Lajla
Stildriagetfkszinsaklea
asJ.-z1.Fkiis.
(Fortfat.)
Kl.
Gratian
En Maaned sinere iad Laagje i god Beliold paa Aij
fjeldet, ti Mil fra Kontoleeinm med fin Ojord og sit Hug
bold, men der var kommen en Misstemning ind i Familien.
Jngen var gantle fern for- Cniwer git og bar paa Tan
ket for sig ielv. Lajlaz Muntetbed var dorte. Laagje og
bang Kone saa det godt og lmvde en Miztanke om Grun
den. Mellet og Lajla otngilles heller itle hinanden nied
« den sanime Fortroligbed iom tidligete. Jampas Ansigt
var merkt. Hans Yadling dein-le Unqe Pige, sons- han
san op til vom det stanneste, cedlefte, teneste og helligste paa
Gudg Jord, bat paa en Sorg, osg han fskgede med som
Hunden, der set sin Herr-es Sorg, menintet formaar at
sige eller gere.
»Lajla,« fagde Laagje en Dag, vi set godt alle, at du
et bedrtdet, vil ou sige mig, din Faden hvad Grunden eri«
»Det er ingen Ting. «
»Jo, Bern, der er noget i Vejen. Du er itte sum
sin«
.Jeg er sog-«
»Ja, du et sog, syg paa Sjæl og Vierte-, Verlor er
din Kind bleg og dine Ler lau warte oa tungiindiae.
Er ilke Mellet og Jaampa og din Moder venliae mod disk-«
»Jo, mete end jea fortjenet.«
»Vi vil saa nsdig se dig dedrsvet. Tu maa ie til at
blive glad igen. Tit stal fnart vcm Br:id. Streits ester
Jul stal du og Mellet gifte eder.«
»Jeg vil itke gifte mig. « ;
»Vil du ikle gifte digs Du hat ja altid boldt at Mel
let, vg det nye Telt, som J stal bo i, er fætdi3t, og du og
han hat tilsatntnen en smuk Djord, sotn J lan leve af og
flytte med, hvorhen i vil.«
»Vi can vente.«
,Saa hat du ikte sagt fir. Men i Sommer et du
bleven forvandlet. Gid du aldrig havde fat din Fod paa
Garnæz iblandt Daroslagten!«
»Ja, gid jeg itte handel«
»Der han forspgt at forlolle dig?«
«Nej.«·
»Der ban stjaalet dit Ojerte med smigrende ctd og
falsie Lsfters«
»Nej.«
,,Og dog holder du tansie af hinn, og dit Hierte hasti
get ved han«-«
»Jeg ved ikle.«
»Gle1nlpam ganftet Riv hans Billede ud af Sind
og Taute! Dan lotter dig blot hen til Afgtunden og
spiget dig!«
»Ja« «
»Lajla, her paa din Fadees Ord. Du ved, at jeg
altid hat holdt meget af dig, fra du var ganste lille.«
»Ja, take Fadet,« iagde Lajla og lagde sit Hoved i
bang Stirn
»Men du ved itle," at jeg hat fasset et stort Haab til
dig og din kommende Slcegt for mig felv og for alle Fin
ner. Du ved Itle, hville stsnne Tranune jeg hat drtmt
am dig og din Fremtid. Jeg er rig, Lajla. Dan, den
store, hovmodige Daro er en fattig Stycnper imod mig.
Jeg tun tsbe bang Gaard, otn jeg vil, eller en meget ftstre
Guard, om jeg hat Lyft dertil. Og jeg hat tanlt mig, at
mat- du gifter dig med Mellet, san sial jeg lebe eder en
stot- Gaard ved Kosten blandt Tat-verne. Da stal faa
Gaard og Huz og Ksr og Faar, saa mange du vil have,
sog du stal tunne leve fom Daroekne leve, om du vil, og »
Ilade dig soin dem, otn du vil, og dine Vøtn stal du op- !
