f
, --- .— -X
For Ungdommen.
Mklchn Rødlmdernc.
(Fortfat).
Naar dette Dyr source, tan det vix-re
meget rasende. Det er nieget behcvndig
og kostet rned Lethed en Heft fra fig ved
Hicelp as sine starke Horn. Det er
derfor meget vansleligt at jage diese
Dor. Haken bnvde givet Dyret et veli
rettet Sind; desuagtet styrtede det
bortien vild FlugL De befandt ttg
paa en bslgeforrnet Preerie, der var be
voiset nied temnselig hsjt Gras. Der
faldt Sind efter Sind niod Ddret, men
det lsb stadig lige hurtig frenmd og
naaede nu en lille Slov, som bestod ai
lade Tretet-. Medeas Dyret lile gen
nem denne, maatte Jngeren gis-e en
Omvej; han nanede fnart igen Tyrit
paa den anden Side as Zinnen Men
der davde det fanet en tit) Forinlgetq
det var en rsd Jageiz der suntes at notee
frem as Ieise-, just da Bosislen litt-d»
Ud of Sie-leih De to Nylteus trni inmi«l
famntem wen nu vor det egentlig itte
Bssielen, der tog dereö Lpnicertjonihed,
sinnt de stadiq sorinlgte den, de vogtede
nu nnie paa liiiundens Bei-kegelten
Der rider den «l)uide Lni«, Indi
anerhsvdingen, en kundig listisitgnnncrs
as et tnpunt Foll, der i Vl. Itiiindrster
hnr varct i Enebefiddelie ni den unser- «
kanske Jord og enc nvet anittctten txm
de store Priester. Hatt lias tun Indi
onervis dlottet den imstrite Tel ni sitj
Lege-me for at lunkie bist-irae iiq net-ei
ntvungen. Liniiing innig Hals Lusan
ger der en tin-de as titovdurtastider.!
Den dvide Lrneijeder stilgrisr tun-i lmnsZi
hoved. J fin twjre Hannd holder limit
en Bne og to Pilez dan har endtndere
en Pilisin Mund. Med sin venstre
Hat-nd sttirer han Heften for at komme
sin Fiende neercnerc ind paa Lioet ;
Hans store, trogede Nase ligncr et Nov-« !
fuglenæd, og han- Ojne ligner nu LrH
nens i Starphet og Glong. llafbnidti
betrogter han den dvide Jæger on folget
endver as han Jevcegelser. Gar Ja
geren flq ferdig til at styde, vil India
neren tafte flg bog sin Heft og derfrn
styde den drcebende Pil. Tenne India- «
nerfsler sig sont diemnie paa sit egel
Dmremde og betrogter den iremtnede
sont en niorstacnset og paatreengende
Ihr, der bsr ftrasses, fordi lian jager
paa trennt-ed Grund. Den engelsie
Godsherre strosser Krybslytten, han
treesser pas stn Eiendornz den rsde Jak
ger mener, at den har lige san stor Ret
her nnd den ireinniede Sagen sont
Godsejeren der mod Vildttvven.
Lad es nu detragte den hvide Jæger.
Han er lige san statelig lokn Jndianes
ren. ngaa i dsns Anrer flyder tapre
Mit-de Bind. Den holde sag-r hol
der en tung Revvlver i sin Haanty og
hqn er rede til at ftyde ved fvrfte Leis
lighed.
Vor det hone- frormne Moder-z milde
Ord, der nn mengte fig irent iste
gerene Vierte? Eller tantte hsn paa
sine triftne Ferse-dre, der vgtoa var
tapre selte. Rot er det. Hart be
trqgter fln Fjende uden Dad, stsnt dein
hvert Diebtit kunde vente at have des
drohende Pil i sit Vierte. Eller stulde
dein hurtig styde Jndinneren ned; dein
tunde iende dein en kngle gen-sent Hv
nedet inden han ksnde gsre en Bedie
sellr. Des, nei« det vilde Jageren
ikke stre. Don tager hurtig Revol
veren over i venftre Hund, peger med
fln hsire Hund pan det flygtende Dyr,
derqu peger dein pas Indianeten, san
pcn fis iels vg miser to dingte i Vei
ret. Jndinneren qsr et Tegn med
Hovedet ioin Levis paa, at dem gaar
ind paa Jægerens Forstag at dele Bot
tet med heim. Nu degynder Jagten
inod Btisselen for Alt-ur. Pil eiler
Pil trenser tig ind i dens venftre Side,
vs Sind efter Sind traffer den pqq den
dsjre Side, indtil Dyret endelig styrter
otn og veelter fig i Dndstarnp pas Jor
den. Den dvide Jæger hat sin Jagts
knir- i Hunden pg er rede til at give
det Dsdsttsdeh Men san trader
han heftig tilbage og overlader til Jn
dianeren at give Dyret det dradende
Slag. Denne qung sin Økse og lod
den falde nied et kraftigt Slag paa Dy
rets Bande, og det prcgtige Dnr var
nu dsd. Uden nt stige at pesten tog
Jndtnneren fine Pile ud at Dyrets Le
qeme, oq Jægeren ladede sine Van
den.
