WYL aj "l a.
Stildringetfrq Finntarlen
asjuizkiiz
i-?oi"tfat.)
Luin e fil ilke Jason i TH iene den Nat, on Pna anen T
tilAleen on r han fomr li Ei tnvö Saa fnartfom nni 'igt
rejnc linn derfrn inten, ; tre Tage efter ftod hnn ntier i sit
Telt has over for san Ko u med Lale von SlsdeL
Hatt fagde -.s.:kn TI: straks men fan tan kein .d drin
del lille, fnutllc Pi; kn: n, foin blev bragt til c-: ns nf
Mnr Lanng est » .t - 1 hodde leget fig trcrt med de Einna
sn :er, sont Lan ;:-. skttibrngtc
Lin lluxtsxi :i.: .:l! var dkeden tust on stille i Teltet,
og Mellet ozx :·:: -.-o, og innen tunde inm- d-:m, weite-de
hon fiki Kot «, -.:»«! Linn hvifledez
»Kon- Leser du.«
,.’J(’1., Lixsdi ski- det.«
»Jk; »sp-» enger noqet at iside«.
»O! UIJ tk Oel da. -
»Je«.i ded, hdem Laian Forirldre er.«
,,L!:d du, hdssm Lnjlass Forli-ON er? Hvorledeö link
du faaet det at vide?«
»Jeg var i Knraijol on txiktc rned Dundelsmnnden
han fortalte, at hatt U Korn i Rkor pan en Reise tilKoui
tolceino niiftede Barnet.«
»Fortnlte du dem, at det lett-de, og at vi havde det.«
»Nej, jeg fortnlte ingen Ting. men jeg fil en ond
Samdittiglicd da jeg faa daa Moderen, fom Sorgen hnr
tæret pna on gjort fdg og mager. Stallels Moder, hvor
hun iaa ulyllelig ud!«
De var begge taufe en Stund, indtil Langje igen
fdurgte:
,,Hvad flal vi gjre?«
»An, naar du ikle figer nogen Ting, fna faar ingen
nsoget at dide, og lnin fnar vel sagtens flere Born-«
Hermed blev det, og der gil en R Tages Tid, nun
hdnd Laagje gjorde eller ille gjorde, faa lunde hnn ille
glemtne den barnlsse Moder. forn fad alene i Knrnfjol, og
pludselig Udbrød hnn igen en Nat:
»Kom, jeg faar innen Ro. innen Frev, innen Sonn
for Barnets Slnld Jeg holder ille n) lirngere med denne
Demmelighed Vil du fdni jeg, fnn rejier di i Morgen
med Barnet til Karafjol.«
«Men kanfke du bliver strafseL fordi du lnr ssjult det
san langes-«
,,De lan da vel ille straffe mig, iordi jeg hat fnndet
vg reddet Bat-net og nn bringet dein det.«
,.Nej, men fordi du ille fIr liar isgt efter Odldzning
eller fvgt at finde Fdrældrene.«
Tel var tydeligt, at Mor Laagje bavde mindre Med
·lidenhed end Monden med henfdn til Barnets Foreler
Der gil igen nonle Dage, men det dled itte bedre med
Leutng Glaeden over Barnet var dorte. Naar det grad,
blev hatt ilde til Mode, og sniilte og lo det, san loin han
igen til at tcenke paa detz forgfnlde Moder i Karafidi.
Endelig blev det henimod Jnl afgjo:t, at Mrnd vg
Kdne med Jaampn flulde rejfe af Sted med Bamet Lille
juleaften.
Pan Vejen fil Jaamda, fom afvelslende med Mor !
Laagje bavde Lajlai fit Skjd under Ksrfelety til fin For
Undring htre den fande Historie dm Barnet.
De tom til Karafiok næfte Dag, Jaleaftem ud vaa
Eftermiddagen og fandt handelsmanden og Kone hierinne.
Da de flulde gaa ind. lud Jaampa ost ogfaa at faa Ldv at.
gaa ind med, men Laagje mcnte, at det Elle var verd, at
de git med alle.
