Lajla.
Stildrtaaetfkszinuarten
as J. A. Fkiie.
(S1umt.)
»Gut) vare lovet!« udbrhdet han og trhller sprste
Gang et th paa hendes blege Labet.
Mellet vil rive Bruden til fig, men med sin venstre
Arm holder Lind hende omfavnet og med iin hsjre haand
griber han Finnen i Struben og holde ham harte fra sig.
«Ugling, Forraeder«, streg Laagje«, du hat sveget
ost
»Ja, jeg hat aabenbaret Sandheden, «siger Jaampa,
,,tilgiv mig Laagje, Broder, jea tunde itte andet!«
»Hvad er det J raahe og ttrige fort-« Udbrvder Pra
strn. ,,Sti11e her i Guds Hast Er det en gal Mand, som
totnmer her og forsthrrer en hellig Dandling?·
»Nei, Prceft, jeg er itte gal, jeg har Ret til at voere
het«, figer Lind, »og til at holde denne Päge i mine
Arme.«
Lajla forsiod tun en Ting, at hun var reddet, at hun
itte var hleven viet til Mellet, og at den store, ftcerte Daro
holdt hende fast ind til fig og viide forivare hende. «
»Vid, Prtrst,« figer Lind, »at denne Pige itte er
Laagjes Dotter og heller itle stal dies til nagen Finne,men
at hun er en Nordmandspige, min Farhroders Dotter,
og at hun stal vcere tnin Duftru for Gno og Mennes
ster.«
»Er det sandt. hoad her fottællcs,« siger Ptæsten til
Laagje, »e: Lajla itle din Tatte:?««
,,Nej, Gnds Villie stel« siger Laagje, og fortalte der
paa for den forhavsede Menighed Historien om den tomnie
Buggr. »Da nu,« sagde han til Elutning, »er jeg atter
barnljs og saftig iom Job.«
,,Andashjam«, figer Lajla til Lind og bruger forfte
Gang dette Udtrht for Karlighed, «er det virtelig sandt,
at jeg er din Kusine og Jngas Kufine kg din Farbroders
Tattert «
»Ja, Lajlashjam, det er saa sandt, fom jeg staat
her,og at jeg ned det og er her, derfor tan du tatte,,Storin
vind« og harn den gamle, der staat der-«
»Tal gamle Jaampa, sthgge Jaaenda, fiele Jaams
pat« fagde Lajla, idet hun toa ham ont Hallen og tthede
detgamle, furede Aniigt. Derpaa githnn hen til Laagje, .
som havde fat sig paa Kirtegulvet, og tnælede ned til
hom.
»Tilgiv mig, Fader Laagje, sagde hun, »uden dig
havde jeg itte levet, og du har altid oceret en god Fadcr
mod mig. «
.Jeg bar intet at tilgive dig, Born,« sagde Laaaje,
»du hat intet ondt gjort, nien med mit Haab i denne Ber
den er det forbi, og viFinner tommer aldrig op af vor Us
felhed.
Derpaa git haarde-Hjorth ov paa Prceiziteftolem og
i Stedet for at holde en Brudetale holdt han en Præditen
oder Rom. 11, 33: ,,Hvor uransagelige ere hans Domme
ozhans Beje usporlige!«
Efter Gudstjenesten git Laan og Linn hen til Preeste.
gaarden.
Neste Tag var alle Finner forsvunden, og to Tage
senere ftod det unge Par Paa Gamas, hvor Jnger modtog
dem ined aabne Arme.
Ct Aar tcnere fiod der Brhllnv paa (sta(nceg. Kitten i
Alten, hvor Laan stod Brud, var opfhldt as Finnek,
Kvæner og Nordmcend. Fortallingen om den genfundne
notsie Ptge havde spreot sig rundt omtring i Praftegjels
det. og alle vilde se hende staa Brud, tlcedt i fin smuttefte
Finnedragt7 thi tun paa den Betingelfe havde Laagje
lovet at tonnne og være med ved Btolluppkt. Mor Laagje og
Mellet totn ittr. Jaampa de«rimod kom. Lojla haode sagt
ham, at han stulde komme, at han maatte komme, at han
stulde se hende som Brud, selv oin det var i norste chrder,
og verre glad den Dag, ellers tunde hun felv itte rigtig
glaede sig. Laagje og gamle Joampa indtog haoersplads
sene ved Vordet, og Jaampa drat sont en delt og sang
otn Aftenen finste Sange, som ingen of Gasterne forstoo
et Ord af.