Vque Mandene betrqgtede endnn
bittenden nied Mistw, men nu bestemte
den dnide Sieger stq til at gsre det fsrste
Ckrtdt til en Ttlnætmelir. Dein bang
l
den lange Bisse ved Sadlen, ligele
des den ene Revolvee. Den anden
ftal han i sit Bælte, steg ned af Dessen.
lcgde Haanden paa Hiertet og hilfte
paa den Maade Indiana-en Denne
fteg nu agsaa ned of Hesten og lagde
kgfaa sin Daand paa hiertet ——- »God
Ven,« fagde den hvide Jæger l India
netsptoget, lworaf han tnnde nogle Ord.
— »God Ven,« spatede den ovtde
Ørn paa Engelss. De lunde nu tale
san-men, og der var ille længere Mig-»
tro mellent dem. De anteendte en Jld, I
flar et Stykke as det fældede Dyr ogj
ftegte det. Da Maaltidet var endt,!
tog de begge dereg Biber frem. Das
disse var stoppede, byttede de Pibeyl
hvtltet var et Hoflåghedstegm De eng
iTathed, medens de betragtede den
ftoke Prcernn Det var en herlig Ud-;
sigt, de hande. Mod End lau der hsje3
Vierge, over hville Solen tm tteg frem.
Ttl hsjte saa man nogle Højdedrag1
lange-· en Slov, der stralte sig ned til en
Flod. Ovre i den Egn ved Skoven
san man en smal, dlaa RIgspjle stige is
Weiter Begge Mcendene beteagtedes
Reigen. —- Jcegeren pegede over mods
Regen og iagde med et ipsegende BllH
»8Jtndvggeee?« —- Indiana-en Itllede’
og sugbei »Hvlbe vayggeke.« l»
(
Nu tav de atler. Llf sg ttl kostet-es
de stjnalne Bltlle ttl htnanden. India-i
nmn hnode tsr ver-et samtnen need hol-;
de sorge-re og vtdfte, at drsse oitc holdtl
samtnen nie-d Nubvggune JagekeiH
vxn tin nyegemg ein-r et faa qt vtde,
lisxotspr Jndmnensn var nden Ledfas
gut-. Bilde lznn udsdssxde Nybyqqernke
Jesugsrcn band-e heut, nl der var Urc
distndt Jndtanmte As og ttl varen
Hut-Ugqu sont bdcds pack et send-Stig
.;c-1:—e Ins-Blumen dnkbt, Stillde de
( uzks lex-von- ved Elecen nu brave-J at
dotine Jndtottenk
To Plderne var ndrogne nod bssgge
Mændene op, te fotiynede iig dver med
et Ztulle Affe-non sont de pattedc paa
Heftcn,derester fteg dc ov paa deree
Dur. ---—
»Du see itang over mod Nagen ved
Stoven, er du de hvtde Mandel Vcn
eller Zjende? spukgte Hakry Dakd ,den
dvide Oen«. — «Jlte Ven, tlle Fjende
Den hvtde Otn oll fe og ptøve«. —
Dette Svae dettntlede Jægerene Mid
tanle om, at Jndianeren var ude for at
spejde. —- »Hoad vil du se vg pksve?«
-— »Om den hvtde Mond er god, am
den yvide Mand et ond«, for-rede Jn.
dtaneren. -—- .Er jeg god ellek ondW
spurgte Jægeeem —- »God« fvarede
Jndianeeen. De ted nu tavse vtdeer.
