—- —I-—
s « ·
- »Danfkeren ,
It ges-tust RIWs Ia cslvsuissshtu
fsk m Ieise Fett ä Austritt-.
Idgivu at
DAXIAL LUTIL PUBL. UOless
Its-L Rein-.
,Tanfketen« adtommek dvet Lunas.
Iris pr. Aatgang i be Fokenede Statets1.50;
M Udlandet IMM
Vladu beides-. »Es-UND. Besiilling, Beta
1ing, Adkegiewmudnng og alt ander
Ungaamde Nabel ddtesseteit
VANlSU L! "l’1l. PUBL. HOUAL
Einr, Nebr.
Iwane-sc Harald Jensem
J- - - «va
Entrn-·s.«t1si Hist l Ostsee et litt-in Nein-»
ss Hex-Hist Hip- matten
Adwrniuuz Rates made Kam-n upon
Ipplnsunun
Fkygter ikke for dem, fom flaa Le
gemeO ihjel, men tunne ikke flaa Sjælw
ihjel, nun frygter helle-e for den, som
kcu fordert-e baade Sie-l og Legemei
helvedr.
Sclges ikke to Spur-ne for un Pen
ning? og ikke een of dem falder til Jot
den uden edets Fabel-g Vkllie.
Ja! envog alle edetö Hovedhaat ete
kalte. Fkygtet des-for ikkefJ etc bedke
end mange Sputoe (St. Matth. 10,
28——31).
Det gamle Træ.
Der staat i Hauen saa mangt et Im
—- Tmetne tnoes og —-- fatde ——,
Men Stonnen easek i No ag Idee,
Stammet cnctkker og siyrter omkuld.
Satt staat tilbage den blodende Bal,
Og Livet henoisnet isrugtdare Muld:
Jotden deck« »lioodekne alle.
Der staat et Im —- oel tusinbe Aar,
— Tracrne moes og — salde ——,
Det kendes not kuet af Aar og Saat,
Knoppeg og siydek dog end 1Vaar,
Og Sollyset scnkes paa hvert et Blei-,
Skyen soksrisker med Negneng Bad;
Muldet her Næklng sor alle.
Vi sidder i Fællcg som Blad og Gren,
i— Trceerne tnves og — salde —
Sen nyd da stille ttl Sommer sen
TenSast, der sttsmmet tichekft t Baue.
Da hæcdes da bedst nur-d Stormen haard,
Da Æone til Ltoet du sagtest faar;
Stummen bcetv Grenene alle.
Vi sidder i Fællig, de unge Stud,
— Tretet-te ten-es og —- salde —
Bi vocse os stem, ttods Storme og Blut-,
At Tretet kan trives og ortse sig prod;
Vi nytter de Money os Stummen goo,
Og beder Gartnerem god og grav,
Gud, som er Gauner sor alle!
Hatald Jenseit
.-—-— - --- CO- — ---—
Gennem Mr. P. T o m g a at d,
Homer-, Hamilton Co» Iowa, ek der
kommen Anmodning til »Tanfte:en«
om Hsælp sor en siakkels dansk Ente«
Denne, hois Naon er M a ria Jt a s
m dessem er fsdt i Langetved i Ekavk
Sogn t Sondersyllond; hun udoandrede
hettil og blev gtst med nu asdede Mr.
Martin Rasmussen. De besin
tede en Form iHamptrn, Jowa, men
Heldredshensyn toang dem til at sage
mildere Klinke-.
For den-es sammensparede Penge Lebte
de en Form iLoutsiana, men estek II
Rats Ophold der maaue Martin Rag
mussen ssge Steigen, og det sor bestan
dig. Et helt Aar laa han syg og dsde
san bort sra Zonen og 3 smaa Bern,
hooras den eeldfle er tun 5 Aar, de to
andre er Tvillingek pas 3 Aar.
Eulen saoner det alleknstoendigste og
er meget soetviolet.
Me· P. Domgaakd hat ssmlet Us,
meet dette soeslaae so tun lidt.
pvem vil hiclpe het? Lad der komme
nogle Gavet i ook hekteg Jesu Raun
De san sendet til »Dsk·«, der saa otdt
Ins-list pil sorge sok ret Anvendelse.
