Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 28, 1900)
Laj la. Stilskingeefeezinsetlea D afJ.A.Fkiis. (Fortfat.) »Se, se. del var jo herlige Planer!« »Ja, del stal virlelig blive morsoml, og du faar se til at gjre dig til Bens med denne Ltiginal Jaampa og date med ham paa Fisseri i Bandes-em «Der stal være vatteri dekopve, og jeg bar aldtig va ret der, san vet kaufte tande være not sag morsomt al gtte en Tut derap.« Næste Morgen tidligt, da Lind kam nd, saa han lil sin Forundting Jaampa fidde vaa Trappen uden for DI ren, gumlende paa noget terre: Renten fom han klar op med sin Knin Lange-: henne Paa Tunet flodtk Ren fpændte for hvee fin Sleeor. »Geh Morgen, Jaampa,« sagde Lind, »er du; her endnuP »Rejft og lommet tilbage igen!« sagde Jaampa og vedblev at tyggr. »Er der nagel, du bar glemt eller miftet? Du sidder » jo der san sur sum en Rotte paa en muggen Oft-» ,,Nej, jeg bar intet gletnt, as jeg er her heller ikke med H min gode Mille Jeg er scndt hld igen af Lajla, hun ee ? bleven fatrntt.« « »Hvad er det, du stack-, Menneste, et Lajla bleven forryth »Ja, jegfvnes i alt Falk-, at lnm er san-Mk Onn hat sendt mig hil) jgen med de to Rensdvr, som staat det. Kansle du hat set dem for s« »Det et jv »Staemvind« og »Jivja«.« »Ja, det et saa!'« »Nu, hvad er det, som er i Wimp »Jo, del er det, som er iVejen, at hun bar sendt mig hid og befalet mkg at fige. at »Stkpmvind« stal du beede«-. Dei var ligesom Ordene sad fast i Jaampas Bals, og ban tilspjede dersot sagte for fig selv: »Gid du man btalle Nallen, naat du lsret med den«-. »Og »Jivja« stal din Ssster have med Stabe og Sele og Bette og Bjcelde og Altingl Er hpn ikle for-entl? Og en ny Pest ligger der i Slæden til bin Ssster. Den stal hun tage paa sin, fagde Lajla, naar hun tejsee hjem igen, for at hun ille stal ftyse paa Bejen.« »Jnget!« raabte Lind ind iStuen, »kom her ud!« Stsieten kam ud og blev ilte lidet overtasiet ved at here om den rige Gove, som Finnepigen havde lendt dem. »Der lan du fe«, sagde bun til sin Becher, »dem fejl du tag. Er nu ikke en Finne talnemligP »Jo, Lajls et en Undtagelse, det tilflaat jeg,en gansie meet-selig Undtagelfr. Du maa komme ind Jaampa og faa dig en Dram,« fagde ban til denne. »Rej«, sagde Jaamva, »ingen Drum i Dag, jeg tejs set straks med det famme.« »Nun da, du plejet da ikke at vrage den Vate. « »An nei, jeg dritter nol somme Tiber en lille Dram for at feiste pp mln Hukommelfe, men jeg maatte lpve Lajln,at jeg ikke stulde image Brandes-in i Daq,jeg maalle lcgge bund paa den state Bog og sværge en dyr Farben delfes Eh paa, at ver i Dag itte siulde komme Brundevin pqa min Junge, men at jeg stratg stulde eejie igen. Nu bat jeg udkettet mit Ærindr. Perser siget jeg Farvel og eejset,« og ban lag Neuen og satte fig i Sterben. »Saa mag du hilfe Lajla ogLaagje fka og da og sige Tal for Gaven og minde Laan am, at det fee-ste, hun get til Sommer, er at hun lommet og bei-get os.