« »Danfkeren«,
· U Ist-Mc Aless- pq cplsiuisssitsi
fst set mse Fort i Immu. »k«
udgivet m
DWIX LUTXL PUBL. llOleQ
Blatt. Nebr.
-Wmn« udfommer bvet Onsbag.
III pr. Unions i de Ists-rede Stank ihsoz
s til Udlandet 82.00.
siedet betales i ifotfkud· Bestilling, Bem
linz Idkesieforandking og alt endet
angaaessde Vladet Greifst-N
VANXSU 1«l"l’ll. PUBL. ROTHE
Maik, Nebr.
Reden-n Hatald Jensen.
Enti k--i1 » the Pnstnsiicc m Uhu-. Nebr. »
Is sen smx «1.«.-.- matten
Astnrts sing kntcs made kmmn upon
spplh .«li n.
Almanat.
Aar eftct Kkifti Fodiel 1900·
Aar efter Verbenz Efabeksis 5900.
Aar citer Reformationen IM.
Apkic : 30 Dqge.
5 Ton i Mien- Max-. x Bei abide-stack
1 S. IN Icksk s.11a5'.'.i« IS Arm 1,26-ss.
, N: Ictf1.!sior.1.".:1— -z! ogLuc-1,4«5—k-s.
2 M
3 Ti»
4 O »Se! vi gas op til Jerusalem. og
« alle de Ting. som ers strevne vcv
5Tc. Profeternc ftulle fuldkommeø vaa
6 F» Menneftenz Some
us. ,
8 S Inlan- z(sst:.:,3i1 ) T-) n Markt-. »st. 1 9
« spussq. 7Jin1: Ver-Hi s-« Man US «
9 M« »Hvsannah, den Davids Zon! Bel
loTi» signet være den« som komme-r I Hek
reus Mian
11 O.
JtcksstH.1.:1di.rr.!k-.«. - -:.« s.-.s « -.-s
e » .
IZTU toroI.-N.z-mcr.ns,1.1 J »h. 1:,.31
» Lanq-«)ns.s1s.:.sz:c «
13 F steh-s. Hjm Ist-t: c:
14 L· .
ju« ; :uecs - Mars 10«.«1-7.
15 S Infl« «- zu T ’ :,—:« —:««1-x:tr.1,:z-«·o,
HI· Hei g-, H-.
16M Spe- km 4 :A. w. H n w .24 kHi
sauste-. « -k1.: m r .1r» i» :- »Es-. 20 1 --.
17Ti.
18 O »Vi ete altjaa begravne med ham
19 To ved Dank-Fa til Tod-m paa det at,
ligcfom Krtitus er opmft fm de dsde
20 F ved Faden-eng Herljghed. san skulle
21 L. og m vanvre i et mit Sonnen-C
Wien Jesus tagdc ttl dem: Jeg er del
Ltvfeng Brod. Hon, som kontrner tu
mig, flal tkle hungre; oq hoc-, Tom tror
paa mig, sial aldrtg tot-sie
Menjeg hats sagt Eber, at J have
set mig, og tko dog lite
Alt, hvad min Fader giver mig, flal
komme til mig; og den, socn kommet
til mig, stal jeg tngenlunde feste hen ud
Thi jeg er kommen ned af Hmilen, tktt
at jeg stalgske min Billie, men hang
Billie,« jom mig udsendte (Johs. G,
35—88).
W.--.»—
Angaaende de nye Bidrag ttl den fat
tige Ente Maria Jcngmusseni
Hampnd, Louisiana, se Listen part Std
3. J alt et indkommen 814.70. Bi
dkag modtages fremden-L
Sau hat Amerika da en lokt Tid haft
sit trisielige Desgl-leid Pastok S hel
dons Ferse-g med «T0pelia Daily
cspiuiP et lhvert Feld im den pekui
nieste Side set falden hell gddt ad. Og
intellng liUek heki en Hovedgrund til,
It fotikellige Blade hat haft trale
Ied at uddafune, at det hele var en
Flotte-.