Den stakkels Ente bot stemdeles i Loui
siana, Hnmond, Bor 72.
»Dst.«s Red.
Den strømledendc Plan.
Som tote Leseee pil etindre Anklag
des i »Dansteren«s Nytaatsnummek en
Ple- soe at lede den danste Judonndrers
sitt- den til »den sorenede danste Kit
kei« Ilemgdedm
14 Diese seneee indeholdt ,Mrkelig
stille-« es Ittlseh der isjlse Redak
eseens Udsqn bade cis-et sent-et delt
III l hats Steisedoedsstusse, es so
Igde et III-se lsssende Real satt ne
w. Ia- « d- ietwsi eism
Je- UIII Ists-W Rest-heben
Dem satt-- Was se i use
sks es ,W« Its feist-desti
«Paltot Ostetgastd hat faaet en sauste
lignende stromledende Plan, sont i et
helt Iar hat ligget sentt i hans Skkives
dort-Masse, last hlot for sine Lesen
Jq! all tkke den ene, faa vil den anden«. »
Alt dette fotekatnmet og at part ganlke
l sin Orden.
Men nu rykket Pastot R. A nd er
fe n, Btooklyn, i»Ktrkel·cg Samler« for
1. Matt-z 1900, ftem med en hojll
markeltg og ufm Bcskyldning tmvd os.
Han siuoet nemltg vttkellg faa:
»Tog, tnon en saadan Bemætkntng
(vor) kufteltgt kan feist-aus« Lagget
den tkke Ton-l tit Pastok Lstetgaards
Od, at Atttklen hat ligget i Skrioo
botdgfkuffen et Ao1?«
Hettit skal kun stunk-, at Pasior
A n d e r i e n s Mistcenkeliggsrelse er
gkeben ud of Lasten. Sotn ooke Otd
lndek, og kun laoledes, skal de sotsiaas.
Jkke med et Ocd antyder ot, at vi neuer
den tingesie Tviol okn Aktiklens Ælde.
Der eneste, vi vilde med de ongkehne
Ord, oot at konsiacete for pote Laien
—- tll deres Opflacnntelfe for vor egen
Kikkes Sag i dette Punkt —- at eiter
»Danfketen«s fttsenledende Plan frem
kotn der iea det andet Kitkesamfund en
Artikel sted lignende For-mal, og at
hvls ikke oore Leser- til Gaon for non
Samfundg Mission vtlde, faa vilde i
hoett Sold hint andet.
Her et- Ined andre Okd ikke kingeste
Spok af »Tvtol« over for Pasior Oster
gaakds Aktikels Æld e, ingen Toiol
over for hons Ord.
Dekimod ka n og lkol der i vore
Okd ligge en Antydning of, at Paftot
L st e r g o a r d g aatgscnle Artikel ti
meligch er ftentkommen just nn, -—
fotdt han ansaa Tidipunktet for belej
ltgt, idet netnllg »Donskeken« havde
rIrt oed Sagen. ;
Og sltgt hat Postor Istergaakd albe
les ikke bewegten tncettintod ielo noth
det, tdet hans egen aakgaknle Artikel
haode faaet en Eftetskrift otn, ot »Don
skeren« just nhlig haode kgrt oed Sagen.
Men lige saa tidt som vi kan fokbhde
et andet Kirkesamiundg Blad at item
kotncne need Planet om lignende Ting,
sont vi hat fortslaaet, lige faa kidt oil
vel Pastot Andetfen tanne have Ret ttl
at ttllægge og usine Mentnget, naat ou
kun konstateker Faktors-: at Pastoc
Dsiekgaatd lagde sin Plan hlot feneke
Hend vI pok. Soa meget usinece findet
ot Pasiot Andersenö Vandlemaade, som
hon hat iendt den somcne Artikel tut
I»Tansketen« uden i mindste Maode at
antyde, ot den ogsaa oar fendt til »Kle
keltg Saume-C
Hat-de ot anet dette, da kunde oi dog
tnaofke med Fokbigaaelse as tkdligere
indsendte Btdkog have fundet Plads ttt
den og oot Protest knod den grundlsfe
Befkyldntng. Nu er der selofalgetig
ingen Grund tst optage den.