»An kare, lud mig ogfna faa Lod at gaa ind med og
se paa, hvor glade de blive«, bad Jaampa, og det var da
ogsaa Sdnd at nagte ham det, tcenlte dem-I- Dusbond
Alle tre git da ind og satte fig paa hug ved Toren;
Mor Laagje med Lajla pas Sltdet.
»Sna duhr ude dg reife Juleaften, Laagje, med Kone
vg Barn«, siger Vandelsmanden
»Ja, jeg vil gaa iMesfe i Morgen-«
.»Er det dit Bern, den lille der ?
»Ja, del et min lille Dotter Lajla. «
»Du lommer ille til noget Glædens Das hos os,
-—-Laagje. Du ded, Idad der handle i Zion-«
··Du er endnu dem-den«
»Ja, di blive aldrig glade niere!«
»Du sial blive glad i Aften«, fagde Zinnen, »alle
Kristne stal være glade i Aften!«
,, a, lovet vare Jesus Kristqu
,,Amen!« fagde Finnen.
«ngna din Kone stal blide glad: vi sial dære glade
alle og tolle den Almcegtige, fom opdæller de dIde. «
»Er du dleden omreifende Preditant, Laagieks figer
Dandelsnmnden
Nei, Ii ffjeg lommer alligedel med et glad Budslab
' til dig i Das» Yn stal faa en Gave af mig, fdm vil gtte ;
dig glad men- Z s
«Jngen Gen-e san slcde mig.« ;
»Jo, jeg vil flanle dig et Bam, del Born der,« fagde
han, pegeude paa lille Stils-, fom git omlring pas Glitt-et- ;
»Du eget Barm- fagde dandelgmsndem »Ist-nd erj
det, du vener, LangjeP ;
,,ct dotiert Bam, en finul lille Pige, ikte fandt«, l
sagde Langie, »dem llgner dist dit Beist- I
»Me- Ieg forjosr Me, dqu du mener med at ville «
bottgide dit enefe sm, im du var fes glss vtd sidst du
per her Du muntre ftp-ge med fügt. «
»Ri- SW Mc sitt Bern, fundet Beteil«
, -8W Mk« issde sendet-winden
syst-meins- wies-gwas- «
« »m- i eins-ww- udwd don
- - poss«
M m es Mic- l en Zugs-.
Ists-r det du sigetf« nd
« tm form fmå on M
- » sm- esm ps- sum sum
W
LIMMMUMI
flage ved Stotfossen i Fjor Juleaften i Martinan Bag
gen kastede jeg, men Bamet bar jeg bjem paa min Barm,
og siden hat jeg haft det, og nu bringet jeg dig det i Dag,
og der staar dct, saa sandt hjælpe mig Gud i min sidsie
Stund!«
Moder og Fader faldt paa Kna, og medens Modeten
owfavnede og tyssede Batnet og hoidt dets lille Ansigt frem
for sig, og atter tog det i Favn og grad Glædens Taum,
fortalte Laagje nætmeke, hdorledeg War qaaet til. og at
Hatt ogsna hovde ladet Bat-net dIbe, og at det hed Lajlm
Lg saa blev der i Sandhed, sum Laagje havoe sagt,
en glad Juleaften i dandelgmandens Hitz. Jaamva li
stede sig med Taater i Ojnene ud og fortalte Magqa og
Lasse, at det forfvmxdne Born var fundet, og disse fom da
) first styrtende ind og glædede sig med de glade. Sau gik
Nyheden vidcre, og snart dar Imsten hele Befoltningen paa
Siedet samlet for at se Barnet og hsre Fortallingen om
samme. Alle blev trattkkede, og alle sit Julegaver og alle
sang de samtnen til Zjutuing den garnic, kære Ealnm
M hue Vom iaa Luni-W
W sødt soc og vaa Jordcn etc.
