« -— —
»Danskeren«,
U Institut III-Its os cplyssingsdlad
for m hauste Fall t Amt-Um
udgivet a
VANISlL LUTH. PUBL. UOUSB,
Blatt, Neids
-DCWU« sit-kommst bvet Bruch
M Its MS i be Fotenede Stank III-Cz
til Udlandec 32.00.
WWI i Forstud. Bestilling. Beta
link Masseforandking og alt ander
succmnde Bladet abresfetes:
DANISU LUTJL PUBL. HOUSIL
Mosk, Nebr.
»O
Reden-n Haratb Jenseit.
Indes-ed at the Post OBce at Blut-. Nebtq
ss second-du«- matteb
Use-using Rates made two-m upon
sppälcqtioa
Almanak.
Aar eftcr Kkifti Fsdfkl 1900.
Aar efter Bett-eng Stabelse 5000.
Aar efter Reformationen Ists.
April — 30 Dage.
.2. z. e. ;(I.1.:1IB-sts«s.s.s1-25,?c-d.!«.11-H.
29 S« k Pum- seitHeim-EuchIohJinstiu
s
30M--’ .
Rai —- 31 Dage.
erste spann- d. C. Kl. 8.55 Form.
uldmaane b.14. M· 1052 -
idfte Kvaktn d. 21. M. 71 UT EftnL
Name-me d. W. Al. Its-» Form.
1 TMl
. I - · .
.2 O l »Hm-en er nun Hyrde; kmg
1
z To· . stal intet fakteg.«
4 F- ;
bL. «
6 S« ; ähssixxi kitz?-lskgxziskzzgxzsxipgkzzkzkkz
7 Mc
c
8 TI« f «Gud! stab mig et kent Vierte og
« fotny en stadig Aand indeu i mig.«
i
I
sum. o.«1.: Es..s»5,g.7,M ev 3 .
U F· seies.:;92.1.:hev.1«,w HGIIJWF U
12 L. Z
13 k- 4.2. e. -G.I.:Jat.1,17 -.-1-Jot1.1s·-,J H.
O« Imme- «s)e«1.:2.)ior.s2,« 21,Jok1.s,21 zu
14M.;
15Ti.;
16 O. Z »Ti! dig, Herre, oplpfter sig min
«Sjæl; jeg fotlader kmg paa dsg«
17To E mjn Gab-.
18 F.
19 L. «
Jeg er den gsde Hytbez og jeg sendet
mine (ligesom Fahnen sendet mig, ken
det jeg og Fadeten); og jeg samt mit
Liv til for Faurear.
Og jeg hat andre Funk, fom ikke ere
as den-e Sti; dem bsr bet mig at spr
did, og de stulde hpte min Risi; og der
stal blive een Hierd, een Hyrdr.
Johs.10, 14—16.
En Protest.
Et Blad as Paniitridiglndetnes
Historie
Der hat ve! til næsten endver Tid i
danst-lutherfk Kirtelivs Historie i Ame
rika, været dein, der drøknte skønne
Dromme oni tun een dansk ev.-luthe:st
Kitte, —- en Kitte, der var runnnelig
not til indenfor sin konfessionelleRamme
at tunne taale de samme Retninger ellcr
Asskygninger, soin sindes indenfor den
danste Foltekirte.
Mnligvis drømmer en og anden endnu
noget i den Retning.
Men —- vi hat nu to danste lutherfte
Samfund, og inan gør paa begge Stder
bedft i at regne ——ikte tned Dromme
tsen med Virteligheden Sau meget
viere er der Grund til Ædtuelighed,
sont det efter haanden viser sig, at den
ene Kiste (den dunfte Kitte) er og
bliver en væsentlig grundtoigianst, en
Retningstirttz niedenö den enden (d en
forenede danfte Kitte) nied vces
senlig Udelutkelse aT del grundtvigianste
tsvrigt viser sig statt not til at tunne
tun-nie mere eller mindre personligprm
gede Nuancer indenfor det lutherfte.