Hvorvidt det ven- det ene ellek det an
det er for tot-ist ikte let at sige. Vel
Ilev «Topeka Dain capjta1" i for
tige Uge tedigetet paa ganste enden Bis
end Mir-, men Spsrgsmaalet er tot
det faste, out denne anden Bis var netap
krißelts, for det endet, om vet vilde
bunte deute siue Abonuenter.
Det sidste er were end tvivlsomt, thi
Kunststan ist-langer ander-lebet Dritt
II Nyhedijag af fla Avls end den shels
dsnfke Udgape kunde opotfe.
Dog —- der fandtes adstillige gode
Aktlkln l de forstellige Dages Numre,?
es den Tone, ipm aufleges deri, var
teistelig.
It Pastet- Sheldon til Tkods for al
Instrengelse detimod ikke kunde holde
Bladet ftlt If de politiste Stier er et
since-de Berti paa, hope ovewtdenlig
haust-cis Opgavea pas dette Punkt ek:
at ftyee en keistelis Kurs uden Parti
hsstvss » ,
Idfkllltse seitdeer same-sendet hakt
Oel suec den Iode Inbefslings Stette
Hemm- dette sont-sende, llgesom der
Use- blep geeieti den ydke Mission
potpe·- Ie- tms ikte Engl-atem
Ist Ret- J Lenkt-en selbe entququ
M sehe zoll. Den strelse ellees tage
W Ietfeedlghedskmpe op, til
Ost-M M.
f Windwww
s I J
fkemkomme i »,Dst.«, men af Pladsheai
iyn mag de pas uvcfentlige Punktes
fotkoktez noget.
Samttdig beder vi de Referenter, iom
i den folgende Tid indsendet Beter-tin
ger om — If femme Grund — at nd
nytke sig iaa km og iyndtgt fom vel
muligt.
W-—-——s—
llsiklen og del moderne
Fritcrnkeri.
Der var en Tld, del den kristne Kleke
fositede alle Tygligdederz da ekle dlol
les-lagen nun ogsaa telglcelde, Lager,
Vldenfkadsmlend l Historie, Nalulkund
stah, Spkog, alt — da alle kom l Be
larlng n.ed Kliflendomtnen cg tun kunde
ethoelve fig den allnewllellnestellge
Kundstabsngdom l smnnle Mon, som
de nat Klrkeng lro Sonnen
Maasse ingen, eller l all Fald lun
megel fas, Inster den Tld lllbage. The
delle Klllins Follnyndelskab over Vl
tscnslaben — opkmdcllg del slpksl lance
llgk Godel den vanslellge Kullulovers
gnilgens Tid —- dlev llyklende eflelt
Haanden som Rolnelllllen lagde et lallt
Dogmeaag over alle zuteile-H over alll
Bldenfkader og over de flxsle Vldenstudgs
mand ogsaa.
Jngen eller klln faa lnyede, naal
»New havde lall«.
Wen en Vldenstad under Aug er felo
lolgellg en llllng — og de Tldel tom,
ida eflelshaanden Vldenskad ellet Buben
»lkad laslev sig fm Teologlen — deg
Jvarte lmange Tilfltlde ogsna fra linken
! Man kan nu egenlllg lkle undre slg
over, al del gll fan. Thl en, jom lcknge
hat ocerel Slave, og haft Bcoldnhed
onl, hvad Frlhed er, vll megel lel blloe
ioverglven frl, naak fersl hang Udlads
’ningslld et kommen — og hnn vll neppi
vcere hel dlld lnlod den, sont holde hanc
l zængjei.
Saaledeg er Forholdel melleln Ruf-n,
—- fom Repmscnlanl for lesillendonn
:nen, —- og Vldensladen efler Huandcl
bleven over Munde kellgl.
Oel navlg og gweg der siedfe mang:
Bldenskadgnlcend, som asdenl belende:
sig lll.lillflug;111c11 del tun lkke nang
at l del fldle cg hele delkaglex dsper-:
Vldenstadslnlendene og den lledfevoksclll
State, som lVldenltudenS Resullsln
logek sig el falligl Surlsogal sol- Flog
sandheden, Klrlen foln Bedenfhdene
zjende og omoendl Vidensknden som
den gerne Uffe, hold Svækd «Skmp«
en Gang ital feelde daade Kiste og Kri
flendoln·
Meerkeligl og lil Tldek pudsigl et del
da ogsaa al hske en ellet enden Bldem
skadglnand, hold Epnek paa hans egel
Omtaade san vlete hell lilfredssllllende,
degyndet ql »skmppe« op med el ellel
andet Vldensladsresullal, der eflek hand
egen ellet en endnll dygllgeee anderes
unngkidellge Mening stal oeere aldeles
sendetknuiende for den stallels, gamle
Krislendom.
