Lajla.
Stildriugecitszinstaetea
afJ.A. Fkiis.
(Fottfat.)
Bist et det, at vore Bandek i samlne Tilfalde plejet
et str- lidt Salt paa Lanmiet, for at faa Moderen til at
begvnde at luate til det. Undettiden synes Moderen otn
del ene Laen af Tvillinger men vil aldeless ille dide af det
andet. Dette header-, som belendt, iBygdemaalet ,,Sauen
vil inkje lanne Lainbe fit.«
Otn det femme er Tilfaldet med Renen i oild Til
siand, stal jeg itte lunne sitze. Sandsynligt er det ilte.
Men paa den anden Side lotnmer man da til den iorgelige
Stutning, at Modetkætliglzeden ille for-gess- mcd (5ivilisa
tionem
Damnnisterne vil heti maatle fmde en Fortlaring af I
Batnemoxd og kansle en fortnildende cinstcendiahed for«
samme.
To ellet tke Dages Tid efter Fsdselen er Kaldene
allerede faa raste, at de lan folgenleddetes Modu, og man
bwder igen op fra Kælvninggdladsen og drager Tag for
Dag videte og videte under altid nett-Elende Llngivelser.
Pan hele Vejen kommer man alter og atter til lendte Ste
det, til Fielde, Lin-, Lande og Seer, sont man dar set
Iange Gange for, og disie hilft-r man sont gamle, tcete
Iesendtr. Man wildes ved Antoinften af Mindet oni tid- ;
ligere Begivmhedet, ligefotn af venlige Slytsaandet.
Der denne stiller et intuit, siovdevolset Nas nd i Jud
ssen Njanga. Ter flog man Tell iFjor. Ter fislede
man langs Stranden i Aabninger i Jsen, fom begonder at
gaa op. Der i Aabningeine ved Elveosen flog Flotte as
Ændet sig ned, sont Jouna fangede flere af i fotslellige
Stags Snaeer eller ogsaa faldte ved Eind.
Der i Llen holdt deetne i Patringätiden paa at
steige, sttatte og lto fig hele den lyie Natigennein, og »
Jouna var saa flink til at lotte Haninpen ved at efters
ligne Vsnens Steig, at han lunde faa den elskovsfoge Han
tat ind til fig, ja endog dringe den til at saette sig paa ltons
Rog, naar han lagde sig ncefeguis paa Marien ogslnisende
ligt udftsdte Huntypens Ktner, Kmerl Horn her, lom her).
Dethenne under den bratte Fjeldvaeg flsd Jaaintn et
Aar en Bisen. Jouna bavde itrft saaet Lje paa den,
sont den gis ganste tolig og gtæåfede paa en aaben Plet i
Bittestovem timeligois nnlig udlcmmen af biet, og kom
lobende tilbaae til Jaampa, som bavde en Niffei. Ulvtten
vilde, at Jaampa havde lncettet Hauen daa denne. Men
han vidfte dog Rand for Uraad. »Kotn med mig,« sagde
han til Jouna, .,jeg sial not finde ham alligevel.« Te
lutede sig da gansle nær ind paa Binnen. »Tag nu Flint
oa Knysk frem,« sagde Jaampa, ·og naar jeg læggee an,
faa lagger du Knysten paa Fangepanden.« Dette blev
gjort. Jaatnva sigtede og sigtede, Knvsten brændte og
hemmte-, oa det varede en Stund, for den vilde tande, tnen
Jaampa dar itte need-S eller plaget af Fragt, han vedblev
sat holde strt paa Bjoknen og endelig -— Fut —Bang!
Scuddet gil, og Bjtmen rullede over Ende, trufsen Morg
tdggem Tod var den ilke, nien af Sted lunde den heller
itle komme. Saa tog Jaampa fin lange Knid og sumde
den fast til Enden af en Stallg, og med denne gil lzan ind
paa Bamsen og stal ham lhjel; han fontes dei var Sand
-at Ide mere Kindt og Bly paa dam.
Der benne fra hin heje Aas lan man langt, langt i
Nordvest for sprite Gang stimte en lyåblanl Stribr. Ha
Det, havetl udbcyder Finnetne ligesom Xenophons Gm
kete, og Benen, som begynder at snifte og lligte Seen, sinn
det sig mete og mere af Sted for at gensinde sine soruds
dtagne Kammetater.
