« ,,Danskeren«,
U Stumm Rshetss og Ovlvsniaqsblad
for m sauste Fall i Amerika
udgivet as
DANISXL LUTII. PUBL. llOleE,
« Blatt, Nebr.
,Dausieren« uhkommer bver Lust-ag.
Its pr. Zugang i be Fotenede Ztatek s1.30;
til Udlauvs. IS m
UCM set-les i Furstud Vesitlling, Bets
lluz Unsieforandring og alt ander
III-wende Bladet adkezsetes ·
DAIUSII LL TH. 1"l 13L.I10USE,
Blair, Nebr.
Behalt-n Hakald Jensem
Daten-J ne thc Post Ostsee ut Mal-. chtq
II secon«ls(1.c-«11mttct.
Advent-gänz- Nateg made known upon
sppli(’illi·711.
Almanak. F
Aar kftct Krifki Fodiel Neu-. F
Aar efter Verdcus Stab-Eis Zuvo. F
Aar eftcr Refommtiopcn 55813.
April —- ists Tom-.
159 «- i.)9Is«tt1fted F s«
N H «
ISM »Es-Zä- iljzxjis Mist ists
17Ti.;
180. ! »Vi ere alt·aa begravne med ham
IFFToned Tauben trlTørscm paa im at
ligesom Krisxus er opmsr fcg de dorc
20F»F ved Fadercns Hctligth saa stach
21 LF Zog vi vandre i et not chncw
O I.S.e.fCLT.-1.I1!L5.U’ Joh LsIW -1
YO- Papa-« m Urspu» .-..?»-7ct: sx m
23M.F
24Ti.F
25O "« »Hvad, somctførst as under er
Kot-; og hvad, fomcrfodt as Ann
26Tq · den et Acmd «
27 F. F
28 L. s
29 S F Mut szzxfkt Ists-F Tigz Z: k Tit Li- J;«.:
30M. »F
Itstc Kot-net d 6 K! st Hist-km
albmaane d.14 M 1052 —
ipste spottet o.21. lu. IUT Efm
Nase-me v. W. Kl. Aus Ist-n.
I -
" zei cis Manne-ne
loT chsgf N a L V R
I« « EIN-Fa « fu«-«
u O F »Hei-ten er min 59F « 2
Hyrde mig stal
12Tp into fåttes « F-4 ZQZL « 1 U. 37
13 F· 4. u Jus-.
14 L 4.51 7.Z ..14
FO. wFaF so 1053
.M is sei-setz Baum es Fieuder
».
pu- smmmqsm usw«-G
,Forfærdeg ikkek J lebe efter Jesus
If Nazareth, den korsfæstede; has er op
standen, hqn et ikke her« fe, der er Ste
det, hoot be lagde han«
Marc. 16, S.
De Krisine i Oldtiden hjlsie hpekandre
Paassemokgm med et: »den er op
ftandea«, hvortil der soofedes: Ja! han
er faudelig opstaaden!«
Blot det dog ret kunde kendeg som m
Hilfst fta Nuttdskristneg Liv, at vor
Bette vikketig lenkt-.
Langfredag.
Kotgfcfts korsfasts
J myltende Trængfel de sisder og ttysket
ftem og tilbage, spottet vg rykker
vg borer sig fkem og slaar og klemmet
tilp Strig af Skraalen af hæse Summen
korsfæfts kotsfæsil i
De met-get sig frem, som enhvek kani
bebst !
over Born og Kvinder vg Galklæernc !
Bott! be er hang; Plabs for JudaetneL »
bid dem og ilid dem, flaa dem og flaaF
dem, !
hvem der kan uaa dem. — !