Da Laung anden Zuleng stulde reife og sagde Far
vel til de lyktelige IRS-zufle mrede ban:
»Du vi! vel Me, at jeg sial strafch, fordi jeg kam til
at beholde dit Born faa taugt-«
»Nei, Gud velsigne dig. Magie-U sagde Modeken, .du
stal itte straffes; jeg sial kalte dig alle mine Levedage for,
hdad du bat giott imod mig og lille Marie.«
,,Nej, Lajla,« sagde Lamng
»Ja, ja,« sigek Moderen, idet bun attet og atter sys
sede Vamet,’lqd hende da i Guds Navn hedde Lajla.«
s m
Vesica
Ten paasoltende Zorn-net oodoldt Laagje sig som
saeddanliat ved Kntten i Alte-its Prastcgceld nted sitt Hierd,
T sit gamle Ttenerstad o; Meilen nten ltlle Latla bled invttet
oa itte tnittdst as den« bittre .’5aa1nt):t. Ta Virttet blev
bot-te, blev den gnmle igen ordlnatt. bister og v.tnt1e.ig at
gsre ttl pag. Pan anett til Kosten hitode hatt ved ndos
ten Kittel sorsdmnsgt et Ren-Zone, og ottt Sommerexi bavde
hatt lagt sig uact Litr on dreht ttlle kanandskk pule som
han i Hemmelialzed txmde san Tag i. Satt ltivde lmt vg
saa i et Staggtnaal stantsl.iaet et Par Bunnrnd wundes-.
at man hande settdt Lensinandert efter dont for at saa bam
for Forligelsekkitonttitiszstontenf nten den, sotn ilte tnsdte,
var Jaamva At saa sat i hatn var itte tnkiligt, da han
sum en stedltsz opltoldt sig snarl ber, snart der i Ideen-tr
ten idlandt Rengdyeeite. og tun i ol Hennneliglted en og
anden Gang saa ittd t Teltet til Latinen sont naturligvis
tlte soreaadte dam.
Omtrent paa den Tid, da ssteldiictnerne begmtdte at
tmltettlbage igen til htjsselderte, tom der d::nlle Rvgtek
om, at en soksoerdelig destagtta Engdont fliclde rase i Østs
stnmarten. Den siulde være inototnmen im sein-sand, sor
taltes der, oa ligne Bsknekoimerne. Jngen Lasger sandtes
i den Tid vaa de Kanten og det small-ei in Zoll dsde
som Fluer. Jscer siiiloe det vare Finnetne, sont angre
des, men ogsaa mange Nokdntaend sliilde oceee bledtte
Oske sot Pesten. Ve, som tunde flygte, de slygtede, men
bragte derved Smitten med sig andetstedö den, og sont en
Lobeild udbredte Sygdoknmen stg dtdere og dtdere. Be
sollningen i Sydoakanget stillde næsten viere uddod, sor
taltes der, ltgescta i Natzseby og ot) over Tanaeloen til
Karasjol. Hver Tag timde matt vente, at Besten ved en
ellet anden Fldztning vilde lomme oder til Vestnnntartem
og Folt begyndte at dlive ængsteltge sor at rejse nogetsteds
hen eller mode stentmede eller tage imod nogen.
Bist er det, at der omtrent ved Midten as sorrige Aar
hundrede tasede en vestartet Sngdom i hine lsgne, og as
Mandtalzlistekne sra hine Aar set man, at Antallet as
«Slattetncend« sank nedt en sorsætdelig Grad, saa det
hedder, at .Landet dar nasten Ide.«
Laagje og de andre Fjeldstnner, sont opboldt sig ved
Kosten, styndte it; dersoe meo at sorlade de deboede Egne
og alter tu tilbage til de in Dre, sde og vilde htjsjeldsolodey
hvor ittgen Mennesleboltg sandteS.