« X. Lin Sommers-. handelgmand Lind deede paa Gaarden Gerne-T der ligger ved en Bugt af Altenfjotden Lige ved Gaarden faldet en temmelig stok Clv ud i Finden Denne hat paa sin Vej ned lgennem Talen dannet Hi tydelige Tetrasfed Paa den mindfle og storfte af disfe ligger Guardens hufe, sauledes at man fra digse hat smul Udsigt baade over Finden og op over Talen, hvorigennem Clven flyngek vg. Langs- Flodeng Bkedder voller der gcnste voller Bitte siod, der hist og her et indsprængt med Vidjelkal. Alt sefter sum man lommet op oder Dalen,blivet Clven sttjdere. En bald Mils Vej oppe fer man den firste Fes, og siden langen ovpe l Fjeldet stortek Clven sig Fug i Fog nedad. Jo langen man lommer opad, des vildere bliver Landstr bej, og appe von de sidste Hsjdet, sein lau fes fra Guar den, findes ille en eneste Basl. Elden dar sit Udlsb sen en Jnde, sont hedder Rat-do spen vg ligget jnde paa Fieldvidden. Meilen lige ud fra ’ Jndspen styrler Clven sig med en Gang i en rissen-h dvids flmnmende Streut ned l en Insek, Rang Slngt mellem to fette og bratte Fjelddeegge Ei Sled et der i den ene sjelddag en Jndhulning ellet rund thdydning fom Elven l Untenes Leb ritneligvig hat dannet Der lebet Bandes l ustandseligt runde i Ring, og hvad der komme-e ind i denne J wirbel, lan dlive der i lange Tider, uden at lomsne ud igen, ldelig snurret rundt paa de hvitvlende Pages-, i Sel klad med Idee Stumm-lieh der ogsaa sejle onektingi den femme ustandselige stunddang. Pludfelig lan det beende, stdei, sont siydet paa Bandes, blivet sugel ned i en Je ellet en of disse befyndelige, tragtformlge Svaelg,fom Van detdu stlge Siedet danner. Oenstanden forfvlnderl nogle W, neu kommt alter pp igen et andet Sted for W at degynde sin ehindellge Ringdans. · » Dei beidndetljsste ded Stedet et dvg maaste, at et »Wie da suec W i m gewu- pvek den www og istng Use w opetffhvitdelem fnledes at dets Grene M Ade l W Oppe in Geldes im fast-ne MMbUnwdellst Alle-, Im case der feel-i « MMIIMUfWstI oder-Jupite »- spähst-W dckie det. W Memteflebnand PMÆMFIIO UW etBlad as M l Greue. heller ille saar den Beleg as Slovenz Sangsugle, og dog er den ille ganste sarladt. Fozselallen ynder Ste det sremsor alle andre Stedesr langg hele Elven. Den bar sin Plads paa Bittens Stamme, som ligger ud over Vdirs velen, og svnger der sin lvidrende Sang til Fosseng Dur, trvg og sitter for alle Fjender. Jngen tar: komme ned ovensra: thi Fieldoceggene paa begge Side er lodrette og mindst 100 Fod blie. Bitten er vist over 100 Aar gamk mel; tbi de erldste Fall vaa Garnæs lan erindre at have set den i deres Barndom. Stralz man er kommen oven sor Svælget, ser man over en Del as Ravdosiein der er onitrent l Mil lana og otngides as Anse, Rvgge og Bauge. Disse er bedcrttede med gulagtig Renmose og sortrøblet Vielen-it J Jndsfen findeg en Mangde starre og mindre Der, og Paa disse staat Birletrattet srodigere og htjere end paa Fastlandet. Set fra en Dtjde er Jndspen ened sine Dolme, Sund og Ras, sin Brimmel as Zugle. sin Fislerigdom sine Multermyrer og Betesmarler lnngg Stranderne som en Cdens Hat-e i en Fjeldfinnes Øjne. Der er ogsaa et yndet Tilholdgstedsor s slere Fieldfinnesamilier om Sommeren. De opslaa deres Telte rundt omtking Jndssem dar Bande i Vandet, og » yist on her set man ringsorntige Gereder eller indliegnede Pladser, hvor de samle dereg Ren, naar de slal maltes· Die-se saakaldte »Nenhader« flntter Aar for Aar, og paa denne Maade rdddeg og dyrles Matten saaledes, at der paa füge gamle Renhsvevladse tidligeke end andreSteder