Nomadelidet hat fine Tillottelser itte blot for Fields
sinnen, men jeg teor for alle Adam-J Born, hviltet fom helft
Lulturtrin de end indtoge.
V.
Runne og Raune
, Forord bryder Traue. Jeg figer til i Tibe. Tet er
blot om to Finnehunde her skal fortalliz. Folgelig tun
den, der ikte er hundreIster, gerne ogfaa springe over dette
-E:ykke. For Reste-n vil jesg tjlføje, at historien e: send,
cller at det, scm Her sann-MS, Hirteljg er feregcni t. Ausga.
Der varengang to Hiner Inn ne hco :)i.«xme, den
sanken heb Manne. De var Tpiuixrgbrsdre o,; txlhsrte
Laagje cg beni- Hustru. Runne var wickelt Mok Lemng
Dank-, og Ranne var husbondenz. Begge Nat-ne betuoer «
«gtaa«, hvorfor hundene ogsaa gik under Navnest »Man
btsvrenc«.
Foruden Runne og Ranne haode Lan-sie naturligvis
sogfsa andre Hunde. Der var Muste, den forte, og Tig
gah den med brune ernbrmn Dis-se stov specielt under
Jacmpas Kommando. Der var Tshjcllmo, den med brune
Pletter over Øjnene, og stunde, den balelsse, som isat
lysttebe Jouna. Der var Etujlfe, Uglen, Til)jaitne, Hot
lespættem Lenqu den lurvede, Shiegez, Flink, Gange,
den grovmcelede, Girjo, den spraglede, lesjietges, Hvidfras
ven, Tshjævvan etc. Men flinkest af alle var bog Fckrz
og Mv’rs egne hunde, Grauthhrene Manne og Manne,
enten ret nu gjaldt at passe paa Hjotden euer at Lampe
med Ulven.
Rennes Distotie et ganste kost. Den druknede, da
den var 5 Aar gammel, men ved sin Dtd fkelste den lille
React, spm Ia ogiaa var omttent af samme Athen fra at
omkoimnr. Pan Taten one Hssten fra Kvflen opad til
Meld- havde Familien en Dag staaet sine Telte op ved Ivre
Alt-seli, og Demgen vor upaqagtet gaaet ned til Stran
den., per Ist dem pas en ellet anden Maade kommen til
at fide nd I Clveey og i siu Anyst og Nin havde han tlyns
Seid mie: »Ur-ane, Manna
« passe-, fest par fulgt need og fad paa Stunden,
Hist ds M fis i Elven, og Deren-sen havde faaet Tag
OMM IIW fes fuß. Dehavdedrevet· ned ad
»sta- et M is m easy-indicaij per
cwstk M W en lang og fortvivlet Kamp need
,J;Wss- fis W fttte dem mer ins til Stran
EIZU M set im III II nd cqem Rimeligvis hu
Drengen i sin Angst ogfaa forjtgt at Ikaole op paa Dun
den og derved tynget denne foa meget ned, at den lige san i
ofte hat været under jom over Banden thi da Folt fav- «
nede Barnet og lsb omkring for at se efter det, fandt de
omfidek Drengen og Vunden liggende ded Siden as hinan- l
den paa Elvebredden, hatvt ovpe af Vandet, Drengen med
Dandetne trampagtigt fast i Pelsen om Dundens hols. H
Nonne var ded. Den havde strebt sig ihjel, men Drengen
var der endnu saa meget Ltv i, at han tom sig igen. «
Runne levede tangere. Den var, som jagt, Mor
Laagjes Yadlingshund sit tun Mad af hende og tysteede
tun hende. Menge hundeede Dur havde den reddet for sin
Madmoder, dels ved at hindre dem fra at surede sig og
ronune dort, del-J ved at angribe Ulden og hindre den fra
at jage efter Hjordem Aldrick joigtede den paa Rast-et
»Hus Wohl« His, tag Thoent (Ulven). Kun faa Hunde
vover fig i Kost med Utven uden at miste Livet. Det mang
ler ilte altid paa Mod kller hidfighed. tnen paa Raphed
jom Kviksolu Text ligger Hundens Redning, og Runne
var netcsp en as det rette StagS. Ten kunde være san lon
fnar i sine Bevægelser, snnkre rundt sont en Hvitnelvind
og springe i Vejret i den dybe-Sne jom entnrceszhoppz san
det var spildt Umage for Ulven at jage ejtcr den« Men
hver Gang Ulven forgæpes licejedlcejendei Sneen havte
gjort et Fort-g vaa at navpe denne ljlle Latonas-se af en
; hund, var Runne igen efter Ulven og lod den ins-en zde
f have til at jage efter Neuen.
