-
. Iige i Ansigtet var nassten lige saa forblsssende som at blive
Perpetua
Cn Martsrliistokie fka Nin-es.
as
C. BetrinzGould
F
HJ tun itte faa Lov til at dasseke,« fagde Forenins
Its Ferment-, der netop stod paa det Sted, hvot Ænii. ;
Um dllde brvde gennem Krebsen; den Ivetstr Prastinde ;
Bot befalet, at J stal føtes ftem for Gude11, for at J can l
W ham Tilbedelle og undettafte eder hans Bilief !
»Ovotlede-:- sial denne Vilie tunne blive tiltendegivet?« ’
Dutgte den unge Mund spottende.
»J man cede en af de hain belligede l’la«,-i,inta.«
»Im hat not-bitt om dizse Kagm men jeg hat slek
Fugen Lust til at smage dein. «
..Alligevel man J gtke det.«
»Men livis jeg nu itte dil?«
»Saa dil J dlive tvimgen deetil. meetten hat gidet
set Iamtytls Odem steil del tunne stelle eder?«
Odems Jc1,det stal J nu faa at te; thi her totnmer l
Isine BefriekeM
J det samme bittes en lydelig Fodtrampen.
Ljeblittelig lle DEmilius tildage til Balustraden,
sprang op paa den, vintede med Armene og raubte: »Ti!
Ojæltx litriculaterl Men ever ingen Voldl«
Med et højt Rand tastede en Stute af Mand, der i
Butsluttet Trop var matcherede ind paa Pladfen, sig imin
kredsen as Cultores Nemausi. J Oaanden svang de l
Mærlespigete og Anat til hvilte der var fastgjott own
stede Gedestind og Blærer. De hvitvlede dem i Kreds om l
detes Ocded og flog til højre og venstre med dem. Te .
vppustede Stind klaslede imod dem, der itte vilde vige, saa »
at de kavede tilbage, hvotefter de lustige Mcend, idet de
sdingede deres Vindfatte, svm en Kile banede sigL ej gen
nein Natternr.
Nemausug’s Tildcengere spot, stieg oa gjorde Judit
gelser, men de formaaede itte at msdstaa, de blev mengte
Ulbdge og adspkedte af de tlasiende Vindscette.
Den ltore Oob sioggelo og raubte Duera for Baad
wcendene, der dannede det angribende Parti. Man bitte
Raubenex »Godt gjokt, Utricularerl Dei et en sinnt z
Bistand, J yde, J Vindsætte-Mænd. ha, ha, ha! Vi
holder hundrede mod en vaa Utticulaketne! J tom netop i
rette Tid, lige for edeks Patron stulde til at nippe af de
forgiftede Katze-el«
Mandene, der var væbnede med Luft, gjotde ingen
Fortmd. Deus Banden var tun stittede til at forukolige
og tkte til at saure. At blive floaet nied en saadan Blceke
kamt af et Knivveh nien den efterlod ingen chstelse ellet
lemltede Lemmer, og de Mand, der dteves tilbage as !
Vindscellene, modtoges of dein, der stod dagved, med ud- «
stratte Arme og en spottende Lattet. De vatte slet ingen »
s .Medlidenhed.
Utkiculsrerne naaede hurtig Æmilius, gad heim et»
Duera og lsftede heut detpaa ov paa detes Stuldre, hvori l
seftet de tyingede deteg oppnstede Stind med hsje Raub og
Mechmde ud eif deinen, oder Totvet, ned ad den nedre
JMS Dovedgade med lkallipodius i Spidfen og uden at lide
vogen Oveelast.
Fetnte Kapitel.
ngnnekw
Mandene, der bar og omrnkgede ’.)l5millu-Ji, murme
Ikede allfaa med hurtige Sltidt, og tdet de fang en rvtmlst
ESang, ned gennem Bven, indtil de naaede nd paa en
Slags Kai, der gis lanas med en udstralt lavvandet La
uzunr. her laa en Mangde Fort-ice fort-jede.
,,Naa, Derre,« sagde en af Mandene, da ÆmilinZH
· sprsng ned paa Jotdem Jung J nu vil lage imod et godt E
Rand, saa flnlde J strats lade os føre eder til Atelate.
