nge dankte Lpsindere.
— l
Dei tsbegqpksskk Bind· »Musik«-«
hat bragt en Ratte Artitler am setsil
unge danske Opsindete, hooraf det seit-s
gende et et t erreg. s
Den as de unge Mænd, hvis Oxfin-«
delse hat vatt kanceiksomhed i de vi
deste Krebse, er Jngenisr V a l d e m a r
Paulsen. Hans Opsindelse er
Telegr aso nen, ved Hsceip af hoil
ken Telefonen opbevater og gengioets
Ord, sont et taltei den paa et Lieg
punkt, hoot vedkommende Telefonabons
nent itteuar til Stede. Telegrafonen
viluden oiol komme til at spille en
stor Roll idet praktisle Lin. Foreliv
dig arbejdet man paa at fulätommems
gsre Opfindelsen, nicd det M .sal o..
Oje at vise den i Virkionith Paa Be e-: I
densudstillingen i Paris-. Z
Medens felve Lpfindzlsen af Tite
grnsonen saaledes ilyldca Jngeriøil
Paulsen, hat han i sin unge Rolega ;
Jngrnipe P O- Pedetsen, hast eni
?
l
udmæiket Medatdejder. He Pedetsen
hat« gsort en selostændig Opfindetse, som
i vasentlig Grad sger Dlppatatets piet
tiske Bat-di. Det styldes yam, at Tele-:
grasanen nu et i Stand til at optage ogs
gengive en Ratte Meddelelsek, sam un-1
der Adannentens Fraværelse er aflevetedes
til den. Med et teknist Udtryt heddeil
det, at man siltceret Samtalen ud at
UppatateL
Man hat alletede lange sysselsat sig
med den Tause, oni det itte var inuligt
at udnytte det Blikaifald, der altid ka
stes boet sont vardiløst Kram. Tit
gjaldt am at opsinde en Munde, paa
hvilken det tynde Lag Tin sont liggets
uden paa Jetnet, let kunde lade sig"
fjetne. Nu hat den 27aarige cautl -
polyt. Povl Bergs-se fundet en»
Metode, der gar det inuligt fuldt nd at;
saa enhoer Stump Asfald anvendt paa;
ny. Tette galdek dog ikte biugteI
Konsetvesdaaser og lignende gacnle
Bltksager, men kun det Aiiald, som«
Produktionen i Fabritkerne giver, alt
saa det nye Blit. Lpsindelien vil saa
Betydning for de state Fabriktek —
iseer i Amerika og England —, hvoe dee
opstaar en aber Mangde Affald ved
Ufstæting as Plader i bestemte runde og
ovale Former.
En anden stmdelse til at gsre Af
sald verdisuldt skyldes den 22 Aar
gamle entn. stolz-t. A l b e ti The i l
g a a ed og gaar ud paa atasvultanisete
Kavtshul Kavtshuk et et indtattet
Produkt as en Mæltesast, sont stemtonn
met-, naar man gpk Jndsnit i sotstellige
Tretet-, iscee lIevea brasjliensia, som
possek i Sydamerita, og as hviltet Im
man saar den udtncerkede Patataotshut.
Zulkaniseringen er den Proces, som
saregaak, naar Kaotshuk, blank-et med
risse Procent Svovlblotnst, ophedes til
en th Vatinegkad. Hv. Theilgaaeds
Opsindelse gaae nu nd paa at sjerne
de Bitt-nimmVulkanisetingen hat stem
kaldt. Man kan til Etsempel paa
denne Maade gsre en Gumniiring, sont
ntt Itaa tassetes, selv om den tun hat«
taget tinge Stade, am til Kavtshuk igen, H
du vii fis-, gm den tic der nahend-i
Stof, hvaras man can sorgte en ny
Guniniiting.
