Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, March 21, 1900, Page 7, Image 7
O W ForUngdommen M s s Mellem Rødhnderne. Gans-ins Kammer man til Gotebokg en Som metdag, naae Udvandeerstibene gaar til Amertta, blioer man Vidne tit et meget beim-get ag ejendotntneligt Lin. De Neste as de aisejlende see bedtovede ud. De er bedrøoede over at stulle rejse sra dereö gamle Hiern« de aner ikle, hville Genvordigheder, de gaar tMode. De, der bliver hiennne, taget en gribende As sled nied de bottdkagende og advaree dem mod helt at glemme det gamle Hieni Naar Billetten et lobt, slal Advent drecne op paa Raadhnset for at faa et Pas. Udensor sninles de i store Flotte og venter til dereö Tut kommen Sna nina de have alle detes Zeiger oni World Det er lnmmecvakinL Soeben trillck ned ad Kinder-ne. Den ene Sinkt Brandt-via drittes ester den anden. Men den got det vækte og iktc bedie. Oni Bord paa Stil-et er der en Bande-n og Slældem sotdi Mattoscrne tumlet alt sok meget med Reisegodset, og det varer lange, inden Soll komme-r til No paa det state Stub. Nu yævee Ante-et, Moskinen sattes i Bedwgelse. »Form« Heu vel!« kaabes der sra Skib og sra Land, nie dend man sra deggc Sidek viftcr nicd Lommetorllæder og ten-er det tnare syldte Zie. De ungc Mirnd der itlc ser det vemodige i at stillesz sra bist ganile Land, dtillek en Tour Bickndisdiii rg taabek Harren »Mei( mcm ttxne Pius-J op«, mein-e de, og Moder hast-see- og Ins-is des eftee dekeö Mentng ds.dkt, vcis Hiælp of Brcendevuien. llde paa Havet blcrsrr en slaip Vind itnodSlibet, de Horte Botgisr jietter ret i Beocegelsiy Sisiygen tut-sicher sich og mange trot, at cheg trifti- Ti us: ei tom men. ----- Silbet lander san vid Pult i Eng land Einst m feig-i Paar tote-T Uds vandreme gemicm LEyJ t)(««.i ti: Eis-sic stationen Rejiegudsct kniest til Toget vg las-dies tttd i Pcifoogitesie, sua at del knager og braaek i Kasse-r og Nosfsrtee Taget soker de ressende til Liverpool. Fra Stationen gaak det nied Hast nwd Dam·pskibsd:oen. Form-en mal-er en hel Del Pluddecoaelst, hootaf de fleste Udvandkete itle sokstaar et Ord. Da Dampeeen sttft slnlde aigaa den sol gende Morgen, sit alle Udvandterne Nattelagi i Næcheden as Hat-nein Dette var i Reglen meget slmplere, end der var lovet inen det kunde ille notte at Innere. Tidlig om Morgenen satte-z alle om Bord paa Udoandtetftidet. Det var et stort oq oelindrettet Stil-; et Paradig intod det Sltd, der bragte Udvandrekne sra Gøtebokg til Hall, paa dette oarjde ncefien patkede samtnen sont Sild i en Tende. , Da Reisegodset lom ont Bord paa ,,Otlando«, var Kiflekne i en saadan Forfatning, at de keisende maatte binde Reh om dein; nu stalde Reisen til at soregaa soc Moor. Man saa derive gamle geaahaarede Mennester siddende tieddekes Ksjet og grade. —- Hoor var det dog taugt soc enange as disse Men nester at dkage dort til detsjerne« det uoiöse. De fleste var vantro Mennester, de havde nu intet, der tunde give dekee cngstede Sind Ro; intet, der lunde stille deres Bekymringet og Fenst. Ander ledes var detmed Carl Halt og han« Familie. De oidste, at de haode den gamle, trosaste Gnd nied, vg, sont