Nt . efs
—- s- - -y »s..«-f.--s,- z -.--ks-sx—s
iL-«.C»«0Til.-T«s.’s?.
« VIII-W
Mellcut Rodltuderne
Tiefe Leser ernste sljulte as tartilmt
dg er tun kendte ns Jndinnerniz Tit
var ved Aabninqen til et lantant Ler
at Hoodingrn standsech Hatt veudte
sig mod sin uuge Hastru og sagde: »Gott
op paa Bierget, dersra kan du se tnig
ro ned ad Finden. Hun sorlod sin
Mand uden titrrtegn Jndiancrne vi
ser ilte deres Folelser frem, naar andre
er til Liede.
Hoodmgens Hastru stm let da hurtig
op ad Bierget ad en Sti, paa hoiltin
en europceisk Rvinde ikle lunde haoe
naaet stein. De tre Mcend derimod
siege ned i Flodlejet, hoor der var saai
markt, at de ille tuude se eu Oaand sorE
fig. Men Vanen og Kendstadet til
Besen satte dcni i Stand til at lunne
gaa temmelig hurtig frem. ifiter no
gen Tidd Forli-b saa de et soagt Los
sorude. Dette bleo startere og stier-z
tere, indtil de kom til en Grotte, socn
oar aaben ud mod Finden, nien sont
dog oar skjuit ira den-te ved et tæt Bit
stadd. J denne Grotte sandte-e der en
Mangde indiskc Kander, Aarer, Elste
redslaber o. t. Hsodingen oalgte sig
en Kano, de to Krigere en andert. Te
bleo ntt satte i Vandet, og det git sitart
hurtigt sretn nted Strantmen. Da de
oar tomne et Stytte frem, saa Haut-iu
gen op paa Viergest. Der sind hanø
dustrtn De to Ægtescelter tulste hin
anden ved at brede Armene nd, saa for
sdandt Baadene bag en sremspringcnde
Klippe. Vandets Lob bleo hurttgms
og hurtigere. Den saresulde og dunste
lige Fort over nogle Strscuhoirolrr
skitlde nu begottde. Jndiauerned Ojne
sit det spendm meu saste Udtryk, der
praeger sig hod tapre Miknd i Farend
Mel-tin naar de ser Faren i Eine-ne.
De srogter ilke Faren, sien de opboder
alt sor at doeroinde des. Den ene
Kano slaj ester den anden ud over et
Vandsald. Ea bedtloende Larm onigao
de tre Jndianere. Det vilde viere
Daarslad at dove sig paa en seadan
Fari, naar man ttte var oant til den
sra Ungdomrnen as.
Lidt ester ttdt iormindsledes Latinen
og Stesmmend Lob bleo roligere. Bal
gerne sontes nu ligesont at spsge og
lege; de gao en Lob sra sig, der mindede
orn den muntre Latter sra en Stan
leende Born. Den hoide Orn tot-t, ned
at se Balgerne, til at tcrnte paa tin
smukle Stammoder Minnednha (det
le- de Band-, saaleded bles hun kaldt
p. Grund as detidee Bioltqlted og ben
deg muntre Latier. Hatt regtede dyn
watlia, en stor Helt, sra hoeku de slrtte
Jndiancre paastaar at stammt-.
Den hoide Ørn ttnkte, hois hans
Dustrit skeenlede hatn en Dritter, iaa
stolde hun hedde Minnehaha estek drt
smilende, leende Band.
To Dage senere sad en hoid Jager
paa sin hoide Pest paa en Hsj oed den
samme Flor-, ad hoiilen den holde Ørn
sejiede med sineJo Folgesoende. Vt
har kaldt Jægeren hoid, staut han ilke
var ineget hoidere end »den hoide Ørn«.
Haode oi set harrt, laldte oi hatn sitkert
bran. Solen haode neulig brunet
bang holde Dud; tun naar han, sont just
nu, haode taget sitt Hat as soc at blide
sorsrisket as Binden, saa inan en hsj,
hvid Pande under det brane Haar, der
hang i lange Lokter ned over Siuldrenr.
