O
-Lajla.
StildtiHngectkaFinuartea
as J. A. Fett-Ia
(Fartiat.)
J det femme toni Lale nie-d straalendc Anfiigt ag be
lasset med Friergader agiaa ind i Kratndddem
Bande Lind on dunst- Essier bled cderraskede ded Ed
net as Lajlas sniulte Anfigt, ag de to nnge Piger dadde
ille dctslet tnange Led, fftendqdc genfidisg falte fig til
itufne af dinanden.
Lale tunde iaa ineget Ratsk, at det var milligt for
bende ot das-sinke med Bargerens Lasten og denne indded
hende verfor til at komme ind til fig i sit eget lille Kammer-.
»B« det din Dotter, den datrc Finnedige, sain gil
ind nied Inn-. Epster?'« fpurgte Handelsinanden.
»Ja, dct er min Dotter Laxlcn ag det er til l)cnde. di
llal tøbc Tag til et ndt Telt.«
»Saa hun ital giftesksN
»Ja, hun siul giftes nied min SIfterianMellet.«
»Na i Tintey nu stral5.«
«Nej, næste Vinter.«
»Hnn hat del mange »Im-m faa vakler Pige, sdm
hun er og ein«
»Ja, det bar hun dist, men det dlider nu ingen anden
end Mkllet. Tet ist zarcrldretie, set du, inellem os, fdm
afgsr den Tiiig.«
»Mei! deriom linn innre bedke om en anderes-« j
»Nei, hun idnes ikle km nagen enden end den, jeg i
besteminer.« »
Jnde i Kammeret fortiattess Tini-sinken Jnellern de la
Unge Pigcr.
e .3ig mig, bdad hedder du« innrgte Linds Saiten
»Lajta.«
»Lale, siger du, det dar et ::nderligtN.1dn. Vi beuge
aldrig det Nadn, men det er et ganer datlett MIan
»Ja, og naar nagen holder af mig og vi! dasre denljg
mad mig, saa figer de «Lujlu-—lijmu": take Lajla. Men
du, hdad hedder dn?«
»Jeg hedder Jnger.«
.Ah Jnga, di sige Jnga, ille Jnger, og jeg iiget Jn
gashjani til dig, deriam dn siger Lajtaihjam til mig.«
«Saa datter Pest du dak,« figer Jnger, »den et san
fin og dlId sam Flajl, ag Seldbaelte og Due. Men Hnen
et saa befdnderlig. Den er ja nassen fain en Dielen. Jeg
sdnes ikke, den er dan. Tag den af, saa faar jeg se, am
du hat dalkert haar.«
Da Lajla tag sin Finnehue af, tullede der en Mcrngde
ldst Haar ned oder hendes Sluldre.
»Du hat ja dejligt, tigthaat,« siger Jnger, »men du
dasfer det iklr. Du er langt dæneke uden due. Nu sial
du ie. iea sial satte dit Daar ad sokn mit. Ee nu flal du
se. Se dig’nn-i Spejlet; nu ltgnet di hinanden aldeleg,
Inen dine Finnetleeder er langt finere end- innre-'
,Ja, set du,« fagde Lajla, .du;forftaae;.il!e.saa'godt
sann jeg at deelge unge, fmnlle Siind.«
«Nej, di dar ingen Renhjard at dalge af, faaledes
fam du han«
»Bi! du bade en Pakt af mig? Vi er lige state, alln
tat. Jeg stal fy dig en, saa smal, faa fmul.«
«Jeg san lebe en af dig. «
Rede as mig! Nei, jeg dil give dig en Past, du kan
give mig et Terllade.«
«Et det Friergader alle de Tttklader, du der barf«
sping Jnger.