Dette Sted et neppe sillett for eder.«
«Jeg maa taktc edet mange Gange, mine brave
Mand, for edel-s betjmellge hjæm Hvis J ille var kom
ne, saa vilde jeg date dleven tvnngen til at splse uf de til
isGuden helligede Lager, og de, der ikle staat i Ynden bog
Binden eller kettere hos metesladet, der lever bog og af
html-— som Kaletlatet hvS og af Vageren—, er meget udsatls
for at san Bugvrid of disse Kaget og lslive fendt til et ;
Land, hvor der ille spises mite. Terfok, endnu en Gang I
TTak alle sammen.« ;
»An, Herre, vi gjotde jo tun vor Pligt. Er J ille I
Illricularetnes Patron? «
»Jo, ganste vist et jeg edets Pater-m eftersom z
gjorde mig den Æee at vælge mlg dertil, og hat jeg maasle
indtil nu med nogen Koldsindighed taget mlg as edets Sa
gey saa vatet fotviglede om, at jeg fta iDag vil lage
henig af dem med stor Jver.«
»Bi staat altid lil edets Tjenefte, Vette.«
»Og jeg til edeeg i endnu sterre Mach-«
Laseten er maqsie nysgettlg efler at faa at vide,hvem
The PindialiMcend var, som fanledes kom DE milius til
Malt-. For at focslaa dette er det ntdvendigt at faa lidt
Bested om Landetg naturllge Bestassenhed.
Den mægttge Nhoneflod, der modtager al den smels
Rede Sne fka Straanlngetne as Berneroberland og del
vudlige Assald as de lige oveefot liggende Alver, media
-sek ogiaa alt Handel fra den vestllge Side af Jurabjetgene
isin im fta LangtessPlateauel; den Kote Biflod Sonne
IIW sit Band l den ped Lyon, medens Dur-me stum
Iner nd l den neben for legnqm
W ei Wt stwd ellek starke segnstyl voller
Why Icttt i dlsfe Jlodet, og da Rhonens Pred
issee M fee Cammnlebet med Dueance ved St Raphael
see M lase, siedet den let over dem sg oveksvemmee det
: , M sW Seltsa- Det vllde dvq date reitest at
Ess- ssthz thllveeedage, da der laus
MWe sei Itzt Wie-g er opsptt baldige Di
Pe, etwksseuWM ctslpden value udevee
« WM, Muts-Ei Schild-n stadig stete
»He-sey meeW sent-ve- Iige m
Tcn overivtnnnede Rhone dannede en ndsteatt Ein
af Laguner, der naaede lige fra det nuveerende Tarascon
Beauiaire til Lieix-Bicgten samt fea tkrau paa den ene Side
til Nnncs vaa den anden. Ninng laa ded sin egen Flod,
der nu taldes Visite, inen denne dannede Marstegne og
Seer, der var forenede med den Ladveint as Lagnner, der
dannedes af Rhonen.
Arelate, den siore Stabeldlads for Vandelm mellem
Gallien og Italien, laa daa en lille Klippes midt i et
Band, der ftrakte fig, iaa langt Ojet kalte. Denne Streu
ning af odertvsmmet Land var omtrent Feniten Mit i
Længden og ti i Btedden og var opiyldt af en Mangde
mere eller mindre dsje og udstialte Der-. Nogle var klimpe
fnlde, niedenz andre var dannede af sammensiyllet Sand
og Tond. Arelate, det nuveerende Arles, var tilgte-age
lig ved Silbe og Pratnnte, soin gil ot) og ned ad Floden,
og ved den KanaL sont var gravet af Plinius-. Da Kana
len itle var dnd, niedean Stummen iFloden var meget
seid, dar det ofte nmnligt for Stidene at naa ad tileen
ad diSte Veje, og de maatte derive logie deres Ksbmandss
derer daa Prarnnie eller Flaader,der sprte dem til den state
Bd eller, naar Odertvønnnelten tillod det, lige ad til Ne
mausus.
Men da Vandet paa niange Steder dar rneget lavt,
bled diese Pramme, naar de var tnngt ladede. lsaaret opde
ved dicer ai oddnftede Elind ca Blasrer.
