tW
ForUngdoinineii.
Geokgc Ncninarl.
Der er oist itte en as vore Lassen-,
sont ille tender den herlige Salnie:
»Hvo illun lader Herren rande«; jeg bar
sornylig last ont denne Salmes Digter
og oni Salinen selv, jeg synes, at det
var vcerd at sortælle eder, gid min For
teelling inaa gleede og opniuntre ganile
og unge til sast Tro og Tillid til
Gad.
Det var i Aaret 1·"-5«, to Aar ester
at ItsAars Reigen var sluttet. J et
laot Hus i en snavset Gade i Hamdorg
boede·en yngee Mand; ingen lendte hom,
han leoede i dybeste Elendighed og Sat
tigdoin. Falt, der boede i Hure sam
tnen nied dani, horte hani oste spille paa
et Instrument, yan taldte Viola di
Gambu; han spillede saa lisligt, at de
f e slolledes uden sor hans Tor sor at
Ette til dans Spil.· Man vidste ilke,
hvad hanleoede as. Ved Middagstid
gik han hen sor at spise paa et Sted,
hoor tun sattige Folk saniledes. As og
til saa man, at han bar noget bort un
der sin luvslidte Kappe, dette stete navns
lig, naar han stulde betale sin Husleje.
Han boede hos en Fett Johansen.
Hun holdt ineget as det destedne Men
nesle; en Asten tunde hun ilte styre sin
Nyggerrighed langere, nien listede sig
ester ham, da han git ud mcd en Patle.
Linn opdagede da til sin Sorg, at han
gis ind til en derygtet Aagerlarl; hun
sorstod da, at han solgte det ene Stylle
Tøj ester det andet sor at lunne betale
sin Huglese Dette gil den gamle From
de mer til Hierin Hun oilde nsdig
miste sin Hugleje, men hun begizndte
dog at teenle over, om hun ilke paa en
eller anden Maade lunde tisælpe den stat
tels Mand
Hun gil ind i hane Veretse og opdai
gede til sin Sorg, at der nu ille var
andet tildage, end det, der oar hendes
Ejendoni. J en Krog as Vercelset sad
George Neumark iiied Hooedet stottet
paa Haanden og nied et sorgsuld Ud
tryt i sit Aasyn.
»Pr. Neumart,« sagde hun, »De maa
itte dlioe vred paa mig, sordi seg tonis
mer ind til Dein; nien seg har itke set
Dem gaa ud de stdste Dage og har itte
hortDeni spille; seg var dersor bange
sor, at De var syg.« —- «Tal, gode
Frue,« soarede han, ,,jeg ligger vel ille
til Sengs og har heller ilte Feder, nien
seg ssler mig dog saa syg, nieget syg.«
— »Vi( De da ilte gaa til Senggtss
spurgteVeertinden — ,,Nes,« soarede
Neumart og tsdniede. —- »Jo, oist,
det stal De,« sagde hun i en besalende
Tone, .seg er en ganmiel Kone og lunde
viere Deres Moder, seg maa setilDein,
da De ilke bar andre, der passer Dein. «
— Da hun haode sagt dette, git hun
hen sor at lage Tappet as hanö Sengz
hart traadte hende i Besen sor at hindre
hende deri; nien det hjalp ille. Med
Forbavselse opdagede hun da, at have
Seng var totn, og at tun den gamle
Kappe laa dredt over den. »Gode
Feue,« sagde han, ,,De bliver vist
eenqstelig sor, at De ilte stal saa Derei
husleje nieste Gang; nien De skal ikte
vcere bange; oel er jeg sattig, men jeg er
selig. Roden lan oste veere stor, nien
jeg tror paa Gad; han vil hjalpe mig
til at betale alt, hoad jeg stat.« —- Fru
Johansen blev dybt rørt oa sagde.
»He. Neu-card vi har itte nieget til
overs, nten as og til hsr vi dog noget;
i Dag hat jeg Mad, maa jeg bringe
Dein det, De bar vist ille spist til Mid
dag. « —
Neuniarl rødmede endnn meie og
vendte sig dort sor al stjule de sreinbry
dende Taarer.