Og en Bidenfkadsmand kan faa saa
travlt med ql faa lonsialerel, hvot flokl
Kristendomlnens Redetlng l Kampen er,
san han leikke fast lagl Meekle lll, al
en nnden lige faa gpd Vldenstadgmand
muligvis alletede hat glokl del af med
»Slkap«.
Paa den qnden Slde kan del llke
neegles, at der tll Tldet hne l Kitten
ielv hetsiel en delyndetllg, nlkyg Feygl
for el eller andet Vldenstadskefullnl.
Man dehsvek dlol al lenke paa den
Tit-, da de epokegekende Dpdagelsee am
Vetdensrmmnet es Jokdklodens sen-hold
lil Solen give-des — da par de lkke fri
fee-, at Wirken-— den, der lzd hcvde
apalnmel de foeegaaende Tidets Ade-e
steld —- steelpede en Lende for Reinl
Mel.
» Den sit endog psa sine Siedet fle
vidl, at den sagte al under-lenkte Videni
stadens Resultaten
Naae disie lmidleelid vikkellg er Re
fullalet«, ladet de sig felvsplgelig lkke
undetleykkeZ lhi de et jo den levende
Gndi eget Viert —- og derfor toln den
Tld stedfe, da Resultate-ne dleo ged
kendlr.
Dg nll stete del lnletkelige, at hvetten
Leesiendolnlnen —- thl den et ueollelig
— og ei heller Listen led noqen fol
helst Ren Ied Reinllalels Godkendelsr.
Mennester veddles nelnllg al viere
Andere, at leer-se til en seelfeezder
var seddllvende dem, der hiele Oedel,
og dene, der like httle del, veddllsesde
Isld es Opteiininp
paid detydee nn da delles Gauste
stsnpell lkte andel end, It Zeilen lu hoc
Zielen; den hude Its-It, It den ingen
lngde m ellee Elende tilde let san-el,
fstU Muts III-Cz des M Ist-h
« den m »in-ils Use its neellellz
lese les-e W Gen-M
»als-Meissn- ee ess- iu
-— T
Idkede nanede og uteenlte Videnstadss
reiultatek san tilintetgste den; hvetlen
et fakegtaet Resultat, der senere dlivet
;vmstsdt, kan wlte ped Kikken need Det
skens Fokjcettelse, ej heller et titleligt
TRelultah hour fotdlaffende del end lan
spare, kan falle, thi det et felv givet af
TGnd, Kerlen- Herre.
s Hirten hat-de altfaa aldkig dehavek
Hat note nogen hoetken andenlys ellet
shemtnelig Feygt, og naar den hat gjpkt
Idet, et dette tun Tegn paa, at dens da
dcetende Ledere hat« vatet enten lartsys
nede ellck lidettroende, ellek maaste degge
Dele. ,
Et vigtigt Punkt til Forstaaklsen af,
hootledes nn thenfladen sillekt et ble
ven Vejberedet for det modernezkitetnlen,
dannek deüne Riclens Kortiynethed ogx
»leetttoenhed: at den ligelom gletnte,l
at den felv er nrollelig. The AnlencH
Magd anvendte saa ojte detee Kursm »
von ttnt tcologtsk at intodegaa Banns-;
ilaben, I Stedet For at: dede og endezde f
Sau haode jo sclve Moddcvtset oæm
glvkt i BOMMI og Aibejdets Jtesnlu J
ter: heler Meintest-en Men natn
Teolvgcrne i Ettdet for rylkede sum
med mere kllet mindre pagsendc Rot
nnftgrunde —- faa tanlte Vedenskabg
cncendene, at man ltge saa godt fein
sont yidst lunde regne med Knltng
man lendecFotttaaelsr.
