O
W
ForUngdommen
M
s s
Mellem Rødhnderne.
Gans-ins
Kammer man til Gotebokg en Som
metdag, naae Udvandeerstibene gaar til
Amertta, blioer man Vidne tit et meget
beim-get ag ejendotntneligt Lin. De
Neste as de aisejlende see bedtovede ud.
De er bedrøoede over at stulle rejse sra
dereö gamle Hiern« de aner ikle, hville
Genvordigheder, de gaar tMode. De,
der bliver hiennne, taget en gribende As
sled nied de bottdkagende og advaree dem
mod helt at glemme det gamle Hieni
Naar Billetten et lobt, slal Advent
drecne op paa Raadhnset for at faa et
Pas. Udensor sninles de i store Flotte
og venter til dereö Tut kommen Sna
nina de have alle detes Zeiger oni World
Det er lnmmecvakinL Soeben trillck
ned ad Kinder-ne. Den ene Sinkt
Brandt-via drittes ester den anden.
Men den got det vækte og iktc bedie.
Oni Bord paa Stil-et er der en Bande-n
og Slældem sotdi Mattoscrne tumlet
alt sok meget med Reisegodset, og det
varer lange, inden Soll komme-r til No
paa det state Stub.
Nu yævee Ante-et, Moskinen sattes
i Bedwgelse. »Form« Heu vel!«
kaabes der sra Skib og sra Land, nie
dend man sra deggc Sidek viftcr nicd
Lommetorllæder og ten-er det tnare
syldte Zie. De ungc Mirnd der itlc
ser det vemodige i at stillesz sra bist ganile
Land, dtillek en Tour Bickndisdiii rg
taabek Harren »Mei( mcm ttxne Pius-J
op«, mein-e de, og Moder hast-see- og Ins-is
des eftee dekeö Mentng ds.dkt, vcis Hiælp
of Brcendevuien.
llde paa Havet blcrsrr en slaip Vind
itnodSlibet, de Horte Botgisr jietter ret i
Beocegelsiy Sisiygen tut-sicher sich og
mange trot, at cheg trifti- Ti us: ei tom
men. -----
Silbet lander san vid Pult i Eng
land Einst m feig-i Paar tote-T Uds
vandreme gemicm LEyJ t)(««.i ti: Eis-sic
stationen Rejiegudsct kniest til Toget
vg las-dies tttd i Pcifoogitesie, sua at del
knager og braaek i Kasse-r og Nosfsrtee
Taget soker de ressende til Liverpool.
Fra Stationen gaak det nied Hast nwd
Dam·pskibsd:oen. Form-en mal-er en
hel Del Pluddecoaelst, hootaf de fleste
Udvandkete itle sokstaar et Ord. Da
Dampeeen sttft slnlde aigaa den sol
gende Morgen, sit alle Udvandterne
Nattelagi i Næcheden as Hat-nein Dette
var i Reglen meget slmplere, end der
var lovet inen det kunde ille notte
at Innere. Tidlig om Morgenen satte-z
alle om Bord paa Udoandtetftidet.
Det var et stort oq oelindrettet Stil-;
et Paradig intod det Sltd, der bragte
Udvandrekne sra Gøtebokg til Hall, paa
dette oarjde ncefien patkede samtnen sont
Sild i en Tende. ,
Da Reisegodset lom ont Bord paa
,,Otlando«, var Kiflekne i en saadan
Forfatning, at de keisende maatte binde
Reh om dein; nu stalde Reisen til at
soregaa soc Moor. Man saa derive
gamle geaahaarede Mennester siddende
tieddekes Ksjet og grade. —- Hoor var
det dog taugt soc enange as disse Men
nester at dkage dort til detsjerne« det
uoiöse. De fleste var vantro Mennester,
de havde nu intet, der tunde give dekee
cngstede Sind Ro; intet, der lunde stille
deres Bekymringet og Fenst. Ander
ledes var detmed Carl Halt og han«
Familie. De oidste, at de haode den
gamle, trosaste Gnd nied, vg, sont oi
ist hat dem-stet, pas denne Reise, med
de mange Ubehagelighedek var det, sin
otn de ssrted neerwete til Gud og dlev
i.soerligere oq meee vedholdenoe, end
soe, til at bede. Tit stor Forundeing
sox den spottende Hob holdt Carl hver
Morgen og Listen Bin tned sine leere,
oq Ekik, den ældste Son, bad Boedbsns
nen sor hvekt Multip
Det var en stokinsuld Dveksaet.