Jntet Under detfor. at Runne stod hojt t sin Mad
Y moders Gunst, og at hun ikke vilde have folgt den for no
gen Pris; thi« uden gode Hunde et Renhjorden snart tabt,
og en Hund sont Runne er derfor nourderlig. Naar Ran
bet: has t1««.« eller,, llu Ism, Use- vnlges »M« (Se der
efter dem, der flugtet de!) lId fra Madmoderens Labet,
var Runne ikte sen med at fare as Sted efter Rensdhr,
sont vilde renmte dort jra Hjordem og den gav sig itte, om
den faa sinlde fotftlge dem baade timevitz og miledis,
Rtnmingerne maatte altid til Stutning «give tabt, vende
om igen, apspge Sporet efter Djorden og i fnldt zirfvring
med Runne efter sig komme farende for at gemme sig midt
inde iden tættefte Flot. Da fsrft er Fordruderen sittet og
I ved weget godt, at Bunden itte tor vode fig ind i en tcet
’ Flok paa flere bundrede Tut. Ter vilde den snart blive
traun-eh spottet eller stsdt ihjel af Vorn og hohe. Dette
vidfte ogsaa Runne meget godt. Men det banden at en »
eller anden uekfaren Hund, indtagen i Loden af fin egen «
Bjafjen og jmiatet ved at se et faa stort Thr, som en Ren,
flogte for fig, i nngdotnmeligt LIomnod djcesiende og ges l
staftig vover at forftlge en Ren, efter at den hat naaet z
tilbagestit Hjordem Lynsnart vender Renm fig om, gsrj
et Slag med Fordenene eller et Stsd med sine Born, og
Dunden liggek sumllende vaa Wagen Nu er det Turen 1
til den at flygte, og det gpr den da ogsan besiæmmet og j
tudende med Halen inellein Benenen Med tolig og stolt
Holdning staat Renen og ser ester den fldgtende, iom oilde
den sige: »Uden soe Hjorden er d1n Plad5, inden for og inde
i Hjokden dar du intet at com« cg dender stg derpaa oin
til sine lige. Selo Ulvcn mater stg vel sor at loinme ind
i den tcette Flot, naar denne farer as Eted soin en Lavinr.
Det bat beendt, at den er tileven oveeeencsit as en tætvatlet,
fremfatende Divid, og til Zinnen-st- iistgel:,;e Fryd stammt
let saalede5, at man nied Letded hat tunnet staa den ihjel.
Men aldrig lnride Mok Laagje glemme, at lnm engang
bavde reddet en Utd i et stigt Tilsælde. Im var bleven
saa nedtrampet as den myldrende og sotskrce1:ne Hjord, at
tun det ene Farben ftat op as Eneen. Mor troede, at det
var en as Hundene og trat i Ladben. Men Tat stal du
liavek Der traf du det, Mor Laagjel Tengang var det
en Ulv, og as End for den. «
Lgsaa nnd dltunne beendte der en Ulnlte psza Vejen
sidste Hast on ad til Fje1d5. Vejen er baade lang og de
sdarlig, og der er mange Elve C Jndsøein soin passe-res,
og hvorovee dienen sdoinnier, inens Folt og Hunde fattee
overi Baad, om laadan findes. J modsat Sold tnaa man
oste gtte lange L invijr.
Det varfte Eted er et langt, smalt Tals-re ined en
strid Ew, og oderst Ende en langstkatt, styg, blas, ligesom
as Zdovl lugtende Indis, hoot Baad ej finde-In hjorden
dtides op paa Vestitdcn as Talen og jages ud oder Vandetg
nedre Ende. anledeö oglaa denne Gang. Ved Hjceip
af Hundene havde nian alleiede deevet saa godt tozn alle
Tor ud at fvonnne over Jndløen, og Follene tog saa til
Bens for saa lnxrtigt sozn innligt at tdmme omtring Van
det, mode og samle Hjorden igen paa den anden Side.