Lyg sauledes seemvolser af Nationa
ltgkneng jenete thenflodgknld, den mo
detne Type for: Fttmnkekem
Naak der dettor tales om det modernt
Frafald, da man det erindres, at Kn
lens Mund egentljg jclo hat en Tel
Skyld; havde de atbexdel nrvllelige·
sejtgdeottne og ladet thenskaben stgi
og lade, sont den Innre og maatte indtn
for sit eget Lnnnnde, da hat-de Sagen
silkett nu vcstlzoltt sig noget andekledeg.
zittænlertct danke tlle nieret nett san
almtndelsgh det haode ttte fundet ncd
hosz Mentgnkrnd, inen hexst siddet dulgt
:nde c Etudirelxnnnne
lcrtstcnncsen var da tkle dleZen nd
CLFI yog Ha tnnnge of psollels but(
:«-.-g, Mentteitxt«« som selvfalgeltg, nagt
de anuger Frnænlmeh antagek dem
sont en Tro, og tlle en Vidett. De et
so tklc og lqn Eth- vcete Bldenskalsiz
mænd, men de trot paa den ftltcenkp
rtsle Btdeniludemnndz Ord, at han hat
gjort det at nnd Heustendotnmem .
Alt slsgt got del tmtdletttd, ttpdg al
Zkudeanrettclse paa Follets tellgtose
Einhalt-, tlte as med Kciftendomcnen
Den er nrolkelig, thi den er Sandheden.
Ei heller af tneti Rnlenz the den et nei
agttg lige lau urcitleltg.
Men Staden angetteg nesvctrke paa
de Menneslet, som, fotdt de lad med
halv Bested fka thensladem listed-Ug
heden lsb med t«tmstangen. Og det
maaske til detes Sinlesotllek
Sagen et nentltg, at, hvad Videnllai
ben etlleekede for »Relultat« for faa
Aar siden, det halek den i Land med igen
i date Dage.
Naae lot Ets. det i de ueolige Klar
tiek amtcing 1850--80 oak gangs« Vl
denslad, at ,Begkedet Gud et faldet nd
of Lelsilonet«; at Begeebet Sjælens
Udsdelighed var mpddevtst af Alten-cla
cen o. i. o., faa gekldek nu lige osoendt
den videnlladelige Seel-Ung: at V i
tensladen ved ikke og laa ikle
vtde det mindite am de reli
gisse GrundspakgsmaaL
Den fotnnftige Vldenstadgtnond ind
set altja-, at han tent videnskadellgt
hverlen kan betnse ellet modbeplse Sitt
lens Udsdelighed —- hsn giver fis alt
iaa, am han pil, nden heniyn til sin
Videnstad, paett Teer —- estek han
gar det ikte, hold haa neinlis lkle all.
Mdenstaden felv, ja endag Aven
tladsnnendeae sels lieh-ver iaaledes flet
llle at Ue tellgiaft under en Stets
ttentring. .
Men anderledes ated del state noldens
staheltge Fall. Det kenn paa andres
WenlngeIZ paa Bldensiadeni daveetende
»Resultatek«, nd l Patro, Faknnsterl
og Fritcnkeki. Tdt «slesultatee« er da
naget man kan fe og file paa og altsaa
man rette sig efter.
Mea nu, da Bidenstadens ,Refnltat«
aagaaeade de keligiafe Grundidee-gi
ataal et bleven del eisttge, at den latet
Resultat tan naa tll ad stn egen Bei —
ja, tm ppdaget den floee Mangde l
Reslea stet ikke Sttamlæntringen, as
det, faedt Resultatel deane Gang Ists
at des-Kam Resultat et. i
Zoll all aeaIllg altld have nosetl
haandgkibeligh Des lanntidenI nierel
fanden Bidenstad tlle give dem; Bibe
lea er de just ved den tidligete falste
Vldenflad im dort les-— altiaa dllaer
de nlyllellge rellst siddesde fass »sei
tcnkeke pas andeu, teedle daaadb De
tm eadtne paa dea Mel-s Its-l
W. III UW ich IM
— H
hat opgioen Dei-es Fritlenlekl er en
Tkozde tun-, de tanlee seit, og de ttorf
det, fotdi en ellet enden hat foktqlt
dem, at den ellek den Mond hat wohl-e
vift Guds Tillus-elfe
Men at femme Mund maafle, hol
han endnu levey todt-many at han«
tidligere Resultat vm galt —- vet sank
den stakkels Wenig-unad, der ille felv er
oldenstaldelig, ille at othe. Detzundgaak
hans Opmctksomhed, og hskdfordrek
jo da en Modgtund mod Fette-ita
stqndpualtet — thi hakt trot, hqn trenlek
kit.