spiret srem Groeg om Foraaret, hvorsor ogsua Renen allerser iler den til saadanne Steder. Men soa tommer en dalter Dag en s ladt Bumand op til Finnernr. Synet as ham voller in glade Ftlelser bos dem. Te vente sig inlet godt as dank Bumanden trceller srem et Pavir, soni han viser til en as Finnerne og sortceller dein, at han as Feg den bar saaet udvist denng eller bin Nenbave til Utslaat mart, og at den sra nu as er hans Ejendom, saaledeg at Finnen og bang Rener ille maa satte deres Fod paa den, ellers dil ban blioe mullteret. T »Jeg brvder mig ille om din ugle Papirlap,« siger Sinnen, .mine Forsædre dar i mere end tusinde Aar dan tet her og rvddet Marien her ag bejtet her uden noget Pa vie-. »Det er netop Sagen,« siger Bunianden med et Grin, «mit Papir er bedre end alle dine lurvede zorscrdre, og dersom du herefter under-staat dig i at beste Pan minSlaati temart eller Idelcquer den, saa stal du komme til at detale Staden enten med Penge eller Rener,det lan du sorlade dig paa.· Med indeedt Darme maa Nomaden finde sig beri uden nagen Godtgsrelse, .og ber, s om andre Steder, vige videre og videre sor den tiltagende (5ivilisution. Nu sor Tiden er Forboldene med densyn til saadan Uddigning vistnol bedre ordnede. Ogsaa Langie havde sin Sommerpladg ved Rat-dessen og sin Djord gaaende rundt vaa Fieldene. Baaren ester Markedet i Karasjol lotn sent, og Som meren lodloenge oente paa sig. Endnu i Begvndelsen as Juni laa Sneen lige ned til Strandbredden, og Jsen sast vaa alle Jndsjer. Mange Trertsuqle var allerede lomne, men de lunde ingen bar Plet finde undtagen langs Dad stranden, dvor Dsjoandet tog Seen dort. De ftrte der for en lumtnerlia Tilvarelle oa lernates vist endnu mere J tot en lummerng Tilværene og langteg vm endnu mere end Fels og Fa efter Bank og Sommer. Cndelig lotn der en Dägksekogle varme Pust fta Sod. Bester hande slaaet ow. Syddinden kom, og med den Bank og Verme. Zneen stneltede og sorivnndl vidunderi lig hurtigt, stsete og Inindte snefrie Pleitek iom frem daa de bedsie Jord, og Snepder i bundkedevi5, Bindi-wen heilen, Boltider og fl. samlede sig der i sinke Flotte og holdi Leg og Lyslighed og Kainp om Vusnnek for Somme ren. Jsar maatte man lagge Meerle til Bkushanetne,der udmarkede sig ved sine hvide, brune,gksnne eller flersawede Fjetlmder om Holsen, sokn de strudfede med under Kam pen. Finneme hnvde sorskellige Navne daa disse. Den med hvid Krave laldte de Pkæsten, en enden Fogden, Dommeren, Klolteren est-. Fugleue havde ulmee trnvlt med sit Feieri. Dei gjaldt for dem, som sot Finnetne pas Mattedet i KaraijoL at vinde en Mage snaresl inuligt. Cnhdet Bejlet prisle sit Sud inde i Fieldenr. .Kom med nng,« sigek en, .jeg sendet ei yndigt Sieb ved ved Jvalos Bkeddet!« Al, du ved ikle, hvvr vaitett det er pna Gaggagaisns Osjslettet,« irger en enden. »Der lan di bvgge ogs do i Frev. Kom, kom, Sommer-en ee san fort, og di hat san meget at gere, vi sinl bvgge Rede, lægge Æg, enge og spde pp vore sinnt-, san de kunne blive flvvedvatige, stund DI slen lommet med Snestotme og jage os alle syd paa. IGud hjælpe de Staclet, sont da ille tnnne sIlge nnd-. Nogle Dage senere er alle Ttæisnglene sotsvundne, bvee med sin Wage , og 8 Dage ester at der las Sne pqn