oi ist hat dem-stet, pas denne Reise, med de mange Ubehagelighedek var det, sin otn de ssrted neerwete til Gud og dlev i.soerligere oq meee vedholdenoe, end soe, til at bede. Tit stor Forundeing sox den spottende Hob holdt Carl hver Morgen og Listen Bin tned sine leere, oq Ekik, den ældste Son, bad Boedbsns nen sor hvekt Multip Det var en stokinsuld Dveksaet. Slnnt Stil-et var start vog vetindrettet, var Reisen bog ulnshagelig. Paa Dat Iet tunde de teisende Ikte were-, der hin-. drede de Mattoseene i deres Akbejdek og de var desnden udiatte sor at blive slyllede over Bord as en Stormbalgr. ! Dei var meget pinligt sor de Inanges Menneslec at vare nede ideres Rumi paa Meltemdcellet. Karen var ncek oed at sortvivlr. Med Sorg stiltes hun. sra Djemniet, og nn laa hun nede i sin Knie og ted paa Sjæl og Lege-ne Der tunde hun iiie sna nagen ordentlig Plese « oq ille san, hvad hun iscek mengte til, seist Lust. Sygdommen toq deesor paa inedsokundetlig Amst. De to Miste ioltsorslod, at de stulde stille-. De t var gridende Timer for hele Familie-n For-sent var det nu at angre, at man havde fortadt det stille, fredelige Hieni. En Aften ved Solnedgnng, midt under Storniens pyl dtev der dedet en index lig Bin; og medeng gradende Mennes ster sagde det stdfte hiertegribende Far vel, drog Karen sit sidfte Sitt, og ben des Sjæl var udlsst im det tunge og fmettefulde, soni i den sidste Ttd havde ptnt dem. Detvar et tungtSlag for Carl. san var ved at blive ligegyldig for ali, havde han ille haft Ismene, has-de han sikkert ønsiet at faa Lov til at dete den vaade Grad nied stn trofafte Dust-u. Dog —- en alvorlig Bsn er iom en mild, dejlig Vind fra Hinimes rige, den kan sprede Zunge Styer og bringe Sollyset titbage. J Nattens Stilhed lan Karl uden at tunne fode. Hans Sorg gkcd hinn, og hatt brsd nd i en stille-, nien sinertefuld Gnad Mcn san koni Siitket til Gud frem. Sukkene forte Ord med fig, og den ind detlige Von dingte da No og, hvad hnn mengte til i LiebltkkeL en stille SsvtL Endelig saa man Land, og det va tede itte lange, inden det store Skib dampcde ind i New Yorks Hann. Carl hnvde en Futter der i Byen, hog hani hnabede han, at tunne tilbkinge Nattern Don havde Fatterens Adresse og naaede eftek mange Genvordigheder til hans Bolig. Men der tom han til et Sorge-dris. Hans Feuer bavde nagte Dage i Forvejen mistet sit Liv pcia en Maade, der itkc er saa ufcedvam lig i Amerika. Qni Sonstige-n var han og hans Familie gaaet ind i en offenttig Haue-. Di com den tit en Bank under et skyggssfnldt Tut-; der vitdc de sætte sig tit Horte. Pan anten sad en Ir 1iendrr. »Ver: san god at give oS bl.:E-s5«, fngdc -ZL(«tiskii«c-tt, ,,vt er tim t(-. « — »Ne1«,innredethændcrenvted, «ii«»q tmr bistali Marzien-C ,,·«De dar net betnlt en -Idr-k"plods, nien ingen Jena« der cr jo cgjnn Pladö til od«. Te- hnn imvde sagt dem, vendte tian sig iiur nt inge en anden Wind-D J sinnnic sczckitit ten Jrliendeten sin Nenolver Ifreni isg sind den draka fisisnske Atbejder i Nyzmm Tennc tinktede til Jorden sog var iaa Liebtitke ein-r et Sig. Der Hom- lznstiq en Tel Mennesser til; men IMoisderen var