Man sat. strat6, at han var en modig
og taek Mand, der allerede haode prsoet
nieset Hans Klædning bestod as en
fort, Wenn fejole over en rs’o, utden
Skjorte, Liederbentlæder og Molasiner
(Jndianersto). hans vorige Udstor
bestod as to Revoloere, et Geoeer og en
lang Ento, sont hang i Belieb Don
red en sortrinlig Heft as en eedel Rat-e
Jceaeren heb Haken hard. Han
nedstaintnede sra en stotsl Idelsslcsh
der i Iorsjlgelsestiden niod de evange
liske Kristne slygtede til Amerika, til
New England, sotn de laldte Landet, de
hosatte sig i. De ssrfte Bedoere as
New England var i lang Iid Montefelt
De hat-de aroet niesen Moor og
Fromhed sra dere- Forsiedre, og di oiftel
en M Grad as Udholdenhed og Taalss
rnodighed i Lidelse oq en stor Kraft til
at tmnpe srein mod det Metal, de havse
sat fis. Varro Dards Zoraldre dsde,
da hatt endnu oar ganske ung. Da
carry oar sond oq trastia og haode stor
Lott til Zagt og Eveuthrz begat- hatt
siq indiLandet til de Iore stehe for
. at leoe as sagt. Dei Bemerk, hatt
erhveroede fig, folgte han til en han
deldtnand as oar an bleoen en oethass
nrndks Mand. Nu hande han bcnmet
sigz tu de strer Prntrtsr i BMUI for nt
tax-Je Ruft-sc Tisr lmvdr hnn ofte tuzfs
trt j.:ni..sc:k tin-«- J Man-te og lznotsc
haft Leide vin sknbekig og Eintritle Lär
rnmig nist- dem.
Mon demn- Jasgrr endnn ltndde ro
gen Erindrtng fca sit gamle Hiern? -—
Jo, det hnvde han. Han havde endog
et Arvettykke fm Hjemmet —-— en Bibel. .
Han yustede, nt han; Moder pleikde at J
lcese for hani i denne Btbel; og, stontj
hon nu ikfe læste nie-get i den, san sstltc«
han fig dog nldrjg im Bogen. an
bar den indsvøbt i et Stytke pca sit
Brny
En Gang freiste Biblen bonI Liv,
idet den optog en Pil, sum en Jndianek
affknd mod hmn fm et Stint. En dygs
tig amerikaan Jægcr —- en Treppe:,
kaldteg han —- ttaat ikke ttlbage for no
gen Indiana-. Hartye Øjne var lige
fno fnjlde sont »den hvide Ortss« og »den
sntgcnde Ums-« til at udfp-jde et Vnddye
eller cn Fjendes Spor.
Hnny Herd sad nu oltsaa paa sin
Heft paa en Hoi og faa ned ad Floden
Græs og Træstatnrner flsd ned ad
Strommen Undectiden stsder en Dell
Tcæftmnmek samtnen med ftore Gros
tsrv, og paa den Munde danncs der
paa de ametjknnske Vloder en hel som
mende O, paa hotlkcn der volscr Mom
stek, Gras og ante stem. Fugle
bnggec deres Redek danach Stanger
ktyber op paa den, Sommer-sagte og
Bier fuger Saft af Blontfteene, og der
bevcrgcr fig et forfkklligaktet Lto paa en
saadan siydende O. Ovorfor mon den
erfame Jæger betragtede en foadan Ø
nted stakpc Blum-)- Der fløj tngen
angXe over den, og Gkoezset paa den var
ngnet of Solen Den var jkke stor;
nten den var temmelig hoj I Modscetning
ttl hgnende Øer. Nu gled den ind un
der nogle Trkxen sont tagede ud over
Flodem og focsoandt derpaa : Skontyk
nmgen. Nogle Tuch sont sad paa
dnzfe Ente-, floj i dette Øjedlik op og
flvj over til den modfatte Bred Jægei
ren koste-de paa Hovedet, vendte sin»
Heft og ted langsoknt ind i Landen JUeI
lange detefter saa man et Jndianekii
hoved ntelletn Traetnes Lsu. Jægereng
Mtdtænlsomhed cnod den sumnmende O
var vel bestunden Dct fosmmende
Grase yovde Uent jonI et cskjnlefted for
to Ranoer og tre Judiunem
»Ah-In pas IIqu Inn-, IndIIl Solen otte
Gange er fotfvnndcn bug Biergene hIft
ovee,« sogde »den vade Den« til de to
Unger »Kommet-Fa Ikke tilbage tIl
den TId, ro joa op ad Strsmmen ctIl
InIII Wigunnu LIIIeII vIlda ad en nndeII
Bei finde djem tIl sin Rede-.