Og dette er juft den fande Forening,
thi hvor der iblandt et Anteil Personet
ille sindes personlige Nuancer uden
konfessiouel vaigelse, der raader der en
Use-added, oq Liveti sunde Udvilling
blinkt hie-met eller endog umnliggjorL
M hat Etsnnpler not he
des Mindelige iom i Umriss-s lUrte
Os Sock- et gqnste Weste-in at
Ist Ist-er hdett enkelt Meintest- sont
Mist Individjsaa end ille to er
M ess, sent pas den enden Sid
sse Meise- ee Cis-ter- og ers-user
tit Ind- Im i Frist-.
U ital In ist Ida-er de sit-ne In
Mee Its-e ins pas Messe til,
slat der sindes to danske tun-erste Ritter i
Amerika; ej heller slyve nd i Forenings
drøcninerier. Det er tilftthkkeligt at
standse ved den Kenddgcerning, at der
findeg to, og at disse synes saa sorskels
liqe ideres hele Syn raa Kristenlivs
szabelsQ Opketholdelse og Kaar, at
der itik en Gang neereg nogen Lyst til
JForening.
Bi gaar altsaa til selve den bedroves
ltge Birkelighed.
J Vegnndeisen as November 1899
blev caa(1. real. A. P. Hausen ordi
neret as »Den sorenede danste zeigte-« og
sendt sotn Priest til Boston, Mass
J samtne By fandteg der i Forvejen
en Prcest sra »Den danste Kitte« vg,
skønt de to Kirkesainsund slet tntet hat
med hinanden at gøre, —- det skulde da
viere paa JkkesAnerkendelsens Oknraade
—- er der dog bleven protesieret knod
denne Ordination.
Denne ,,Protest« har —- vi ved ikke
ai hvilke Grunde —- forst nn ved Mid
ten as April 1900 set csfenlighedens
Ly8.
J sin Tid — nncegtelig lidt niere
passende — blev den tilsendt »Den iots
enede d Kitte«, inen ankom, saa vidt vi
ded, sørst est e r Ordinationens Fulds
lbyrdelsr.
Fornvrigt vilde der. selv om Protesten
var ankommen betids, næppe viere hie-!
den taget det Hensyn til den, sont man!
inaa antage, at den tilsigtede.
Det er neinlig i sig selv meningslost,
om et Kitkesantsund vilde tage Hensyn
til mutige Protester sra et andet Sam
sund, soin det intet har at skafie med.
Man can beklage, at For-duldet mellem
de to danske Ritter er saa; men man bor
ikke beklage Fordoldets Konsetvenser:
neinlig. ot saa inaa hver as dem gaa sine
egne Bese, uden at bryde sig oin det an
det.
Har »Den sorenede Kirke« ikke no
gensomhelst Jndflydelse paa »Den danste
Kirse,« maa den gsre sit Kirkearbejde
blandt det danske Falk herovre uden
Hensyn til hsjre eller venftre, tun an
svatlig for Kirscns Herre.
Hvor der ikte er nogen Hieriesori
staaelse, der inaa Logiten gcelde.
Lg nu er det »Den sorenede danste
Kirke5« Maal oin inuligt at naa til
alle Danske dervvre — J samme Grad
sani den vilde scrtte M a at et lavere:
at naa nogle eller mange eller de fleste,
i samme Grad oilde den sordstntne sig
ser i Vantro oveksor sin Herres Bad
og Magt. Der er her ikte Tale oin
amerikansk Konkurrente, nien am Tra
sktb imod Kitkens Jde — thi de to
Samsund bar intet at skafse med hinan
den.
Sotn sagt, vi kender iike Grunden til,
at »Protesten« snrst nu er gaaet i Tent
ken, —- stsnt en Grund maa der vere.