»Ja, det er Friergader. Men se vaa denne Ring
bet. Den hat jeg faaet af Wellen Er den ille smu1?«
»Er Mellet din Kæreste? ' »
.Ja, Mellet ag jeg sial giftes.« i
»Don-er du meget af han«
«Ja, Mellet ag jeg kender hinanden fra gansie fmaa. «
-End dn,« siger Lajla, «har du faael mange Feier
anvert«
»Nei,« siger Jnger ag ler, ,jeg bar ingen Feier
endmn Dei er ille faa Stil ag Brug med Friergader has
II fani has edet. Desuden et jeg endnu ikle mete end 19
Pf-· ·«-Iu·«
»Da er di lige gamle. Jeg et dgfaa 19. Er ban
Ein header, ban den bsje Mund ude i Baden?«
»Ja, det et nein Btadet.«
-Ddad hedder han?«
Andreas Lind.«
a»Ja iaa, Anda, di sige Anden
.Saa figer du del agsaa Aadashjam, naar du er blid
II denlig stemt?«
«Ja, bang Kateste siger Andagdjam Hat han en
Keimes
»Rej, ikke det jeg ded. Det stal da dare, am han
friede til nagen den«
»M, ingen «Data« (Rarinand) dil fti til en Finnes i
Use, ag ingen Finnedige dil gifte sig med Dara. Bi bade s
Var-erne. De tager alt Landet fta as ag fatfslger as og
jager as fra Field til Fje1d, ag de stdder date state Renn, ag
dereisunde jager ag draber date smaa Renen og de get as
nieset andt ag ineget Ueet.«
»Na dlider du and, Lajla, fa, saa ung ag frnut, ag
faa dadefuld.«
«1ngubjnm, Inst-hinan adde- andsgassi!" «Kekke, »
tiefe Jugen tilgid migl« udbtid hun paa sit eget blsde i
Spec-g. .Jeg derer laa ofte Jaamva fige iso. men jeg
Iil site bade nagen
Jana er Jana-daf
-Jaqmpa er Hader- Tjener. Jaainda et en Uld.
W er god inad mia vg get alt, jeg beder dam.
MUlIernetedbeenMlldaaalleilrefsr Ies· s
IM das, sen da- hader W
s »Ist un en gad W, faa stal jeg dise dig naget vat
iett,« M Fugen ag tdg en Billedbtbel ned fra en ddldr.
« - . Iajbd Diese sentede denndrende, ag sendet Vierte
siedend-e demse- Btneieme Der m Abtei-m »
"MW, Manyandrn impundaddelaeß amisin
kssiszspdssh Ohhnlefep sputgte han«-g
Hist-apiaqu Dgcsaalsbaiad hanc
l—« n
« Jea vilde blive saa glad, saa glad. deriom jeg ejede en Boa
l
)
s
i
» stulde jeg lese sor mange Sinnen som loinsstfl os. LMen
« Jaamva slulde ille saa Lov til at occre med. Jaampa
» Billederne, strend han holder op med at dritte sig drucken.
sin Broder, »ein hegvnder hun at hlive vred igen og tale
len. «
.Ja,« udbrtd hun, »jeg holder meget mere as Esau
end as Jakob!«
»Du stal du ille spre, Lajla, erindrer du ilte, at
Csau solgte sin Farstesodselstet sor et Maaltid Mad,« id
vendte Jnger.
»Don var sulten, ser du,« sagde Lajla, »sont Jaatnpa,
naar han hat jaget Ulven, gruelig sulten, ser du,; du er
aldrig sulten, vier ofte. Jaampa havde lansle gjort det
samme, men Esau tilgav sin Moder-, han var kærlig, op
rigtig og god soni en »Samc« iFinne), men Jakob var
listig og klog sont en Darm-«
»Du tager Fejl, Lajla, Csau lod haant oni Gudg
Forjetttelse, at han slulde blive Stamsader sor en stor
Slægt. Csau var en Slave as sine dvrisle Tilbojeligheder
og solgte sin Dæder og Ære blot sor at saa spise fig mat,
da han"iaa Mad sor fig. Bilde du sælge din Hader og
Aste, om du var sulten og der blev tilbndt q- et laklert
Maaltids«
»Nei, nei, jeg vilde ssr sulte ihjel. og jeg vil ikletnere
holde as Esau. Men jeg lan del holde lidt as Jaampa,
selv om han er lig Clau?