Vi ooetladek faa til Pastor A n det
fe n, am han sotn sandhetåkatltg MondT
otl tilbagekalde Besihldntngen t »in-kei
tig Samleksu i
Hvad i svkigt seer den strsmlekende
Plans Udsprelie ungern-, da hat vc fro;
nogle Stder modtaget venllge TIlbuLJ
Dog kunde man for vor Rates Elyle
entste, at mange, mange flere fta san-!
danne Siedet, hvor der er Trang ttls
Jndvnndreke, vilde melde sig til Del- (
lagelfe.
Naar man sit organijeret et llgeiremt
Akbejde i den Retning, pllde sikkm vor
kikkelige Mission kunae oære i hol Grad
tjent med, at Jndoandcetne, i Stedet
for kklsieljg set at gaa for Lud og koldt
Band i den ist-sie vanfkelige Tit-, kunde
ledes hen til ,,Siloams stille, tinvende
Bande« l Gubs Menighed.
Os— det can man viere ovmydet
sm, at Emigranlpmsien i Ne w York
vilde i Inange Tilfeelde kunne væte glad
ped at have Sikkekheb for, hvokhen han
tunbe sende Jahr-andren, der Inskede at
bo met pp til Guds Paulun i den lu
thetste Kitte.
Om itke fsr, man der silkert vzd del
tilstundende Aar-wide kunne blioe rea
liferel noget i denne Retning.
Hos- mange Jndoqndtere vil ikte
vcke hinten-glatte for en kætlig Jndby
delfe til sttcks at kunne slqn dederi
Narbeden as hauste lutherske Zirkefallek
—- og hpor langt tidligete kan ikke vor
Mike fu« hold pag Jahoandterne, otn
disie sttaks komme til Menighedtkkedie,
i Siedet for, maalke i Amle at em
tumles nde blsudt Seltenes Mang
foldlgheder.
Guds Dtd sinlbe sitkett pife siu Kraft
do — thi hope-lebet stulde be hste, uden
It der et miser-, der prediker? og Trer
los-m- ai, tu man him
IM End-et Heil i Idee-se eller
Islttetlns In stehet del-es oeullqsi
Ieddell es fmeß mellit.
Amen — Jamm. !
Doene hat ikke hstt om Bogen «1nl
His steps" — sthat would Jesus
do s" (J hnns Indien«-· — »He-ad pildez
Jesus gete?«) afChaeIesM.Shel
d o n, Prast ved den kongkegationsle
Kiste i Topeka, Kansas! Stint Bogen
dlot er site Aar gammel, leises den alle
rede i fjorten Sprog og skal vare ad
bredt iotnkr. LOMilltonek EkSemplater.
Jeg hat sent formzltg læsi Bogen; men
jeg hat lange vatet kendt med Tonse
gangen i den, dels fta udforltge Anmel
delser as den og dels fm en Sumtale
med en amerikanst Dame, hoetnjeg tstte
samtnen med pna Tag lka Cleoeland,
Ohm, til Chicago. Hun nat i Find
med at lese «·In llis stesps" og Ist
henkeven of Fremsttlltngen. Under vor
Samtnle gnv hun mtg en udfskltg Oper
sigt over Bogens Jndhold, iaa jeg koen
til at kende den san godt, sont man vist
san Ismene til at Lende en Bogsuden feld
est have leest den« Engnng udtslte jeg
mig i Sonntag med nogle Ptasiedtsdte
mod en ai de lebende Tanker i «ln His
St(-1)s«, hvotfpk jeg blev dsdlet; es det
ble- tnlg betydet, nt jeg talte one noget,
jeg lkke kunde date klar over, fordl jeg
tkte has-de leesi Bogen· Nu hat- ieg last
den, og jeg vil i det folgende give Inin
Des-mittelst If «In Hjs Zwan
Amen.
