—
ltngen sont okdineket Medhiælpek hos Sog
ueptcsteu ved St. Jakobs Mel-e lKIbenhavn,
K t a g.
— Kandidat i Teologien C. T. Lu nd er
besiilket til Sognepmft for Sliolde Menigs
heb i Authus Stift.
Praktisekende Lage i Wams-, Dr. med. H
S. K a a t s l) e k g et bestikket til Tlsttitts
lage for Satt Legedlstrikt.
—- Sognepmsi for Bette Menighed i
Sjællands Stttt N. V. t? ll ga ard er be
stillet til Sognepmsst for Fruning og Vit
vev Sognetald i Aarhus Stift.
— Jnspeltst ved den polytekniske Lotter
anstalt, kaud- polyt. A. N. L ti te d er eftet
Aus-gering paa Grund as Aldet afstediget.
—- ltandldat l Ieologien A. V. B ü lo w
er besiilket til Sogneumsi for Tkige og El
sied Menigheder i Aarhus Stift.
—- Zpgnepkætt spk Vllsicd pg Vincblæs
Menighedet iVibotg Stift.I. U. S t esse n
ie u. er beskitlet til Sogncpeckft tot halb og
Kierby Meuighedek i Aarhus Stift.
wHanf-ihm iceologieny.V.Kt-il te u l e n
hat faaet Tilladetfe til at modmge gejftlig
frdiuatiqu tot bereitet at gaa til mronland
som Medhiælper hoz Misftonreken veb
Godthaab og Semiuatlelærer iamme Sud.
—— Kandidat iTeologjen L. S. L a t f e n
hat faaet Tllladelfe til at modtage gejftlig
erittatiou for bereitet at ovektage Stillin:
gen ivm Prceft for den danske evang.-luth.
Menighed i Manistee, Mich.
Dodölistr.
—
Kabenhavn og Frederiksbergt
Marie Sone Jenseit. ilarl Ludvig Ihiels
mann. Kufk Peter ritasrnns Peter-sein T or:
thea Marie Haufen. ifngeia ngion Wod
ierer, Direktor Valdernak iisknil Wulst Sned«
rerivend Irr-isten Nagmnsseir. Ihri- Dadur
rnencr liarl Peter Knntsiein Vckrtsdnshal
der Nein-J Husinz Helena ishrisiinm Ihn
Privatvirgter Jens AnderfeIL Slmsddei
Niels Ver-Cian. Sloniagersvend Aar-l All-in
Hagen Mnrcrivcsndslckasmns Jenseit Lanra
Henrierte Bildelmtne Pederien Ente Ben
jarnine Nicoline Tlxeodora Pederiem Ar
bejdsniand Albert Andern-n. Samand Jen
Peter Ponlien Stoleinager Valdeniar Fer
dinand Rai-D Trejerivend Hans- i5arl Wis
siav Nielien. Bogiryller Crit Bernhard
WANT-an Bsdlerivend ilmil Neinholdi
ishrisiensein Origmand Rielg Hausen.
Glasrnagcr Carl Tiiles linke Johanne Arna
lie. Stumagersoend Weberi Hitan Mann
Sane. Arbejdsmand Lliens Onficn Hunne
Værtshusholder Anthosi Henrik Bode. Eule
Juliane Hannne Ruder-leih Arbeidsmand
H. Vetersens Ente isecilir. Aiskedigei Politi
deiient Carl Mauer. Tenelmager Jena Pe
derien. ifnke Kirsien slleieriein Ihr-. Honi
eier Carl Frederik Linnemanir. Sturmget
ivend Sseborgg Ente lislara Fredenllr.