De blev deesor enige om daa en bestentt Dag at drive
alle dereg Renzdvr sammen vaa en stor Slette soc at holde
·Rattem« eller at stille Don-ne ud sta hderandre ester
Marterne, saaledeg at enhoer Familie eller tsjek tunde saa
sine Tor sot sig selv og drage, hol-then hatt vilde med sin
egen hierd. Ont Sommeken, da Torene er sei sor Uer
og gaar saa godt fom pact Frthaand, dlandes neiniig oste
sokstelllge Djotder samtnen, naar flete Finner opholde sig
paa sattfme Kvststmlning, men om Vinteren, da thene
nsje maa vogtes, set enhver til at saa stn egen sttkre eller
mindre Djord sor sig seit-. En saadatt «Rattem« et et
vansteligt Arbejde og medtager sleke Dage. Det et itle
saa let at stille denne levende Masse od, sont at sondke
Ttmmetstolte i ett Landse ud ska haekattdeeestee Matteene,
men Jaantpa er dygtig bert Jom ialt anstrengende Akdejde,
og omstder lvltedeg det ved sorenet hjælv as Folt og
Bunde at saa Stoeflokten delt i 3——4—5 ellet sleke mindre
hjotdr. Rigtignot hat-der oste dekret Treue, ja endog
Staggmaal ved en Ratte-et, da der tan opstaa Toivl om
Marterne, eller Tyve lzak hast deees Fingte i dem og sokandeet
dem, medens den rette Ejet as dette ellek hint Smtende
alligevel hat god Grund til at vonstatt, at Dytet tllhseer
heim. Der slrigeg og sstaales, Lassoet flyve hid og dtd,
Dunde diesse, Tot slabes as Sted til sotstellig Kaum-, og
, det hele dannee en hsjst beltvet Scene i fleke Dage, ind
, ttl Ratte-n endellg et ndsskt, vistnok tun i de sscldneste Til
s salde ttl alles Titsredshed. Laagje og han« Folge havde
i tkke mindre end 7 Marter ellek sotsselltgt mattede Dor,
der stulde pluctes ud as en samling as timste 8—-10,000
Dyr. Der var nemlid sstst band eget Familiemeette, saa
Jaempas, Iounas og begge Ptgetneh san Uellets og Lai
las, da, sont sie spetalt, begge dtise havde saaet Ren s
Faddetgavr.
Endellq blev man da scrdtg oq drsg hvet ttl stu
Kont. Smje trog iudad md sln san-le Unten-lad- paa
»Zeic- Imedcm Um Mau- but
has-send- ing-siebet sit tout Meist-Ists
- MUGW ptlseu Inst-sausen syst-e
, - .
,s«
staat i, at man læagek hojee Hmnd pcni tnnandenz denttre
StuIder ellek balot ontiavner ltinanden og strvger Kind
mod Kcsn osg Nseteden mod NcesedeMV bzev den fremntede
l inddi d 1 leitet. t) He tun Auster-U »He-ed i Oniet!««
og sit Ende ded Ue neft det. Langia tpnegte hinn, lwocfra
- hatt kont.
»Im Aölebatte, tkc Mit fra Karafjot«, ttmrede
Monden.
»Kom. du itte get-nein Karosse-ZU spnkgte Laugjr.
»Nei, did vonede jeg not ittc at lonnne,« stmrede
Monden.
»Motive ille.«
»Hu du itte hsrt om Pestett?«
»Jo,« fvarede Lan-gie, «men hat Pesten ogfaa vaket i
Karoijot.-«
»Ja, « svnrede den fremmede, .Pcsten lom der i Som
mer, nionsge dsde, og de Ivrige, tocn lnnde flngtix de flngs
tede nt Assebakte cllek andre Zteder hen.«
,,.Ooein bragte Engdonnnen dtdt«
«-’s!vgtninge fkn Tanen,« fortlnrede Firmen, og Fa
milien- cpntckrtsomhed dtev nn i vøjcfte Grad incrndt
s Nenn sinnst san here interessante Not-even tun de lntte
s til nnd cni egentlig Forstnnd galnnde Opmærltomded.