Este-.- en lang Pause, fagde Jndianerem
»Den dvtde Ørn er ukolig i sit Vierte;
han tæntee yaa den dotde Mand, der
blev becendt. God Mand.« Jægeeen
fil nn vat til at hsee mete; dan sagde
derfok paa Jndtanetvtsx ,Den omi
streifende Jægerd Ocer er aalme soc
band Broders, den holde Gene, Tale«.
—- «En hvtd Medium-and blev fan
get af vore Zoll og biendn Hatt talte
gode Ord ttl wde Mens. Den hvide
Den tan itle glennne dam; «Dknen«s
Øje ser hat-; men «Ørnen« tanttke
mindes Okdene. Hvad sagde Medicin
ntanden, sig stig det !« — ,Tnlte han
edetb Stung jpnrgte Jægeken. —
,Ja, gode Ord i den rede Mande
Sprog«. — S
Jæseren hentant i dybe Tanter.
Die-d mpn Missioneeten havde sagt.
Missionterens Hjeete var sitlert fuld qf
Irrwahn-, og ltqefom den loesfaeftede
Feeliet paa Golgatha tilgav sine Ijens
det, iaaledes hat denne Missiomec vist
fulst i fin Feelseks Spur og hat tilgtvet
og dedet for sine Fjender. Maaste
ingde Missionceren det samme, socn
Frelleeen paa Kerlen
Daten Hard tag lln Bibel frem.
Jndianerens Øjne ftraalede. »En
taadan Boq hat-de Medicinmanden.
Han gav mtg den: ieg her den t Intn
thvqnt«. — Jægeken flog op i Lukas
Evangelium og leefte det 23 Kap. Jst
Ver-: »Jeder, foclad dem, thi de oide
;ilte, hvad de site-. —
1 Jndianeeen holdt sin Heft an. Han
antes helt formt-ten — »Er du ogsaa
len Medtctnmandl Foenndekltgtl For
nndeeltgtl Dvordan tunde du vide,
hvad han lagdeW — Jcegeken gentogx
,Fadek, sorlad dem, thi de videtkke,
vvad de giee«. —- ,,Hvent er den hvide
Medicinntands Fabre? spurgte India
neeen. — hauy pegede op mod Him
len og fagde: Gud, Mantto, sont J
lalde han« den ftoke sande Gud«.
Foefærdet sagde Jndianetem »Don
dad til Mantto for os, da vt brændte
hom· —- »Ja«, svaeede Dann.
«hvoefoe! Ebenen-« tcenler over
det. Venen tun ikke iocftaa det. vae
fok'?« Jægeten ivatede: ,Den hvide
Medicintnand bar leert det ai Jesus,
Eud- Ssm Jesus bang paa Korfet
og bobe en langsont og smertefulb Dsdz
ban bsbe for de bvibe og be rsbe Mænbe
Synber. Gab Faber senbte sitt Ssn
her til Jorb, soc at han skalbe stelse
Synbere. Gab vibste, at hanc Sen
maatte bo for og Mennestek« —,,,Ja
j,a« saaledes talte Mebitimnanben ogs
saa til os; men ot troebe ham älte.
Foeanberligtl Han nævnebe bet saknnte
Naon, som bu, Jesae!« — ,,Saalebes
taler benne Bog!« sagbe Jcegeken og
pegebe paa Vibelen. — »Er ebekg Gab
itle veeb paa de rtbe Mand, sorbt be
bkeenbte ben hoibe Mond-« spakgte
antanereen. Jetgerensoakebe: »Den
gobe, hotbe Mebtcinmanb elskebe be
enbe Meenb, sinnt be brcebte dann Gab
er starre. Gab elster met-e Gabe
Ssn gav sit Liv soc oiz alle. Gab el
sker ogsaa ben hvibe Den, Hovbjngen
for ben Stamme, ber brcenbte ben notbe
Mand, Gubs Tjener«. —« «De hvtbes
Gab mna habe »den hvtbe Den-U
Ørnesjebeken i bang Haar er hvib,
men hans Vierte er fort, sort sont Jot
ben n«, sagbe aniamren bebe-Vet.