Stamagerfvend ishrisiran Berg Rastnnsierk
Kommst Spreu Sol-an Spanien. Arbeit-S
mand Hans Peter Larlein Staiiensiornam
der Bergs Vustrn Mariane, i. Molley ai
Sindal Statisti. Ardejdsniand ikarl iljnai
Lsaidemar Nielien. Ihri. thhandler Marc
nns Simoni. sinniger lshrsisien Latier-. Han
delsreiiende S. P- E. Th. csiergaards On
sirn iklara Frederilke Lkilhelminh f. heim
Peterien. Tilstasrer Nieies Huftrn Toroihea
Ente Marie lsliiabeth Larven. Pens. Sined
iMarinen Martin Haufen Rohdr. Gros
ferer Baieiens Linan Ane Magd alone- Fhv
Aaretrnager Jakob Friederich Heinrich Jor
genleie. Eieltriier Mallers Ente Fredertkki
Charlotte. Arbejdsmand Hans Peter Jen
len. Halmenß Provii Hei-org Saphirs Fre
deril Seher-elend Straddermcner Carl Jo(
han Anderien Croniell Arbejdsinand lHerr
rrk Titlev ishrisienfen Froken Alsride Voniic
Baadsgaard. Direktor Chriiiiqn Indern
Williarn zlkenkirnanrr. Arbeitssnfand Hans
Lan-in Meilen. Partiknlier Hans Niclien
Irslen Cdel Andrea lTharlotte Fixstern zhv
Frenqielgnrspeltsr Ferdinand Anton Ma
rann· Kellner Viggo Julius Anderien
Arbejdsmand lsarl Frederik Beierien, lalde
Frederiisens Hnsirn kiiasnnne Lanreniine
Malerspend Peter Alexander Nikolaus An
derjen. Siomagerivend Frederii Carl ishrii
iian Peierien Handstemager Jolyan Mar
tin chdler. Ente Caroline Laufen elle1
Harfe-L Ihr-. Siredker Jana Schar-g. Tarn
rer Anders Anderieir. Slibgbngger i Mari
nen Wallis sinke henriette Jacobinr. Klein
imed Johan Jenas Oaniein Siibsiapiaic
Claulens Hnstrn Mariine Grie· Mefianra
iar Brot-erg- Enke Johanne Marie. Lan
Michael Sternen- Tsrnrerivend All-en Wo
berts linke Ciine Andrea. Garver og Siind
handler Peteriens Hufiru isarolinr. Lver
latet A. steil-ei Ente Emmy Dotihea Den
kieite, f. Falk-ohng. Slrædderenesier ishri
siian Heilsam. Arbeidsmand band Theodoi
Spendierr. Dekoraiiansmaler Ludrsig csd
aardt Badhaldt. Ardejdsmand Lars Han
len. Irdeidsmand Frederik Christian Niel
iens Ente Caraline Frederikce Meilen. Sko
rnager Willsarn Teadvr hanfens Huan
haust-m i.danien. Skibsbysger heuchelt
husnu Anna Einbeine. Mastinsnefier Jen
iens Ente Jahanne her-time Christi-re. As
iisient israndiarsikrinqen Christian Kirchs
heiner. Ihr-. Landmand Ehrliienfens Enk·
Rebekka Ehr-Mine, f. Wellen Forfiandei
for den oiientlige Leitung as Maalins «
Iris-aussen Eva-nd Palm. Sienhnggei
Niela Andreas spendiem Icheidsmanl
ceichieni Dust-n Laien Marie. Otto Rali
demar Dieinan san-sie Anna Inst-sie
Jaeodine haniine Klarstav Inder-len. Ihr-.
pnsraand Ole Nielien Salvmreardeidei
Inder- tnudien Radien. seh-ihmqu
Jena Peter Meilen. Irbejdsrnand Alirel
Peter Irencis hausen sofie Were Ju.
hausen Eisarmager Ole Larlen kam-ei
Anders haufen. Mater-fund sent Pete
Pederien. Festen Agnel Petrea steckten
Freien Anna Elilabeib Blraitie Range
Gnedkennesier Feederik Ludvis Arnald Tei
geltanefi steten Marie Frei-euere Haus-e
Ente Waren christeniein Stud. polit«
Baron August Carl Ove Datthsuim Its
ken Caroline Amalie Ahkonfem Ihm Krea
turhqndler Julius Schwim
H e r ni n g: Haken Andekien as Lind, 70.
Midd el furt: Kann hausen, f. An
detfen, af Gielbjekå.
K p g e: klaren Matie Andsrien af Bil
lesborg, 88.
N y kob i n g M.: Aue M. Chr. Ssndek
gantd as L. Istka 78.
S l u g e l i e: Kasten Petekie11,82. Bagn
mand Chr. Christianiem
This tedt Kr. Jacobsen L.valsgankb.
V eile: Ili. Bocgh as Alsteb Mark, 7l.