alle Marter, lan der statt srodigi cheg og Blei-isten Sau didundeelig hurtig san Forum-ringen soeegoa sen Vinier til Sommer i hine notdlige Stalle-Um Svlen er opde hele Ratten, og under dette Midnetslvs saldee der ingen Ovile elle: Sonn over Begetatlonem Verse-r er 8 Dage deeopde lige saa meget sont 14 Dage eller 3 Uger svd paa, ja, Kor- - net tan viere gult og ' mpdent 6 Ugee estet si det er sanett , Saa san det en Dag ad, sum om de nsgne Unser imod Nord pludselig var blevne siovkladte; thi hundredee as Grene eagede i Vejtet og lunde sei mod himmelem Jo ljem Fieldfinnen«, sngde Gaardsdsengen daa Gama Det dar en Skov nsRensdvrhvtm sotn man snn i Hori s onten. » En Time seneee sind Lajla ude dan Gnardspladsen ’ med en lang Bandringgsiav i Vaanden, ism en blas Koste, Ined et dredi broderet Bette om Lim, btogei Tit klcde one Dalseiy en ler sind-, ksd Dne pas benedei, Dankes i to lange Fletningey seist, seejdig og rast- som en« asdesttsie Fotacrsbltnnster. pun sit for det sskste en mindre venlig Medic-gele i dei Gastdsbanden ltnn stor iende og ovetsaldt hendes lille snrie Manche-nd san den Miit We BeslyUelse bo- sin Wes-inde, nien snset fii Anders Lind oq Jnger igsaa Die m bende oq tm begge springe-m nd Welle-um« tell-nimm Heil-M spät-d Juger. »si, set-r set-by di stulle is sitze koste-listig oq MM til hinnen-en,q sagte Singen Das strl du zwean seist Immun- vs den ist-Ue M- im , J du iendte mig. Men vil du ille hille paa min Broder. Kendet da ille dom, den .onde Dato?« Laila kalte dam Vaanden med et Smil, dvoti der flet ille laa noget Vad,inen belleee Gliede over Genspnet. Dun bavde ofte trenlt paa bein, naat bun lcestr iBidelen, og hun badde endogsaa dtsmt, at dun attet agede Kjellebatle og spadlekede Ined hom daand i haand gil Jnger og Laila ind, dvok den gamle Lind, detes Faden iad i en LæneftoL »God Dag, mit Batn,« sagde den gamle, »ek du Laagjes Dattet?« .Ja, jeg er Aglat Laagjes Dattet.· »Du iek itte ud fom en Finnepigr. Du et jo ligefaa haj som min Dotter og hat et fint Anstat, lysi Haar og store, imuite Djnr. book nndekligt, naor jeg set paa dig, saalotmner ieg til at tanle paa min Broders Korre, fom dtde for mange Aar siden i Karasjol. Sau du hendr. »Nei, jeg dar aldkig bitt om hende.« »An nei, du eho for ung, det er mange Aar fiden hun dIde. Var du last flittigt i Bibelen, som du file-« »Ja, jeg hat last i den hver Dag for mig selv og for andre.« set var naturligvis mangt og meget paa Gaarden og i det stote Dus, ioni Jnger lunde oife Lajla, og som :er nyt for denne. Dun havde itle ofte fst varet under Tag. Men da Jnget til Slntning aabnede et gammelt Moder og degvndte at wille, blev Naturdarnet forbaviet i alletdsjefte Grad. Dun bled staaende iom fortkvllet med » foldede wendet-, forovekdjiet ldttende til MusiklengToner. - Til Slntning lsb Jnget ftem og tillmge oder Tangenterne ’ igennem alle Jnstrumentets Toner, stondsede plndseligt og svurgtn .,Bvad fvneg du om dette, Lajla, er det dotiert-Ps »Ja,« udbred denne, sont aldrig ist havde bitt To :!er of noget Instrument, »det et daltett, det er saa dal kcrt iom Notdldset,naar det om Vintetnatten i spidse Tun ger lebet frem og tildage,daniende den over Diinlens html ning! Trot du« at Finnetne i Dimmetig