Bogen hat et Amenpakti. Der
er noget iden, man nok kan sigg Amen
til, i det mindsie under vtsse Fort-dict
ninger. Bogen er streven paa en til
talende Msade i et let, tent og flydende
Sprog (Engelst). Fleke of Pecsvnerne
og Optrinene i den er tegnede — vtn ikke
need Mesiekhaand, saa dog ikte uden
Dygtighed. Forfalterens Stlldringet er
sanledes, at man sxcelden tan sige om hom,
at han gaar uden for det, som kunde have
nasses-et Hon vifer ogsaa at have godt
Kendeer til Mennestenaturen og tll
Menneftelioet, ist-r pua risse Omtnadek,
og man tan finde entelte slaaende Inst
og sine Tegnmgee I Bogen. Ter sindes
gode zeugerpeg mod at tuge de fokstel
lige streitet l Bkug I Gutes Riges Ae
beide. Qg i det Arbeit-h Fpkfatteten
fskcr sine Peva-irr ind l for at gqpne
ldekeg Medmennester, er der en preseleg
HJoek og folgeoærdsg Jhekedighed og
JOmsorg for at xoge sig as de snldne,
Huntne og »in-anderse« i Santiundet og
Ifor at lede den cntelte paa tet Bes.
»Manhasindet«, den tjenende og op
;oitende Kettlighed, tommet godt ftem
fleke Stedeki Bogen. Tette kcn vi,
som telhpeer den linderer Kette-, not
lbehøoe at leere nrget ni. Ter et sagt
og kel itte uden Gran-, ot den lutheeste
Kitke med sit mdodoendte, destuende og
hollende Mem-sind staat Fake for at
gletnrne Marthsgecningen. Bt i »Den
forenede danske ev.-lu!hetske Denke« tun
not leere noget af dette ncevntc Amen
parti i «ln llips St(-I--«. Ter tsnvckte
Fare for, at vt tsgesom Jiaitak del
knokkelfteekke Afen, fegen Heulen et got-,
og Landet et dejlegt, og Itte halte tel
lmttgt paa, at vl ogsaa leg-sum Jose
stulde verre en Knift pag det ftugtbate
Im ved Kslden, hats Gerne ladet pp
over Mann (t. Mos. 49). Gud set
og fca at bltve et uttekeltgt Samfund,
sont begtvek sig dort im de gamle pu
vede Knkestlek nd t Seloopsindelfens
Hangedyndz men han beugte os vgqu
t Rande fra at dttve en sitt-, lpsstntelcgi
Kirteafdeljng, i hmlten der ttte gioesj
ttlbseltg Pladg foe tcisteltg Lin-broc
gelie, og hvor der lagen iyndeklig Om
jotg er for at tage sig af den entelte oilds
farende SyndeL
Zaum-.
Men «111 liis Busen-« hat et J s
m e n p a r t i, ja et Jammetlighedens
Aisnw Bottset fka et og andet godt
og leeretigt i Bogen, hvokfor jeg hat
trediteret ldet fokegaaende, fsa et dens
hele Plan og veeientlige Jndhold itte
hibem stritt endom, we n en jam
merllg Moralprcdtten, et
Selvatbejde, iom ftrer dort
fka lfettstendnmme ns K cer n e
og Kristenltvets daselbst-t
n l n g. Vel set jeg, at Fokiatteken i
Bogens Fotord sigek, at «han stetvek
ikke en Leerebog om Fotfoningen elle
en udtsenmende teolegisi Afhandling one
Kristi Perion,« og det man indes-neues,
at der er nieset at leere og stetve one i
Keisiendommen tt l li ge m ed Forsc
uingen og Lcren one Krisis Person; m
ielv nagt Talen et sen at teve tkisteltstk
Iaa hveeten Fpkfpningeu ellee Mist-I
seen vor ,Helliggirelie« luste- udez tht
ved at gske det, steenier man for Hilf-In
til al fand Helltgsseeksr. »So-messa
da Pastpk Sheldsn Krth Jokionlng es
den daslise Raube es Syndsfothdetie,
et Mennefse time-user for isade at sske
eetfcedtgsiat es bitte hellisgionss
l——
J «1n bis see-syst er den taki derein.
