»Danskeren«,
It sie-sägt lump- og cvlyöntnqsblsd
for set hauste Folt i Amerika
ndgivet as
DANlSIL LUTkL PUBL. lIOCSE,
Ach-, Nebr.
.ccasttken« Ohmmer hser Dust-ag.
Iris pr. Aargang i de Forenede Steuer U.50;
til Udlandet ID.00.
W beides i For-lud Vesiilling, Beta
lhz Uhresseforandking og alt anbot
mgaaende Bladet obtain-et »
VARLSII LLTll llkBL AOUSE
z—«· ngjc Nest
Reden-n Haralh Jenfem
Ists-ed at the Post Oksce It Blut-. Nebtq
II second-dass matt-ed
Advcnisjng Rates made known upon
spottet-einn
--—f
-:=
Almanak.
Aar kftct Kristi Fsdsel 1900.
Aar efter Verdens Stabelse 5900.
Aar efter Reformationen 383.
April —- 30 Tag-.
22 « »F e. . (..:e.1..?vh.5,4—12. sechs-O Its-U
Os Japa- -«).:11-txt-km.17-2,3,3ev,-.-1.15»19
23M.
Ist-Ti
25O Evas-, som erfpdi as Kober et
Kod; og hour-, som er fovt as Atm
ZSTI den« et Aand.«
27 F
28 L.
et ·U.T.: IV z»21.. u 1
29S sauste-. IN T.: vkkstuxx «.1 Zot; inktlsjzshs
30M.
Mai — .31 Dage.
stste Mart er I. 6 U A - km.
utdnmane d U. . Kl.
idste Immer d 21.30 47 Esrm
Numaane s. A-. Hil. 1«. sie-rin. v- »
s —k———» . EIN-Inst P:.:;ns:-.E
1 T. v ILKU Hi . L fli
l « . «I sws w zw
2 O F »Hm-en er nun; 's . »
Hyrde; mig stalj s Ofd M » Es
3 TO ; jmet faneg « fu« T 1 U 597
· (
4F Fuss-sey Ism
bLs : ·H17«3: an
6S. zzeBoam » o,z
.-112«-,«4
?:(!k.!«,;6· -'.-"
7YIJ HeI :«;k«n »i111««:.-. In
« 141 .
8 TI; »Nud. skab mig e! «
« "re1t werte og form« q-. ist .- !
en stahjg Rand tnden , « » » T
10 Tcki mig.tt D» « V. ’ «
II II Ilmindelis des-p« 4 U 7 ·- «« ««
.:Ef sater Mons
S »I- » -- .
12 LI N.T.:Deb.1», m U« « 4«-« T« «« IS
s Mann 7 n. ’ ’
»Da sagde Jesus attet til dem: erd
pure med eher! Ligesom Fabel-en hat
udsendt mig, faa sendet og jeg eders
Johs. ZU, 21.
»O
Fta Dir-. Maria Rasmugsety
Daruman La» hat vi nu modtaget et
nyt Brei-, hoori hun anmelder Modus
gelien of de Bei-b, vi hat sendt heade.
Btevet lyder svm fslget:
dumm«-nd La., 12. April 1900.
Mr. Hin-old JensenZ
Jeg mvdtog i Gaar et Pengebrev fro
Dem pas 50 Tollen-S, hvotfor jeg et
Dem og Deus Abonnenter faa inderlig
taknemlig, og jeg bedek dem hemmt-,
Dr. Jensen, om at sende en Tat i »Dan
steren« til alle, fom hat sendt mig
Penge gennem Dem, og selo modtag
min optigtige Tak. Maatte Herren
tun lsnne alle, fom hat hjulpet mig i
Ntdeng Stund, det er mit oprigtige
Ønskr. Jeg et rasten end jeg par sidste
Gang, jeg strev og spittekede for di
010.70, fom jeg den Gang mvdtog.
Med penng hiler,
Maria Nasmugfem
Sm det her-of vil fkemgaa, hat Mrö.
Rssmussen indtil da modtaget i alt
060.70.
