,
»Danfkeren«,
s Unmut XIV-Is- oq cvlnsaingsdlad
m m m- Fcu i unserm
III-sites as
DAMle Urm. PUBL. nocssp
Unit, Rest.
-DCUW Idkonnnet bver Onsdak
W pr- Mk i be Form-de States Il.50;
tu UUMWU NOT
IWWierskud. Besttllins, Beta
cius waefotandting og alt antm
anwenve Vladet Chr-Diesen
VARISU LchL PFBL UOVSL
Blan, Nebr
Redakwr: Hat-old Jensen.
tote-ed ut Un- Pcisn Dmce at Blau-. Nod-«
Issscontickln—k— muttcb
Advent-sing Rates made kam-o upo
sppltcnu»n.
Almauat.
Aar efter Kristi Jsdscl 1900.
Aar efter Verdens Stabeise 5000.
Aar efter Reformationen 53—3.
...- A
—
Mai — 31 Dime.
gzrxte- Aparts-r d. · M. 8 .-5 Form
Idmagqp ZI Js H! Ins-Z —
ldfte Iwane-! d.-.!1. fu«-UT Eim
Kyntaanc d. Pt. Kl. les-s- Fern-.
135 4.Je.u"ss..:1 thhnnhwpsz
s- .Paaste. ·N..:T zwiioksn «1,Ioh8.21 Is«
14M.I
15Ti i ’ '
16 O ! »Ti1dig, Herre, ovlaftet sig min
1-To» Sich jeg forlader mig paa dig
min Gab-u
18 F.
19 L.
d- M 1.: k.1,22-::7,I’b. .«.- US
200 sum JOJLTJ graste-s IS. schwka n
AM. il
Synger med Find for Rud. vor
22Ti. ! Sagka kaaber med Nlædc for Ja
- kva Gut-J
23 O
U A. C. . I ,Mar.7«s,1 «
24Tc dimsd »Es Ealfzixsklt 81,rut.-.-t.zå.-Z
25 F
26 L- s
c. I. UT I.!7 ? I W -
27 S Passe-- ENM BU-«:JIJTTL1!717,AL;6
PM
29T1« »Derrens Eine exe over alle von
300. Beic.«
31To
H
»Jefus spat-ehe dem: Sandelig, san
delig siger jeg eder: hver den, sont got
Syud, er Syndenö Tret.
Men Treuen bliver ikte altid i Hufet
Sonnen bliver der.
Dersom da Sonnen faat frigjort edek«
Mk J vcete virtelig fide-«
Joch 8, 34——36.
w
Morgendæmring.
Se, Nattens Slpr nu inlntes, revnet bmt. —
Nu væmrer Bogens Lys vaa L« stetig Himmel«
inatt vi igen skal te Dort sie-Z Etat,
den runde Sol med ««-l fin Straalevrimmel,
med vatme Hilsnet og web lyie Bad
ska hom, som gav as Liv, vor fære Wut-.
Se, S·yen womer nu as Soleng Stock,
vg Raums sauget lsiter sig tm Bangen,
an vaagnet Skooens glade Fugleher,
i Kot de stemmer op til Morgensangen,
mens Blomsiec sendet rene Taste ad;
alt aunder Morgental nl Htmlens Ntil-.
Se, Pligcens Engel vanbrer over Land.
han bunter her paa Toren, hist pas Laugen
og faldet pack hver Komve og hver Meint-,
og rauben Tet et Tid at blioe vaagenk
Vaagn op til Kamp for Lys og Liv og Frev.
Basses op til Taad i Iro og Kastliqhedk
O Jesus! lud det dæmte i hvek Sxæl
med Lys til Tag, hvot Mirlet endnu ruget,
lud Tvivl og Vantro vite os sin Hal,
og fly til Helhjem, ind ad Dpt og Lngetz
Lob Netfceth Sol med Lagedom og Lys
optinde i hoer Sjæl bog Nattens Gas.