dtage spm Nordmandsbsrm og de steil faa Undervisning
og Kundsiabet focn Landets bedste Bern, og de sial blive
magtige og formaaende Slægt eftet Slcegt. Men deteg
Slcegtnavn stal vaere Laagje, og naar de blive Ptæsier og
Dommere her iblandt os, stal de dog altid mindes, at de
Hain-te fta FinneL Se, dette hat jeg tæntt stulde ste,
dette hat varet mit Livs Maul, og det er endnu mit Al
sdetdomg Daub. Og din Moder og jeg og Jaampa stal
tckonnne og bei-ge digi din ftote Gaard og fidde sont fattige
Finner ved Dsten og se med Glæde paa dig og dine
«Btrn.«
Lajla grad, men svarede ititet. Hun hat-de vgiaa
haft en Dum. Den var ilte ulig bendeg Faders, og ban
hadde lanste lvttet til hendes Dmn vg fsjet fig efter hendes
Dasse, taget Darer til Svigerfsn og ofte med Gleede
tommet og belegt hende. Men han tom itte, at, han
Jene tttei Dem speg hendel
Den oprindelige Bestemtnelle var, at Melletö og
«Bajlas Btyllup siulde staa i Katafjot ved Martedstid efter
Jul, da Falk i Mangde tmn der. Det stulde viere et
drogtigt Btylluv. Slægtninge fjernt vg neee flulde invi- !
teres og trakteres, og Jaatnpa vilde fotmvdentlig selv af
Lajla faa Lan til at tage sig en Taar ums-citat i den
Quledntng.
Wen det blev itke bedre tned Lajlas humsr. Laagje
sog bans Kpne iamtalede betont, vg Konen taadede til at
rejse til Kontos-inc- og holde Brvllup der Sendag fee Jul.
Dem havde en Anelse om, at Darer til Martedet vilde
Mute til Katafjot oa maaste forstym Lajlag haved vierte
send ist. .
Wellet nndmettede Lale oin denne Plan og fertigte
sent Watte hmdr.
Wer er du tkte fein spr, Lajlaöhjam,« tagde han,
»Ja N Ijnt dtg enget imod, et du vred paa wiss-«
·Iej, Wellen ieg et ttte pred paa dtg.«
»se- du ei tue sein ftt msd din gamle Barndomsi
Aussen-vom poku- du iu- me as mise«
EDUARD-«
s »Natun,losdnetfu bebt-set oder? Nu
--Iksstijfsmti-W. das-w nat si to gift
-(U·1««- ,
Des-Im site-, m ·- bkive entq us at neun
1MOIIMIUIII blitetfrtst postedqu
. li,
. s il
.- ;,II' « "
»Dit Hierte er bleven saa toldt n od niig i den teneke
Tid, Lajla Det var itte saa fir, inen jo toldeke du bli
vet, des stjkre bliver min Karlighed til dig.«
»Der er mange vatrere Piger end jeg, der er Jatog
Jnga og llnnas Magga og Aglats Kate og mange fleke.«
«Men ingen sont dig, Lajla.«
»Alle disfe et bedte end jeg.
Jatos Jtiga?«
»Nei, tun om dig og am ingen anden,
dig vil jeg gifte mig.«
»Men jeg Inster itte at gifte mig endnu.«
»Du hat lovet det. Tit bietet niin !iiiitg.«
Synes du itte oni
og tnn med
i
i
!
»Du tan saa den tilbage og give den til en anden l
Pige.«
»Vil du gaa fta dit Led?
ligesom Damen sveg dist
,,Hvad ved du dekonit dar dn lueet.«
,,Jeg saa dig ved Varden. Jeg var der. Du anede
det itte. Tin Hund mattede niig og var henne has mig,
men du sotstod den itte. Dei nat godt, at Daroen itte
Vil du ivige mig. Lajla,
tam. Var han kommen og hnvde villet tsre ved dig, saa .
havde jeg Inin Las-so farbig, og han var ilte toininen le
vende detfra. «
»Don reddede mit Liv. «
»Ist tunde jeg ogsaa have ginrt.«
»Men du tom itte· At, M.-llet, lidoriot tone du «itte
dengang! Alt havde da været axiderledes. Men den
gang var det hinn, sont totn!«
»Netop dersok hader jeg hain.««
»Na et du ond, Mellet.«
»Kald det, hvad du vil. dad til liam eller Karlighed
til dig. Jeg hader Datoerne, jeg tilstaar det, og jeg get
det nied Rette, men du, Laagjes Tattet du er vanattet fta
dine Fahre og fta din Slagt.