—-—-.-—
,Dansteten«c nye Forteelling eftes
den un afsiuttede bersmte notsie ·Lajla«·
vil blive en ikke mindre demut, nemlig
S.Vatiug-Goucds «Perpetua«,
en Martyrhistorie fra Mute-. ·
Den engelsie Prcst og histokikei
Bari-i gsG ou ld er bleer mest be
kendt geanem sin Nomanstrivaing; hat
hat net-läg i en Helden Grad fotsiaaet
et kunne indem-me sin anerkendte Biber
Im set oldäistelise Dutoade i en fang
slssde anclliugifom. En of hast
W VII-r er net-I Versen-m
Si ital itke rsse enges sf Zorn-Mem
M Sus, use- blot site spat-stim
m, It il. s. sit met her txt-me fis es
sitt, Its sites sen-Idee Diesing o
M Wer de Existeer Iri
M sitt spie Mhundkedr.
—s
»Hm-» . «
Sotn en Prode paa, med hvor elegante
men ttllige kommende Voaben Pastor
A. S ch ock har ssrt »den litterare
- Entd« ved sine opsigtgvæitende Fore
drag i Koncertpalceet i Kobcnhadn, gen
jgtder ot det ssrsie as Foredragene.
Te er olle udkomne i Boghandelen —
og det Gideon-lag sont vi hat saoet, er
as andet Lplag.
II Digtekunstett og Jdealcrnc
l
I
Tintetunsten og Jdealetnr.
Hodedsogen i den nuvcetende litterære
lSttid can man visi udtrykke i det
.Sporgsmaal, orn Kunsten er vcesentlig
lset ttl sor Lioets Slyld, sor Menneste
nes Skyld, for Folkets Styld, eller otn
den er i den Forstand fri, at den ilte
hat nogen fom helft Forpligtelse til at
tjene Lidet, at tjene Mennetiet, at tsene
Felsen Den populæte prattelse sil
dist not i Reglen holde poa det forstez
man vil detrogte det som noget seit-sol
geltgt, at sanften er til sor Folkets
Slyid, dg tanke: hdorsor i al Beiden
flulde den vel ellers dcete til-« Denne
populeere prattelse styties rent uddors
tes set ved den Qmstcendighed, ett Sam
sundet tkle mindsi i demokrattfle Stater,
hvdr Folket hat Tel i Stotgftytelsen,
plejer paa sorskellig Monde, direkte og
indirekte, at stotte Kannen og dene
Udovere; thi naar man gar dette, gaar
rnan sornustigdts nd ira, at Kunsten I
det hele og store ian og siol vtrte til
Fotkegaon. Men denne Opsattelfe, a
Kunsten er til sor Folkets Schw, vijet
sig ngsaa pao anden Munde at vcere den
rette, naar den do sotstoas ret. Kun
sien er natnrltgdts like til sor Foltete
Slyld ganste t stimme Forstand, sont vs
sige, ot Stolen er til for zolkets Slyld.
Jike desto mindre finde vimange sremrai
gende Digtere, sont have oreret sig suldl
bevtdst, at deres Tigtergerning var e:
Arbejde i Folietg Tjeneste. Blond:
vore egne galder dette soaledes okn sao
forstellige Mond iotn Holderg, Grundt
vig og Jngetnann;og noget as den sam
tne Aand ftnder di has mange andre a»
vore celdre Digtere, otn end i mindr·
udprceget Grad. Ligeledeg Bunde rnm
minde om Henriinsen, der i sit de
lendte Bred ttl Kong Oecor taler on
sin Tigtergerning sotn et Kald sra Gad·
hols Maal er »ot detie det norsle Zoll
og bringe det til at tcente stott«)
Der er andre Digtere, som site i synder41
ltg Grad synes ot dcere sig devidtt, q.
detes Tsigtergerning er et Urdejde
, Folkets Tjeneste, men som ikke deste
mindre peta sorsiellig Maode rede, at det
dog sorholder sig saoledes.