Viertinden skyndte ttg dort og kom
spart tildage med en Tollerlen suld as
Mad. Ynglingeii begyndte at spise,
itle soin en syg, nien sont en der ilte hat
spist i langer-e Tid. Fru Johansen saa
med Glcede hans Madlyst. Da han
var miet, dad hun hacn oin at sortcelle
hende lidt oni sine Forhold. «De maa
ikte blive ored,« sagde han, «inen De
er itle her sra damborgz har De ingen
Sleegt eller Vennee heri Byen?« —
»Sieh jeg er en sremnied der, De er den
ssrste, der har gjort mig en Tjenesle her
i syen, den trosaste Gad lsnne Deni
des-fort
,Men, hveni og hoad er De da?
spurgte dun lidt dristigerr. ·Ee De
Musikant? Doad har De leert? dar
De Jota-Idee og sSssIendeP Doad oil
De her i haniborg?« —- Neun-act
tunde iIte lade viere med at satlle over
heudes msnge Sptrgtmaab Bau
fortalte nu folgende: »Ich heddtr
Geokg Neumattz degge mine Forældke
er dadez de var fattige Bargerfolti
Mühlhaufen, der er jeg fadt den M.
Matts 1621. Den forfækdelige Kkig
jog mig dort sra mit Hjemz Modgang
og Genvordigheder hat fulgt mig, laa
at jeg ofte har fpift mit Brsd med
Tanter paa Kind. Dog, jeq knurek
ilte mod Herren, min Gad; til sidft vil
han not føre mig ud af al min Rad-«
— ,,Oe er i en istgelig Stilling,· sagde
Bartinden »wen, hvad er De egentlig5
hvad hat De latt?« — »Jeg hat
lært Retsvidenstad,« fvarede Neiimark;
»men deter itle heldigt for mig; thi
jeg elster min Frelser og er en Kaufg
heds og thsoningenp Mund og dueritke
til Kiv og Retsfager. Jeg hak,« fort
sntte han, »væket i forttellige Bher for
at tjene mit Brod. Vlandt andre hat
jeg vceret i Thom, der var der mange
vtcere Sjæle, der niodtog mig som en
Brodes. Men da jeg ingen fast An
sætttlse havde der, dettemte jeg mig til
at dtage hjem til min Fadebyz paa
sVejen dethen totn jeg her til Hamburg;
jeg ihntez at hgre en Stemmeimit
Jndre, som befalede mig at blive her,
faa vilde Herren staffe mig Plads; men
detvak maasle min egen Lyft og ilke
Guds Steinme; De vedio, at jeg ilte
hat faaet nagen Pladö endnu.«
»Hvilten Tiencste snster DIE-« spukgte
zru Johansen. — »Er det Guds
Villie, tan jeg ernære mig sont Retss
striver, nien endnu har jeg intet faaet
at destjlle.« — »Er De dog ilte Mu
fitet?« ipurgte hun videte. —- »Der
til kan jeg spare baade ja og nei.
Jeg tan spille og synge, men den Kunst
har jeg itte leert for at tjene mit Brod,
men for pan den Maade at have mit
Hierte til Gud med Lovfang og Tat.
Denne Gamda er en tat Ven, naar
jeg spiller paa den, taler jeg am min
Sjcels Belhmcing, og jeg hentek Trost
og Hnsvalelsefka Garn-· —- «Hvoraf
levcr De da egentligW — Georg Neu
niartdetendte, at han eftek Daanden
havde folgt alt, hoad han cjede. Da
Værtinden ipurgte ham, hvad han vilde
gis-re, naar han ilte havde mere at sælge,
fvarede han: »Ist-g har levet af Guds
Batmhjertighed og Trofasihed, tom hid
til saa underlig hat opholdt Inig i al
nun Elendighed. Jeg hat nu ilte meke
tildage end min Gamba. Stulde det
komme vertil, at jeg maa —«, her af
btnd han sig seh-, for Tanken om atl
flulle salge sit Instrument var hami
endnusvksmertelig. »Nei, saa langti
kan det ikte tomme,« fagde han ien frei
digere Tone; »jeg har jo i Dag set, at
De min gode Verkünde hat hjulpen
migi nun Nod. Nu hat ogsaa den
agtede Or. Siherts sendt Bad efter mig,
og det er netop nu paa Tiden, at jeg
gaar den til ham.« —- Fcu Jahansen
!gil, ryftende paa Hovedet. Neumart
Isthndte fig hen for at hsre Besteh, men
»det lhttech ham ikte at faa Pladfetn
H (Fortsattes.)