forinnisden og lstisu itke lsur-den« I Eiter at vore reif-tilde havde faoet Juni Rin gndz anbisagt hos Enten, der is Hab i godi Rom-, git de nd for at se Bym Mosii de var ikkei Stenmilsg til at beundre, dvad de soo. Den folgende Morgen soklod de New York, og vi ama nu bede vore Læsere om at folge eftek dem til del fjckne Best. Da »den hdide Om« stler var kom men hjem til fin Wigvain, fendte han et Bild med Gaver til »den inigende Ulo«. Seitdebudet bragte følgende Meddelelse: »Din Brodee, Ørnen, »hilser dig. Han HnIek dig et langt Dir-, en god Inst, vg at du aldrig maa komme til at Iide Salt ellek Tsrst. Øiuen hat ftsjetvidt onikring og bar pag sin ztlugt været has de hvide Ny byggerr. Der dar Ørnen set, at det er gode Mennesier, de, der do ved Floden mod Ost: De et kenne fka andre Lande end de hvide er Ita, der dræde od med dere- Slydevaaben og jage dort Bildt. De er lcmne fra et Land, i hvilket Jokden ein Vinteten er dællet Tmed Sne og oin Sommeken er bevolset ’nied smukle theer og Blei-isten —- Gse dem intet ondt, de er miae Benan. Alb-ander du dered Bolig, saa sættek du Jld paa niin Vigdanil Rot ikte deres Kvinderz thi dette vildejeg de tragte paa sammt Munde, fein oin det var nein Makklillie, min egen Duft-u, du ftrte dort-. — «Den inigende Ulvs syntes itke om dette Budstabz han bestuttede pan egen Hat-nd at gske et Stkejftog til Kolonii fterne ved Floden Men first udsendte han Spejdere for at underføge Kalt-nis tekne Styktes og for at san atvide, hdordan de dar devcebnedr. — Pan Ostfiden of Floden var der dleven opfsrt nye Blolhusr. Den holde Økn havde meidet Johan til at bygge sinsolig paa den anden Side Floden, da de var sikrere der mod Jodianerned Odersald. Pan en smul Alten, otntrent et Aar efter at dcn dvide Ørn davde forladt Nybyggerne, finde di Jægeren og han« unge antru spadsekende i en Skov ikte langt fka Floden. De davde en Hund med fig, Polly hed den, og den var en rigtig god Sporhund. Ham) var ille sna iorsigtig nn, somtidligere, naar han gik paa Jagtz da havde hatt Øjne og Øren med sig og spendte alle sine San ser for at vogte stg mod en lurende Fjendez nu havde han været gilt et halvt Aar og havde levet i stille erd og quge uden at tcenke paa jnigendc Fiender. —- Paa en Gang lpd der en heftig Gsen fra Flehen. Mere bebs vedes der tkke til at vctke Harrys Aar vaagenhed. — »Vi maa fe, hvad der er i Vejen, Anna«. — »Er der Fare paa Færde7 fpurgte Anna angstelig. »For haabentlig ikkr. men vi maa se as for-« Harry opdagede snart, at alt ikke var, fon- det stnlde verke. Ude paa Finden var ver en møkk Piet. Var det en ioømmende Gras-? Nei, Harry saa inart, at det warte der ude i Finden jkte sind mev Sirt-muten, men drevtværg over Floh-n Dette havde noget at betydr. san folgte sin Hnstru hjem tilBlokhuset. Da han var ·gaaet nogle Stint-L stand sede han og lyttede. Hunde-IS Gøen va-« opport. Han flsjtedc, men hun den Iom ikke tilbage. Uden at vise det mindfte Tegn paa Ura, gik han tilsync ladendetankelps omkring og sna efter fixiean der blev drrvne md i drn heg nede Sold, derlaa et Boscgftud borte fra Blokhuset. Saa gxk han igen ind 1 