Slnnt Stil-et var start vog vetindrettet,
var Reisen bog ulnshagelig. Paa Dat
Iet tunde de teisende Ikte were-, der hin-.
drede de Mattoseene i deres Akbejdek
og de var desnden udiatte sor at blive
slyllede over Bord as en Stormbalgr. !
Dei var meget pinligt sor de Inanges
Menneslec at vare nede ideres Rumi
paa Meltemdcellet. Karen var ncek oed
at sortvivlr. Med Sorg stiltes hun.
sra Djemniet, og nn laa hun nede i sin
Knie og ted paa Sjæl og Lege-ne Der
tunde hun iiie sna nagen ordentlig Plese
« oq ille san, hvad hun iscek mengte til,
seist Lust. Sygdommen toq deesor paa
inedsokundetlig Amst. De to Miste
ioltsorslod, at de stulde stille-. De
t
var gridende Timer for hele Familie-n
For-sent var det nu at angre, at man
havde fortadt det stille, fredelige Hieni.
En Aften ved Solnedgnng, midt under
Storniens pyl dtev der dedet en index
lig Bin; og medeng gradende Mennes
ster sagde det stdfte hiertegribende Far
vel, drog Karen sit sidfte Sitt, og ben
des Sjæl var udlsst im det tunge og
fmettefulde, soni i den sidste Ttd havde
ptnt dem. Detvar et tungtSlag for
Carl. san var ved at blive ligegyldig
for ali, havde han ille haft Ismene,
has-de han sikkert ønsiet at faa Lov til
at dete den vaade Grad nied stn trofafte
Dust-u. Dog —- en alvorlig Bsn er
iom en mild, dejlig Vind fra Hinimes
rige, den kan sprede Zunge Styer og
bringe Sollyset titbage. J Nattens
Stilhed lan Karl uden at tunne fode.
Hans Sorg gkcd hinn, og hatt brsd nd
i en stille-, nien sinertefuld Gnad
Mcn san koni Siitket til Gud frem.
Sukkene forte Ord med fig, og den ind
detlige Von dingte da No og, hvad hnn
mengte til i LiebltkkeL en stille SsvtL
Endelig saa man Land, og det va
tede itte lange, inden det store Skib
dampcde ind i New Yorks Hann.
Carl hnvde en Futter der i Byen, hog
hani hnabede han, at tunne tilbkinge
Nattern Don havde Fatterens Adresse
og naaede eftek mange Genvordigheder
til hans Bolig. Men der tom han til
et Sorge-dris. Hans Feuer bavde
nagte Dage i Forvejen mistet sit Liv
pcia en Maade, der itkc er saa ufcedvam
lig i Amerika. Qni Sonstige-n var han
og hans Familie gaaet ind i en offenttig
Haue-. Di com den tit en Bank under
et skyggssfnldt Tut-; der vitdc de sætte
sig tit Horte. Pan anten sad en Ir
1iendrr. »Ver: san god at give oS
bl.:E-s5«, fngdc -ZL(«tiskii«c-tt, ,,vt er tim
t(-. « — »Ne1«,innredethændcrenvted,
«ii«»q tmr bistali Marzien-C ,,·«De dar
net betnlt en -Idr-k"plods, nien ingen
Jena« der cr jo cgjnn Pladö til od«.
Te- hnn imvde sagt dem, vendte tian sig
iiur nt inge en anden Wind-D J sinnnic
sczckitit ten Jrliendeten sin Nenolver
Ifreni isg sind den draka fisisnske Atbejder
i Nyzmm Tennc tinktede til Jorden
sog var iaa Liebtitke ein-r et Sig. Der
Hom- lznstiq en Tel Mennesser til; men
IMoisderen var forinnisden og lstisu itke
lsur-den«
I Eiter at vore reif-tilde havde faoet
Juni Rin gndz anbisagt hos Enten, der
is Hab i godi Rom-, git de nd for at se
Bym Mosii de var ikkei Stenmilsg til
at beundre, dvad de soo. Den folgende
Morgen soklod de New York, og vi ama
nu bede vore Læsere om at folge eftek
dem til del fjckne Best.