taagr. Nu og da faldt mit Blik poa
Kompagsets Magnetnaal, der, fom be
kendt, altid oifer imod Nord. Men
Kompagset duede aabenbart stet ikke.
Thi medeng jeg efter min faste og klare
Overbevigning jthrede lige od, saa spin
gede Magnetnaaten bestandigt, oifte
snartimod Nord, snart imod Ost og
til sidst endog imod Syo —- hoor var
det dog godt, at jeg ikke behooede at
stole paa Kompasseh men haode en paa
lidelig Vejvisee i min egen sitre Ftlelset
M og til var rigtignok denne sikre Fol
else neer ved at forlade mig; men saa
rettede jeg Hovedet i Veiret, forestillede
mig tlart, hoor oor Landsby laa, og
hoor det mcegtige Beatebjerg stulde
viere — det maotte jo ligge histooret
— og selv om jeg ikke stulde lande lige
oed »Næsen«, faa tunde jeg jo, naar vi
forft fit Land i Sigte, folge Kosten ind
til vort Bestemmelfeested —- Taalmos
dig, tun af og til sporgende, om jeg on
saa var vig paa, at Kur-sen var rigtig,
sad min Fader i Baaden, henoist til
min Styrekunst. Jmidlertid trat Pi
gebørnene trofast paa Aarene — jeg saa
paa Uret og kunde udregne, at vi snart
maatte vcere ved den anden Side.
Baaden oarjo lille og gled rast hen
over den stillt-, spejlblanke So; der var
nu gaaet langt ooer en halo Time, jo
noesien tre Koarter — vi maatte aabens
bart være ncer ved den modsatte Bred
Jo, gnnste rigtigt! Jeg tunde hsre
baade Hammerslag og Wangen af de
grcrsiende Zwerg Klokler. »hurra, nu
er oi der snart!« udbrød jeg eg faa med
et sejergstolt Blit paa min Passe-get og
de to smaa Noerster. Rigtig Land i
Sigie! —- Men hoorledeSP Der stulde
jo vcere hoie Fielde og her saa oi
foran os ;Enge, Frugttrceer, en lang
Mur og et Husl Ak, vi var tomne
hjem igen, tilbage til vort Udgangss
punkt!
Skulde maafte Kompasset alligeoel
have verret rigtig vendt««- Ja, ganste
sikkert, thi nu pegede Naalen jo nojagi
tigt igen i famme Retning som oed Af
reisen.
Hvad var der nu at gere? Min Fa
der vilde stige ud. »Nej,« bad jeg ham,
,,gør mig itte den Tortt Magnetnaai
ten hat-de Ret, den oiier aldrig falst;
men min Bished er forten, det var
Selvbedrag og falsk Selvtillid. Men
betro Dig nu til mjg igen, thi nu stoler
jeg paa Kompagset!« Jeg haode gansie
oift itte fortjent, at han endnu en Gang
stnlde betro sig til sin elendige Stor
mand, om ogiaa denne erklcerede, at han
nu troede paa Kompasfed Men da min
Fader oidfte, at dette aldrig bedrager,
saa gjorde han det.
J Begandelden vilde den Tanle ofte
stige op i mig: nu soinger Magnet
naalen da oist rundt i en Kredst Men
den nyd giorte Ersaring af min egen
Upaalidelighed jog den fiadigt paa
Flugt igen. Som et Born betroede jeg
mig til Kompasfet og ftyrede nojagtigt
imod Nord-Nordvest. Omend Toiolen
endnu at og til indfandt fig, taa folte
jeg mig dog stadig mere og mere trog
trods den tætte Taage; der horteg hel
ler ingen Kloktetlang efter en halo Ti
med Fakt, og tngen Hammer vari
Fort-d med at drive Stibsnagler ind.