O Jesus! lab du bine Engles Rsst
san Bad til alle Sie-leite, iom sove·
Oi Engla, ftsd t Lur as fulde Btyst,
at der man blioe Sang i dem-no Lippe,
at Turtelduens Rjst man blive hsrt
trindt over Land, og Aandens Harpe wit.
O Jesus! hold mig vaagen hvet en Stund,
Ist nig til Dasenl Bem- hver Nachetime,
og but m Gang Sjvnagtighedens Mund
vil ovetlisie mig med Drsmmestime,
da tust mig vp til Kamp mod Mettets Magr,
tll passen Daad i Lctlighetens Plagt
Trufant, 1. Mai 1900.
J. S I e.
Jst Indien-link til den famge Ente
MO. Mute Nunm- feu i Dam
upsd, La., et un fluttey og det fivfte
W M tllerede ssseitht til heade.
Neu i Sack modwq pl alter et min
III stiå- sont un sit Ilive sssruvt.
M et da i alt Wust illuso.
Ei Esset set i Optiker-.
Its-H ist-Wo til n ander
IMM, UIWXI WO
,MsvtstMl«-:IM
»so-s its-Im sit-atmet
l
vinde kig Tklslunmsq videu om i vvrt
Kirfciamfund. Der kan umulig forwa
res, out blot ,de fleste« stulde mene. at
de hat jagen Grund til at takke Gub.
Send sttaks Bidrag. Vc hat tun Mai
Maqned til Jndfamlingen.
Im Pastot P, L. C. H anfert, Port
» land, Oregon, modtog vi d. T. Mai fol
gende Telegmtm
»Fjorten Hundrede Acres blev i Lsks
dags valgt i den danste Koloni.
P. L. E. Hansen.«
Telegrammet meddeler altsacy fau
vidt vi kau tust-m at Tanken om en
, haust Koloni ude i Besten hat fundet en
ligesoa hurtig sont almindelig Tilsluts
s ning.
Herren lægge sin Velsignelse iskbejs
det den-de, hoc-de de mange danste Fa
miliers Nybyggerliv med Saon og
Lykke — og det sitkelige Arbede som
stal Standes der·
Enhedstankm
Den Artikel, hvori vi gtk nsjere ind
paa den Protest nogle Pkæsiet hat ret
tet imod en af den forenede danste KltM
Qrdlnationshandlinger, hat fremlaldt
en Aktikeli »Dannevitke« for 2 Mai
d. A. Tennes Fotfatter, Or. S. M.
S o k e n f e n bellagek meget vor Stil
ling til Sporgstnaalet om: e e n danst
" cvangellss;luthetst Ktrke herovte — wen
han hat ngttgnok heller itsce faltet vor
Mentng rigtigt —- endog vore Ord var
klare nol.
Thi det, vi snfket, at der laggeö
, Vægt paa for Ljeblittet, er som vl
sitev:,,Hoor der ikke er nogen
Hiertefotstaaelse, der maa
Logtken gelbe« — vg — «Vi
«ftaak midt i Viktelighedenz steh
den for Lje maa vt atbejde. Saa lan
man forelobig tun benytte Hviletimer
tilDtIm ven: een haust evangeliit-luthetsi
Kiste blandt set danste Falk I Ame
nka,«
Sagen er jo vix-selig, at ver er ingen
' Hiesefotsiaaelse mellem de to dansle
Zirket hexavre —- og dersor maa Logi
ken gelbe, der et tkke en Gang nagen
« Aftale mellem dem otn del elleks saa
moderne: Arbejbets Fokd eling.
Selofolgelig maa da hvnt Samfund
gpke sit Arbejde med denne Vtckelghed
s for Die, uven at se til hajre ellek ven
stre.
