Den tyske »Vekeingdnnk« i
Andenken er bleven lnklet, forelsdig til
l. Maus. Aktionætekne er invbndt
til Generolfotsaniling, hvok der stal
fochnndles om Dirkning nf den fothnans
denvcerende Undetbnllnnce ved Forhejelse
ai Aktieknpitnlen og Udfledelfc nf Prio
ritets - Aktien Om Undekballancens
Stoctelfe vides endnu intet bestem
»Vereinsbnnk« blev oprettet for nt dtnge
Falk im den daner Folkebank.
Trinken om at opisrezoki
so in l i n g s h us e hat funden got-Jord
bund pnn Bestkysien. Jlle blot i
SICH-Eh men ogsaa i Rejsby
irennnes Plagen efter Evne. «
«Dnnnevikke«g Stilling.
Eiter at Fkn W ildent ndtiKka blie
hnr ovettaget Reduktionen al »Don-ie
vitle«, et Migsiemningen mod dette
Blad vokset i betydelig Grad, ja, det er
ikke langt fra, at det blivek besiyldt for
ined Hnd as hatt at viere gaaet over i
Tysiernes Leit.
Pan disfe Bestyldningek innrer
»Da-sk. « imidlektid blot, at det er Gen
stand for Misfoksinaelse og Bngtalelse,
det mener at holde pan det gamle Stund
piinkt, men Inster blot en noget for
midtet Taktik. At det ved denne Tok
tik og ved de Udtolelfer, Blidetsslletede
hat bragt, gaor He. non L Ill »O
Jlicindtz fyneg Bladet ikke nt have?
Lie for. i
StrgeligtDIdHfald En ung
Dame fkn Aal-entna, Dotter nf Sena-;
tot Jii kg Boten Fen, dsde fotleden;
lige ist Klokofotntenngem da hun paa;
Shgehufet vilde lade sig bedsoe for tti
san et Por Tendek truklet ud. Hei-drei
Fadek, sont par ftaværende, modtogj
den ssrgelige Eftertetning i hsindokg.
T il B e k l i n. Unitssotsiander
V a lentiner ek knldt til Berlin for
at give Qplysning om de Grunde, der
for to Aar siden for-anledigede ham til
at lukke Foceningsdygningen ,,Frej« i
Tytsttup.
Det er nvget sent, man iiBeilin kom
tnet i Tanker om at ville here Grunde-L
Paftor Jacobsen frei Styx-they
der afpitet til Slesvigs Bispestol, hnr
nylig vieret pas en Psnsenejie for It
amtigeie en Udftilling If Isiet frs sin
Vævestolr. Pan hjemvejen gennem
Tysiland hsr Priesten qgiteret for sine
ioksielltge Zornigen-en nemlig fornden
Vævestolen ogina Bodesledet og stinken.
Pan et Mode i München udbød Ptstoken
faaledes Indele i Linken; hnn hnvde
endnn 60 Aktiet pan 500 Mk. til Noa
dighed for Liedhssete, og hnn lovede it
pCt. p. a. Rente. Sit Teslmkk og sin
Deinpbnnd ocntalte Pastoi Jakober slet
iklr.
Tyfqunds Nationalsang.
»Wie-whom Apis« oplysek, at Sange-i
,,.Veil dit im Siegeslcnitz« oprindelig et
stkevkt af en flegvigst Prasi til Æke for
Christian den Qttende af Damit-II, og
at Tysletne gansle stmpelt hat «teddet«
Sange-n
—
Fka Btødtefoltcnc.
Rome
De notske Sturm J notskc
Blade ihres der af Sagtynbige fornyede
Ali-get over, at be notste crwntstooe
hngges ned for Fabe, og under de nu
vkxkende hsie Ttælastpnser er det helt
galt. Dertil kommer, at til Tun-inbe
tiekne kan felv de Inmdsie Tretet unnen
des og i betet Korliynethed hugger
Skoveierne pas If « set og want, · tre
flende ng med, at eitek os kemmek Synds
flehen. Der et imidleklid en tet given
Ting, at bitter Elendighed vil fslge i
Spanne pan denne Stagtnsng of denen
med Guldetgget, am der ikke stoppes op
iTidez chi mange Egne kan ikke jun no—
gen næonevccdig Jndtekgt, nqak Sko
oene first ek bot-te. Som et radikale
Mit-bei sonst-as nn, at Staren ital
opksbedet mesi mutige Stop, den can
fan.