Hann Hntd our Ior lange siden sm
funndcn bog Ewij dan var reden oder
kII Tal 091 befondt sig III pnn en ondcn
Ratte-. Der holdt dan fulle bog nogle
Buske og sna ned over Talen, han lige
hnude forladL LIdt efm red an lidt
Indem bondt sIn hest IIl ct Trak, fneg
sig sorsigtig gennem Busfadset og lagde
sig ned paeI Jocden pas et Sud book
fm hun havde sei Udsigt. Gier nogen
Tidg Fort-b san han et Jndianerhoved
dnkke op paa Hsjkn lige ove!for. Dette
Hut-ed blev lcenge i faInaIc StIllIng, san
at Jägeeen kunde have Iænkt, endet
var en kød Sten, hvig han ille havde
haft et statpt VIII. Endehg blev hele
Jndmneten fynlig. Jndiancsen gis
ned I Dalen, Idet thn fulgte Vesiens
Spor· Ham; ovekbevisie sig søtst onI
otn hang Fjende —- for en saadan maatte
han anse den iistende JIIdianer — var
ene; derpan gis han hen III fin Heft,
men hqn posiede npje paa icke at ttæde
andre Siedet end i seitens Spot. »Du
er inu dg listig,« nenne han, «nn-n jeg
kan sage det pp nIed dig.«
Hang sortfatte sit Nidt; mcn stsnt
han red sagte vg forsigtig frem, bskte
Indiana-en dani- ,,Den hvide Sen«
opgad nn sin Plan at fslse efter den
tIdende Jager. Don gik i en enden
Retning os ilede hurtig frei-. Bed
Nonen-I FIemdrIId naqede hqn en af
iIdes liggende Dal Ined en Bistod af
den Stum, han Iidligeke havde ieilet
paa med IIn Kano. Der stendiede dan
sit Lsd og listede siq forsigtis iteIn Ined
Laefoen I beenden J Daten grad-·
fede nogle vIlde Vestr. sendingenDen nd
ssgte fig den starkeer og imulleitr.Den
var merken-n, og havde en dvid
Stierne i Banden. Lasser faste gen
nenI Lasten og faldt onI heftens Hals.
De to keeInpede nII lange nIed hin-idem
Monden og besten. Eiter site og Inve»
Timers Fort-d vandt Monden Sejr.
Det iytige Dyk bar nn lydig sin Rytters
over Peairienz nn var den baade nein-?
met pg tilredetn
Te Dqge dexeiter jagede darry Dard
tidlig oIn Morgenen efter en Befiel»
Genie-mi- ) I
War-mische Hauc. ;
J «1kcl.nfkcn« fcksxsass ir » "««s."gno:n-Z«,!
du« folget den d -nj-'k Ctppedttian nls
Nin-, wean Nimm-H nne Ehr-arm l
get- sta Øen O ssv l o n oq sortmller,
blandt andet am et Lied, der kaldsss
»Pa k ad i set S Ha Ve«,1følge »J.;
non-S« et as de Eli-den hom- man har
oiklet sage den virtelige Evens Haue,
twot Adam og Eva opht-ldt sig. »Ja
1kokuø« sattasllerx
,,Paradisets IHave sParadenyO ligger
i en ltlle Dai, der paa den ene Side er
begrænset as en Flod Haven danne
en Firlant, sont maaler en engelst Mtl
paa hver Side, og p.1a mindre end en
Time can man nippe sure gennem den,
kscek naar man, sont vi gjorde, standser
soc paa naert Held at je de mest Mine
saldende Meersvmdsgdeden Paa en
Notdbo get Hauen Jndttyt as at være
et Kæmpedrivhne,» yvor alle saadanne
Trapeplanter, der djisnnne volser i Bo
tanisk Hade, dasska under aaben Himmel
og udsolder sig tbroget Farverigdani.
Mantel-, m tun kender sra Urtepottek,
haver sig her som ulme Trceer med
wægtige Kronen og alle Kkyddekplanss
ter, hvis Navne vi tun hat set paa Urte
kraemnterene og Materialkftenö Stoffen
skyder her i udunden Beide op mad
Hunlen og sylder Lasten nnd berufende
Dust. pvad enten Adam og Eva hat
levet her eller de nnddragek sig for For
stekene Die-, san er Hauen en cnestaaeade
Liaturmcetkværdigded Den rejsende
gcnnemvandter den med stigende Far
bavselse, og i Etmdkingen vil den be
standig overftraale alle de stanneste
Ressemdnat sra Ceylon.