Der falder eu, ·
hans Hoved slaar taugt imod Gabens
Sten;
Øjneae lukkeg — Man studset og
staadfers
Libt Blatt-ad pyt, vi hat starke Sausen
Bett used Galilaekne,
Blod for Juden-net
tot-faßt kottfsstl
Det flinng paqu med Strig over
Jotden;
denmertiisids, til Voan og M
Heft
nd W Port-m —
stupi- ss Stswu,hvrinstm ogklageu
W singen —
Cis-et stsqt syst taugt nd over Gluten
Ud tm seien Sismu- islse, d
ell- sil set idet Listogsfjlqe,
III isckiss W is staff-nd- its-day
W Im as symb- Dsudey s
W Mitte til Messer is Jenaer
IIMOII WIII
Mist-IMka
I
J Gang, i Lib, som enhvek san bebst
ttl Goigatha op.
Nu reifes der Koks pas Plateauets Top.
—- Kotset teifer de —
Ojnene folget det, stitkende knejfek de,
—- Korset t Mldten de alle betragter.
Sau bryder det lss fom I· fusende Blestc
»Der et hang, det midtetste the, kurs
fest!
Hans Blod over os og vott Afkom aæft
—- ——— —- vi Hunnen forngtet«,
Dame-de Blitke og ttuenbc Fasten
Jedetne Paastelammet singter.
I O
.
Jnd mod Kotfets html-e Ziele,
hvotpaa Jesus hang,
vil jeg bsje mig og kncele
Dsgnetlden lang.
Tiden, fom ba( Lysi til Synden
og drog Hjettet lud i Nat,
endet til en ny Begyndem
da hans Hicrte bkijted’ brat.
Tcr gaat Klang igennen Fjælm
fta hans Raob ttl Gad,
det fornemmex jeg i Zjalen
iom et Frevens Bud:
Mtae Syndet er wisse-stets
del-es Blod er runden heu,
Lyftens Netvetkaad lemlasiet,
for min Sjæl er Jefu Ven.
Saa er Karlighcden fanden
pas den haakde Fjæl;
besser blev han ltke banden
under Dsdens Hel.
Om hans lukte Ljenlaage
lac- et Smil til Dogestætz
gennem Todens Nattetssge
Kotfet frem ttl Livet ber!
Ja! voet Paastelam er slagtet,
fteg tilDIdens Bo,
verfor — hvad m felv ej magted’ —:
vi et Born af Tro.
Men im Grau bleo Stenen meltet,
Kætligheden kan ej ds.
Syndek: Se det, sig det, meld det,
Kner DIV et Linsens Ftp·.
Hakalv Jenseit
»Den litterære Stud« iDanmarker, ?
som m« fol«1nodebe, bin-Esel ganste arxkgtH
pp igen — cg dermed er gjoet Muligs
heden for, at hele den fritankeriskei
Aandgretning, som narmlig de tvendej
Brsdre Bra nd es representerey tanj
Im sie Most-n l
; Dagbladet »Polttiken«, hats litte
rare Leder Dr. E d o. Brandes siedse
har været, har vel gjort de kunsiigste
Krumsprtng for at faa den hele Strcd
til at ende i»Grinet«.
Navnlig har i den senere Tid Pasior
. Schock verret en staaende Figur i
»Politiken«. J Anledning af hanc lit
terære Foredrag, der sit en glcmrende
Modtagelse, har «Po1(tiken« forst for
ftgt at tie Sagen ihjel, men da Fore
dragene vakte Opsigt, har Bludets Med
arbejdere ssgt at behandle Praften som
en litterar Jean Je Franke.
Ulligevel k Pastar Schack holdt
sine Foredrag, og Zige» efter udkcrn de
i Trykken. Fsrfte Oplag dlev revet
dort, og andet er allerede ved at blive
udsotgt. Den Art Kendsgerninger ta
ler bedre end »Grinet«.
For at gyde Balsam i Dr. Brandes
Saat-, harsaa en Dei Forfattcre over
rakt harrt en Adresse.
Men selo encelte, sotn staat paa et
ltgnende litterært Stude, sarn han seer
har offentlig optraadt tmod harrt.
Det fynes virkelig saa, at Foltets
Veto overfor den litterare Fritænkertlite
stal blioe et absolut, og saa kan for Ne
sten de gode Forfattere gerne give Bran
des et Tillidsvotum.