siulle komme til at leite at spille Musik« »Ja,« iagde Jnger og lo, ,,derfom man spiller paa Klaver i html-m «Le itte ad Bamet,« iagde den gamle, ,dendeg Ligs nelse one Tonetne og Nordlvset et smal. og dun hat gansle vift musikalst Stian «Tetiom du ofte vil komme og bei-ge mig,« sagde Jnget til Lajla, »iaa ital jeg lare dig at spille lidt og at fange nogle Sange. Kaki du svnges« »Nei, jeg lan ingen Ting, forftaat ingen Ting, ved ingen Ting, jeg et date en udidende Finnepige fra esjkldcd « »Men der er du flinl, og der dilde jeg viie mig umn lig og uduelig i alle Sing. ,,dvotdan levet Jaampa"t« sputgte Lind ,Jo, Jaamva ledet del, osg eHader og Moder og Mel let ogiaa. Men hvor er ««Stormvind« og -Jivja?« sputgte Lajla, han loni pludielig ihn sine gomle Vennexn »De staat bundne ude ded Laden-« »Bundne? Staa de dnndnei Da dil jeg gaa ud til dem. Kanste de iende migsigem Kanste de let med store, glade Ojne pao Finnenigen og paa Muste, Inin hund. Nu moa du flippe dem, iaa flal Muste og jeg tagt dem med os oil springe om Kap op ad- Fieldet, book de vil finde gamle Mnner.« Laan all hjem igen ud paa Dagen, men lom fenete ofte ned vaa Bei-g bog fin Veninde hun leerte at ssktve, og da hun havde taaet lldt Undetvisning t Sang, vtste del sig, at bun havde en lmut Stennne, saa hun lnart leerte flere as de Sange, lom Jngek lunde. Undettiden fulgte Jaanma med hende ned til Gar nces for at baue op lgen forstellige Ting, sont hun stuer libe. As Lind fik Jaampa i Fotaring nogle Fistettage,lom vandt bang ubetingede Bifald,og da han del-til ogsaa sit en lang, fin Suste, bedaarede dette ham fauler-ex at han var enig med Laan l at lnoitere Jnget ag Anders ov til Fjelds igen til en Fifletut i Ravdvspem »Men du«slal komme first, Jngasbjam, « sagde Lajla. .Jaampa ogjeg temmek og bente hig, og du og jeg flal ba samtnen i mit nne Telt.«« J Begyndelsen af August blev Fieldtuten faretagen. Cn Morgen tidlig, da del var rigtigt tmult Beil-, tokn Jaanwa og Lajla ag hentede Jngexu Ltnd stulde komme eftet nieste Dag. Ta de bavde naaetdtjdekne og lunde se tndoveerelds viddetne, samt for sidste Gang tafte et Blil ned over mod Gamas, staat-lebe Lajla· »Se, nu er du tommen til Hielt-D Jngaöhiam,het er mit hiern, her er leg saa lendt overalt fom du nede paa bin Guard. Se, lwot lldet alt Das nu erl Det et ille starke end et ltdet Muldvarpestud, og bvor liden Plads du bar vernede. Wen le herind over Fieldenel Der et statt ou aabent og trit. Synes du Mel-« T »Ja, det et betligt at tannne ttl Fields.« Bed Teltene traf de Laagje ag Mellet, og Lajla sprte nu Jnger hen i sit eget Telt,hvot alt var nat, unt og vent Paa Solvet ellet Juki-en i Teltet var lagl et taki Lag Bir lelvtstr og even vaa disse sine Renfltnd, faa blsde at sidde og llgge paa, lata nagen Dtvan. Jldstedet midt i Teltet havde Jaatnpa lavet af holde Kvaktsftene fra Elven, og en Grade med Tilbehsk bang der oglaa. Jnget morede sig ved alt del fremmede ag nn, bun laa her, men da laa Lajla tag ftem en Finnelofte, Butter, Sto, Due, Balle med Kalt-, Salz og Sysager eller alt, laut httettll en windet-easy og iagde til benve, at linn stulde lleede fig am,l)lev der en Svfg og Latier inde theres Tell, faa man lande here dem langt harte. ,Bare llte