Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 28, 1900)
. « ,,Danfkenn , kt noentiiat Ruh-U- oxi cvmsninqdblad iot det oonste Fett I Amor-Um ndgioet as DANldlL LUTlL Dust-. Hochs, Bleir, Nebr ·Tonfkeren« udkomwek hoer Lnsdag. Iris pr. Vorgang i de Foienede Stater01.50; M Udlandet 52.00. siedet betoles i Kunz-Ho Besiilling, Beto ling, Ideeoikioiandung og alt ondet ongoaends Vlcoei Idresietek DAlell 1.l"l’ll. l)l,«lsl«. PURIST Blum Nebr. Redokiorx Harald Jenien. Etuiska .! «h-— Impi l IMcc at lkluin Köche-. Is Seen-pl « :.-— ss its-net Ärlnsn — :...- Ninos music known upon Ipplic.ikis«11» Hoo vil ankloge Guds uboolgtexs Gud er den, fotn keifardiggsr. Rom. s, 33. Bilkmhiektiglicd « hvad est du stor! Noor der blioer Tale im fand ·,indre Mission-Z olisoo Mission indenfor de stiftend-hie Folkesiorer, gsk der sig un der danike Forhold væsenlig to fokihllige Opfottelset gewende. « Den ene goar ud poo: Mission Iedhjcelp ofBarinhjertighedss g e rn i n ge r, soovanne som Diakos niisehjem, Bomehjem, Alderdotnghjem og Sygehjekn oio. Den kommer i den krisine Bornihiektigheds Newn og bedek oin Troens Frugter. Og det kan jo oasre meget godt og tigtigt, fanfremt der viikelig staat en lenende Menighed bagoed, til hvilkcn mon san henvende sig om Gar-eine fomz Troens Ftugier — og som — vel ot3 merke — ogcha kon iedsage Gan-me med sine Banner om aandelig »Ums nelse i bei himinelike, i Kasus-« Den anden Opfanelse gaor verimod ud paa: Mission oed Lebet, G u d s O r d. Dei et denne prattelse som »Zum-e Mission i Danmakk« hat oedkenot sig. Og det fotekommer oS — at denne Opfatielfe er den dybesie, fortbeste, med Gut-s Ord overenssiemcnendr. Thi bot gelber fsrfl og fremmesi om ot foo onst en leoende Menighed — of de betrieb-hie Kitkemedlemmer — og Hist stet- oed Orden Er Ietie fstsie stet og sker frembeles, so kon Menigheden slei ikke teoe uden sonnhiettighedogekningekne. Soin ened et troense Mennesies Lip, foo ogsoo met den leoende Menighed: intet er Lip, foin ikke gioer sig Lios Monat-promin lig Ttpens Finster: de borwhjectige Gewinst-« VI disse oil gonste noturlig fokme sig eftek Guds Ochs Bud, soin et Ker ligheden. Soocebes blioer der oakig Omndoold for ol fremskridende deeis Mission og tillige Botmhjettighedsgeks ningoknes Mission. Dei-for see man ogfoo, ai»Jndke Mission i Diamant-U set segyndte uvelukkende fokn en Okdeti Mission efteehoonben hat —i Don-ens sieinmelse med Gut-s Otd —- optoget den ene Bormhjertighedsgerning efiek den Enden. Den er Nerven i Undersiøttelsen afs »Dissonissesiiftelsen«, ved den er op stanet: BIrnehjemmene »Godthaab« pg (nu i Aar) Vejlebsmehjemcnet. Den sprger for »Magdalenehjemmets« Ud piksing. Men fakntidig oirker den sta dig sont en Okdetg Mission med Ful sens Budfkad. ! Uden Tvivl er denne Opfattelse den rigtige i vore Dage, da der mnq missio netes blandt de dsdte Starke — og det er derive natutligt, at ogfaa herpvke et Batmhjertighedsgerninger bleven taget pp af«Den forenede danste Dieb«-« Tsnt dennez Mission ielvfs!gelig er en Ot dets Mission. To Betnehjekn staat al lerede sont Trdenö Vidnesbykd. Men —- med Guds Hjælp — og ef terfom vi give hnns de Runda-um i pure Hierin-, man vi sittett meget ten-« gere fee-n. Vi mangler state Sammet endnu, ins den di san komm til at deine en ungen lunde forsparlig Orden Mission-C den egentlige »Ja-ne Mission-J men alt sent vi bedet og set-beider tangere ftem i den Reis-ing, man der dlive stedie mete Iteendende Ønstee ein ogsaa ad Barm hjsettishedens sttnne Bej at kunne tække Innedtdte Btsdre det »Beg« koldt send-C homit de Inst-ne mengr. Qerne stulde den Tid were net —- es Ins ksn me det, neue vi oil —- di « ,W-OIIII Im densmmettanstesees ssesesss Mc over seist Mensgheds tust —- stt effee vor dene- Jefa eget Ded: »So-der fes edees sp- ftiune ice Mednestene, faa de pkiie edets Fader, sont eri Himlen.