltamnte ind; thi nu var det Edsrgsntaal afgjart, der
tnaatte aihaldeg Agape, det tunde itte apsattesz blandt an
det at den Grund, at en Tel at Levnedsmidlerne itte tunde
taale at gentntes.
En Slade tatn tned en Antfora — en rsd Lertrutte
tned en tilfdidset Bund, saa at den, naar den fttilde staa
ap, maatte tatteS i Sand eller Aste. Paa den ene Side
haade den et Segl med et helligt Symbol, der niste, at den
indelzaldt Vin, fatn var farbedaldt religiss Brug")
«herre,« iagde Bringeren, .lyttelig er den Mand,
der tan dritte at denne Vin fra Ambrugtutm Den dar
iarnme Farve latn Rav, den er gammel, og den
flyder tvtt tant Otte. Mart Landslabs hede ag Sol
er oviatnlet i den, og den vil strsnttne nd i Aarene paa den,
sont dritter den, aplnie bang Hierne ag ternde Jld i bang
hierie.«
»Den maa da denattes med Forfigtighed, Diesiqu
tagde Diatanen.
«Ved Bacchus-! — Anh, otn Forladelie, Diatont
Gamle Vaner lægger man ej iaa let at. —— Ovad var det
nu, jeg vilde siget Ab. nu ved jeg det, J atrede noget
otn Forligtiglted Jeg for tnin Pakt mener nu agfaa, at
mitt her-re itte bar dift iyndetltg Bettentlombed ved at
tende denne Bin til ederg Karlighedetnaaltid Bad. det
er ja at taste Perler for Spin; thi der tantnter ja itte andre
end sitttple Falk ag Tiggere, de denere Vorgere er degdndte
at dtive tede at digle Gildee ag holder sig harte herfra.«
»Ja, det er tandt og tttgeligt,« bemartede Baudillag,
»Ist Folgen at denne Tilbagehaldenhed et, at der doldes
mig ag mine Brod-re endnu mere Belveer. «
«Den udvalgte Vinlalteg ligefrem bart paa iaadanne
Mennelter. sont nu iatttles; hvorledes tan de ndde Atti
bitt-staunen naar deres Ganer itte er blevtte apiarte til
at stelne god Bitt fra slett Ved mln triftne Tral Ddis
jes vordem l Siedet for Stude, laa dilde jeg sende eder
Bin fra det Aar, da sosiug Folco ag Julius Clerus dar
sanluley —da gitderstattt Druetne, satt at then
itte blev bedre end Cddttr. dverten Vetter eller Slaver
tatt dritte den. Wen jeg antager, at tnin Detre bar
tcntt at undttdlde sitt Fradeerelie ved at lende en of dk
iedtte Mutters
«) St. Element at Illetandrta tlaser over alle de Latierteez der
dlev nydt ved disie Agapet-: .den hatt-e Ilsdelcueq Ingenie,
stammt-Many Bitten, Cyltetsjey Pafleierste. Don-ringen
o. l. v.« Staates-ne pleiede at falle til Mit-das Kl. s, as ved
den Its begandte Agapet-ne anlan
U) J et nsltgt udstavet pas ps- dett esllaufte psi i staat tandtes
ins-site steiler i Felde-ern
»Du er noget ftittalende, Taksius.«
.Jeg er ogsaa en fri Mand, stsnt jeg et Slave:
Tantet og Tunge lan itte laggeg i Baand og Lauter-.
Jeg stal oglcia viere med til Gildet i Alten. Den-en og
band Duftku blivet bjemme, for at vi ttoende Medletnmet
af Dulet tan date til Stede ded Agaven. Naak J MIN
let nd af denne ambtussiile Vin, laa hcmbkk leg- Cl J me
glemmee at det var mig der flabte den beiden-«
»Jet; untageiy Tarsiug, at jeg ilte lnn gut-te noget be
dre end at give Flasien i din Baretcrgt Tn sendet jo
dens Bindi og Vineng Stvrle. Stant ud ni den som du
findet passende. «
»Ja, ieq ved, hvein der fotstaar at statte den, og bvem
der itte fortjener en Tmabe. Jeg modtaaer Hvrtvet; J
handler viielig, Tinlom ded at betto mig det.« Dei-nnd -
flog han sig med Stoltlied vaa Brvstet og lnejlede ined
Ratten.
J det sammt toni en anden Slave med en Kum
«Det, Vette,« lagde han til Diatonen, »he: bringet
jeg eder nogle Vonningtager fra Fru Lampridia. Linn
et itle iaa tast, at hun tan iotlade sit Hug, men hun vil
dog gerne gIre noget for de fattige Kriltne. her er tillige
noget Tsj, lom lntn hat lavet til Bonn-ne, og irnn bun be
der edet oin at uddele til de meft tranacnde.«
Deteitet tom en Kutten, der hatte til Riddeiftans
den, og som strals ved sin Jndtrceden trat Dialonen til
Side.
»Oui« et liaitot?« lpurgte lmn i stcert Sindslievæs
gelie; ,,jeg lan ille tmnnie inedi Alten« Oele Byen er i
Our-r, og man vil inaasle lage at tomtne os Keistne til
Livs. Men »naar de forsplget eder i en By, laa flyt til
en anden«. Det er Herrens Bud, og det vil jeg lyde eiter
Bogstaven. Jeg hat icndt Tjeneke og Muldve i Forvejem
og nu flyttek ieg nied min Dustru og mine Born nd til niit
Landsted.«
»Biilovpen er dorte, inen han vil lomme tilbage inden
Alten. Jeg hat itke vidst mit levende Rand, om jeg stulde
opteette Agapen eller holde den. «
«Der vil sitlett iile sie nagen Etade ved at holde den.