De faar felo Riset at smage, naar de
marter, at Falter heller tkte oil have
need dereg Verrker at stassr.
Jgennem der altfammen klinger sorn
een Rest: Hvornaar reiser Folkets nd
kaarne Wand sig, han fern med sin
Pen kan sige det rette Ord i rette Ttdr
,Dansteren«s Jndfamting til den sat
tige Ente, Mr-. Marter Rai-rus
i en, i Haare-nd, La» er nu naaet op
over 0100. — VI bringet atter Gioerne«
gamle im nye, hiertelig Tat for den
redehonne Gase.
Still-e der tudtosme yderltgere Bi
drag,s ptc de fetvsplqeltg dltoe modtagne
os affendte til rette set-kommende, Ine
i sprigt befragter vt vor Jndfamltng
iam asslnttet, faa meset mete, sont der
In sgfaa indiamles til Dir-. Nas
Inns i e n gen-es andre Wade.
sitt-If-.
. J We Ur. m t Setzt-et as kredi-4
W t Osahs Idme tret-de Nase,
sie-List fass-ask Unter-s se.
Its-ries.
t
Danmarksbrcv til l
»Danskeren«.
Dei begyndet san smaat ai lakke ad
Forum-. Ganfle vist ligget der mange
Siedet state Snedtioet onikting paa
Matketne, og ents-lte Siedet et Vesene
endnu suldstcendigt spattede as Sue,
men Solen hat begyndi at vatnie, Far
aatsfloiniene hat begyndt ai tense Lus
ten, og Lacketne hat sok lange siden
degnndi ai sange. J Reglen plejek en
saadan Ovekgangsitd at søre mange
Shgdonisiilscelde og Dndssald ined stg,
og det hat da ogsaa vaiei Tilsceldet
denne Gang Og Staunen nnjes ilte
allid uied at knække el gainnielt Boge
im, den Inn ogiaa en Gang imelleni
tylle en ung og thing Es op ined Rod.
Man speiget umtlauiligi sig selv:
naat mon Tieren kommst til digFD
Sk:ikdc bei iron Mir sit-sie Vaat, at
di ii Stamme fri EP UT lOD:Q?».... .
Ja, heim kude dii,(;Jiii, somkanl
slippe Storinkne lese-, nun soin ogsan
Inn i:i:c ad Nr» iaj di läwei dlikiijlle.
Men gcsct cr rsii all-iteoel, naat ens
Linsztias hu- i«l-::.iei Iller ilsoigbedeng
Socniiiet, saa at dest lan finde stiste
Etuis, iom alcxxg g-:at ud, naat den
gnnic-.Eiaiii-nc jqilitngst et smnldtet
hin. — —
Tet et, scm sagt, Fptcat iLiisieiii
ogsu acttdtlig i.;li, og dcsi nicttkes paa:
nitficn alle AandenaLtniaader. Jegk
Tiger nassien, ihi paa cet thaade.
besindet vi os« ei Taduinde, sont manl
oiit sial lade eiiet Magen iil siden ste
Jiini les-tin paa dei poliiifke. ;
Jeg g..d vi:t, huot Junge as dem,:
det ikte et p:-;.ii:;i:ancllc ’Lc·.iiikete, svm
egtnilig et klar dikt, i hisilftn polllisp
Bejt de sot Tiden heut hjiinine. F
Spakget man gnnile Lonseroattvei
Hei i« c m X nd I:tocii, lydct Saatet t!