Blokhuset, hvor dertilsyneladende, nanr man san ude fra, herskcde fuldftændig Ro. J Vitkkltgheden var det bog helt nnderlcdes. Alle havdc nistet sig til Kamp. Knindcrnc stob rede til at trækte Brot-n over Fasstmngsgraven op, Geværernc var ladte og satte jtem vev Skydehullernc. Skoven var ryddet oms kking Blothuxeh saa at man havde fri Udfigt. Men del blev markere og mar tert-, faa atet almindeli9. Oje havde ondt ved at opdage unget. Lad as nu for en Tid forlade Blat huiet, og sc efter hvad der forcgik nese ved Floden. Der var knegct tigtigt intet Guts Iutppe, der siod ude paa Flodem men jcnmmcude Jndianere. J Spidfen for diese var »den smgcnde Uns«. DE yan uaaede Land, stesg han ikke ftkals op af Banden Inen kastede spejbende Lzhktc til alle Sidet Lde eiter lidt jamlcde hnn fine Riigeus oin fig. Nu sad disse ogfotholdt fig stille, jaa at man tun saa dereg sorte Hoveoer oppc over Vandfl1thi. JFraftand saa de ur- sanken fludmdc Gemäan der var dreuen mod Budan Pan ern Gang gut-de en Hund heftig tNkksheden as Jndinnercn. Hunden saa med scerlig Lp«x(«.rkkss»nuhsd pna de forte- Hoveden Mcn den jna dog ists-, at et af Hka oerne dutkcde under Bandet ng at et niøkkt Legeme krob 1 Land bag en stot Sten El Qjeblik citer blev Hunden tsijssili üf CI Ossssiug s Näkscsi »g füt« iom din til Jotdm Den blev nu slcebt ind i Stoven, og In listeve alle India nerne sig pp af Bandet ind i den warte Skotx Nu var det saa stille, at man tunde høre et Blav falde. Mæetvcekdig not stete der noget ligs nende længere nede ad Finden Der fneg nogle Indianere sig ogsaa i Land; men der var der jagen Hund, der gsede ad dem. En halv Time jene-e listed-. en Jndianer sig fretn mod det Sted, hvor de isrfte var gaaet i Land. Han var itte fom diese bevcebneve med Bue og Ptte, wen bar en Rufst-l i bannt-ern Det var meget møttt. Men Jndianes ten hat-de starpe Øjnr. han opdagede bei-for sankt, hvor den dsende Hund tau. Den kendte fin Ven »den hvide Øtn«, logrede nnd Daten, fliktede hanc haand og bede. var forstelligt fra tidligeee var Ildtrytket nn i den vtlde Jnvianers Ansigt Kristendocnmen stenuner vg faa Mennestehjertet til Mildhed mod Dyrene. Hsvdingen lagde Dyretö ho oed, sont han hovde yavet lidt, ned paa soeben, klappede det trp Dyr vg ineg sig videre. hnn var inakt saa nor ved de før omtalte Jndianere, at han baade kunde hsre og ie dem. Hvis ban var bleven opdaget, var han rimeligoid ble ven antagen for een of bei-es Staa me. — Nu oender vi tilbage til Moll-user Alles Øjne spejdede fra dette ud i Rum knet. Men de saa intet. Maasse var det knn en tatst Alam, trenkte nogle. Der var bot-stille i Sinnen; Flodem der fis-d stille fokbi, faa ud sont fort Blat. Nu horte man: et Whip poor Will, et Fuglestng inde fra Skoven. Var det en virkeltg Whip poor Will eller blev densz Steig efterlignet of et Men nefte. --- J dette Øjeblit lagde Hatry sit chcek til Kindern Han sigtede lange, tkte mod Stoven, men mod et Punkt ganstc nær ved Vindebkoen -— Pass! Scuddet lud En Jndianer Hpmng i Besten hævede Armene opi ILuften og faldt tiliynelavende død mod iJordem » « (zutfænes.) Lampegkas-Kataloget er værd flere