Det er oste og ael mesien altid de
ganske smaa Eing, det- detlnge de state
Opsindelset. Men selve Opfindelsen
can agsaa ved sprste Øjekasi synes
stumme udetydelig og dag veete as Mil
lionen Verdi. Hvetn stulde nu- tro,
det par en saa ooetinaade vcetdlfuld Op
sindelse at lave en Tendstik uden Hoveds
—.Illigevel er der dannet et Million
Iktieselstad vaa st. sage Kirsch
netIOpsindelse: en hat-edles Tand
ßikl Den hocedcsse Tendstit hat to
sortrin sotud soe de nn brugelige Tend
stlkter. Den tan lavet adstilligt billi
gere, og den egnet sig bedke til Udsstsel
til Udlandet. Fabeikatiansmaaden ei
ovetordentlis stmpei. Naar den lille
Pinder dannet paa scedpanlig Munde,
sites den paid, deepaa dyppes Spidsen
as deni Mit Darst, hvotestee den
take-, es saa et den senle Den ten
iss psa es alsbmis Strygeflade, tun
Mdet et lldt saßen og haetlgere
Jst-s end schnells. Den eneste
Jst-se set den nye Tudsttk et, at man
Use san se, had Ende nian sial flkpse
IS- M senkt ashjeelpes ltntds
III III, It des Isdteette Ende as
Wimeq W den rlgttqe
· III- Was
VII NW a dtn u Iae
«.» New W J-— thue-H
, H
hois Qpsindelse er Gemeint-rena
fkinen. Markeligt not hat der tids
ligere stet ikke eksisteret nagen Mstkim
til Formning af Cementrsrz man maatte
nijes med Haandkrnftz der tog otntrent
et Kvorter for at for-ne et Nor. Meb
Or. Kielbergs Mastine kan der produ
cereg tke Nsr i fem Minntter, hoilket
vil fige, at Rprene dannes af Mastinen
faa hurtig, sotn en Mund er i Stand
til at fjerne det farbige Rot og an
bcinge en ny Form. Der er nllerede
taget Patent paa Opsindelien, og der
pautantes dannet et Koniortium til
benö Udnyttelfr.
Et Mangel-tu
Ten danste Regeringstonfulent N ad.
S chou stutter sin Aarsooersigt over
Landbruget i 1899 i »Tidsstrift for
Land-kommst med et kort Tilbageblil
paa Danmatks Landbrug i det sidsit
haloe Aarhundredr. Forfntteren be
mæcker blandtRndeU
Lanobefolkntngen er t Forhold til bei
dyrtede Areal as Ager og Eng gaaet til
bage siden 1850, men der er i de sidftt
85 Aar udfmt ooerordentlig store Grund
fordringer, blandt endet Dræning af 1
Million Tonder Land, meget omfattendt
Vandreguletingsar beider, Opdyrkning of
raa Jorder, Rydning og Plantntng al
Hegn, Merglmg og Kalt-sing af Jor
berne, Anlag af Hauer med mere. Og
besahen ere Bygningerne meget ndoidede
og sorbedrebe og Jordens Behandling
blevet langt bedre, maaske dog fertig
paa de mindre Ejendommr.
hssiatealet er i de siosie 20 Aar for
sget med 16 Procent, og hoer Tondt
Land af dette Arenl hnr 1895—98 givet
37 Procent mere Udbytte end W Aar
tidligere. Landets Forbrug nf Korn
varer er de ftdsie 20 Aar for-get nnd 11
Procent, meni det samtede Forbrug at
Kornoarer og kunsiige Foverftosser e1
ist-get med 78 Procent. Oversindg
indfprslen us Gpdninggstosser er fsrsge
tued 160 Procent og af Fodersioifu
(Olteknger, Klio o. s. v.) 490 Procent
Overstudsudforslen af Kod, Ilæst
Smnr og Æg haode 1875——78 en Vcrd
af 87 Millioner og t 1895—98 et
Bart-i nf 161 Millioner Kronen
Saa lange Landbrttget er Dantnnrkt
bærende Erhoero, vil det have Brug fo1
en dygtig Ksbmandsstand, nten Omscet
ningen inden for Bedrtften man Land:
mandene felo onu, og den er og blioei
bog Hooedfagen. Det er her nt Frem
gangen spat-es, takket ocere Landborefori
meine i Slutningen ai det 18. Aar-!
hundrede, Underoisningsreforcnerne«
thenstabeng Undersogelser og Vetsels
pirkningen gennern Foreningerne. De
Grundlag, sont herigennem er legt, ei
det, sont den hele Uooitling hviler pat
og endnu i mange Aar vtl hvile paa.