Stier-ig
Hedins Forilag ocn Sinderjyls
lande- Tclbagegicselse til Danmark mod
Soeuigs Aistnselfe ai nogle garnle
Arno, blev fort-den fotknslet i weite
Kammer i den ivenste Nin-dag.
J endet Kammer Inseln-rede For-lags
fiillecen ielo sit Fotsiag. Udeneiggminis’
steten teplimedr. Sagen endte, fom
man kunde venti, uben noget Reiultqt.
Der er tun eng god Singt
Lampegxas —- Machsths — US
W M ved det.
Dass-r have Kataloget
Ins-en WI
Ktigsbillcder og Politik.
Den euselsse Stimme
Som kortelig meddelt i sidsie Nr.
lykkedes det Tikgdag, d. 27· Febr., nis
tende Aarsdagen for Boerfejren oed
Mai ab ohil I, Eiigltnderne ot frem
tvinge General 6 r o n i e g octgioelse.
Dei var oisselig en siolt Dog for
Lord Robertg, ikke mindre end den
hele iokudgsaende Tid haode ocret der
for Cronje og hemd lille tapre Styrkr.
Meddelelien im den vigtise Begier
hed bleo hurtig helendt i London og hele
Verden — i England og olle dets Ko
lonier oakte den stormende Begejsiring
-— faa staunende, at man ganste synteg
at forglemme, hookledes Begioenheden
haode verket forudiagt og oentet allerede
10 Dogei Fokoejen.
Med Eronjes Beslutning hnng det
efter de jenere fremkomne Beretninger
iaqledes sammeln
Lord Roberts haode eftethaanden
faoet Vished for, at Gen. Ckonjeg
Stykke haode opgioet Haabet om at
knnne enten slaa sig igennem eller blioe
undfat.
Allerede den 2:5. Febr. haode Robetts
tilbagestoaet Boergenernlen T e W et g
Forssg i sidsie Retning ——og tktonje
besluttede sig san ti( at oooe et Forssg
psq det fsrste Sondag Nat. Han nd
sendke en Deling, der stulde liste sig
gennem Englanderned Linie og besctte
en lille Hol. Var dette lykkedes, otlde
Ckonie hsoe drudt op fro sit bombefasie
men til vtrksosnt Fokfoar unytfige Stint
Ulykkeligoig bleo denne Teling op
fnappek af Englanderneg Fotposter —
og nn haode Robert-J altsaa Sikkethed
for, at Cronje felo indfaa sin Sttllingg
Umulighed.
Ost Mund-gen ankam der tra Zap
ltlltge 4 Sekstommers Howitzetq sont
Nobetts hsvde anset det for nødvendigt
at heute ttl Hjælp for hans sorigc o:s)
Kanonen
Kl. It Titddag Morgen lod han da
et te n s d i sk Neglment, underststtet
of Gotdon - Hojlkndere og
Shoopthites rykte frem, og det
lyktedes Kansdternes Drtsttghed, at de
sit set sig fssi i en Stilling ganske nær
op til Oderan Stanfeomtm
Da de ltke lod sig drtve ud hersta,
blev der fra Gen. Cronje sendt en
ztedgparlamentcer mcd en til Roberts
rettet Skrtvelse, hvort lstoitje eitle-rede,
at hcm over-gen sig.
Sau inatt Brevbtereren under Fredss
steiget viste sig, dtsd den cngelsle For
ttop ud i Jubelraab. Te oidste jo,
hoad det belad.