Tropetnes Hierie knnde man kalde
dem Sted. Lasten er ded, syldt med
Ktyddekplanternes strecke Udaandinger,
der dedaver Sansetne oq virker sea- en
Rus. Qiet averraskeö as Tropetmers
nee, t. Ele· Kavtshakttceets, sære For
mer, og op as Jatden skydck et Mylder
as scemaiede Blpmstek, der med spraqs
lede Fakver steuer qesnem Solslinnet.
Fokaden alle Tropevetdenens Bat-er
ser vi den maleriske Bombaku med de
state gennembkudte, violene Bldmster,
dea ildkede Jnn1a, det lyseeøde Katal
træ, den indiske Ficus, den ætvcerdige
Rad-day den tmvlede Antiokia (as ddsd
Bart de indsødte laver Klædningsstyts
ter), dct vældige Rsneuræ, der udsen:
der en betusende Kaneldust, Den uhygges
lcge Ginbusl, Gabe-sodann den fine,
mdcske Tanuunte, sont vi kenbersra
St. Thomas-, skemdcseö Bambugskm
der blwcr s-——·5 Tonuuer tys og Miequ
tideu paa en Dag san vossc en Tumme,
Aguvcrag, der sugec srrm as Jurden
sum et sysende Springuund, og en
Mængdr niæckehge Zsynqplnnm«, tct
hakt-» sue-use Raune, I· cis-i Tummel
gia og Lugano-Inn opsaldle ester stun
rngende Bat-singe as Linne. Lon- nur«
disse Vatstcr hvjltr der en doven Linde,
som svarer til be stemmede Fugles duasle
Strig. Man er soltumlet as de tusinoe
Lyb, de strecke Jndnyk, as Bannen og
as zarvetne og as den krydrede As
mossære. Men til sidst følcr man, at
paa dette Sted ers-Her godt at vone.
Bi steg as Bosheit« og lange gis vi
omkking. for vsåtundc vae ossxa
Paradtsets Habe. —- —
« —- Det var en herltg, sijekneklar
Asten, da Selslabet ester Middagen
slentreve gcnnem Byen, der nu synten
»at slumre· Stole, mere Palmer
vajede over Hasene, og sra Skovene,
sorn i Baggrunden hævede sig tmod
Himleck hortes tusindc sorunderlige
Tropesyd, Natsvtkrmerens kælne Hviglen
og Jnsekteknes starpe Kniuem og wert-Z
gennem de sorvtkkede Lyde star en
Sjakals Skrig. s
Sesstabct var bsevcn spsimt s del
smalle Gebet og Sirt-dek, og i Som
tale med Direktsk Deide besandt seg
mig, uden rcgsig at vsde, hvot vi gut,
et Steh uden set syen paa en krsdhvtd
Ves, der snoede flg sennent en nuer
Palmeskov. Lesen siisnede sont en
Silvaarq og hsst over Vej og Stov
sunksede Stiernekne med en sotnndetlsg
blaalig Glanz.
Vi beslustede at gaa en Tut paa Lan
des og sortsatte ad den hvide Ves. Hist
og her laa der melletn Tretet-ne et lille
has, indeslmtet as Palmernes bkede,
blossorte Binde-. Det kaslede hemme
lsshevssnldt i Lan-t, og Jnsekterne
talte sammt-n ins-v en nbessksvelsg Bei
rsation as Stimmen Et Stierneskud
gled nu og da lysendc over hinnen, og
Its. Wisslsiwi Invthlsk »Im-up
n u sammelnan ftp-u Ums-h sont . ksk W
Ist Ist ome t II Million-ZU dck tot sum
skssssish I IID OICOIOU II- solt-samtnen
akus. Des beter Mel-b ljdgssk Cum-sinnt
Bmsuditn dumm seu dgl-m sinnst-, heldkedec
sadk ollk us IIqu sehn esse eins on n m
don- Im Iodo Mo Ins Vrun Hist-i
Esktaätts XVII- Ists-· IRS-TO sendenle
les lasen tu da Ist-mäs-m Ia
ed Dei-sum os, m .?-st1-:n rne « fu«
Nr- Gnäsnr sank Hei-— tsg ji..!«i :«- sur Licr
erst-d
Nr Refeo ost- Jt x3«u, EIZ Mk- -i.. I
« . s- v - r« . J
.-,-T..H»«:l Var »den san-»He »«s -
fsrnssk stnrpe Exkng hieb stslssfenp se lud
H sirin sont »Ist-Lende Mnsttmr «;-, sum-,
lcmdnc Nntfvastmere slsxj Um .p:«m«ensr.e
pem os, og Palmebkadenc snntrz at
fu«-Helle deres Gerne efter usi; en inmit
dertm skortryllelse nandede nd as Jokd
og Onnmel i den mmkt Nat.«
—----- - Ok-— - « -
Koindkn og Hønscavlcn.