Dotxars om Aaret for-Dem IN met-M WI Kinesisk Tnkkestnn og dets Jndby gere. :(As L. E. Hist-erg» svensk Missionckk i Kashgar, »Ist TutfesianJ Det kisiske Turkestan ligaer inde Imidt i Asien Det er den vestligste Provins i det state Keiserdønnne Kinn og tan knn naas ad 3 Bese. Den ene as disse kommer fta Central-Kinn, den anden fra Jndien over Himmalaya Biergene og den ttedie sra det asiatiske Rusland over Tian Shan, en Sidelinie asPamirbjergene. For svenste Mis sioncerer er den sidste naturtigvid den tor teste og tillige den dilligste og letteste. Men selv den dedste Vej er saare dan skelig at særdes paa. Naar sørst Jerus banen mellent Samatcand og Margelan bliver fierdig, vil Reisen til ankestan blive meget lettere. Reisen paa Hesteryg over Bjergene melletn Lsch og stashgar er meget in teressanh cnen i hnj Grad besoaerlig. Man maa over Bje1«gkætei, der naar en Hpjde asska 11,H()« til Ist-»Un- Fad, og oste er Vejen ganste stnal med en Viergvag paa den ene Side og en ga bende Afgrnnd paa den anden. Natu ren i denne Del af Asien er vild og not-stauen Paa den mesiske Side as Bsetgene sindes lidt sokfrøblet Bast vcekst, og et Trce ses hist og her; men den tun-siske Side er snldstcendig migen og bar. J Fomaret og om Sommeken maa den ressende oste med Livssare krydse redende Bierastrømme. Nogle as dtizse st1)rte med valdsocn Fakt ned ad Biergskrænterne, tmende baade Jord og Sten med fig, san Lurmem kan hei .tes sleke Mit omkrmg. En anden »Fau- sesc de ressende er Snestred, der Jstnndunc kan begravc dem i sncevre :Vju'·c;pus3sck. hiaslzgak fer for den reisende ud som: Te nngne Bierge sag der's-Unngnle Marelsalm vviger Hind Hssllg sm- en na» Vexzetattom pvor Herrn-Jlng kan sinde Sted, trjveg daade Kornsurter eg Frnqt ganste godt. For at san Mai-kerni- overrislede graveg YlanJe Nun-Jler sm Floderne. ng Bande-r lebe-J derigumkm tnd paa Martern-e, sont er delj 1 mindre Ftrtantetx Sangs Kannlerne plantes Tretet-, saa det hele ser nennt nd sokn en Havez men der ) finde-g Ikke den Overflødxghed as Mom ster og Gcceepkaeney som vtser 1 vore Ha ver. Naar Asgwden er heftet og Qverxislingen standset, ligner Matten en Orten. Et meget statt naturligt Basin dan nes as Tian Shan Biergene mod Nord, Pamitdjekgene mod Ost, Jndian og Tibetan Biergkaedekne mod Syd Mcdt i dette Basin ligger Takim og Taklamakansrkenen J Nogle Floder totnmersra disse Bierge,: smen knn de største naa Lop Not Som. s sDet opdyrkede Land danner saaledez en( Kranz rusdt omkring Ortenen og er spaa den anden Side selv omkmnset as Yde mægtige Biergkædek, hvoti der fots Resten sindes Masser as MineraliekH Jetn, Kobbek og Kul, samt Svovl ogf Petkolium; selv Guid san vasteö ud fraJ Floddnndene. Den størfte Del as Landet bestaar af Ørken og Krat, og det er tun den minds ste Del, der ek dykket og bevokset. By erne vg· Landsbyerne tyder paa, at Egnen tidligere dar været stætkere be solket og mere skugtdar. Klimaet er sundt og Drikkevandet i Almindeligded godt. Besolkningen i kinesisk Turkestan bei staat as mongalskstaktauske Stummen deduden er der nogleKikgisere, Kinesere, Kashmirer, Hinduer og enkelte Ento