Der vil jo ittk lotnme andre med end sattige, Entet og for
aldrelsie — lott sagt dem, der komme tot at spile seit, og
saadanne vil cvrigheden itle bkyde sig noget om at faa
fati. Jeg stolet itnidlertid itte paa Frean for vort, de
riges, Vedtotninende og vil derfor af Sied, ist Uvejret
bryder lIS·« Detefter tilfsjede han hastig: »Se, her er
nogle Benge, uddel dem og bed Modtagerne om at bedefdr
mig oq mine, at intet ondt flal vederfates oS.«
Baudillag ina, at Monden sicelvede af Angest. »Gan
delig,« sagde hatt ved sig tell-. »det et et iandt Ord: »Dum
danikeligt ek det for en tig at lomnie i dimmekiges Nige.«
Men mon ieg gjorde rigtig ved at betto den Bin til Tak
siUSZ Dvisz Bissovpen havde væket her, vilde jeg bog have
taadspel cnig med Izu-us
Et godt, men ivagt Mennelle lan blive Anklag til
sinke Uldtler end dem, et ondt Mennesle gtr med Falter
f
cttendeKapitel.
Ratten ved Minnen
Saa snart Martet beanndte at salde paa, tont de
Kristne iSinanslolte paa tre eller site til Bandilla5’ Dus.
De ttthstte næsten alle samtnen de lavete Klassen Dingen
blev indladt, set de havde givet det astalte LIsen.
Cn Cstiatiug eller tiortner bedogtede Daten, og idet
Gastetne bantede paa, saade han naa Gmsd »Mine Bra
dte, ladet os- elste hncrandte,« twokestet den, der vilde ind,
svarede i iannne Junge-nach »Tai Karljgheden totninet
sra Gud.«
Ta saa tnange Gratere i den tidlige cldtid bavde
nedsat ftgi det Istlige Frantrig, tnnde de alletfteste as Be
boerne sotstaa tttmsi. selv ont de ilte iunde tale det.
Ten helltge Strist blev last paa Grast; thi den var endnu
itte ovetsat paa Jtaliensl, ag Bennerne blev stemsagte
dels paa Gmsk og dels paa Latin.
J den apastolste Kirte var det Scedvane, at man holdt
sine G ildet til Minde om Jesu Paastetnaaltid Man be
gvndte tidltg am Astenen og sorblev samlede hele Ratten,
hvorestek man den ad Dagningen nsd den hellige Nadver
ester den nu sastslaaede tttitnsk Natten blev tilbraqt med
Saltnesang, Samtale da Ben.
Men setv i det avottoltte Ttdgrnm hat-de det, sont vi
lan se as St. Panli sstste Brev til Kotintietne, . de
gnndt at indsnigesig state Misbtug, og der stete hurtig
Fotandtjng i den ovensor onitalte Stil. Agaven blen ad
slilt sta den hellige Radvet ag btev henlagt til et seneee
Tidspuntt otn Astenem ester at den bellige Nadvet var
nvdt. Agapyt blev ttle helt asskasset, sotdi den var et
Symbol paa de Kristnes Cnhed, og sordi den, naar den
baldteS under tilbøklig Kontrol, ttte var saklastelig. Deg
uden tiente den, sont alt dem-t, til vaa en Mande, der itte
lunde sttde nagen, at besptse de satttge.
Man vil tunne sorstaa. at da dovedmassen as Me
nigbeden var nvomvendte oq meget uvtdende, vilde der
snatt tblandt dem vise sig en Titbssettghed tit at vende tit
bage til hedenste Vanet og til Modttand imod de Baand,
Kristendommen maatte lagge paa dem. Dette blev dgiaa
snakt Tilseeldet og voldteGejstltgheden megen Besdat og
Betyntting, ligesotn det ogsaa delvts betettigede Hednins
gerne ttl at spotte disse Sammentomster ag tillægge detn
slette Motiven
Detsot blev disse Kæklighedsmaaltidet strals assiass
sede, saa snakt Kristensokstlgelterne var til Ende, s. der
ilte var mere Grund ttl at ashalde dem, og ved Stu Miij
as det fjerde Aathundeede var de suldstaendtg oph «
Vi ek tithejetig in at mage, at de specie- MAX-F
Akten tkte havde andet end Velgenet inden sor«"1s«c.ssghei
den og stoee Svndere udensor; nien vt del-Idee tun at lase
Kirteseedtene soe at ersate, at dette ttke var Ttlsaldet.
Naar vt tnnter paa vor nuveekende Misstmsstattonee og
taler med voee Vedningemtssionater, vil vt ersare, at de
nyamvendte, naar de tradee ind i Kisten, met-bringe meget
as dekes Feind: detes Fordomme, detes Odettro, dere
thdenhed vg detes Detstek og Lidenstaber. Der maa an
vendes den sttkste Bart-angeritten soe at soeebygae alvoei
ltge Ttlhagesald. ·
Gottsættew
gx