Forleden da jeg besøgfe en Familie af
Bruder og Bekendte, tog Monden ntig
omhing i Udhnsene for at vise mig,
hournsdes yan havde indkettet det for
Tit-J Desse, Rock og Som. Mens jeg
qxt nnd hanc og saa paa dem-, gjorde
jkg den Bemcerkning, at der var san
ndet ladet og ordnet for Hønsene ,.Det
ssr sivindfoltenes Sag«, ioarede Man
den mig, og han havde et Udtryk c An
sigket, sont tydelig tjlkendegav, at han
betragtede min Bemerrkning om Hostie
sagcn jom en Sag, der var ham aldeles
wir-kommende
Saaledee var det her og saaledes er
det i mekeeller mindre Grad bog Tusins
dek, ja, snan kan sige mangfoldige Tu
findek af Familiet tundt orn i det stoke
og vcde Land. Og dog sidder mang
joldige af disse Familier i saadanne
staat og Omstcendigheder, at en Hjælp
fta Hmtfegaarden kunde hanrdt tel
tmngeeL
Pan denne Tid af- Aaret lægger
Monden sine Planet for at faa et godt
og ttlfkedssiillende Udbytle af sin Mart
og as sine Heite, Ksey Faar og Spin,
men Udbyttet fta Densegaarden glems
mer han og dog kunde Hpnjegnakden
sorholdsvig give ham et meget sttrce
Udbyne end nogen af de andre Sagen
Mem- det heldigvis er lyttedes at
faa en Del Mænd til at indse dene, —
og de hoftec nu Frugten heraf — fsa er
der dag endnu en Mangde, der fremde
leg sover detes lange og Lunge Ssvn.
Kvinderne er i Reglen vjlltge til at
toge Vate paa dsnsegaardem derfom
Monden hat baaret Omforg for, at der
er noget at tage Vate paa. Er der
dem-, ja saa satter Kvinden endogsaa
en Fortisjelfe i at iyslei Hønsegaarden
Der er nogle faa Ting, henhørende
til Honiegaardem sont en Kvinde tkke
godt kan gske eller nødtg befatter sig
med, hvor der er en Mand. Mcn naar
det nassen at der ingen saadan er, for
Ess. fordi Døden tev hacn bort fra
hende og derved lod hende ene Ulbage
need en Flok Iceke smaa omkring fig, ja,
faa got hun meget, fom bnn ellers ikke
under andre Omstcendtgheder vildc be
tragte sotn fin Pligk at udmnn Mer
ligheden til de smaa tvmgssr hende.
Jeg kender flere saadanne Ttlfaelte
Maasse maa det være nug nlladt at
ans-re ef. For kort sidisn fik jig et Brev
fra Mrs. George Junnfom Sowie-,
Colotado. Hun sinnen
»F« omtrent « War nden scndte min
Mond Bad ester nagte as Dereex smaa
brnne Hnna Vi hoc-de den Gang i
Nebraska· Siiait ester flyttede vi til
Eolorado. Her døde nnn Mund det
sorste Aar, di var her, men takket være
den lille brnne As«glægger, hnn hat
stasfct nng og mine Worn næsten hele
Faden-«
For et Par Aar kller saa siden stod
der ct Soflag ved Cuba. Den ameri
kanske Admiral telegtaserede hjem og
sngdex »Vi har læmpet en æresuld
Kamp og vunden en ækesuld Sein »Ja
vel var det en ceresuld Flanip og Seit
as sit Slags, nien der er en anden
Kaum ag anden Sess, sont er ins-re ask-e
snld, end den der sokegaar paa de blo
dige Slagmarker, og det er den, soin
liempes og vindes as en Kvinde eller
Mand, hvis Mage Dieben bortrev og
sein derved blev ene am at staffe Brod
til de kcece Bern
Men hvor der, som sagt, er en Mand«
der et det hans Plads og Pligt « skasie
til Veje og sætte i Orden og Rede en
kelte Ting henhørende til Hosisegaac
den« Han maa saa i Stand et lille
sue euer en Plads, hvor Hausener tan
vcete og ssle sig hierinnen Dette Hub
maa han gsre rent, med et ikke sor langt
Mellemum Han maa skasse smaa
Wasser til Reden Saadanne kan han
oste san til Jota-sing i Butikterne.