ctn Brhlluppet for-retten er lidet at fortaellr. Kun tan
det berettes, at da Beuden, ledfaget af Jnaer, oin Mor
genen nceste Dag stulde gaa omtring og trattere Gasterne
med Kasse og Drum paa Senaer sont Stil og Brug er i
et rigtigt Finnehryllup, var Jaampa itte at finde inde i
Vater han havde ganste vift faaet cnvift rt Poe-elfe, hvor
han samtnen med Laagje tunde ligge, men det havde itte
varet lange, for han havde fundet det for tvalmt inden
luttede Dire. Saa havde han liftet sig stille ud og lagt
sig ude haa Matten i sin thtte Renpels, sotn han trat sig
indi, som en Snegl i sin Stal. Men om Ratten tom
strerttSnetalo saaledes at der otn Morgenen laa mindst
en Illen Sne over alle Marter og over Jaampa ligesaa.
Dog dette vertiede itte hom. Dan sov fsdt under dette ine
hvide Sappe, sotn Vorher-te bredte over hom, lige til om
Normen, da Brudeu for at finde han maatte tage Sti
m Benene og gaa omtring og stitte zned Stlstaven i
M, ludtil hun et Sted traf oaa noget bljdt, og op of
Sueen eejste Jumpa feg. Saaledes sit osgfaa han Kasse og
M vaa Gengen.
rige Kyster og Fiordr. Fslgen her-as var, at Fimnarlens
tde Strande esterhaanden blev besalkede as dristige Fistere
sra Nordland. Denne Bedyggelse da Benyttelse as Fin
markeng Fislerier valte snartBergenserneS Opmærtsamded.
De indsaa, at de med starre Fordel tunde dride dandel
med Udlandet direkte sra Finniarten end sra Bergen, hvors
hen Landets Produkter i Begyndelsen ssrtes, og book
sra de udslibedes til Udlandet cller hentedes as Udlcrns
dinge.
Cn Tel »Borgen-« flyttede dersor op til Finmarien
med Familie og nedsatte sisg ved Fislerlejerne. Dette Ets
empel estersnlgtes snart as flere. Da Fislerierne stadigt
slog rigeliat til, og det saaledes laa i de opflottende Berge
res Interesse at saa op til Finniarlen slere og Here, delS
Tjenere, dels »Udredningsmcend og Udrorsmcrnd«, saa .
sotslrev de iiie blat sra Bergen, rnen ogsaa sra andre Ste
der i Morge, især fra Thronhjeni, slere og slere Fall.
FIlgen as denne Tilstrsinning var, at »Fininarlens SI
strande og Ler snart vrimlede as Foll.«
Flere as de Fislevrrr, hvor Borgerne nedsatte sig, og
Full strsnimede til, sit esterhaanden ,,Ansce!se as smaa
Bver, og Borgerne drev deres Negatia dels ved sragtede
Stide baade sra Bergen, Tharnlijem Tanmatt og Hals i
land saavel sont nagte andre udenrigsle Steder«, medens
paa den anden Side igen ,,daade tngelsle, hollandste,
sranste ag dansle Silbe sejlede pJa Finmarlen og tilssrte
Jndbnggerne Korn rn. m. billigere end sra Berae:i·«. Ved
denne direkte Handel med Udlandet sank-:- Bksallningen i
Finmarlen sor et Par Aarhundreder siden at have naaet op
til eti ilte ringe Grad as Beistand, der itle dlot sandte-'s bog
Borgerne eller de eaentlige Handelsmann nien ogsaa has
Almuen i Almindeligdedz thi det sortælch udtrylleligt, at
Banderne flere Steder ejede deres egne sagten DeiI
rnest talende Bevis paa Bescltningcns Beistand i hine
Tider er dag maasle den Kendsgerni1m, at Fininartens
Almue havde epdygget It Ritter og »udstnret slere as disse
med Pragt« saknt ..at de selv lønnede et Antal as mindst 12
Praster.« .
