or Ungdommen.
l
Mkllem Rødhndekne.
(Fortfat).
J sammt Ojeblik blev derlevende
rundt omkring Blokhuset. Jndionetne
lod hsre beres Krigsskkig. To Judi
anete sprang vp paa Brom, men den
begyndte nu at have sig, mens de to
blev staaende fom iokstenede. Nu lød
der nogle Sind fra Blokhufet, deto
Jndianere paa Broen tumleve oni og
faldtiVandgkaven. Nu sprang Jn
bianeren hen til Felde-I, hvori Kreatu
tetne var samlede; det var bete-s Hen
sigi at aabne Folden og dkive Kreatu
rerne bott. Dette var maaste ogsaa
lykkedes fsk dem ved at ofce et Pak
Mennesleliv, thi Mai-set hindre-de Blat
huieis Bedo-re i at styde med Sirt-when
Men nu stete det fotunderlige, at der
inbe fka Sksven blcv ihretSkud efter
Sind mod de røvende JndianerY og at
M DCI dkæbende Pile ogiaa sioj inb
imellem dem. Der var ikte anvet for,
Rsverne maatte siizgte, og fna Lieblitke
eftet var der igen stille omtring Bloks
hum- Kun et »Whip poor Will« lod
endnu en Gang i Aftenens Stilizezy
Saa kom der en entle Mond gaacave
ud fra Skoven hen knod Blokhuiet
Trodö Msrkei kunde Hatky Ie, at han
havde en Bøsfe over Skuldeken. »Der
er vor Ven, den hvide Orm« fagde han
til Johan. »Dennc raste Hsvedei us
as en Uabning iBiokhuiet og raubt-:
Jst det den hvide Om, de hvide Monds
troff-sie Ben, fosi Iomsiec du«-« —
,Ja, det er Iigi For dig og bitte hat
jeg udgydtmine Btsdkes Blod. Ok
aen sorgey hanö hierte er sagt,« —
Broen gik nu igen neb. Dann gik ud
meb en Insel for at Mc for Hsvdins
gen. Fokan Hufei lau nogle Ligz en
ketie If de faldne levede endnu. De
greb met dir-S stand til den-s Hovei (
der, som om de verstehe-, at de ssulde
stalperes. Brot rev LIEVdingen Fal
len ud af paanden paa Ham- og lyste
ind i et of de sankedes Ansigter.
»Er del diq, miu Vecder. Du, den
snigende lllv, du bar liltet dig «over
mine Benner. Hvorfor hat du soet
ondt mod disse Nybyggerez jeg hat bog
sagt dig, at det er mtue Vennee7s
»Png mg lkke med Ord, du Bei af
de holde. Hvorfor drceber du mig Mel
,zordi Oruens diene er bleset for
andrel. For-di han elster baade den
rsde og den hmde Mand. Og fordi hau
laderligt knister, at dass Bruders oade
hjexte, den snjgeude Ule stell blive
forandrel ligesos mit er dleven det.«
De saarede blev deckte ins i Blat
huseL Den me dsde one Nullenz sen
den steigende lllv blev hell-reden
Der glt langjomt fremd used den
,snigende Ums-« Helbkedelfr. Den
,hvide Den« defsgle hmn cifte og talle
gsde og forsonligc Ord til htm. Mm
de lærlige Dcd gjokde latet Jndlryk
pau den ,smgende Ulv«, stritt du los,
sont var han diese gedt eftee. san var
en flor SlyngeL Nur lagen lagde
Marte til hom, hat-de dan Ojuene med
fis es betragtede Blokhusets Beboeee
sed dsdefulde stille, sttst der blev
qjoet alt for afpleje lmm pas del bei-sit
Den hvkde Gen havde gcnlagm Gange
lkuffet omllflende Indianere af «Ul
dens« Stamme. Trl diese hque hatt
sagt, at deres hsvdtsg lau lyg i Bloc
hufet og blev plejel der, iudtil has atter
blev rest. En Dis, ds der tlliældisvlg
icte var uoses til Slede lBlothuiet,
hsvde en Jadlaner lifet sig lud i Huiet
u das-de lslt need des lyge sending
Uuus, see just km hie-a fea Iloden,
san Jadiauereu, da denue forfvandl i
Sind-m
En Das tout den kristne Jndiaueri
bsbdiag — hin var under en Præstd
sei-I bleven dtbt — lieu for at ie lll