Men stal de betales, saa saaed i Reglen
saadanne smaa Kassel- sor 25 Cents
Dusinet. De belendte runde Osterw
ser pagserv godt sok Hansereden
Sau bar han ogsaa sorge svt qt qu
noqle andre og stsrre Kasser til Bkug
sor »Topp« eller et lille Hjem sor h
nen og dendes smaa Kyllinger. Star
relseu af disse Kasse- og hvoeledes de
.- »« ,
»Im-at Lin fis-»Es Hm nl »Es-UND flle
I » . » « »
Höh-XIV It r »Hu-Eis EJ Flnslnkz ·l Ism· Hg
nascnxxsrss lieser s-n i nsin l;ll- i-« .: hini
:"-.! j«'17"7· s-.- H «' ;«Is'l«s1!!:s« ’s l’t.«
I , , « «
jan Ulsub del If ! Ii UT at m-. .in Um I
Unska ftsrdrer :Tf-: err Ik Gent-Z i lessss
Ihm. Mes: d-! er « lgdt Ulcjikghed opf
««—Ll!bejde used at im »Im ladet om, don!
Lin ml like tmka Ins ce) end omtrent cns
Huld Time-H Txd til lwer Kasse
s Nu er del Tiden at pørc fltgt Arbeite,
Fførend den trauli- Fokaargtid kommen
lNciar Ttden for Udklækningen kommir
og der da jngen Tjng er sknffet lil Beil-,
hvor de snma Nullmger san vasre i Be
hold for de barfke Stokme oq Rund-Ur,
hvad nytter det sna at udklcekle
Kyllinger? Det hele bliver da spildt
Tid og Arbejbe, og oven paa Ærgrelfe
over at se, at de snma Scabninger bli
ver jede-tagt Undek faadaune Omstæn
diglieder er del tm underlng at lsinnen «
blioprmismodlg og ked af at prøve paa og
forsøge at fna en god Flok Hans ftaffet
til Veje for at dække Købmandskegnlm
gerne· Naar faa ,,Fatter« stal op med
Pungen og betale diese Købmandsiager
med Kontanter, saa hører man hacn ikke
faa fjældenl flaa og katælle om, hvor
lidt hanö Kvinder duer til at »raise«
HHøns og sinffe mange Æg.
Højstækede Husherrel Gm- nu en
Fomndring i dine Sager og «Forhold.
Faa nu disse san Ting i god Orden og
Rede og da vil din Hønsegaard komme
i en blomstrende Stand. Der vil blive
LEg not til at dcelke »løbende« Udgifter
med.
Scelter Koban-Indus Æggene ned i
Pers for derved at tilde-de sig en ublu
Foxtjeneste, sna send Æggene til en of
de store Byer, sotn du er ncerenest ved.
Der er not af Æggehandlere der. De
sendet din en Æggelaiie fo- er indrets
let jauledes, at Æggene kan staa pac
Enden deri. Naar Klassen er full-, saa
lag den til Stationes og send den as
Sied. Kost Tid efter tote-let Beta
lmg, kenn-nd og tillige den komme
Kasse, at den kan blive fyldt isen.
M ad s L « k f en.
« -—-—-..-.-——
En Simois-.