nagen tammer og let vgl« siget Insel-. «,Rei ingen lan komme ind uden jeg vit, « lorllltede Lajla, .aa Mutte, mln lille hund, pagiek gsdt paa, lau du nol« Un Times Tid lenete toat de ad begge to, lleedt fra Ton til Taa lam Finnepiger. Selv en lang Vandrtngsstav havde Laila forsynet Jngee med. Jaampa la over hele Anstgtet, da ban laa dem ·Du oglaa pan Himmelse- lagde han til Jnger paa Ratsi. .Du faa mange seleri. Ille Finstern-enge le dlg, friee tll dla da alver via lmulte Stett-eva O . « »Ja, nu er du Finnepige, Irren-« ssgde Lule »Im kan du gaa med mig vmtring i Fieldet so It se pas NO nen eller ester Mutter eller paa Fjsit—« Jnger lunde heller itke andet end indrsnnne, at Mag ten dar bekvem og gansleanderledes sMM M MEDIUM drtng end hendeg egen. Dagen ester kam Llnd ap, og samtnen med Jaatnpa og Mellet gjorde de stere Tut-e paa Ssm tlmdt vmkrittg M de svtstellige Der. hdor der vrtmlede as Zugle, som klatsede her i Fred sat Nerven vg andre as deres verrste Fjender, og hvor der allerede i Begdndelsen as August sandteg dejlige Multer. Ct Par Rensdyt stod pas en as Lerne, men gav sjg til at sdtmme oder Fastlandet, da de ncrrmede sig med Banden. Jaatnda roede rastt estet dem og com dem ganske mer« »Det er mine Ren!« udbrjd Lajla. .dvorledeg lan du se det? « spnrgte Jngre. «Jeg ser det paa Sterne, de bar mit Markt-, skr du., En Dag tog de Garn, Grade og sorssellige andre Sa ger med sig og gjvrde ester Jaantdag Forslag en zisletur til Elven, sont lsb ned tRavdasIetL Den er ikte stsrre og heller itke stridere, end at man lan dade oder den og strenge den med Garn, og naar man spendet et saadant over den nedre Ende as en Dsl og jager odensra, er man stller paa at saa Fisc. Jaampa satte Gatnet ad og derpaa git de andre odad et Stalle ag begyndte at jage ncdad, Lind og Lajla paa den ene Side, og Mellet og Jnger vaa den anden. Det morede de nnge Piger. De var begge ivtige med sine lange Stave at slaa og vladske i Vandet, ftsde ind under Totdebredderne sor at jage Fisletn dek sor hid og did, nedad mad Gatneh hvar den lad stg sast vg blev grebet as Jaampa, som stod midt iClven. Snatt hadde de sanget saa mange smulle Werden at de havdse mere end not, og medenz nu Mellet og Jaatnpa satte et Telt ov, tandte Jld og satte Graden paa, var Lajla og Jnger ude nted Banden paa en as Terne og pluttede en I Zvand Multer. Saa blev der logt og stegt Ftsl og stegt Rentnnge, og alle sad der sont-jede og glade otn Jldstedet nde i det stie; thi Vejret var smutt, og Solen endnn oppe nasten dele Natten. Man havde Tidea sor sig eller kettere . sagt, Begrebet Tid sandtes Me; tbi Natten var somDagem Jaanwa vægrede sig ilte sot at tage et Par Drannne til Moden og kam dekved i saadant Perlehumsr, at dan paa Tilbagevejen jodlede en impeoviseret Sang am Turen. Neste Dag bled Jaatnpa ag Mellet sendt as Sted soe at drive Renhjorden dient til Maltning ud paa Asteneth da det er lidt svalere, saa Mysgen ilte nlager dem saa slemt. Ester nogle Ttmerg Fort-b harte man i det sjerne dun deglatn og Raub as Folt,og snart vtste der sig Liv ag Rate og Brimmel as Dnr paa alle Dtsder og Aaser imod Nord. Jagede as dundene stdrtede Tarene stg ud over og ned ad Fieldenes Sider i let og slyvende Galop. Jutet standser