Da »den hdide Om« stler var kom
men hjem til fin Wigvain, fendte han
et Bild med Gaver til »den inigende
Ulo«. Seitdebudet bragte følgende
Meddelelse: »Din Brodee, Ørnen,
»hilser dig. Han HnIek dig et langt
Dir-, en god Inst, vg at du aldrig maa
komme til at Iide Salt ellek Tsrst.
Øiuen hat ftsjetvidt onikring og bar
pag sin ztlugt været has de hvide Ny
byggerr. Der dar Ørnen set, at det er
gode Mennesier, de, der do ved Floden
mod Ost: De et kenne fka andre
Lande end de hvide er Ita, der dræde
od med dere- Slydevaaben og jage dort
Bildt. De er lcmne fra et Land, i
hvilket Jokden ein Vinteten er dællet
Tmed Sne og oin Sommeken er bevolset
’nied smukle theer og Blei-isten —- Gse
dem intet ondt, de er miae Benan.
Alb-ander du dered Bolig, saa sættek
du Jld paa niin Vigdanil Rot ikte
deres Kvinderz thi dette vildejeg de
tragte paa sammt Munde, fein oin det
var nein Makklillie, min egen Duft-u,
du ftrte dort-. —
«Den inigende Ulvs syntes itke om
dette Budstabz han bestuttede pan egen
Hat-nd at gske et Stkejftog til Kolonii
fterne ved Floden Men first udsendte
han Spejdere for at underføge Kalt-nis
tekne Styktes og for at san atvide,
hdordan de dar devcebnedr. — Pan
Ostfiden of Floden var der dleven opfsrt
nye Blolhusr. Den holde Økn havde
meidet Johan til at bygge sinsolig paa
den anden Side Floden, da de var sikrere
der mod Jodianerned Odersald.
Pan en smul Alten, otntrent et Aar
efter at dcn dvide Ørn davde forladt
Nybyggerne, finde di Jægeren og han«
unge antru spadsekende i en Skov ikte
langt fka Floden. De davde en Hund
med fig, Polly hed den, og den var en
rigtig god Sporhund. Ham) var ille
sna iorsigtig nn, somtidligere, naar han
gik paa Jagtz da havde hatt Øjne og
Øren med sig og spendte alle sine San
ser for at vogte stg mod en lurende
Fjendez nu havde han været gilt et
halvt Aar og havde levet i stille erd
og quge uden at tcenke paa jnigendc
Fiender. —- Paa en Gang lpd der en
heftig Gsen fra Flehen. Mere bebs
vedes der tkke til at vctke Harrys Aar
vaagenhed. — »Vi maa fe, hvad der er
i Vejen, Anna«. — »Er der Fare paa
Færde7 fpurgte Anna angstelig. »For
haabentlig ikkr. men vi maa se as
for-«
Harry opdagede snart, at alt ikke var,
fon- det stnlde verke. Ude paa Finden
var ver en møkk Piet. Var det en
ioømmende Gras-? Nei, Harry saa
inart, at det warte der ude i Finden jkte
sind mev Sirt-muten, men drevtværg
over Floh-n
Dette havde noget at betydr. san
folgte sin Hnstru hjem tilBlokhuset.
Da han var ·gaaet nogle Stint-L stand
sede han og lyttede. Hunde-IS Gøen
va-« opport. Han flsjtedc, men hun
den Iom ikke tilbage. Uden at vise det
mindfte Tegn paa Ura, gik han tilsync
ladendetankelps omkring og sna efter
fixiean der blev drrvne md i drn heg
nede Sold, derlaa et Boscgftud borte fra
Blokhuset. Saa gxk han igen ind 1
Blokhuset, hvor dertilsyneladende, nanr
man san ude fra, herskcde fuldftændig
Ro. J Vitkkltgheden var det bog helt
nnderlcdes. Alle havdc nistet sig til
Kamp. Knindcrnc stob rede til at
trækte Brot-n over Fasstmngsgraven op,
Geværernc var ladte og satte jtem vev
Skydehullernc. Skoven var ryddet oms
kking Blothuxeh saa at man havde fri
Udfigt. Men del blev markere og mar
tert-, faa atet almindeli9. Oje havde
ondt ved at opdage unget.