Reg!eit: ,»t-.g et E i· i tu p e t.« Ja
men Esiuin et jo nu en Saga Not-;
»Bei) det nei, nisxn del et mig umuligis
at tagc Standpunkt i alt deiie Bin-ans
ined mindre jeg da skulde bestuiie mig:
til ai dlioe Socialsii, sor saa nidsie man«
bog, haud man nein-« — Spatget man;
en gammel ioltd V.nsttecn and«
hvilkei hans politiske Standpunkt et,
snatet han: ,,Jeg et Ast-ein« Ja,
men sioipoliilsk sei- »Jeg gidet ikke
have noget med Statpoliiii at gete.«
—Selve Resarnipatiiets Fett-te
inde i Rigsdagen et aabendatt i Bilde
tede. Beiegnende i saa Henseende et ja
navnlig ht· K n e dis Uditcdelie as
Partiet. —- Skulde alle Standpunkietne
klares sot Tiden, bleo det vislnok mindst
tte Jtaktianet as H I j te m ce n d, site af
Vensite, sotuden fuld blnds
Agtatet ag Saclalisiet.
Naat nu hetiil kommet, at Negetim
gen ikke hat tlgiigt Tilhold hog ei enesie
as disse ni «Pattiet«,. at alle Nesotnm
dtuknet i endelsse Brot-letter, et det da
saa underligi, at man degyndet ai
mumle neu, at ni ,sejle nied Lig i La
sten«. Hoot sindes de Mænd
og de Jdeet, sont kan samle de
sptedie Ktæstetk Thi sot Tiden
et, sont sagt, alt i Dplesning.
Uadiagen dlandi So cialistetne.
Dei et dem, det skuininet Fleden. Undet
Fothald sont diase behevet de ikte at
lede lange am ei Agitationsnnnimet.
Dei et let ai ndfinde as pege paa dei
destaaende Samsunds Bude, let at
natke Misundelse dlandt Atbejdetne ag
let at saa dannet Fagsoteninget, der
uden at matte, selget den en Gang
ginne Parole. Og Inan ladet ingen
Leiteghed gaa sta sig, sont kan ijene den
»gese« Sag. Fai- nhlig hat saaledel
en nnæpnt Gloet sIeenIet 1000 st. til
pretelse as en Kitke i Ali-that J den
Anledning hat ,Socialdeniaktaten« reg
net ad, at hnis vedtosunende Givet
.
hand- anvendt sine Penge paa teiie
Mande, faa hande han mattei 200 sultne
Lstn l 14 Dage svt disie Penge i Sie
det set at kasie dein heti til en saa naht
ila Jndtetnlng soin en Sitte. Ma
tll ellet can itke se, at hnot Evangeliei
blloet en Lin-mast, det oindannet hies
lei, det vil det ogsaa dllve Mennestet,
sont ikke ladet is nsse nied feln at sidde
laut luden Den ellet blet site detes
tröste-Ideen l Wunden, men sont vil es
tettonune, hvad bl. a. qantle Or un di
Ilq hat pegei paa, naat han stgm
set en Velsignelse set dein, der stelde
J Ists as Rai-, i Syst-ein es iSannz
Glis stlt as alsd, du ved st, du san lide
paa han-, seinsasdez des tun l mit Napf-·
MI.IS.MIM
O.2haelen.
U Wie-re at ,W«
IW M« , D. L« Psbh sont-· i
- Z .
Tit Overveielfr.
J risse Tiber, da Falk fsger at sikke
sig meb Livsasfurance og Sygekasse sg
tIgIIendg ig enhsek spgek at sikke sig vg«
sinc, faq got-I han formaar i IImelIg
Hmseende, vilde deI san ikke vIeke paa
TIde, at Menighebsfolket IæIIkIe pcm aI
opIcIIe eII Fotisrgelscgkagse eller ligi
nenve iok dereg gamle Ptasier.