den iyqr. «Er Ulvens hier-te endnJ
lise bittele spurgle han, ,dil htu Mk
lage filed den Im Guts Rande. Den
stvre Sud hu lidel fis esen Stil llde
es II for den Jus-um Ulv« og for
alle dehuderls —- »Den steigende Um
djerto ·r dleveu uoqet kedre, del er like
langen san lallt of hats lvarede In
diaaeeen lauf. »Mit-sie er Ulveaö
Hiertesalsl de jin Broder Susqu
sanfte dil, Ulven bide, sinnt Monden
imiln?« «Deu fnigease Ulv er eniols
dis sont et Baru. Banns sendet iulet
til Iclshed.« »Ur-allo, den store
Ind. fom hat saht Dimles es Zudem
let dis. daicvey one du ee fand eller
salic. Dlu Bester ved det Me, Im
hsu elstee dis, ioediHGnds Ssn dar el
. get hast«
Saaledes tolle de to Jndianerhøvs
vingerinmmen, indtil ve blev qurudte
ver-, at der kom et Jud fra den nar
kneste Koloni.
»He: er Posten,« sagt-e han, »der er
et Brev til Johan fra Soerrig·« —
.Et Brev fra vokt Hjem,« udbrsb Jo
han gieb. Det var altid en glædelig
Nyhev, nqar der kom Btev im det cære
hie-Inland Johan aabnede hurtig
Brei-eh Det var fra hans Broder.
»Weder Carl tot-mich Gud sie Los pg
Takt-·
-Læs Btevet hsit,« sagde Husmsdes
ren, Jan atvi antre kan iaa at hsre,
hvad der staat i den«-«
Hugfaderen begyndm
»Es-re Brot-er Johan! Naade og
erd med dig og hine. Vi hat mod
taget bit Brei-. Vor Gaatd er folgt,
og i næfte Uge mater vi paa at foretage
den lange Reife over til dig. Fader
kommet med.« — Johan lagde Brevet
ned paakBordet og sagde: »Gut- være
lovet!« Et Par Taarek trillebe ned ad
hans Rinden Det var den gamle
Søns Glcede over at makes web Fade«
ren, som tvangdiöfe Taaker ftem i hans
Øjnr. Saa lceste han vix-ern ,Min
syst-zu ex jkke glad over at stulle reise,
men med Guds Hjcelp blipet hun ogsaa
not tilfteds ovre i del sjerne Vesi. Vi
haaber at tusne væte has dig midtt
næsfe Maaned. Gaakd og Kreaturer
et blevue bemlte gebt. Hecken uvde es
et glad Gensym derom beder daglig bin
trofaftc Brodes Carl.«
»M1dt i net-sie Manned! Dei kraft
sna nu i diese Dage,« sagde Johan
Mcn han tav uu brat og fes hen paa
den snjgende Ulv. Denne sov, eller lob
sont you sov.
Da Blolhusetg Beboere vaagnede den
folgende Morgen, var Lejet, pas dvilket
den fnigende Ulv havde ligget lyg, tomt.
Nu blev der holdt Read. Jægeten «»
Hatcy og den hvide Den lkygtede del
verste. »Don hat anstillet stg sysere,
end han vitkelig vak, for at udfpejde
os," tang Haken Den bvtde Den
soeestog, at hnn hurtig vilde famle nogle
of sine taprestc Foll og stynde slg imod
de ventede Venner, for at itre des vels
beboldne til Blolhltfet. Johss vtlde
folge Jndianeren Hann, Kerlen og
SInnerne stulde blive hjemme og for
svake Glitt-user Til de nækmell bvende
Nybnggere,»dlev der sendt Bud, It den
intgende Ulv igen var pna «Keigsktien«,
en ai Radvekne sendte en Mind, spk at
dennezsiutde hjælpe tit nied at foesvare
Blolhulet, thz Jndinnekse faldt over
det,’-eng Ich-n var dorte. Ti Indi
anere liegen sig pua Vej Ied den hvide
an og Johan. De gil. Wen Judi
unerne et lette til Bei-, Jeden havde
derive ondt ved at folge dein, sttnt han
vie en god stgcengen Det var den
dvide Ort om at gsre at tu it vide,
om den folgende Ulv one draget imsd
de reisende See-Mem eller ej; og dette
mattte hsn help fa- eit iide, uden at
ndgen anede, at han sels var ude at
spejdr.