Ta denne Færdsel lseslcrftigede en stor Mangde Men
nesler, havde Pramnmndene dannet enForening, som laldi
teH Utricnlareine eller Vindfæt-Mandene, og da de itle
sjceldent indvitledes i Stridigheder nied dem, med hvis Jn
teresier de toin iStrid, og i littis Privilegier de gjorde
Jndgrely ndtaa de fig altid ledvotater til Patroner, for at
de tunde im dereg Pro ester mod deres Fjenden Blandt
de Jndflriiter,der findejz paa de mange Oldtidssstnucnens
ter, iotn er bevarede i Proven.e, forelanmier der flere, af
hville det iremgaar, at den aidsde splie fig italt ved at
lade icette daa fit Giavmeete, at han var verret Patron for
ten lzædexlige Foretnng at VindiatiMand.
Nemauhth Rigdom ca Triviel sidldtes iseer, at den
var et Oandelecentrum for Uld oq Stind. » Ha lsevens
nerne og den ftore Kall-Hsjf1ette, der greenier , Hitil dein,
arti-Liede tallpte Divrder at Gebet og Faun Zg da alle
Mennester i Oldtiden gil med chryr as llldog Blind, var
der wegen Brug soc Uld og Hader. Fslgelig bled der
bragt ftvre Meengder detaf fra Viergegnene til Niines, hinr
fra de flaadedeö dort ttaa Vrninme, der holdtes opde paa
Zitnd,tocnlc1n ira iannne Eted.
Den state cflot, sont laa idette Fersidandshad, var
liel oet af Fislere eg Prannnaenn og dele dette Distrilt
ftewbød en nnderlig Blanding as tisi Kultur og Bari-orig
rne. J Arles-, Nimeg og Naxlsxisne var det graste Ele
ment fremderstende, dog ltitt og her lslandet nnd fInilisi
Blod. Men Vovedmcengdin las Befoltningen destod dog
af de msrle Lignrier, der nasften iutditcendig havde niiitet
deresS Sprog ag haddcs antaget dereg gallisle Erobreres.
·Ti5ie sidfte flelnedee let fra de andre ved deres gute Haar,
lyie Aniigtsfarve og veldotsne Legenie. Men foruden de
nannte Fall sandte-J der ogiaa graitiaiende Ægydtere og
rameiste Kel«mo.«nd, torttlipdede, Ueftetnte Mand, der ille
deiad nagen Fantafi elter Fslelie, tnen laa nieget euere
praltifl -Eaiiz.
Tiefe ineget uenSartedeElemeniet, der nn iTidens
Leb et imeltet samtnen, dar paa vor Fortcellinas Tid end
nu fuldsteendig adstilte.
»J; bar Ret, mine Vennet,« iagde vtkniili115, »der
lnnde let dlive lidt for hedt for mig nede i Vermutuqu der
for dil jeg, orn det taa stal dere, tage liae til Arelate,hvi9
J dil iøre mig verden.«
«Ja, nied stsrste Fornsjelse, Dems
Æmilinö haode et Kontor i Arles. dan dar iotn
sagt Advotat, men bang Hovedaphaldssted dar Nemauiu9,
hvillen By han ogiaa tilhsrte ved sin FjdfeL han dar as
god Familie vg nedftammede fea en as de romersle Rolan
fter, der havde neriat sjg der under Augustus. Dans Fa
der var dsd, og ftInt han ilte dar rig, dar han dog nieget
velstaaende og ejede en Gaard med tilliggende Jotd et
Stytte lra Byen ind med Biergene til· J den varnie
Sommertid trat dan fig attid tilbage til dette Lands
O
sied.
Ten Dag, da vor Fortcelling begondet, havde der
varet en stor Mangde Pramniaend t Person«-, thi de
havde binnttet sig at den heje Vandstandi Lagunetne til at
flaade Vater ned til Byen
Æmilius traadte ud Paa en ai Prammeiie, der syn
teg at hvile paa Bobler, iaa hojt Fle den paa Banden og
Mandene ftsdte ftrats ira Land nnd dereS Stager.