—Jnnblerttb var begge Mcenbene
kocnne l)en I Ncrrhcden as Nybyggerene
Blotlnm Jckgeren bat-be na ingen
Betænteliglpeber mob at tage anianes
ten sieb. Hnn meint-, bct bllbe vcetH
en nor Foebel tot Nybnggeren, hojsr
bek lnnbe alt-Je et oenstabettgt For-holt ;
ntellem benneog anianetrem Man?
saa strah, at Nybygqercn mantte veeke
en bngttx Mand. Vlgretc bagnebe as.
Maje og Ober e. Lake mob Skoven
on r b r en strr H: orb as qrceesenbei
l« Anton-M oq toran be to rtbcnbe loai
nn bet state Blotlzt16. Tet bestob kun.
as et start Beboelseetnnt Dette varj
forsnnet nnsb Stabe-hallet og var byggets
af nackte Maule-V saa at bet var som en;
del ltlle Fæstttutg. der not kanbe mob
staa ansanernes Angreb Antontsten
as be to skemknebe vatte stok Forbaoselse
og Nysgektigbeb Hasets Herre, en
sinnt Manb t sin bebste Alber var just
vcb at gsre Hegnet i Stand. tnben sor
lhoiltet Kkeotntetne samlebes om Nat
ten Han asbrpb sit Akbejbe, ba han
saa be to Ratten; han bob sin Karl at
gaa inb og stænge sor angangen til
Blothaset og labe Geoærene, selv tog
han en Revolver stem, han alttb bar
hoe sin; berpaa bojebe han sig og tog et
Geocee op, bee laa t Gkæssen Da
begge Rytterne sit Die paa hom, var be
et hundrebe Alen ska Blotbaset. For
stelltge Geocerlsb tom skem tBlothai
set-s Stybehalleex thi lange soc Kaelen
var kommen inb, var en senttenaartg
Ynglmg kommen oq bavbe ttltaabt Mo
beren: »antaneene komme! —- Hatt
bar en mobig Kvinbe og forstob at beuge
et Skybevaaben. Fotuben benbe var
en votsen Dattee og to halovotsne Sen
ner, Da Karten lom inb, var bek ialt
sets Pecsonec, soat tnnbe beuge Stybes
vaaben. Desuben vor der en ltlle tre
aate Dteng. — Lab os na se os sot
oben for Blothuset. Der stob Arzt-ag
geren og sisttebe sig til sin bobbeltloi
bebe Bisse, mebens Rytterne kom nceki
mete. Da btese var konnte hen til dam,
raabte Haken paa Engels!: »Gott
Morgen.« Nybyggeren svarebe paa
samme Sprog, wen Ieb en seennneb
Ubtcku »Er-b Morgen-« —- »J er
en Skanbinav,« sagbe Jeegeren. —
»Ja, en Soensker.« — »Im tenbee
Svensletne. Brave Folc. Dygttge
FUL« Jcegerensoetlarebe nn India
neren, hvab han hat-be sagt til Nybygi
gerett. anianeren bab Jægeken otn
at spsrge Nybyggeren. one hatt kenbte
ben Bog, Jægerea haobe hos fig.
Herrn tog Bogen frem, otste Nobygs
geren og spurgte, ot- han havbe en san
ban Bog. Manbens Anstgt sit na et
mclbt Pecegz tJan pegebe paa Btothssct
og sngbe: ,Derinbe er bek sleke af
btese Gage-J — Nu syntes antaneken
at bltve tilsrebsz han pegebe vaa Ny
byggeeen og sagbe: ,Gob smaan
Deepaa pegebe han on Inab Himlen« ou
sagbe: »Mantto (an) er itte vreb
oa ben enbe Manb,« Nybyggeren Inst
ebe paa Hobebet og sagbe: ,,Nej, Gab
elster ben rsbe Manb.« antaneren
sit as Jcegeren at vibe, hoer Not-Ug
geten soakebe, og alt var na i Orden.