Hanfjne Lach of Bredstruzx J. Nielsen qf
Grejsbalen.
Pl alb org. Kirsten Klansdanek as Dol
lentp, 83.
O den s e: Wind- S. Hausen af Stande
trup, 86. Katen K· Nielsen af Haus«-nd,
SO. J. J. Ortmaun as Hiudevad.Gn1v.
N. Aaversen as Kogsbslla 77 Johanns
Aschecöduicet af Villkstoske, 87. Aue M.
Hanf-n af Jetsore Matt, )9. Hmd R. Han
sen as Mnnmerup, 77. N. Pers-rieth 37.
Aue M. Hansgatter af Neels Kro.
S s o r e h e d i n g e: Adolph Dalgteeu.
s Aarhu ö: Vasttshusholdet Uhr. Spren
cu.
Fiebericim Cmilie U· Jesperfem
K old in g: J. Anbreaien as Nyby.
Nykobi ng: Ane M. Jstgensdattek af
Fielde,65.
Rykpbi n g F: Stomagek N. U. Han
ien, KL
N æstve d: Ehse C. Nieljcn as Heft-th
holm, SC. Wut-. P. Pederseu af Sanbby,
76.
» inddatslede Niggdagsmanden et Mode i
Sonderjulland.
Elllllllg Suq. For henved U Aar
siden blev det af de preister Mynliz
heder fvrbudl at benhite de da færdige
to iniukke Frimenlghedgkirler i Bad
lund og Haderslev, vg siden den Gang
har de flaaet lukkede. Der blev klaget
til heitre vedkommende over del unterle
lige Forbud, neen Klagen blev afvist,
saa vidt videg, fordi man ikke var gaaet
den reglementerede Ves. Sau fvrspgte
man paa en anden Maade. Distriltgs
udvalget lSlesvig afviste Klagen, og
derfvr indankedes Sagen for Overfors
valtningsretten iBerlin, hvvr den nu
har ligget i lang Tib. J sin Tid hed
det fig, at Sagen stulde til erhandling
i afvigte December Maaned; men man
horte lenere ikke noget bekom; un fvrlyder
del emidlertid, al den slulde lvehandlesz
den llte Maj. »He« Nordslesuig har
det,« sttiver »Modergmaalel,« »vakt
ltor Foeundrlng, at dennc Sag, der er
faa klar ivm Dagen, da der er frl Re
ligiongøvelfe i Pfaffen, er bleven trut
ken saa lange ud. Rundl vmkring i
Krebsen, langg de nye Smaabaner, er
der imldlerlid blevet aabnel en hel Del
sieke Beværtningek, derimod holdes de
to Gudshuse luklede. Man stulde sy
nes, at det vilde vare til starre Gavn
for Kredgdverne, at Kittel-ne blev aud
nede og en Tel Kroer lukkede.«
Balgerei-edu- Eftet at de pksjsiste
Myndigheder ved Trusler til Krvmanden
havde fvrhindrel del Valgermvde, fvm
Niggdagsmand G u st a v Ja h a n f on
vilde have holdt paa Als den 8deAprll,
Beutva Forsasnlingehus. Detle Mode
var bei-ge as vmtrent 200 Manuskr
Slemnlngen var udmærlel, og Model
havde saaledes et gvdt Forløb.
lldvist« Kobmand V. J. Vilg a a rd,
som lover 20 Aar hat varet bofat l
Aal-entom har faael dere til al for
lade del vrpjsifke Statsvmraade lnden l.
Maj. thgaard er dansk llnderiaal.
Han udvlses iFvlge del sledlige tyske
Blad, fvtdi »Form« for del danlke
Partl genlagne Gange har varel sam
lede her i Rhea-H Slulde digfe Sam
menlomsier kunne give de lysle Myns
disheder den mindlte Stygge al Uket ltl
at landgfarviieog vkvnvmlst at vdelaegge
He. Vilgaard, maatle man da antage,
. at han havde dellageti dem euer paa
anden Maade llaael de paagaldende bl.
" Men nej, dethar han lkke. Lige iaa»
lidt siges han paa anden Maade at have
givet Tyskerne den mindste Aatsag til
deres beutale Frankenb
Meningen med Udvlsnlngen er sten
! pellhen, at tvlnge Befvlkningen lil al
give Aikald paa deres ved den pesjsiste
Forlatnmg hjemlede Foefamlingsret
Fra Brødtcfollene.