Men naar Vr. S. M. Sakenfen heraf
mener at kunne uddrage den Slutnlng,
at ,Dansleten«ö Nebaktpr er i og for
sig imod en Foeening, da tagek han teil
—- og kan nappe have lagt tilsirætkellg
Meer-te til, hoad der llggec i disse vore
Ord: »Man kan beklage, at Fokholdet
: Ufelletn deta danske Kitlet et saa« men
man bar ikke beklage Fokholdets Konse
kvenser o. f· o.« Det et en Grundsten
ivor Kitteopiattelse, at man lan ilke
med fti og frelft Samoittighed overlude
nogetiomhelsi Kitkeopbyggelsesakbejde
til et eller andet Zornwut-, paa the
Lin og Lake man i Fslge Sagens Natur
ingen Jndflydelse kan have. Og —- det
san ikke bestrides-—at denne Opfat
telse i hoett Falb hat den Fordel at
met-e klar. Des geklder ja nemlig for
hvet Dag at staa midt i Vitkeligheden,
hats man i det hele Uget vil arbejde.
Men — Gut- ste Lan — tan vi be
nytte hvtletimet til Lamme om For
ening; hvowidt saa DI-.nmene en Gang·
kan blive Virlellghed, det bltver en an
den Sag. Der knaa siklekt lobe meget
Vandi Stranden enden da
Der maa first sie en en Besjæling af
den Tanke, socn sittekt kugee hisi og her
baade hos opkigtlgt ttoende luthetsle
Prasser og Liegt-du« at nd fka een danst
luthetst Kiste kunde Arbeit-et paa pott
Falls Feelse fereg med langt state
Kraft.
Men denne Beifaling vil here nsje
samtnen med, at der first stabes en
fand og fand Forsiaaelie af, at Litkean
seit-et gelber —- ikke: en foltelig Vat
kelse, ej heller-: en enkelts Feelse alene
hist og her, men —- vort Falk- Jndfakm
llng til Herrens Hierb, et Arbeit-e med
optt hele Falk for Ofe, iaa at manladee
herrens Otd bessege Udsiillelsen af
dem, der ists sll lade sig stelfr.
Lust fanledes san der bygges een
danstdntheest sie-te hetover. Wen til
dette Maas- Opnaselfe Iil der keines
stem Tro, stets- Ydsmhss Md set lot
tlden ejes. Der man sie Ifilag paq
alle Westasien-eiliger es Uemcestetlli
Mut-get til Evas-sechs —- os sttkeet
W Udsilllelfe as Petsteelesentey
fa- Iil Im W qui Winge
OII M Zeus Reff-; Wi- ss stellt
steue.
It der Mc Use « WI, sen
wwiisipnswisw1
s
Tit-, km ved vi, og du glatter sc as
OscL
Men vi Instek Me, at nogen stal fok
kamme lægge Handerne I Sksdet og
glemme at atbejve midt iBtrteltghebew
Thi von Folt vtlde do intens.
Selve det sonde, fra og med Guds
Okd udgaaende Akbejde poa Bitteligs
hebens Arbejdsmars, det vil i sin Tid
ftemtrylle Foreningcn —- hvis denae
stal ste. Thi den maa ste efter Gut-s
Billie, den, som Ort-et nahe-thaten
Naar Arbejdet med erlfens Okd
lægger Foreningstankå snuvlende use-,
da er det Tit-en at slutte sig sammeuz
thi da hat Himerne femme Erfaring,
femme Maul.
Mit Folc.
Naar man under Tiden kan faa det
Spørgsmaat rettet mod sin: hvorfor
der egentlig er bleven dannet et danst
evangeltstsluth. Kttkeakdejde, da lydee
Staatet enfoldigt og fast: M it Fell
Jeg kan tkke than haaxd og Meistle
ovekfor, hookledes mit F olkz Lins
og Dpdsvtlkaar er og bliver.
Og dette er det rette Svar.
Lod Mennestet not saa lcenge sottcelle
od, at vt tan jo lade vokt Folk ganste
roltgt glide tnd i det nye Lands nye
Forhold, egsaa gltde rotigt tnd i den
mutige rsltgtpse Paavirtntng, som san
faas hervork.
VI tvarerx nejk vi kan det Me, vi tsr
det ttte; tht dct vilde væke det samme
som, at vi gik tobt at oS telv. Den en
telte er en Del as Foltet; hele Folket be
ftaur of de enkelte, gennem Blodet, Op
dkagettem Religionen sorbundne ved
den tndtvtdwlt pkcegede Zolteannd
»Von Full-« aandelige Tod vilde deetor
vcete itke btvt en Zittern-, men et ltges
tretn aandequt Tab for es.