Rottetne stege as Hesten, og be tte
Mcenb gtt hen tnob Blothaset. Begge
scetnmebe Mænb saa meb Opmærksonv
heb paa Skybevaabnene, sont var kebe
til at tage mob bem, hote be var totnnc
sont Fjenbe1. Ranbt omtking Blothas
set var ber gravet en byb Grab, i knal
ten Vanbet var lebet inb sra ben næts
liggenbe Flob5 aben sor benne Grab var
ber en Volk-, og fea Kanten as Gram-n
eagebe starke, sptbse Pale seen-· Der
var en Bro over Graveu. Broen lanbe
heises op, naae ber var Fare paa
Farbe. Som vt se, var bette Blat
hue en hel ltlle Feestning. Jcegeren
saa ben meb Bennbring og toentte:
»Jeg tnnbe me have ladet bet bebte. «
l (Fortsættes. )
Lidt oni Mozart ifmrBreve
Den 27de Januar 1756 saa Johan
nes Chrifofturnus Wolfgang Theophilus
M ozart —- eller, foni han felv laldte
fig- Wolfgang Amadens M ozart —
Laien og den 5te December Ist-l var
bang iiivsbane afftnlket Skont Mo
zart faaledes itte en Gang naaede det
IM. Aar, har han dog, hvor mierleligt
det end :yder, naar man tager bans
imiaadelige Frugtbarhed fom Komponist
i Betragtning, formaaet at efterlade
Verden en fcerdeles ftor Sainling Bewe«
de flssfte til fine Forældre, en Tel til
fin Sinne, Konstance fodt Weber, -- da
liun paa Grund af haardnatlet Sygdorn
nsaaste opholde fig oed et Badefted —
og endelig adflilltge til Venner og Be
tendtr, foni han paa forskellig Maade
tom i Ver-tätig med. Nnar Mozart
tm for ovrigt hele Livet igennem var i
stetie Veticegelfe og stadig en færdelrs
ja man tnnde frifteg til at sige —
unsrqu flittig Mant, har naaet at over
1aksis oS en faa ftor og righoldig Bren
saiiiiiinx, stoldrs dette ver-sonniqu at
li-;a, der lige fra Barnsben af iledse oar
im kliejie --- Kunstnerrejfer til Jtalien,
Jiwstlnntz Engl-nd og Frankrig » al
isd qmnem flittig Brevvekglmg hat ded
Isasholdt den meft intinie Forbindelie
i.-.r- do i ernimet ocerende Slægti
issiigc.
»Als tsitssc Vreoe danner man fig et
Ist-J ciq tmfiende Billet-e nf Geniet
.’Ji"-.-s:1rt, nien fremior alt sinnier Mel-J
sit-It Mmart tizdeligt jammern Oan
s sriasllcr alt, hdad der ligger liam naa
«s«"1-««1t«— nden at briige tnnftige Pettina
; i illcr opftyltcdis Fahne-, oq genneni
ilrftc Brcve --— i Dom jkald gældcr
..i mn fra de nngre Aar —- qaar en
.In:ci·iiroin nf Humor, der nnoeriiden
»Juki« iia Udslag i et barotl Luni-, nien
m lieoirter altfaninien, at man efier
Lasnmgen af den ftore Samling hat«
Perfonligheden Mozart ftaaende tlart
for fit mdre cis-: et fra Hiertets Side
godt og cedelt Menneste, der gerne vii
lrcnpe fig efter andre, helft flyende ftore
dionililter, —— hvad Livet dog itte for
5laanede ham for, —- og i Befiddelfe ai
»en Sjcelsnoblesfe og aandelig Finhed
Iaf ganfle ualrnindelig Art. Tillige
faar man et tydeligt Jndtryk af, at
Likoligang Mozart var en udmærtet
Zon over for fine Forældre, af hvem
han ganer vift hat faaet en god og
niundig Opdragelfe og Uddannelfe, og
af hveni ogfaa de triftelige —- det vil i
dette Titfcelde stge de tatolfke —- Grund
fcetninger fka den tidligfte Alder er ind
prentede.
Mozarts Ordfprog foni Barn var:
»Ist-ji Gud faa Papa«, og denne lille
Stetning, fom dan i Gerning vifte var
mere end toni Tale, kan fcettes fom Jud
strift over hele dans Liv. Hang urol
telige Tillid til den perfonlige Gud foni
Leder-en og Storeren af alt, hoad der
timeg Mennestene, giver fig ogfaa Ub
tryt i en Ytring, streoen fca hin umt
telige Pariferrejfe, forn Mozart i Aaret
1778 foretog tilligemed fin Moder, der
dsde langt fra fine tære, mcdens det itke
lyktedes harn felo at vinde Positioni
den ftore By: Gud har oillet det faa
ledes, og det er fillert ogfaa det bedste
for os.