Robert-J modtog den »ubetlngede«
Overnejelses men fordrede, at General
likronje ielu stulde fremsttlle tig for hont,
og hele Boetharen gqa ubevcednet nd af
keirem
Cronje fordrede paa stn Side, at man
ssulde give hatn mtlitar Ledsqgelse, samt
sorge for staudstncegsigt Fangeophold.
Dette blev ttlltaaet -— og General
major P re t l y tn et n affendteg ttl at
ledfage Ctonje.
Jmens vandrede Noberts hallet-s
ftetn og ttlbage tornn VovedtvottekeL
At. 7 (Mokgen) nttmtede sig det ltlle
Rottettog, og Nobertg tamlede stutg
n Stab otn sig. Saaledes staaende
modtog den den fangne Boergeneral,
det- prasentekedes for ham at General
Prettyman need de Ord: «Kon1mandant
lFtonje, Sitt«
Cronie hilsie til Hatten, Roderts
ltgeioa, hvorpan de nyankomne spang
sig at Sadlen.
Lord Rodetts traadte nu frem, greb
Cronjes Hund, ttykkede den og fque:
·De totsvarede Dein tappert, Stri« —
hvnrefter han stsd en Stol hen til den
fangne Kommsndant og talte need haar
Cronles Setretcer, der var med, var
Toll
Eronje lelv sad ubevægelig, tkke en
Mtne forrudte hans hiertes Fslelier.
Kett efter sit han facnnten med hele
den brilttste Generalitab en dedre Fro
kost. —
Senete dlev Cronje i Fslge med sin
Duftt«u, Sin, Sekeeteer og Tienere fendt
under Eilorte til Moddet Ritter, hvor
han san hellemodigt havde tiltcempet stg
nogle of sine fejreste Laurbeer, og derfra
need Jernlmne ttl Aapstadem
J Don vil bltve holdt lotn steigt-fange
ltun Bord paa et engelst Stattvnssttb
dek
Ssmme Dag loteglk den almtndeltge
Opergtvelie. Fangernes Untat bekegs
«. Innin « » us «.,s·-ssl Ist-s Its-ji« k-.,·
ET GODT HJF H HAK —ALTlD klule
va-» L« » --« I. « « wl hl st s- »i- F .«-·-» Hut-tin m- »An-du« «1·« »Hm-. s« H » » J
.-.-.- »s« I-« stund-. Its-stunk - « I«1.«uc-,- s.·z.-«1-«I « — «-.-«,» ,
nnilss 1. jun -.I»- Dis-J mis- L. --. lls ksH,« I.
kommt-UT Hun- de- «».·.L.. ,- h
..s H » -v »in-( l«u-«: Its-« s-» -. k» «
m ! out-muss this tust-u « us U «
k-- —I-- z-« s-« uns-»- san«-Ists »- s« www-« ins-J I- IN-- his «- « « .
»i( p---«(- « · ( ji«-»mi- spstssss ««««.s.«-z«k-r-«ns Ippkmnspq « Izu . .
its-» « I « H- « Asstsssslusc sss U scsspp ku-- s» ku -«------( is-- h-- « H« -.- «
»Hu-- sss Iysuhwsss owns-in« " J .»t-,»(«i fu«-, · h«(,1s i— hlxpkuts H-«
»I. - K »i- -««! M Nie dolus-— l- - : k-; »i. w-! M «y-’m-1-k"»« Asssusi Jist«-.
Ionis h hum- Axt-»nle sss «« » -·«- f-» h-- A n-- -
sTANOAHU UHL co. 45 V( is y tsl N- w fu«-O P U ltmx 2 55. 1«-;,t. N
»He Hm ,-«-1 ««, » ». k-« u »u
nes forstelligt til mellem Iz- og 4000.
Det steure Tal hldmrer fotmodenllig
ha, one de mange Kvmder kegnes med
eller ikkr.
Blandt Fangekne var siere bersmfe
Mernd, sauledes den tyske Maer Al
brecht, der stal hsve verret Skalen i
Uroniess Stab, endvtdete en Skandinnv
Fries og stete.