Men denne blomftrende Udvitlinig sit en brat Ende,
itie sordi Fisterierne slaa Fejl,men ene og alene vaa Grund
as Privilegien sum Bergens Ksbmcrnd sit sig tilstaaet as
den danlle Regeriiig.
Ten Velstand, hvortil de Kabnnrnd, der havde sarladt
Bergen og nedsat sig i Finrnatlen, esterhaandennaaede ved
direkte Handel med ildlandet, valte nenilig itte blot Ber
gensernes cdmcrrlioinhed, inen agiaa i has Grad der-es
Misnndelse, og del lnklekes dem ved Hjalp ei den dansle
Regerings Blindhed snart at ruinere deress Konlurrenter i
Fininarten ved at saa udvirtet de uliensiglsmcessigste og
urimeligste Forordninger, sein del nagen fliegering nagen
Sinde dar udsiedt.
For saaledes igen at btive Herre oder den Handel med
Udlandet, sein de til Zins-Harten ovsluitcde ligesom havde
taget med siq, sit Kidmtrndene i Bergen udvirtet et Privi
legiuni, ikelge hvittet ,,l)e:ester ingen ndenlandsle Stil-e
maa sejle norden oinBergem itke heller nogleElide sejle sra
Nordland ag Fimnarten til Holland eller andetheds, sor
end de have daret i Bergen nied sainnie nordlandsie
Vare.«
Dette Privilegium lamslog nnd en Gang itte blot
Bot-gerne i Fininarten, men ogsaa hele Besaltninaen idens
Fisicbedrist og Vindslidslighed. Priien daa alle ndssrte
Vater saldt eller deroede tua Bergensernes lsladtytle, nie
dens Piisen paa alle indsstte Varer steg ulwre, begge
Deletilstor Stade sor den sislende Befoltning. Derncest
var den Ldsordring sar Handelsmænd til at nedsætte sig
og da i Finmarlen midt idlandt den fislende Almue, sam
Frihandelen paa Udlandet niedsprte, nn itte langere til
Stede. Folgen hrras var da ogsaa snart den, at de »ve
derhestigste Borgere« slnttede tilbage til Bergen sor igen at
saa Borgerrel eller Tilladelse til direkte Handel ined lldlans
det.
Man stulde tro, at Bergenserne davde ovnaaet alt,
hdad de tunde Halle, nemlig Tilssrsel as hele Fininaklens
Fisleudbytte, og at de derrned maatte viere tilsredse, men
det var dag lanat sra itte Tilsaeldet. Ti Aar senere udtom
der nemlig not en Forordning, sam bsd at »ingen Borsten
Nordsar eller Finrnarlssar stal handle med en andeng
Stvldner«. Nu var det en let Sag sor en Ksbsvend,
sont Bargerne, da de slyttede tilbage til Bergen, esterlod
til Bestyrelse as Handelen, at passe det saaledes, at Alma
eSbesollninaen stedse dlev dereS Styldnetr. »De sleste hders
ten vidste eller sit at vide, dvad de entcn havde lederet eller
bekommen-«
J Frihandelenz Tid havde itle blot Borgerne, men
ogsaa flere as de mest velstaaende Btnder tillagt sigJagter,
hvornied de sejlede til Bergen, rnen da de blev indstrcrnlede
til at udssre sra Finmarien »alene dereå egen Adl« eller
hvad de selv og Tjenere tunde siste, uden at tunne lebe
noget as andre til Kamplettering as Ladningen, estersorn
Almuen sorresten blev holdt i Geld as Kidsdendenr. laa
dir Fflgen den, » at de maatte lade deres Jagter staa paa
Land og raadne. «
Klager sra Almuen gennein Finmarlens Embedsmeend
indlsb esterhaanden i nicengdevis til den danfle Regering,
men Bergenserne sorstad at iaste denne Blaar i Øjnene, og
ligesom til Belsnning sar deres Fremserrd sit de et nyt
Privilegium, hvorester det gansle Land overdroges Bergen
serne til Forpagtning paa 6 Aar med Frihed til selv at
,,bestille Fogder og andre Betjente«, ag t 5 Aar var Fin
marten nu uden nagen Amtmand, sor hvem den ulytlellge
Almue tunde tlage sin Red. Familierne dlev aldeles sorn
lidegne folgte sra Kebsvend til Lebst-end og flvttede sra
Fiskevcr til Ftstedeer.