« Jdet vi deifat indladek for oote La. fekes Dom folgende, sama Jndlkeg,ipek get vi: Haar er den ellek de, som, midt Innder note gangfe Pengevansteligheder, tot reife sig i Herrens Batdes Kraft, og satte sit Lin — det hele Lin -— ind paa disse Spstgsmaal, der herooce waa faa Ideres saftig hurtige Befvakelfe, foidi Falletede nu graanek de tnange blandt part sFalk hetoake. ’ »Dansteten« stul nied tro Ovetbcviss ning bisiaa paa enhaer mulig Maade — vg — alle Ting er ja mutig for den, det itok. Forelshig aahnet vi voke Spottet for Jndlkeg, der knnne klare baade Sagens Bitteliggskelse ag Viikeliggssrelsenå ietie Iaan j Slsnt de to »Fo(slag« gaar ud paa jnoget forstellige Maul, unser oi det, ljnst for Klaringens Skyld tetiest at fammenstille dem. Trang til begge er del-, hoar et Vittie jog Evne2 o « Traumes vi like til-et Alver domshiem i Stimmen-eh »Den ferenede danste ev. luth. Kitte« her i Ametila hat nu gode Skala-, hnar degavede unge Mennester lan blive nd vannede til Priester, Larere ag ioisiellige andre Ltogstillingen Den hat Barm hjem, hvor fokældkelsie fniaa tan blive apdragne i Karlighed og Gudgirygi, Ihvtlket et en stot Belsignelie for Sam « fundet. Men er Opiettelfen af et Altertums hjem ilke nsdoendigt for Samiundeik Bilde det lkte viere en Velsignelie at have et Hiern, hvor gamle Menneskek, foni paa en Maade staat hjemipse og nenne lssc Bunde sage hen, naar de blioe tratie as dereS Livsgerning iblandt as. Ei saadant Hjein tror jeg ille vitde blive faa stor en Bytde for SamfundeL Det vilde nctrmest kunne date sine egne lldgifter, thi naar jeg sitzen hjetnlase og vennelsje, da er der itte hermed sagt, at de et ubemidlede. Hvot mange aldke Mennesler levet her itke i deies Enjoinhed uden Familie eller nckke Slægtninge, foin eiet met eller mindre as denne Vetdeng Gads og need Gliede vilde sieenke deres Fortune eller i alt Iald betale tigeligt for Op hald og Pleje paa et Atdetdaindhjem freinfor at lege Tilsiagt has seen-niede Tillige sil der uden Tpiol væte gamle Mennestee, sein hat Bern, dee stdder i gade Ikonotniste Onisttendighedetz nien detes Stillins og Familiefarhold et dessen-e ikke iaa ftedelige og tolige fast des kunde Inste iok detes gamle Forelle-g og de vilde derive hellere de tale for deted Qphold og Pleje paa et Hieni, hvat de lunde leve i No og Hygge paa dem gamle Dage. Eiter hvad jeg hat echte-, et der stete, der irr fauledes paa Sagen, at et Alver doinihjein bntde opkettes for det danste Falk het note i Almindelighed, uden Hensyn til Tkaesbekendelsr. Men deite pai- dag maaste itke saa ganfke heldigt. Der vilde itke blive den indbhtdes Kaklighed ihlandt de; gnmle Mennestek, naat de tepmfenterede flere fokstellige Zittern-singen Den natfte Nation her hak fleke Al detdontshienh Fra et of dem lybetBetingelfecne fau ledes for de gamle, fom optagee, at der fordres blaudt ander Auest fra en kendt luthetst Preest am, at vedloms mende hat tilhstt