Hutten, og han stal aldrig se dig mete!«
Det led ind paa Jul, og Laagje lavede sig til at brave:
op fta Avjofjeldet oa reIic til Kann-lernten
Dagen sit Afrejsen pasiede Lajla det iaa, at hun sit
tale alene med sin gamleL en Jaampa.
»Jaantpa scet dig her has mig,« lagde hun.
«Na, hvad vil dat«
»Da: du nagen Sinde holdt as mai-·
»Ganste lidt.«
»Jeg et saa elendig og bedr-vet.«
»Jeg hat set det.«
,,Vil du get-e tnig en Tjenefte.«
»Eaa mange du vil!«
»Jaan1pa, du bar altid gieri, hvad jeg hat bOet dig
Vil dn gøie mig en iidste Tjeneste3«
»Ja, ja, sig mig, hvad det er.«
.J Morgen tejser vi til Kontotæino.«
»Da da stal du staa Brud, og di stal dritte Btyllup
vg were lustige. Men tanfte du vil, at jeg itte stal dritte
paa din Bryllupsdagt ch, det maa du itte fortange as
« mig, lille Lajla· Fotlang alt mitligt, inen itte det. Den
Dag vil jeg dritte og viere glad.«
»Nam: jeg et iaa bebt-nett«
J »Vvotsok stal du viere bebt-nett
»Jeg dil itte gifte mig med Mellet.«
. .Vil du itte gifte dig nied MelletZ Med hvem vil du
da gifte digt Kanste du hellere vil gifte dig nied migt«
. »Hellere med dig end med Mellet!«
, »Gut) forlade dig, Bam, du maa itte tale saa ftvgt og
sige, at du hellere vit gifte dig nied mig. Da inaa du ign
delig væte mere fortvivlet, end jeg hat tcentt.«
»An-se, gacnle Jaantpa, vil du gere, ioni jeg fixiert-«
»Alt, hdad du vil!«
»Bi! du tejse til Garnæsz?«
»Til Garncesk Stal jeg tejie til Gamas, til Damens-·
udbrsd Jaampa, og bang Ansigt blev stuninielt.
«Ja, du stal tejse til (Harnaå,«
»Sta! jeg tage hans Liv? Stal jeg liste mig ind paa
dam, slynge Laloen ont hans hals, tratte ham hen til
Fassin og tafte ham i Elden, saa han banger ag dinglek
iLaloen sokn en Medemaiti en Fistetsm, indtil han er
dtutnet?«
«Nej, nej.«
»Sta! jeg binde hom, lægge ham i en Zlade, tske
hatn bit-, taste hanc ned for dig, saa du tan satte din Fad
paa ham vg spytte ham i hang- trolsle Øjne, naae du gaat
til Kitten sont Brut-?
»Nej.«
»hvad vil di: da, bvad fortangee dat«
»Du stat lade hani se dig.«
,Se mig! Jo, det dilde blive et vattett Stint
tsvad sauf
»Naat hatt let dsg, vil hatt lpttge dig, og du vil da
tunne se oa forftaa, hvad han tæntet.«
»Um hvent, oin bdad?«
»Hm as alle. Dg saa tan du fortaelle hinn, at Sen
dag ist Jul stal jeg have Btpltup, saa iaar du se, oin ban
hat glemt ans-«
.Ja dist hat han glemt dis. Dan nateede dig. Mel
let hat fortalt mig det. can tantet itte mete paa dig.
san tanter blot paa fine Daropiger.
bkvde dig am haari
,Vil du gete, lotn jeg siger?« tagde Lajla med Taas
eee i Øjnene og iaa bsnliat paa sin gamle Ven.