Da der var fort-ebne tre Koarter saa
jeg op —- og Riesens-« oældige Klippe
masser ragede højt op over mig, ja
ligefom ud over «mig, paa en Gang et
strcrtindjagende og dog glcedeligt Son,
thi nu var MaaIet ncer. Kun endnu
noglefaa Aaretag, og vi iteg ud paa
Landingspladfem Og efter at oi var
naaede et Par Hundrede Stridt op ad
Straaningen, saa delte Taagen sig, og
den blaa Himmel med tin klare Sol
hdatvede fig over os og den taagederk
tede S-. — At jeg fra den Dag ai i
Tilicrlde ai Taage altid stolede mere
paa Kompaefet end paa mtg felv, ou
vist ingen andre fig ooer.
Og nu, leere Lein-h forstaar du vist
allerede, hvad jeg vil fige oed denne
Fortælling. Det ftolte Menneste tror
at tunne være sin egen Forer. Han
gør sig store Tanker om fin egen For
stand, itn eqen Felelie, sine egne Afgss
relset. Han har ganste vist Bibelen,
Kommst-seh —- og en Gang imellem ser
han jo ogiaa i den; men da den imange
Stykker itte har den Ære at stemme
overene med hons Tantet, iaa er det
efter band dumftolte Mening, Bibelen,
der er paa Vildipor, og itte ham fett-.
Don linker Karten efter sit eget Hoved
og —- kommer tildage til det Sted,
hoorfra han git ad. Han dreier sig
rundt i en Kreds. Og naar faa Dsden
tommer, og han tror sig oed Man-ten
lfein er han bedragen as stg felo og
Glangen, fom indblaeste ham Hoomos
det. Ilt —- og hoor ofte har hon ittc
blot formt fis fett-, men ogiaa dem,
-
sont betroede sig til bang Vejleds
ning!
Men den vife blivet flog af Stude.
Han mcetker fnatt, at han ikte komme-:
tIl Maalet, men tun forer sig selv og
andre i Fotdæroelse, soa længe dan an
fct flg selo for den hojefte Visdom (man
koldet det «Autotitet«). Med det sam
me blioet hon tlot over, at Kontosöset
et godt, ufvtgteligt, altid ens og eotg
sandt. Hatt kostet nu den forfætdeltge
Jndbttding bott, taget t barnltg Tto
Guds Otd for sig og ftyret Livgkutsen
eftet det. Dog, selo efter at han et
kommen ind pao det nye Spot, vtl der
ofte komme Tilfcelde, hvor Guds Ord
og hans egen Mening ikke stemme over
en6, hvot han kommet i Toivl om,hvem
hon skal folge. Men nnd en ktaftig
Bestutning siger han dog til sig jew:
,,Bott, Dautedtom og Selvdedtagl
Lcenge nok hat du kochen fort mig oild
—-— nu holder jeg fast ved Guds Okd.«
Sau blkvet der Ro i Gudsbatncts
Sind. Dag for Dag faat han ntzEtfw
tmg for, at Guds Otd et tit at stole
paa, og detfor retter hatt sig bestandig
nojete eftet det. Midtpaa den tange
dættede Vetdensso hat han nu et fast
Punkt at holde sig til. Og hood hau
faa ofte hat hott of andre, blioet no
ogscm mere og mete dejltg Vished fot
html- ,,Jeg styter den rette Kurs og
kommet til det tettc Landingsfted.« Og
faolcdes stet det ogsaa. » Ja, i det Øjes
blit, da Fartojet scrttet ind mod Land,
do gyfer det vel i hatn ved Synet as de
mcegtige Evtghedens Vierge, der synes
ligesom at bange ud over ham og at
ville falde ud over det strohelige Fartoj.
Men netop dette Syn got ham vis paa,
at Kutsen var tigttg — og snatt ser
han den ltlle gtonne Pladg« hoot han
tan londe i den sikte Havn mellem Entg
hedeng Vierge. Kun endnn nogte
Sttidt opad, og han set Himlen, som
han tcengtes eftet nedeiVetdengtaogem
og Ftelsens Bierge og Netfærdigedens
Sol.