pceerr. Regeringen er i Kinesernes Hemde-, hvorvel disse aldrig bebykder Isig nted at leere de indsødtes Sprogz nogse moslernfte Embedscncend maa sdersor vcere Ort-, Øje og Tnnge soc Kineserne De religiøse Ledere kaldes S ha 1 k e r e (Ypperstepræstek) og "J In a n e r e (Lokale Præster). De, sotn kan læse og strive, taldeg Mol laden Besolkningens Kaar er lig Joderneg under Romernes Herreddsnnse paa Kristi Tid Man findet tkke hec den Kamp sor Tilveerels s,en som findest r andre sattigere Lande Den rige Mand lever i Qucrdnadeg ded, otngiven as sit Hure-n; men Dosen skab og Sfedeslnthd karakteriserer den sattige, dan ptukker nogle Moll-cer, satt ger dem og køder Hex-d for Pengenez derpaa spiser han sig meet og læggek sig; til at sovc — tnaaske paa en Møgdynga De dekytnrer skg itke for den DagiMok gen og synes aldeles itke at have nogenl Trang til at have sig sta deres lave Standpunkt Deus stnrste Fotrnøjelse er deres Feste-. Om Sommeren afholdes diese — i Hader-ne og om Vinteren i Hut-ne De hat forstellige Stegs Festen nogle w religi-se, hvor de msdesforat lasse» og diskuteke Fadeenes dellige Pages-, fretnsige Bsnner og —- itke at forglems nie-· iptfe overordentlig. Andre et mufita l ste, hvor der spilles paa simple Jnstkumenter, drittes Brcendes vtn, spises, ipilles Kett, danses og synges. Dervisherne dritte en Stegs Opløsning of Hampfced og ryge Hamp fred, indtil de bliver omtaagedez naar de san er tomne i Etstnse, begyndek de at synge, hoppe og springe, danse rundt og bede. Men ogsaa de komme-r tilsamtnen hvveds»gelig for at rede og dritte. Ved et Drengebarns Fødsel er der gerne stor Jubel; men er det en Pige, dliver der Sorg. Et Ægtestab uden Born betragtes som en Forbandelse og er en gytdig Grund for Monden til at stille sig fra sin Huftru. Smaa Born tjtbringer deres Liv i en Vugge og tages megtt sjældent op i Arm-sue Mangt et fattigt Barn srys ser ihjel om Vinteteu, fordi der ittc bliver draget Omsorg for det. Om Sotnmeren løber de smaa nøgne onl tring, mdtil de blive 8—-9 Aar gl. Om Vinteren bærer de Klæder, der be staar af et Par vide Bentlæder, en Stjorte med lange Ærmer, en Fratke og en Stinhur. Fødderne bestyttes mod baade Barme og Kulde ved et Stegs Laderftrmnper med Saaler nn der. Denne Dragt boeres uden sønders lig Forskel af baade Mcend, Kvinder vg Born. J Byen begyndet Børn af begge Ren meget tidlig at gaa i Stole; men den Undervtsntng, de faat, er højst taroelig, og meget faa hat leert at lcese og fiktive-, selv om de har gaaet i Stole 5 a U Aar. J Stedet for en A B C vrugeg et Stytte Trie, bvorpaa Læreren (-)»Itollnh) stkiver den Scetning af Kora nen tslter det Ordsprog, socn Bornene saa stal lcere. llnge Mænd bliver i Altnindeligbed gxst 1 en Alt-er as 16—17 Aar og Pi: get I lu- txt Ante- Aldercn. ’ Folgende er en Btstrwelse as en Bryl lupzf est, fortalt as en indfødt Kvinde skivr »He-g var 12 Aar sammel. Mm Moderz og niis tilkomniendc Mund-I Venner havde dragt alle Forberedelser i Stand, adin at jeg vidftc det mindstc derom. En Dag tokn en Mand met Ris, Mel, ei Faar, Klaeder o. s. v., vg en siok Fest blevsorberedt. Jea var ved at pillc