,,Gtced itte, grad itte, Baru, ieg ital Ina, jeg ttat
gaa til Vetdens Ende, til pinnnetig ellee Delvede ellet lige
ned til hin fotbandede Dara, naar du endelig saa vil.«
»Poesie Dag pattedes Telt as Dusgeeaad i Siedet-ne,
« pg Laagje, band Kom, Mellet og Laan tsete til Konto
teeino, inen Jaampa blev tilbage med Tjenerne for at passe
pas djpedetn Don dar natzieligvig invitetet med, men
han tnnde tonnne lenere, lagde han, eller han tunde ogtaa
gerne vente, tilde tom tilbage fta Kieten og boldt Bevllup
hie-inne.
Jtte iaa tnart var de tttte as Steh, fee Jaampa tog
stne Sti es en stenttinme da git ud til Uenbjpedem Der
valgte han fig nd en Ren, fein Finneene taldee «Njikko".
Deinetdyt, loin hat den Egenltatn at det nedigt vil
holde ils blandt Morden men hellt leette nd t Matten da
saaalene Dener bildete end andre Dei-, Inen ogiaa
W i sprang eay alintndeliqe Ismene-. Jaanipa lasse
Seine est-www den, ea last-d bandenaaeafSted
UWIIMD Nhtm telsIOM BRUNO-Atmen
Um.
og
postfot vil du saa
Lg dog ital du vcere min »
i
i
ag holdt sig i Ksretsmenem Man tan vide, at det paa
denne Maade tan gaa lynende hurtigt eller langthurtigere,
end am man fidder i en Slædr. Op ad Balle gaar det
lettere for Reiten, og ned ad Ballen liber man am Kap
ined den. Neu det er fast Finner. som foeftaar at lsre paa
denne Maade, ag man maa itle blive stcelvende i Knererne
efter nogle Miles Fakt.
Kl. 12 oni Natten til Lsrdag var Jaampa paa dsjs
derne ded Ravdoijsen oven for Gamas, men her startede
Die-nein Tag nu havde han Lien for sig og lod det ftaa
til nedover. Tet var Maaneslin, og han dar desnden
godt tendt.
Da han ncermede Gaarden, gil han lddlsst. dan
vilde itle blive bemaerlet af nagen. Men Gaardshnnden
tom ftvrtende nd vg angreb ham. Men et lnninart og del
reitet Slag af fln Knortctcrp tnnste Jaampa dens Stal,
iaa den laa dId paa Pletten
» Der har du Betaling, fordi dn stamhed Lajlas lille
Hund!« fagde han. Jaampa dar itte dlid i Du, ag han
njlde ingen Støj have· Alt laa i dle Stdn. Oan ait hen
til en Eidehhaning, hvor han vidfte, at Anders Lind laa,
og sagte aalmede Taten. Man beugte ilte at laafe Darene
indenfra dcngang. Lydlsst gil han hen over Gnlvet og »
stad ioran Sengen. Mannen lastede tine Straaler ind og
Zielnste ivagt baade hat-n og Lind, iom laa og sov. i
»Dam, « sagde Jaampa, »v.1agn onl« !
Forfcrrdct ag halv sanieslssz ftirrede Lind nagt e i
Lieblille paa Jaampa, firend han loin til sig ielv og
tkndte hain· Z
.,Jaainpa, « udbrsd han og reiste iig op i Zeitgen,
.l.-:«ad vil du ber, vil du mnrde ringt-«
»Nei, hvxrten dig eller nagen at dii".e. Jea har draht
n.t i Tag. «
»Ist-ad er paa Farbe-, hvorfor tomnier dn her inidt
oin statistis«
..Jeg dringet dig en Hilsen.« ·
»Fra hveni?«
»Fra Lajla.«
..Fra Lajla!« udlirsd Lind, ,,er der nogct galt paa
Ferrdet dvorledes lever bunt«
»Slet. «
»Er hun ivg·?«
»Dun er bedrtvet«
»Fordi zeg itle kom?