Ttlstanden dar nu dleden saa uudholdelig, «at Jnds
byggerne reldlderede at sldtte sra Flnmarten, da stete denne
» Fliegt i saadaa Atemng at Landet uden Tdivl var bleven
sauste Ide«, dersoai der ikle iaen var dleden ansat en Amt
mand, samt Forening need Imtmanden i Bergen sit Or
. dre til at reife til Flnmarten »sor at dringe de sarsaldne
J og konsuse Sager i Orden.«
l « Ren det vilde alligevel itle gaa rast sreinad med ny
kitlstremnlna as selt. For at hieldse hervaa blev Fin
jnmlen mi, estert narsten 200 Ia- at have sutlet under
Imapoltmnni, behandlet sen Unwetter-Werden
Cestee Mk as 1751« da IM) »M1Wtet as liegst
M, ja- er eser mde dient tli entgl Wel, wilde spe
W EIN-II aipeilplm W« Ma- des-lede
j
l
l
l
lf I I
at »et Par as de Kvinder, som bensad paa Manusalturhus
sene i Bergen og Thronhjem, slnlde aarlig sorsendeg til
Finmcrten,hvor de as Amtmanden der iLandet slulde blive
modtagne og med Huzbsnder sorseede (l).«
Tilstandne blev dog ilie hermed bedre. Cndelig indsaa
man da, »at den paa Finsnarlen octraherede Handel ilte
havde medssrt den tilsigtede Nytte, men havde tvaertimod,
foruden at medssre bethdeligt Tab sor lVandelen selv, især
verret til Stabe sar Jndbnzgerne«, sg omsider blev sra
lnstd Handelen paa Finniarlen igen aldeleö srigiven og tre
nne Købstcrder oprettet.
En as de Bot-gere, som under diSse strgelige Forhold
holdt langst nd i Finmarlen, var Anders Lind. Men
nagtet al hans Strabsoinhed sanl han dog Aar sor Aar
dndere og dhbere i Gæld til Kohmerndene i Bergen, og e
Var Aar ssr handelssriheden indtraadte, maatte ogsaa han
give taht og blev nIdt til at seelge baade Garnceg og de to
Jagter, han ejede. Van beholdt tun saa meget tilbage,
at han og Kone og Barn lnnde slippe til Bergen paa en as
deres Jagter.
J 1790 gensinde di Lajla i Bergen i et tarveligt Væs
reise, hvis eneste Vindne vender nd til Strandgaden. Den
desj- Mand er sravarende paa Kontoret hos sin Kreditor,
hvor han har saaet en tarvelig Ansattelse. Den sorste
Etevne er kommen, og man ser oste paa GaderneNordlcens
Dinge og Fininartinger, lan hande ogsaa en Finnr. Lajla
ietv sidder alene hjenune i enLænestoLsorarbejdet as Birlen
fra tisarncrsetdem den enesie Erindring sra Gaarden, nied
et sovendc Barn paa Stodet. Hirn har lernet sig tilbage
Inn Rhgstodet as Stolen,lutlet Ljnene og ser dleg og soge
trs »d. Den srisle Knlsr sra Fieldet er sorsvnndet. J en
dato slnmrende Tilstand drImnier hnn om sit tidligere Liv
5..:-. Sjeldimnepigmhnn ser Fjeldene. Reiisdyre:ie,Teltene,
Bimng Jaainpa oz Mellet. dun jager as Sted med
. Storrnvind« hen overHIjsjeldsfletterne og lender intet til,
iwad Sorg og Velnrnring er for det daglige Brod. Dog
dar hun aldrig noget Tieblit angret, at hun gistede sig
nied Lind. Han vilde i al sin Fattigdoni dog itle bhtte
med nogen Fivinde i Verden, nien hnn lan alligevel itte
nndgaa, at Tanterne undertiden sorvilder sig og slygte til
!«age igen til ganile Tralter, gainle Lingivelser og Bestass
ngelsenTet er slereAar siden hun har hart iioget til fine ganile
Vermei. Laagje tom ille mere til Ravdosoen, ester at hun
havde gistet sig ined Lind. Heller itte havIe Inanan be
sagt hende siden Bryllnpch Hnn ved ille, om de lever
etler er dsde.