Blinden var averalt fynlig; thi den destod af hdidt
Sand og Kallftem og Vandet, gennem hdiltet der bedægede
fig en itor Mangde Fisc, var meget tlart; thi hderlen Vi
site ellet Vandet appe fra Kilden bragte noget Tynd ined
fig, og den urene Rhone hadde aftat alt sit Mudder, fsr
denSVand naaede og blandede fig med det, deklom stydende
fra Cedennerne. Der dar heller ingen fvnlig Sie-un
Vanddlanteene siod fuldsteendig stille, og det eneste, der be
vaegede sig var Fislene.
Prammaendene vat singe-, behandige Karle med mertt
Haar, merke Der ag godnwdige Insigtm De la og
passiarede med hderandre am de Beginnt-eben de hadde
oplevet den Dag; men de talte deees egen Die-lett, lotn var
ufotltaaelig for Manna-, bdeen de tiltalte i et mishandlet
Latin, ispreengt med graste Ord.
» Nu og da brsd de alle ud i en dreedende, melantolst
’ Sang, der dog hurtig igen blev afdrudt af detes Latttr eg
Passtqr.
Da Æmiltus ilte forltod dere- Tale, og derei Antig
lsedee altlaa ilte tnnde more dani, lagde den flg paa et
Uldettind, dee var beedt du Pranimend Bund, og flikrede
drin-wende ned l Banden tdl Zaltngen var tun nogle faa
Ton-mer hei.
pan teenlte paa, hvad der dar stet, nun dem lunde ille
laaledes tm Pramtmendene le deser den bumoriftitle
Side. den undtedes oder den altlie Del, den felv havde
thet l detfoeefcldne, og oder, at san slet lcte bat-de be
tantt liq, let han steed til complan pro-eine bat-de
han egentliq met laa rast tll at stelle den-e Pigei Liv
tosi ban lite en Gang tendte at sehnt Wer hevde
hin las usestndls last nd m sue späten ten Sag,
wenns-mum- - medic-essen dei- ti
at oaadrage sig en indflbdelsegrig og mægtlg Forenings
Verde?
Ungdommen i Rom og de romaniserede Prooinsee var
tsaa Kejferdsmmets Tid i btj Grad blaseeet. Den tsmte
Nodelsernes Bager i en meget tidllg Alder og bleo burtig
met of Lioetg Glader. Den stillede stg toiolende over for
Toden og saa oaa bele Mennefleslægten med tonlfl Foeagt.
Den dar egentarlig, sanlelig og grufom. Men bog Æmis
uns fandtes der paa Vunden noget adlere end boö de Reste
andre Ynglingr. Sausen for, boad der oar godt
og sandt, var ilte belt dsd bog bant — den soo tun. Og
nu — ban saa Peroetuaz Ansigt sitrre op til sig fra Van
det. Var det maasie bendes SIInbed, der baode soet faa
nor en Tiltraelning paa bam, at ban for et Dieblil var
bleer gal og baode laftet sitt Mennesteforagt fra sig sont
Sommerfuglen sit Puooebolstee? Nei! Ston var bun ,
tsol: men der oar tllllge t bendeg Ansigt noget ubeslrioeli
eg ubeftemmellgt, noget, sorn man tunde tante sig at nn
de bos en Gudinde —- et Log fra en anden Verden, en
tldstraaling fra Olympos. Det var noget, fom ilte oed
lom bendes Ydre, noget, som bverten Maler-en eller Bil
ledbuggeren oilde lunne fremstille? Doad oar det? —
-Eoorggmaalet bragte bam i Forlegenbed. san var bleven
sortevllet, var bleoen rollet bort fra sit faste, egenlærlige
Standpunkt for med Liosfare at begaa en eedelmodig,nobel
Handling. Det dar bam nmultgt at fortlare ftg selo,bvad
der baode beoirlet denne pludfeltge Forandeing bog
diam
Han genannng i Tanterne alt dette, der bavdefnndet
Eteo.