Heut-h spedewich fea Minneiota
, er Im bleven adnavnt tll Generalkvnsul
iKrlstlanla, hvvr han hidlll hat vacet
’ de Forenede Steuers Kausal. For-stem
J meller hvoemed der skee Forhslelfe af
Lin, blev heftet-It l den nyllq vedtagne
- diplomatlste Bevllgnlngslvv.
Smallle erE dward G. W in til
l o w fra Jllluols, der nu er General-!
kvnlul i Stockholm, dleven udnavnt lll
Legallvnslekketak vg Oenekalkoalal sam
mssteds. l
—
t
Fett stattholm vermes, at Riggdqgeu
hat- bevilget 47,500,000 Kr. til For
svsrsværker langs Grausen.
Bjskaftjetne Bjøkuloa er etler tem
felg Ugets Bryfibemndelse nu kommen
sig satt vidt, at han can viere oppe en
Del af Degen, og stsnt afbleget af
det lange Sygeleje stal han være godt
ved zweiter baade legemlig vg aandelig.
Hatt opholdek stg i sit Hjem paq Anle
stad i Gudbmndsdalem
Norch Fotlvarsvtricn Stdttivchs
Militætkomite indsiiller at bevilge 1,040,
000 Kr· til huctigskybcnde Feltartilleti
materiel, men siryget deritnod Forslaget
ont en Begyndelsesbevilling paa j Mil
lion Kr. til Kristianssands Befestning,
idet Komiteen onster nærtneke Oplys
ningek otn denne Sag.
Revolvetdtama i Svcktig. vahvks
der Johan Segerfelt paa Lind
holmeng Gaul-o hat stutzt Husholdetsken
Anna Halonssom Han affyrebe
ialt u Revolverslud ntov heade, og efter
at have full-fort sin Forbrydelse gik hatt
op paa sit Vettelse og offytede site Skud
tnod sig seit-. Den tilkaldte Liege mente,
at hans Lin muligois vil kunne teddes,
medens der foreligger starke Fare for
Ftl. Halonsfons Liv.
Segerfelt havbc været tlde lidt af
Folco-ne part Gaarden og gis stadig
meb en ladt Revoloer i Lommen, hvoks
meb han ttuede at stehe paa Karl-ne.
Heiooer klagede disse til Fort-dickem
fom i den Anlebning opsagde Segerfelt
til at forlabe sin Plods sprsikomtnenbe
Titsdag. Segerfelt havde format-ent
lig troet, at Fik. Halonsson hat-be kla
get over ham til Fokvalteken.
Trc Memtcllck tadelt-keimt- FITN
den opsiod der Jld i et lille Beboelfegi
has i Stim, Norge. J nedetfte Etage
sov en Fabrikarbejdetste, ver vielkedeöt
as Jldeng Knitken og bereitet ilede ops
t Etagen ovenpaa og laldte paa en bei-T
boende Familie, sont besiod af Maul-«
Hufttu og et Born paa et Aar. Man-i
den gteb Baknet, siyrtede gennem Flamsj
meine, tabte Bat-net, men fandt det.
igen og lotn ad, stygtelig fotbtænbt.s
Batnet dabe, og Monden er dpendr.
Huftruen keddede sig ved at springe ub
afVinduet. Fabrikgarbejdersken spart
der imod at vare omlomtnmen under
Forfsget paa at komme ned ad Trop
pen.
En as Kcifetens SoldatctU
lfn as de tapre Soldater af den tylke
Arme fottæller folgende Handelfe fra sit
Liv: »
Pine City, Minn. For neesten tyve
Aar siden var jeg Soldat i den tysle;
Arme, og stod l det andet Regiment ais
de pommetanfle Grund-sey der havdes
sit Koartek ldargard, Pommern. J»
December 1880 blev jeg angtebet as
Feder og haode Smettek i hele ittoppm
Regimentålægem til hoem jeg tappotte
rede, betragtede ikke nlin Tilstand syn
derlig alvorlig, og jeg var nsdt til at
holde mig paa Benene, saa fyg som jcg
var. Snart efter sit jeg en bmndende
Fornemmelsei Endetormen, og Sma
terne blev saa store, at jeg ingen Hoile
sil Nat eller Dag. Der kam cn Byld,
der lnakt bratt, og mt blev jeg flyttet til
Garnisonghogpttalet og behandlet af tre
Lager. Jeg havde oarme Bad, og Saa
tet bleo forbundet med Karbalolir. J
Lobet if ti Dage helede det til, men
btød op igen one tte Dage. Lagerne
fagde, det var Flsiel i Endetarmen.