Men vi anser i hvert Fald denne
Protest soc et Vidnegbyrd ow, at vedi
kommende Mennester ikte har klaret sig
deres Kirkes Opgavr. Euren maa de
to Kirkesantsnnd assinde sig nied hinan
den, niaaske i den negative For-n, at
den ene ikke gaar ind paa den andeng
Otnraade, og i saa zald maatte »Wie
sionsinarken« fsrst deled, —- eller de
maa gas- hver sine Veje« hver rned den
date Missionsmark sor Øjr.
Denne sidste Konseknens, som Nati
denö Fothold peger paa, bar »Den sor
enede d Kiste« draget —- og deti har
den gjott Ret. Den vil ind alle Vegne,
hvor den san komme see-n. Den kan
ikke standse paa nagen Halvvej og sige:
det tan »Den danske Zirke« gsre —- thi
her tales ikke oin to Halokirker.
Det incerteligste ved »Protesten« er
dens Undekskrist. Det er ikte »Den
dankte Kitte« der protesteker, og den«
tun des-for tun apsaneg sont nagte Men
nesterg Privatanstuelse, en yderligere
sGrund tie, at »Den sorenede d. Kitte«
aldeles ille kan regne med den mete end
med saa inange andre mere ellet mindre
liqegyldige Privatforeteelser.
Bel er den understreven as 7 lntherste
Priester (nemlig c. R. P e d er sen,
Posten, Ein-in Keevey engelst
luthetst O. E» B ru ch n er, Hartsokd,
Bergesety norsk, R. Andersen,
Brooklytn C. F. Joh a ns en, spensi,
R. Nielsen, Portland, Me.) nien
hvein garanterer sor, at disse bar en
sand lutherst Forstaaecse as de paaqeels
dende Inhalt-, og hves hat sat dein til
Dosineee over »Den sorenede danste
»Arie«- Irbeidr. -
! De et endog saa haarde Damme-ce,
iat de bl. a udtalen »Bi oil miq teo
—- osi der end i den sorenede Zirke
,tøete Mlod er nieset, sont derein
sper It denkt-at ee Mist-, der
Jtatdersisedangeliplntbers, er saa be
M ss den W solt-risse Parti
Muthes-Wisse- dey over ate
III- deri ·- W M Isol
W MI If »de- so
en katkommen Anledntng m et imme.
kkjfe et Modalter o. f. v.«
Navnlig dene: »vor r alt« med sin
fvinvelige Superlatwieme og dem
»Ja-com « med sin meget starke
Fokdtinga at kende »Den fokenede
d. Kitte«s Vierte, vitker uoget fotblsfs
sende.
Men — siden de nu bat fat sig til
Dommeke over, hvad »Den forenede b.
Kitte« som evangeliskslutherst Ssmfund
man gske, kunde man not spøkge, om
det egentlig er mzre evangelisk lutherst.
at nogle Par Prasser-, foranlediget af
et enkelt Administrationötilfcelde, steuer
stg til Doms over et helt Kirsefamfund,
og det endda i fuperlativiste Ubttyk. "
Thi selv den Omstænbighed, at de 7
Protestanter teptcesentetek 4 Nationet,
er betytmingslss overfot et Wirksam
funds Opfanelfe as stn Grrning, tilmed
da dvnne Inn Weg i een Notirth
VI staat midt i Vikkeligheden5 med
den for Oje man vi atbejde. Sau can
man fokelsbjg tun benytte hviletimer
til Dtsm out: ern danst evangelistsluth.
Kikte blandt det dansie Falk i Amerika.
Fra StillElJavskystm
Kolonifkkiag.