en luthecfk Menighet og hat fstt en spmmelig og ktifleligVans bel· Det vilbe natutligviö veeke det hyggei ligfte pas et Hjem for gamle Meanefker, at de var ganste ovekensstemmeabe med Hensyn til deres teisteltge Auskuelfr. Men dog er del ikke vor Herreg og Ful sets Ecsempei. Vi Mennester er joikke uvibende em, at den Svoghed ligger has« os, at vi et tilbsjelige til at sty dem, der er faldne i Iabenbare Syndek og Laster og tillige dem, der tilfyneladende er dsde ooekfok Kelstenlioet. Saadanne hat vi un ikke faa stor Lysi til at komme i Bersring med. Men i Stedet for at sty bem, burve vi omfatte dem med en Hindeklig Kmlighed. Lan ol itke nun »ti! den meygelie over fee dem, da staat llbet vlstnot tun daqkllgt til med vokt LKkisteallm Nase pl set pa- vor Frei lseks Reingewinnan da haa vaudeede her pag Jokbem da styede hau ikke de i nah-aber Synd fqldne Mennester. Eiter min Opfstlelse af et Alb-thous hjem burde de gomle Menaestek, som Hm then gegen iom helst sit-tells Foc ilaielh itte udelukkes, foebi dient-net sich-see et Zirkels-Island Jeg hu un des Opfattelie, It de fleer gsmle Mes nester ihlsadt von selt, ipm lecke- l dere- Euiosshed, sue nden fie Neuig hedetnr. Men sanftemt de t detes Il detdvmsdage kunde komme til at leve i Fted vg No paa et knfteligt Hjem vg komme i Betsriag meb lktltne Meinte Ikek og ltllige faa rigeligAnlednins til at hste Guds Ord, da vtlde Gut-s Otdö Lys senkte siue klare Stiaaler ind i mange as de gamles Hinter-, iaa de vtlde satt Stykketil at gnbe den Naade og Velstgnelfe, fom er tjlfvgt os alle i Kristi Fotivniagsblod, vg leve dete Aldekdomsdagei fuld Fortrvlighed med dete- kæte Heere og zkelfek vg dI i den crv vg Fondsan at der et bekedt Plads for enhvek angetfuld Syndet i hetkens lyse Bvltger. Hvor vilbe Gabe Engle ilIe gleede stg over et Hiern, fom blev et :)cedstab til gamle Mennefleks Stelle Vel stilles der ilte sag fmaa Fort-risk get til vs tvvte Tage med Densyn til Samfundets Uvgifter, men bog tkvt jeg ikke,en Opfordtmg otlde lyde sorge ves, naak det bleo til Bnlelighed med Qprettelsen as et Aldcrvomshjem It mit Syn ttu sittlde viere fertig Ilart i den paupegede Rettung tvivlek jeg meget om, men jeg haabek andre vil udtole sig. Thi naar man stul drsfte en Sag, da bot iv enhoek give sin Menmg tilkeade og ingen staa svm tavfe Itlskuere If Ikygt tor,at deres Tantegong ckke et klar uvk. Det gælder meget mere at ftemftette sin Auskuelse i bevsie Mening. Ajkhsdigst Johan Jst-geniert, Buch Wic. . . I Den harmhiertlge Sama estim. »Hm-n synes org km var hans Neste, fom faldt iblondt Novaras-« Den striftkloge found-H »Im sont Ioebe Batmhjektighed tin-d han1.« Jesus sagde: »G.-.k tu hitn og gar ligefaa!« Hvormange as no tdanste Foäk findet viitke er faldne bismcx Nøoerh bqqde aandeligk og legemugt kalt. Menge et maasksk slongcbtbtc ( den Grad, at de er blevne m acmdehg og lege-unk; Num. Af Eugdcsm ngaa kan komme af at fynbe, fes sit of Joh. Z, H. —.