Siden eftet hat den foraatiaget mig
baade Smettek og Bemer. Efter at
have tagel Alsied fra Mllitartjenesten
taadtpurgte jeg mange Lager, men til
tgkn Nym, og jeg opgav alt Haab om
nagen Sinde at bleve feist igen. For
en Ttd siden tilkaadede man mig at gske
etFocspg med en Familiemedicimdet gaak
under Naonet Dr. Petets Icurilc0. Jeg
lebte en Flaske og begyndte at lage Me
dicinen. Jeg feler, at ieg er paa Del
bredellens Vei. Saat-et et tsrket ind
ag tilhelet, jeg hat ingen Smekter mete,
og jeg er nu overdevist am, at jeg vil
blive helbredeL Min almindelige Del
bredstilstand er vgsaa meget bedre, og
jeg stal gote det til min Pligt at introsl
ducere denne Medicin ,hvok lom helft Ieg
hat en Lejlighed. « i
Til Vestyttelfe for Kobere vg Fabel-.
kaut er hvek Flaste forlynet med et re
gistreket Nummer, der findes paa den
evke Ende af Karte-um« Man bsk
lægge nsje Meer-te til, at dette hvekken
er udradeket eller sorandret. Den feel
ges lkke as Apotekere, men kun al auto
tileeede Lokalagenter. Hals lagen ina
dan sindes i Natheden, beder man heu
veude sig til Dr. Peter Fahrney, 112
—114 South Hoyne Ave» Ehlcago,
Jll.
udicmdee
ALLE-si
Stvrpolieikken. -.
Tolklaad uden Brunet
Det sidste Kejserdespg i Berlin har
givei Anledning lil forfkellige five-poli
tiske Gisningerz men det bar dog nu an
tages, at de to Kejsere, Franu Josef og
Wilhelm ll., ikke hat teuffet saadanne
Aftaler ai indrepolitisk Rcekkeviddr.
De to : e n f ke Blade indehvlder nein
lig nu Elletilley hvati Rhgteme blivei
Genstand for en alinindelig indgaaende
kiiiist llndecsøgelse — og Resultatet
stgeg derefter at viere meget magert.
Dei eneste, man nied Vished kan bygge
Politik paa ud fra Kejserbespget, et
Keller Wilhelm S Henthdninget til
Tiiplealliancenö Styrkelfe.
Men det indrominer da hver Mand
nu, at, siden Keiser Wilhelm for det
laute er Taler, derncest altid senfationel
Taler og endelig helft i Retning af at
gore Hans af Fjer — kan der just ikke
sindeg noget sensationelt i den hele Hi
storie.
Man gar tillige opmaerksom paa, at
Triplealliancen væfenlig er en Papirs
alliance, som ingen af de tre Magter
vil satte nagen videre Lid til, saafrenit
den stadig fvaevende Eventualitet: en
stor europckisk Krig skulde blive
til den haatde Virkelighed.
Paafaldende er imidlertid den Rsligi
hcd, hvornied Tyskland betragtes alle»
Gegne. Der iaa en Tid lang ud, soml
orn der kunde tcknkes en Tilnærnielse
rnellem Thstland vg Frankrig, men denne
har soni alle Kejfer Wilheling politiske
Trrek nærinest haft detre middelalder
ligiiidderlige Præg, med stark Qverdti
velse as Smaabegivenheders Bethdning
—- betie Præg, der hat gjorr Kejser
Wilhelm til den mest iøjnefaldende,
leitest gennemfkuelige af alle Verdens
nnvcerende Monat-keck
Siden Boerkrigen har fkerntvunget
de forskellige Fyrsters Tilkendegivelse af
Shnipati eller Antipati overfok det lille,
heltemodige Boerfvlk, har Keller Wil
helm der-net sig felv meget af Verdiens
tilliden — og Tyskland, der paa Grund
af sin Keifers Fvlelfer, et founget fra
streift baervenligt til ligegvldigt Sinde
lag, staat nu uden Venner i Europa.