Saa meget du vil.«
»Er der inange saadanne Bager i Verden som denne l
Bibel.« spurgte hun derpaa. —
»Ja, der er vist mange, men itle her izininarten.«
»Er det din Bog?«
,,Nej, den tilhorer min Broder.«
»Dir: Broders Bogs Ah, tansle han vil sælae den,
han er Kobmand, jeg vil lobe den.«
»Nei, han saklger den vist itle.«
»Im giver liam Reiter sor den. Jeg giver hani L,
k, l Reiter sor Bogens
»Du lan jo sporge hain.«
J det samme lom Lind ind, og da han sag de to Piger
sidde sortroligt iatnnien over Bogen, flog det hom, at de
aadenbatt lignede hinanden, nu da Zinnehuen var horte,
tun var Lajla niiægtelig valrere end Sssteren
»Forstaar du scuurgiisl t« spurgte Lajla hani.
»Ja, jeg talcr Finsl.«
»Forstaar din Soster Finsl ?"
»,Nej ille et Ord. «
»V«cl du sælge mig denne Bog?« svxirgte hun hain
paa sit eget Sprog.
»Nei, den sælger jeg itte.«
»Hvorsor illes du sælger so alt andet, du har, hvors
sor lan du saa ilte sælge en Bog .«
»Nei, Bibelen sælger jeg dog ille. ch har saaet
den og der staat mit Navn i den.«
»Du lan jo lobe dig en ny igen og skrivei dit Navn
i den.«
»Der er ingen at saa her i Fimnartetn Var du
ingen BegerW spurgte Lind.
»Im har hlot en Kateliemug og en «Bibelhistorie.
(
som deime. Jaampa stieldesgere et Etrmstxl den, og jeg
siulde lase i den sor Fader og ZModerF oinszinterastenerne
ved Jlden sra Arnen, og i de lvse Sonimerncttter, naar det
er saa tvst og saa stille paa Land og Band, og naar Mid
natssolen med sit ridlige Stin sorgvlder Bogens Blade, da
stulde sidde langt borte paa Marien og heller itle saa se
Vil du have 4 store, smutte Rener sor Bogen? Jeg vil
spstge Faden oai seg maa give 4 Rener sor den.«
.Det saar du vist itte Lov til.«
»Det er as mine egne Neuen jeg vil aive dig. Kein
Fader ogsaa saa Lov til at se i Bogen, saa saar jeg Lod at
give 4 Rener sor den?«
»Ja, wen selv om du gav mig 10 Rener sor den, saa
vilde jeg alligevel ikle sclge dig den.«
Lajlas Zer lynede; det var tvdeligt nol, at der baade
var For og Flamme i dette halvdilde Pigeharnz Barm, og
at hnn heller ilte var vant til, at man nagtede hende noget
rimeligt Gaste. dendez Blil havde sIr dvalet med Bel
villie paa denne sremmede, nien nu drag han et tort Sul
og saa igen ned i Bogen og sagde sagte paa Norsl til
Jnger:
»Din Broder er s om Daardeihjotth, din Brodet har
et haardt Daro Vierte, han og alle Daroerl«
»Kommet du nu need »Taro« igen, saa saar du ilte
se niere,« sagde Jnger og vilde lutte Bogen.
»Als sum-, Jnga oabbasbjam, vtkk Mc vted, til
giv entg, leere, lille Syster Jnger, og lad mig saa se
mere,« bad hun hdmygt.
»Dvad er det, du har sagt til Lajla?« spurgte Jnger
otn Daroerne.«
»Im hat vlot sagt, at jeg ttte vil sætge hende Bibe
.Beer au itte vred langere,« siger Juger,; »men sig
Andashjam til hom, saa stal jeg vise dig slere Billeder.«
»Nei, jeg gjr itte,« sagde Lajla, og tilsejede derpna
med et Sul, »og jeg vil heller tlle se niere i han- Begl«
,,Men tanste han alligevel sælger den, dersom:du siger
rigtigt smutt Andaghjam til han«
»Nei, jeg gar Mel-«
Der dlev raadt vaa Lind ude sra Kramlsodens i det
samtne, og han maatte gan, men idet han gil, hvislede han
noget til sin Saiten
,,Ond Broder, du har,« sagde Lasla vaa Norst nil
Jnaey da han var gaaet.