Tet e( visiaok almiadeligt, at Pra
stcrne ikke fsar meke Len, end set gaak
med til set sagtige Livs Ophold, og
IIIaIIge Gange maaske knep det, hoad
stIl de sue spre, naae de bliver gemie,
og Ikke can setjene en MenigheW
Bilde det faa Ikle vceke vor Pligk
jan Kristne og Menigbevsfolk at Iage
duI Sag op til nsjete OvetvejelfeL
Nest en Psasi hat staaet iblaIIdI og
oz delt hetrens Nandegaver med os,
I.:DIil han blivek gammel og offceldig,
III-S Pltgt et des da at sorge for hum,
I:-.:sI ikke Mcnighedsfolketsk VI mIIcI
L- ske pag, at her et det Ikke som hchnme
I samman at aaak en Papst hat siddee
i kI godt Embede, Indtil han er bleren
.;.:mmc(, blIvek haII I Keglen affkedtget
mcd Pension.
Ja, saa tun der jo fpstgeg, hvoedan
Im bct gaa til og pas hoIlkeII Mägde
Inlde en saadan Sag bebst tunne ord
MS
Kære Mcdktisine! tEIIk alvotligt over
ist, og lad vg here frq eben Terilde
I;.kerI blIoe godt III droer denne Sag
or sac- mange, som hat Hjekte for deI,
km at vi alle kunde blive klar over, aI
ceI er en Pligt fom liggek lige for vor
Z pr
Vokt Samfund et ikke san lidet, og
cII Del af vore smsier er faan gamle,
g hat aserede Imange Aar aIbejdeI
Ilslandt og og btugt dereö bedsie Kraft
ckz kus faaet kinge Lon. Lad oS verfor
c tusielig Kerlighed tqge fat paa denIIe
Zag. DeI oilde stet Ikke III-te sanfte
IIgI, hois for Eisempel eIhvert Menigs
tikdgmedlem gav et lIdeI amtigt Bidkag
klier lignendr.
Og iaa kcrke Ssmfundsspsiende, lad
US here fka edek angaaende en fIIa pig
IIg Sag.
Et Menighedsmed lem.
h, --.-—4
Bornenes Sommerfcrie.
Der hat i den fenere Ttd, her i Bla
det, vceket strevet en hel Del om Etui
gkantmtssio n, som det velmed
Rette kan kaldes; Aldetdomshjem og
Hast-nah indenfor den foeenede dansk
ev.ilath. Birke, hvtlket jo alt er sksnt og
godt. Men saa et der en anden Sag,
sont lange hat ligget mtg paa Diene,
og som jeg hat tæntt meget over og
ogfna dedet for-, og det er angaaende
Bstnenes Sommerfetie. Det
er jo nu en Tid, som snart vil væte fort
Hunden Det er ikte Bernene paal
Landet, jeg her trenkek paa, men dem il
de state Byer. Hvot ilal dtsje Born
iaa tildtinge detes Fette? Ja, dem
sont hat Raad til det og hat Venner vg
Bekendte pca Landet, kan del nok fende
dem en ltlle Tut ud til saadanne, men
Støtftepakten vil komme til at tildkingel
den pao Gaben, thi hoad anden Lege-J
pladg hat Bornene vel t de store Byet. ’
Og naoe man san tankee paa, hvoe for-!
pestet Luften er saadanne Steder daadcl
ilegemlig og aandelig Henseende, san
trnnger den Tanke sig stem: Kunde vi!
ikke gnte noget for at stasie disse Bam!
et iundere Opdoldssted nogen Ttd tnnl
Somwemr Ja! vil der maaske ivaeekf
der et Tusinder af Born, som kunde
menge til at komme paa Landet am
Sommeken. Men lad vö, kme Bei-net,
tkke vente, til pl kan naa de Tusinde,
men lad og begynde ved den enkelte.
hiemme ivort sxdeelnnd hat de, iaa
vldt jeg ped, en organtseret Farening,
hold Formaal del ee at skasse Asden
havng Stoledern Dphold paa Landet
kundt omkrlng l Danmark i Sommer
ferien. Kunde vi ikke faa et lignende
Itdejde l Stand her i den forenede
Mike? Der er sitkert mange Medee i
de flore Byet, lom snskeu »Blot jeg
kunde sende mtt Bakn en lille Tut paa
Landet, da pllde det sikkett faa et fei
stete Udleende, og bookledei stal jeg de
vaee detfra at leere at Stag- Unodek
og Skatnisieeger paa Enden? jeg kan
io ikke lukke det indel Hulet tll enhvekl
cid.« Men de mangle Bekendtskaltl
ndenfat spen, de mangler maaste Rand
til at sende dem nd og maalke osfaa
Moder (skInt lidt Summen-i kostet
is lkke saa meget her i Landet).