Jeg stal tun minde otn, at olli
oirkeltge Digtere snster og tilstrcedet
at finde Forstoaelse hos deres Samttd,
helst hos san mange sont muligt, aller
helst hos det hele Zoll. Denne Trang
hog Dtgteren tan man nu soctlare pas
to Maader. Man kon sitze, at den kom
mer as Ærgerrighed og Forfcengeltghet
eller endog os Pengebegatlighedz Finden
Digteren ingen zustanle soa saor han
tagen Lasere, og saar hitn ingen Unsere,
satt oietder han intet Naon og tjenet
heller ingen Penge. Men denne For
tlaring er aabenbort ganste utilstrækkes
lig soavel sont uretstrrdtgz lud Digternc
have deres Pakt os de almindelige men
nesteiige Strebelighedey soa er det dok
seloindlysende, at denne Trang til Zot
staqelse hos enhder agte og send Tigten
natur har dhbere og adlere Aarsager
den hanger samtnen med Bevidstheder
one, at han hor set noget, sont er darl
at se, og sont han deesoe gerne pil vis
sit Folt, og at det er netop Meningen
med hanc Urbejde, at hsn can srentstillt
det, han har set, i en saadan Form, at
det latt ses og sorsiaag as andre.- Ma
kunde ndsiratt set tænke sig, at en genial
Digter ordejder odelukkende dreven at
en indre Krast, uden mindste Henshn til«
otn han« Viert nogeu Sinde vil bliot
last as nogen. Dette er intidlertit
utvidlsomt en Illusion. Qtn en Digtet
dar not soa genial, —- dersotn han havdc
. Vished sor, at hanc Bog aldrig dildt
; diide last as noget leoende Menneste«
. san vilde den sittert heller itke blios
streitet. Dersotn Rohinson Cru
s o e hapde Ireeet et isdt Digterseni, see
vilde hat-I Genialitet silkert ikte seen
konntet til «0ennentltrud, saa leer-ge soc
hcn defan fis poa tin ensomne O,
ethdert tilsclde Me, ssr end hsn hast-«
» sooet sredag til fin eventuelle Leser
; Dei-ne Treus til Meddelelse og til Zor
; ßmlie er sltsaa noget, der hause
.- tstiddelbcrt sont-net med knusiens Bee
ses«, ex los siser os, It Lumpen er tl
. sit Muse-es stell-, sor sollen
—
A AMIHMWM ist
GEWAN- sehst-sauste
list-II
»
ISkylh felv om den entelte Digtet under
lsit Athejde ikte et sig det tlatt beotdft.
Naat det nu staat falt, at Kunsien et
til tot Foltets Styld, laa folget detaf,
at en Digtekunst uden Jdealct et versenk
lig fes totfejleh Hoad betydet egentlig
dette Otd: Jdealett M at t e nse n
siget betont, at Jdealet er Ideen
sont Genftand tot vot Stra
be n. Og paa ltgnende Maade adtas
let Julius Lange sig i sin Bog
»Du Kunstvteedi« S. Ill: »Jdealet et
en Vypoteie, et fotudfat Maul, haar
eftet Mennestet sttnbet og bevaget sis,
tout det after sit Hjetteg Higen, Lang
fel og Pan-I. Menneskehedens Gang
igennetn Vetden hat stetet en sang
eftet Idealet — tkkc en snotltge Gang
efttt et entelt Ideal, hellet ikke en for
maalslps Stentten, men en hyppåg af
dtudt Bevtegelfe, ellet tettete en Kaps
ning as utalltge ashtudte Bevagelfet
eftet utallige fotstelltge For-mal, sotn
dog maaste, set uendeltg højt onenfta,
alle vilde viie sig at ltgge paa samtne
Vei.« Tctsotn Lange hat Ret i dette,
at Mennestehedcng Gang hat veetet en
Gang eftet Jdealet, (og det vil del
neppe noget fotnuftigt Menneste nagte),
saa folget detai, at naat et Folk hat
mlsiet sine Jdealet, faa et dets Gang
bleven »en formaalsles Slentten«; det
et Ikke langete noget Ftentsttidt, ag det
vtlsige, der et Tilbagegang, eftetsom
Livet nu engang aldttg staat stille, men
gaat enten ftetn ellet ttlbage. Og en
Digteluntt, det et blottet for Jdealet,
bliver tun et Tldsfotdtin for de »for
maalglssi slenttende« Yngltnge, detttnod
itte en Aandsmagt, det tan tjene Frem
fttldte:; nun dette sidfte vat dog vel
netop hvad Digtekunsien eftet sit Versen
stulde vate. — Jeg ital prove at udvikle
dette lidt nsjetr. J enhnet levende
Otganisme lotegaat det jo en siadlg
Kamp melletn Lto og Tod« J det
tnennesielige Legetne fom t andre Otga