Dgfaa Mozarts fædelige Sans og
moralfke Begreber tretder tlart fremi
forstellige Breve. J sin Ojemftaon,
Salzburg, lan han itke finde fig i at lio
blandt andre af den Grund, at han fir
der de derocerende Musikere, til hvis
Selstah han for en ftor Del er henvift,
simple og raa paa Grund af deres hele
Levevis, faa at han ikke sont ,,cerlig
Mund ag god stiften-· Ian tage Op
lsold blandt dem. Ligeledes —- og da
i endnu traftigere Udtryt — kluger han
iet Brett fra Paris over de der her
stende moraler Begreber —- eller ret
tere Mangel paa disse.
Dei er tmuligt at have Venner, naar
man itte san net-des med dem i fcelles
Tro — siger han et Steti, ag af denne
lille Udtalelfe synes det tlari at frem
gaa at hans Tko ilke blot ikte var over
fladift, men at det tillige oar yano in
detlige Ønste at praktifcre den i Livet.
Tidligt havoe Mozart fine Tanker
henvendt paa Dimen, doillct sikkert i
lige Grad ftyldteg dans ingenlunde
ftcerte Helbred, der, da navnlig Aarene
gil, lod meget tilbage at onfke, og de
store, tunge Sorger, der lig starpttegnede
Skygger ftratte sig hen over hans Livs
Himmel. Dettc mcegtige Gent ointes
ftadigt af et stærtt petunicert Trot, og
dette, i Forbindelfe med hanø Huftrus
Svagelighed og de knotige kunstnerifte
Skaffelfer, han led paa Grund af Stin
fyge og bag hans Nyg fpillede Kobaler,
dar fikkert bevirket, at hans Tanter i en
allerede tidlig Alvec bar vendt fig fra
det fordifte til det bedre hinsidiqe, hvor
han sikkert haabede at finde Erstaming
»fo: ftne Fortis, Heile effer fine Kompe.
Saales-es stkivet han 31 Aar gommel:
Døden er Livets fikre Fslge, og ieg har
I de fidfte Aar vænnet mig fault-des til
Trinken om denne, Mennessets sande og
bedste Ben, at den ikke mere hat« noget
rædselgvækkende ved Ag, tvcretimod.
Jeg takker min Gub, at han hat stren
ketmig den Lykke at se paq den sont
Jndkedningen til vor sande Lykkr. Jeg
gaar ikke nogen Affen til Sengs uden
at tcenke paa, at jeg maasie ikke lever i
Morgen. Og femme Aar striver han
i Anledning af fin Ven, Dr. Batisanis
Drin »Ja, for hakn er det got-U men
for mig og for es alle, sont hat kendt
ham wie, for os vil det aldkjg blive
godt, iadtil vi er skm kamigkz after at I
se ham i en bedre Verden, hvor vi al
dng stal stille-s mete.«
J det sidfie Brev srq Mozarts Haand «
lydcr det: »Der er noget i mig, der «
siger, at Time-n er ncer. Jeg er beredt!« «
on under Udatbojdelsen af sit udødelige
Rekvicm, —— hvig Test: den om erd
med Gud for Kristi Skyld anraabende T
Synder, den døende Mester fikkert hat
gjort til sine egne Otd —- udaandede «
Wolfgang Ainadcus MVZJM
W
Da LndyfmithsJ Brcvdner blev
spist af Kaffckr.
J den danske Brevduesorenings Or
gan »Gewinn«-M laeses folgende:
Dct er delendt, at der i Forbindelse
med den forvarende engeltke Oderseneral
Bullers mielylkede Angreb paa Boers
nee- stærke Stilling ved Tugelaflodenr
Natal var paatcentt et Udfald fra Liby
tnutl), nlen at Operationen tniölyttedes,
yorlket l vcefentljg Grad stal have var
ret niedorrlende Aarsag ttl General
Bauers Niederlag. Af to danste Herren
der fornylig er vendt hjem fra Trans
oaal, bar di —— uden vi i øvrigt tsr ga
rantere for Paalideligheden —- erfaret
Grunden til den onltalte rniölykkede
Operation, og da Beretningen er baade
sandsynlig, interessant og leere-ig, hat
vi itte villet fordehvlde Venner ask-rev
duesagen denne jndtil Dato nkendte
Frernstilling af Aar-sagen til Englanders
nes Nederlag, af hvtlten vi ser en Be
lræftelse af det gamle Ord, »Liden
»Dur« kalt vcelte stort Læe«.