Lad as nu for en Tid forlade Blat
huiet, og sc efter hvad der forcgik nese
ved Floden.
Der var knegct tigtigt intet Guts
Iutppe, der siod ude paa Flodem men
jcnmmcude Jndianere. J Spidfen
for diese var »den smgcnde Uns«. DE
yan uaaede Land, stesg han ikke ftkals
op af Banden Inen kastede spejbende
Lzhktc til alle Sidet Lde eiter lidt
jamlcde hnn fine Riigeus oin fig. Nu
sad disse ogfotholdt fig stille, jaa at
man tun saa dereg sorte Hoveoer oppc
over Vandfl1thi. JFraftand saa de
ur- sanken fludmdc Gemäan der var
dreuen mod Budan Pan ern Gang
gut-de en Hund heftig tNkksheden as
Jndinnercn. Hunden saa med scerlig
Lp«x(«.rkkss»nuhsd pna de forte- Hoveden
Mcn den jna dog ists-, at et af Hka
oerne dutkcde under Bandet ng at et
niøkkt Legeme krob 1 Land bag en stot
Sten El Qjeblik citer blev Hunden
tsijssili üf CI Ossssiug s Näkscsi »g füt«
iom din til Jotdm Den blev nu slcebt
ind i Stoven, og In listeve alle India
nerne sig pp af Bandet ind i den warte
Skotx Nu var det saa stille, at man
tunde høre et Blav falde.
Mæetvcekdig not stete der noget ligs
nende længere nede ad Finden Der
fneg nogle Indianere sig ogsaa i Land;
men der var der jagen Hund, der gsede
ad dem. En halv Time jene-e listed-.
en Jndianer sig fretn mod det Sted,
hvor de isrfte var gaaet i Land. Han
var itte fom diese bevcebneve med Bue
og Ptte, wen bar en Rufst-l i bannt-ern
Det var meget møttt. Men Jndianes
ten hat-de starpe Øjnr. han opdagede
bei-for sankt, hvor den dsende Hund tau.
Den kendte fin Ven »den hvide Øtn«,
logrede nnd Daten, fliktede hanc haand
og bede. var forstelligt fra tidligeee
var Ildtrytket nn i den vtlde Jnvianers
Ansigt Kristendocnmen stenuner vg
faa Mennestehjertet til Mildhed mod
Dyrene. Hsvdingen lagde Dyretö ho
oed, sont han hovde yavet lidt, ned paa
soeben, klappede det trp Dyr vg ineg
sig videre. hnn var inakt saa nor ved
de før omtalte Jndianere, at han baade
kunde hsre og ie dem. Hvis ban var
bleven opdaget, var han rimeligoid ble
ven antagen for een of bei-es Staa
me. —
Nu oender vi tilbage til Moll-user
Alles Øjne spejdede fra dette ud i Rum
knet. Men de saa intet. Maasse var
det knn en tatst Alam, trenkte nogle.
Der var bot-stille i Sinnen; Flodem der
fis-d stille fokbi, faa ud sont fort Blat.
Nu horte man: et Whip poor Will,
et Fuglestng inde fra Skoven. Var
det en virkeltg Whip poor Will eller
blev densz Steig efterlignet of et Men
nefte. --- J dette Øjeblit lagde Hatry
sit chcek til Kindern Han sigtede
lange, tkte mod Stoven, men mod et
Punkt ganstc nær ved Vindebkoen -—
Pass! Scuddet lud En Jndianer
Hpmng i Besten hævede Armene opi
ILuften og faldt tiliynelavende død mod
iJordem
» « (zutfænes.)
Lampegkas-Kataloget er værd
flere Dotxars om Aaret for-Dem
IN met-M WI
Kinesisk Tnkkestnn og dets
Jndby gere.