»Er hsn unitniist sindet?« Det ved
jeg ilkez men hanc Log giver Ameis
ning pas at dlioe Unitnk. Den inde
holder et Monlfystem« eftek hoillet et
Menneste stal akdejde sig fkem til at
ligne Jesus, uden at den daglige Nat-de
ved Kotiets Fod nydes og tilegiieo.l
Den mennestelige Side ved Frelseten
fremdes-es til Eftetligning; men at han
ei Gudö Ssn, ved hoås Rande vi stnlde
have alt, ogfan chitee til Eiterfslgeh
sin, det givet Bogen ingen Anvisning
paa. Jesus fremstilles som et Tydss
monsiek, iøm Menneskene flulde ligne,
og fanledes ,,ssge i Tyden Held-Z lige
som de gnmle Rationalister leerte.
Dette kommek ogfaa frem i den
Monde, hvorpaa Pmsten Henty Mor
wkll fiemtmdet iBogen. Eiter Gadd
ijinesien en Sindng Fotmiddng opfer
dter han i Flang alle til It viere kned
til at dtuge fein Levekegel: Aktien
Kot-H Jesus tlu?« Heut sigkk sue til
de teoende: vil J dkuge dette Balg
ipkog. Men Opfotdtingen retteg til
daade troende og dann-o. Alle, fom vil,
ilulde ists-ge It sandte eftek den Regel:
ger, hvad Jesus vilde gere; inen at op
iocdte Mennestek til at vcte Kristi
Eitetfslgere, fskend de et dlevne Guds
Born ved Troen paa Jesus, et jo ate
ningglsst, dngvendt, og et flet ille
Kristendom. Qg dog et det den Slngs
»Kkisiendvm«, qutok Sheldon giver
Anoisning pas i «In llis steil-Mc
Maner et tet ogfaa derive, at Bogen
hat saa mange Velyndete; thi »Es-this
ForargelsH er taget dort i den. Men
neflene bliver Kristi Efterltgneke«) nden
Korsets Rande og Kotiets Kraft; og den
Akt »Kiistendokn« hyldeö of et FlektaL
Wange vilde nol oeeke Kiisfe, men uden
gldinygelsq og da den sande Krisiendom
stetig etholdes uden Ydmygelfe, san
dannet de sig ielv en ufqnd, apolcyfist
Nustendoim hoormed de dedrager sig
iclo og andre, og menek at lunne fslge
Finstns uden nt date lomne til hom.
Brots on siger til disfe Menneflekz
Mange vel link Trang i Zion
Lg dog ingen Frihed iaar o. j. v.
Ja, Ttang san te have; nten Ett
heo sont de tkke, sotdi de ikke kommet
ttl hont, sont tgn fngote dem, Einflus.
,,Ze saot sat i den sejle Ende«, sont
Jyden sagde am Platten, net ptadttede
Delltggotelse uden sotubgaaet stets-et
vtggsceise ved Ctoen.
Naot Mk Sheldon saat sine Sols til
at optage Leveteglem Jst-ad otlde Jesus
Sake-« saa bin-et de tttaks soctale Ness
sormatotet De begyndet at bekæmpel
saadanne Nyhedet c Avtietne sont Nase-H
kamp, uætttge Bekendtgatetset, umflo
tede Fothst tot Tomstolene, Bladenes
Sondagsudgaoet o. l., de taget stam
peu op mov Valgsotg, Ietnbanekoms
pagntets Utedeltghed, Tobakghondel ogt
-b1ug, Dtttkehuse o s. v. Qg hnecn
Insket dem ttke Held til at sejte i denne
Komp! Wen de ntanglet to Fotudseet
ningen; tht detes mototste Leveteget
gioet dem ttke Ktast til at Lampe sont
Unsinn Og socn det heddet: tkte
nionge bltvet Laute, san bltoet end-tu
satte soctale Reform-toten Og sekv
om Syelvon og Tuch-engere stutde sple
det tesormatottske Kalt-, saa et Tyngdes
punttet i Kristendoknntem i Helltggstek
sen fotflyt:et, naat en Ktistens present
ltge Kamp skal vcete tettet mod visse
ydte Zung, og Maalet bltvet mete at
kaa gode Botgete t Byen, end at faa
gode Himmelbotgete t de helliges Sam
sunb.
Bogen stildtet ogsaa en Ratte Bret
kelsesntsdey hoot dth sunkne Meinte
stet vnkkes og tesonnetes i en hunde
oenvtng. hoc-web nettes disse Men
nestetJ Basses de oed Otdets Pteedtten7
Det ladet tkse til, nt Ordets Fottyndelse
hat stott at betyde oed digse Moder.