England vnsker ikke dets Venskab,
thi hvee Mand kan fe, at Tystland nu
tilstræber et Verdensherredammc paa
Soen ogfaa —- vg det kan England kan
opfatte seen en haard og hajst ubelejlig
Konkurrenee. R u s l a n d og F r a n
krig er degge saa boervenlige, at oni
de ikke havde fkhgtet Tyskland, vilde de
stkkert have banet stg ch for en eller
anden Jntervention mod England.
O strigsll ng a r n lcegger altfor stcertt
Beslag paa sin egen indre lldvikling,
der ikke er uden Fare for dei habsburgste
Monarkis Qpreiholdelse —- vg Jtas
lien regnes ester stne Rederlag i Afrika
fvr en utilstmkkelig Hjcklp — alt i all
Tyskland staat ene i Europas KvncerL
Deite hat iaa meget starre Betvdnlng,
som den politiske Situation er i hoj
Grad utryg —- der kan endnu blive val
tet Lag af en eller anden liden Tue.
Dei er øjenfynligt, at det første Halm
aarstid, indtil England et kommen vel
over stnslrig i Sydalrika, kan bringe
uhvggelige Overrafkelser —- og det kan
need nagen Grund antageg, at Toskland
vilde ikte lide inindst i et faadant Til
seide.
Hvillen af de tre andre fremragende
Stvrmagter vilde ikke viere glad over at
faa iat en Born for den thste Nations
Feemtriengen vaa Verdenshavei«.- Og
e ndnu hat Tyskland den mindste
Elende
Englands Nod.
At de nye Fotviklingek, sotn England
hat mødt i Afrika, nemljg paa G u l b
kyiten, hat deres Oprinbelse fra Ub
viklingen i Sydaftika, tsr qnses for gi
vet. Og Stillingen kan se ret inte
tknenhe ad. .
Vel hat England sagt at lægge Slør
over Begivenhederneg Gang paa Guld
kysten, men en Gang imellem starrt et
Guvetnør-Nødstrig bog Lasten, og i de
alleksidste Dage hat Beiden faaet Kund
skab em, at der kan fnart ventes en nd
bkeot Opstand blanbt alle Negekstams
met-ne ber.
» Det er nu det troftige og fkygtede
TAshantholh fom stal væte ved at
Igaa paa Krigöstien — og det hat« sitret
L —
sig 8 andre Stammets Medoitkning.
Skuide dette fotholde sig kigtigt, maa
England forderede sig paa at mode en
Hat paa 50,000 indfsdte Krigere, vilde,
veldevæbnede Krigeke.
Hat-de England nu en tilsitcekkelig
Her at sende imod disie Negke, beha
vede Sagen ikke at give Anledning til
pessimististe Trinken
Men — paa Grund af Sydafrikas
krigen —- kan England kun sende faci
danne Tropper til Guldkysten, fom ta
ges dort fra andre Kote-nich
Sam Bevis paa Troppemanglen can
fremhæves, at der tages vesiindiste Trop
per dort ira de Egiie, hoor der for
mindre end et halvt Aar siden var fuldt
Optør.
Stigi Vilde en velorganiseret Kolonis
magt aldtig gøre; thi der er ingen Ga
ranti for, at der itke kan sie nyt Optør
i Vesiindien, saa snart Tropperne fjei«nes.
Tillige mumles der am, at franf k e
Opmuntringer staat bag ved A s h a n t i
opwretz og dette can være saa meget
rimcligere, om Frankrig hat nogle imaa
Nedetlag at hcevne i de Egne.
Bistnok maa digse Omsicndigheder
have givet Anledning iil visse Udtryk i
Lord Salisburys sidsie Tale. Han
flog saa stinkt paa, at man barde vceke
betedt paa at mode fnatlige Vanskelig
heder ira franst Side, at vertan ikte
tages feil. Hans Rand var et, fom til
fulde beviser Englands Nod, ai nemlig
den hele engelste Nation maa vædne sig
—- selo Muligheden af en Landgang i
England kunde han tænke sig.
———0——-—
Rohen i Indien.