»Sei ved jeg itte, men hnn har bedet mig am, at jeg
stulde reife hid ag fartalle dia, at i Morgen, SIndag, Kl.
l: staat hun Brud i Kontolceina Kirle.«
»Det er itte sandt, dn lyver, det er umnligtl drin
flnlde ja first gifte fig i Karaiiol oed Martedstid efter Jul. «
»Dur( bliver viet til Mellet i Morgen Kl. 12 i Konto
laeino Kirle.«
»Ulyttelige!« ndbrsd Lind og tastede sig ned paa »
Zeitgen, men for op igen bleg tom Tat-ein »Det maa itle ’
fle, det can itle ske, det er itle iandtl« streg han
»Jo, du sveg headc!«
»Nei, og hundrede Gange nej, jeg iveg hende itte.
Min Fader hled dsdsihg og jeg inaatte lulte hans Sind
Kunde jeg i den Ztund gaa fra haai?««
»Taler du SandhedZ Var det derfar du ille kamt
»Ja, intet i Werden siulde ellerg have hindret inig.«
«Vilde du da have giftet dig med Finiiepigen Lajla?·«
,Ja, hun sliilde have varet inin Hutten, hadret og
erret iom inaen anden.«
» ar du dine Rener, «Stormvind« og »Jivja«,
hjemmet«
»Ja, de er her begge ta.«
»Saa tag dine Rejielleeder paa, stille, i al hast, og
du sial faa en Keretur over Fieldene, iam du aldrig har
haft spr i dit Liv. Jeg gaar ag itzunder for-«
»Kan vi naa frem til i Morgen?«
»Klæd dig paa, figer jeg, og viel i tet Mennefkr. «
»Trdr du vi tan naa freut-« figerktinh da Jaamva
kam med de to Rener.
»Jeg ved itte. Vi lan preve. Pl lommer i alt Fald
ikle for sent til at dritte med i Brylluppet.«
Rensdheene sprang til Siden, da de lamforbi Hunden. i
»Der ligger Karo, Karo er drcbt1« iagde Lind. !
»Ja, jeg flog den, den angreb mig.«
Da de naaede Vsjdem addagede han Renem tom laa
der dad, og pegede paa den.
»Im sprangte den,« sagde Jaampa, »jeg har tjkt
l» Mil med den i 12 Eimer-«
Siden blev der itte velslet mange Ord imellem dem.
Jaampa tsrte taran med ,,Starmvind« og lod den springe
alt, hvad den tunde taale. Men de havde lti Mit til
Kautoteeina Dog, Neuen syntes agtaa at hige efter at
komme frem. Den tendte Fieldene, Sperne da Veiene
lige faa godt fom Jaampa, ag den ilede frlvilligt af Sted
for at finde gamle Kammerater. Eiter 5——6 Mils Fart
maatte de hvile et Par Timer. Rengdhtene gav sig stratz
til at tradle ap Sneen og Spiie Mase. Jaamlm glorde
pp Jld ag stegte et Par Rentunger.
.Stg mig Sandhedem Dara, og lyd ille,« tagde
Jaampa, han havde reift sig ag ftod og sitttede fig til fin
Stav og taa paa Lind, lam laa paa Sneen ved Siden af
Jlden, »du vilde have giitet dig med Finnepigem Laagjeg
Dattert Er det sandt? Svarg din dvrefte Edl«
»So-a iandt hierer mig Gudl«
»Du vil itte hedrage hende?«
»G« jeg det, laa maa du hænae migi din Lasset«
,,Jeg hrhder mia itle det mindste om dig. Jeg flog
dig gerne ihjel, fom jeg flog din hund, og lod dig ligge her
sam et Aadiel, dertam det timde gleede eller gavne Lajla.