f Dame omtalte Art siabe »Entwu
leri«, hvok man letter sin egen Sjæl
paa Spil for et endet Meinule Ord,
lsom denne enden maaste fotlcengsi hat
1ilbagelaldt), trives t dessen-e altfok
stor Udstmkning blandt vore Landg
mænd hetovte — og del gaat her fom
andct Steh-Z, at Menigmand ingenlunbe
sank legt Maule til Bxdcnslabens
Ztrpcnlantting. Tersok gældet det
um for vor Kirle at faa medbelt digsc
Ihm-, at de byggek poa Sand. Sen
dct glidek ud og gllber ub under detes
Sol-den Men en Gang gjortc opmatls
komme verpass, oil de komme Jllbage til
denken paa Klippen.
Lidi am Missiansmade ag
25 Aar-Z Jubllerum
i Viborg, S. D
ste til bde Marts 1900.
Jfalge den offentlige Jndbydelie
skulde Missiong- ag Jubilceumgfeften
nage sin Begyndelje med et Mode Man
’dc:g Aften d. 5 Marks. Saaledeg
flele del vgl-Ja Men nu ital del fig
san, at denne Tag var Paskor Il. M.
il n d e r s e n s og Huftrug Indes Illargdag
for deteg Bryllitp, og i den Anledning
var der san indbudt til en Fallegspig
Hing Mandag lFftei-n1iddag. Lg flant
iset fnecdeog var toldt· samlech der
bog mnnge for at lyksnsse Salobinllupgs
can-et. Lg Pastor Ilndeifen og Husiru
modtog ogsoa sie-me ag midiiulde Ga
oei baudc iia lercglllentghetsiolk og nn
dre Vennesi Bogens Anledmug. As
iretmnede Priester var Faunanden G
R. lkhristiansem N. S. Niet
fe n og Kr. Eil n ler til Ende fra Be
gyndelfen af; undertegnede kam am
lTinqugen. Qg digse tilstedevetrende
Hzmsteh samtnen med Stedets Priest,
jholdt iaa Mode i Knien Mandag Af
sten. Der var ttllige Altersang, haar
Ttil Pastor Nielsen haldt Scrtftetalr.
De andre to Priester talte hver et Ord
icerlig henvendt til Splnbiyllupsfalkenr.
Paftoe Andersen fluttede Msdet med
at talke for de stunk-de Gaoer ag for al
udaist Teltagelfr.
Tirsdag zarmiddag begyndte saa det
egentltge Mission-Zinsbe. Ved Farmidi
daggmedet talte Anker og Christiacffem
ag am Eitermiddagen blev Ordel gioet
irit til at tale ag samtale aaer Emnet:
»Stger sprsi Gudz Nige ag hans Net
teerdighed, faa stal det Iorige aarde eder
tillagt.« Om Onsdagen haldt ai
Mode l den aestre Kirsc, hvar vi Alste
deaeerende Preestee hjalp hoerandre med
at Udftra Orden Otn Altenen var der
igen Mede, beilket neennest stulde kal
des Ungdamsmsde. Der haldt Unter
et Faredrag, as undertegnede talte lidt
til Glut-sing.