J Englands Undethus blev Stetig
minitteren for Indien, Lord G e o r g e
H a m i lt o n forleden spurgt, oni No
den i Jndien soc-rede til Bladenes Stil
dringer deraf. Han sontede belræftende
og tilspjede, at engelske Officeret var
sendt til de nadlidende Egne for at as
sistere de indfødte Embedsmænd, og der
var og vilde fremdeles blive optaget
Laan af den indisle Regering for at
mode de nødvendige Udgiftek til Hjælp.
Sik ann cis McLe an, Hsjefte
retsdommer i Bengalen og Fotmand for
Hjcklpelomiteen, hat telegraferet til
Lordmayor Ne w t on, London, der dar
et Fund paa 2230,()00, at nu er netop
Tiden«, da der trængeö til Penge for at
Fasse BInderne Sæd og Trcekdyr, da
det nu er deres Saatid.
En Korrespondent striver med sidste
Post, at det er umultgt endog at give
Fell en Jde om, hvordan Tilstanden et,
om de ikke hat erfaret noget lignende.
Der er odelagt en Afgrøde af Hvede til
en. t:10,t)00,000 Bækdi og Bomuld til
L7,000,000 Værdi, medens den sied
vanlige state Høkfrsavl ille sindes uden
for Bengalen og de notdvestlige Pro
vinser. Alene Bombay Proviner hat
miftet L15,000,000 i Fodevaket og
c3,0()0,000 i Bomuld. Endnu værre
end alt dette er, at saa umaadelig mange
Kreaturer dor af Mangel paa Føde ag»
Drikle. .
Our alt og alle.
Spillehniet iMontc Catlo mautte
-i del forløbne Aar betale Prinsen af
Monaco 82,000,0s)0 for Farnyelse af
sin Koncession, og deta Jndtægter var
H84,000,000 mod 85,000,«Ou del spre
’gaaende Aar. Alligevel betaler det en
Dividende af 840 pr. Aktie
!
) chtskflues er en as det indre Afrikas
starfte Plager, staut der her just ikke
findecs nogen Mangel paa farlige Dyr.
Den er giftig,. det l Vegyndelsen abe
tydelige Stik dadeligt. Paa enkelte
Siedet forekommer den hyppigt, men
finangler paa andre aldeles. Den er
lidt starre end vor Huaflue og ligner af
Farver vor Bi Stikket skal ikke viere
:smerteligere end en Mygs, men ved Ro-?
den afBraadden er der en Giftseeke, htm
af der for hvert Stik drypper en Traube
Gift ind i Saaret. Fra sprst as er»
Giftens Birkning næsten umærtelig, »
men snart udbreder den sig med Blodet
gennem det hele Legeme, dg da er DI
den vis, thi man kender ingen fom helft
Modgift. Der er for Resten højst be
synderligt at den uden Undtagelse virker
drohende paa Hornkvæg, Hefte og Hun-»
de, medens Mennelket, Æslet, Muldys
Tret, Gedene og Bildtet iSkoveneikke er
Yudsat for nagen Fute.
Kunstneten Michael Mannen-, som
giorde sig verdenaberamt ved sine Ma
lerier »Kristuz for Pilatus-« og,,Kristus
·pqq Korfet«,er død paa et Sindsfygeam
stalt i Bonn, Tystland. Dan havde
været sindsivag i tangere Tib. Pan
var ved sin Dsd 64 Aar gl.
Bock studt at en Still-nagt Its
St..ßelena meldes, at en Skildvagt for
leden vpdagede, at en af Bocrfangekne
var i Fand med at klatre over Naturer
tet. Han raabte ham an 3 Gange,
men da der intet Svar kom, havede hatt
Bessen og stvd Boeren dad paa Pletten.
Der vil blive holdt Krigsforhvr.
Dansterc med Cconjr. Det hat tits
ltgere været oplyst, at der var ikke saa
saa Standinaver, fotn blev fangen med
Gen. Cronie. Englanderne stal have
tilbudt dem fri Hiernaij men de fere
trak at følge deres General til St. He
lena. Xllf Danstere stal fslgende vcere
med:
Jens Nielsen, Ballerup. Peter Krohn,
Harfe-IT Harald Knatter, København.