Oregons klimatier Fort-old er nieset
fokssellige, og for at faa den rette For
siaaelie beruf, er du nonvenvtgt at mark
sig, hoilkea Del as Staren, der er Tale
am. J Henieende til de klimatier Foc
hold deles Statut i 5 Distriktet,
nemlig:
l. Kyftbiftkiktet, well-m syst
bjekgeae og Strllehavet, Klimaet v a a di·
2. Willamette Daten, stelle-a
syst- og Caschebjetgene, fyd for Co
tumbiasioden og nokd for Calipooiqx
bietgetm Klimaet fu gtigt, Laut-et
laveteliggenve. B. Syd Oregon,
omiauende Touglass, Jofephine og
Jackion Wuan mimaet mit-del
tsrt, Lundet hojekehggenvr. 4. Co
lumbia T alen, langs Teig-bio
floven oft for Cascadebxergene, holden
et windet-L munqu to r t. 5. Pla
teuu «Uek hsjlunv-thtrittet,
omtkent Hat-beim of Staren, Ist fort
Cugcabebjetgene, Filum-et holst tilI
hell tot t, tutvende Oper-Julius
Foigende Tebel im det meteorologiske
Jnstuuk for jdtsd san vise Fotholdetx I
Distkikt. Immer-Und Regumkengbc
Mit-dem hpiestr lavestr. Genuemimt hsjesie macudL
1. Kysi 52 0 100 IS 73.11 29.30
g. Wiuamette D.51.2 105 13 41.75 umz
:k. Syd Oregon 52.2 106 13 19.09 EIN
4. Columbia D. 51.s 119 0 13.35 7.:25
systema um no 21 Aas- 6.01
Den hsjeste Temperatur I WIllameIIe
Talen for M- var tun et St ed puu
e n Dag, nemlIg I Betnoni a, Co
lumbia Co» 105 Gr. den 5. Aug. Tit
SammenlIgnIng san ans-reg, at den
hsjefte Temperatur I anegnen as E II
gene var W Gr. den au. Juli, den
laveste var 18 Gr. den 11. Dec.
Regsmeengden for TM oed Eugene vor
36 kommen
Det er tIllIge oIgIIgI at lagge Messe
til, It ier pas vor-ne Dinge er Nattetne
altid k· lIge med en Temperatur im
50 IIl 65 Grader spIn daade devikkeIZ
at Solstct og IIgneIIde FIIget af statt
Solhede er ukendt her, og tIllIge, at der
oaI Ratten efter en vorm Dag faldec en
siækk Dag, fom modnirket Jordens hur
tIge sfdampntng.
Endmdere derer deI III Cicndomrnes
lIghedeme ved Klimaet I WIllametIe
Daten, est Regnen falder japa, grade-Is,
faa at Jprden optqger en stme Mangde
If den faldende Regu, iomt III den Ikke
I Ulmindelighed lagger hindtjnget I
Veer for Arbejde es Imdiei. Starke
Regnikyl, fom tangere ist, et wegen
Held-Ie
Animosität
SoIn nennt I sidste Meddelelfe, er
Tscmnets og Ssvmplleindufluen I Færd
meo at udkale sig stsrkt I Omegnes af
Enge-Ie. LIgecedei et der betydelIg
Miaedkift Icke lange derier iokhokdspis.
Hohes-las Osldmänedisteitt Esset oo
IMIlq og Blue Ripet schedistritt III
»qer 40 IIte berste-. sidilmepute MI
c
—l
ntdisirikt hat Eugene fom nætmeste
Vandelkplads. Der et ultsaa Anleh
ning til at faa Atdejde i Fokbindelfe med
Kolomem
J Tag modtog jeg Brev fm N. A.
Bomb, kaketningsfstekfor The Booth
KJU Lumbck C0., som hat km
simsie Tomtnerindustti i Syd Oregon.
Hm fotefpsrgek, om der mellem von
Iolk er et Untat Akbejdeke, som vi!
voeuogc Akdejdet paa de Betingelfek,
sotn jeg nasvnte sidst. Siedet, hvvk
Arbeit-et sial gen-, et Wolf Ckeek,i
Josephine Co. Det n dels Arbejde
ocd Savmslletne og dels at hugge
Brandt paa Akkord til South-tu Pau
sic Bauen. Don detaler t1.25 pr
Coxd, 2 Fod langt. Dsglpnnen ved
Savmolletne et sta III-'s til 82.50.