Tand-gen var 25 Aargdagen for
’Menighedens Stiftelfr. Paa denne
»Das blea Msderne lgeu haldt i den
Mete, iatn til Farstel fra den stdst
neunte kaldes den ssire Zirke. Om
Farmiddagen var der Prediken as Il
tergans. Pasiar Andeesen halbt.Sl-ifs
tetale ag Altersang, ag Chrllllaaien
prædikede, det ail sige haldt Festtalen.
part talte nd fra et Iisnit has Ezekiel
"47. Kapitel, paar der er Tale am et
San, Profeten havde, l hollket han iaa
en Vandstrsrn udgaa ira Jerusalems
Deut-eh der vædede alle Tran, hear
Jden hat-de sit Led, as holdt alt fristt as
IlLiar. Dette blev l Talen ndlagt der
-hen, at denne Vandsirssn var Herren
JGernlng gennem Ordet as Naavemitk
lerne (Sakkamenterne). Og at haar
denne Streut iaar Laa til at genesen
ilrsmtne Dienen-h der kammer Ltv og
frisse Studi aandelig Farsiand. Der
dlea faa agfaa, iam ret ag billigt var,
mindet am, at dliie Menlghedee havde
an lde heneundne 25 Aar aceret Gen
fiand far denne leaende Sie-m, idet des
haade halt Derrens Ord iblandt ils-H
VII Eftermiddagen talte undettegnedes
lldt am ,Herren i Gethiemane«, as der- s
eiterlalte de andre Priester agiaa eti
Ord. Om Ustenen par der Ungdamsil
made, brav faa agiaa var Slutnlnghi
entde. her talte Inter, as al andee
lagde agsaa et lille Drd lll de neige —j
ag cldre med. J Ieise kecker dlea aH
ret til Misflaaey as der ladkase ais-als
e
—
et kIat Beleh til Missionskasfen —
meternes Reife irr-regnen Og nn,
atra at deregne, hvor meget der blioer
uvkettet ved et sqadant Mode, noget tun
Diertekendeten tigtig Inn genaemstue,
faq kan deti q! Bestedeuhed siges, at
ot hat-de et velsigdei Same-r i Viborg.
Og jeg for min Dei knn sige, at ieg hat
i de Aar, jeg hat arbtidet herunte, vsket
Vidne til faa mange aundsfotttekende og
Iluftige iaakaldte Missionsnieber, at jeg
iisier det fom Balsam paa et Saat-, nu
th kunae vate med ved Moder, hvok det
Juden alle Kunstek og Fotbehold gekes
spittetligh at det ek Sjælenes Freisi, det
igaibet Dekfok, nast eiter at give Her
Tun Æke for Dagcne i Vibotg, sige vi«
jTak til Præsiefolkene og Menighedeme
zved Vibotg for Gastfrihed sg alt godt· ·
J. Pederfen,
giaiiktvcy S. Tak
Fra Stillclmvskysten.
LnI Kolonitcring.
En af de stokste pralttike Vanstelighe
der for at tnnne dkioe en feugtbar Land
mtssikn blantst vokt Foll her vore, ek,
at Londboerne bot faa uhyre vivt ad
sfpredte mange Stern, og dette er tfar
HTilfteldet her paa Vesikysien i Staterne
Oregon og Washington Mens der et
Dunste t san godt sont allccmmties t diese
! Stam, et bet — med Undtagelse af et
Poe Stebek, hvor en Sneö Familiee
but nogenlnnde samlede, —- pra I t cis
tuntullgt at satnle Ineke end
jnogle ganfte· faa Personen
I ngsionsvnkfomheden her et detfok for
»Es-blickt veesentltg indfkmnkct tIl de
JByey have der er stone Satnltng of
JTnnsly mcns den ttocste Del of Dan
slerne pna Landet er helt uden for oot
still-s Jndflybelsr.
. For alle vent, hoetn vokt Falls time
lIge og anndellgc Bel llgger paa Hinte,
et det detfor et alvarligt Sptngsmaalz
Hvao can der gørcs lot at made Boo
paa dtefe nhelcjge Kathale Nacn
man hat set den state BetydnnIg, hauste
stolonter eller Ecttlementer har, baade
aunbtht og nmteticl!, Inn man tun
dybt beklagt-, at der Ilte for-Aar tIlbage
hat veerct toget trafttgt fat paa at lebe
I as von- LandgnmItb, fosn nu ekspredt
tot alle Binde, hen til saadnnne Stehn,
hoor ver var Bettngellet for en frodig
Koloni as Dunste.