»Nei, det er en god Broder jeg han«
»Ja, mod dig tanste «
»Ur-d dig ogsaer. « -
·Rej, hvorsor itte sclge Bogen?«
»Ja-di han vilde give intg den. «
Enthle Itlduselseienfl
»Nei, Laila, ieg vil itte seelge via den, ieg vil give
dig den «
»B« du give mig denl Ztal Ieg saa den? Slal den
veere tntn Bog? Zuge-Mann sage-hinan Tat, Statt-« uds
law hun ined Saurer i Øjnenr.
»Er det nu en ond Brodes, jeg hats-«
»Ab«
»Bl! da me sige Indashjam til heult-«
»J-, detsonr han vil. can sog tnge Bogen og quas«
p
f
»Ju, tag den date med dig, nu er den din!«
»Nun Lajla,« figer Lind, idet hun tom nd i Kram
» boden, »Jam- du med Bibelent«
,,Jct,«»«siger hun med et ftraalende Blit fra sine store,
sinntte Eine, »jeg bar saaet den at Zuga. Tat, Tal, du
er ilte ond!«
Lajla lob af Sted med Bibelcn til Boden og traf sine
Fomldre der.
»Se her,« udbeod hun, »jeg bar faaet en stor Bog,
en Bibel med mange Billeder i!«
»Barn,« saade Laagje, ,,l)deni dar du faaet den its-«
,,Jnga, Kslnnandens Zotten bar gidet mig den.«
»Jen- ingen Singt-«
»Ja, springen Ting.«
.. Du stal give hende den tilbage igen. «
»Ist-re Judex-, lad tnig faa beholde den! Jeg steil lasse
i den for dig og Moder da as alle, og jeg stal dise dig alle
Wille-deme. Se her, ber er Abraham, Jfat og Jakob og
mange, mange flere.«
.Laagjes Dattet tager itte imad faa kostbar en Gade,
ude et give Vederlag derfor.«
,Nej, jeg tan give dem en zkoreeting igen.«
»Ja, du ded, at ,,Gave fordrer Gave og aodt Ord
fordrer Evar«. Min Datter stal itte blive en Taro noget
sttildig. Du ital give dem to votsne Retter for Bogen,
saa tcenter jeg, at den er godt betatt.«
»Ja, jeg vilgive dem to. Jeg ved, hvilte jeg vil give
dein. Naar vi reitet-, stal jeg sende Jaamtia hen til dem
nnd to Retter, og Jnga stal have min nde Persi. «
I det fantine tom Jaamda og var tiltceldigvis ganste
Editi.
»Jaanipn, se her hvilten ftor Bog, jeg bar faaet!«
udbrnder Lajla »Eiq mig, hvor bar du gemt mit lille
Stint-«
»Im lan itte erindre det! «
. Kan du itte erindre det, du er jo ganfte redru?«
,.Netot1 derfor tan jeg itte erindre det. Jeg var lidt
dr::tten, fer du« da jeg getnte det, men jeq ital dritte mig
lidt driittcn igen, faa totnnter jcg i Ou, livor det er.«
»Snat, Jaatnpa, du faar aldeles ilte Lov at dritte
mer«-«
»Ja, ja, iaa tan jeg heller ille tomnie i Hit, hvor
Strinet er. Naar jeg er diiitten og got noget, ser du,
faa tan jeg itte erindre det, naar ten er redru, og naar jesg
er adru og gar noget, taa lan jeg itte erindre det, naae
jcg er drutten. Men dent lsare en lille Stund, saa ital
jeg gaa til stinanden og tdcnnie igen, og faa ftal jeg not
sige dia, bvor jea bar gemt dit Etrin.«
Jaatnpa forte saaledeg en Elags dkbbelt Tilvcerelse,
en duzlten og en ædru, og jeg sengt-se sor, at hatt i Mar
tedet glerdede sig oftere ded at date i den drutne end i den
crdtue.
Neste Tag morede Finnerne sig med at take om Katz
nede vaa Jien daa Karaiiotelven En bcl Flot. l«—-l«.)