»Baatcproven«.
Fotleden fotsvakede can-l· mag.
Villads Christener sin for der
silosoftsce Doktorgrad antagne Afhanh
ling om »Baakeprpoen«paa Asdenhuvne
Universitet.
»Ved en »Baateprøoe« foksiaas de1
anomen, at Blvdet givek sig til m
slyde af den voldelig omdragtes Saat,
Nase ellet Mund, naakMokderen stellte
over for den dsdr. Forfniteren spge1
Qprindefen til denne Ovektro i de fran
ste Riddetkomq net fca sidfte Halm
del as det tolvte Aarhundkede (Arturg.
tomanetne) og unser »Baareprøven« foi
at viere af keitifk og hedenfs Oprindekse
Men iTidensLIb gred det katolsie Pra
sieskad »Besten-den« som en Gadd
dom, og Juristerne fulgte, one ent
halv modsimbende, effek, iscer da Re
nagiqncetideng Bidenstab forsegte at
fastslaa «Baatepksven« som et Natur
fcnomen paa Grundng of Teotien
am ,,Livsaandekne«. Den almindeligi
sie Vetsion gik ud paa, at det er Henn
felelfea hoc den afdsdeeLiosaand, der
fremkaldee Blsdnengem Mens Juki
sterne i alle latinste Lande indtil op
imod Aar 1700 betragtede »Beste«
ven« seen et forttteffeligt Judicium inwd
Mordeeen og sieblitkelig lod den efms
felge If Tonar, sanftem den misteentte
ikke sttaks gik til Betendelse, nagt den
decbtes Sack blsdte,stillede de german
ste Jarifler sig allekede i Begyndelien If
det 17de Asthsndkede nvget vaklende til
Pesoene Ufejlquhed.
hethjemme sit vi first paq forma
tienseiden Dvekttden indfsås fra
Tysttand. Kriftiqn den nden
ital have ladet en Leder henrette, stent
Zeugen eiter Denktt Rate han«
Fette-sing »in-bebe des-ne san-eh foedi
ei Beqeepcjie ndpegede Leber-en fom en
as possoltenes Deus-mund.
Heim opimes stumm- dps os
fes es M-, senkt im et Raine
—
fee-paten. Men Oveeteoen trivedei des .
bedst hos de drede Lag, og Forttellins
gerne heeotn lever endnu paa gamle Falls
Labet-, fauledeg i Ev. Tun VII-i
fte n f e n s Beretning i Ihle Ilntaeliv
otn «deedang« og hendes tte Streiter-,
der hat dtcedt Ladefogden pas Fast
siovz Fogdens Lig still-s da nieste Sen
dag til Skue i Vaabenhuset til Lyngna
Kirke, san alle Kirlegcengerne mnatte
gen forbi det; og da ,,diedang« cont,
sprang der Blod ud at Ligets Nase,
hvorpan hun blev greben og senere
denn.
l Det man dog siges til note protestan
tiske gejftliges og vore Jukisters Ros,
at i hvett Feld de hij stillede af dem
itle haode fynderlig Fidus til Bat-repres
oen. Den lætde Nield Heintnings
sen mener tun, at man hsjst kan beuge
denne Opertro til at ,,fretnlolke en fri
vtllig Belendelse«, og Sjallands Bi
flop Jesper Bro ckmand lalder
den ithO en affkyelig Gudgdytkelle.