:(As L. E. Hist-erg» svensk Missionckk i
Kashgar, »Ist TutfesianJ
Det kisiske Turkestan ligaer inde
Imidt i Asien Det er den vestligste
Provins i det state Keiserdønnne Kinn
og tan knn naas ad 3 Bese. Den ene
as disse kommer fta Central-Kinn, den
anden fra Jndien over Himmalaya
Biergene og den ttedie sra det asiatiske
Rusland over Tian Shan, en Sidelinie
asPamirbjergene. For svenste Mis
sioncerer er den sidste naturtigvid den tor
teste og tillige den dilligste og letteste.
Men selv den dedste Vej er saare dan
skelig at særdes paa. Naar sørst Jerus
banen mellent Samatcand og Margelan
bliver fierdig, vil Reisen til ankestan
blive meget lettere.
Reisen paa Hesteryg over Bjergene
melletn Lsch og stashgar er meget in
teressanh cnen i hnj Grad besoaerlig.
Man maa over Bje1«gkætei, der naar en
Hpjde asska 11,H()« til Ist-»Un- Fad,
og oste er Vejen ganste stnal med en
Viergvag paa den ene Side og en ga
bende Afgrnnd paa den anden. Natu
ren i denne Del af Asien er vild og
not-stauen Paa den mesiske Side as
Bsetgene sindes lidt sokfrøblet Bast
vcekst, og et Trce ses hist og her; men
den tun-siske Side er snldstcendig migen
og bar. J Fomaret og om Sommeken
maa den ressende oste med Livssare
krydse redende Bierastrømme. Nogle
as dtizse st1)rte med valdsocn Fakt ned ad
Biergskrænterne, tmende baade Jord
og Sten med fig, san Lurmem kan hei
.tes sleke Mit omkrmg. En anden
»Fau- sesc de ressende er Snestred, der
Jstnndunc kan begravc dem i sncevre
:Vju'·c;pus3sck.
hiaslzgak fer for den reisende ud som:
Te nngne Bierge
sag der's-Unngnle Marelsalm vviger Hind
Hssllg sm- en na» Vexzetattom pvor
Herrn-Jlng kan sinde Sted, trjveg daade
Kornsurter eg Frnqt ganste godt. For
at san Mai-kerni- overrislede graveg
YlanJe Nun-Jler sm Floderne. ng Bande-r
lebe-J derigumkm tnd paa Martern-e,
sont er delj 1 mindre Ftrtantetx Sangs
Kannlerne plantes Tretet-, saa det hele
ser nennt nd sokn en Havez men der
)
finde-g Ikke den Overflødxghed as Mom
ster og Gcceepkaeney som vtser 1 vore Ha
ver. Naar Asgwden er heftet og
Qverxislingen standset, ligner Matten
en Orten.
Et meget statt naturligt Basin dan
nes as Tian Shan Biergene mod Nord,
Pamitdjekgene mod Ost, Jndian og
Tibetan Biergkaedekne mod Syd
Mcdt i dette Basin ligger Takim og
Taklamakansrkenen
J Nogle Floder totnmersra disse Bierge,:
smen knn de største naa Lop Not Som. s
sDet opdyrkede Land danner saaledez en(
Kranz rusdt omkring Ortenen og er
spaa den anden Side selv omkmnset as
Yde mægtige Biergkædek, hvoti der fots
Resten sindes Masser as MineraliekH
Jetn, Kobbek og Kul, samt Svovl ogf
Petkolium; selv Guid san vasteö ud fraJ
Floddnndene.
Den størfte Del as Landet bestaar af
Ørken og Krat, og det er tun den minds
ste Del, der ek dykket og bevokset. By
erne vg· Landsbyerne tyder paa, at
Egnen tidligere dar været stætkere be
solket og mere skugtdar. Klimaet er
sundt og Drikkevandet i Almindeligded
godt.