Da Foltene sprang as End, var Hindezie ogsaa
nied, tun Rnnne blev denne Ging tmqu Den havde
set saa galt spr, at itke alle Tor sprang t Bandet, sokdi oin
stsrfte Poeten degyndte, inen at et og andet Dyr pludselig
tnnde faa det Jndfald at vende om igen og komme sin Bei
til andre Kanter. Den vilde dersor denne Gang icke sor
lade sin Post, sprend alle sosniniede paa Bandet. Endelig
stottede den sidfte Sitnle sig i Jndssen, eftet at den first
lmvde pufset sin Kalv ud i Vandet, da denne nodig vilde
splge med, paa sammt Maade, som man set Vildeenen
gIr med Kalt-en, naat denne i Fststitingen er bange for at
gaa ud paa en Smer
Nunm, soin nu iaa baade Fall og de oveige Bunde
paa den anden Side, stulde da ogfaa toente paa at komme
over. Omtttng Jndspen vilde den itke libe, og over Jud
sjen davde den heller itte Lyst til at svsmme. Ulolteligdig
faat han da det fortvivlede Jndfald at soette paa Eloen,
som loher ud as Jndspen. Den er ikte meget beed, nien
eivende steid, og det verrfte er, at den lige nedenfor stotter
sig ud i et eivende Fald. Runne teeaipede haardt med
Stummen, og Mor Laagje, sont san hom, bleo anzftelig
for hundert og begendte at raube: «Tset sie-, met se,
leugnet-« Se het, se bet, Runnel petved lom punden
til at vende fig end meee mod Stummen, nien derved deev
den netop ogiaa mece pg mete nedefter, nennen og me
niete Falk-eh tdtntende og ptbende iAnelfe m Futen, ind
til til fedft et Plost i Vejeet med Forbenene, et Steig fra
Rot Laagje, og Kanne fotsvandt kedntngsljs ud over
Statuten, ned imellem Issatset og Klippeblollr. Borte
one den, eedningsljst tobt og iporlsfl forth-Indem Not
ssogie greed t laufende tte Dage over, at heade- gomle,
tu Ijenee stutde omtomme iaa ynteltgt, han, iom bat-de »
liest heute baade lange og teofoft, is bete Bluteren igens
sin- tunde Inn tue glenme Raune. Ofte not dlev hun
W mW o- hne den Hinten da We, iotn fse for
« J
talt, vat slennne, vg mange Rener tadtegz tbi den gamle !
Begier dar dotie, og et Pak as de andre hunde, som havde «
vodet fig i Last med Utven, var blevne idjelrednr.
Da Familien nn efter Kalvningstidem som sortalt i
innige Stvtke, loin ned til Jndssen dg Elven igen, hvvk
Runne fertige Dpst sotsvandt, tunde Mok Laagje itse an
det end attet falde sine modige Taarery da hnn git sordi
Vandsaldet.
Ct Var Dage senkte naaede de ned til Kasten og nat
inede sig hen imdd ndgle Dotter, book nogle sznmet hoche
som de ftod i venslabeligt Fotbold til. Jdet Simlehjotden
need sine Kalve spredte sig nivldrende ned over Fieldslraas
nmgerne for at nappe de søtste Gkæsstram som spjrer skem
i Zolbaitetne, kom der plndselig en dund sarende nd as
en Hyfte og begyndte at jage Dnrene opefter Lien igen.
Laagie blev sotundket oder, at szinnen havde tagt sig en
Hund til, dg Jaampa aldeles rasende over, at den stutde
g jage den«-I tratte ag sotsnltede Djotd ap til Fields igen.
! Med Raabet: »Hu-s wol-Us- lod dan deksor alle deres egne
Hunde sake paa den skemmede. Men da ian det hande,
I at der blev et Spettatel, en Renden tundt, Doppen i Ves
« ket, Tumlen paa Ryggen, Gsen og Logren med Halem
nvorpaa hele Ilollen iom stnrtenre betk imod Mor Laaaje
nnd ci. grau, tdt, fed og lodden Dund midt itnelleni fig.
»Unmu- l-t-. Nunm- s:i-. jtmnsl sie-stund lieu-ne- let«!«
T (Det er Runne, det er Runne, Gud hjaelpe mig, er det itke
) ganile Rnnne!) udbrød Mut Langie, idet bun sank naa
E Kna og omfavnede Hunden, meng denne slittede hendes
H gamle, sutede dg taatevaade Anstat. Eaa hen til Fai
k Laagje, saa ellevild hen over Matten sor at faa Bedo-arise,
s at itte tsslceden slulde dkcebe den, sulgt as alle de vorige,
I saa ntbaae igen, totn i Farten til at rive lille Lnjla over
I
l
t
tindeog stillede hende derpaa i Ansigtet sen at gute det godt
igen. saa hun satte i at steige, saa den til Tjenerne, saa
vio, saa did, indttl den endelig nied Tungen nd as Halse-n
til sidst tagde fig ned ded Madmodets Ben vg saa on paa
dende med et Blit saa glcedesttaalende smn et Mennesies.