can har verret min gade Engel, fra hun fsrste Gang tad
paa mit Stad. dun har frelst min Stiel fra Satan og
alle hans Engle af Sten og Trie, sein ieg tilhad. Perser
gsr jeg, hvad hun flger og hdad hun vil, enten det dliver
ttl Velfignelte, eller Farbandelte, oq am ieg faa ital tvige
baade Laagje, hang Slergt og mit Falk-«
,Jeg har ogtaa vavet mit Liv for hende.«
»Na ja, det var itte iaa ilde start. Du vidfte itle
dengang, hvem hun var, og ded heller itte nu, hvem hun er.«
,,,dvem hun er? Hirn er den tmulleste Pige, iea no
gen Sinde hat set-«
»Im-i og Studderl« tagde Jaampey han hled neeften
pred over dette Udhrud af strelstellr. »Um hdis Dotter
er bunt Bed du detf«
«ngnl Det er itte sandt. Hirn er itte mere bang
Dritte-, end du er hans Stint-«
, »Dvad figer du, er du gal« Mende
» »Nei, men jeg trot, at du dar sagt Sandhed, naar du
foesikrersat dn vil gifte dig need hende, og derfor ital jeg
nn forterlle dig Trug, loni vil saa alt dit Darodlod til at
ftrsmme til dit Vierte som en Fas, som vsl askk diil lau
angest, at dn iarer af Sted iom den uliitlelige forsintede,
der fer Himmeriges Dsr nat ved at lnlteg ior aldrig niere
at aabnes.«
»Doadinener du,« iagde Lind og rejste sig op, ,,er
Lale itte Laagjes Datter't«
»Nei, sigcr jeg, nej, hnn er itte hans Dritter, hnn er
en Eleeatning af dig, hun er din Knsine, hun er en Tatter
af din Faders Broder, han, sont døde i Karaijot for ZU
Aar siden. Barnet reddede vi og tog det til os.«
,«Gnd i Hiinlen, at jeg itte har vidft det spri«
»Du tan tatte til, at dn oed det nn!«
»Ja, Jaampa, jeg stal tatle oia lielc mit Liv, men
for Gnds Styld vi inaa af thd, stritt-Z, intet Minnt at
tade. Jeg inaa naa frem, jea staenter dia alt, livad dn
vil have af hele tnin Ejendoni, dersin du st. iicr inig frem,
for det er for sent!«
»Jeg gar intet for din Slvld, hoomodige Taro, jeg
stylder dig inlet, og jeg bryder inig itte oin din Tat og
endnu mindre om dit usle GodS. Jeg tod dig gerne ligge
igen der og lsrte til Kontoterino ined »Stormdind« og
drat niig fuld i Lajlas Brdllnd. Men hun vilde tanste
ds, naar hun iaa inig tomme alene, eller hnn vilde altid
tomme til at sc paa mig med bebrejdende og tungsindige
cjne; thi nun eliter itte Meilen nien dig og ingen andcn.
Derfor tan jeg itte gsre hinde iniod, derfor vit jeg atter
gsre hende glad, jeg vil se tiltcedens Titarer i hendes Ljne,
sont jeg engang iaa dem i ljendez Moderz, naar dn koni
iner, og hun i sin Angeft og Nod endelig hscer din Etemme
og ier dig og taster lisg til dit Brvit, og iaa lansle hnn ogs
saa kalter mig Daanden og siger: »Tat, garnic, stvgge
Jaampa!«
»Kl. er 12,« iagde Lind og saa oaa fit Ur, »det er
Ssndag, vi maa ftdnde os, vi inaa af Sted igen, jeg bli
ver vanvittig, dersom vi itte naar frem i Tidel«
«Jeg ved godt, hvad Ttd det er daa ngnet, du be
hjder itte at fortaslle mig det ai din nSle Klotte. Zer du
itte Karlgoognen der og Nordftjeriien? Men storter en Ren,
faa tommer tun en af os frem, og stnrter begge, faa toms
mer ingen ai os til Brvllupz.«
Atter ait det af Sted henover de inedatte, Idslige
Hajijeldsvidder.
Jniidlertid holdt man i en Stne i Kontolæino paa at
tleede Laan i sin Brudedragt. hun gjorde Modftand.