Men Kanonetnef » der var kun
nogle faa og smaa nlbage; alle de andre
hat Ctonie aus-a for lckngere Tid siden
fendt bott; de staak nu opstillede ved
Teanspasls Sybgrænse, hvoe Nobetts
mev det sprfte vil faa en meget var-n
Modtagelsr.
Saa vidt man kan staune, hat Eng
landernes Kammer ikfe giort pidere
Stabe hvekken paa Folk eller Skonfee
ved Paardebe1«g. Der fandtes kun 8
sankede, og Stansetne havde holdt gedi
Dme noget mcekkelige Faktnm frem
haves selv af de engelske Korresponden
tee. Derimod flod der mange saurede
og dmbte Tyr i Flodesh
Boetnc kunde ikke holde sig, fordi de
bogstaoelig kalt var uden Levnedgmidcer.
Midt i Seite-rufen glemte England,
at Cronje i 10 Dinge havde forsvaret sig
vvetfor en Heer, der nat hanc egen 10s
dobbelt, og at Seiten hak kostet Eng
landetne et betydeligt Antal saarede og
brachte Hvornmnge er endnu ikke op
givet helt. Men alene Sandag d. M«
blsdte ca. BI) Englænbem
Tronningen blev iaa sjæleglad over
Nyheden, at hun simkg begao sig til
Hofpitalet ved Windsvr — for der at
tilse de i tidligere Lampe faatede — og
fka Steh til Steh fendtes Lyksnskningss
telegramtner.
the dleo det glemt, at K a n a d ier n e
haode del-es alleroaesenligsle Del i Sci
»ken, en Linstændighed, der atter over
«beviier oin, at Nobertg hat haft Nel i
fin Mistillid til de regnlære engelsle
Troppei og soretrnlket Kolonialtkop
Feine-, nank der stulde flnag et rigtigt
»Steig.
Markeligft af alt er vel, at den irden
lnndste Presse, naonlig den ty s le,
strakg begyndte at hale i Land overfor
England Man priser Noberts Felt
Jherrefnille — og det can vel viere ret
nol. Men naar man gaar videre og
mener, at nn er ,,Begyndelsen paa En-l
den« kommen, da gar man siklert Reg
ning nden Vert
Thi det er knn — sont det jra andre
Sider ogiaa frenihaves, — en megetl
ringe Tel as Boerhæren, der nn fckttegl
nd as Virlfomhed. Der siaar selv efter’
snnd Beregning endnu ca. 7.--,ss«u2112andl
Boere under Vaaben —- og digle har!
den nberegnelige Fest-del, at de kan
lainpe paa deres egen Grund og ude
lnkkende til Forlvar, en Kampmaade,
som Transvaals vilde Bjaignatur for
tiinlig indbyder til.
Englanderne har siklert endnu den
langjte Vej tilbage, inden de naa«r
Pratoria
Tet stnlde da være, oin Lord Nobetts
Zins-g paa at faa OranigesFrsisiatens
Beboere til at falde fra deres Kamp
faller, flnlde lykkeg, hollket der icnidlers
tid ilke er ringeste Tegn til faul-hig.
Vel er La dysmith ogsaa bleven
undisk, —- en ny, men ineget dyreksbt
Sejr for England —- inen Boerne har
elter alle Solemcrker at dsinme loc
lcengsi haft til hensigt at opgive denne
Beleii·ing. De har blot villet falge saa
dytt fom inuligL
Og linend de faa Stacer hat foksvas
ret hver Fodsbred Jord, har Handha
ren nied alle Kanonerne trnkket sig ind
i zrtstaten for at msde Noberts Frem
marlch. ’
Der vil flyde Mod, meget Vlod, ;
dyrebart Blod paa begge Sidet, —- ined
mindre de mange Pressa-steh der tan-.
der op onn, at nn faar det vcere noc, nu:
bsr der strideg til Fredsunderhandlingey i
stulde vinde Fytsternes hiertet, saa de i
beste-site sig til at fokebygge de helteinos
dige, lrlhedselslende, naihangige Bocres
Udflettelle.
Men forelsdig sendet Triplealliancens
Kessete og Kongek kun Lytsnslningss
telegrannner til Dronning Victo r ia.