Ludoig Rubecy, Vraa. Svfus Jenz
Lauritg Nikolats Rasmuösen, Kalten
havn. Ejnar Lassen, Gjarslev. Aage
From Schianning, Kabenhavn. Got
hard Christensen, Kabenhavn. Emil
Ferdinand Hanfen, Faaborg. Jens
Fette-, Kolding. August Gustav Otto
Maller, Kobenhavm Peter Hans Chri
stian Ntelfen fra St. Paul, Minnesota,
og en Dansket vin Navn Bagger, hvis
Fadested er utendt.
Pantsatte sit Lommeur. Prinsen If
Wales maatte engang pantsætte sit
Lommeur. Det foregit imiolertid ikke
iEngland, Ineni Frankrig, i det hi
storisk beremte Sedan. Det var am
ttent et Aar efter den tyflsfranste Kris,
og iagttagende den strengeste Jnkognito
gjorde Priner en Udflngt for at bese
Slagsnarken. Det var ham meget
magtpaaliggende at vasre ukendt for ikke
at faare Franstmændeneg Fvlelfer. Saa
vilde Skeebnen, at han i Sedan saa sig
aldeles blottet for Penge, at han tkle
engang havde nok til at betale hverken
sin Hotelregnin » er sin Reise tilbnge
til Frankfurt, hvorfor han maatte panto
scette sit Lommeur for at komme dort.
En Bro over Vogt-outs- Den tyfke
Regel-ins hat overdraget den polvtek
niste Hajstolei Charlottenburg at ad
arbejde Projekt til en Bro over Bos
porus. Den tncegtige Bro stal bære en
Jernbane, og dens Heide stal vaere saa
stor, at selv de stvrste Skibe uhindret
kan sejle under den. Det er den tyste
Regering, iom kommer til at afholde
alle Bekosininger ved dette kolossale An
laeg. De nye Jernbanelinier i Lille-t
sien stylder europcrisi Kapital sin Til
værelfe og vil gare det muligt at reife
fra fotskellige Hovedsteder paa det ento
pæiske Faftland lige til Bagdad uden at
stifte Bagn.
Laiets Judviktning pas Smør er
underspgt af Professor Soxhleti
München. Resultatet af Forspgene var,
at Smør under Jndvirkning saavel af
Dagslys fom blaat og violet Lys let
bliver talgagtigt. Bedsi holder Smar
ret sig ved at bevares under rødt eller
galt Glas, hvilke Glassorter ikke synes
at slivpe de uheldig virkende Straaler
igennem. At laeggegtenne Blade over
varret syäeg at vve heldig Vikkning.
Den tusiste Kejiet har drtstet sig til
et Skridt, sont alle hans Formcend er
veget tilbage for-. Oan ophuloer sig
for Tiden i Mostow og har givct Vyens
Politimester Ordre til ilte at tage no
gen sont helft ekstraordinære Foranstalts
ningersor hans (Czarens) Sikkerhed,
saa lcenge han var i Moskau-. »Jeg er
kommet til Mostvw for at se mit Falk,
og ikke for at se Politiet,« fagde han.
Og Ordren er efterkommet. Czaren og
hans Huftru larer omkring i aaben
Vagn nden (Fstorte, og uden at Gaderne
er ryddede af Politiet.
To og tvve drutncde- FM Mel
bourne, Australien meddeles, at det en
getste Skib »Sierra Nevada«, Kapt.
Scot t, sont afgik fra Liverpool til
Melbourne den 16de Januar, er gaaet
under. To og tyve af Vesætningen am
kom; tun fem reddedes.
Eu Tanne berufende Drikke tadehals
der meget mere end nagen anden Tande
af samme Stvrrelfez thi fvruden det be
stemte Antal Potter indeholder det end
videre:
En Tande Hovedpine og Smerter.
En Tande Forbandelse og Sing.
Cn Tende Taarer fee en livstrtet
Ortstra
En Tende Sorg pg Steid.
En Tande Fortkydelse.
En Tande Betymring og Gelt-.
En Tende Sult, Gift og Pine.
En Tande tllintetgiorte erhaabnim
ger.
En Tende Svig og Viertel-Alpen
» En Tande Fattigdam og Nat-.
En Tonde Radfel og Fragt.
» En Tande forgnedte Bern.
’ En Tande Lidelfer hvtIler farbi, vi
Hende Dadens og Afgrundens Sti.