Saatedeg man cttwert troende Men
neste tænte - og bereitet maa han, da
en levcnde Tro shl og mag drei-e viel
som t R Irvqheky pgsaa handle·
De Tsknte hemmt-, sont aundeljg tolt
bar ewqu »mn Folts csg endnu vcem
de, sont ttke 1 Trer atquek for: »mit
Foth begaak Broderknokd — og er tot
Reften vorrft tmod sig setvx non-ladet
fig selo.
Sua længe den levende Gud Me bar
futftødt det dunste zott, san det pas
Grund of kadcekrelse ftødeo nd i den
devtdste Modstand tmod det levendegs
rende Ord, saa tcenge tun ingen ttoende
danst Mund og tcvinde opgive sit Fett
Faden at siade sig sctv, jin egen Rettig
Jhed ttl Sjælenes ztelie.
Sau længe — og det et san langt fra,
at man tan tale om en zothxekdelfe hos
vort zott, at man tvækmnod man med
Smekte indeømme, at den ollerftskste
Dei of vort Folt slet Itte er under Or
dets anvirkning.
Og tun ved Ordetc Paavtrtntng —
t den ene ellet unten Form — tan jo
det bevidfte Forhold I« Annammelte ellek
Ttodd seminme Vthar alttaa god
Grund til Hand; vg ovgtvek vt det paa
Halvvujen eller Ottendedelspejem da er
Synden vor, ttte Fettne- Eitcc denne
Tom ital vs dummes. J
Dog mete end alt dette lysek det med
Forjættclsetned heilige, uudstutteltge
Jld: at Herren fett-, Folcenes Gud,
talder osct th for »mtt Falk
! Jkte i den Forstand, at detdanfke Fell
zstutde vcere et særlig udvalgt, bennadet
Fett, nejk tbi »he- er ttke Jede cllet
Grceker«. Men t denne Forsiaud: Hek
ken er kommen med sin hete, fulde Rande
til det dunfte FOU; det er et dsbt Fett,
et Folk med en tnsindaarig Mete, et;
Falk med Evangeltet bltvende i fig. Det
danste Falk hseek med ttl »Gnds nye
Israel-z oIn det blvt vil leve i sin
Dsabsnnadr.
Dette gelber jo esse-: ern den aster
ftseste Det at vort Soll betonte. vae
tneget Abt-et Seite-e og Fritcentert end
hat gjort det Fou, tom forlod de dqnste
Strande ou fandt sig nyt hjem herovee,
tau er vott Folt dog endnu mienlig et
dsbt zoll.
Og derive vil dets Blod blive km
vet at vor Hat-nd, od, san manqe som
tror Guds Evangelium i Jesus Krisiudz
thi vi er et danst evangelistsluthersi Mr
Iestbejde, vi et Modekstrtens Dauer,
oq Isaq overtqge bended sikkerltg im
rtqtede Iorptigtelir. Netop derive er
vt det Meteurbeide, vt er.
Da det man viere os klett, at tun vift
totn Sud icte tun form-de sit Knld og
flne Rades-wen tu er vet m Ums
stnb, spruMdtil hat W W Tro
fqsthed ikejem Staat vi levende, be
vtdst, troende immenstuttede i seelig
Ied ttl net sollt secliez i Tko pac, at
set tot Neu-eke- tnunltse er taucht
for Onds i M II Wiens Ti
ber for mt M da lau ist-il M
pgen lyktes. Thi alle Gqu Nat-bemitt
1er ek i vor Kiste, og de er mægtige og
viktetraftige uu sont alle Dage. Men
altfor ofte ttæsser man paa Opgivethes
den. Der er mange, fom menek, at, ;
fidea faa stor en Dei of vort Folt her-1
vvre et hildeti Sekteknes Fangenet ellcr
taxbeltg opblceftaf Fritæakeriets hon
mod, taa oi tige soa godt opgive denne
store Del —- som tobt.