Kcete Mennestel H at d u et
Ko m pas, ellet hat du intet? Og
hvis du olletede hat Kontpasset med om
Bord —hvetn ttot du san bedst, dig
selo ellek Komm-stets Og hviö du ttot
Komm-Sieh folget du det sua ogsoo't
Dog er her tntet af botantfl Interesse.
Hvet Plante, der triveg i denne Fortset
ning, er et Zunftprodukt, fremdtagt med
Inegen Moje og Jhcerdtghed.
Af megen Interesse var de batanifte
Sanilinger i Lincoln Part. Jugen,
fvm befoget Chicago, burde reffe igen
uden at have tilbtagt en halv Dags Tid
het, hvor Planter og Viomftet et dtagt
samtnen fra ncesten alle Jotdens Egne,
ag hvor den defogende tnodet Planten i
hele sitt oprindelige Skonhed Hand et
stonnete end Orchideetnes sine Former
og fatte Forder? .
Betragt f. Els. de orægtige Trædteg- I
net, Die-known antnrtjca og l). strei-;
api, euer Atsintxxnsr sum-Jn- og for-!
fog at danne dig et Billede af farfvnndnef
Tidspertodetg rige Vegetation. Der er
et ptægtigt Ekseinplar af Dadelpalmen
(Pho(snix datctyljpcm), der trives og
datet Fragt faa mange Stedet i det
hellige Land.
Det et denne Palme, Johannes tren
ker paa, naar han i det 12te Kap. siger,
at de, (Jodetne) tog Grene af thenits
etne og modte ham. Naar man staat
ved denne Planke tned dens 12——15 Fod
lange Blade, andres man ved Tanken
om det vældige Jndtryk, hin Stare maa
have ovet paa enhver Tilflnet, idet de,
datende deres kcetnpemasssige Blade, gik
ham iMode, hoem Himmel og Jotd
flal bringe deres Holdes· Maatte vt
alle leere det her i Naadena Dage.
En Nat tilbragte jeg has min gamle
Ven, Larfen, paa Stolen t Lake
Wann Med underlige Folelfet var
det, at jeg igen dettaadte det Steh, hvot
mtn Sjæl faa ofte hat ftydet sig i ann
delig Nydelfe, og hvot jeg fotst lærte,
hoad felostcendig Tarnkning vil sige.
Dr. Weidne r. var den famme forn
altid. Han et for stor til at kende til
den usle anrlegenhed, man lan ttaeffe
faa mange Steder. Han fatlanger ikke,
man fkal have sig op til hamz han bojer
sig ned til en.
J Anledning af Kredsmodet var mine
gamle Venner, Ptceftetne K j ollet ogl
Bentfe n kamne til Chicagv. Hoarj
oelgorende var det ilke igen at faa en:
Samtale tned disfe Venner eftet at haoes
levet faa lange i Westens Enfomhed
De pronede paa at ooertale mig til at
bltoe hele Kredsmodet vvet, men jeg
havde bestemt at tejfe, og forlod faa
Chicago d. 1·;. Marts.
Den folgende Dag ankam jeg til New
York og var fnatt t god Behald has
Pasiot ag Mts. K far. Jeg var ttcet
og lold, men befandt mig ellerg nok faa
sel.
Folgende Dag oat feg med Pastor
Kfcet til et natfl Falles-Ungdvtnsmode.
Der var 550—600 Menneflertil Stede.
Det er armselig, at jo langete man
kommer inod Vesi, desto mere fynes det,
fam am Berdgltghed og triftelig Agr
gyldtghed hat taget Hierterne t Besid
delfe. »
Ved Modet dlev afgioet Rappottetl
fra fvrfkellige norer Ungdomsfareninger
i N. York. De var Vidnesbyrd am
met eller mindre vellykket Ardejde og
var interesfantei forskellige RetningetJ
paa Grund af de forskellige Arbejdsmesf
toder, der laa dag dem.
Efter Modet var der Feellesfpisning,
men feg kunde ille ocere med mete; jeg
var fyg og maatte gaa hjem.