Guletødder og da det var fortn, legede jeg med mine Kammerater. Vi lob just ned at Gaben, da min Bro-« der gav mig et voldsomt Slag paa Øret. Jeg tlagede til rnin Moder, men hnn sagde, at det spcnrnede sig ikke for mig at gaa og lege paa intn Bryls lupsdag. Da jeg yprte dette, begyndte jeg at græde bittekligt. Gaefterne var famlede, og jeg var klcedt i Brudedragt. Ptaesten (Mollah), sont var i det andet Værelse, havde allekede spurgt min til kommende Mand, om han vilde gifte sig med mig, og nu kotn Taten til mig. Da jeg ikke svarede et Ord, gentog han· Spørgsmaalet atter og atter, indtil jegl til sidst hvistede mit Ja. Dagen efter" reiste jeg og en as mine Legekacntneras ter hen til min Monds Hieni, hvor Bryllupgfesten saa dlev fortset. Min Mand var 82 Aar. Den Behandling diese stakkeld -stnaa Piger oer er Genttand for as deres Mand, tan ikke besitiveg; og hvad maa de ikte fiele, naar den anden, tredie eller fierde duftru states ind i Hjemtnet. Stundocn dtiveö hun bott fra Hjem og Bsrn og inaa danke hjeknlss omkring. J mange Tilfcelde er doa nok Kvinderne ttte en sinnle bedre end Mændenr. Jeg kender ikke noget Land eller Folt, Thvor Familiedaandene er saa löse, sont lher. Skylden herfor maa Jslam ho Ivedsagentlig bere. Kokanens Tillas delse til Polygami er mete trofast over holdt end den falsie Profets Jndstrcenk« ninger med Heniyn dertil. En af vore Naboek fortalte os, at han havde ægtet 32 Hustruer. Dersoin en Muselmand ikke hat mere end 4 Huftruer ad Gangen, over-holder han Loven og hat en god Samvittig l)ed. Fullet nceeer i det hcle taget flore Tanker am sig selo og en Tilbøjelighed nl at sc ned paa andre Muselmænd for itte at tale om de ,,vantro«, jom de helt forngtetx Dei svensle Missionsselskab har be gtmdt en Mission i dette ijerne Land, som hidtil dar været san ukcndt for den. øvtige Werde-L J Vintercn 1891 kam Mr. N. z. Haijer og en omvendt Muhainmedaner fra Tykkiet, Yoh A v’e te r a u ja n s, til Kashgar. Faa Dagc efter vrndte Haijer tilbage og efterlod tin Medardejder alene, indtil Fokfats Hex-en heraf med sin Familie, en ung svensk Pige oq en Perser naaede vertil i Juli 1894. Summen-n 1896 kom Mr. " Ragucttc og Mr. Bart-und, udiendt af samme Missioasfelstah Missionsarbcjdet hat hidtil hovedfas selig været af forbcredende Karakter. De 4 Evangelier er nu oversatte og trykfe i det kafhgatiste Spros, hviltet er et stort Fremstridt for Missionem Held det ny Testamente er oversat men endnu ikke tkyft. Dette Arbeit-e er gjvrt af Bot-. Aveteraujgas. Der findt-s nu to Stationer, en i Kofbgar og en i York cmdz begge disse Steder kcm ogsaa fin des Lægebjælp for de syge, og Tufins der afsuge eri AorenesI Lob behand lede, og mangc as dem helbredede. Vsd privaka Samtaler, daglige Ma dcr og Reises til andre Byer og Lands bycr, soger Mission-steckte at faa Livets Ord. De synlige Frugtcr er endnu tun fou. To unge Mcend have bekendt sig til Kristemroen og er stadig nu i 8 Maaneder komne for at modtage Unber vissning. De hat lært at læie, og hvad mere er: de har gennem Livet nist, at det er Alvor med deres Kristens dom. Missionæren glæder sig over dem og