Besolkningen i kinesisk Turkestan bei
staat as mongalskstaktauske Stummen
deduden er der nogleKikgisere, Kinesere,
Kashmirer, Hinduer og enkelte Ento
pceerr. Regeringen er i Kinesernes
Hemde-, hvorvel disse aldrig bebykder
Isig nted at leere de indsødtes Sprogz
nogse moslernfte Embedscncend maa
sdersor vcere Ort-, Øje og Tnnge soc
Kineserne De religiøse Ledere kaldes
S ha 1 k e r e (Ypperstepræstek) og
"J In a n e r e (Lokale Præster). De,
sotn kan læse og strive, taldeg Mol
laden
Besolkningens Kaar er lig Joderneg
under Romernes Herreddsnnse paa
Kristi Tid Man findet tkke hec den
Kamp sor Tilveerels s,en som findest r
andre sattigere Lande
Den rige Mand lever i Qucrdnadeg
ded, otngiven as sit Hure-n; men Dosen
skab og Sfedeslnthd karakteriserer den
sattige, dan ptukker nogle Moll-cer, satt
ger dem og køder Hex-d for Pengenez
derpaa spiser han sig meet og læggek sig;
til at sovc — tnaaske paa en Møgdynga
De dekytnrer skg itke for den DagiMok
gen og synes aldeles itke at have nogenl
Trang til at have sig sta deres lave
Standpunkt
Deus stnrste Fotrnøjelse er deres
Feste-. Om Sommeren afholdes diese
—
i Hader-ne og om Vinteren i Hut-ne
De hat forstellige Stegs Festen nogle
w religi-se, hvor de msdesforat lasse»
og diskuteke Fadeenes dellige Pages-,
fretnsige Bsnner og —- itke at forglems
nie-· iptfe overordentlig. Andre et
mufita l ste, hvor der spilles paa
simple Jnstkumenter, drittes Brcendes
vtn, spises, ipilles Kett, danses og
synges. Dervisherne dritte en Stegs
Opløsning of Hampfced og ryge Hamp
fred, indtil de bliver omtaagedez naar de
san er tomne i Etstnse, begyndek de at
synge, hoppe og springe, danse rundt og
bede. Men ogsaa de komme-r tilsamtnen
hvveds»gelig for at rede og dritte.
Ved et Drengebarns Fødsel er der
gerne stor Jubel; men er det en Pige,
dliver der Sorg. Et Ægtestab uden
Born betragtes som en Forbandelse og
er en gytdig Grund for Monden til at
stille sig fra sin Huftru.
Smaa Born tjtbringer deres Liv i
en Vugge og tages megtt sjældent op i
Arm-sue Mangt et fattigt Barn srys
ser ihjel om Vinteteu, fordi der ittc
bliver draget Omsorg for det. Om
Sotnmeren løber de smaa nøgne onl
tring, mdtil de blive 8—-9 Aar gl.
Om Vinteren bærer de Klæder, der be
staar af et Par vide Bentlæder, en
Stjorte med lange Ærmer, en Fratke
og en Stinhur. Fødderne bestyttes
mod baade Barme og Kulde ved et
Stegs Laderftrmnper med Saaler nn
der. Denne Dragt boeres uden sønders
lig Forskel af baade Mcend, Kvinder vg
Born.
J Byen begyndet Børn af begge
Ren meget tidlig at gaa i Stole; men
den Undervtsntng, de faat, er højst
taroelig, og meget faa hat leert at lcese
og fiktive-, selv om de har gaaet i Stole
5 a U Aar. J Stedet for en A B C
vrugeg et Stytte Trie, bvorpaa Læreren
(-)»Itollnh) stkiver den Scetning af Kora
nen tslter det Ordsprog, socn Bornene
saa stal lcere.
llnge Mænd bliver i Altnindeligbed
gxst 1 en Alt-er as 16—17 Aar og Pi:
get I lu- txt Ante- Aldercn. ’
Folgende er en Btstrwelse as en Bryl
lupzf est, fortalt as en indfødt Kvinde
skivr
»He-g var 12 Aar sammel. Mm
Moderz og niis tilkomniendc Mund-I
Venner havde dragt alle Forberedelser i
Stand, adin at jeg vidftc det mindstc
derom. En Dag tokn en Mand met
Ris, Mel, ei Faar, Klaeder o. s. v.,
vg en siok Fest blevsorberedt. Jea var
ved at pillc Guletødder og da det var
fortn, legede jeg med mine Kammerater.