Kort fsr Krigeng Udbrnd davde den
engelske Garntsoa iSydafrika indfsrt
Brevduer og bl. a. oprettet Stationer t
de vigtigfte Byer i Natal. Da Laby
smith dleo indefluttet — sont man denT
Gang ventede for lort Tid — knyttede
man ftore Forhaabntnger ttl dette org
trge Meddelelsedrniddeh og General
Buller medsprte ved sit hovedlvarter en
Del Brevduer fra Ladyfmith, ved Hjaelp
as hvtlke han haabede at opretholde
Fordindelse med den tndcsluttede Gene
ral thte og hans tapre Stare. Der
forlyder intet om, hvorvtdt die-se Bren
duer alt tidljgere var bragte tAnoendelfe,
men 2 Dage forinden det planlaate,
state Angreb paa Boernes Stilling ved
Tugelafloden, red hviltet man haabede
at udfri General Walte, opfendte man
12 Brevduer fra General Vullers Ho
vedtoarter. hver enlelt needforende en
Depeche af folgende Jndhold:
,,Jeg angriber i Dvermorgen Boernc
over Tugelafloden. Gar et kratth Ub
lald Kl. 9 Formiddag isydsftlig Ret
ning. V u l l e r.
Til General White i Ist-dastand
Angrebet stete, lom dekendt, og blev
til et afgørende Neberlag for Englan
derne, men Udfaldet fra Ladysrnith
udedlev. Man spekulerede i Hoveds
kvarteret over Anlednlngen til General
Whites Uolrkfomhed; Vejrforholdene
var, da Duerne opfendtes, sarlig gode,
og man havde tydeltg observeret Duerne
lage rigtig Retning; heller ikke var As
standen særlig ftor, saa Historien gav
de engelste Brevduevenner et startt
Stød i deres Tro paa Brevduerneg
enestaaende Eone til at npretholde For
bindelfe need en delejret By. Til Held
for Breoduefagen sit man dog 8 Dage
senere Sagenø Sammenhæng at old-»
Uheldet skyldteg et as disse uberegnelige
Ttlfaelde, sont faa ofte indtmffer ist-ri
gen, men dooraf man sont Regel oglaa
altid kan uddrage en Leere. Man
modtog nemlig ad heliograsisk Vej spl
gende Depeche sra General Wdite:
Depechen angaaende Udjaldet ved
Ladysmnh er ved et lefcelde kommen
mjg i Hænde i Gaar. Nogle Kassere,
der havde det underordnede Ttlsyn med
Brevdueslaget, haode fanget og ipist de
fra Havedkoarteret sendte Duer.
W h i t e.
Til Overgeneral Sir Redners Ballen
Frere.«
Man leerer heraf, at det er ulzeldigt,
at sætte fultne Kassere til at have Opsyn
med Dueslagene i en belejret By.
Fm Missionsmarken iJapatn
Den By i sznn der hat flest Krisi
ne, er — eslet hrnd Pastok Ge a rg e
P. P ie r s o n sanasller — Sappvto,
Hovedstaden paa den state Ø Haktaido..
For tredioe Aar siden var det en wide
gammel Zins-stumme A i n n, der ran
dede paa Hokkaida Den havde sit
eget Sprog, Mandene var smukke SM
kelser med langt satt Sirt-g og ei gov
modxgt, hssligt Versen. Nu er Ainnx
stammen ved at nddø, men de Nester
der er tilde-gez tager ivrigt mod Kasten;
dammen
En odelckggende Bandfiod hoc nyligk
hjemsagt Den-H laveteliggende Egne
Panor Pierson, der besøgte en as:
Ftimenighederne, fandtKirken ødelagtx
ag Menigheden sorsamlet til Gndgtje
nesteien me, stenet zlodseng oppe i
Hajiandei. Man var lidtmadsaldem
aed Trinken om at sknlle gaa den kaldes
Winter iMøde, nn da Floden hande
odelagt Korn og Fragt paa Markerne;
men man kastede alle Bekyinringer over-:
paa Gud ag satte-de nnt Mod. On
Astenen samme Dag overvarede Proc
sten det regelmcessige Bedemøde i et.