Hvorledeg den hadde undgaaet TIden lunde ingen
i sortalle eller sorstaa, da Vandsaldet er temmelig bsjt, nien
deng mite, lutvede PelS hat vel taget noget as for Sti
l dene, idet den tumlede nedad. Ssiinnen sortalte, at den
! en Tag dar tdinmen ned til dem, haltende, sorsnlten og
» udmaareL Den havde ilogeliat not itte fass-at at dtage
! ester Hirn-den, da den godt vidste, at den maatte baade oder
; Nur sog Jndsser og i sin dnlelige Tilstand iite vilde tnnne
: smnnmr. Saa davde den hinlet It Mit tilbage igen til
; Sesinnetne, blandt hditte den ogsaa havde gode Venner,
» og as dem var den bleven vet tnodtaaen og saa godt vlejet
; at da den nn msdte skem igen var den baade tnl og sed.
j Den levede endnu i flete Aar og tog osie tandqrideligt
ind med i Kamden mod Usven, og gjokde flere ane stem
; og tixbage til Kystcm gen aldtig sorssgte den met-e paa at
; snsmme over Einm- «
i
i H.
Juleaften
cmtrent et balvt Aar senkre, efter at Loagje bavde
dæiet ved Ansten og atter dar toinmen tilbage igen til sin
gainle Vinterplnds non Attanaksfvjeldet med sin Hierd, sin
Haltet-, Mel-let og lille Exale sotn imidlertid var tiotlet
godt cf Rennicelt og Rennen-rn, og Danke leert nt plabre en
· bel Tel imfte er, toin der en Tag en Finne lsrende til
Laagjesz Zelt nied Budftcd oin, at ban eller en nt linns
Zoll stulde mode i Korafjot med U Ksrerener for at stydfe
en rejiende ned til Alten.
Fieldiinnerne er neinlig pligtige at sindse med Ren,
og undertiden tan den Beinnderliglied hande, at de, for at
velte Antal. Saaledesz naar der for Ets. ltal stydses fra
Vardo til Bad-II as Zinnen sont oin Vinteren opholder fig
i Zydvarangen Te maa da, for at msde frem vaa Bord-,
nen, hvor han er pligtig at injde frem.
Laagje hovde i lang Tid itte varet i FlaraljoL Dein
havde dersor heller itte noget inod at san sig en Tur did og
derfra til Alten. Maaste det itte var gotiste frit for, at
den Tante ogiaa stod for hann nt det tnnde linage godt at
faa fig en Trani ellet endog en gnnlte liden Taar over
Tsksim Zinnen lan godt genune Penge, men derimod
lan han aldeles itte genime paa Vmsndevim saaledes at
hun nUdcr lidt daglig. Har han det, laa dritter han eller
andre med heim, saa lange der iindes en Traube titbage,
men iaa lan han siden igen ver-re nden Brander-in i lange
Tider.
Laagje tog ti as sine bedste Ksrercn med tilhsrende
Sie-der, og lagde i en af Staderne en Del smutte Ren
stind, regede Rentunger og Marvben, sam han vilde folge
eller tlltuste sig Vater for hos Kidmanden samt Butter
godt dg Legeth til Lajla.
Dette Barn havde han Dag for Tag faaet mere og
were leert, og han drjmte underline Drtmme om detz
Fremtid. Lajla stulde en Gang bltve meget rig, tantte
Laagje, arve en stok Renhjord og dertil adstillige lim»
blanke Ssldspecier, der laa gernte pag et hemmeligt Sted
ude i Odemartem iom tun han, men llte engang bang
Kone, tendte noget til. Det hat derfor iindettiden handt,
at Dtden laa pludsellg dar pverrastet en Finne, at han itte
hu faaet Tid tll at aabendare for nagen, hvor hand Stat
llggerl stjult, og den dar ltle varet at finde. Og naar
Laan var dteven en vollen Pige stulde hun bllve udltvret
med lmuttete Dragt og lmuttere Ssldbcelte om Livet end .
nagen anden Plge i Finden komme tirende sied sia trlds ;
bdlde sen til Kitte, bler beundret af alle dg laa tll Stut
nlnq qifte sig med band Sssterfsn Wellen laaledes at
i Ilsqtsnatmet tunde qaa over paa denne da tauleded Nav
« net Langie btive det magtlgste Slagtnadn l Finmartens
Zieldr.