Nu er det vel itke faa let en Cas,
Indem paa en Gang at fsa et ers-nie
feret Uebeide i Stand, sen, hear der et
Male, er io oqfaa Read, es lad es lFte
lade denne tllstnndeude Cis-set Ins
heu, Iden at it fast siort noset l Sa
(
————l
-
gen. Kristne Vennet omliing paa Lan
det, lunne J ikke tænke at tage et san
dant lille Stotstadsbom ub til ederi
Sommektiden sak et Pak Maaneder.
Det oilde ilte koste meget at fette et.«
saadant lille Bam, ja, mange otlbe al
deig se Saon dems. Hvilken Jotani
bring tkok J ikke der oilde væke at se
paa saadant et Born t Lebet as en
Maunedgtid, soritte at tale om, at J
mooste ved edets tkisine Omgckngelse
kunde vinde ea saadan Baknesial sak
Jesus, thi hoor oste er det ikke, at
Bom, som tranget mest til legeIUiig
Pleje, ogsaa treengek til aandelig Pleje
og Vejlevning. Ja ogsaa kristne Fa
miliek i Smaabyet, lunde tage et san
dont Bam. Stint de nappe kan byde
dein saa inange Fokbele sont Londboerne,
saa er oet bog ineget bebte end i Stor
byerne. ch hat selo boet i Chicago 1
siete Aar, saa jeg hat set-litt as, hvod
quelioet er i denne By. De smaa
can nirppe komme uden for Taten uden
at here Banden, Cvætgen og alle Stags
Jtnaycder aiiævnaidrende, og hoor let
blioer ilke inadan en lille Vatnesieel
besmiitet, og ingen Tio er netop parte
end Fertetidcm da Baknet er uden Be
slæiiigelse. Lg naar ieg saa samtnen
ligner den hebe, stsoede By hvor Bro
titenene briendek en under devekne, med
Even reite, nnoige Landlust, ja, saa bran
;ber inttHjette as Medlibenhed med de
jsnma Stakler, Hm er asslaatne sen
Idette Gabe. Leere Jesu Rennen-, paa
TLandet og i Sitiaabyek, lud os skrive til
Pxættekne i de starke Bock-, de vil siklert
tunne finde mange as den Slagg Bism,
bnadei og udensok Menigheden, sont
lan tkcenge ttl en saodan Ubslngt, og de,
sont niaosle bo soc langt boele ska san
danne Stotbyek, lunde io viere med til
at betale saaoanne Borns Reise, hoig
Forældre itte selo hat« Rand til det.
.Krerlighccht er opsindsom, og lad
den ogsaa ocere den lebende het. Vor
Herre Jesus siger jo, at »hvo sont antun
mir et faadaiit Batn i mit Its-n, anmu
Iner ans-« Og Leg tkor godt, at den
Fokjætteise kan passe her. Ja, maaste
kan vi ogsaa vake til Velsignetse sot de
somit-eh som staat nvensoe Heere-is
Samsnno, naor de set, at vi ikke alene
med Okd og Tunge et Kristne, men ogi
san i Gerning beoiser det, ved at sorge
kcerligt soc deres smna. Et sammelt
Oedspkog siger in, »Den, der tagekBati
net ped Damit-tm tagek Moder-en om
sinnt-« Ja, lud os sslge note Si
skendes Essempel i Das-mark og ikke
staa tilbage, men sont Apostelen sigen
pesve at oveegaa hoekandee i got-e
Getan-gen
En latlig Vilsen til alle Bladets
Laseteska EnBIfnevem
Fra Kredsmvdct l tscvar
Falls, Ja.
stlge Vesendtgstelse nfholdt Isilige
Iowa Krebs ftt Fotaarsmsde iCedak
Falls iDagene im 15 —- 18 Muts.