Pludselig vaagnet hnn derved, at hendes lille Finnes
hund, sotn hun havde taget nied sig, stnrter goende nd igens
nein Toren. Han gaar nied Barnet i Armene hen til Vin
d::et og ser, at der er en Folteitinrinel paa Gaben eller en
ftor Flol Gadedrenge, der soni en chggesværrn havde
«timlet samtnen oni et lurdet Jndivid as et Mennesle i en
graaiiuste nicd en Stindsael vaa Hing-gen. Drengenenaniier
i hain og laster Starn paa horn, og Dundene gIr ad harn
Lajla aabner Bindi-iet, og da han toznrner ncrrniere, sarer
ogiaa Music ind vaa hani, nien i Stedet sor at bide sprin
ger den rundt omlring hani, hopver lige op i hans Ansigt
og sager Drengene hid og did. Lasla ser nu, at det er en
Firme, og raaber til hatn vaa hans eget Sprog:
»Korn hid, toni ind herl«
Finnen studser ved at hore sit Sprog, stanser og fer
sig orn. Paa gentogen Lpssrdring gaar han ind i
Gangen. Laan aabner Toren sor have, og han trcrder
ind i Einen.
»Jaanipa!« ndbrhder hun, »i Guds Navn er det itle
Jaamva, tan jeg tro mine egne Eine, er det oirtelig dig,
garnle Jaampa?«««
»Ja, je; er Jaamva, men hvem er dul« siger han
og flirrer paa hende i den sor hani sremtnede Dragt.
»Jeg er Lajla, tender du inig ille igen? Var du
glemt Lajla, din lille Fugl?«
Jaampa saldt paa Kna, tog as sin stie, soldede sine
Baader og beghndte at bede:
,,Fader vor, dn som er i dimmelem osv.«:
Van havde gentendt Lajla og i sin nventede og oder
veettetz Gliede vidste han intet bedre at tage til end at læse
den eneste Bon, han lande.
»Gud være lovet, endelig har jeg snndet dig, Lajlatzs
hjan l« udbrvder han derpaa.
»Jeg tan endnu næsten ilte tro. at det virlelig er dig,
Jaampa, at du er her i Bergen, her hos mig, her i rnin
Stue!«'
»Jo, ja, det er mig«, siger Jaanipa og satter sig ned
paa Gnlvet. Lajla sorglernte sig og satte sig ligeledes ned
paa sine lorslagte Ben ved Ziden as ham. Der var jo in
gen, som saa dem,og der var saa nendeltg meget at sorterlle
og sporge om sra begge Side, og dertil saa herligt at hore
og igen saa tale sit eget Barndomg Sprog.
Cn Stand ester loin Lind hiem og sandt disseto stern-·
deleö siddende paa Gulvet ved Siden as hinanden. bang
Forundring ved at se og genlende Jaampe var itte mindre
end Lajla5.
«Men boorledez i al Verden er du kommen hth Hat
du soni en sinst Troldniand sorvandlet dig til en Fugl og
flijet hidl« spsrger Lind
,,Nej«, sagde Jaampa og s, ,,jeg har seilet paa et
Slib over mange og store Habe, sorn der sortcelles i Even
tvrene. Dag og Nat sejlede vi en hel Maaned. Endelig
lom oi hid, og her bar jeg gaaet oinlring i den store By i
mange Dage, sorsulgt as Drenge og hunde, indtil endelig
Muste lom ud as et due og tendte mig, og saa sit Lajla se
mig, og ieg harte mit eget Sprog.«
,,pvorlede5 har du levet, og Laagje og J alle, sian
vi nistet-«
»Wer Laagie er ded, og Meliet har gistet ftg need
Jatos Jnga, og Laagje har saaet en SInnesIn, som slal
here han« Raun, og som nu er hang Trost og Daali.«
War du været paa Garnaes siden vi nistet-«
,Ja, Laagse og jeg koin i Vaar til Raddosjen med
vore Vener. Bt vilde se vore Barndoins Tratter igen, og
vt vtlde ogsaa se dig, Lajla. Saa gilt vi en Dag ned til
Gamas, sor at finde dig· Wen da di lonr til Gaatdem
tkas vi tun sremmede Ansigter. singen tendte os, og di
tendte ingen. Bedrtvet vandrede di tilbage igen. Saa
sit di hsre as andre Finster, atdin Mund var bleven sattig
sg haode maatte serlge sin Sand, oI at dn pg han var
Betst langt spd paa til en Her By. Caa sit ieg lagen Fred
eser Io. Jea tantte m dtg Rat oa Dag ag toin dig ihn
. i
F il -
sta du dat gansle lille og sad paa mil Sied. »Vat- lille
Fugl er slsjet langt svd pvet,« lagde jeg til Laagje, »men
Jaainpa vil endnu en Gang finde hende og bringe hende
tilbage igen. Sau rejfte jeg, og Gud vcrre lovet, endelig
hat jeg simdet dig. «
»Hm ille min gamle Fadet glemt mig? Er ban ille
dted paa mig?« sdntgle Lajla.