Men erindker man da Me, hvad det
Ord »tabt" indeholdcn tobt nu i Tiden,
betyder fortabt i Evtgheden.
Saa kan vi do ilke lade os npje med
at lulle oö godt femme-t, satte og i Kak
ketovusszogen og mene, at nu stal vi
bog have bet faa kart skedeligt og hygs
getigtz de andre den-de tan vi alligevel
ikksc nas.
Jkke naa — hvor mon det staat stre
vet? Jo! tvcertimod, vt kan naa dem,
uaak vi vit det i Gad.
Tet var jo da vgsaq kun i gamle Dage,
at Fotk meute, det var godt at blive
asteladt Nu til Dass vev vi, at Anre
labning som natukfttidig et det verste,
man kan gsrez det svatker i Stedet for
at helbtede; man stal itte lade sig anre
lade, men man stal faa det urene Btod
trafen
Ligesaa med vokt Kirkearbejdr. Vi»
vi( miste m Kraft, vi hqk mig, om vii
antrdelig talt bliver aaketthe for den;
store, sinke hauste Befoltning hemm,
som endaa tan bringeg jun og opvygges
iom levende Stene i ttittehuser.
Tet ek paa denne Sag, Mtssionens
demge, velsignelfesfyldte, fotjcettelsw
rige Sag, at vi gaar til Aakzmodei
»Den toten-de dänste evangeliskslutherste
Ktkke t Amerika«.
Gab vil det.
--—-—-—-·.-—-—
Dattmaktsbkev til l
»Taniiekeu«.
Ter er oite bleven sagt ai Mond, l
fein sikiert ingen vil bessylde for at for
qude vort Falk, og sont hat ophoidt sig
riet-J ictnge i irentmede Lande« at de kundi
danne sig en sikker Mening ow, hvordan
bit iiiiielige Lin rorte fig det, at der
var bedfi at viere t D an m a ri. Qg
scukgte man dein satt, hvtlie Fortun«
T snmaii haode i liikelig Henieende,
lad Svaiet t Negiem at der tun tnegetl
iaa Steder dies akbexdet iaa ihardigt
pan at spie Meiinester til virkeliz Om
vendelie, et perfonligt Samliv med Frei
-ieren, ioin her, og at Livet ingcnstedg
Litdiiiklede sig faa stindt og solidtsain has
os.
Jeg er ttte i Stand til at eignet-, orn
diåse Udtalelser hat objektiv Gyidighed,
inen der iaider mig en Historie ind, sont
ieg en Gang har hart, ag fom inuligois
kan iorklare en og anden af dtgfe Udtal·
elfen
Dei var en iaakaldt ,,e u r on te i sk«
Danfket, en ai dein, ioin teoretifk for
nægter al Nationalsalelse og ialder den
need faadanne stsnne Nat-ne Horn Hum
dng, Skaderi o. ign. Hast bessgte en
Gang Berlin og kam bl. a. op paa
Tsihitiet, hvoc inan iotevisie ham alle
Tystlands Sejistioiaer, og iblandt
dihie var der desvcere ogiaa nogle danste
Inner. »Die-i da jeg san dein«, betend
te han seit-, »in klsede mine Fingke
eiter at var-ne de ftarinudede Tysiere,
fant iedlagede mig, thi jeg falte, at
Dnnmarls Nedeklag var mit eget.«
Naturen var gaaet over Optugtelfen iela
has denne ienlivede Eurem-eh hvad
Undet da, at den, sont elsiek sit Folc,
hont- nsdis han end vtl viere ined til at
foksude det, er ude af Stand til at give
en iuidsieendtg upartisk Bedpminelfe ni
de aandelige Fakhald hethienrme.