Dnn vilde aldeles itte tage Brudetlakderne paa sig. Det
hsrer saa til. Finnebruden ital gIre Modftand under
Paatleedningen, hnn stal grade, tlage og jamre iia oa iige,
at hun itte vil viere Brud, og bun ital til Eintning endog
lade sig flcebe frem til Alteeet. Alt iammen til Tean paa,
at hun er en ultyldig og blnfeerdig Pige. Det handte
endog engang, at en Brud for Alteret daa Præstens
Sdsrgsmaah om hnn vilde tage N. N. til ergie, ligefrecn
idarede »Nej«.
»Ja, iaa tan jeg itte vie eder,« iagde Breiten
»Jo, jo,« lagde Binden, »jeg tantte, at du vilde
spsrge mig en Gang til.«
Men bog Lajla var det itte falft Blnfardighed. Det
varfuldt Alvor, det dar af en ren Fortvivlelie, og hun
gjorde Mai-stand grad og bad for fig, at man itte maatte
tvinge hende. Brudepigerne, som stulde tletde hende paa,
fandt til Stutnina, at liendeg Modstand nasten var nnaSs
sende, at der dog tunde viere Maade ined at diie iig blu
icerdig, og at det dog engang inaatte lage en Ende.
Onisider blev hun da paatladt med Solvbnslte, Solo
trave og al anden Stag, som leerer til. Dervaa dtev hun
ledet hen i Kirten og bragt til Seede ved Siden ai Mellet,
lom var tlædt i rId Kladestuftr. Bleg og forgreedt lad
Bruden der med nedslagne Zinr.
»Ohne er Jaampa?« svnrgte hun en Gang og laa sig
angstelig orn. Jngen oidste, hvar Jaampa var.
»Don torntner itte! Det er forbil« luttede hnn og lod
sig iteebe frem til Alteret, til Forundring for haardes
hjorth, lom endnu var Prall i Kontotaino, da det her
fortalte tildrog fig, og lom godt gentendte hende fra den
Tid, da dun git til Koniirmation. Dan havde visinot
oite let noget lignende fer, men aldrig iaadan tstraad og en
iaa aabendar Fortvivlelle, iom her iyntes at ftaa aspreeget
" i Brudens Anstat.
T Saa tom to Piger og to Drenge og holdt et ftort Tir
l tlade lotn en Tronhiminel over Brudepareet. Dette Tor
tleede taldeg »Pellet««) og tilhsrer Mitten. For Brugen
af iamme betales nogle Stillinger til Kirtens Kasse· Stil
ten er leeregen for Kontotaeino eller brugeg i alt Fald itte
andet Stedg i Finmarten. Den er rimeligvitz tominen fra
Sderrig og bar vedligeholdt sia i Kontoteeino fra den
Tid, da dette var et ivenlt Span.
Kirten var aldeles fuld afFinner, tlaedte i deres Vin
terdragter. Priesten tog Alterbogen, vendte lig mod Bru
deparret og begdndte at tale til dem, men han iit tun sagt
nogle faa Ord, da der nede ved Kirtedsken pludielig bled
en forfardelig Stol. Deren blev doldsomt redet op, og
ind ftvrtede en lisi Mand, tladt i Finnedragt. Don stsdte
alle voldiomt til Side, laa de tumlede baade hid oa did,
og mengte iig op imod Alteret, idet han ltreg sorn en af
strittig
,,Stands Brust, hold inde Priest, for Gnds Sldld
stand-l«
,,dvem vovee at tonnne her og iorftdtre Kietens Fredi
ovem ec dn?« raubte djortd.
»Im er Anders Lind,« iiger denne, idet ban trænger
sig frem til Altetet, pusser Mellet til Side oa tager Laila,
iotn er nat ved at iegne am, on i sine starte Arme. dun
hat dort, iet og tendt hom.
»Du er itte gift, Lajla,« siger Lind, »du ee itte hanc
dunkles-«
»Nei« «
. » Aslat Laagjeg, natnrligvisl«
!
Gerne-new
0) at alten-Pech stnt TIilLatim Pclla eller Pullinnh Mantel
Iothcng, Nonnen-y