Vi lob just ned at Gaben, da min Bro-«
der gav mig et voldsomt Slag paa
Øret. Jeg tlagede til rnin Moder,
men hnn sagde, at det spcnrnede sig ikke
for mig at gaa og lege paa intn Bryls
lupsdag. Da jeg yprte dette, begyndte
jeg at græde bittekligt. Gaefterne var
famlede, og jeg var klcedt i Brudedragt.
Ptaesten (Mollah), sont var i det andet
Værelse, havde allekede spurgt min til
kommende Mand, om han vilde gifte sig
med mig, og nu kotn Taten til mig.
Da jeg ikke svarede et Ord, gentog han·
Spørgsmaalet atter og atter, indtil jegl
til sidst hvistede mit Ja. Dagen efter"
reiste jeg og en as mine Legekacntneras
ter hen til min Monds Hieni, hvor
Bryllupgfesten saa dlev fortset. Min
Mand var 82 Aar.
Den Behandling diese stakkeld -stnaa
Piger oer er Genttand for as deres
Mand, tan ikke besitiveg; og hvad maa
de ikte fiele, naar den anden, tredie eller
fierde duftru states ind i Hjemtnet.
Stundocn dtiveö hun bott fra Hjem og
Bsrn og inaa danke hjeknlss omkring.
J mange Tilfcelde er doa nok Kvinderne
ttte en sinnle bedre end Mændenr.
Jeg kender ikke noget Land eller Folt,
Thvor Familiedaandene er saa löse, sont
lher. Skylden herfor maa Jslam ho
Ivedsagentlig bere. Kokanens Tillas
delse til Polygami er mete trofast over
holdt end den falsie Profets Jndstrcenk«
ninger med Heniyn dertil. En af vore
Naboek fortalte os, at han havde ægtet
32 Hustruer.
Dersoin en Muselmand ikke hat mere
end 4 Huftruer ad Gangen, over-holder
han Loven og hat en god Samvittig
l)ed.
Fullet nceeer i det hcle taget flore
Tanker am sig selo og en Tilbøjelighed
nl at sc ned paa andre Muselmænd for
itte at tale om de ,,vantro«, jom de helt
forngtetx
Dei svensle Missionsselskab har be
gtmdt en Mission i dette ijerne Land,
som hidtil dar været san ukcndt for den.
øvtige Werde-L J Vintercn 1891 kam
Mr. N. z. Haijer og en omvendt
Muhainmedaner fra Tykkiet, Yoh A v’e
te r a u ja n s, til Kashgar. Faa Dagc
efter vrndte Haijer tilbage og efterlod
tin Medardejder alene, indtil Fokfats
Hex-en heraf med sin Familie, en ung
svensk Pige oq en Perser naaede vertil i
Juli 1894. Summen-n 1896 kom Mr. "
Ragucttc og Mr. Bart-und, udiendt af
samme Missioasfelstah
Missionsarbcjdet hat hidtil hovedfas
selig været af forbcredende Karakter.
De 4 Evangelier er nu oversatte og
trykfe i det kafhgatiste Spros, hviltet er
et stort Fremstridt for Missionem Held
det ny Testamente er oversat men endnu
ikke tkyft. Dette Arbeit-e er gjvrt af
Bot-. Aveteraujgas. Der findt-s nu to
Stationer, en i Kofbgar og en i York
cmdz begge disse Steder kcm ogsaa fin
des Lægebjælp for de syge, og Tufins
der afsuge eri AorenesI Lob behand
lede, og mangc as dem helbredede.
Vsd privaka Samtaler, daglige Ma
dcr og Reises til andre Byer og Lands
bycr, soger Mission-steckte at faa Livets
Ord. De synlige Frugtcr er endnu tun
fou. To unge Mcend have bekendt sig
til Kristemroen og er stadig nu i 8
Maaneder komne for at modtage Unber
vissning. De hat lært at læie, og
hvad mere er: de har gennem Livet
nist, at det er Alvor med deres Kristens
dom. Missionæren glæder sig over
dem og nor, at det er Førftegrøden,
der ved Guds Naade stal blive belag
1ig i Evangeliets evige Velsignelse.