Wen Spsrgsinaalet er jo heller ikke,
am oi triftelis set staat over de andre
Nationer eller ej. Sparssmnalet er
ins-, otn Heeren Lan net-Lende fis nor
Kiste« oin vi inatyshed ng Trakautuge
hanc Gerning ap. Naar det galder
anr ikke at tabe Modet as lcgge hien
derne i Stsdet need den Bemerknins, at
oi lise saa sodt san apgive Æ pret inkst
satn sidst, da ai dog itke du til naset al
lisepel, faa kan det pel viere stsnt as
tistigt nat en Gn ng at tasie Bliitet
lidt onst-ins os ie, at Mattene iaa
rnanse Siedet herhiemne hnidne til hist,
niedens sinke Strnkninyer i andre Lande
iisse fuidtttendisi Beat; nien spin Ne
gel sie pi piflnak bedfi i at saa vor
stille Gang for harre-s Unsist uden at
ie hoerken til hjire eller senkte-, nied
mindre del da er fat at lnre noset af
andre, menikteiarat ianttneniisne
as nted dein
Ctulde det san ste, nan- dei state
Resnstad en Gans stal sites ap, at
han, iptn sendet alle Tins as altid ass
set en teifieedis Dom fasde til as:
»Du har desaret mit Drd as itke nies
tet tnit Ran, derive par ies stillet Dis
foean en aaden Der. svtn tngen lan
hatte-· —- ia, da hat vi Grund til med
Jubel at« uddryde: lvltelige Demnach
hvot vvetset og fvraatet du end hat m
tet, vg hovt olte end dine Mond hat
gaaet derea Gang med Gtaad, naak de
ftetndak Saden, det stnlde saas.
Men hoc Herren ftndet kun de ydnty
ge Rande, og det et ikke enhver glvet at
kunne sige nted Paulus: »Jeg hat at
desdet meke end andre« vg saa dog siaa
med en levende Bevtdfthed as at vake
»den stetste as alle Gnaden-« Men
lad endvet isar pksve sin Getning svk
Oertend Unstgh saadan at Evighedens
Los saldet ovet len, saa faac man at se,
hvad tnan i det daglige Liv saa oste et
blind soe, at selv ens stenneste vg bedsle
Frugtee dvg et ottnstulne. Og saa
saar man tillige at se, at det at vate
Guds Batn her paa Jord, at Herrens
can dlive ved at date over nted os vg
ilke svr lange stden hat erllaret vs sak
ultrugelige til sitt Getning, dvg ek og
blivet Naade vvee Naade.
Lad ntig blat, inden ieg stuttet tnit
Brei-, der hidtil tun i al Alstindelighed
hctk talt om Arbeidet hethjemnte, have
Lov til at onttale et Projekt, sont visinvk
et i Fætd med at atdejde sig stem sta
neden as. Tanlen otn at danne Kte ds
svte ning er sot J ndre-Mis
sinn. Man begyndek saa smaat at de
tegne Otnlosiningetne, og saa saldet
Bltklet setst vg stemntesi paa alle voke
Missionshusr. Hvetn tilhvcee de?
Seet nu, at en stvt Oel as de ledende
Priester hethsentme, tvnngne as Om
tteendighedetne, ated samt detes Menigs
bedet ttaadte nd as Fallelitlen, medens
Prastetne i »Jndte-Missiong«Beftytelse
biet-, hvot de vat. Skulde disse 5 —;
6 Priester saa Raade over alle Landetsj
Missivnshuse, eller hvadt !
Unagteltg, et matteligt Tonkung
petiqtent. Men lad as gaa vtdete.
Bilde det med en saadatt og andre
Eventualitetek sot Die ille vare time
ltgt i Ttde at indsate Parlament-nis
men, dantte Kredssvteninget, det svatede
et vtst aatltgt Btdtag til Inder-Mis
sionens Akbejde, og som ftk Jndflydelsel
paa Valget as Besiytelsetzntedlemtnets
samt nattttlig:is paa Atbejdets Ord
ning ag Gang i det dele tage» Os
hats ikke —- saadan et Tantegangen
mange Stedet — vi tatt laa indsstt en
saadan Okdning, sa, saa dygge vi stem
deles Missionshuse, og vi dvgge dem
staaer extt masscs men saa vil vi selv
have Lan til at taade vvet dem. Der
et· alletede ntattge Stedek dygget MIC
sivnghuse, sont ilke Inaa vvetgaa til
JndteiMissiom de vil, sont sagt,
blive eftetsulgt as« nge stete. Ei- det
os, sont dygge Missionshusette, saa vil
vi vgsaa selv have Lov til at taade over
dem.