Renn, tsrte at Stedsvaazengana nrd oder den drede Eld.
Tet iaa imult nd, da de ratteDar nied Vornene bag over
Ruggcn i vild Fart satte af Sted lten over Jien, saa Sneen
ftod sont en Zty over de tnrendr. Oppe paa en Battestod
Fogdem Praften, Lensmandem Borgerne, en bel Del Fin
ner, Laagje og Kone, Lajla og Jnger og faa paa.
Jaarnpa og Mellet var blandt de tIrende. Jaatnpa tIkte
Lnjlag haldblods Bildun, og Mellet tsrte en tridhdid
Ren, iorn ogtaa tilbsrte Lajla. Vanen var z (n,) Mil
lang i det bele, men tnidtvejg eller t Mil nede paa Jsen
var oprejst to Stanger, og paa hver of dizse bang et smutt
TIrtlæde. Te forste, fotn naaede frem tog disse og ttrte
tilbage igen, alt hvad Tsjet tunde holde; thi blev de ind
lsentede pao Tilvagevejen og forbitirte, mistede de Pra
mien. De tsrende farsdandt for en Stand bag en Krum
ning af Elden. Nogle Minutter ienere tont der en Ren
til Snne igen, saa en til, saa to, san tre og saa de svrige,
men i Spidfen ltb Lajlag haldblods Vildren med et Tie
tleede sotn en Vitnpel ftaqeende frei en dorntinde, og
Jaampa staaende i Sleeden, hujende og steigende sont en
fuldfteendig dild. Saa tom en EnaresRen med den lvftige
Ungersdend, Lajlag muntre Feier med det andet Tærtleede,
saa Mellet med den tridlzvide Ren og saa videre fort.
Lajlas Ren badde sejret og stod puftende med Tungen nd
af halfen sont hundem otntinget af deundrende Tilftuerr.
Jaampa lederede Tertladet til Lajla.
«Nej,« siger Lale, ,du ftal have det tell-, du tan jo
bruge det til Friergade. Du tsrte udtnærtet, Jaampa.«
»Jngen Sag med den Ren,« niente Jaainda, »der
findes ingen, fom indhenter den. Jeg ital godt ttre 12
Mit med den daa en Dag.«
Dglaa Lind faa daa Itenen og beundrede den og iagde
til Lajla, at »Stoemdind« tun hadde en Fejl, men en nie
set fletn Zeil.
wollten Heils-« spuegte Lajla forundtet.
»Ja den, at den itte er min. Bil du teelge mig deut«
»Nei,« lagde Lajla og lo, »l)voeledez lau du tro, at
ieg stulve vtlde folge min egen imntte »Stormvind« til
dtg«t«
»Jeg bdder dig 10 Syd· for den.«
»Nei, itte for 20 Svd. og ttte til noget Menneste
sælger jeg den! End du, Jnga, holllen Ren sdnes du bedst
eint· sspurgte hun den-te.
»Jeg fynes dedft dm den holde, den« tout du toldee
»Jivja«, den tersaafrotn ud, den tnnde jeg tanste tsre
med.« «
»Bi! du prsve en Tur?«
.Jo. men du ital ttre med.«
,Jeg tager .Stornivind« og du »Jtdja«.«
Begge de unge Piger tsrte af Sied, Lale fotan og
Jnger efteh femme Tider ved Stden af binanden, tauledes
at det iaa ud, iotn otn der var 2 Retter for en Gliede.
Sees lod Lcjla heudes finde ei Sted et tott Stytte og
tosttliaaeigen, stocmdeteneäncislcden sg Use
sig at me nassen tige taa fltnt til at haandtere enRen lotn
Jan-wo ielv.
Otn Aftenent dejllgt Notdlys tnorede Ungdotnmen
ftg tned at age Kjeltebatte ned over den dratte Li naa den
anden Side Eldem lige over for Bypladsen. ·
Se, dett mmer et nygift Poe nedover. Den unge
Kone tlnnget med et tvagt Steig angstelig tll fin
Mand, idet Sladen got et pop. Det Lynes riesen, lotn
otn Inn ttte langen er saa stejdig, lom un fIr hat været
Der loininet en Slæde pruni-et iiild ai Senaadrenae
og Smaadiger. De raader og steiget da iiidler, idet de iare
nedad. Men plndielig Ist Etaden et Dop, og hele Flot
ten tumler nd ioni Fuglennger ai en Sile-de og doltre iig i
Stieen, niedens den tomme Slæde sum liingt nd oder erii.