Eiter aogle Dages Foelld vidftehnn,
at tslv ridende Jndianete var redne
awd Vef; nu gialdt det es at fslge
dereg Spot. End-m en Dag gif, og
den hmde cra havde i det fjekne opdas
get de; Jndianere, de fotsulgte. Det
var hen ad Afterr. Tut-ge Slyer dek
,tede Hinten, og i det sjerne hsete san
»Tokdenen rulle. Da ftandlede Ost-din
lges breit og lagde Oret til Jokden.
TOan hjete en anden Lyd, der lom langt
Ibokte fra, en Lyd, der itke var Tordens
;bng, seen id- havde en vig Lighed need
lese-.
. »Na ums vi stynde vg, « sasde han,
,den hvide Nybyggets Feder og Vio
der et i Wid. « To Jndianeee tsg Jo
han i Hinderni- fvr at lette hats Lob,
og fei- ilede de If Sted san hurtig de
kund-.
s Indes vi gut videre man vi se, book
dem det gest med vor Bei-, Teil holt,
»paa Reise-. Ha- havde latet at vide
of Brodeken Johan, Ivtlke Sagek dem
stulde indesse. Den hat-de ljdt en soc
final sein, sont Ist dælket qf stark
Segldag5 eudvidere havde has me
Slydevsaben, Ugerdyrkningsredstsbec.
)p. De handle-de tog see Ist stiler
lsen suligt, den-ed var jo intet at get-z
! cael vie ulendt med sokholdeim sg
var ji esjdt til et kan hsad has kcutde
iirugr. cis-le Ote, Carls is Johans
) Feder, vee glsd og futd as Forventning.
lDein stulde fasrt mjdes med Johan,
det ver en vverordentlig sior Glcede for
hom; hatt hewde tkte ventet at faa denne
Stn et ie euere der t Bei-dem — Carl,
deetmod, var bedrtdet. Don savnede
stn trvfase dastu, vg han pintes eii
den Tonle, at heut ttke fulgte heudei
Rand oq blev hie-me i det gamle Land,
sag bat-de hatt nasse tue nieset heade.
Sksnt han var i nedtryktStemning
ledede hart dsg Reisen paa bedste
Maade. Da de forlod New York for
at drage mod det fjerne Vesi, var de
velforsynede nied alt, hvad der heb-ve
dez for at begynde som Nybygger.
Købinandem der havde folgt Carl Baub
nene, raadeve ham til at være forsigtig
og altid holde Vaabnene ladte og sve
stg i at bruge dem. »Der i Landet,«
fagde stmanden, »er der ille alene
røde Jndianere, men ogfaa hvide, og
diese sidee .er ofte de variie.« Saa
oer Reifelelstabet haldt Hvil, øvede alle
figi at bruge Skqdevaaven. Da de
rejfende havde forladt Toget,drog de
videre til Bogns. Snart lotn de forbi
de ssrfle Nybyggere; Jorden var god,
nien Boligetne var daarlige. Carl blev
nu njdt til at Lage en Foreyior at
finde Bei til de svensle Nybyggere.
Deite kostede gansle vist ilke lidl, men en
Forer var n-dvendig, og saa havde Carl
jo en Mand til, hvig han stulde blive
overialdei under Beis. Lille Stine,
iom var opkaldi efin Tantcn iAmerila,
var glad ved at fidde i den store Vogn
med det høje, hvide Duelle over. Hun
fad derinde fom en lille Prinfesfe og
dlev opvartet af Brødrcnr. Bcdstefader
Ole kam-, Carl, Anders og Foreren gil
i chlen med Geværi Haanden ved
Siden af Vogucn. (Sluttes.)