Ter kan iaas Akbejde siadtgt for 2
Ank, og hvid der er Familm imellem,
kaa de faa ftit Hu- og et Stykke Greg
1and·t1llige, faa vidt ieg mindes. Ovid
der et en Flot, spm vilde gaa iammm
dextil, tunde der holdes Gudstjeneste
der af og til, iom Trangen maatte vate.
L.’:lf Ckeet ltggek 145 Mit iyd for
Eugetm Mk. Booth vitde give mig
fu Rejse for at gaa ned at se pas For
hoidene, men jeg hat ikke gjott der end-m
da jcg itkeved, om der et nagen,
der vkl gpke Bkug as Tuba
dc1. ch toter det altiamfrem heri
Moden hverken for at tilikyn de ellet
frs made nogen i den Denseende, da
jkg ikke kendek de nennen Omstcendig
heben Men om neigen stulde tænke
pag at ville gaa destil, da stal jeg, om
pufch gerne gaa der ned og se nennen
pack Fotholdene. J Brei-eh jeg mod
tog i Dag, sigek Mk. Bot-th, at han
behovek 15 a 20 Mond ftk ass, o m
at mbejde vcd Sau-vollen og 12 ellet
15 ul at akbejde i Steuern Von spit
ger, am de kan fass blendt dort Falk
ch san ikke give endet Spat, end lade
SJgen blxve legt fretn gennun »Dan
skuen«.
Lmkxing den s. Mai venter vi,at
du forsie Selstab af Lands-bete gaat
im Pottland ul Eugenc. De Bin-Iet,
der maattc snske at væke med fm Ist,
skulde san denytte sig of Lands-ger
Biuettetne, fom san fang i Mittern
statekne den 1. Mai og galdetLl Dogc.
P.L. C. Haufen.
--——-.-.-.---—-·
TilL Ovcrvejelsr.
Med Rebekka-neue Tilladelfe yii jeg
her-rieb fsre en Taake frei-, sum nu og da
et kommei op for mig, sctlig naak fes
hat viere med iil von Sanifunbg sinks
msvek. Eigesom jeg mdfek Notwendig
heden af, at san muage fogi mulig as
Samfundem Minigheder biivek repres
fmiekede ved von Aaksmtber, fynes
det mig ogiaa at vcke en Belsigneise fka
herren, at Menighedetne fast Lop
til at sende dete- Delegatek. Jeg hat
iaa matt mig, at bet mutig kunde hiælpe
M, at fleke kunde komme med, hvis
Delegatetne delte Reiseudgifterne, ina
ledes at bei kostet-e enhvek lige nieset en
ten bei saa et lang eller kort Reife for
hem, iigefom Priester-te hat gjott un i
siece Saat-.
Der bsk gutes noget iben Reining,
for at de sinnt beliggende Meiiighedek
kuade viere med, san Udgifierne tust-e
dlwe lige for alle. Sand-n en Bestem
weise tunde jo tages ved Stettin-der og
set kunbe jo san ocelges en ellek fiete til
at fokeiage denae Bis-mig
Derrea vil san not veisigne Sigm
for os, iaa hans Nach man ceres og bei
mai-ne blive ogtil Gern.
J bkodeelig Katlighed
J. J a co b i e n,
Minneapolis, Minn
qsf
Livsasiukance.
Livsassurance et nu for Tiden en iaa
almiadelig Tingz og ver ek vist ikke faa
samt mange as dem, der bake Omiokg
for des-es esne, som ikte hat sikket dem
paa en eller anden Maade, for en min
dre ellet starre Sum.