nistnet sindes det til enhvet Ttd en
Mangde neddtydende og optsfende
Itmftet, fotn tun tlte san ggte sig gal
dende, saa lange font de holdes t Scal
» og ovetvmdes af den opbyggende« enendt
og samlende Amst, lotn vt taldet Liset,
tsen sont vi itke ttl talde kan sotklate·
» wen hats Ttlftedencktelse ot dog ttlsttak
tetjg thdelig etfattt. Saa fnatt sont
denne opbyggende og enende Ktaft —
Livtt —- et dorte, saa hat de aplssende
Zteeltet fttt Sptlletum, d. v. f. saa be
gyndet Fortnadnelsen. Men noget gan
ste ttlsoatende totegaat sotn betendt t
det mennesteltge Acndgliv. Ogsaa dek
sindet det en Kamp Eted melletn de
nedbtydende, oploseade Kraftet paa den
ene Stde ag de apbyggente, lamlentes
streitet paa den anten Eide; dct er no
get, ethoett tcenkende Menneste hat et
fatet has sig ielv og set paa andre. LI»
ltgefont i den udvatteg Beiden et Hus
itte san bygges hen i Beim, men man
have et Maul, et Fothallede at byggs
eftet, saaledes tan heller itte i Aandss
ltvet noget opbygges, uden at de opbygs
gende og satnlende Kttettet hat et Maal
at ftile eftet; og det et dette Maul, tt
taldet Jdealet. Naat dettot et Mennefle
hat sluppet alle Jdealct, faa vtl det sige,
at de egentlige Ltvsktceftet i ham hat
tntitet detes Spænding, detea Bitten-ne,
saa at hang Aandslio befindet sig t Op
lsaningstilftandz am hatt saa i eotigt et
lætd ellet uleetd, begavet ellet tum,
sitlkeltg ellet usitktelig, berstet like-takt
nen t Sagen. Qg paa ltgnende Magd-,
naat et Folt hat apgtvet sine Joealetz
det betydet, at de opbyggende og sam
lende straften fom alene stabet et vitkes
ltgt Aandsltv, hat vohett at ottte, og
at Folket altfaa aandelig talt befindet
sig t Oplsgningstilstand, hailtet sele
fslgeltg tkke udelukket, at der paa Inange
- enkelte Punktet kan veete Teavlhed og
Feemgang, da et soltg Dekadence ittt
fategaat pludfelig pg i koti Tit-. Os
nu Diamant Digtetne stulde jo tatst
og ftemmeft sttldre Livet, Mennesteltset.
Dvot panskeltgt det nu end tan date at
« sige, hvad Lioet egentltg et« iaa hat de
« Neste, saa vtdt jeg ded, dog hldttl veetet
enige otn en Ttng, netnlig det, at Ltpet
tkke et det Iatntne fotn Deden, at del
tvattlmod et Dtdens Madseetning. Ill
stildte Livet iattdt og tmssende kan det
" fat neppe date ganste det iaanne iotn al
sitldte Dsdetr. Detfaat en Ptofeefati
syst-legt stal fee-klare det Miste Liv,
iaa vtdt det tm ladet ils fortlate, os
heut iaa usies need at stlldte Fette-abstel
s fesptoeessey iaa fort-codes jeg, at hat-s
Fakelasniag time pll findet tllftedss
stille-ide. Me- aaat tm Distettmflet
ttl en qwen M et blottet fot Jdealet
as altfaa neuester Dltt fot de aphygs
Heute oa wende stiftet- t Illvatelieth
sent net-V adsst Lisets eseatltge Vase-«
ts- tssaet Ist It sie leis- OO Wams-l
Art-W W til it stude- Mc
Liset, sen M, d«-e· i. Demut-sey
Fouaadnelfen. Det er tillige seh-ind
lyfende, at en saadaei Digeekunst uden
Idee-let nsdvendigvis maa vikke som en
Kraftstabespaa Folcelivm Ihi idet den
beugte Kunstens Mkdler og Magt til
vafenligt at stildre Lplssningspkoces
fer, bidkager den fexv i hsj Grad til at
frenistynde Oplssningem Ethom
Falk, fom endnu hat nagen Lepotkaft
tubage, man derive reife sig imod en
spaan Digtekunst; og man maa ingen
lunde tm at dette ek unyltigt, thi Haufe
oisi ved oi alle, at Folket itke kan siabe
Digteee, at Geniek og Telenter fodesz
men hvorledes Digtetne brugek det med
fpdte Tckent, der hanger nsje samtnen
Lm ed, hvoeledeö Folket er, vg yvad Fol
«ket vil, —- det betor i hoj Grad paa,
Hhooklebes Folket opdrager sine DigteteZ
jeg mater ikke alene paa Fokældtenes
YOpdragelsy men paa hele Folketö
Aandsliv, gennem hvilket ogsaa Dig
terne opdeages; iaa at der et Sandhed i
Lebet, at et Folk fast de Digteke, bei
meinten (zottfcttes.)