—
Et stort Blad.
Frei Fleelstkeet, Londons berømle
»Blabgade«, hvok niesteii hvert andel
Hus giver Ly for en Bladredaltion,
fsrer cii snceim og stummel Sidegade
iied tildet ællfgaaile Marter Temvlr.
Pan Dis-meine ligger til hsjre Daily
New-« store, impsnerende Bygning, pg
iil venstre residetek Ugebladet Blaclc
and Wliiti-, hvis fint udfsrte Jlluftias
tionek xbeundreö ovemll, hvor del
eng-like Spros talet.
De Ifleste Blase, sein trykkes iden
lille, mitle Sidegade, ejeö ai en uug og
ergetkig Fokretiiingdsnsd, Sik Aljked
Hakuigioorih. Jlle mindre end 29 for
slellige Uge- og Dagblade lic- han grun
det.
Hing Dovedioretugeiide er Diiily
Mail, for Tideii ei of Jordentz integ
tijxfly rigeste og miß udbredte Blase,
sttst bei Iaap et 4 Aar winseln Det
et kaindelig geniiem eii stoksliuet Kiigoi
Repoklage, at UuLly Majl hin staaei
fig isVejreL Usder den grast-tykliste
Iris hasde Blcdei alle siiie bedfte Fell
i Ilsen, II under Krigeii med Spa
niekiie og Fristen-me solle Daily Malt
en Badenstelord ved It bringe den
ftrse Meddelelie cui Stllagei Ied
»Caviie iil Europas Kunbfkab. Lon
»donnek-Vlsdels eget Slib naaede i Li- »
bei eif IF Dtgn fra Philippiiieme til!
Honslotg — EinomeelegrafliiitermH
var iiesilig sverflaaine —- hvsrfrq der
tabledes J Spaltet til London. Den
»Hiflokie kosiede Duil)- Als-il en Bagatel
If 25,000 Krone-l
Pengt spisek for Ihrigl es fast-in
ldende Rolle i Dale Muth Reduktion,
lfaaledes at fokstaa, at del er ligegyldigt,
l
f
hvor mais der gives ad, blos der kaii
qsres et Kup.
Bladeis Eier, Sit Harwswokth, der
er Medlmi as Parlamenten er belendi
for fni uhyre Oodgsreiihed. Ied en
bver national Jndsamling tegiiet ban
sig uimvigelig spk 5000 Lini. (90,uoo
KL) spat isrsie Libiqu Denne Sinn
the haii iaaledes skæntct til den floke
nationale Jndlaiiiliiig lil de its-rede og
dsdes efterlsdtr.
vereisekne i 1)-.«iiy Main- Vyzkisg
er alle auuiuietekede. Aleiie til Dispo
sition for Mebatbejderne ei der 200
Vækelser. Det famlede Untat er 250,
deci inllaflvc AMI, Biblivtekölah Re
faiitaiih Billet-d, seflsal og Tele
Fuss-L
Deniie sidsie er ifær ovececdenlllg
interessant at des-ge Thi Dsily
Mail hat feste Korrespondeiteeiiaa
gebt fosi enlivek By as Betydiiins over
hele Sude-. De Sau-ter, Blut-Cl
aqulg udsisertil Depicher, espmlenq
leter eii fyrßelig Fort-nie. Ren Kri-(
Hei-i Sydaftila hat flere Sangeforsl
Idol-let disle Summer. «Selvfølgelig
’hqri)siiyd12i1 den mirs- Depeches
Hijeiiesie paii Kriqsstuepladlew J all ek;
jder asseiidt 8 Korrespondentey af wllej
Jie s feuere er blevne fangiie of Boekne,«
«deriblanht en lvindelig Kqudlorrespoih
fimm sty Witw, hvig Maiw, Miijpr
Willin llgger l Mafeliiis og httet til
den kidderliqe Oberst Baden-Powells
Origadr. Lady Wilfoii et eii met
Slæqtiiiiig of ufdsbe Lord Randolph
lchurchill og beleudt for sit Mod. Se
nere et hun alter bleveii uvleveret af
Boeriie mod Gengcld im Baden
vaells Side.