Dvem glder tco paa deres Felelfera
Oprigtighew Jngen -— dem felo
,mindst.
En, Beet-General
Mest of alt en Landenejgrsper at le
tlll Operken Gabel, Distinktioner,
Knapper eller Militarhue -— lagen Up
marlelfestegrn tun i hsjke haand Ge
merkt, der folget enhver Bock im Bag
gen nl Gut-en
Snoledes ser den Mund ud, der
komme-merkt hovedsiyrken af Bocmes
Belejisingghær uden for Ludyfmilh, Ge
tm 111 S ch n lk B u r g et, der bibragte
Englanberne det frygtelige Neberlag
psm Spionkop. Hnm var bet, der
den Gang sit Englænderne til at gaa i
Falten, og ham er tut, der i die-sc Dage
igen forer Boekne fkem til den blodige
Tons mellern Tugelaflodens Bkedder vg
de forte Bierges Stumm-. Han diri
gerer i disfe Dage de Tusinder as Mau
setgevarer, der med kold Ro kettes mod
det nnge Englands Vryst.
Schalk Butgers Nat-n er hypng
nckont Sitze om Side med de andre
Von sommnnbanters, L u c a S M e y e k,
Hang Both-, Cronjeog first og
sitm Lock-genera! Joubert, der bog
multsgoig nu psa Grund of deSnar,
bnn sM have faaet, er traadt tilbage
im Schalk Burgen
—- Schalt Burg-r karakteriferes
faul-dies af en tyft Biogmf: Han for
bmdcr med stot« No og Koldblodighed et
ftmpt Blut for enhver Blvltelse, fom
Fjenben givet sig. Han sauer hurtig
en Beslutning og gennemføter den med
6s1crgi. Hang strategtske Begavelfe er
fusmragende og anerkcndes fra alle Si
der. Han Inn derivr ogssa glæde sig
ved almindelig Tillid boå sine Lands
mcknd, der fslget hats blindt heu. Selv
er han en udmekket Sinne og en for
ninlcg sfcytten J del civjle Liv er hin
Meblem af Trangvaals Falken-an
W
Slagsmaal vcd ct Fang-mode
Tcn I. Marts holdtes der i London
(71etc1«.t)all et Mode, hvor forstellige
Taler-e oilde begkunde Fotslag om, at
Neigen nn burde standfe6.
) llnder Madet storniede en Skare
»Boller ind,1nen Deltagetne sit jaget
dem nd efter en band Fægtning. Dog
— sas sont Angkiderne ind fra Guid
sidcn vg optog en ny Vajonetfasgtning
med Starke og Paraplyer. Inst da
40 Politibetjente var Tomne til, blev
Orden opisetteh og Hoden drog of under
Assyngclsc of »Got! San· thi« ist«-ist« «
Modet fortfattes, og nn var beklommen
endnu mere Lin i Talerne, de hsvde de
allersynllgste Marter pac, hvor redfelss
fnldt Kkigen kan molestere et Diensteka
ansigt. Jntet Under da, at nu vor der
Klein over de alvorlige Protester cmod
Krigens Fortfattelse.
Taler-les fokstellige thrlnger lovek
like scrtlig godl —-— hin-J de du ci· sandc
for den laa ældgamle og onptiste
engelste Eicheln
Musian kltædfrlghkrkedonk
mc paa Sikilicn
Dct meddclieg tot nogen Tid siden, at
den italienfte .iliigdtiiiiiister Merri
som Folge af, at han var indviklet i den
beisygtede Mann-Proces, havde inaattet
lage sin Afsked.
Jtalienernc hat fm gamincl Tid en
indgroet Fotkæklighed for hemmelige
Foteningey og om disfe end i det nord-»
tige Italien er blevne aflsst af mete nu
mgsvenende Saninienslutnmgek, hat«
bog slerc af dem holdt sig i det iydlige,
og Mosis-en paa Slcilien hsrer til en af
de mesi frygtede og mest tekwktsetende.