Has, der var bleven skaanet as Stann
Hoden. Da han traadte indi Forsam
lingen, horte han den synge den i Japaw
saa yndede Sang: »Gud er Kæriighed««
a. s. v.
S atamato, en indfadt Kristen,
sortalte, at han med the sin Familie
under Uvejret havde tilbragt en hel Nat
invetfie Stokværk as sit Hus samtnen
med Ratt-erne, sam agsaa var tax-de der
ap, alt sam Vandet steg farneden..
Morgenen brsd stem, Staunen stillede
as ag Vandet sank. Gennem det san
drede Tag saa de nd paa de adelagte
Marter, hvat ikke meget as den Asgtøde,
de havde ventet snart at komme til at
hsste, var levnet. Sakamota kam til
at tcenke paa Noah, der soklod Arten,
ag da Seien kam op paa Himlen, dan
nede Reanbnen i Skyerne et Trastens
og Faktxcettelsens Tegn sra Herren sar de
staikels stadelidtr.
Farreften bar Sakamoto. der nydek
five Anseelse blandt sine Landsmænd,
allekede saaet indsamlet state Summen
til de stadeltdte.
Skønt Sapparo sorholdenns nimmer
saa mange Kristne, er det dag knn en as
«- as alle dens Jndbyggeke, der beken
dek sig In Firisjendammen »New jeg
vandker nd paa maa og saa ag giver
Hnig i Snak med alle, jeg møder,« stei
ver Paswr Pietsom «er der ikke en as
ti, sam ved. dvem Jesus Kristus er.
Jeg msdte en Fisker, som en eneste
Gang sak semten Aarsiden havde hart
Evangeliet, men ingen havde siden kalt
med yam am Frelseten sør nu jeg. En
gammel Mand paa det Hote1, hvar jeg
ophaldt mig, spnrgte mig, hvorledes det
dog knnde dare, at der var saa mange
andre Fallescerd, som saa lcenge havde
kendt den sande Gad, men Japanesecne
sik sorst an lidt at vide am nam. Hoad
sinlde jeg spare? AI det var, sordi denn
japanesiste Regering sor 3000 Aar siden
saksulgte ag dræbte saa mange tusinde
Kristne? Ja, det var den Gang, men
nu har Missioncererne længe kunnet
satkynde Order neesten lige saa snt sont
i Entopa. Hvad er Grunden til, at
endnn kun een Japaneser as hver tnsinde
bekender Krisii Navn7 Jeg svarede
den gamle Mand: ,,Det fominer vist
sok Stsrstedelen as, at d e K ri s t n e i
Besten ikte hat giart dereg Pligt!«
—-—«Op—
Vi er alle Btjgtncstrc.
En tig og god Mund i New York
bestrittcdk sig til at bekede et Hjem for
en fattjg Familie. Den tjge gjorde en
Overengkomst med den fattige, sotn
selv var Tømmermand, om at bygge
Hast-t, tue-n uden at lade ham vide, hvisk
det stuldc være.
Tommermandem overladt til sig seit-,
begyndte at bedrage sin Arbejdsgivek
ved at bcnytte daarligt Materials, og
paa alle mulige Maadtsr opførte han
Hufet faa daarligt og billigt fom hakt
fande. Da Arbeit-et var fcerdigt com
hatt for at san Betaliug. part bleo
overmfkist ved at san Skodet paa Elen
dommen fokæret Ined den Erklcering:
»Du har bygget dtt cgct Has; det var
lmtn Hensigt fra sørst as at overlade det
. til dig sont en Gove, naar det var fakt
dtgt«.
O, den Stam, han følte! Fka den
Dag stulde han leve omgivet af Bem
ferne for sin egen Falskhed og Daars
stah.
Lad os blive advatet af hans Skæbs
ne;thivt leveiHuje, som vi bygget
for os fer —- vort Liv vg Karaktet —
ikke blot for Tiden, men for Evigheden.
Gud safkey at det stulve være full-·
konnte Bygninser —- Ungd. Midi.