»Nej, han barille glemt dig og vil aldtig glemine
dig. Van sidder i Aar ded Ravdossen og ventet. Dan vilde
saa gerne se dig endnu en Gang, ist haii det, og bete dig
lase as Bogen, soin dan betet paa sin Barm. Dans Øjne
et matte, og dan lan ille langete selv lase. Og nii et del
Sommer, da nu slal du loin Ttaelfiiglen tejse tilbage igen
til Fininatlen, til Garnees, til Fields, til Rovdossen og se
din gamle Faden «
»Al Jaampa, am det vat inuligtl«
»Ovotsot ille«- Du stal tejse med mig og din Mond
og dit Bam, og lille Muste, din Hund, faat di vel ogsaa
lage med os. «
»Vi et saa fattige nu, Jaamna, vi hat lnap del tttte
Btsd!«
»Er du fattig, lille Lajla, og hungtetl Og din Fader
bat intet sendt dig, og jeg hat intet sendt dia. Tet var
singt. Men jeg bar noget med til dia,« sagde han og tog
steni as sin Seel et Stvlle tsttet Rsnlsd, soin han bsd
Lajla.
»Tal, Jaampa, det var snilt af dig, det slal sniaae
dejligt.«
»Da dn hat ingen Penge, siget du, iiigen blanke
Speciedalete, du, den tige Laagjes Dattet, den stolteste
Pige i Fieldet, som alle vilde bejle til«l«
" »Ja, den Gangl«
»Es-vor et dine Renten hvot et din Hierd, hdoter dine
intetlede Simlet og Kalde?«
»Im hat ingeni«
»Jngen ,,Stotinnind«, ingen »Jidja«, sont du litet
med til Kitlel«
»Al, mind mia ille oin deni!«
»Jo,ieg dil minde dig oni alt fta gaininel Tid, thinu
slal din Mand lebe Gatnctsgaatden tilbage.«
«Desvatte, Jaanina, « sagde Lind, «jeg hat intet al
ltbe for. Davde jea nu Penge, flulde jeg nol lobe Guar
den. Nu hat di igen saaet handelsstilied, inen Garnces et
ille at saa fat miinte end 2000 End-«
,,Lajla lati lebe den.«
»Desdætte, Lajla et lige saa satlig som jeg.«
,,Nej, Lajla er ille sattig, Laan et rig, Lajla ejet
mange tusinde Sslvdalerr. Vent lidt,« sagde han og all
den igtn til sin Eliiidserl,hvotaf lian ital on to tun-ge Po
set. »Ee bet, her et Lajlaä Penge,to Poset sulde ais-lo
dalete ng to tusinde Dalet hat jeg paa Elibct.«
»Er det sandt, et del vixlelig Lajlas Bengel«
Ja, det et hendes Pengr. Jeg og Laagje bat sam
let deni sot chet, svin di hat solgt as liendes batneatvede
hjotd, og endnii hat hun en dallet lille Flol tilbage, sont
gaa ved Raddosscn. Ddad siget du nu, et Lajla sat
tig·l«
»Nei, nu taller jeg Gud sor bans Gadhed og dig,
Jaanipa, som reddet as ud as vor Falligdoim Nu slal alt
blire godt igtn. Jeg lebet Gattictg tildage af niin Prin
cipal, og vi tejset tilFinniarlen og degnnder at handle paa
nv igen!«
»Ja,« siget Jaatnpa, »og du slal lebe mange Vater
til din Handel med Finnetne. Kal) alt, livad du dil, jeg
hat oq Penge gemt i Fieldet, og alt, bvad jeg ejet, slal
deles niellem Lajla og Meilet.«
Lind lebte Gatnass tildage vg reiste lamnie Sammet
as Sted nied en af de Jagtet, som tidligete havde tilhptl
liam selv.