Den gamle Hoicftereh Kongens Retter
ting, var heller aldrig begeisiret fot
Baarepxscoen
Fetst otnlring Aar 1700 lhlledes det
dog Lagexne herhjetnine og ude i Eu
ropa at lage alt Grundng dort fra
Odertroecn
Fra Europas ronmntiste Digtning
var den gaenle Baareprsve naturligoig
et kosteligt Fund, og den ungarsle Dig
ter J oha n Ilrany harendnti for faa
Aar siden anvendt den.
En Partien-eile for et Ord.
Ugedladet »Don ottende Dag« hat
ndtat en geatis «Pariferrejfe« sont
Prcemie lot den, der lunde finde et godt
nyt Ord, som udtryllee, at inan her;
faaet not at dritte, paa samme Munde, l
sont meet udtrhkler, at man har iaaet
not at spise.
En Momgde Besvarelfer er indlvmne
» med Forslag til folgende Ord: ulsrst,
tragen leitet, stillet, deckt, vcet og
f lockt.
Dr. lilth Vilh. A nders en, der
har vieret Tom-net, har itnidlertid nnd
" Redntnonens Billigelse lildelt Ort-eti
« fcet Mannen nnd folgende Begrunsi
helfe: !
»Tillteggoidet »stet« (gnmtnel Til:
lcegsform til »at sein«-) vilde da for
; holde ftg til Tillceggformen »sat«, fom
Tillcegttokdct »hoven« (gammel Tillægs
form af »at have-J til Ttlltegsformen
»hævel«. Man vilde altsaa pas godt
« Dunst kunne sige: »at satte sin Tsrstch
«Ttsrsten fcetter sig«, »min Tsrft erfat«,
men: »ieg er tret-C
Hvis Te, He. Redakter kunde viele
» til, at dette gomle Ord dlev optogen
pas ny, vilde De eiter mit Sksn have
gjort Sproset en starre Tjenefte end oed
at indfsre et nyt. Hvorledes De oil
gtlte det, beder jeg Dein felv deteenke.
Om De f. Ets. tunde dem-ge Holgee
Drache-sann til at spendete lidt at Quer
studdet of sin dionysiste Inspiration nnn
Befhngelfen af dette meget nationale
Mandeholdsordt Til forelsbig An
meldelfe tjener sslgende lille boegerlige
Leiter-geh hvortil der i flere af Beina
relferne gioes spredte Bidrag:
Les ret og slet:
Sud vkg met!
Sov dig let!
Kletd dig tat!
Hdld dtg ret!
Sm- dig mætk
Teil djg irrt!
J den Tro, at Devtl mene ligesoin
jeg, at Deus Opgave: «Find et kort
Qrd i Sproget, iom tun udtrylke Fel
elsem at have druktet tilstrækkeligt«
et lige san vel ihldeflgiort ved det Fund
at have opdaget et sammelt Ord, sont
er sont-net af Brug, sont ved den
SpoetIPeEflation at have opiandet et
nht, foresltmr jeg, at den fsrste lyckelige
Finder If det gamle Bondeord, He.
J ens c. Chrif tenfen i Kilstrnp
ded Rat-very bllver den lytkellge Blu
der af Parisereejien.«
pr. Zeus C. Christenlen funkle-m
Islge nfdenneDotn en fri Reise til
Paris og fent Dagei Dphold under Ub
stillingen.
Feste-.
Diamantdeyllnp fejredes den
7. April d. I. ai Hatten-nd Heu rlk
spalten og husten M seen Jst
gen sd n t"t er i hoenez de holdt Brplk
ltp den 7. Ipttl 1840. heutik Pont
ien fyldee den s. Oktober d. s. 90 Use,
og han« husteu fyldee As see den U.
InguiL De to samle hencevee del-ei
Ilderdoin hu betet stu, Riels Deutli
ien, fes- lm l soeteldeenes Vul, et
Festehus under See-stehet ,Dvedholni«.