Al Vkstastigelfe standser. Streu holdes stille i Gruben,
iyiitgxrl:t, tmonned Etaalen iliktes ren, ftondser paa Vejen
fra Stute-n til Munden, Futen, hvokmed man stal tande
Pibc:s., brcknder ncdi Fmgrene tma Vsjen fra Jlden, og
I alt innllein lutes Udmnlx tontr »Win. sit-Mk ellek
«x·« si «l.--t «lj.-!" Den terminede fortalte, at .cn Morgen
tidlig, da Oandetsmanden Ltnd git ned til Clvebtedden,
san han« at der laa en fremmed Band ved Stranden J
Forstnvncn laa en Kone med et Born pag Stsdet, og paa
Stranden loa en Finnei fin Stindtofte. Dandelsmanden
ttoede, at det var tejsende Fall, tokn hnvde lagt fig tll at
tove efter Turm og tustede i Monden for at faa ham vaas
gen, men til sin Forfeerdelse markede han« at der itle dar
Ltvi hom, og da ban laa anere til, viste det sig. at Man
den var sorttilaa l Ansigtet, og at det lngtede at hom. Ko
nen og Bienet var ligeleoezs dodr. Strcettlagen gtt Dan
delgsnnnden on tgen til tin tlone og fortalte otn de dsde
ded Eimnden. Tct var itte vaniteligt at stsnne, at de var
Flognnxxxk tom hodde ftrt Betten med fig, og fnakt git
det torn en Lotieild fra Nnbo til Naht-: »Gnd bitter os,
l Gnd tizntpc o»:«, Pesten er tomnm:!«
I «t«,mndc1: nmnden vottede dog at gaa ned til Etrentden
f igen, ttttede den dsdc op i Vgl-den og dertmn satte denne t
Fort neo nd tstuen, lwdk den iotsonndti fertte Fos, tnen
» to Tage eiter blev von tvg og ftmlsz efter ogina hcnz Konk.
Sag die-o stere Dg ftere soge, og Folt begnndte at rsintne,
! san bitrtigt de tnksde komme dort fta det deftbetængte Sted,
! delS ontd lnngg t-Flve:t, dets nd i Ldetn.1rten, hdot distnol
i mange tenere er oinlotnne.«
J »Lg nvordan git det nied Handelsmanden og Konet«·
» spnrgte Laagjr.
J ..Te dode deggeicx eftek bund jeg lmk hort, og deres
Tjenestesolt Amtes
.Men Benut, dsde ogiaa Bann-L sont de hande, en
lilleP tcge, lom bed Lojla.«
,,Det ded fes ilte, jeg hat intet bitt om Bnrnet,«
sagde Sinnen. ,Filt er enonu itle begnndt at vende til
bage igen, og formodentlig ligger mange ubegkavede, da
der not tlte indes en levende Sjeel mere i Kakaljot. Fskst
eftek Sne og Kulde tsz vel de vove sig did lgen, sont endnu
lede, hvor de nu findes. Nogle faa bo i Astebatte, sont
fo ttolte, hvad jeg ved.«
»Um bvad not fm havtoften.« lpurgte den frem
mede, ,er Besten kommen til Alten t·
.Endnu ilke, « svatede Loagje, »men alle Mennesker
var bange og tkngtede for, at den hver Tag stntde komme-«
Den teennnede tdg Assled og deog videre, og H Dage
ienere flog Loagje sine Telte od poa Attonasfjeldeh otns
trent5 Mit fka Katalon.
Jaamda bavde hele Tiden med flot Odmeettfomhed
hsrt Samtaten mellecn den tremmede og Laagje, men lngen
Sdtrgsneaol gjott do ellet Bemerklninger fenerr. Han
gjorde sin dagltge Dont, men der var nceften ille et Dtd
at san qf dam. Det var aubenbakt, at han gll og grun
dede paa noget ellet ventede pas noset.
En Maunedg Tid tenete, efter at Kulden havde ind
fnndet sig for Aloor, og der var kommen Sne psa Matten,
saa FIret vae npperltgt tot Koring med Ren, tout-net
Jaampa en Atten ind i Laagjeg Telt og sattee sig ved At
neftedet.
.Dn hae deutet to Meere hjem i Dag,« ftget Laagje,
·hvad vil du nied dem, oil du nd at reitet«
»Ja, t Aften reitet jeg, naat Mannen lommet op.«
»Hm-e flal du hen7· «
«Det ved du. «
»Ja, tanlte jeg ved det,« siget Laagje, »men tjr du
vooe dig div, et du itte bange for Westens«
,Jeg er ilte bange for nogen Titu, og Kulden man
del have dmbt Pesten, efter at ott et itenfkoslent. Desus
den san oil Ieg vide Besied ocn Bat-net, jeg ott vtde, om
vor lille Fugl lever eller ligger do- og told der nede i Ka
easjot.«
; ,Ja, tan du finde Batnet, sont nu ingen Forældce
; hat og dringe det hid til os tgen, ital du qldrig mangle
; noget, san lange du dll vcete ho- nng, enten iom Tjenek
I med Lin ellek lom bin egen Dekret
Kl. U vm Aftenen satte Jaqmda fig i Slæden og
ltete nf Sted til Karasjot med Laagjes Gatte: «Gid Fre
denz Gud vare need dig og ftre dig ldlkeltgt tildage igen!«
den tsrte hele Ratten, og weite Fotmtddag var han
paa DIiderne evean Kittestedet, hdortra man tun fe ned
daa Landsbnens Dafe
Dee tu Ide pg tomt ud das Sletten, book Dufene
staa, og der steg tun Itsg pp of en mette Storstem Wen
da der fandtei Tegn til Mennestee, leite bqn rastt nedad
mod Steuern tveets over clven og hen til den entige Ohne, .