At det samme Tidenö Kkav gar sig
gelbende iblanbt von Falk, i »Den far
euede hauste lutherste Zirke, er invly
sende. Jmidlertid vat vi libt uhelbig
siillede i den Rettung; thi, lade sig ast
rete i de state, vyre Assukance Gema
bet, havve ikke act alle Raad til, og
gaa iad i de hemmelige Fokeninger med
alle dete- dumme ag mange Gange
gudsbesponelige Nattefkteger, del kunde
vi,som Freitag heller ikke gske. Det
pakte derfor alminbeligt Biiald, da vi
ers-rede, at det par bestuttet at organi.
Iete en geaiidig Viel-Defin
ea i us indeafor vaktSamfundZ tue sit
oi naget for es fett-; M var en React
Iatioa as sauget Dasse. Der bcev des
II Clusselfe for tusng vist make au
dre, da vi sit at se, at det var nadvens
digtnt betale et saa ualmindelig hnit,
aarligt MedlernstontingenL Jeg havde
deutet, at det i Henseende til lldgisterne
sor Medlernrnerne vilde dlive noget i
Lighed med de hemnielige Fareninger.
Saat Stalaen nu er sastsat, er den onis
trent det samnie sont i de store Stets
garanterede Stribtiompaniey sim sor
uden det, at de bar en stor Kapital dag
sig og er aldeleö sitre, giver mange andre
Fordele as den Art, som en gensidig
Hinlpesdrening itle tan dyde sine Med
letninet. Wen er det nedvendigt at
satte Kontingenten saa hast? Det er,
soin enhver selv tan oderdevise sig am,
fire Gange saa hast sam i de fteste arm-I
kitansle Foreninger.
Og orn der nn, trodd det hsje Kan-«
tingent, alligevel bliver dannet en For-s
ening, vil den saa tunne svare til Hen-«
sigten med dens Farmaal7 Vil det ille
blive de dedre stillede i dort Samsund,
som oil saa Nytte as Foreningen, nie
dens den tattige Ardcjdet, som ikte kan
aise 20 n 30 Dollars as sine smaa Ind-l
tcegter, vil komme til at ty til de heut-J
melige Foreninger eller ogsaa soiblive.
usotsitret. »
Jamed P. Jensen
Alsert Lea, Minn
Tigtetunsten og Jdcnlcrnr. ;
(Foktsat.) i
En Digtelunst uden Jdealer hanger
altsaa nsje samtnen med Negtelsen as
den Sandhed, at Kunsten ek til sar sol
letd Skyld. Flaude rt hat udtalt,
at »Livet er en Illusion, sont er til sor
at destrives«. Dette er et cynisl einig
tigt Udtryk for den Wand, der gaar gen
nem en stor Del as den moderne Litterai
tur: Digtekuntten er itle til sor ut sor
ttare Livet, sor at styrke og sareedles
Falten men ornoendt Livet og Foltet er»
til sor at atgipe Stos til Digterneg Ar
beider. Fra dette Syndpuntt saar
Jdealerne ikke statt at detyde sor Tign
ren. Har han saadanne, kan han bruge
dem, og dar han dem ille, tan han vg
saa undpeere dem; han tan da, istedensar
at stildre Livet i egentlitz Forstand,
dicker sig rned at slildre Oplasningss
orocesserne i Mennestelivet, og dette er
akkurat lige saa meget verd, naar det
tun er giort gadt, tunstneeist
g j o rt. Dersom nagen vil betlage sig
over, at Folket ille er tient med en sau
dan Digtekunst, at det lider Stade der
oxd, da oil disse Digtere· meget konse
toent ira deres Standpunkt, lernte og
siget »Das-d Vetter tornmer Falket ot
vedl dersorn Oplysningen og Fort-and
nelses i Falkelivet giver as Stuf til vor
Kunst, til at strioe Bagek ai tunstnerist
Vardi, der dliver last og slasser es
THE-re og Anseelse, — saa hat det ja gjort
sitt Nyttez — hvarledes man ellers kam
mer ud as Elendigheden (dvis man
overhovedet stal nd as den), det dliver
itte vor Sag; — der maa vi sige, sorn
Prokurator S t e n g g a ar d sagde til
Bogtrytter A s lats e n: ,,hoad tanrnier
jeres varkdrudne Koner og vanstabte
Unger os vedkts — Denne Lrvcopsattelse
er paa en vis Maade aristvlratistz Dig
terne dliner i Lighed med de ssierlandsle
Despater en Stags Overmennester, der
leoer as Foltets Elendighed. Men man
vil let se, at dette aristalratisle her sont
hist i sit Besen er Rauhed ag Brutn
litet.