—- Cwetesteene Ied Ost-niest
klrken es Muth-, kper. Pest
l: —
few-Sirener og Mourad, holdt
Sskvbtyllup Sendagen den S.
April.
Ulysse.
Arbejdsmaad W i tu er ved Forum
Kalkmtk begtavedes iotleden as en Dei
Jord, der pluvselig sind ned over ham.
Han blev hurtig grqoet ad, men var
tod· han var ugift vg 30 Aar gl.
— Martinus Nielsen
K r o gh pas Hekstind Mark er kommen
af Tage ped et Studsaak i Hinter
Hatt sah indei Stuen og var i Fakt
med at anders-ge en Basse, der ellets
bang gaa Sengesiolpen. Kosten var
ude i Kett-net for at lave Mad; pludfe
lig hpret hun et Skud indc fka Stum,
hkm siyrter ind og set Mund-n ligge
ded, kamt lige i Viertel — antogelig
ved et Band-stud.
—- Ved en chebmnd intte Alducn
blev Veboeme teddet ud af det bran
Venbe Has, efter at Toget var strcdet;
Here af dem sit flemme Braut-spat Nu
er en afdem, Fredekikiknudsem
samt en voksen Son, der boede hos haus,
afgaaede ved Dsden som Folge af de
Braut-saur, de havde faaet.
Fiel-Mk Knudien var en gammei
Beten-n; han deltog i Tkeaatskiigm
1848 —- 50; han var 75 Aar gl.
Hans Husiku ligget meget syg af dc
Braut-saur« hun sit, og der er Fake for
hendeö Liv.
Ilvelmmvn
Christi-te Latfens Ejeadomi
Dtss vev Sæby et nedbmndt. Nogle
Kreatntek indebmndte, og en 80-aarig
Mund reddebes med Nod og neppe. Jl
oen et onst-met ved Bagning.
—- Manufaktukhandler S ch s us
Vatik, Varelsgek og Lejlighed i Novu
da1 ved Rand-is er braut-L Einen
reddede sig nd i bei blotte Lin-Ied
-—- Gan-den ,,Bollethede« ved Fre
derikghaon er iuldsiandig nebsmndt.
— Knatvtup gamle Msllegaakd et
nedbkændt. Oele Bcsætningen med
Undmgelfe of en Hesi indebmndte. En
paa Gaatden ljmende Karl indebmnbti
ligeledes.
—- J Sommerttablisiementet »Von
li«, udbtsd der fokleden Aften Jud.
halvveletr as Ecablxssementet bmndte.
Bygningetne der var beboede og opsprte
of Tra, var soksiktede for 51,000 Kr.
Jlden arm-ges at vake passe-L Dem
et den tiende Brand i Esbjekg i Lob-:
af ca Man-Ied
Tod«-cis
Fm Kitsten Mart- Lom
b org, Ente est-r forlængst afbsde
Landgtingsmand L o m b o : g, et af.
gar-et Ied Toben, 73 Aar gl. —- Den
qfdsde optmabte for mange Aar sidcn
som Lagpmdikant i Jylland, »Stat
Kitstrn« kaldtes hun.
—-Gtogierer NielSPet et sen-r
eftek tangere Tids Svaghed afgaaet ved
Toben.
Afdsde dkeo tidligere en Its-re Sum
fokretning i Kobenhavm
— Godsforvaltec paa Salt-I og Hat
kcstcd Godfet F. N. S e b b e lov et
afgaaet ved Boden
— Boghandler V. S ch s n e m a n n,
Nybokg, Bymadsmeblem og N. as Db.,
er bod.
— Entepasiorinbe M a k i e R t ch.
a k d t, spdt Damm-rich, Digteren
Christian Richatdtg Ente, et
eftek et kokt Sygeleje afgaact ved De
den pas Hertegaarden »Jselingen« ved
Votdingborg·
—- Svenfbnsrsk Vicetonful P. T.
P etc r se n i Nimdeks er ajgaaet ved
Dsbem 74 Aar gl.