De forskellige Krigskortefpondenters
spkste Parole ek: Yejm verbiete-IN
(Telegrafek ordret!) Man ved jo new
lig aldtig i London, hvornaar De
pechekne indtreesser, og det gætder der
for ow, at de straks kan gaai Scrtertet
Korrespondenteeue er vidende om, at
ethvert Telegram straks efter at være
modtaget btiver kopieeet og tilsendt
Kriggmjnifteriet til behagelig Unber
retning — en Jmødekotntnecy der setvs
fslgeljg gengældes fta Krigsministeriets
Side. Endvidere bar Daily Mast
truffet Aftale need New York llerald
onl, at Telegrammerne straks knbles
videre over Atlanterhavet. Paa Grund
of Ttdeforstellen er det da mutigt at
ossentliggsre dein samtidig i Losedon og
New York, og det store qmerikansie
Blad site-per sauledes ved et ganske vtst
dyrt Abonnement for at holde egneKor
respondenter i Sydafeika.
Blandt de meft bereimte as Daily
Maik- Krigskortespondenter er For
fatteren Max Pemberton og G. W.
Sternens, teudt bl. a. for fin ng
«Med tittchener i Khartum«, sont han
strev under Hjemrejsen fra Omdurman.
Steine-IS bar fom Ksokrespondent della
get i alle de sidfte Ktige, hat oer været
ioverhængende Livefare, vg befinder
ysig Lebst, naar Granaterne fuser ham
vnt Orenel
...... Men hvilke uhyre Vansteligheder
opftaur der ille for Krigskorkespondens
ten, sont fra en betejret By eller under
Slagtumlen stal sende sit Blatt hur
tige og pcqlidelige Efterketningeri Be
undringsværdist et det, at san meget
san priestereg under diese Forboldt
J Reglea asiatter Korrespondenten
sseke Etsemplaree af sit Telegram: diese
overgives bereitet til en nativo numer
(indstdt Løber), hvorsf enhver Korre
fpondent medfsrek et helt Korps — for
nven sit private Meinst-h Loberen
erhotdet 50 Lstel. (900 LU) for hoet
Depeche, hsn kommt frelst med til
Telegrefttatiouem sovedpladferne er
Capetown, Durham Pietermaritzburg
is Lonrenco Marqueg, hvok Depecherne
Vliver censurerede as den engelste Re
serjng og bereitet gaar direkte til Car-»
metjte Street. Heert Otd kostet pr. !
Traad ltdt over 4 Kenner paa den uhyre
Ufsmntx Paa de ftsrke Teleguss
Bitte-mer hat Ditjly Matt dcponetet
kolossale Summen Tit at vegynde
set- saaledeö 50,000 LfteL (900,000
Kroaeey
Keigekoreespondenäem der er beneb
net til Tanderne, ved selvftlgeltg alt-rig,
naar hast Depeche naar frem. Alle
Eventuatttetee man sonst-setz- Ligesom
for de illustrerende Zeigetegnere (t. E.
Melton Print) gelber det derfor Im at
iopteee og kaltere det qisendtr. The
tun en Lober tænkes at blive tudfanget
eller stum, er der dog Mulighed tot, at
en af de andre neue Minnen - den ncers
wette toksle Statt-n, hvorfra Depechen
sen-. san vtdeke til en af Hoveoptadsernr.
Wen heilte-e eventyrlig vg interessant
Post, en saubern Korrespondente — ielv
mtdt i de tufinde Futeri Disie modige
Mænd fertjeser hetc Baden-I Tat for
dereg enormt vanstelige Urbejvet
En lang Gang firet hen til Dajlyr
mir-« Hatten, hm vc kolossktegsmw
« :I,-pemc:stiner, dec» samtcdig sotter og
its-ver Ort-eng vente paa Manuskript
Bcd dem sindrxze System frommes Ar
bkjdet i overordentlis Grad. Under en
RAE-ten og Moprcm der tkodfer ruht-er
Best:ive1jr, bxiver Reste Dass Duin
Muil iat og støbt for derefter at gaa i
zokmenr. Acvejdet i den uyyre Pyg
’ Hing et pag dette Tidspunkt af Ratten
nltaqet i Jutensitet i en Grad, man ikke
got Fig nagen Forestilling om, og anti
gcr til sidst Karakter as en Bttge, der
kommer tulleudr og tisek alt med fig.
lSein-im Spænding, nerveopflidende
Jug, Wis, der straalek helt pp til Bog
J ningeus 5te Sal, Depecher, der ankom
mer fta den anden Ende ankleiden,
s satte-, Mus, am et Nu —- —.