Fta Stillchnvstysten
En vanil Kalt-ai.
Siden jeg sidsi strev om denne sokvor
Mission paa Stillehaoskysten saa be
tydningtzsulde Sag, hat det lykkedeg at
finde en Plads, sont vi, tagende alle
Forhold og Omstcendigheder i Betragt
ning, anser sor at stOyde sitt-delet
gunstige Betingelset sot en daan Koloni
iFoibindelse med »den sorenede danske
ev.-luthe1ste Kitte«s Mission.
De narinere Qmsicendighedet ved
Foibetedelsey Utidethandlinget og Un
dcisagelser sial jeg sotbigaa, da det oil
kliue sot vidtlsstigt at siildke, men ieg
fial saa grundigt og tiaetsom muligt
itemstette Resultaten
Da Landei itke tilhpter Korporatio
ner men detimad ejeg cis private Miend
;g iaas direkte as dern uden nogen
ngenis Meliemkomst, hat det væict sor
andet ined adslillige Banslelighcdet at
»Ja det paa billige og tiistedgstillende
thilaat, men disse Vansliligheder ei
heldigt Meinunan
Eiter at de indledende Skcidt var
gzoit ved mig, fis jeg Mk. Til. F. Ass
tersen, Elteedville, sain hat adsktliige
Titus Cisaking i praktisl Agetbtng i
Oregon, til samtnen med mig at son
tage en grundig Underssgelse i Enten
hedekne as Landet og Fotholdene, og vt
ei- entgt sm, at vi ttygt tan anbesale
det til vort Foll sotn en smdelcs gunstig
Plado sot en dansk Aaloni.
Landct iigget ved Byen E u g e ne j
den sydlige Del as Willamette Talen,
som er den stpcste Tal i Liegon og inde
hvldet 5,i.-U0,00s- Amt-· Fca P o ti
land, sont iisger tden noidlige Dei as
saninte Dai, til Eu gene e: der 123
Mil. Hovedlinien as »Im-them Pa
eifte« sea Pottland til St. zkancisco
gaat gennetn Eugene, ligesvm ogsaa
Wtllautette Finden, sont er sejibat en
Tiv as Aaret, ladet der sotbi. Eugene
et en smuk By, sotn taslier 6000 Jud
liyggeke, og Oregon-'s Statsunis
v etsttet er beliggende der og Zion-,
stimmen ated Byens Stolek, en sækiig
Anlcdning til en god Uddanneise sot
chdotnmem Her er tilltge C o it ntys
scedet soc LaneCo. Saa dci vii
stsnneå, at det et en ganske betydeltg
By med Muiigheder for en liolig Ud
vikling.
Landet er beliggende tr e o g en
halv Mil sra Eugene og bestaae as
en sivt Faun paa 1280 Arres, sotn ejeg
as Mr. E. C. Smit h; den hat htdtil
vcket honedsagelig dytket med hinde.