Det et endetnolt ati sk Tib, vi
leoek i, vg det- et ilke Toivl ant, at denne
Tanke vindet meee vg meke Tekmn.
Forelsbig et den svtn enhvet tty vvduH
kende Jde lidt vag og udettetnt i Qui-»
tidsene, og det et tun saa, sont tat talJ
tigtig hejt ont den. Men det latntneti
nol. Og saa lunde tnaaste »Dans!e-T
ren«, dee paa Grund as Afsianden hat
Muligyed sot at se lidt mete toligt og
odiekttvt paa thholdene, en Gang ved
Lejltghed give as et godt Noah
O. T hu e s e n.
W
Livsagsnmnccng vitkcligc
Fochold.
Tet Stykte I »Dansteren« of 25.
April oc- stasfumnce er jeg glav ped,
iotdt det hat fremkaldt en Danke hob
mig, fom maaste ellers We var kommen J
frem. Jeg man da gste Laie-ne op
mcnkiom pas ss Trak, hvowed der offer
fig, at Mr. senken ikke has Net i, at
Hielpcforeningm et for dyk —- og at
de sordech fom stock Companicn gl
oek, ikke stulde tunne gioes i vor hie-l
print-ring
Mc. Jeniea hat Itkc Ret beri; thi
eint at vt hat nennt vet anglo-u Untat
Mehle-umn- (500), oil vi blioe tat-kor
potekede og garnntetede as Staren Wid
consin, og dct tige fac- oel iom sit-get
Its-etc co·, og der et da alttd et Refer
veioad til Gakami for Policeejeme, iaa
du sil, iaa iaatt vi jagt begyndt, blive
givet Proststom for at enhoer can blin
sikm tige iaa gebt iom i nagst Stock
Co. Derfor hat m just gaaet den Vei,
vi hat-, i Samt-and web lusuranoe
commjssionet qf Stolen Wtscoastm
For del a nde t her pittelige, kniste
ceade herum-list ellet ikte-hemmeugc
Form-aga- aldris bevift sig at hast
nagst ca Ilder as 30 Aar; dem-« n der
ins-a of dem, sont hat sum en sum .«f
15 Aar, uveu at de hat tokdoblet dere
zssessment pas m ellet enden Mande,
ogendelig — sam et Beois paa deres
daaelige Plan —- ee det opgioet sea
Ingrimm-e- Cismmissiun i de sorskellige
Staiet her i Laut-eh at over 1860
Assesgrtiessitki·äoreninger er gaoede sallit
— og det sned mange gamle og soage
Medlemmer, sokn nu iiaar uden nagen
Liossorsikring ogchxllkr ikke lau opnaa
nagen andeu. De har blai odet deres
Penge.
Men her kommer det Sporggmaah
hoorledes can der udbetnles Atmo,
hope der tun indkommer situi- og min
dre, uden Reservefond, paa tentssbnrende
Fad? Der er ikke grundlagt en enesie
Fotening indtil her sornylig, som hat
nogen Reseeoesond; og dette hidrorer
sra, at Governementet hat saaet cset
op sor den Forblindelse, hvori Foll dar
levet, og sont dog ikle er naaet til alles
Forstaaelse. Nu med Hensyn til det
tredie —- og det er med Ljet henoendt
paa dette oott Metal: at hjaipe hoers
andre, —- da er der jo en Ting sor as
som Krisine at gore, og det er at saa no
get, sont er solidt, siikert og godt, at
Seins-endet ikte on- nosle Aar siulde
komme paa sauste hylde sont de andre
Foreninger er og oil tomine. Jeg vil
ille viere nnd til at degynde at bygge
uden Grundoold, thi da sonser det sam
tnen en Gang.