— Tobatsfobkikast B a a g g e i Ny
ksbtng, F» er afgaaet ved Dtden t en
Alb-r af henved 80 Aar-. Den gib-de
havbe i sis Tid væket Mehl-m af By
wadet.
— En sf AsfensiEgneng kenbte
Mand, th. Godsforvalttr poa Freve
kiksluad, L. P. M skch af Lebst-up,
et quaaet ved Buben, 86 Aar gl.
— Sogmpmft tic Bat-les vg Ejby
M. In d cki eu, er afgaaet ved
Dido-I, 67 Aar sammel.
—- Vekfellner Gottfried Ru
htn Kibenhsvu er aigaaet ved Dsden
tm Alter af 57 Aas-. Afbsds der
hat-de lett Fort-strittigen i det samt
Vekiellemsirma J S. h Ihn s Este,l
var first Usiocie i Its-net M. J
Meyer s- Co. » der efter III-pas Did;
forticttes af aidsde tspkbisdetie med
bekfellmr L. B ins under Firma Ru
bin « Bins. sit-des stehet er Di
-— —
steltma for Statuts statististe Dunst-,
lMarcus Ru bin.
— Proturotor, Kaptajn G. S. C.
N e e s i Grenaa et afgsaet ved Dsden
i en Aldek af stt Aar. Den old-de
havdei en Aarmlke vemt Mehle-u as
Bykaadet og begaben bekltkdt sieke andre
Tillidshvetv.
— Oper-retssagfskek W. O. R eeh
Aarlyug er afgaaet vcd Dsden i en Al
der af 50 Aar.
Uvnævneqer og Atti-discl
fer.
Katelet ved St Matthæus Kitle i
Kobenhsvn C. V. R. G a m b o kg er
bestillet til Sognepmst for Hellevad og
Otum Menighedek i Aalbotg Stift.
— Kapellan for Elnulunde Wenig
heb under Sjællands Sitft E. C. Wise
er beflillet til Sognepmsi for Demg
bicrg, Monsied og Smolletup Wenig-·
hedek i Vibotg Stift.
—- Under 27. Marts er Sogneprwft
for Mou Menighed i Vibokg Stift F
A. E. H an gst ed bestikket til Sogne-1
pmsi for Mygind, Krogälmk og Stani
Itng Menighedek i Aarhug Stift
— Sogneomst for Osten Pkasiegæld
blandt Fakoetne og Provst for Fetts
erne J. C. E o en s e n er bestitket til
Sogarpmst for Bregnmge og Biergsted
Menighcdek i Sjællonds Stift.
— Kandidat i Teologten H. W. T e
t i ns er bestktket til Sognepmsi for
Ulstkup og Gunbusied Meaigheder i
Vibotg Stift.
— Forbenværende otdimket Med
llyjcrlpek has Sognepmsten for Gtsnbcl
sog Soostrup Mknighedet tAathus Stift
US. C. Christ-nickt Ssby et
» besttttet til Sognepmst for Teil-ists og
Pan-sing Wenig-»der i Niv- Stift.
— Praltifckende Lage i haverslev
jC J. N. Schcn idt et bestittet til Di
smlslæge i Ntbe og Loggtsk med tilhos
kende Distkilter.
Satan Mcddelelscks , ,
Stra tnmen iLi llebælt kan
til Ttder være overotdentlig stark. l
zarleden maatte en starre Tantpee san-!
ledeg apgtve at fexle mad Stummen ogz
kastede Anker ved Stub. Kulfokbkugets
vtlde have væketalt for nfokhaldsmcegsig
stott, detsocn Sltbct stulde have arbejdet
sig frem.