Paa denne Faun et den spede vokset,
sont tog ssksie Pecmie oed Werden-nd
siilliugen i Thier-ge Ist-N pg oed Ub
siillingen i Omaha 1898.
Dei er alt dykkbaetogitepnt,
men med tilsirckkeligt Ast-b soc Vandet,
ingen Stop. Det- ek nogle fängde
- svin slyngee sig ind mellem det dyttede
Land, wen selo disse Enqdeag kan, oin
take-, plsses. En Ia gaai straas gen
netn Akeaiet. Dei er indhegnet og der
et tte Buse, hookas det ene hat 9 Va
telset, de andre to hat ikte tnegen Verdi,
endeidere er der en sy, tummelig Lade
es to sidee, en state oq en mindre.
Fremdeles et der Z 0 A ere s med Fragt
tecee, sra 5—s Aar gamle, alle beere
dygtige, bestanende as Æblek, Kiksebcee
og italiensle Spedsker. Laudet er vel
slittet til Udsiytning i state eller mindre
Stykter. Dei ka- saas gebt, blsdt
Band oveealt paa Formen sen 12 til So
sod, es det et tun ntdvendlgt at rann-e
Nie ned til denne Dybse soc at saa ri
gellgt Baud.
Z U. s. Lan-kniee, III-as der ee
les Isdelits see i IMM, Ist les Ies
J
nemgaaet Optegnelseene nedkotendel
jneeonte Londftylke sko den Tit-, det qu
opmnolt og tqksetct, og seg hat sundet,.
Ent det er helt igennem tlassisicetet som:
isstste Klasses M uldjord nied
Betaut-erlag og poo et Poe Steder blon
xdet tned Guis. Jeg anset- denne Be-»
fdomnielse sor ineee ocecdisuld, sordi den
iek givet cis sogkyndige, stetnfor en Be
xdotnmelse as ok, der nu undekssgte det.
jLandei et, sont en stor Del os Londet i
JWillamette Daten af en a ll unisl
Jstakaktey det oil sige: diondkt Muld,
Idee i Tidens Lob er styllet ned sta de
jomgivende Bjetge og er oftejret i Daten,
hoor den hok donnet et siete Zod rig,
sort stngtbat Muld, mens som en Folge
of denne Aflejting der enkelte Siedet
donnes Gingbonker nied Rullesten
Pan tre Steder i denne Faun et der no
get Gras i Ooekfladen, ellets er der
ooetolt et Mnldtag poa fto (—10 Fod
Betingeiser.
Stont det holdtes i en Brig as 825
p r. Akte, og stont 120 Actes i stimme
«Section i Fjor solgtes for 830
p t. A c r e, hat oi saaet en Oderenblomst
Hi Stand, hooioed oi foor ndeluttende
Met til i et Aar at ndstytte det til en
donsk Kotoni til en Gennetm
snitspril os 818 pr. Acke.
For at fast det tii denne Piis maatte oi
ftille Kontion soe, at det he le Use al
oil dlioe taget, og det harlytkedes
at san Kontionen staffet til Befe, ion at
Sagen et i Orden san vidt. Der de
toles 10 pCt. tontant ved Rohen
estek 3 Moonedek betoles endvideke 1 di
IPCH og et Aar sko den Dag, Kot-et;
-afslntteg, betales ydetligete 2 5 p C t.,l
Hatt ttt til den Tid Halvdelen oil dates
fbetaln Cjeten oil do udsiede s n ldti
I Sts d e, vg, om onskes, give Denstrndi
)nied Resien i et a to Aar til Si
«p C t. p. A. ;
Fremdeles hat oi ioaet lKonttnkt pooE
S Forme, soin liggek lige op til Min!
Smiths Farin, og sont indeholdet 3,000»
Acteg, sooledes at vi, nnar de 12d0s
fActeg er folgt, om vi onstek det, can soai
Jdette til Udstytning part lignende Moade
til en Gennetnsnitsprid as sitt og
mindre, i Henhold til Beliggenhed og
Bonitei. Det er alt godt Land.
Grundcn til, at digse For-ne Inn snos
paa saadnnne Betingelsek er, at det
Hkte langen detalek sig ot dtive siote
HFotmh ist-r da Ejecne alle do( i Byen
«og hat Fortetning det. !