ßvv, sont synder imnd den, som stabte hat-, hon faldek i en Wegs-s yandeck lasek vit Jeiu Sikachs Sons Visdom 37, H. Sau kan ver rel ogfaa ocre Iyge Meinu sker, om hpilke det man sitze-: honteu» syndebe de ellek deres Fokætdkr. Joh. S, s. Hvad jeg hemed sich-, et at heulede Opmætkfomheben pas et Sack« som butde udfyldeg I vvkt Ssmfusd, for at vi fom Samfund kusde viere bannt-fertige bsqde aandeligt og lege-n ligt og ikke fern Pkcsten og Les-isten ges fokbi. — Vi bsk have et Segel-us ellet Squatokium, hvot vi kunde have voke egne paalidelige Lager. Man ikke det var eanrmhjektighebss getning, at faa et faqdant Santokium spukte-? Mem det vilve stude vor Mis sion? Jeg tksr det vilse fremme ben. Man des vllde stehe ps? Jegtkor, der vilde gavne os. Der er ou sikkektmange of alle Away-! ludende under forsiellige Sygvomme,. der ligesom haa, der sat falden i blandl - Revenu, gerne vilde hjælpeg. Og kan vt hjalpe dem legemligk, moa san ikke ogsaa aundeligt Dem iom en venlig Henfttlling. C. — — «s- (--—-«O-———q—— divindcknc og Samfundcts Bkøft J den engelstiafrtkanske Ist-riskier indc O live Schrein-re bersmte Bog »Dtømme« finch bl. a. folgende lige san fmulle jom mspiretende Stytke, vel egnet til at klare, hvad Kviudenz Samfundggeming er: »Im drsmte, at jeg stod for Guds Treu-, og Gab spurgte: «hvorfor er du komme-w Jeg ivarede: »Im er kommen for at anklage min Brot-et M a av.« »Er-ad hat haa da Gott«-« sagde Gub. Og ieg soc-rede: »Den hoc taget min«S-ster og iorneoret heade, han hat san-et og besmiltet heade, og au ligger hun udkastet pas Gaben. Hans Hen der er vaave as min Stifters Blod og jeg er kommen for at gaa i Reue med hom. Tag band hersterfttlling ft hom, thi han ec uvardigz og giv den til mig, thi ie, m ine hænver er reakt« Og jeg vifte dem stolk frem. · Gab sque: »Ja, diae beendet er teue, men hvvrdan er det med dine Ist der, er de ogiaa teue?« , Jeg Miete Kanten af min Kjortet Miae Ist-der var tm, blodrsvr. Gnd insbe: »Du-erbar- kousmer dems · »O, Dem- ist-rede jeg, »Bei-te deruede pas soeben er fuld as at Stegs Ureulighed. hoff jeq havde saceg like paa, vilbe min Kiole mte bleven Met m« og an set du, hvor stsn og hvid den er. Derfor satte jeg Fsdderne det, hvor jeg vidste, at Saat-set Mr vilde kunne naa mig." ,,Hvad-trwtte du paa? Hvad var der mellem dig og Saat-seh fom bar via zod appe, men sont bog hat market den med Habt-de Tegn?« Og Gub, Herren saa paa mig Da kod jeg mia Kjortel falde, jeg bsjede tavs mit Hoved, og bange for, at Englene siulde se mig, gis jeg dort der fro. Og Tit-en gis. Jeg stod after for Guds Tronez venne Gang jkte alene: mm Ssstek vsr med mig. »Hm-riet kommst J begge samtnen i Dag,« sagde Gad. Jeg spat-ede: »Hu-n laa der nede spaa Beim Bruder M a n d havde Hmshandtet hende og kostet henbe der, og over hendc gis mutet-ff andre Kom der i hvide Mada- Men jeg, bsjedc snig ned over sende, og hun flog Arme-ne om min Hals otz jeg lsftede henve op.« »Da hvem et du ankommen at an klage for min Trone,« sagt-e Gad. Meu ieg soc-rede: ·Jagen Herre. Jeg bebst dig blot, at du kaler til min Broder M ands Dime, og at du gi vek ob et Bad med til, at han man leere og fotstaa ——« »Ja, san-« iagbe Gub. ,og bring ham Buben-« «Hvilm But-L« spukgke jeg. »Der Bud, der nu er sikevet i eders Hierin-. Gan og bring ham det! Naar han ier edets Kaklighed, da stal han forstaa Budet.« ——.O.