Omtrem ZU Mil frei Ny Zeeland ved
link- of leth (Ovetfl-digdeddbugten)
reife-r der sig op of Hovet en klippefuld
Ø, der er ubeboet of Mennesker og Dyr
og ncesten gleent of de fas, lotn af og til
for-kluger sig en Tut dertil for at grade
Zoovb Øen hat toaet Navnet »den
bvide Ø«,«-og et meee pagsende Navn
kan man like let tcenke fig, thi den er
stodig onihyllet af tylke uigennemtrcengw
lige Skyer elf hvide Damm, der stigkr
op til en Hojde of AM- Fud over Ho
vet og kommer til Zone for resultirende
i nmnge Miles Asstand sm Ten. Den
hvide Ø er incmsle den vidnndekligste O
i Verdetn thi den bestaar dels neeften oi
rent Svovl alene, og delg er de Damm-,
som uifbrudt sendle op fka steinerne-,
iaa overmætlede med Svovli og Klot
Gasdampe, at Lugten deraf kan merkte-e
i ca. 60 Mileg Afsiandfra Øen Lenz
ybre Udseende er imponekende, og Klip
perne hæver sig instit og truende mod
Sitzt-ene. Stranden er klippefuld og
fremdde tun in eneslc Landingepludgz
paa Zeus sondre Side ligger nemlig
,,Cratcr Bay«, hvok Stunden-Z Jcrvns
hed og Biigteng Tybde tillader en Land
ftigninq, sanftemt Haltet er roligt.
Denne »Bay« er den eneste Slette pan
hele Øen; Resten er luller steile, hpje
Klippen Midt inde paa Øen blandt
Biergene ligger der en meget stor SI, ;
der er lxi Fod dyb og befindet sig 15
Fod over Havrts Ooerflade. Vandet i
denne Sø indeholder store Masser Salt.
syre og Soovlfyre og viier fig altåd boh
lende og sprutlende ved en Temperatur
af 45 Gr. Det ins-eh grønagtige Band
indbyder ikke til Bad, og hvis nogen
vilde vove at foretage sig en forfristende
Svsiqkkietur deri, vilde hqn ikke komme
til at ztve det not en Gang, og hand«
esterlsdte behsvede heller ikke at betostel
nogen Ligkiste til ham.
Ssen kalt befejles i Baad, men man
UWI VEU nget fvtsigtig der-sed, ina
lvm Syren i Vandet fort-m Banden
Ssm, faa at Banden snakt falder fes
hinanden.
Paa den anden Side af Ssen liqger
.de stoee Krame, hvis Sten- og Band
masser slynges hsjt ovi Laster-. Veien
er der nieget besvcerlig os fertig, Ihi
den ister ftadig langs med Spen, og
ved det mindfte Fejltrin ftyeter den alyti
kelige ned i dens sogenve Ists-H Nas
man lytleligt og vel hat nqqet stateme,
fee man et Syin fvm nok san fein Bleibet
til at ftivne i Unterne. Ud est-Kentern
opflyuges nemlig Stein-lerne need reseli
massige Maiwurm-n nd sf slle Redner
vs Spreuer i den senderbrudte seid
rkndir Nr fis-zaud. .-’eiiders»in, og Jor
drn Ds:1·"r og T- sri
Schi- chsr H kL -« ! snsn midrrvcsz like
soc nvqct Sin- ·::——-rut'- Jo, man
nehm-ex blot m xzsi 1v nich Fod ilcdi
Jota-n for s NOT-Ist Wo- Es onl, thi
Ørn bestaar næstrn yxls og holdem af
Simoi, blank-et med !:;:k (55.p.3 ug et ellek
to andre Stoffen Suoylik er as det
rcncstc Jndhold og kan um« where bru
grg til scsadanne Øjemcd, ; tmbe vavl
ovcrhoocdet nu anvendes.
Der er forbavsende, at en jaa verdi
fuld Plabs jkke et bleven taget i fuld
Beiiddeijk af Den engelsieKko-1e. Man
bar ganske tust i England spgtat bemztte
sig af Øens rigk Svovlstatth men alene
til Tilvirkning as Soovlsyke og Fosfat
gødningsstoffcsr, men det vil sikkert ikke
oare lange. for England vil benytte
Deus uudtømmelige Svovlformad paa
en fyldigere Maade og da navnlig ogfaa
til Ttlvtrkning af det for Krigsførelfen
faa vigtige Krudt. —
«..-«..———
Heliografctr.
(Soltehsxafen).