Beic·
De 1280 Arres, sont oltsaa sokst kom
mek i Betragtntng, et ontgivne of Veje
poo alle site Stdn-· To Veje som- di
rekte ska Eugene nd til Formen, en til
den sydtige Side og en onden til den
notdlige. Noonlig den-e Vej er i en
sorttinlig Stand, cg det et i oote Dine
en stot Fordel, ot Byen er san nat-, og
at Besen et sno ged. Det- et- tiges
ligt of Sten og ths i Nathedem sgo
det er let at satte Vesene i god Stand
og oedligeholde dem, og jeg hat itte i
Amerika poo Landet set en Ves, sont soc
meget iignek en Landeoej i Daumen-L
sont i Fasthed tan maale stg nied Beien
sta Eugene til KolonilandeL -
Andre Bctingelier.
Lane County besidder m et e T s m
lmer end noget andet County
Hi Oregon, netnltg 2 8,800 Mil
Ili oner Fed. Eugene vil des-for
blive Centrum for en fteetk Tsmmekim
dufui, og for Siebltkket bygge6, im
Idm de Snvmsller, der er i og i Nar
heden as Byen, enitot Sau-volle,
fom ntl bestaftige 250 Mund fotuven
bem, der eki Sinne-m En ny Jeru
bnne blivek bygget fra Eugene til denne
Saum-Ue, og Eugene oit bltve den met
mesie Mntkedgplads for Arbeit-erste Iet.
At bet vtl vate til jlle liden Ist-del ioe
den nye Koloni at have et Markeo san
nar. navnlig for Mejetipwdukter, Æg
og Fragt, er vel indlyseude, Inn meget
meke som der iste er tagt wegen Wind
pag Mejeridrift bit-til i Omegnen of
Eugene. At der ogfao er god Isscets
ning for diese Prof-after i felve Engeae
med vens 6000 Judvannere, et fett-ist
geligt. Eiter Opgtoelfe, can Meini
smør feiges i Eugeae paa Kontrast
Aaret tundt for 25 Centi Pausen
For dem, der mnatte inste at faa It
bejde i den fstsie Tit-, inbtic de Inn blive
i Stand til nt tage Bocig pas sendet,
pg vektgennem betale of pas det lebte
Landstykke, kan jeg pplyie, at der er
tigeltgt ei Arbeit-e at san i Omeqnen
ved Savmsllee og i Skopen til en sauste
god Dagles.» J Das ftk jeg uetop Til
bud im en Mand, iom et codes-M«
tu- en betpdelig Tsmmev es Saite-Ie
tmstri i del fydlige Oregon, It hats
sUde ges-untere Athejve flsdist geeian
to see M pp m so Mast-: iaa at v
tande rette tret ves hvnandee og ice
kirkelig Betjening i Forbindelse nied vor
Kittea Mission. Maaste jeg senere kan
nieddele nierniere heiain. Jeg tankek
paa, at inaafte sceilig unge Mand, der
oilde kalie Land i Fioloiiieiy liinde gsre
Brng as dette Tilbiid
Der er lldstgt til, at en Sulterroei
salirik oil lilioe bhggei i Eugene siiart.
Biande san tat-es leocret i Kalonien
sor sra haloanden til to Dollars pr.
Cord eller endnii billigere, oni oedkoins
mende selo oil hugge det i den »allg
gende Stati. Alniindeligt Bygiiingss
toiiimer i.,..r 87 pr. Tiisinde Fad.
Kreaiiirer er oiiitreiit til samine Ptis
sani langere ost.
Produkter.
Angaaende Produkter oil seg ans-re,
hoad det meteaklagisle Institut sor de
Farenede Stater siger i sin Aarörapoari
sar 1896: J Willainette Dalen trivex
alle saadanne Produkter, som er lendt i
den temporerede Zone. Hagel-produk
tionen sor Tiden er Hoede, Haare, Byg.
Humle, Da, Saedsker, Æblek, Pein-,
Fetstener og de sorstellige Grontsager.
Bier as alle Scaga gror sierlig srodigt.