Der lominer den muntre lltijolixnne nied siii Rai-eite.
dan hat været ude paa Frieri igen, og en litte, verder,
riindlindet og iottsjet Finneiiige iidder i innig Fang og
beerer et broget TIrllcede oni Daiien ioni tiaii link ilirnlet
liende.
Der lonnner Mellet, ioni itiirer Jiiiieiz osg singt-, iom
storer Lajla. De llare dopiiene og Evinzicire eg sejle
langt ud over Jien. Minitert iiasiiarende gaa de opad
«i0en. Meileni Mellet oii Jenaer lieitaar dog Paiiinren
» ineft i Cnitaveliesord, da din ene ille lan Finst, dg den
anden nieget lidt Norfl.
Men hiiad lan det verre, sein dar inalet disie yndige,
rsde Rose-r daa nnqe Lailaii nne Kinof Hat denne holt-,
valre ireminede, denne ,,onde Taro« tilliiist sia til at hdifle
noget ioni for iøiile Gang dringet ti.nde«-5 Vierte til at
dantei Tet er ille iandiniilizit Vi inl iiiitnge, at det er
den itiile Kiilde og den raste Fort, foiii liar ninlit litt-ferne;
thi det er mindst 20 Gr. li» og da lon nesl ield den ls egeite
Kind faa frist Forde.
Saa var det forbi ined Marter-et, nied Kett og Balg,
nied Handel og Wandel, on ian Jiaainpacz dodlielte Tilvers
relie, Citlidei stillde trage tizein til sit. Men del er
jo iandt. Vi liar jo aldelcss gleint at ie indenfor bog Proz
sien. Hin dar iandelig haft th lige san tradit, soin nogen
anden paa Mailedet, nied at lvte til Ægteilad doiie oa
briidevie. Netop nn lomnicr der et Par Vindeiesll nid for
at lot-lange Lnsiiing liess inmi. Præiten iidder ved et Bord
iiied en Weg ioran iig. Eer di nniere til, iaa findet vi, at
det er vor Belendt Utijoliinnen eig den idet-jede. Stiien
findes, og Trangselen dliiikr ina itor, at nogle llvver op
paa Banlene langg Vceggene for at lnnne ie tiedre. Dei
er itsndinnligt at Bruden dar haft ilere Friese, eg at disie
nn vil indfinde iig for at forlainie deres ioraasvegs andendte
Friergader iilbage igen; og iaaledess forholdet del sig ogiaa.
Jdet Præften tager Penncn idr at indslriiie Partei-s Nonne
i Bogen, tranger en nng Finne sig freni lige til Bordet.