Begkundet pas Befolkningens Af
hangighed af den og Ecnbeddtnændeneg
ztygt og gennemgaoende Vetnorslifai
tion hat de foiskellige Minister ftadigl
itaaet magiesløse over for den.
Deus Founan synes udelukkende at
vikre at begaa Foidcydelfer niod Liv og
Ejendom, og ved alle Stags Midlek at
sckre sine Medleinnier Strafsrihed.
Den nu versekede ovennæonte Pro
ceg striver sig fra tritts, da den acumi
delig ogtede Baron N o t a rb a rt ol o
Inyrdedei i en Jæknbanekupe under
vejg fka sit Gods til Byen Palermo.
Lsget fandtes pas Bqnelinien, gennems
bokec of mange Dolkestik. Nogle Jam
Lonnefunktionaeker blev anhaldte og af
hatte, men ielvfslgellg sorge-ves
Man fik efieihaanden mere og mete
Vished for, at Mordet var sket paa Ma
Isiaens Foransialtning, og Forbrydelsen
stod andenbakt i Foibindelse med en of
Negeringen befalet Undetspgelie af en
sicilianst Bank, hook .de stamlsfeste
.Mishkug stulde gaa i Spang. Denne
Undeetsgelfe var netop ovetdtaget No
tarbartolmkiom var bekendt for sin ret
skafne og udestiktelige Kot-alten
Aarene gik imidlertid, og vel stete
der af og til Ttllsb, sont otn Negeringen
vilde somnstalte kuglig Underføgelse,
men alligevel kont der ingen Lys t den
uhyggelige Sag. Forst nu for et Pot
Muaneder siden hat man vovet i hoert
Feld tilfyneladende at gtibe alvorligt
ind.
En Sen of den tnyr dede, som er Offi
cer i den siciltanste Flaade, hat« angioet
Polizzolo, som sin Faders Morden Po
lizzolo er Medlem of Parlamentet, valgt
iPalermo, og anfes i Almindelighed
for Masiaeng Formand.
Heu dleo med overmskende Huktighed
og med Deputeretksmrets Samtykke
arresteret og stillet for en Domstol t
Milano, fotn formenez aden for Musiki
ens Jndsiydelsr.
Vi stal nu ikke opholde vote Lasere
mere med Stgeni Gang for Retten.
Med noget Kendskab til italienfke For
hold man det anses fom alt andet end
siltert, at de skyldige bliver tilbsrligt
straffede. Muligvis ksn Pallzzolo
slippe fri og hans Haandlangere maaste
med.
Men sont ovensor nævnt hat Proces
sen kompromitteret den hidtilveerende
Krigsntinisier, General Merri. Han
blev necnlig i 1894 sendt sont Rege
ringsksmmigfaer til Sicilien, netop for at
faa Bugt med den hemmelige, vidt nd
btedte Fotenlng.
Men endstont der alletede den Gang
heilede Mistanke psa Palizzolo, hat
General Merri dog staaet i fortrolig
Fokbindelse med ham vg, sum et nu
offentliggjort Brev viser, hat- han for
polttiste Balgmantvters Skyld staffet
en af Masiaens Mand, Saladins, paa
fci Fod, da denne i sin Tid stod ankla
get for en EdgspornereL
Som man set er det kun et sorgeligt
Billede, der oprulles af Italien. For
holdene er parte paa Sictlien, men lelv
iNorditalien er de ikke ret meget be
die. Italiens politiske Cnhed hat ikle
fotlirdret de sociale Knar.