Mct nede i den store, ging-verbes
kede Iaard venter de 30 selbige Rom
tiongprezfer paa at begynde dereg De(
as Arbeit-eh De blanke Staallemmer
stimm, det hvisler of Damp, pg hold
ntgne Arbeihete farer rusdt i der starke
elektriste sys.
Pkæsis Il. US on Ratten status
Reduktionen, de fidsie Depecher ,putteg
md«, oq faa Minutter eiter steuer de
Iolosiale Masiiner sig i Bevægelse nn
der infernalsi Bat-.
Unkommcr der et særlig vigtigt, stokt
« Telegram eftec dette Ttdspunkt, begym
der det i Reglen med Ordene: ·Stands
Mastinen»l« Det lykkes jauledeö at faa
den vistige Estereetniug med i hvert
Fall- i en Dei of det uhyre Oplags
Eise-amech
Daity Matt trvller for Tit-en henved
H Million Elseinplarer og overgaas
tun af et Blad i hele Verdem New
York Journal.
De førfte farbige Tusinver bliveri
sit-ritt Stynding læsiede psa Dann-mo
torvogne, der i et Nu farer af Sted til
-Marylebvne-Banegaarden, hvor Daily
Majlis »War-Exprefs« holder parat
med Dampen appe. J den below-Ah
tidlige Morgen kastes Avisdyngerne
haltet til bulter i Waggonerne, og pat
Slaget 3.45 damper «War-Expreis«
af Steh til Manchester samtidig med,
at et andet Etetratog med Dagens
Nummer afgaar til Shessield og Leedö.
Det udenlandfte Oplag trylkes af
Hensyu til Portoen paa særlig tyndt
Papie. J London distribueres Bladet
ved Hjcelp af finan, lette vane. Sitzt
ter en Heft, hat Kasten Ordre til fttaks
at telesonere til Etspeditionen efter
en ny.
—- — — faaledcs er da Aftenens og
Ratten-B forcerede Arbejde fuldbyrdet.
Successive er de uhyre Avisdynger
blevne spredte ud over London, over
England ...... ja, over hele Verdeni De
larmende Mastiner falder til Ro, Dasj
gen bryder frem.
l
Billetten.
En Aften sad jeg i en Ventefal oq
ventede paa Jltoget, der stulde fsre mig
til mit Bestemmelsessted. Foruden mig
var der kun nogle fan, der trcette og
fsvnige sad paa Bænkenr. Men henne
ved Dsren siod der en lille Gruppe, der
veb sin bsjrsstede og livlige Tale tiltrak
sig min Opmcerksomhed. J Midten
stvd en ældre, statelig Dame met en
bestemt og energist Optrcedenz ved Si
den as hende stod en euere stille vg sagt
knodig Frue, anbenbart hendes Stifter,
oq mellem Damertie stod to halvvoksne
Pigebsrn, den sidfmævntes DItrr.
»Meis, Taste, du kunde dog gerne have
bleven hos es Sendag over,« fagde den
ene af Pigebørnenr. ,Aa, ja, det havde
været takt,« tilfojede des anden Pigr.
,,Jeg hat beste-i at rote hjemme Lit
dag· og dexved bliver det, jeg Endrer
ikke den Pia-, jeg hat lagt,« lsd der
starpt sg bestemt fra Tauten. —- »Me
en Fotlcesgelfe as dit Dphols vsk jo
mulkgt for dig,« sagde Ststeketh »og
du havde jo da glædel its-g Birnene.«
—- «ch ngek ikke as fes mine tagne
Gesteins-elfen det san J vide,« sparede
szteren bestemt, »og dem-den — ——«
videre kont hun Me, for nu kom Tag-i
brusende frem, og en Port-r aabnede
Dir-en for de reisende, der stulde Ied.