Uden at lade liani lonnne til Lede, taget Binden irein et
Tjrllade og overræller liain det. Tini-«- niodtager han det
og nndeiisger det, og taki-:- trerller lian iig tilbage. heller
ille Forianilingen siger noget. Etralö eiter arbejder en
anden iig ireni igennein Illlerngden og foilonger at faa fin
ikriergave tilbage. Tau-Z ioni isrite Gang odermller
Binden dain et Isrllirde. Oan dreier og vendet det, un
derisger del ane og iiger ina: »Du er ille niit!« og lederer
det titbage. Brudgoinnien leverer Briideii et andei Tor
tlæde, ioni hnn igen ovetrasller iiii forticnverrende Elster,
der nn, udeii at fige noget, traeller isig tiltiage. Alter ta
get Pieesten Binnen, da en Eteinnie henne ira Toren raas
ber: »Bei-r iaa god at vente lidt, leere Musik« Tette er
en tredie Weilen ioin nielder iig og idni hat gidet fleri
Gauen Men Binden dar dem i Beredilad og leverer deir
tilbagr. Dog dernied er denne tredie Beiler itte taiiile til
iredg. Don paaderaaber iig et beileint Liste, noget, sont
de to ioregaaende Hei-etc ille lnnde roie iig af, cg iom en
Tilitaaelie ai, at lian itte iarer nied Uiandhed, ioelanger
han, at Binden ital give hain en Speciedaler. Brudgoms
inen finden at der lan date noget, ioin taler for, at Bru
den itte lader dank gaa losi den« der dar iaret nied Mand
hedz tbi »in-ad ioni er sandt, er iandt,« iiger han, inen da
det nii itte galder en Godtgtrelie for Tabet af Bruden,
thi da maatte der blive Tale oni en ganile an n Sum,
inen dlot oni en Tilftaaelie ai, at linn dirtellg dar qivet
den anden —- dog ilte noget defieint Lsite, thi hiin bar
blot iagt .inaaile,« —» iaa idnes han, at en bald Specie
inaatte gsre atlurat det iamnie ioni en del Specie. Pan
tager derior ogiaa ireni en bald Specie og overleverek den
til Praiten nied Iiiniodning oin, at denne dil ledere den til
oedtonimende. Dette iler, og dermed er Sagen llaret, og
nu er der latet mere i Vejen for-, at Tilldsning taki finde
Sted ior den ijerde og sidite Beiler.
J Siedet ior at gaa hen og drutne deres Sorg iKaras
ijoleldeiig islolde Bande, tager de ioriinaaede Friere med de
generhverdede Iriergaver atter modig iat og ier sig oin eiter
nde Karefterz thl Tiden er insti. der aaar det ilte an at
tilbringe den ene daagne Rat eiter den anden i udeilutiom
Ballen og Tini-L oin man ilal eller itle ital. Der maa
dandles paa Stedet. Man inaa fei, iotlode fig, faa Log
ning og dlide diet, lnden Præiten rejier, ellers dlider der
intet ai det isrend naile Aar.
Dei tan dersor beende den sidite Dag, eiter at Praiten
allerede er toininen i Slieden og ital lsre ai Sied, at der
tonnner to Daand i daand lsbsende eiter dani. De ee i
allerfidite Ojeblil dledne entge, og for gode Ord og elstra
Betallng iaar de Praiten til endnu engang at gaa til Kir
len og vie dem.
Sidite Listen dar Laagje og de flefte andre Finner
tsrte ai Sied, hvee til sin Kant. Lind og hans Stiter iad
alene igen og talte iainnien.
.Gad Laila dig nagen Foreering igen for Billedbihp
len, ioin diin iiti« idurgte Lind sin Seiter.
.Nei, men hnn iagde, at bun vilde give inig en imut
Petit, ioni bini ielv dilde iv til mig.«
»Ja iaa, ja tanite 'dun dar bedre putoniinelie end
andre Zinnen Jeg bar ellers gjort den Eriaring, at Fin.
nen ille er talneinnielig. Don er iom et Batn i mange
denieendey let bedeeaelia, let vaadirtetig, inen det er en
sei-et Plet i han« Korallen at dan- dar iaa lort Date-m
nielie ior beviite Velgerninger.«
»Am Laila dar itte iom andre. hun dar jo nied
vanlig vatlek og itod idet hele ligeioin langt oder de andre
Finnepiger, jeg iaa den«
.Ja, vattee var inni, men di iaae ini ie. o- bisa q
en Unoiageiie i andre Denieeadee.·
, «Jeg idntes iaa godt oin Lajla, og jeg hat inditem
bende til at bei-ge ds til Sommer, naar Laagje tommek
til Kosten. Og iaa bar vi aitalt, at jeg igen ital gskk m
Tut op i Feldern til hende, og da ital dun have qukk j
Stand et li e Seit, hvori di to ital bo, og jeg ital gqq j
Finnetleeder, oq biin ital aa ined mig og viie mig qqk
Nengdyrene, os aanida al drive demiammen, og oi itqi
malte dein, og ellet ital llaiie oo Fiit, og di ital logei vpkt
Selt, da du ital ogiaa iaa Lov ttt at tonnne op og bei-g
OO· « Wortlaut-. )