Kansetoatlsme. J Aulutn
Sogn i Rings-hing Amt hat man sta
dig t ca. 200 Aar benyttet Ringe-S Sal
ntedag. Ved et i denne Maaned af-«
holdt Menighedjmpde enedes man dog
am at tage den nye Salmebog i Brug»
ttl kommende Paaike. ;
Udfttlling as Redntngssj
app aka ter. J nogle Dage hat«
Fabrikant S. M. K to m a n n iSIn-»
decho haft Nedninggapparatee udstillede, ;
sont hatt agter at indiende til Betdenssj
udsttllingen i Paris. Folgende Gen-H
stande, sont i et trittst Ojebltk lan otnij
dannetz f. Ets· ved Stulyttek til Red
ntnggapparater, vak ndtttlledr. En
Rejiclussett, en Samandskiste, en Red
ninggveit, en Wage-, et Kahytstag t
Model, en Nedntnggftige og en Entke
hagr. Ved to ophcengte Tegninger nat
de otntalte Genstande lllusttetede i
Anvendelse.
Udfttlltngen landt alle fslyndiges
Anerkendelfe, og der dlen udtalt, atI
Anflasselfe as saadanne Apparatet vilde
vake as stot Betydntng ved Saulykkek,
fakltg ved Kollision, hvat de paa en nem
Maade kan omdannes til Redntnggap
paratek, hvakved Mennesker t flete Tage
nil tunne apholde Ltvet. Det ene
Apparat ee netnltg indtettet faaledes, at
det i et Nu san otndannes ttl en lille
Redningsbaad eftek Flydeflaadesystemet
og medfste Proviant for ca. 20 Dage,
ja, Kasse, Te- og sann Mad san den
sttbbtudne lave sig, og sidde ganste bei
konnt.
De andre Uppakater er beregnet paa
Kystftranding. Grundtanken t Mo
manns Rednlngsappakater et Selvs
hielt-, iaeledes at den paasaldende kan
redde sig ielv, uden nagen sont helft
Hian iea andre, og hat Rednlngsmtd
let ved haandeth naae alt andet gltps
yet-.
Ovad en·he it Ian halte.
Da en ameejiende Betlder nnd sin Cit
kus for en Tld stden var i hole oed
hvalpianly katn han tllfekldtgois tnd l
en Stald, hear yan geniendte en heft,
sont han for vtnteent « Aar siden hapde
act-et used til at deesfete has Cletusdts
eektsr S chtnl dt. Bekldeeen dad nu
otn qt laane en Impul, hvoeeftee he
sten blep stuppen lss t Gaul-dem han
flog Iuald es kammandetede, es det
— —
gnnile Dyr niste, at det icke haode mi
siet Herkommen-in icln om det ilod noget
imaat til med Behandighedem Det
lsd nemlig i Monegegang, bsjede Kur-,
intte sig paa Bagdelen vgl-d til Sluts
ning hen og giorde sit pnnefte Knilg ior
Berideren. Heften har onret drugt til
almkndeligt Koredrug i knotige Aar.
Den dar ikiitet Cjer monge Gange, nien
der er nldrig nogen, som hor anei, at
den beind inadnnne FmdighedeL
Da Tietgen var i Leere
Ved et Mode, iorn for nylig aiyoldtes
pan Nle. o.».«:ien, gao en zorediagshols
der i korte Tritt nogle Stildiinger ni
irernragende Mand, iom irn iniaa be
skedne Kanr oed Flid og Energi hnvde
nrbejdet sig iiem til Hader og Bekom
tnelie.
Foredrngsholderen nievnle Pengenm
tndoren C. z. Ti e t g e n, iodt cOdenie,
hoor dann Inder var Studien Dek, i
iin deeby dlev hnn eiter sin Konstr
mntion iat iLære i en Munuialturi
handel, og muatte iom Dreng udipre
Fejning og Rengsring ni Gauklen
Hnng Principal holst nieget ni at gaa i
Klubbem og da hnn var ineget korpu
lent og havde Vanilelighed oed ot trcelle
iin Fralce ni, mantte Larlingen ocere
oppe til lnngt ud pan Ratten ior ot
hjalpe Principalen ai Froste-n
J de Dnge lendte man ikle til Gns
bng Butiksoindnerne, iocn oni Binteren
mantte optnes ined Heenderne, og den
unge Tiergen sit dette Arsdejdeat irdisch
doorni hnn fil en ulidelig Frost i Han
derne, iorn stol hooe eiterlndt iig lioss
vorige Marter.