. -.- «--—-- ——
De ipcdalskc i Indien
Ved Ordet »Spedalfkhed« tvmmer
man uvilkaarlcgt til at tænke paa Li
delse, Jammer vg trsfteslvg Clerii-ig
hed, og det iyneg en næsten uttoligt, at
der vgsaa mellem de Stacler, fvm et
beiængte nted denne sirækkelige Syge,
kan viere Tale vm Gliede. Der er
vgsaa tun en enette Ting, som virkelig
forwaar at lyse vp i disse ulykkelige
Sjeeles Marke og faadem tiltned Tonl
mvd at biete deres tunge Lob —- det er
Karligheden fra ham, der hat
,taget vvre Sygdvmme paa sig og haa
tet vore Sinn-tei-« (ck . --'3, 4). Navns
lig vvre i Indien vver kristne Mund og
Rvinder, felv gennemgladede af Kristi
Kætlighed, et velsignet Barmhjertigheds
og Sclvopvirelsesatbejde for at iare saa
mange fvm tnuligt af de myldrende Mas
ser af stakkelg spedalske til hont, der ved
sit blotte Ord renser Hjcttet for den
endnu værre vg fordærveligete Sy n
v e n S Spedalskhed.
Det engelske Spedalsthedsselslab
,,Missivn to Zwerg-« plejer hvert Aar
ved Juletib at skænke Bebverne uf dercs
niange Spedalskhedsaiyler en glad Ju
leaften; det er vgfaa stct benne Jul.
Karlighedtgaoer, saavel Penge sont
skvratingen er sit-atmet ind i Masser
fra trvende Venner, baade i Jndien vg
i England. Den, der væfentlig hat
staaet for Arrangementet af de statut
teve Festfoiberedelser, er Miss M ar y
Ell e e d, der nu ivtte Aar —- selv spe
valsk —- har arbejdet blandt de spedalste
oppe i Himalayabjergene og er bleven
sitedstabet til at isre over 120 ipevalfke
til Tro pan Frelseren. »Aldtig stal
ieg glensime en Juleaften svm denne!«
striver en Veninde vg Medhjaelperske af
Mifs Rat-. »Ved at vfre sig helt for
digfe hjælpelvle Sjæle isler man tatst
ret, hvor uendelig meget saligere det er
at give fremfvr at tage. Det er en
fand Fer alene at fe paa de mange
straalende Ansigter, der tydeligt vidncr
om, hvvr taknentmelige de er over for
hver lille Velgerning, der iJesu Navn
Ives imvd dem.«
J Selstabets starste Ava ved Parn
lia i Bengalen er det Skik at fejresprsie
l Juledag need en stvr Nadvertieneste, til
hvilken alle de kristne fpedalste har Ad
gang. Denne Gang msdte 350 spe
valste veb Heriens Bart-. Mange at
de Bauder, der udraktes for at gribe
Herr-eng Legeme i Brodets Lignelie,
yavde neppe en Finger mere tilbage, vg
de Munde, ver tat-es fkem invd Salv
talken med Jesu Moti, havde vite ikki
en Gang Lieber til at iatte om Bagn
ranben ,,men vi tvr vel tro,« strivet
.-.————H—————·
IJ o h n J a ck s o n i London, Seltenes
ten for «Missivu to Lepets«, »at disfe
Staller med scerlig Gliede man unnenn
cne det gode Budstab om Gudg Fertig
hed, der Insder os ved Nandebordet i vor
Frelser felo og hins dyrebare Rande
wählen-«
Noget, der teuer med at gøre Jndiens
ulylkeltge spedalste Livet endnu tangere,
ce« den feygtelige Hungers-upd, der for
Okedlikket rafer over hele Jndien og
træoer mangfoldige Oste. Pan Spe
dalsthedsasylerne begynder man allekede
at mangle Band og Fsdemidler til de
syge og detes endnu ubesmiftedHVørQ
sont dliver opdragen iærstilt. sMen
samtidtg lyder der alle Vegne fra Med
delelser onl, hvok godf Ardejdet gaar
fremd i aandeltg Henseende, og med
hvilken Redebondhed de spedalske lukker
Lre og Vierte op for Guds Ord og
Jesu Kristi Evangelium.
J Folge de sidsie Eftetretninger dek
ovrefra blev der nys døbt ca. 70 spe
dalske og de troende iEngland hartravlt
med at bede for og samle ind til Jn
dieng nødlidende spedalske.
Hvorledcs og hvad Brahma
nerne spiscr.
De sidder med Benene over Kors og
rsrer kun Moden med den hojre Haand.