Jeg var fnatt i Seng, men dlev sta
dig daatligetr. Saa fnart Mrg. tkfceri
srk Nys derorn, redte hun straks en Sengs
vp i deres private Dagligftue og fil mig
flyttet derned. Hun plejede mig med
megen Omhu ag fyntes at have Tid not,
skont hun staat med tte fmea Vorn.
Jeg haode frogtelig Feder og tildtagtes
en meget nrolig Nat. Folgende Dag
com Lægen og etllcetede, at det nat La
Grippe, og at Temperatnten oar 104
Graden Dette var just ilke lyfe Uds
figtet, men i Kftets hyggelige Hjem ag;
under den amhyggelige Pleje, jeg not-, ;
blev Federen fnart drudt, og jeg befandts
rnig bedte. Jeg ptiste rnig lhkkelig, at.
feg var kommen i dette geeftfrie Hiern. f
Fotft d. Bl. Matts kunde jeg teifef
fta N. Vork. Paa Grund af min Steg-I
dont fik jeg tun lidt at fe af Bhen.
En Dag tog ieg nd til Central Park
(Nen) Yorka Westen-O og undrede mig,
sont faa inange hat gfort, over Rigdotm
men og Paladferne, der sindes her. Her
et de rige Meendo Hufe—dvg maner ikke
Lykkens vg Sorgloohedens Hiern. Log
Matte til, leere Venner, am J fknlde
komme «den Vef, at om faa mange af
disfe ptægttge Baliger et hoje Jeru
gitre, og fatan Doten er state Gitter
porte. Det minder om et Fængfel, am
Frygt. Du og jeg behovet ikke Jeru
ootte for vvre Dore, men den rige Mond
ved, at naot Pobelen reifet fig, galder
det« hom. Lad as ikke mtsunde dem,
wen takke Gud for dagligt Brod.
Det er Rtgdomcnen og ilte Stendos
Iden, der hat didraget til denne Poe-M
Bersmmelse.
Metropolttan Museum er deltggendh
i Parken og er var-d at tilbkinge en Dagz
eller to i. Samltngetne her er langt
starre end i The- Art Halle-sey of
Chjcng(). Vcandt de tulkige Skulpd
turarbejdet sindes et Etnne fra Dantess
»Gudootnmelige Kamedie«. Det er me
Styx-, fom siddek omflynget af en Stangeh
Forgeeveg bestreeber hun sig for at fris:
gøtc sig fra det dødelige Kryb· Dmk
dar hugget sine Teender l bang Arm«
Det hele get et nlvorsfuldt Jndtryk en-.
ten man saa betragter det t Tidens ellen:
Cvighedens LysL J Ttden kandet verre
Mennestet som en hjalpelss Trcel i Lai«
steng Magt. Ser man det i Evighedenks,
Las, er det vel Okmen, som aldrig der-.
J Maleeisamltngen kom jeg til ad.
betragte et Billede, der for mig synteöxs
at oure betegnende for vtsse Tiber je
Gudg Mentghedel Tiloærelsc paa Jst-.
den. Det var en Faarehjord, averfak
den i en vild Biergegn af en frygteligz
Snestorm, gennecn hvilten de statkelå
Dyr hverken ved ud eller ind. Den-conc
i en Del frnaa Flotte opbyder de de sidstex
Krafter paa itte at rives yderligere frcn
hverandre. Ttl Siden sttmtes et Kors
gennecn Sneftormen, men Faarene symksz
faa overvældede af Forfeerdelse, at de.
ilke faar Oje paa dette Marte, der net-i
staat sow Vejstei.
Det interesferede mig meget at Hinz
Pastor A n d er s en s Bekendtstab otzz
at se hans Kirkr. Den er en af de fac
danste Kirker i Amerika, der er delete
rede med virkelig tirkelig Sans og med
lonsekvent Hensyn til Bygntngens Stil»
J mange af vore Kirker sindes Delos
rationer, der i og for sig lunne viere tet
kenne, am de var brugte i et Sovevæp
relfe, en Spifestue eller lign., men deres
Anoendelse i en Kirke gør dem mentngsg
løfe og vfte latterlige. the er de, as
hvem man kein vente Forstsnd paa disse.
