s; —
»Danskeren«,
et use-Mai Ripheus es Oplysningsblad
for set hauste Fell i Amerika
udgivet as
DANLSIL LUTkL PUBL. llOlTSD
Bleir, Rebe.
«Dansteten« ubkommer hver Lasdag.
Prid pr. Aatjang i de Forenede States s1.50 H
sit udcauvet kam H
Vlabet betales i Inkskutx Vesiklling, Vera- !
ling. shteifefokandring og alt endet 1
angusende Bladel adresseres2
DAleII LchL l'l·131«. IlOcsL «
Blau-« Nebr
Redsktsrr Hat old Jenseit·
Enkel-ed at tho- Hist ( Mices m Zlaih Nein-»
II second-ems- nur«-n
Advent-ink- lkutcs mode known upon
Ippllcstjs111.
-
Da ieg var et Bam, talte jeg som et
Baru, tænkte jeg som et Bam, dsmte
ieg fom et Both men da jeg blev Mand,
Iflagbe jeg del bewegtng
Thi nu se di Seh et Des-K i en mka
Tal-, meet da feulle vi se Ansigt kit An-(
sigt; un sendet jeg i stykkevis, men da
stal jeg erkende, ligcsom jeg og er keudLl
Sau blivet da Tro, Haab og Rettig-s
heb, disse tre; men swrft iblandt dtsiek
et Kæklighed.
I. Kot. II, ll-—13.
W—».
Stkiv efter Provenummete as »Dan
steten«. De sendes fluks efter enhver
vpgwet Adresse.
S- Hy— ... —. —
,,Tanskeren« bringet en et:-s1aae1:·ch
Masngde Korrespcndancer fra JtubygdeH
og Byek, hvor Tunan er til Hufe. ,
—.OO-—
Jgennem »Lanstclen« suer manj
gode Bekendtskuder fta fjern cg Pasipj
Ligefaq danner ten et fouuntzgt Beim-!
led med Mode-standest Beznl »Lan
sieren« til de kære dethjeimue; de tsåls
gltrbe sig over den-n- ugentitgc NMtJ
der giver Besied om alle dankt( Foxtmlds
hemme
—.,-»--.··»» »A
J denne Tid har vi saa overvcrldende
Stofmængde, at en Tel mtcregjante
Aktikler Ikke hat tunnet sinde Plads
endnu. Vt beder i denne Anledning de
elstværdjge Jndiendere vm at have ltdt
Taalmodighedz alt vil fremtomme eiter
Tid og Tut-.
H
ngaa . nogle Boganmeldelfer hat
maattet vente, da Redaktsren ikke hat
haft Tid til at se Bsgetne eftet i Sem
mene. Resultatet oil foreligge sue-resi.
Henril stens fidsteBog.
-Det et en Begivenhed i Norden, ja
tildels over hele Kulturverdenety naar
den gamle not-sie Digtet tegelmæssig
hvett andet Aar, udgioer en ny Bog.
Den i Aar ubgivne: »Nam- vi dpde
Magnet-« et bleven — om end med for
stellig Begrandelfe —- meget rasende
Imtalt i hele Presse-t
sst at rote Lesete kan faa Lejligs
hed til at stifte Bekendtstad med. hour
ledei den som littemt Keitiket, specielt
Jbsenkritiket, bekendte danste Brust, A
S eh ack, see paa denne sidste Bog, af
trykkek vi her hans Anmeldelfe af den«
Den Kritik, Pastor Schock svede i sia
Bog »Den Udpiklingsgangen i Henkik
beenz Digtniag« faat gennem den nye
« Bogligesom sin ossicielle Stadfeestelse
ved Ibfeni eget Vcekz dezmeee bek Pa
siok Schacks Anmeldelfe opetveies.