—-—— I FFsra Bethania d. ev. t. Me I nighcly Biston Mass. i s Da jeg haabet at Flertallet of »Dan skereMS Læfere er Mennester, som can ..gtade sig med de glade«, vjtde dct tut-re urigtågt as os her I« Boston at be holbe alle Vore GtaDer sor ou« seh-; vt txt-r nn t de sibste If Lukas-lebet nydt merk Gliede og Velsignelse i vor lille Wenig hed, end vt sorstod eller sormaaede at bebe Herren om. Jeg vtt nu med Rednktionens Tillu detse meddele i »Danskeren« nogle Lei lighedstptegnelser hersra og stal saa nok herester siege sor, at Nyhederne ikke blive saa gamte, seen nogle as dem er blevne denne Gang Vt hat-, med alle Binde, Tet hyggeligt herinde, Vi hat-, med Gab i Past, Frev og tfnglevagn Ja, at har bet hyggeltgt og vetsignet her i vor tille Bethanta Menighed, at kan aldrig tatke Herren suldt ud, sotn vi gerne vilve sok al hans Godhed imad os, det var hatt-, der hsrte vore Binnet pg hialp ca saa sorunderlig tilrette med, at saa det ttlle hyggelige Kirkelokale, hoor vi me kan samleg okn det leoende Gut-s Ord, nacr sokn helft oi Inster det, og det var tigetedei hom, der harte vore Banner og sendte as en Mand, der uden Menmskesrygt vil heise Kristi blodbei stangte Zone hsjt og i Katlighed og zimiodighed cndne ons. Jesus baade sor troende og vantro. Juleasten samlebes oi tKirIem ssrst ltil Gubbtjeneste og derntttt om et sende les smukt stetem-. Den alnunveltge Tacemaave, at det var en vellykket As ten betegner ikke stinkt not, hoad Astenen ;oar sor os. Det var en velsignet As stenstuntx Foruden Menighedens Med stetncner havde vi heller ttke saa saa Ga ister iblandt os, Mennesker läge sra 2 ssaks Alderen og pp til de graa Haar. slle baabe unge og gamle, tag vi hon andre ihaanden as gik rundt otn Tretet mens oi sang: »Der komme Jesu bine smaa!« Tretet var meget stugtbart,dets Grene bugnede as alle Haande gade Eing, og ingen gik tocnheendet bott. Wiss I nnie W. Gabe haode ster lig betantt de smaa, idet hun havde ksbt saa mange Gewer, saa ikke alene hvec as de tilstedevarende Bsrn sit en, men mange, sotn ikke var til Stehe, btev vg saa betanktr. Under Ketten hat vi et Ketten, hvoc pvre ist-indes havpe sjrset see Kasse til os; medens det gis sae stg, undechaldtes pi used Sang os Musik us Post-c H a n sen, Mist Sophte Nietsen og Mrh s. Fischen Det var attsaa vor sskste Juleasten t vor lare Bethanta. perren stal have hierteltg Tak, set slere end en sagt-e nnd Glase-teurer i Sinon-, at bet var den bedste Juleasten, se hart-e ttlbrast i sage Aar. Jesus var so sets tltlandt os, hier tuntte det saa ander end me ums-en a Smng den 21. Januar hin-de- vi en steilig fkon Das i Bethqnin Mete. Qin Efteknitddasen Kl. 2 seinledes en iille Flot Sinnes-km Desvækte tun en Del of Birne-te endnu ikke fotstnn Donsk not til, at Undetoisningen knn foregna pna Dunst, hope-for der man titles til Bocnene paa Engelsl. Det er dog vokt Hand, at vor nu pandegyndte LIkdogsstole i zoteiiiiii9«mcd Fort-Idee nes Besirædelfek, skatEsaa vitket, at Beinene trete fnqmeget Dunst, san voi Sjndagsstole kan dlive en d a n it Sins das-floh Kl. s inmledes oi til Gudstieneste, Guds des Sieb dlev iaaet, Herren maa nti felo give Betst. Oin Astenen Kl. H samledes vi attei til Aftengudstfeneste, og oi glcdede og ved at se, at flere of de Gesteh sont vor i sinken om Eftenniddngen, com igen oni Aste-ten. Vi hnabet det man viere ined dem, fom med en ung Mand, der i flete Aar hat holdt sig borte fta Hirten, men fertige Sondag var kommen ind i ooet lille Bethanta. En of vore Folt Iagde m hCMT »Nu hat« du oel faoet san Ine gel åf Kirkegang i Dag, saa du uttek tun undoceke det for en Anrrække?« san spende: »Nei, ieg et dnke kominentil at tsrsie met-e efter det!