Det fotbavsek stadtg Falk, hvor det
kan vcere nuligt for Englanderne i det
isdeslnttede Lavysmith, at sende Med
delelsee til General Bauers Heer
Jcnidlntid vil man have lagt Man-te til,
at Rapportekne heliograferes. Med
andre Ord, at Forbindelsen besprges af
Saltelegrafen. Denne Maade at tele
gkafm pan er naturligvis kendt overalt,
men beugte Inest af den engelste Heer,
for-di det engelske Sprog med sine mange
Enstaoelfesatd egner sig bedst vertil.
Forbinbelsen icnellem to Hære stet neb,
at hvet If dem paa en Høj optejser tre
Pole, ins lsber samtnen foroven.
Ovenpaa opstillek man et Spejl saale
ves, at Solstraalerne, som kastes tilbage
ftn det, kammer det andet Spejl i den
andes Lejtx Naak Forbindelsen er op
kettet, spstilles der ved hvert Apparat en
Soldat, seen gioer Stgnalerne, og en
Officer, fon- ved Hjalp nf en Kikkert
isgttsgsk set andet Speic. Soldaten,
som state Signalerne, besorger dette
oed, It hin web visse Melletnrum be
dacker Speilet enten med tin Hjælmeller
med, how han ellers hat ved Hnanden,
cg bereitet hurtig tager Dækkt bort
tgen. Hin aftnydets fanlech til Ets
empet Lyastmalerne een Gang, naar han
pil telegtnfere Vomtnvet A, to Gange
buctig efter htnanden, nanr hun vtl tele
Hinten Bngstavet V, ne Gange ved
Bogftaoet C tsg sanledes videte. Jmeli
letn hvnt Qtd gotes et ltlte Ovhold.
Selpsptgettg can Soltctegsaferingrn
kun finde Steh i Sols-hin Zelt-grase
nngen gaat desnden tut-get langsomt.
og 1 Sprog med lange Ors, sanletes
som t Lysk, hu dennc Munde at tcle
gmfere paa, nanfkeltg butgtck Eng
uenderne derimod btnger den tneget.
tkn stnt Fordet tstd Saltslegmfcner det,
at to Hckie i tuncntS knn stan i For
btndelje med hmanden, nden ot «sje11den,
iom stanr inultum anet oet nnndfte
am. Men stlv otn Jenden need, p.
zorbintselsen er der, knn hnn tntct gote
for at hindte den. Den trengstc Stark
ntng, Englændetne hat tclegtnferet
oed Hjtelp uf Sollus, tjnr næret 75
Kilometer euer 10 Mit. Ort stete z.
Aaret 1880 i Afghnnjftan, da en ersäuf
lHeer tyktede frem im- ac betkt e-« engem
-Brigade, sont Entncn holdt «»d«flu»et i
Kandahaks PM HUW .ne ntd Kobat
sit Undswinmgghmm Fotbindelse tned
den belejredts Hm og modwg « Lobet as
site Tim« km nenne en Mehdelelse paa
207 OW«
-- - -——-—«0-— — «
I »Hm Nabelsgct er forbauset over
nun Armes nmuknlose .dclb1·edclse.«
fltioc Or. Otto Tege, No. ZU Sweney
Streck, Ulleghany, Pa., til Dr. Pstkk
zahrney, Chicago, Jll. »Mi» OMS
havde i mange Aar ltdl as en Mavesygi
dom i Fokbiudelse mkd damlig Fordsjs
elf-. Dette giorde henbe meget svag og
mager-, og alle troede, at hun havve
Tæriug. Jugen af alle de Mediciner,
vi soff-gie, gjotde hende noget godt;
tvartimsd blev hun vierte for hver Das
Titus-aber of Venner begyndke vi at
bruge Dr. Petets lisissiku. Hun havde
neppe taget den en Uge, spread hun fslte
sig bebt-, og er nu saa rast, iom hun
nogtn Sinde hat verei. Der er ikke
det mindsteSpor tilbage af heut-es gamle
Sygdom.« J Maoesygdom, For-stop
pelfe ofv. give-I der ingen Medicin, der
er iqa stkkek og paalidelig i sine Birk
ninget, som Dr. Petew Kuriko, Na
tur-as eget Mit-del. Den iælges af
specitlle Aquin-n Skriv1ilDr. Peter
Fahr-try, 112—-114 So. Hoyne Ave»
This-go, Jll. Jd
ED- Prsvenumre af »Da-Merm
sendeö frü. D. L« Publ. Konto.