Men nu skal jeg oise, at oi ikke tager
sor meget, men siaar paa ren Fod, uden
Spekulation, men dog saa, at oi nied
Sandhed ng Samsundets Vel sor Die
hat lagt denne Plan, sorn her folger;
den beviser, at vi ikke er sor dyre til at
viere solide. Thi ingen lan lobe Qöjm
sor kam-; der maa 85.00 til. Lige
saa oel man der, sok at man kan adde
tale 81000, vare en Jndtagt as QIOWz
det er jo selosolgeligt.
For Inst iqusI Licidadurnnre Isnlkc i alle
- nimm stlaincanretcsnwaqmen
peiokenmgen IHit «i:er m as de uns-st
Tal-ten
Its-ZU Aar Blum SM- LU Aar 81725
Los-MS « 13.!)0 A)—25 « litny
25 —30 « 15.00 25—Itu « 22.15
30—35 « 17.0» JO—:35 ' UT
III-im « 20.00 ils-Co « Blum
4»—45 « III-» tin-its « RAE
its-so « Lin-m 45-- - 50 « imxzs
5»— 55 « 34 »O 50 .’-5 « fix-s
III-»O « Ihm Its-M « Tisin
Denne Sammenligning oil atter be
oise vor Paastand, at Mr. Jensen ikte
bar regnet rigtigt, og jrg can tilsose, at
hois enhoer oil regne ester, saa er oi
netop til hie-In
Ligesaa med et Bevisi Henhold til
Foreningen Tag sor MS. seminis-inv
isn of liisd Wink-, Minci» og mange
andre. Hoorledes staar de? Dersoni
De ser ret ind til disse Eing, vil De
finde, at oi hat lagt en saadan Grund,
at vort Samsund ikke oil koniniei abe
hagelig Stilling, men san viere trygt,
hoad Sillerhed i denne Denseende an
gaae.
Naar der siges, at oi lan jelv spare
det, da er dette itke lristelig Hierin eller
katlighed. Qg vil vore unge gao rned
nu, det laster- dern tun ZU ellee saa;
saa alle har fo itke nsdig at betale Zo
30 Vollmo- Det gælder so kun sor
os aldee, sra 40—50 Aar, ei maa detale
saa anget, men oi maa ja ogsaa ind
ronnne, at da er vi Grasen narnreee
end een oaa 20 Aar, og saaledes itte
sarlange at saa samme Tolst. J mange
hemmelige Foeeninger antager de ingen,
der er nd over 45 Aar-I Alderen.
Nu dette i al broderlig Karlighed til
oort salles Bedstez thi Sagen ei den,
oaa den anden Side, at de hemmelige
Foreninger har taget og vil tage mange
as vort Falk, og mange as dein oender
aldrig tilbage til Diesen.
Vandende, at dlsle saa Oplysningek
maa tsene til Fokstaaelse as Sagen, ot
det Me er en Spekulation, men Mitle
ligheden en Dinlsesirening·
Med oenlig Dilsen tIt «Dans’leren«s
Laserr.
Med Agtelse
John J. Lange,
Gekretar sor hxcloesarening en
1649 Washington Ave» Raeine, Wic.
M
ngdotnsnmde.
Dei out en begehn-et Aceds Muster,
der i Dagene im 27——29 April iamle
vesi S p enee k, Ja» for at breite
Ungdomsiqgen og holde Miss·ioasmsdee.
De tilsiedemtende, der modtoges If
Siedets Priest, Pastot G. G r i I l, pate
Priester-te J. Pe v e riesi, P. M. Pe
deksen, A. W. Land, Damit-w,
« irtegqqtd, Jeniea i Eng
hslny Sm idt, see-sh, Geetien
pg Haeald J cui eu. Tillige over
mede baade Pest-e Kleinen Jen
i e u og den foenstslmheefke Pkcest i
Speisen de steste ai Medeas-.
Dei ndfekligeke Referat If erhaadi
singe-net Gang ou nahe-«- i »T( unge
Vlad«. per steil tun meddeles, at der