Lang Tjeneite pn n et Sied.
Fornylig dsde en gnmmel Pige i Hand
birrg Aue Johanne Jakobien3
hun bleo 82 Aar og hnode tjentica.
60 Aar i »Weder VejsgnarlH i Ryde,
indtil hun pan Grund nf All-er og
Svagelighed ityttede til Handdieig ior
nt dlive pleiet hos nogle Singt-ringe.
Den gamle Pige hnvde flire Gange
inaet Prrernie ior »long og tro Tjeneste.«
Tet hprer ikle vor Ttd til inev san
lang Tzeneite pan et Sied; nn orn
Stunder skiites der Pinds hoert Aar og
oel iom oiteit endnu tiere.
Mindeamrerle ior Biilop
S ch o u s b o e. Ter er i Knbenhaon
dannet en Konnte ior nt iceite et
Mindcsmcerke pna Biflop Schmiedon
Grav.
J denne Konnte finbes nniete Mænd
irn de iorslellige lirtclige Leire, et Bib
negbyrd om den oidnde Biilops ireniile
Virliomhed.
Komiteens Farretningsudvalg bestaar
ni Professor, Dr, thei-1.P. M a d i e n,
Genernlknniul J o h n n H a n i e n og
Mureuneiter P h il i p D nn ie n.
Fa ngerne paa Hedesn Det
er ai Fungielsautoritetetne bestemt, at
der i en ncer Fremtid ital paadegyndes
en Foranrslarnpogne med Fangerne irn
Horiens Begiqu idet Plantningdiek
staderne »St. Blicher« og,,Jydst Mon
rnnlnm og Plantningaieliknd« dar leiet
en Ardejdalrait af ca. 20 Mand, der
i ca. 2 Manneder i Foraaret og 2 Man
neder i Eiternnret ital iocernge Plaut
ningsnrbejde pan den jydile hebe.
. Dei tsr oel dereiter aiitoges, at det
stnl viere Meningen hoert Aar at de
slnittge Fangerne deloig pna denne
Mande, og da disie opnnnr en Del
Lernpelier i det strenge Inwieweng
ment, er de iom Folge derai meget
glade oed denne Beitemmelie, der in
oginn medisrer, at hedeielsinberne inne
den Arbeidskrait, de iaa oite iavner.
Universitetd-Udoidelieri
eller Folbunioersltet ganr iotn belendt
nd pnn at iprede nidenilabelig Oplyh
ninger nd i oidere Indie, ved«at der
holdes oiientlige Foredrag ai Willen
stadsmrenv. J Lebend-on besondre
deri digie Dage en ny Ratte Foredrng.
De i Eil-rasen aiheldte For-ebenso
rielker nnr beiegt ai omlring oed 1000
Titherere, hoorai 400 toindeligez 23
Procent tilhsrte Arbeit-erstanden, 18
Procent Leereritnnden, 14 handels
sianden, ll var studerende, Reiten iok
en itor Del oar Minder uden Stil
lins.
,Jydite Loo«· J non slarles
oede »Jydite Loo«, netnlig ira Mart
1241, dn Kong andeniar Seit,
qav Jnderne Leer, til Januar two,
da den nye tysle Los-bog traadte e
Kraft og ophceoede alle de i Slesoeg
envnu galdende Besteminetier ei »Jydste
Loo«.
J det speise Damaan opherte
»Jydsie Links Gyldighed alleredel 1688
need Jndierelien ni triilian den dies
»Da-eile Los-C Wen i Hertugdsnnnet
dar «in’le Lon« altina —- teods de
nie-se — doldl fis iotn den Inidende