bvorfw W sen op
Do hnn tout tnd tStuen, taa hanl zwingen ttle
. andet end en gsmmel Kom, tom tad pas pag ded Jtdem
’ men Jene-e pddogede ban, at der ogiso lau en gener-net
» Nisus t en Zeug.
s) M use-u- sw- wimkimw im tut-eite- at His
stiststh gewiss-ästhetisch!
--- - » «
Jilad viere looetl« nddrød Kurs-Ins da JMWI
traadte ind, .,endelig loninier der on Mennxssktk WITH
J Kammer du sra Aziebalte eller fm BERLIN
»Je-; loniincr ira chldeh sra Illiklnt Langje.«
»Hm Pesten ille besagt mer«-«
.Nej, vi er slndne sri sor den.«
»Er del din Mand, den gamle der i Formens« spar
qer Jaampm
»Ja, det er min Mand. Vi er de eilest-: imt fisk
alle andre er dsde eller fly,itede, men vi er in: wle
at di de inart alligedel, og hersor vilde Pest-sit del Ille lage
os. «
J- det lamme opdagede Jaanch at der lan nika
under et Treppe i en lille Ingrimm i et Hiern- ved
Taten.
»Wind er det, soin ligger der i den lille Satz« sper
ger han
»Du er et stallelz lille Pigelkmn inn di bar maattct
lage ins til os, da alle aner ra:nte,« innrem Drin-n·
»Hm-z Bann er nun da«
»Am er en Dauer ai Brunnenan ::,« ii Ist Klauen
« »Er drin handele-Rand Lindö Inn-: U drdder
Lajla.« ipurgte Jaampa, met banz Osute h znp ;I: zit ilia
bestle
»Im ved iandelig itke, lnmd Vaiiict indem nie-n at
hnn er en Tatter ns de to sreminemy ienii loni lnd ior et
Par Aar-I Tid siden, er sillc1«t. Tet er Snnd for Bann-L
Begge Forældrene dsde i Pesten ag ligsge endnn ndegradcde
henne i Hulet, og hetide sandt di en Daa iiddendc nden sor
Daten Hirn grird saa jainmerligt, at vi tog hende liid,
vg der hat dnn siden dekret, staltelss Varii.«
»Du slal dn bade Tal for og blive ljnnet sor,« sagde
Jaampa.
.Ja, Gnd lle Lad, at her endelig er kainmet et Men
nesle,« saade Kalten. »Vi dar nasten itte Madsinuler
mere i DuseL Lidet bavde di til to Munde-, mindre bler
det til tre, Mnd hiner os!«
»Du sial saa Mad as mig,« sagde Janmda, »jeg dar
Mad med mig, dn slal saa saa ineget, du lieh-den«
.J Firslniisgen var Varnet ilere Gange nenne for at
se, am ilte Manma og Papa nilde ftaa on,« fortalie cklo
nen, »inen nu sarstaar bun nol, at de er dsde.«
Med bankende Vierte gil Jaamda llen til Varnets
Lenz og satte sig ned Paa Lug o; saa naa det nn manre
og sorlonine lille BarneaniigL saai dct saa ostehadde gla
det heim at se smilende, mnntert og lidlinL
»Lr1jla«, sagde but sogle, «l.:iji:l-iij:im«, jziii:tl-.;szs»!"
»Alle Lajla, derer del-«
Barnet vaagnede ved at here sie Navn, men da hun
sit den Fremmede i den tolle Pelz as det marte Ansiqt at se
» lige saran sitz, blev dun bange ag begdndte at sortrælte
Ansigtet til Graad og vilde fljnle sig nii’«er chrderne.