Ting, aldeles ligegyldige, hvorledes det
hele udføres. Derfor kan der navnes
Menigheder, der har bygget sig en byr-.
defuld Gæld til, og naar de endelig
blev fcerdjge, ejede de et Hus mere lig
en Lade end en Kitte. Kittelighed er
vel tkte Kendemcerket paa Lutherdom,
men Ukirkelighed et da meget mindre.
En Dag havde jeg Fortetntng i Wall
Street ag gik da med det samme indi
Ultl Trinjly Clnmctk Det et· en Ek
Tvætdig Bygntng, opfert i middelsgatist
Stil. Jeg har set faa mange af den«
Stegs Kirker, men —- her stad ieg i et
Guds Has, der haode set de Dage, da
der ille alene kunde bygges en Kitte,
men endog anleegges en Kirkegaard pam
Wall Street (en tenunelig nmulig Tinz
i Dag). Mens Menigheder taa ofte
dannes og oploses for et godt Ord, heu
denae Menighed haldt sig; den hat be
varet hele sin Ejendokn paa Wall Street,,
og er knsaste t Dag den rigeste Wenig
hed t de Forenede Staren Denne Me
nighed er nemlig Millionen, ejer en
Mcengde Kittel saaoel som Forretningäk
huse rundt omlring i Byen og øver en
ndstralt Jndflydelse i mange Retninger«
Meerlelig er det nu, at man her par
dette Sted, hvar det vel kan siges san-.
dere end naget andet Sted i Amerika, at
Formner vtndes ag tabes med hvee as
Døgnete Timer, sindes den gacnle Kir
kegaard med sine gammeldags Grad:
itene, der sont Roster fra en svunden
Ttd minder dm Livets searched
Ardejdet paa den underjordisse Jernk
dane paabegyndtes, tnenS jeg nari Vyetk
Jeg saa rnudlekttd ingen af Festlighek
derne eller Deloratianerne i den Anledx
ning.
Fra hoer tldflngt gis det igen tildage
til Missianshjemmets byggetige ngixs
vklser, hvor mine geniale Venner, Pas
sior og Mrs. Kjær, alttd mødte mig med
hjertelig Faretommenhed. Der var de
hageligt, enten mansamledes i Hjemmet
eller i den ltlle venltge Kirke ved Siden
af. Pastor Kitrr havde Missionsmødek
i de Dage, jeg var der, men ieg var tun
lidt med; thi La Grippen sad i alle
Lemmer og generede nng uophørlig.
Pastor ag Mrs. Kjærs Omhu for
mig i de Dage, jeg var syg, vil jeg igetk
takke dem for.
Den BI. Marts afsejlede Damperm
1»Grass Walderfee«, og der maatte jeg
med. .
Da vi stnlde af Sted ttdltg om Mor
?genen, fagde jeg Faroel til mtne New
York Venner og gik am Bord om Afte
nen d. 30. Marm.
Bærer »Dansteren«s Redaktsr over
med denne lange Epistel, vil jeg maaste
i nogle fenere Breve fortalle lidt am
Nejien over Atlanterhavet ag paa den
anden Side.
Jndttl da ——- lev velt Med venltge
Hilfener er jeg eders
J. Masse-.
Bkev til ,,Danflercn«s Brescia
Lgmpilibet »Ernst Walderlee«, April IMM.
Kære Bennetl
Herrens erdl —- Allerede fra Dant
peren vil ieg sende eder en Hiler eig
lidt Undetketning cm Reisen saa langt;
thi naar jeg lommer i Land, vil der
neppe i den sprste Tid blive inegen Lei
lighed til nagen Korrespondance.