Door oidunderligt bavde tlle det Mod og denRo betret,
Looemed Perpatua oar gaaet Taden i Mode! Door rede
lion bavde bun llle oeeeet til at borttaste Lioet, rnedens det
endnu oari sin sisuneste Blomstring, og medens Verden
med alle deng Glaser ftod aaben for berede! Oan lunde slet
jlte forstaa dette. Han baode not let Mel-nd di paa Are
t:c:en, men itle paa denne Maadr. Ovad baode gioet Pi
gen bjnt Udseende, som orn et indre Los flinnede ud igen
nein bench Aasbnl Doad oar der bog bende. sont gjorde,
at bang Tanter studig med Ærbøoigbed og Beundring
oendte tilbage til bendet
Slont Asnnliug ille selo var stg oeoidst, saa busede
Hans Vierte dog noget af den sammt Aand, sont boede bos
den gamle bedensle Verdens adlefteNaturer og dobefteTcrns »
lere. Alle oae tomne til at naere Totol om Doden, fordi J
de intetfteds traf den, og dog var denlle beljælede af en z
mderlig Lanqlel efter den fom det Ideal, der maafle oar i
uoonaaeligt, Inen lom dog var det, der alene lunde gsee :
et Mennesle lolleligt. j
Men denne udeoidste Fantlen eftee noget, der oae
bedee end det, ban laa omtring fig, denne uoillaarltge
Otgen eftee det. der var bittre end de smudsige og jords
oundne Zorn-selten Verer bod paa, denne tnftinttnterzi
sige Foroisning oIn, at der for Mennesiet findes et Jdeal
as aandelig Godbed og Fuldtomrnenbed, som ban tan naa,
naar Vejen oiies bank, —- alt dette baode bog Ærntltus
fundet Udtebl j, at ban —- naften uden selo at oille det
—- ftvetedesig ud i Basinet efter den nnge Pisa Van
baode Ijnet Joealet, og ban bavde brudt med det benraads
nende Dedenslab for at naa og redde det.
»Hoad, n1in Æmilius2 Sidder du ligelom Narctgius
og tilbeder dit uforlignelige Soejlbillede i Vandet.
Den unge Sagfoeer for samtnen, og der aled et Uds
trbl as Ærgrelfe ooer bans Ansigt. Sternnten var lkallis
wolan
.At, gode Ben,« loarede Æmiliug, »mtne Tanter
dar bestaftigede med andre Ttng end min egen einge Per
son.«
Ringe! — med saa mange Agre, Vlngaarde, Gras
gange og Olivenlundet Ja, og iaa tilrned en blocnftren
te Foeeetning for ttle at tale om det uforllgnelige Lands ;
sted. « ;
«(5ollioodius,« sagde Æmiltuz »du er en ourdig
Stabntng og fatteg tun en Ting for at ocere snldloms
men. «
.cg boad er faa det.-«
Brod uden Salt er floot, rrIen en Samtale lndlvltet
i SmigeerI er endnu flooere. Jeg bar bIrt one en statlels
Slaoe, der bleo indsmurt med donuing og bangt oaa et
Kors lom Botte for Hoepienr. Naar du taler til mig, bar «
jeg en Fornemrnellh sont one du oversrnurte mig med Don
ning. «
.Min Æmiltusl « men booe ftndeg de hornig dee
oil stille digt«
»O de er alt rede og weige, og jeg er i Færd med at H
sty for dem —- det er alle Nematqu Tilbedere, lom du J
selo bar let i Dag. dots du elfler Intg laa bott, lom du ;
fiqer, da lad mig viere iIred; jeg ee sponta, og Solen H
sitnner bedt.« l
Ab, Drommet, lom du er; jeg oed, at du ftdder
og tanter oaa den staune Bekomm denne Tilbederste af z
It —«
.Ti! jeg vil itte bIee dette.« Ærnlltus gjorde en
heftig Beocegelsr. Derefter sprang ban oo og flog sig for
Banden. »Ved Dertuleg, jeg er jo en Kronen der flygter
—- flpsgteymens bun er t den ster Farr. poor er bun nat
Metalle forfalgeg bun af disle Barbaren disle Dogmen
der oil lese bende i Basinet tgen eller maaile bringe bende »
ttl at solle forgistebe Lager. Ved de belltge Totllinger, H
ieg opfsrer trug bole uoærdtgt og vil aldtig lunde tilgtve ?
mlg fett-. Jeg forlader den loage og bjerloelsie i den oder- j
ste Farel Stag mlg tilbage, J gode Mændt Stag ;
tilbagel Jeg vtl tlte ttl Irelatee jeg Inaa lgen til Nemaus j
last-· T
l
i
I
Fjekbe Kapitel.