Jaampa bled ilde til Mode, dan dilde iaa gerne dasre
venlig naat ban dlat vidsie, hvorledeg dan siulde beere sig
ad. Kanen tom da den da sagte at derolige den lille, idet
hun reiste bende pp i Seligen
.Veer ille bange,« sagde dun, .dan gar dig ingen
Ting. Vcer nu snil, saa stal du saa god Mad at spise.«
»Lale ums loildssiijnm, nie isnln!" ,Lajla, min
statlelg lille Fugl, deer ltle bange,« sagde nu Jaampa
igen saa blidt sein mnligt.
l »Ur-zi- ilovla ein«-, l«njln, ilcgo innitls .lz!a«ijs:l?"
i .Kender du mig ille, Lajla, lan du ille erindre Jaamda
» og Laagje da Mellet og alle Iensddrene.«
« Barnets Anslgt lenede, hnn tsrrede sine Taarer dort
og stirrede paa Jaampa.
i .Du Jaamda?« stammede hun.
s »Ja, ieg er Jaarnpa, min stallels lille, nn niaa du
litte grade mere, nu slal du like med Jaampa ag fidde
! paa Jaamdas kling, og date qlad og lvise god Mad ined
T Jaanwa.
J -Ja,' iagde Barnet, »Laan sdise god Mad med
E Jaamda.«
l Jaampa tog straks en Rentunae srem as sin Barm og
i degvndte at state smaa Slider od til Barnet, idm nu iite
! dar bange langere, men kam hen til bani ag til band store
) Glade spistc begarlig as Maden, aldeleö sont en vild lille
FugL sam man ved Benligded dar gjort sengtlts og saaet
tam.
.Vil Lajla vaere das mig?« spurgte Jaamch
»Ja, Lajla date med Jaainda.«
.Vil Lajla kIre med mig, like med Ren, take til
Laagje og Mellet ag Jduna ag Maqga ag Gunnil.«
»Ja, Lajla Hure need Jaamba, ag Mama og Bat-al
.Rej, Mania dg Papa er dsde oz dorte, men naar du
; tonimet need neig, sial du saa en anden Mama, sont stal
i date gab irnod dig, og Jaamda sial holde as dig.«
z .Vil du lage Barnet med dig?« spurgte Ratten.
i »Ja, deesor er jeg kommen. can dar ingen Forel
» dre mete, hderken Slagt ellet Benner her, dersor slal dnn
viere Laagjes Barn igen, som dun dar varet ser, og aldrig
; mangle nieset-«
Sau git san ud ag dragte need sig ind igen en del
; Del Reuter-, som dan gad Keinem
; ·Se her har du Mad, saa lange til Fall lommer til
; dage, og trænger du mete, slal du saa, nien Bamet tager
» jeg med mig.«
J Kannen takkede ag var del tllsreds med Bdttet.
i Saa sit Lajla et Par state Kamager vaa Benene og
»blev puttet ind l en Stinddels, hvae dun laa som i en
» Sena, dvorpaa Jaanwa tag og dar dende nd i Slceden.
Saa beniede han Kererenerne, spandte dem sor Studente,
satte sta« i den svrreste med Lajla paa Siedet als lette as
Sted, saa det fprudede am dam, dort sta denne ssrgelige
IPestpladIog opad igen til sine leere Vsisielde, nvnnende
m lmpradtseret Sang ever denne Beginnt-ed, i sin Gliede
over at have sundet tin ltlle Zugl, sin lille Lajla igen.
De naaede tlte Maalet samme Dag, men maatte oder
nntte pas Fieldet. Dog, det hadde lngen Nes. Jaainpa
qeadede en Fordylmlng i Sneen ag laade Rensund under
og over Lasla, satn snaet san ind. Selo hvilede ban oalaa
nagte Timee ved Stden al Damen
Laagje os band Kone lunde sea Teltet se nd over en
lang Js, dnoe Jaaenpa maatte komme, ag allerede ttdltgt,
stral- det lysnede, danke de begge as as til taset Blittet
den l den set-ins
sattelte-J