W
Krig mod Spytterne.
J en norsk By hat der i længere Tid
vceret ført en ihrerdig Krig —baade
offentlig og" privat —- mod Spytnins
gen.
50 store rødmalede Spyttebakker blev
anstaffede og placerede i Kirle, Stole og
paa Raadhuset. Suiidshedskoniniis
sionen opslog Plakater paa alle Siedet
med Farbud Inod Spytning. Den
stedlige Avis praksenterede fra Tid til
anden følgende Vers:
Til den, der fpytter paa Gulv og Væg,
du masrke lceg,
s— er han end not san sin,
han er et Svink
Som et Bevis paa, hvordan der »i
det stille-« arbejdes, fortælleg, at en flink
Ha Exzstjä Tthlpstkpigh der biev ind
gutet i en Bundesamilte, i lort Tid sik
oæunet sin gamle Suigerfader fra at
ipyite rundt oniknng paa Gulvet ved
ganfke sixlfardig ng med det blideste
Ansigt hoer Gang straksz at komme me
«kuket1uden. «
, J en Siorftad sen-. Paris er Krisen
oqsaa springen
Byraadet i Paris har i Fjor henvist
it Fvcslag, der gik ud paa, at »Pariö’
Befolkning stulde opfordreg til at lade
være at spytte paa Fortovcne«, til Maa
dets Sundhcdsudvalg.
Forslaget modtoges hos Publikum
med en Masse Spottegloser og vakte
steckt Munterhed. Paris-eine fandt, det
vilde være aldeles la!terligt, »den man
ilke stulde have Lov til atspytte paa
Gadekne, yvor og naar man havde
Lyst«. Det kunde endda gaa med Omisf
nibuöfer og Sporvogne og Jeinbane
tnpeer — men paa Fwiovenel
Jmidlertid gik Fotslaget altsaa iUds
valg og fik sig der en grundig Behand
ling. Da de glade Pariser-e var blevne
færdige med et udle det og gøre Nat af
det, kskn den fransle Lægevidenflabd
isoryfæet og bad om lidt Økenlyd, idet
jde gerne vilde støtte Forslaget ved en
Ratte Udtnlelser om, hvor uhyre let
Støv og Snave paa Gaderne runde nd-»
brede Smitte, og Uvorledee man dekfvr
i andre Lande havde truffet Fotanstnlts
ninger til at formmdste Smittefaren
ved Iorbud mod at spytie paa Foitovene
osv.
Reiultatet af Udvalgets Overvejelser
blev det, at det anbefalede Municipals
raadcn at vcdtage, at der paa Hulenei
Paris-US Houedgnder skulde anbringes
emaillerede Tavler med følgende Ind
strift:
»F Befolkningsnö egen Interesse vg,
for at forebygge Udbredelfe as winseln
me Sygdomme anmoch man om ikte as
spytte paa Foctovet.«
Der blev altfaa ikke noget Forbud,
Inn en Henstilling, der dog sikkert vil
gøre samme Gaun, vg Foll, der ikce
kan lade være at spukte, hat jo baade
Korebanen og Reudestenen —- der lettere
lkan holdes rene — til Raadighed.
R
i
States Okto, Ine- tot
s H But-I Eos-ty. M« its i
unt J. The-ev spæk er, at an
Mediu- as Zum-ei »E. J. heuev Ob tin-. yet-. Nu
For-etwas P neu Tom-m ist«-main cyuqkp » Stä
oq at fsmme Firma oil per-le en Cum af et hshdus«
sollt-O m hksm emin- tmatde situier- det m
ksn heldksdei oed Ort-gen at Halt-s Galan-h ins
»staats. Ehe-seh
Leids et e i d
M. «»:I.»::isgi."" »Es-« « O« Wes-is
» I. W· O le a f a n
Name-is Pause-i
ssllss Galan-h Cato takes tadvendig og viisek di
Iekte paa Not-et aq elim ·
Ist-r Btdussiptd staut hindern i ..str«m’ .M·
- . . C «
- Sanges has sznkss II « c Os- TOcsds,D.
Mss knall- PIUI er de chfu.