Nu vil neppe naan nagte, at det,
sarn her er sagt, pasler paa en stak Del
at den moderne Sksnlitteratur, —- at
mange at Nutidend Digteie er ganste
dlpttede sor Jdenter vg dertar er ude as
Stand til at stildre Livet i egentlig
Forsiaud, men maa nsjeg med at stildteI
Oplasningsprocesfer og netop derved’
didrage til at sremstynde Oplsttninsen;;
og dette galder itle dtdt de enlelte, soms
sterlig forlyste sig ved at strioe gemenes
og liderlige Batzen nien det geeider dg-l
saa mange andre, hvts Lager er sor
holdtivis ansteendigr. Jeg stal nu sage
at delyse dette ded at Irerndrage enlelte
Ekgömplerz inen det can i et enkelt
Forkdrag seloselgelig tun dlive sanfte»
sporadist.
Da den moderne Lttteratur herhjeiw
me i vasentltg Grad er paavirket as
sransl Tænkemaade, vil fes degynde med
at navne en dekent skansk Idesatter,
nemltg Gan de Mann assaat.
Pan hat dlandt andet strevet en Bag,f
som hedder «Une pie« —- «Et Nva
Den handlee ein en ung Pige, enestej
Born as en Vetter-and i NormandtetJ
sein sra Klosterey hope bun er bleven
opdraget, kommt hjeln til sine For-l
dtes Guard, suld at ungdotnineltg
Gliede II sordentning par, how Psoet
Iil dringe dense. Drin trasset paa «
nng demand sra Rad-lasen san hun
mastig-is dltvee smlstet i es snartl
N
ester gist med. Han oiser sig imidlertid
at vare mildest talt et Asen, baade liber
lig og moddydelig getrig, og ester saa
Rats Fort-d blioer han drredt paa en
ejendommelig Maade samtnen med en
Elsterinde. Den niige Ente hat en ene
sie San, som blioer siygielig sorkslet,
bliver en stok Ladan, og som, saa snact
han blivek nogeniunde voksen, lebet
dort med en toetydig Dame og effek
haanden saar alle Moderens Penge sat
ooerflhr, saa at hun maa scelge Godsek
og flytte sammen med en gammel Tie
ncilepige paa en lille Bondcga ird;og de:
hele ender da med, at de to Kvinder
modtager Sonnens acegte Barn, som
han oil unde dein den Ære og Gliede at
opdrage. —- Bogen vidner nden Tviol
om detydeligt Talent; daade Naturen og
Mennesker er regnet nied tlio og Klarhed
men den har som Digtning betragtet to
vcesentlige Mangler. For det sotsie er
der ikke Gnist as Vierte i den. Forsats
teren gar Jndtiyk as at staa uden for
Menneskeslcegten, at here til en sremmed
Nace, der er ophsjet over Mennestets
triste Skabner, og som dersor dettagter
de menneskelige Lidelser med san-me sys
gerrige Ligegyldighed sont den, hnonned
Drenaen kan betragte den Orm, han
straks estertrcedet paa. For det andet
er der ikke Gnist as stand i Bogen. Jeg
stal sige, hoad jeg mener hermedx Fors
har kaldt sin Roman »Et Lio«, nien
han kunde nok saa korrekt have kaldt den
«En Tod«-. Den skildrir nemlig slet
og ret el Stykke as den Forraadneisess
proces, sont isslge Fors. gaar soc stg i
det sranske Falk. Der er rkke, hverken
hos Heltinden eller hos de andre Perso
ner Glirnt as nagen Anelse om, at der
mnligdis ogsaa er opbhggende Krafta
i Tiloeerelsen; ag Fors· hat heller ingen
Anelse oni saadanne KraftersEkgistens3
og det er so new-, hvad man kalder
Forraadnelse, d. s. s. ten Tilsland,
hoor alle de opbygzende Krrester er satte
ud as Funktion, og Valpladsen er oder
ladt alene til de neddrydende, og odio
sende. Men »Aanddlio«, naat det da
skal date mere end en toin Ft·ase, bew
der netop Kamp melletn de opbyggende
og de nedbrydende Krafter i Verden,
og det, at en Forsatter har Aand, det
viser sigi, at han kan sretnstille noget
as den Kamp, og stemstille den saaleded,
at vi saar et klarereSyn sor,hoor de op
deggende og de neddrydende Amster
Isinded, og hvorledes de skulle bruges.