Alle mengte fis gennem Udgangen.
»He-: J Kufferten,« raubte Tauten.
»Ja,« sparede Pigerse. ,Og min
Tasie7« —- ,Den er bekl« —- ,,Og min
Paraply7« —- ,,Hek !« svsrede Ststerem
»So Haandtastekn Blomfterne og Pak
ken hat jeg — men, n, det ver des
kedeligtz Billctten har jeg glemt. Den
ljgger hjemme paa Komodem Ru maa
jeg bog vende tilbqge Ined edec..« —
»An, det var rart,« raubte begge Piges
bsrnene, og de fette jublende Taste
tilbage ttl Ojemmet tges.
Dame Vesivenhed fremlokcede first
et Sanl hos mig, men da jeg sad ene i
Tosen kom jeg til at tænte paa vort
Lw her i ,Venfelalen«. Alle klige
Full ftmber eher It viere fcekdjge M
Afrejsen hfrfrm Men naak de stal til
at tage as Sied, og alt ordneö og efteti
I fes, san er ofte det allervigttgfte gleint,
« nemlig Lisetten.
--— --—-0-—-.«.·
Ductue i Taumel.
Et Taam i en gammcl Kikke Iulde
rives neb. Eu Mond klatrede op pac
Toppen og scastede et Reb om Spira
Gaden var fuld as Fell, og mang
tog fat i Tot-et for at hale Taarnei
ord. Jst klam« raubte Foemandm
,Alt klam« raabte Snese as Summen
Suatt beiyudte det gamle Tqarn at
vatle. Just da Jota der en stunk, hvid
Due og fisj rundt om Taarnet; den vo
Iede itte at flyve derind og var ikke i
Stand til at forlade det. ,Se Duen,«
raubte Dundtedek as Stemmer. ,Stak
tels Fush den mag have Ungek dervppe
i Tom-um« fagde noglc. Alter haleve
man og atter svajede vg vaklede Tour
Iet. Den waltet- Fusgls Ntd var un
ins sor, at alte forskummedez attet hu
lede man, og Taumel vatlede! Fasten
flagrede lidt omkring vs akkurat i det
Ojeblih Tonart Mot, for den ind i Iet
og var ude as Syur. Saa faldt Tant
net web et Brus.
Man fandt den stakkels Dne mellem
sine to sama hvide Unger —- alle tre
dsdet M, stallels Due! Du var vit
lig til at d- for og med vine Unger,
men du tuude iste frelle dem!
Dragcr i chrkundftabcns
Tjeneftr.
Saa lcenge vi tun kan staffe oa hur
tige og silre Meddelelfer om Lunens
Tilstand ncer ved Jorden, lan oi ikke
vente nagen fior Silkerhed i Vejrforutv
sigelserne. Vi maa ogfaa anders-ge
Lufthavet hsjt til Veirs og ude ooer de
store Hade. Der er i de senere illar
gjokt et betrideligt Ardejde for at nd
forfle de hsjere Luftlags Tilstand. J
Europa er deite navnlig stet, delg ved
videnflabelige Liiftrejser, delö ved nd
sendte Smaaballoner med fett-registrie
rende Apparaier. Diöfe Metader er
fortræffelige, naar det blat gælder om
lejlighedsvis at iaa lidt Bested om At
mossæren i meget store Haiderz en af de
omtalie Smaaballoner naaede sanledes
opien Højde af over ej Mil. Men
onster man regelmaessige daglige Unda
Hretninger om Barometerftand, Varmes
grad o. s. v. i nogle faa Tusind Fods
Højde, maa man gaa andre Veje, og
her er Amerika gaaet i Spidsen. Ved
Qbservatoriei i Washington er der ind
rettet en regelmeessig Vejrtjeneste med
Drager.