Jmtdlekttd, slsnt det tabte neppe lo
ber sig helt o; rette, er oet sikkett cnultgt
endnn at gote noget l denne :1tetning,
og moaske det, begrnndet paa adsltlltge
Fokhald, er lettete at gennemfske nu end
tidltgere. J zorbinkelse tned Amerikas
nye Bcsidbelfct t Stillehaoet, nye Han
delsjorbtnbelser nnd Japan, Rina, St
birien, Udvttlmg at Minedetften i Alaska
og Oregon, Temnmmdnstkten i Wash
ington og Oeegan, ek der sikkett i Fakt
need at foregaa et fttekktOpsping paa het
tektelleOtnmade hande, fptn ogfaa
vIl have en tendeltg Jndflydelse ps«
Handlungen J de daatlige Ink, fom
»ogsaa hat gjokt sln hemmende Jndflys
helfe galdende hande, ee Prifen pnn
Land dalet betydeltgt fka hoch det var
for nogle Aar siden, eg stsnt den nu er
i Fee-d med attee at gnn l Beil-eh kein
!det endnu tebes til en, eftee Foeholdene,
meget billig Pcls
J Samen-d ened adsiillige Vennek
letet jeg iaa Kolonlistlonsiqgen fee-n
for Offentligheden l hul- otn, at den
man viade en saedan Deltngelfe og Til
slutning, at det kunde lykkes, at banne
en eller fleee Kote-let af Landsmend
her l Besten, hope dels be, ver kmneet
hereil in Ost, og de, der her fea Byerne
enstee at flytte pas Landes, kunde ty
»hen, og bels ndskillige If dem, set er
jipeedt otnkring hause efterhsanden
kunde stutte sig til.
) Der ee engen Tviol em, at Oregon
med bete milde, fugtlge Klim, og ice
lig den store Willen-ekle Dnl med dens
itagtbaee Jokdbund, lette Abgang tll
Markevet ved hielp af Jæenkcnee og
Dampsiibe, frembyder gunftige Vetlns
lgelfee for en ellee steee danfke Kolonler.
Mejektvasenet er end-in tkke meget nd
viklet her, og da der er gebt Matked for
Meieripkovuktet bsade t Oregon og
Caltfoenten, vtl sikkett Meieeibelft, e
Foeblnvelfe need Venss og Fragt-tol,
veeke det, der vil vme det mest lsnnendj
at tcgge Bleib pas. Alle Stegs Gret
netee geor feedlgt her, og da Vlnteeen
ee san nIlllHl Geer-let et grent gennetn
Blumen, og det like ek nedvenvigt at
fodke creatneenei nogen stre Udstreeki
ning gennetn Makel-en, egnee Ferhelpene
stg iceellg for en fand-s Dritt.
Uopdyeket Skovlend, iene gsnste vlft
tun fass endnu billigere, seen seen et
fuledes bellggende, at det lnges sat
kedsveedl hat-, lebet pl ude If site-ge
Ilag, de set l siecellgheden illvet altl
fat hyet, sit det faae nagen Bindi til
Isetbrug, men gest Land enden lak en
kokteke Alsianv fee Jeeenbane ellek
lldstibnlngssted, og sann er met-e eller
mindre tydbet ag i Dritt, kan endnu
kaltes fee fea 10 til 15 a 20 Dollaes
Arten, felofslgellgt i Fokhald til Belis
genhed og Dritt. Der kan faas 2000
Acees eller were l en Samllng, og om
faknsdent, pil bet ikke være vanskellgt at
udvlbe Gtænfmm Prlsen stigee na
tueligvis, naak man kommek nennen
Paul-end Samtldigt med, at den an
lsete Pris Issin anses for at verke lao
eftee Fakholvan Inaa det tillige bemer
keg, at i sin Almlndellghed all-to Ami,
ellee mindre, vare tilstmkleltgt lot en
Familie, naar man leget at faa del
fulde Udbytte at det Anal, man dytkek,
og ilke sakllg vil opksbe Land paa Spe
kulation.
Det oll hetaf stottneg, at del ingen
lunde er nogen stor Kapital, der Impes
for at san sit Hjccn l sie-lautem
Kunde der blioe 40 ellek 50 Familick
til at begynde Tau-selten af en laadan
III-Many va vilde det lkke væke vansteligi
at gennemfste og felv med et mindre
Antal vilde del kunne lade sig gete.