Forttdett Stedets Pmsi Past. N.
O anje n var folgende af Indiens
Pkasiek til Stede: A· K i r k e g a ord,
Latlmek3 N. J. Bittg, Des Motnesz
N. C. J ensensE n gholttt, Nolfez
P. P· This te v, West Branch; C.
H. Scltmidt, Ningftedz S.
J ohn s on, JewelL N. H. Clem
mensen, Thomtoty mevdelte ved
Brei-, at hatt var ing.
Missionæt Jens Diten im La
tium-, M. J o h nso n im Sctanton,
samt fleke Venner fta fotsiellige Stedek
var til Stehe
Onsdetg Alten prahlt-be Past. Btag
ftst Des Maine-T men AZBJItNHStalm
for Kredsntpdet, holdteg Totsdng Mor
gen of Past· Schmidt, Ringsled, over
Leisten Joh. 6, 66 —- 71. »Motive og
J vllle gna bott? til hvetn stulle pl gaa
heut-« — Dette vat- Tankertte, fotn hatt
dvalede ved og fom ltv med Alt-or og
Aanbsoaeme ttl Tllhirekttes hier
let-.
Akediend Fort-taub Past. N. Haufen
ekllctede Kredstnsdet aqbttet tll Jor
handling af de Entna, sont fokelatt, l
den tteenige Guds Nat-n.
Det firsie Emne: Absolut i o
n e n, indlebedes etf Post. N. Haufen
Ab. staat l dett ltttheeste Mike l Entbin
delse and Rad-nett, atett man fokstod,
at det vat- beflttttet ved fertige Mede,
at den historier Side skulde paapeges
—- ikke den« sotblndelfe med Nadoeten.
Jndlederett betonede, ttt Joh. den DI
bek aflsste fes Seitdem llgelebes Sein-:
»Bitte Syttdek ete vlg ist-laws o.i.o.
—- Iposilese vat- Settdeltttp l krlstt
Stet. —- Pedek icar Nssleestltedet —
tatt lsie es hinde. Se Matth. Is, w
cg Joh. go, gt icatt g tot. to, o.
Deutte Wust er lkke Its-et tll alle —
tttn tll Uettlshebetts Ost-bet- vs Til
L—-—
synstmend. Syndere, sotn angter ag
sartryder derea Stint-, stal oft-seh
sritended sraStras og kom. Se Jak
5, 14 — 10. Ad. tneddcles daade os
sentlig og privat, daade sra Pradttestol
og ved Nadoerboid. Vt maa slaa al
vor Tillid til Guds Ord enten oi saa
sorstaar det eller es.
Vi er oste tildpjclige til at dlande
Adsatntian og Strtsteniaal san-men,
hotlket vi ikke dnrde. Dens dybe Form
ligger so i Daaden, hvitlet mange ne
dig oil tra, at Barnet i Taaden saar
Synderness «—rladelse. Saa siger man,
at Prasten nddeler den, fa, han gsr
mere end dette —- han uddeler Jesu Le
gesne cg Blod i Nadverenz tnen den lu
therste sinke har det saadan, at Mag
ten ikle ei givet as Personen tnen as
Gnd.
Man blco saa interesseret t dette
Eintre, at man valgie at tale over det
oed nieste streksmade i Fordindclse ined
Nod-verkn
Tet andet Einm: K onst rnr a
tio n en, indlrdedes as Past. S. Jahrt
san. Kan neppe kalded en gut-Vorwie
lig Jndstistclie eller detragtes sont na
get Sakranient i Ordets sncevie Betyds
mag-— ej heller en Uafyldntng t« nogct
nianglende ved Landen, da Grnladelsen
i Daaben er saldstrendig og trænger in
gen Udtyldning. Kons· er en titletig
Bekendelseshandlirig, hnorved den gen
sadte, ester at vare undeivist i Gudg
Ord, at han siller hun) tned sri per
sonlig Lockdeotöning har tegnet og ped
lender sig den Belendclse, sont lsd ved
hand (eller hendes) Baad, og at han
(tller hun) saaledes er ag vil oeddltoe at
verre et Medletnsas Gnds leoende Me- -
nighed.