Livets Bei.
Æmilius var sppmgen op og raubte til Wandere, at de
siulde holde stille. De hvilede da pas detes Stager vg af
ventede vdetligere Orden, met-eng Prutnmen med den
Fast den havve faaet, gled ind mellem Sivem og Nimm ;
Callipodjus fagde: »Ist det meste maa jeg beundre
din heilige Formen-, der straaler svm en Sol; men der er
jo Tiber, da Solen bliver form-riet, og fauledes et Til
fteldet for Viel-litten Du mater bog vel aldrig paa at
dende tilbage til Nematus for at vove dit Liv udenjms
geste Vaad otn at tnnne bringe Pigm VlEM TDSUDM
— deieent dig del —- ek Pigen iaa nieget date-?
»Callipodiug,« tagde Æmiliug i en heftig Tone, «jkg
lan ilte fldgte og dringe mig ielv i Enkel-ed niedens hun
et udiat for den sitatteligste Fute. Tet var tun bald
giott Atdejde, jeg udftetes Jeg gjotde del nden at have
tantt over det; men naat jeg isrft hat-de begvndt pau
det, burde jeg have fuldspet det; taaledeszs Wiss jkli Ak
gIte.«
»Du er meget iandt, og det vidner lisjt ein dine lot
teasselige tigenslabek baade hvad Legeni og Sjal aniWIL
Men du tender jo ilet intet til denne Pige, og ieln mn nun
et, iom din Fantoli forgsglet dig, hvad et iaa en Minde,
at du stulde satte saa meget iom din lille Finger i Vove
for heades Eluld Des-Enden — - hendes Moder og Etat-at
ningek vil neppe snfte din Djeeln «
»Vvotsok itle·t«
tsallidoding trat vaa Stuldrene. »Du er jo et Ver
densmennefle, en Wieder af Livets Waden niedeng die-te
Falter Kristne. De vil seld gske, hvod de fnrinaaefor
hende. De banget samtnen ioni en Viiveeem.«
»dvem og hvad er disie ikolt -— denne Moder og die-te
Slægtningee.«
.Jeg ved tun lidt oni dem· De bebor et hie-J i den
nedre Bd; deraf ftemgaar det jo, ai hvad Stand de er, de
staat itte i Klasse med dig. Pigen hat alt et Pat Aar
var-et betendt for tin Slskihed, og mange unge, letfindige
Idee liar iogt at tomnie i Lag nted l)ende; nien hun bliver
iaa onehvggelig bevogtet oa er ielv iaa tilbageholden,
at de tun hat deutet iia Etuiieliet og ’.)tsegrelier.«
»Jeg inaa vende tillmge; jeg vil viere vie una, at hun
et kommen i SitletliedUik
«Tu waa itte vende lilbage til Neiuatii:is. Da vil
detved tun udlatte dit dytebste Lin for »Im-e uden at tunne
hjach hende. Ja, du vilde dewed tun ludeage til at heni
lede Opmeettiomheden vaa hende. cueilad Sagen til
mig og ftol daa ntin dengivenlied·«
»Jeg ntaa i det inindfte vide, lwad der er lslevet af
dendr. Jeg tan itte date mitg, ist jeg ded, at hun ee
uden tot Fore» Ved de ialige Hinder, (sallipodiu-J, jeg
ved itte selv,bdad der aaae af niigznien ieg fslek,at hol-J no
get ondt ranimer hende, da vil jeg taite niig i mit Svckrd
og bude DIden veltominen, iordi Livet da hat mittet alt
Vakd for mig. «
»Das da, du ineft deflntfoinme af alle Mund-« lagde
lsallivodiils. »Im dil vende tildage til Bvetu nein Ring
hed vil paziere uantaftet. Du ftal blive i Flavilliig’-:« Die-z
hist otme uaa Fordjekget. Van er Tsmtnerdandlen og bang
Bolig et Ineget ren. Konen et af god Familie, og dvad
bedre et, foritaar fig godt paa Kogetnnften. dieset er
ganfle vift tarveligt og fortjenee neppe den Visie, at en laa
soeteaiielig Gast iom du tager deeind; nien hvis du vil
nedlade —«
.Not; jeg vil folge dit Raadz men flvnd dia iaa,Ven,
og iaa iandt du sattee Bei-Z paa inin Agtelie, var mig tro,
og gIk, bdad du tan.«
Detvaa gad Æmillug Prammanden Besaling til at
satte ham i Land ved Glavillnsg Tsininekpladg.