nor, at det er Førftegrøden, der ved Guds Naade stal blive belag 1ig i Evangeliets evige Velsignelse. W Krig mod Spytterne. J en norsk By hat der i længere Tid vceret ført en ihrerdig Krig —baade offentlig og" privat —- mod Spytnins gen. 50 store rødmalede Spyttebakker blev anstaffede og placerede i Kirle, Stole og paa Raadhuset. Suiidshedskoniniis sionen opslog Plakater paa alle Siedet med Farbud Inod Spytning. Den stedlige Avis praksenterede fra Tid til anden følgende Vers: Til den, der fpytter paa Gulv og Væg, du masrke lceg, s— er han end not san sin, han er et Svink Som et Bevis paa, hvordan der »i det stille-« arbejdes, fortælleg, at en flink Ha Exzstjä Tthlpstkpigh der biev ind gutet i en Bundesamilte, i lort Tid sik oæunet sin gamle Suigerfader fra at ipyite rundt oniknng paa Gulvet ved ganfke sixlfardig ng med det blideste Ansigt hoer Gang straksz at komme me «kuket1uden. « , J en Siorftad sen-. Paris er Krisen oqsaa springen Byraadet i Paris har i Fjor henvist it Fvcslag, der gik ud paa, at »Pariö’ Befolkning stulde opfordreg til at lade være at spytte paa Fortovcne«, til Maa dets Sundhcdsudvalg. Forslaget modtoges hos Publikum med en Masse Spottegloser og vakte steckt Munterhed. Paris-eine fandt, det vilde være aldeles la!terligt, »den man ilke stulde have Lov til atspytte paa Gadekne, yvor og naar man havde Lyst«. Det kunde endda gaa med Omisf nibuöfer og Sporvogne og Jeinbane tnpeer — men paa Fwiovenel Jmidlertid gik Fotslaget altsaa iUds valg og fik sig der en grundig Behand ling. Da de glade Pariser-e var blevne færdige med et udle det og gøre Nat af det, kskn den fransle Lægevidenflabd isoryfæet og bad om lidt Økenlyd, idet jde gerne vilde støtte Forslaget ved en Ratte Udtnlelser om, hvor uhyre let Støv og Snave paa Gaderne runde nd-» brede Smitte, og Uvorledee man dekfvr i andre Lande havde truffet Fotanstnlts ninger til at formmdste Smittefaren ved Iorbud mod at spytie paa Foitovene osv. Reiultatet af Udvalgets Overvejelser blev det, at det anbefalede Municipals raadcn at vcdtage, at der paa Hulenei Paris-US Houedgnder skulde anbringes emaillerede Tavler med følgende Ind strift: »F Befolkningsnö egen Interesse vg, for at forebygge Udbredelfe as winseln me Sygdomme anmoch man om ikte as spytte paa Foctovet.« Der blev altfaa ikke noget Forbud, Inn en Henstilling, der dog sikkert vil gøre samme Gaun, vg Foll, der ikce kan lade være at spukte, hat jo baade Korebanen og Reudestenen —- der lettere lkan holdes rene — til Raadighed. R i States Okto, Ine- tot s H But-I Eos-ty. M« its i unt J. The-ev spæk er, at an Mediu- as Zum-ei »E. J. heuev Ob tin-. yet-. Nu For-etwas P neu Tom-m ist«-main cyuqkp » Stä oq at fsmme Firma oil per-le en Cum af et hshdus« sollt-O m hksm emin- tmatde situier- det m ksn heldksdei oed Ort-gen at Halt-s Galan-h ins »staats. Ehe-seh Leids et e i d M. «»:I.»::isgi."" »Es-« « O« Wes-is » I. W· O le a f a n Name-is Pause-i ssllss Galan-h Cato takes tadvendig og viisek di Iekte paa Not-et aq elim · Ist-r Btdussiptd staut hindern i ..str«m’ .M· - . . C « - Sanges has sznkss II « c Os- TOcsds,D. Mss knall- PIUI er de chfu.