Glad og let oin Ojettet vat Lajla, da bun,llredt iFins
nedtagt og sammen med Jaampa igen vandrede on odet
Gatnerslien, fotbi Fogsestupetz sotbi Vatden vaa Gaisas
fseldet og den over Slettetne til Rai-dessem
Og glad blev gamle Laagje, da hun ttaadte ind til
ham i hans Tell, saldt ham om Halsen og lassede dam
Ta linn otn Aftenen bavde lcrst for ham as bang ganile
Katelismus, uddtid hatt ined Jacod: »Na vil jeg gerne
ds, da jeg bat set dig igen dg hat hatt Gudg Drd sra dine
Latierl«
han toa det LIste af Lajla, at biin stuldc lage sig af
Mellets Sen, fotssge paa at oddtage dont samtnen med
fin egen Sen vg Aste en Finneptotst af dani.
Laagje tejste igen tildage til Mellet, men Jaainpa
slog sig ned ded Ravdoseen og boede deti en Totvegamine.
Han inaalte do oppe i Fjeldet. Paa Gatnirs lunde han
ille tigtig trive5, men netsten hver Dag loni lian ned til
Gaatden, oni Sommeten med Fisl og am Vinteten med
Linden
En Sommer dat ban botte ien hel Uge, saa Lajla
blev bange for, at den gamle tunde date dienen sog. hun
ilede ov og sandt liam liggknde paa sit its-le Leie. Dan var
paa sit ydetlte, men lendle hende dag, og et sdagt Smil
gled hen over bans gamle, surede Ansigt.
»Fal, sotdi duldm,Laila,« sagde han, Jeg dsrsnart,
jeg hat levet lange nol, men bed sot mig pg las Gad
Otd for mig, at ieg lan laa Tilgivelse pg di i Ftedz tlsi
mine gamle Asgudet lammet hvet Nat og dlaget mig. Jeg
set dem med deres grinende Ansigter lpmme ind, dg saa
doppet da danlet de omlting mig og op daa mig, Saa
dtemmet feg igen, at jeg banget i ngbullet som en Fisl
l en tvnd Ttaad, og en dsdelia Ungest gelber mig, set at
jeg slal ialde ned i heldedei Amested, sont jeg set bren
dende udet mis. Lag din lille daand paa iuln
Bande og las Syndsbelendelle og Snndettlglvelse for
mig.«
Lajla gjvrde som han bad, og del laa ud til, at den
gamle hetunder sod ind. Dun forlod dam stille nied
Ønstetx »Bist-su- Josns mit nagjni!" Gid Jesus nat
her igen i mit Stedl sein Finnetne site dtuget, naar de
tager Ifsled. Neste Das lom hatte hund ned t Guar
den og gned sigdibenae omlting Lajla. dun ilede igen
ap til Raddossem Jaamda laa isamme Stilling, sam da
hun iorlod dam. Den gamle var dsd, og Lajla lutlede
dans Øjnr.
XIL
Jsampaz sivste Reife.
J det egentlige Finmarken svneg Nordmoendene itte at
have nedsat fig, i alt Fald ikke i nogm Mantng spread i
bei fjortende Aarbundredr. Tidligete hat, som sinste Sagn
entde tun en og anden ji«-edles Rsmningsmand nedfat sig
bist og her langs de Ide Kystek og fkistet Livet dels ved Fi
steti, dels ved Rpwri fta Flamme. Fta Sam menstsd
med fliee divere stamme forsodentlig Finnernes taltige
Sasn vm et Uhr-re, fom de kalder «sts110" I: Staalmans
den euer den used Pantfer og Jldvaaben beveebnede.
cfterhaauden blev man bog opmsertsom paa, at den
Isle Stat, fom man tunde inwtive af den optindelige Be
foltning eg Romas-eh m for wies-at kegne mod de Rig
Iomme, spm Lande udvindes of Landen Overflod pqa fistes