Det e: nækmest en ung, san-I, begovet
Zptnves heutipenbe Sangstemme, som
bringet Folk til Lob-bunten Og med
Cl Respekt sot Sangens stote Bund
ning ogsaa i Gut-I Rige, saa set man
bog let, at det et sotkett, nank det syn
gende, musikalske og romantier saat den
mest stemskudte Plads ogsaa ved den
Stags Moder-.
Hpad stal man stge otn vet Motto,
Bogenhakz »Don oilde Jesus
sit-ef« Det lyder kristeltgtS Men
et det rüstig bibelstf et det i Ooetenss
Hemmetse meb Kristendommens Anat-'s
Det et bibelst at spiege: .Hvav vil
du, Vette! at seg steil gste?« Det et
rigtigt at stgex »Ich Herre! bin Tjenee
hjter!« Wen set et ogsaa nvget andet
end den sheldonfke Maave at spitze
I) Jeg bmget kaet Eftetligetetez tht set
tiuee t Bogens hela contes-us mete,
at pt stutde tis ne sein-, end det sucht
soa Weltte, atot sinlde efter s s lse
Ham. Z. pe. p.
ÆI
paa. Ved at sslge den sheldonste stulde
vi ved enhoek Lejlighed spstge: »Dvad
vilde Jesus gske i dette Tilsælde?« tnen
deived naiknet m as det anstsdelige og
tunde snari komme til at betragte Ful
seeen paa en lammekatlig Maade. Kol
lepigen ssal sporgc hvokledes vilde
Jesus stialle disse Kattoflek og koge den
Mad«.- Sypigeiu hootledes vilde Jesus
si) denne Kjole·.- Slomageeen: hookles
des vilde Jesus lave digse Stett-lett
Forsatterem hvotledes vilde Jesus stkioe
denne Bog? Men det er uspmaieligt
og upassende at betragte Frelseten sam
den, der slkeeller Kartoflet, syk Kjolek,
laver Stadien stkioer Beger o. s. v.
Jesus vilsvteke vor Ven, Bruder ag
Hjalpee i enhoek Henseende og under
ethvert Aebejde; han vil give aZ Naad i
alle Aiilcggendet; tnen han et itte
var Kammeeatt vil du huske paa
det! Vi stulde detsar spstge — ikke
haad vilde Jesus geke? men hvad vil
han, at jeg slal geke? Doceledes pil
Jesus have mig til at kage denne Mad,
sy denne Male, lave disse Sticley
sttive denne Bog? Vi stulde ilte de
teagte Jesus sam var List-unad, der
got daade det ene og det andet i Jud
’livet, sont vi bsk esterlthe hu- i; sen
oi stulde se hatn satn Metteeeth der
kaadet over se, socn V eee en, Ii stylde
lyde, lyde udetinget. Samuels Ded
angivek det rette Fokhald: »Tal, Here e!
din Tienee dems- Jesus er het
een, itke voe Javning; ot er Tsen et
ne, hans Slavee og undergione. Fiel
seren hat i sin grundlsse Barmhjeetigs
hed bsjet sig ned til os; menlad osl
iildeig ovekse, at vi slhldee ham den dy-»
beste leikestygt og Listbsdighed »New-i
see Sonnen, at han ilte blioer vked«.
»Gud er i Hienlen, og du paa-Jakden,
deesor lad dine Oed vaie san-« (Pmd.!
."), U.
J mangtoldige Tilsalde iLivet kan
man heller slet ilte saa Svae paa;
Spvkgsmaaleh »He-ad oilde Jesus
gste'.« thi der er paaviseligt mange
Farhold, hvori Jesus itte gjoede noget,
da han vandkede hernede, og saaledei
tan den Maade at sppige pack ilte give
en Kiisten Vejledning i Tiloarelfens
knotige Smaating og Sammenscetninget.