Med disse pg llgnende bebageltge Tantet og Planet l
copedet tsete Laagje tll Kraljoh can tom deetll l gvd
Sid, Oasen ist ban stulde sipdle, for at band Nensdvr
tunde udhvtle og ban leld udrette sine Ættnder.
Da han hat-de Israel for Jeder tll sine Umde gi
stydie nogle faa Mile, bliver nsdte til tatst at tIre det dobi »
take lrem osg tilbage den lange Straetning rnndt Varangers T
; fjorden. Det et tlart not, at detie ittetan verre forbunden
nied nogen Fortjeneste, nien ofte maa date en haardere
Byrde end den, de sindspligtige hat fnd paa, hdor vedtoins »
mende dog Ette bor niere end omlrent en Mil frc Statios !
han tnd i Month-den og saa paa den btogede Mangde af
alle Class, baade nhttige vg unhttiae Vater, tom en Fin
nehutit plejet at ptange med. Mangt og meget, ifær
btagede Time-du Baand af Stlvs og angivelig Guld
tkaad, Ringe, stote og tmaa, fandtes det, altsammen til
en Pris, istet t aldte Tiber, faa tattetlig hei, i For-hold
til hdad Singen hat kostet fta sit-sie Oaand, at tagen tan
tto det, tom ttke telv hat set dg hstt det. .
For at siemme Ksbetett gunftjg saar hatt da og aa
fortdds og gratig en ellet to Drantmc. Eualedeg ogtml
LICng Da Ktbmand Lind selv en Etnnd ettet kom ud
i Kramboden og fit hIte, at det var den rige Nstat Laagje,
fam telv var kommen fot at sivdte, had han tmm komme
ind i Etuen til sig. Laagje havde intet dktiinod, han var
alletede i ganske godt Damit og havde faaet Zungen vaa
Gled. Jnde i Stuen sad Vandclsmandens Konk. Dun
few fcm bleg og tredflaaet ad, at ogfaa Laagje lagde Markte
vertil, da han hilste paa heade.
»Er din Kone ilte rast Z« stmtgte Firmen.
»Aa nej," sagde Mandcn, ,,h1m et jtte samtlig sttg
heller, men hun et hebt-det, Etattel, men dct tan du ittk
gøte noget ded. Etd ned, Laagjc!«
Laagje satte fig paa m Stol, m Etittj-:;. tam nat
noget ndantfot ham, da Firmen som Litcrlmmjksch helft
fiddet paa sine totslagte Bra.
»Du er jo meget rig, du Laugje,« siact Hause-kämmt
dcn, »du ejet jo stets Tusjnd Rdevt.-«
,,Nej, itte rig, « svatede Finnkm
»Dost- mange Rengdht ejet dn da'.««
»Ved itte, mange i Tag, jngm i Morgen!«
Fjeldfjnnen hat itte merk Last til at opgive Antallet
af sine Ren, hvdteftet han nemlig ftatlaggeg, end andre
til nojagtigt paa Stillinqcn at opgive sin Fortune Este
ved han heller itce Antallet ganste wie-, og vtst er det, at
hans Hjotd et en ustttet (5jendotn.
«Men du hat ja tagen Vom Langia-« siget Handels
mandens Kant.
»Hm jeg ikke Bank-« figer Laaaje og tmaalo, »ja, jeg
hat Band-« «
«Ja saa, hat du faaet Batn,« taade Dandelsntandem
»ich shntes, jeg stutde havc hatt, at du var harrst-»I, og at
dtn Kone alletede var temmelig gammeL Hat du taget
Bstn til Nat-«
«Ja," tagde Laagje, «jeq hat taaet min Systetsan
Mellet til mig, men jeg hat ogtaa eget Bam, en lille Pigky
m vattet lille Pige hat jeg.« «
»Hvot gammel et htm dat« sputgte Konnt.