« Ja, Dei-ten stal have Tok, thi uden heim kon oi aldeles intet udtette, men l hinnfounaak vi alt, og med hnns Hiælp steil Satan komme til at lide et stott Nedetlag her i Bofton. Eiter Aftengudstjenesien optogefö ny Medleminer i Bethania Menighed, og ligefom det var en glad og velsignet Stand for Menigheden, fauledes et- vi ogsan overbeoist oin, at det var en heilig og aloorlig Stand for de fein leere Ben nec. Pnftor».yistifen Mdte dem frein for Ylltetet og talte alvortigt og tæcligt til dem om det vigtige Stkidt,de selv hat-de begasket at gem, og ·det dlev dem ind trængende detydet, hvor tidI det nyttet et Menneste at lau sit Itzvtt strevet tnd t en Memgheds Protokol, dersom det ikte er strevet ind i Lioets Bog, san vi ek blevne virkelig fnnde Vimmeldokgetr. : De fein nyeültedlemmet knalede ned formt Alten« Menigheden leiste sig op, og i pfalleofknd dekendte vi Troen og qu Hindert-oh hvocefter Pastor Hausen lyste .Vctsigneljkti ooek os alle. Herren steil lhin-e Tat for den Dag. Tusinde ngne, Betdstige Tonne, Lvyldne for st, Knn de oel tignef Een Des nf hine, Sinn vi dem sod? Nan under Sang need dit oingede Ord, Stolen of By over Stietnene tot. —- Den grundtpigianike Menighed heti Bestan, ioin for Tit-en betienes of Pa stor C ht. N. Petersen, hin-i Binde ot geke Priesiesiiftr. Menlgheden fendte i Eiter-am Koldsdtev til Paflor Adam Da n og eftee Ioelydende her hi-. Den nit sagt jo og ventes oistnok hektill For « amt. Vontiwoin J. Je r g e n I e n, fein for Tiden gtr Tjeneste poa et af Zeiss flibene i Chatlegtoka sog sont var ined Admiral D e we y oin Bord poa Olym pia oed Monlln den l. Moj 1898, hat nieset Postor hanfens Gast et Poe Dage.! Mk. Jsrgenfen hoode etholdt 48 Timeks Qilov og hanc Bei-g glcedede os meget, hqn nentek hver Dag at fau Okdke til at gaa til SII med et U. S. Orlogsskibs Bi tnsie ham Henens Ledsngelse pag Reisen. —- En af Menighedens unge Mand, Mk. J. P. K n u die n hoc udisrt en heilig Dsbefont og fomcet den til Kik ken. Nu unt-gier- det Savn ashiulpet. Nanr Versen sank Lov at lage hier tekne i sin Hat-nd, fqa siat der nok blive villige Hundes til at hjclpe, hver pan sin Vis. Detfot sta! det staa Inekst pas Listen i alle von Foretagenden at vinde Sjale for Jesus. Hoch kunde det nytte, om vi kunde opnan at fna en Masse Mennesker til at lobe deres Navne stkive indi vor Menighedsprotokol, nank de bog jkke vic modtage Nachen i Kristus Jesus, fom er den enesie Bei til erlie og Salighed. — Dei gaar gebt siequ med von Ungdomsmsder. J dennc Tid gen-sem gaar vi Rot-technisch Pqstot Voner oplaset et Afinit, samt forth-er det op laste for os, hope-im- enhoet, iotn hat noget at speise ellek udtale sig onn, kom mst free- dermeb, og deroed bat vi al tiv opnanet at faa en kigtig seh Sam tqle i Gans. Bote Ungbomsmsder et bat-de op lyiende, opvatkeade og opbygseudr. M jpet es vgin i« at iynse Sange til dema- Ækr. Gudste Lu, it her sin des nogle unge Maus es Minder, iom ·husgrek og tscsiet ester Livets stack-tu er det cneste, der fuldt nd kan matte as tilfredsstille en iattig Syndecs Vierte. — Vor Mentgheds Kasietetq Mk. F. It i cher,og Hasses- et bleane velsig nede mev en liue Tatter. Nu ek de altiaa tee til at lage vate paa Pengenr. Da ieg fokleden Aften befigte even nteonte Vennek, iaa jeg, at Mk. Fischer apbeaarede Menighedeng Mtdlek i ta smaa, haide Leeres-Baden hvotpaa hanc haften hat braveeet need rede Bagstavek »Sslaet as Guldet hseek Herren Mk« Det var en stsn Ide, at have bisse ka paa Menighedens Pengepafek, men end nn stsnnece oilde det sltve, am disfe Ord blea