eller opholder dem. De sarer as Sted igennem Krat og Stad, over Mar, Elv og Ur med svervende, lette Trin. Jngen Teampen bsreg paa Marien sont as Beste eller andet Kdag. Knn den besandetlige de i Bagbenets Senek, der ligne Knitren as elettriske Gntster, hsreg tydeligt. Der var benved 1000 Dar, sosn dlev drevne sammen og lejrede fig rundt«omtring Teltene. Rogle lan, nagte stod, nogle sprang legende amtrtng, andre vrsdede l al Benligbed sine Vorn nwd hinanden. Saa tom Mor Laagje og Pigerne med sine Traktoppe iot at malte de Simler, iom Mandene fange med Lasio og tratte ben til dem. Aditadigt og eoliat itvnger Fader Laagje iin Lasio og ttættet er Ren hen til fin Kone. Liges iaa got Jaamva iok en ai Pigerne· Men Ungdonnnem Lajla, Jnger, Mellet ogLind gaat itte inldt iaa aditadigt til Both Dei iet ud til, at det blivek niere med Evas og Leg mellem dene. »Fang en Ren til mig, Mellet,« iagde Jungen ,jeg vil ogiaa iotijge at malte. « ,Mellet ianget en og trættet den hen til hende, men Jngek, iom itte iokitaak Tingen kigtig, iaar tun nogle Dtaaber Malt ai den og taber Kam-en paa Martern da Renen dliver urolig og begvnder at sparte. ,Kan du fange en til migi« iigek Laan til Lind. Jan du beuge Lasset« .Jeg tan preve,« itget han, og got iotgeeveg ilere Fort-g. Lajla let ai ham og de andre Piger ligeiaa. »Nei, du tan itte,« iigee Lajla, ,lad mig iaa Lag ioen, iaa ital du ie en Finncpige taste.« Bebt-endigt kinget hun op Lagioen i sin bsjre Daand, iptinget ind mellem Dvrene, inot iig melleai dem nied uttolig Smidigbed, Statt-D imilende, ielv utammet, itv, nien vtdundeelig imut oa indtagende. Snatt dar bun ians get en Ren og itger at holde den iait,men den itritter imod og vil tive hende med iig. Dendes itore gtaa Oer tue ai Kann-ene- Jld og ihneg naiten iotte. .djcelv mig,« taadet hun til Lind, iom iptinger til og tagek Lagioen i itn haand. Ovid den nu iait, medens jeg matteI,« iiger hun, .du et jo iaa start, iiger du.« .Ja, jeg ital not holde denk Wen Lajla hat-de itte maltet mange Dtaaber, ist-end Renen idattede iaa dildti Betret, at den ilog Maltetopven ud ai hendeg Daand og kivkr Lind ovetende, iaa han tum ler am paa Matten til itak Fornsjelie ioe Pigeknr. .Du var jo iaa statt, iagde du,« iiget Laila og let ogiaa ad dam. »Lejla, Laila,« taadee Moe Laagje bebtejdende, .hvorledes tan du date dig iaaledes ad?« .Det var itte min Styld, det oat dam, iom itte tunde holde en liden Ren iot mig.« ,0olde denl Nei, ban havde not ondt ior at holde den naae du itat den. Jeg iaa godt, hvad du hinde, din Stole-n men Ungdom et Ungdenn. Se nu hat vi maltet itete Kappe , og hvad hat du i dint« ,Ja Mot, nu ital ieg date atvotlig. Korn du gamle Jaampa oa taq en nf mine egne steuer, iaa ital jes malte den og idlde en Kop til SIitet Jnga. « spread Morden dlev ilupven til Fields tsen, itulde der udtages et Dvr til Stand Mellet og Jaampa git omtting og iaa its nd et iaadant, men idet Mellet taiter, og Laioen hvinee tgenneen Luiten, itnktnger der uveutet et andet Dot, en 3 Aar- utacmnet But, pludielig ap og iaae Laster om doenene, og nu bled der en vtld Danil Wen Meliet ded, hoad han tet iaadant Tilialde hat at gser. Unentet og vsldiomt evttet i pornene tumlee Itenen over Ende. Goktieettey