Skyggerne var lange, da jeg tog
Pladg paa Toget, der ssiilde fsre mig
tilbage til Chicago med deng stieg og
Smuds, men ogsaa mcd en hel Del
Minder fra tidligeke Dage. Ei Poe
Vennek var med mig til Banegaaeden,
men kun een fulgte intg til Peronen og
tilvinlede mig et »Lee) vel, til vi fes
igen«, idet Toget satte sig i BevægeliQ
Endnu nogle Minutter iaa jeg et Lom
metskklkede, der tiloinlede mig not en
Hilfen, men det forfoandt. Deis Eier
tnde dlev ulendelig iMængden. Jeg
lulkede Vinduet og faldt tilbage i Sto
len. Min Sjcel var fuld af Spukge
maal.
Huktigere og hurtigere gik det fremad
over den nsgne, Irkenagtige Sletle, og
da jeg lagde mig til at fove, var jeg al
lerede i et Heidedmg flere hundrede Fod
laveke end det, i hvilket jeg hidtil havde
levet. Ved Daggry nieste Morgen var
oi nor anaha, Nebr- Kun et Lieblik
xijotde Toget holdt, san gis det alter vi
dere. Hist og her laa Sue, og overalt
i Lavningerne sind der Band. Ovemlt
mpdte Tjet velbyggede Banderhuse om
gione at Hauer og fmaa Lande. Ofte
tot-te man gennem Skove. Hvilken
Fotstel paa diese tige Egne og Coloso
boö ufeugtbate Slettet. Vel er der
Rigdomme i Colorado, cnen de lomniek
lun de iaa til gede. Pan Es Tit-let
var de 1000 Mil tildagelagte, og vi
befandt os i Chicago. Her tildragte
jeg nogle hyggelige Dage og npd panny
tshicagosVennees Geeitfrihed. Gast
fkihed ee jo en kristelig Dyd, ved hoilken
nogle, uden at vide det, hat herbeigeket
Engle, siger Apostelen, og dog er den i
mange Kredfe en neesten ukendt Ting.
J Chicagc ee det nu imidlektid ikke faci.
Jeg tilbtqgte niegen Tid istore Han
delsgattnetier. For den, der hat Lyst
til at se den amerikansle Rosenkuttut i
fin fulde Udvitling, er der neppe noget
interessanten end et Bei-g i Bksdkene
Neinbers kolosiale Fotketning. Drin
hufene dakker for Øjedlikket 21 Acees
Land, es der steil bygges meget mete.
»Der dkfagde sig at viere vise,
blcv de Taarek «
Utonk 1, ZU
!
T En smut Hostmorgen — striver en
Ianset Pkæst i Schweiz — stod jeg med
Imtn take Fadee ved Bredden af vor S
Det var tidlig paa Motgenftnnden, og
en skyfri Himmel fmilte over os; ogsaa
de nceke Bierge tkaadte iaa tlatt frem
for vore Ojne, som det netop ofte er Til
fceldet i Hofttjden Kun ude paa selve
Seien havde der leitet sig en tret- Tonge,
der syntes at gsre os Doerfarten noget
usttter.
Jeg var den Gang et nagt Menneste
paa omtrent 20 Aar-; og om jeg end var
meget iorttolig med Søen og ikte keg
Inede det at to en Band for noget an
ftrcengende Arbejde, saa var Taagen
mtg dog noget uhyggelig. MeniTyve
aaesalderen regnet man det for en
Stam at tilstaa, at der er nvget, man
tkte tiltror sig Evne til at klare. Man
vit vare stor Karl, ogfaa naar man itke
er det.
Vor Bands-Inn fom selv stulde an
dessteds t;en, fendte os sine to Smaapis
ger. Jeg ertlætede straft-, at jeg vilde
tage Rout. Den ældfte Ptge iagdej
imidleetid, at hendes Inder hnvde givetj
hende Kompasset med og sagt heade, at
nden det tunde der ttte iejles sitteeti
den tætte Taagr. Jeg havde aldrig
ttdltgere beugt Koman og troede ogsaa
not, at jeg stulde væke Mund for at hol
de Retningen tvæks over Seen lige ef
ter »Reserv- (itte min Mete, men en
Bjekgtety som kaldes faatedes). Kun
ttt Berotigelse for min Hader lagde jeg
Kompasfet foran th. Vi satte altfaa
im Land nd paa Ssen oq var eiter
nogle faa Aaeetqq tnde t den teette dist