Elal denne Handling i nagen Maade
lvare til sit Begteb, som en sri Ve
leiitelseghatidlitig, da maa oi ihuloinrne
Jesu Ord til hat.S Titciple »Leer» dem
at holde alt, hoad jeg dar desalet eder«.
Matth. W, 20. — Denne Underoig
ning oil da ien gnnste sortrinlsg txtde
tjene til, at Herren vit dane sitz en Bei
til Bartieneg Hscrter, sorn sa er det nig
ttgste as alt, hvis denne Handling stal
bltoe sand og saa nagen Betydntng sor
oare Born.
Dette Ernne blev oel udtInit; daade
de merke og de lyse Sider bleo stern
taldt —- ogsaa Lægsaltet tog ltvltg
Del deri. Gid det maa bringe Velsigs
nelse baade sor Foraldre ag Vern.
Det tredle Ernne: D e he ll i ge s
Sanesund, indlededes as Past. U.
Kirkegaard 1 Jah. e, 6 —- tt. Daad
er de helligei Samsundf Sparer med
den Augsd. Kons. — Hirten. Bestaar
as to: den synlige ag den usynllge —
daade i Hinrlen ag paa Jordan Haar
dan kan vi se de helliges Samsund?
ved den inddyrdes Karlighed, sont er
Samsundsbaandet, sont er det synlige —
kan itke have Samsnnd med alle Men
nesker, sont dekender stg til at viere tro
ende —- es heller trar vi paa et helltgt
Sanesund uden sor Kirten eller Wenig
heden, da dette tkke har sin Grundi
Guds Ord. Gud er Faderen t den
hellige Familie; hand Mentghed er Mo
deren; hanc Bsrn gaar Bad sra Fader
og Moder til Hedninger og Jader ag
alle Sleegter paa Jord, sor at samle ind
alle as Synden dort komne Adams Bern.
De h. Sams. er et Nedskab til at srerns
tne Guds Niges Sag nied blandt as
Niv alt der daarlige sra Guds Falk,
og du oil sinde et rnægtigt Varn inad
Satans snedige Anleh.
Vor littherske Bekendelse er: at oi
tra paa et helltgt Samsand, men Inan
ge er de Bekendere, daade Priester og
Logsalt, as den lutherske Zirke, sont er
nieset bange sor, at der stat bler et
helllst Samsnnd inden sar Menighes
den.
Dette saaoel sorn de andre Cornet-,
der dlev talt ooer, var ja himmelste
Dugdraaber sor Sjtelen; og silkerlig
hat-de de Evigheds Betydning sor rnere
end een Sjal ander Msdet.
Med dette Emne asslnttedes Wes
dets Forhandlinger. Jnddydelse til
nieste Kredsrntde seernlagdes ved Past.
A. Kirlegaard, sra Menigheden t
Latttner, oq dleo tned Tat madtaget.
Prastekonoentet holdt Mode paa sor
stellige cider under lindern-det, hope
sorstelllse Sager sorelaa til Behand
ltng, seerlig Missionsarbesdet omtring
l kredsen ved at taste Garnet stdere nd,
saa vi tun-e naa flere as soee Lands
mcnd, der itke hat Guds Ords Be
tiening tblandt slg. Maatte Versen
ogsaa lagge sln Velstgnelse derttl.
,ssndag er vor herre- Das«, neen
den ee ogsaa dank see-I Das, man
saar ligesone es scestllt selstqnelse ein
send-sen es ssrlls sed starre MI
der.
Den Here-W sentledes pl one
herrens Drd as han- Ilteederd. —