For blandet Igerdriig,· sor Fragt, Krea
turaol ag hanseaol, er denne Dal ster
lig stiller Mast detiinod san sjalden
lilioe tilstreekkelig modnet, inen kan dru
geö til Faden
Kliiiiiitislc Fort-old
Kliniaet er inildt helt igenneni, ingen
staik Hede ain Sommeren eller Knlde
ain Vinteren. Den hoieste Temparatiir
er soin Regel 90 Grader og den laoeste
20 Grader. Regnniangden oarierer sra
35 til 50 Taninier aarlig, soni salder i
sra 125 til 150 Dage. J den saalaldte
Negntid sra niidt i Oktober til Mai sat
der 75 pCt. as den aarlige Regnincengde,
ag i den Iorige Tid salder2 I pCt-, saa
det vil slsnnes, at haeiken regnet ket
nasbriidt igennern Negatidem ej heller
er del uaidriidt istt genneni den vorige
Tib. Siie salder ssielden, og naar den
salder, ligger den soni Regel san op til
W Timer. Roser kan staa i Haderne
gennein Vinteren uden at tage Stabe,
og oste bloinstrei de geniimi scloe Winter
iiden. (Jeg stal i nieste Numer as »Ist-in
steceii« sreinkonirne nied niere ndsailige
statististe Oplysniiiger oedrprende de
kliiiiatisle Festhalka
Ødeloeggende Stoiiiie ere ukendte i og
i Willaniette Talen harer man yderst
ssceldeii Tot-den. Natteene ere altid
kslige gennem Soninieren. Da Eugene
ligger 4555 Zod over Havet, altsaa ad
slilligt hasere end Partland, er der neppe
Toiol oni, at der er sandt.
Kitlr.
Tusinde Dollars erbleoen stlret
lblandt Foreetniiigssolkene i
Eugene til Opssrelse as en Fl i ite
bygning i K olonien, saa snart
den blioer beboet as nogle Familier, og
der ail agsaa dlive sorget sor, at der ska
ssrst as kai- aokö .: lirleligt Ardejde i
Forliindelse nied vor Mission her ade.
Der er tre Skaler tat ved Kolanis
landet.
Salgsinaaden
Der er ingen Agent at handle nied,
nien Landet tadea direkte asEierne.
zar at sore Roiitol ined Salget og se
til, at Oderendtamsten bliver oaeiholdt
i alle Stylter, har jeg paaiaget
mig sorelodig at lede Fanto
gendei oed at strioe oin Sagen
og hjalpe Fall til Rette saa
godt, jeg kan. Alle Foresporgslee an
gaaende denne Sag slal ieg nied Gliede
des-rare, as alle Dennendelser oni Rad as
Land inaa ske gennein mig, indtil oidere.
sandet blloer nii opaiaalt i 40 Acre
Sthkteiz ag der kan saa saaa starre eller
mindre eller stere Sie-lieh Da de
entelte Stylter oil have sorslellig Vardi
isorhold til Beliggenheden, Bannen
Das-Magen Frugiikceer oso., dil ai sage
at saa Prisen sastsat saa retsierdigt soin
niiiligt. Mens Eseren altsaa tun stal
have 18 Dollars pr. Irre, oil der blloe
nagen der dliaer eii Del hssere, og
lander laoere.
; Dei er en Selvsslge, at det ail viere
sordelagtigt at viere inellem de ssrste,
isoin udoalger Land i Kolonien, as det er
sdersar tilraadeligt sor dein, der lancet
soaa at saa as det ssrste Land, saa
saidt aiiilth at komme ag ie det os gsre
stt Udaals.
! Oaikrins oed d. Mai tanker at at saa
set Selstad sra Partland ag Omeqn til
ist saa til Engene, as da Vaneriie i
Osten salger Landstsmsilletter sea de
isteste Pladser dea I. as ld Mai til
fu«-a plus I Voll-ra, roanck
teip«·«, par det so stillst sar Falk lan
jaere est sra at me aied oed deii Lejllgs
’hed. cl Ienter at saa Illlls Reise sea
Partlaiid tll Erneue. Oai nagen taste
iatdeltase, dedesde ikrloe tll ais-.