Da han var tomtnen i Land, tteg han op ad en lille
Dei til et Dus, der var omgidet ai Tsmmerftabler ai Ege
tea, Valnsd, Fyt og Oliven. Flavillus hatte vel itte
til de ttore Ktlnnænd, nien han dar i Befiddeiie af niegen
Flid og Energi. Han handlede med de indfsdte odde i
tsevennetne, tsbte det Jammer, de ialdede. og dragte det
ned til tin PladT hvotfta det sprtes ned til Boerne i Lin
egnen og til Slibglsvggerne i Aeelate.
Tommeehandleten var itte ield diemme, men bans
Dust-u modtog Æinilius med stot Ærbsdiglzed Oun
davde hatt hacn otntale as Peamniasndene og lendte Kalli
Podi115, »der nu forestillede dende fin Besinnu
Dun gjotde llndstnldning, fordi hendes Dug var taa
lille, og fotdi hende Moder, idni boede dot- dein, laa for
Dsden at Alderdomsivaglzed ddis Æmiliud Lentnlus
under disie cmistandighedet vilde unditolde, oni vaarts
ningen blev lidt mangelfnld, vilde hun gerne vdedam al
den Gattfeihed, dun formaaede.
Da Æmilius hskte dette, dilde han helft vare taget
ind et andet Sied; nien det eneste duc, der var i Narbe
den, og iom der tunde voeke Tale oin at tage ind i, var et
iimpelt Berti-bus, iom ingteg af Utricularerne, der optog
enhvee Krug i det. Tet gjoede bant ondt, at han ttulde
volde den gode Kone Ulejlighed; nien han tog dog mod
hendes Tilbnd Paa den Tid nlejede de foknennne og del
havende itte at vcie innderlig denspngfuldhed inod de laveee
stillede. Stadbo e og Adelen mente, at de kingere Klas
tet tun var til f « : eed Stvld, og Æmilius delte tin Tids
Ansiuelier, cnen betad paa den anden Side dog iaa megen
medspdt denidngfuldded, at han tun nolende Paa
trangte fig, bvoe bang Nækdarelie maatte date til
Beil-an
Dufet vae lille og opisrt af the paa et Stenunderlag.
Stilleeummerne var af tynde Banden der« mange Siedet
var ttilte i Sammenisjningetne, og dette i Fordindelie med,
at mange afttnatterne var ialdne ud, giaete, at man i det
ene Vatelie tunde leite og til Dels ie, livad der foregit i
det tilitsdendr. Ct Sovedeerelie i et rotnettt Das var tun
et lille Kammer, hvot der itte tunde ttaa andet end Sengen·
En Servante heb-pedes itte, da al Rentelte iotetoges i
Baden der laa for sig ield. Ct iaadant lille Kammer fit
Æmiliud anvift. Det davde intet Vindue og tun en final
Dit, der luttedes ded et Fee-hang.
Æinilius affsrte sig tin vaade Undettladning, tom
dan gav sin Vattinde, for at bun tunde terte den, htm
etier lian idIbte tig ind i fin Toga og ventede paa tin If
tensmad. «
Denne blev tildetedt iaa hurtigt, det lod fig gIee,
og bestod af Eg, Aal med Melonet og tin-Oe Ædlen
" desu den taa megen Bin og Olie han vilde have.
Da ban dadde spitt vg tslte tig ftyttet og ioeirittet,
ipurgte han, ledet as en venlig Tante, one ban maatte te
den gamle, tyge Kom. Beettinden fette dank da tteats til
hendes Beeeelte, og han teaadte den til den gamle Kvindes
Sens. Itteniolen stinnede ind ad Deren og belvite den
gar-les Ining medens dendes Dotter itod og holdt Fae
banget tilbage.
WortlattedJ