»Au, hun tan vel date heaimav to Aar nu, tantet
ieg,« iagde Laagje, vg sputgte igem
»Eud du da, hat du jagen-Betas«
»Nej desvætte, jeg hat inzen,« sagde Dandelgmandem
»Im haft Bsm hellet.«
»Jo, men det et en spraclia distotie.«
»Hu du aldtig hstt noget om, at vi ved en uthttelig
handelte i Fjor nnflede vor enette Dotter-«
»Nej,« fagde Lemng »in-de han«
»Ja, hun dsde eller otntotn, Gnd ved, hvorledes oet
vak. Tet var den Gang her var laa mangc llloe.«
,,J Fjor veo Jltletider?« svjrqer Laung
»Ja, netop i Fjor ved Juletider. « ·
»Dvad et det, J snallek on »Na-»H« og »Hu-usw«
Garn og Ule? figet Konnt, lokn forstod en Del
fjnsle Ord.
»An, Loagje hat intet hørt omden lllvlle, somdcendte
os i Fon Winter. Det er jnart et Aar fiden nn.«
,,J Fjor Vinter veo Jnletjder.« loseger Laagje igen.
»Ja, Natten til Julentten. Vi var Pna Reife til
Routotaino for at san Bamet dsbt. Lan bleo vi over
faldne of en Flol lllve, som stramte note Korerener fauledes,
at Mogga, som lstte med Bauten faldt af Elektren, og —
borte lvlev Barnel.«
»an lille Ptge i en Pugqu- svotger Laagje igen, med
Forundring afpmget i sit Anfigt.
»Jo, Vuggen fandt vi, .men Bamet var bottel«
»Vvor var det?« ipstgee bon igem
»Bei- Stotfozfen.«
»Ved Stoefosfensp udbtydee Laagjr.
»Ja, lige for man tomkner op poa «3letten, du ved,
en bald Mit fra Stank-«
»Og det var Natten til Juleaftcn i Fior.
»Ja, Juleaften bliver bel netop et Aar siden «
»dem Jefugl« udbryder Finnem iom nu hande- reist
sig ov fm Stolen og var bleven gansie ceka igen ved det·’"
Los-, sont vludsellg var gaaet op for hom, at det var dan
velsmanoens Bam, han havde fundet og tedoet og nn
havde hjemme bog sig. .
»Du Bam, din lille Dotter-« —- — og nat havde
Laagje uvjllaoellg tsbet Demmeligheden.
Donoelgmanden ttoede, at Fitkaenä Udeaab lom as
Medsplelse med you-Z Ulylle, og fandt intet underliqt beri.
»Dg du er sttler paa, at Ba111etomlom?« spnkgte
Laogje.
« »Ja, vl fandt Banger Baandene var ovetrevne,
og der var Blodpletter paa Sueen; ja, det er fotfærdeligt
at tante fig, ot det usivldige Born er bleven findetreven
of Ulve!« « «
Blodplettetne tom fm Tfhjabo, tcenlte Laagie ved sig
selv. Von sagt-e bog lnzen Sing, men tunde itle holde det
ud lnde tangere. Tet blev ham soebde og ban lautem for
stræmt ad, lotn om han stulde have begoaeten Forbkydelse.
den tog pludiellg Nikel-, vovede llle igen at te paa Mode
rens bedroveoe Ansigt, nun stondte sig ud l den tolde,
flietnellare Nat med sin Opdagelle og Birvar at Tantee
og BeflutnlngF der indbyedes antlagede og unoltylote
hour-note
Snart vllde han lnb lgen, kalte sig for Modereng Fid
det og sige bende: .Dlt Born leoetl« Men lau tænlte
han lgen, at det ille var nat-endigt at gsre det stritt-, han
Illde first tale med siu Kone bekom. »Desudku,« kkmm
han, .de bot vel nu lnart overoundet Sorgen, og de quk
oel flece Bim. Jeg hat fundet og eeddet Baum, vkt kk
mit Bern, og ieg vtl lcte glve Slip paa det. Je begoat
ingen Sond; uden mlg vor Baknet itte l Livel Osten km
fom del alllgevel flulde bllve opdagett Er det neigtigl qs
mig at beholde det, lau vil vel Vordem btlnqe det for Ly
tet, og maalte de lelv bot-de tundet Bsrnet, dettom jeg itte
den Nat beklommen dem i Fort-lieu hollten Glut-e ka
Ideal-treue at M deres enefte Bank til agel Ja, jeg sqqk
lpstge mlv Kette-« Gerne-neu