steevne kigtig levende tndi alle Gabe Barng Vierter-, dekoeb vilde Guds Nige vinde sivr Fremgang overalt paa Juden. — Vor Menigh:dg Form-nd Mr. P. S are use nd Forlavede, Mist H a n naXP e t er se n, er ankommen her »til fka Danmakh — Fotcige SIndag aptages Mis A n nie W. Gabe, sam Mehlem sai Menigheden ag sidste Sindng optages Mtis Marco Joh ansta. Altiaa 16 Mevtemmek nu. Jleke hat hegt-m thagelse, men sente, af fak stelltge Grunde, en lille Tid endnth Mtfs Annie W. Gabe hat attek tagt sin Karltghed ttl var Kikke fak Batzen, idet hun har forteret den et satt-It og godt Orgel. Herren hak nu faksynet as need alt, hvad derer nadoendtgt for at get-e var Kirke hyggeltg, og vt vide, at hakt frem deleg vtl oelsigne note fattige og ringe, men bog velmente Beftmbeliek, paa at somle flece cg flete af vake Landsmand tnb under vor danste luthecste Kirkes J Zog. - J Worte-Reiz Mass» hoor Pastar Hanien ogsaa hat aptaget Missionaan bejdet, ftiftedeg t innige Uge en Menigs heb paa ca« 25 Mehletnmer. Vore Landsmand derude tag velvzlltgt og gestfnt imod Posten Haufen, da b it paabegyndte fm Mission tblandt dem Gab vclsigne den nye Menijykd US alle Lands-stand t Wortestek at Liset, som nu forkyndes Mann dem, maa blive ttl steife ag Saus-so for mange. Pa stot Haner medtkek i Watcesier den L. qg 4« Spnoag i haek Maaned, am Ef tetmibdagem og kommek her hjem og Zweiter am sit-nen. —J Bethania danste ea. kath. Ritte, pss Calntnbus Ave» nett Narbney Ernst-IV holdes Sindaggstole hpek sinds-g Eftektntddag Kl. 2. Gut-stie ueste Kl. 3 ag Aftenqndstjeneste Kl. H. Ungdomsmsbe haer Tatsdag Aften cl. s. Mensghedsmsde den istste Tit-das Ifteu t hoek Wonned Venlig hilfen til alle »Dansieken«z Laien C ht. N y b a. W— . Tilitttetgorelsett. Der er somnte Mennester, sont er saa taabeltge at paastaa, at, naar dette Ltv er til Ende, saa scettes der Punktum og en lang Tantestreg. Med andre Drd — soa er all sorbi — eller bog ded Toben og Graden og Verdenes Ende raader Tilintetgorelsen. Men Gudö Ord og Videnslaben siger noget gonske ondet. Gndo Ord siger os, at bag ved DI den og Graden gtdes der enten et evigt Ltv eller en evig Dsd, sont er alt andet end Titintetgorelsez thj den Sjcel, sont er titimetgjort, skal not lade være med at synge Lovsange og spille paa Homer-, men det slal tsslge Gudg Ord de Sjcele getre, sont tonuner dient til htmlem Dg den Sich som er ttlintetgsort, stal vis selig ogsoa not lade oaere nted at grcede og state Tander og tygge sin Zunge i Pinez nien det stal ifslge Guds Drd de »Sie-le gtre, sont com-net ttl helvedr. JGUdC Ord bencegter bestemt Filimetgorelsem — ; Men Videnskaben negter den ogsaa. Der er jo en hel Del Mennester, sont , ingen Tiltro dar til Gudo Ord, men som not bar Tiltro til Vldenskaben, de vtl hellere tro Menttesters Vidnesbyrd end Gudö Vidneobyrd, mens det dog er bevisligt, at Videnskabsmændenei ths ngsbyrd ont den samtne Ting hat stiftet igenneut Ttdernes Lob, mens Gad Vidnesbyrd ont Tingen dar staaet uroks selig i hans Ord. Teent sor Ets. paa Stabelsesberetningen t Bibelen. For mange Aar tilbagei Ttdeg paostod Vi desnstahsnmndene, at Stabelseobereto ningen umullg tunde stemme overens med thenstadetts Opdagelser og spend skab til Geologtem Nu paaltaae de stsrste theustaltst det modsatte, og siger, at de sonntdree slg over, at Moses for ea. odoo Iar fldett har stut net give ett saa usjagtig Bestridelse ai- Js