Tag t. Els. Ægteslabet Jesus indgik
aldiig Ltlkgtessalx Spotgee deisor na:
gen, hvem dette Spprggmaal paatmns
get sig: hvad vslde Jesus give heit da
maa Soatet blive: Jesus gistede sig
itte, og saaledeg maa du soni hans Es
teklignee heller itte indgaa A5«gtes’tab.
Tekmed vilde alt Assgtestab ophpre
blandt dem, som spseget saaledes.
Hvokledeg findet Hi. Sheldan vg hans
tomantiste Helte sig saa til Rette i en
saadan Sag? Ovorledes anlagger de
dekes Regel: HVbnt would Jessussluf«
Aa! det gaae ganste let· De brager
den siet ttkek Setvsslgelig hat
Bogen noget at sortcelle am adstillige
zorelstelser, som endet i Giftennaalz
men de saldet not saa gemytltgt hinan
den i Faun og ladet Vatgspiag viere
Valgsprog, mens den Sag bringeö i
Lave.
Man maa agsaa andres over, at Mk.
Sheldon itke gar ziemt mod de hemme
tige Foreningeki sin Bog. Kendek han
dem ilte«.- Han tender dein utvivlsomtt
Dei-es astkistnende Jndflydelse tan itte
viere sljult for nogen, spat aabnee
Øjnene lidt. Men det et itte utendt,
at en ftat Del as det sine amerikanste
Kietesolt tan taale at hsee starke Uds
sald mod Tobak, Dtitkehuse, Teatke,
pelitisle Foedtydelsee o. l., date det
laue Lov til at have sin Asgud, de hem
melige Fateninget i Feed, date det niaa
behalde sin Platz i reget-. Var For-d
satteken taget Hensyn til dette?
Sluttelig vil ieg sige, at naae Mr·
Sheldon opstillek den aste nievnte Re
gel («thtswuultl.1csus Jo««-«), da
er det oveiflsdtgt at apstille nagen ny
Regel; thi sam dsbte Keistne have oi
»Fotsagelsens og Troens Regel-« fea den
hellige Daad, vor Daabspagt, og den
Regel et as nol. Den Regel vil Jesui,
at vi stedse stal sslge; den lndehotdee
bestandig, hvad han pil, vi Esteesslgeee
ital gere. Huld sasi ved dette Lesen!
Lad Fotsagelsens og Tkaens Ocd viere
dit Balgspwgl — Lasecl soksaget du
Tsjavelen, og alle hans Geeningek og
alt hans Besen? Teoe du paa Gud
Fader, Gud Ssd pg paa Gud den hel
ligaand? J. M. H a n s e n.
Hvein vit
Det er en Kendsgeening, sont neppe
lieh-per at nenne-, sein alle pll leide-m
ate, at as de mange setiuselset see en
sod Stole ee et Bllsltotek en as de pig
tlgstr. Ei gadt Bihltstet et som en
Ouldgenbe, hvoe Stole-is Tlever og
sindeatee heute deees Ettl, hpoeas der
tell-indes det edle Metal, sont blink«
betet Eimde der benyttek de . Dei
hetlige ved en laut-an Guldgn e er je,
et Skatten bltver tlte mindre, vor-ne
get der end udgtaoeg at den. ten jo
tigeke Mine, denn sisrre bliver Ub
byttet.
Sagen er san dennez at Stolen i
Blatt tmnger til at iua iit Bibliotek
udvidet. Her er Vegnnhtlsett til et
Bibliotek, men del et ogIJU alt. Sko
lens Lakeieog tslever hat« matt, hvab de
for Ojeblikket var i Stand tit, tdct ben
ved et Hundrede Bind et- tiluekebmgt
ved del-es perionlige Gover. Tit tk
ogsaa siet Hennendelfe til Byeng Be
follninjh og noget kan ventes derive-,
og ikke mindit er der gode Udsigtet til
at san en Tel Boger its Demnach idet
Past. V. B eck hat rettet en Opfokdtisg
angaaende denne Sag l Bladene dek
hjemnm
Sagen et iqeledes godt begyndt, og
del et meget glcedeligt, men her ttcnges
for Tiden til mindst nogle Tusinde Bind
ogfok at dette kqn nass, frentlomtner
Spitgsntaaleh Quem of »Danfketeng«
Lesen sg Mk of per Stole vil
Ofclpe i same Sog? seien need alsende
en Los ellet to, in, in sumge sont
Aulis, til Bloik College Lilie-try.