Eller med andre Ord, naar en Digter
skildree »Et Liv«· et Menneskelio, saa
Jvil det, at han har Rand, aadendate
sig deri, at han gennem Skildringen as
dette enkelte Mennestes Liv kan leere oz
noget vasentligt til zorstaaelse as Livek
Hoig hin — som Maupassant —- ikke
har andet at sige os, end at Lioet er en
Oplssningsproced, altsaa lige rned DI
den, saa oilde det dog ocere darnagiigt
at tilleegge hain Rand. Thi hvor meget
man end kan misdruge og soroanske
Sprogets Ord, saa oil man dog oanske
lig knnne komme dort sta, at Band og
Liv here sammen, og at Aand og Dsd
er Modseetninger. — Boger som den
hernaonte kan illustkere og sorklare
»Flanberts ovennceonte Seelning, at »Li
ioet er ensllasiomder er til sor at bestri
oes«· Naar man nemlig der-ver Lioet
enhoer sarnustig Mening, saa er del
ikke saa underligt, at man haoner i det
absurde og bardariskez at Lin-It i Gran-.
den er tii sor Digteknes Skyld.
»Um oie« er, ligesom sikte andre as
»Maupaasants Begeey saaoidt jeg oed
’udkammet i ea sc Dpiag. Dem, at
den Slags Begier danner Landes-de for
den oplyste Dei as det transke Falk, nden
at der rejsek stg usgen hsslydtOpposition
derimod, — det er paa en Gang et Bed
nesdhrd om det stanfke Folks Gene
ration og en medvirkende Aarsag til
samme.
Jeg gaar dekneest over til vor hsemlige
Litteratar og oil ssrst minde om Amalte
Skrams .Askom«. Ogsaa dette er,
som mange oil vide, en talentsuld skreoet
Bog. Psaltetheden hos den selle Myre
og den sorhærdede, selvretsætdige Ego
igme hoc hans hustiu Petra Myte,
ssdt Friman, er skildrede med udestrides
lig Dygtis ed. Men Hodedinteressen
samlee siq dos om de sire Bern, ester
hdilke Bogen har saaet Nava, de to sca
det satttge Psem hos Winke-, og de to
ska det rlge hoc Konsul Smiths. Das
dein alle site er der daade Dygtighed oq
edle Jastinkter, men ikke destomindre
gaar det dem stut. sosie Ihre bli
der sorsskt as en uns Leitunnt osgistee
slg kort ester isortotnlelseened enMand,
som i Granden er hende modbydeiis.
Seoertn Uhu W start-as Student,
i Fortoivlelse over Uhpgsen l Dienen-et,
nogle Pense sea stn Ven, oa da det
straks sliper »das-h saar km- lme og
htnsee fis. Linn Guith soriooer its.