Ensaadan videnskabelig Drage ad
stiller sig blandt undet fra det fcedvans
lige Dtengelegetøj oed at mangle Ha
zlen. Den medfsrer selvregistrerende
IApparaiey der angiver Bindens Starke,
Lufttryltet, Varinegraden og Inang
hedsgraden, og das er den samlede
Vergl as Drage og Apparate-: lun 10
Bund. Den byder Binden en Oder
slade af henved 70 Fod. Traaden, der
holder Dragen, er af Staal vg indtil Z
Fjerdingvel lang. Dragen kan stige til
en Hsjde af 10,000 Fed. Staaltraadens
ier rullel op paa en Valse, fom drejeö as
to Mand. Dei er sjceldent, at der ille
Her Vind not i de hjjere Luftlag til at
ibolde Dragen oppez det gelber blot om
at faa den sat op. J Siedet for sont
Drengene at lobe med Dragen giver
man den flere Hundrede Alen Traad og
haler den iaa tilbage oed at dreje hur
tig paa Ballen Derimod fler det ille
saa fjceldent, at det blæser saa stærkt,
at maulen befrygie, at Staaltraaden
springe-. Man bliver imidleriid ad
varet i Tide, idel en af de Traade, der
holder Dregen i dens Siilling, er af
pajfet saaledeg, at den springcr for
Hooediraadem samtidig stiller Dragen
fig mindre flejlt mod Binden, saa at
Vindtryllei for mindsieg, og man kan da
bjcergeDraaem Naar man ønfler det,
lan man ved ferslellige Maalinger nai
agiigt destemme, dvor Dragen befindet
fig; Iaar man samtidig noterer Kloste
sleiiet oa senkte ved djcelp ai de Linier,
de seloregiftcerende Jnftrumenter har
iegnet, udfinder, hoad de vifte paa dette
Tidspunll, lan man altsaa angive Bindi .
starke, Baromeiekstand o. f. v. paa et
lefleml Sted af Atmossceren i et destemt
Øjeblil. —- Eiidnu et ilke ei enefte Jn
trument atmet iadi eller dleven gdelagt,
ilønt regelmceesige Drageopstigninger
. nu foretagez paa mange ist-manch
Vi kar. her tillige mone, at der i de
seiiere Aar i de Forenede Statcr er
foretaget en sysicmaust Underspgelse af
de iorsielligc Slyjormers Heide og Ve
mai-lie.
Er Amerika gaaei i Spidsen, saa
folget Europa i alt Fnld hurtig citer.
J Fmskrig ei- der alle-rede ei Pir Ste
der indfvrt Drager efter amerikansl
Manna-. Da i Tysllaiid opsocses for
Tiden et nyt aeroiinvnsl Odieroatorium,
avor det er Henfågten, at der here Aaret
igenncin, Dag og Nai, ital foreiages
Maalinger af Lasten-Z Tilfiand Uhajdcr
fra 10,000 til 15,000 Fod used Hjælp
ai Drnger og lcrniede Balloner eller
Forbindelier as desse.
Han glkmkk kkkc Moder;
Jkg MMSU ".-kgang Aftenes has en
FOWM I et hyggeligt, komfortabelt
Mem-. Betten var en Mond paa em
Jrlng 55 Aar. Da Mitten var heut-ed
ni reiste han sig eg tog sit Ovextøj paa.
Jdet han stulde su, sque han henvendt
til Gesinn
,Jeg haaber De undstylser mig, out-«
jeg for-ladet Det- eu fein Minuters Tib
ng stal bete Den og sige Godnat til
ot.«
ans Mut boede m Knartalek Dorfes
eg tritt-e Ist hats-e kenne hendes
Stn aldrig focftmt It gaa at sige Ged
ank, Isaftemt Inn var i Byen.
·Uan[et hoc-san Veiket et, eller hoor
trat han filer sig —- enten her er frem
mede ellek ej, gaar miu Mond hen til
sin Mok for It sige Gab-um« fortla
ude Var-indem »Es-retten han eller
Inn kuuse five, um ikke det blep gieri.
Om han« i Fort-emingsaaliggende er
borte fka Byen, saa sitt-er han til
bende hver eneste Dqg — om det bate er
en eneste Linie. Hendes Wandseoner
begynder at flappes os hun glemmer
fmangt oq meget, mea naak Motten
»gem- til ni, siger hun attidx »Na kom
mer Dem-it sum for at sige Godnat til
Lunis-.