Jngen Vorde, Stole, Knioe, Gafler ellet
Tallerkener behsves af dem, da de siedse
folget femme Stil, som deres Fokfædre
brugle for Tusinder af Aar siden. J
Stedet for Tallerkener druger de Stykker
af Bananatmetg Stamme eller ogfaa
Talletkener as store Blade, syet samtnen
med Gras. En saadan Tallerken kastes
bott, saa snart den hat væket btugt, saå
de slippek let fra Opvaskningem Kogt
Ris er Hoveddestanddelen ved dereö
Maaltidz deguden spifer de lidt Fragt
og Grsntssgen En lille Smule ad
Gangen løftes op med den hsjre Haand
og putteg i Munden ved Hjælp af Tom
melfmgeken. J de laoere Klvsser bru
ges oer Millet i Siedet for Ris. Man
bruger meget et Slags Kryddeti, der er
samtnensat af Sennep, Peber, Jngeftkrq
Korendek, Lfg m. m. Alt del siødes
samtnen og blandes med Saft eller
fmeltek Sen-r. Brahmanerne spisek
sldng Kod. Fsr Msaltiderne bader de
sig, tager rene cheder paa og fremsiger
Salmek eller Wonnen gør visse Tegn
paa Ansigt og Brysf; saa er de færdige
til at spisr.
Om alt og alle.
; Tyik Krigsskib grundftødt.
IDet tyske Kriggsiib ,,Sachsen« er grund
Insot i Natheden af Kiel.Ktigsskibe1-e
»Winten1burg« og »Ægir« provede
fotgævcs at faa ,,Sachsen« af. Det be
tluttedes da at flytte Skibets soære Ka
noner, for at lette det. Under Arbejdet
hmneb faldt en as Knnonerne i Spen.
Skudt paa Castro. Under
Knrnevalet iCaracag, Venezuech den
Zjde Febr. afflod en Venezuelaner to
Skud mod Nepublikkens Prassibent
Clpriano Castro, men ingen af
Studdene mmte. Byen er rolig.
Statt L a an. Den russifke Re
geiing cr nu kommen til New York for
at laane Peuge. Et Syndtkat us Bank-,
:!lssu1ance- og Launeindrctninger har
laant Russland sw-,0(«,-,000 i 4 Pro
cent Bonbtt mod Pant i Wladikawkas
Jetnbanesyftenh
FleteTroppet til Osten. Den
russiste Hjælpektydser »Satatoff« forlod
loxlevcn Odegsa for Port Atthur med
en stor Styrke Tropper vm Bord.
Dette er det finde Sklb af Reserveflaa
den, som i Lisbet as de tre sivste Uger er
afgaaet fra Odessa, full-ladet med Trop
per.
,,St Joha« brændt. Fta
Soumboya, Jana, meldes 280e Feb.,
at bist amerikansie Stab »St. John,«
Kapt. sales, fra New York for Yoko
hama, er opbreendL Bciætningen red
dedeg og landfattes i Banjoowange.
Spanien sank to Oer til
b a g e. Foresttllingen fra den spanste
Regering, baseret paa llndetspgelser af
den spanste Nationalforsamling, har
foranlediget den amerikanske Regeking
til at opgtve Kkavet pan Oeme C tb r u
tu ogCayagan Salt-, da betet
bragt pas det rene, at de eftet Panier
trotmtens Bestemmelser ligger uven for
Philippineknes Øgruppr.
L asger i Po ris. Det paastaus,
at der i Paris er 17,735 Lager — Det
et muckte en af Anrsagerne til, at Be
folkningen i Frankrig aftager.
En Opkejsntng. For nogen
Tid siden medoelte et Var engelste Blut-e,
at vor bekendte Land-wand i Säum,
Admiral R t ch e l i e·n, l sin Tid var
flygtet fkq den spanlke Mariae, fordi han
var bleven dsmt til Dsden for fptn situ
pel Mateos at have gennempeyglet en
Officer.
Nichelleu anlagde Sag mod Blodene
og hat nu laaet dem tounget tll at site
ham Afbigt.