Im Begyndelsen af knnde Kolonlen saa
kitkelig Betjening samtnen tned Port
land.
Lob oä hsee fka bem, sont maalte
være interessetede i denne Sag ag mu
ligvis tenkek paa at vtlle stutte sis til
dette Fotetagende. Viser del sig, at
der er Tilslutmng til Sagen, er det mit
Paul-, at Samsundct ved sittilslundende
Anmut-by vil lage dette Spaegsmoal
under Ovcrveielse og gatse S krldt til, at
del kan blioe gennemfskt sont en Sag,
der hat stoe Betydntng ogjaa soc Tat-et
Satnfunds Mission.
Mev venltg Hiler til Vennet fjekn
og nett-.
P. L. C. Haufen,
1Is"1;N.1(«l)St.
Poetland, Hugo-L
I «
«
Uden at vi elletss slnl gaa ind paa
dennne vigtige Sag, hvori splret rige
Mullghedet for danstsluthersi stillem-,
lan vl kuct anbesale nat-stinkt alle ina
danne dunste, fom heiltl hat boet i En
faknhed men not kunde snske nt deage
hen til et Steh, book der kunde bltve
hjemllge Dunste Forhold baade i nannt
stelig og navnlig i knstelig Betydntng,
ved at benytte Leillgheden og tagt mod
den Hielt-, iokn Pastak Haufen ttlbydet.
Vi tmngee i hai Grab ttl eigtig at faa
Santling pas part tem Falk.
R e d
—
—
xsra Yirlkc og gilkow
Geistlig Statistik fks
Not-g ·. »Lu(herst Mkketidende« gl
vek en meget intetssfant »geistlig Sfas
lässt-« for Notge for ww, hvokaf ni
genau-u- en Del. »Ved Udgangen af
1899 nat de gejstlige Cmbederg Antal
636, nemllg g Biipedsmmek, 481 Sog
neknld (i 83 Provstiek), 80 resid. Ka
pellaniet, 6 Ttedieptastembedet, 10 ord.
Katelelembedey 12 Fcngfelsi og Ho
ipitalsembeder, 21 Aaldakapellanietz
20 Stiitskapellanier.« —- J 10399 vak
Embedernes Untal Bös, i 1799 427 es
i 1899 aga. J 1899 owner-es 4Ems
bedet og nedlagdes 2. Ved Aar-is
Udgang var 41 Embcdet ledige. Men
des vom-h at tun et Pak Embeber ek
blevne beiatte af all-. lata et bleone le
dige l del stdsie halvaar. —- Dette fon
konuner as underligt naak ver er eniaa
san Outstod naa Lan-»dann — 20
Ptsßek et i W- algaaet fka Cmbed(, 6
seh Dasein 13 ved Afsted og l et gaaet
over l en and-n Stilling. 17 Pmsier
et winkt-. — 1 Prast er over 80 Aar-,
S over 75, 19 Inellem 70 og 74, 34 mel
letn 66 og 69, 55 mellem 60 og 64,
w mellem öd oq M oft-. Nun 33 er
under 35 Aar gamle. —- De teologiske
Kandidatets Antal et 460, hoorai bog
mange et aniatte iom perf. Kapellanet,
Missionsptcstm Ssmandgpkafler,
Pkasier i Amerika, Stolebinktsrek,
Laute ofo. faa der antages at vasn tun
ommnt 210 gejstlige Auf-geke« — til
de « Erwies-en
Muhamed anerne. Den mu
hanudanste Religion hat iok Tit-en 900
Million-r Still-engem Dalvdelen af
dein reget-s mark-list not af kristne
Verlier-. Dkvnningen al England re
gem l Indien over 68 Millioner Mu
hamedantte, Dronningen as Holland
von 15 Million-r paa de indisle Dek,
Franks-is over H Million i Nordafc5ka,
Ausland over 11 Million-r l Wellent
asien, England over 10 Millioner l
Ægynten eis» sieden- Snltanen tun
hat Is Million-r umhaut-dunst- Unbek
faamt es sangen ai Betst-n 9 Millio
nen J strahlen er der 5 Almen-h l -
.l