Q- Ioses satte-e at hjclpe need Penges
gewe, is, iet- et det jo endda bebte
ss Sandt not, at der ek san meget, der
stiller Krav til Falls Offetvillighed,
men nenne Sag heiter siklett med til en
as «de andre Ting,« sont tkke bsk for
fsmmes. Og nagt denne Opfer
dting com-net frem, et det i Hat-b am,
at den tkte bliver stillet lorgævcg, men
at del et mange, tout vil viele tned til
at satte en god Bog ind i Stolen-Z
Bibltotel, —- vtere tned til at lægge en
Ante ttl Guldminen her pott Stevet.
Slnlbe der blive sputgt hvilke BIgek
der snskes, da foureg der: alle Slags,
— kristelige, historisle, videnstabelige,
silosoiifte, teologiste, Sksnlittekutur,
kott sagt alt, sont hat Verbi, kan bru
ges, og i hvtllet sont helft Spros, enlen
det er Dunst, Engelss, Tysk, Lnttn o. i.
v. Enhvet nyttig Bog tun vceke sillek
psa at finde Anvendelfe her.
Biblioteketken.
xra Yirlkc og geholt-u
Pastot Chr. Rudle der som
ttdligeke meddelt hat modtaget Katd fra
Gkaettinger, Ja» hat nu ogfaa modtas
get Kald fra det til Graettinger ttdligeke
henharende Amtka Emmetgburg, Ja.
uJnok Chr. R r o gh ventek at kttnne
ovektage denne Praftegennng til April.
En dygtig Lilien-subs
mand dad. l)r. Lin H. Gteen,
fam siden lsöt hat vcrtet Professor i
de gammeltestamentttge Fag ved Pers
bytekianernes teologtfte Secninatium i
Princeton, og i sin Ttd Formand for
den engelste Bldeltevisiongtomttc, dpde
den 10de Februar i en Aldet af 75 Aar·
Hatt var med Rette anset for at vate sin
Kitkes lardefte gammeltestamentltge
Teolog ag hat ifær indlagt sig state
Fortienefter i Lampen mod den heitere
Krittks Angeeb paa Striftem Tet
beendet ikke ofte, at eukopmske Teolager
saget Underoisning ag Hjalp hog de
amerikanstez men den dygtigste tysie
Madsiandek af Kritikkem E. Rup
pcecht, hat gentagne Gange ettlatet,
at han hat heutet siete Vaaben has Dr.
eren end has nagen anoen nuleoenve
Tealag. Den afdadea vægtigsieJndc
lag mad Keitiken sindea i de site state
Betten »Mein and hts Cmic5«,
««The Oel-few statt-E «The higher
Critteittn of the Pentateuch« og »The
Untty as Genesis-. J alle disfe lagger
han ist Dasen en uratkelig Tca paa de
gammeltesiamentlige Skktftees Jnjpit a
tion, Enhed og Autoritet. J sine sidste
Iar begyndte han paa en stok »Juki
ledning til det gamle Testamente«, et
Sie-tit, hvati han vilde fatnle Resul
tatecne af sit mete end halvhundkedam
kige Specialstudium paa dette Omkaade.
Vtat ta Bind af Vatket er udkamne.
Det ene af dtsfe behandlet det gamle
Testamentes Kanon, det andet Teksien,
dens Historie vg Kritik. Vt haadek,
at agfaa den fpecielle Jndledning i de
enkette Besei- fareligger faa vidt satt-M
at den kan assentltggstes3 thi naat se
set dort fta de Vitdfateliet, iatn han
delte tued sit Kitkesamfund, san ogiaa
lutheksie Tealager have nieset Udbytte
af han« Arbejde. Det et ivote Tage
en lisefrem Last at lcfe hattet fom de
staut-, der ated grundig ag alsidtg
Imdam samm- iaadan clathed og Be
stedenhed t Fremfttlltnsen ag aabendarek
en iaa from as fast tra paa Bis-tm.
Den heim cttttk hat stehet startt sen
sig her til canda, men das ikke t den
sead iaasiEutapaz as at den eadma