»Dengang »John Gabriel Bock
mann« var udkommet, bebadede Jbsen,
at han nu tcnkte paa«at sttive en Selts
biogtasiz men nu hat han, i Autedning
If sit sidste Skuespil, erstarrt, at han
mer hat opgivet denae Taute. Qg det
er ikte fu« underligt. Det vilde neppe
ligge for sten at sttive en Seh-bio
seasi. Hans List ydre Handelfee et
pelkeudte for de flesie. Ut udtale sig
anbent og udfstligt om Livet og pm
Mennestene, vil hen i Folge hele sin
Natur neppe vcre i Stand til. Og at
stkive Betendelfee vil neppe viere
hanc muligtz thi dekttl udkneves enten
en sublim Eisfeld, der liggee ham saa
ijeent fass muligt, eller en cynist Raben
hed, fom hope hidtil heller itke hat vist
sis i Besiddelie af. — Jmidleetid san
neun Iel Eige, at hau- stdsie Los ee et
SwsuktogatfudeBekendelieIJ
has ütte hat kuauee give i dieette Form
Mkets Jndhotd e«t formedemxig kendt
IF be steh: Billedhugsey Professor
Mist er items ruhender-m ved en
City-, der forestjllee «Opstsnde1feni
- Its-. Tit Uebel undeeusfmlfes ei
vJsijiisskkkskIst-Osten III sende,
—.»;·i MU- W hu- i m tei, hu
M Zu- e- e m
l
Pettode fattet m tidenstabelig Rettig
heb ttt hat-t; og han elfket vel t Grun
den ogsaa sende, men hatt hat vatet jaa
optagen af sin Kunst og at det betsmte
Navm hatt haabede at vinde gennetn
dette Vett, at han tkke hat haft Tid til
at tænke paa Rætlighedeth Ta det saa
endelig gaat op tot heade, at Fotholdet
fta hans Sitze tun-bettagtest sotn »en
Eptsodk«, saa tot-ladet hun hatn t For
tvivlelfe; og fta den Dug viget Lykken
fta yam. Hans state Vætk bltvet noget
anbet, end det fta Vigyndelfen af oat
tankh Ganfte vist got det ham alliges
vel verdensbetomt, men hatt hat Habt
Glceden ved sin Kunst og lavet nu tun
Pokttætbustet, spat Pubiäkutn vel heu
tykkeg over og tobet i dyte Domme,
men sont han felo ikte fatttet oidetc holt,
fotdi hatt ves, at »t sin dybefte Gtund
et det agtvætdige Hesiefjæs og enoife
LEselfnudet og flukotebe, lavpandede.
Hundeftallet etc.« b. v. s. Ideali
tet en mangler. ng kam Lasten et
scgen fta Hans Kunst til Ttabg for ült
det udoottes Held, saaledes ogfaa fta
hans Lin, ide. han hat giftet sig nnd en
ung Kompe, sont hatt eftet 4—5 Aats
Fotlsb et grundtg ked ai, ligefom hun
af hum. Da saa Jtene kam-net tilbagi
sont sindssyg ag bebtejdet ham hans
Skyld imod hende og imod sig fett-, faa
gaat det ap fot hom, at hatt i Damig
heoen ligesom hun et »Ob«-; sca Bogen
handlet ingenlunde otn et Menneske, det
vaagttet til et Liv, men am et Menneste,
det vaagnet til at Ze, at han et ded.
Stykket handltt altsaa am Fotholdet
mellem Kunftett og Livet. Jbicn
siget os fot det fotste, at Livet et mete
end Kannen, og at det verfot et en
Bude, naat en Knnstnet ellet Ttgtet
btuget et andet Mennefth Lin og
Ihran fom et blot Mtddel stit sin
Kunst (noget sont vtstnok mete end een
Leg-et t det tvtlabne Aarhundtede hat
gjott sig fkyldig i). Men ftetnfot alt
vifet dette Skuespil os, hvotlcdes zot
holdet melletn Kunsien og Livet hat tot
tnct sig tot Jbsen selv, eilet retten,
hvotledes M t s f o r h o ld et mellent
Kunften og Livet hat indvitket fort-at
veligt baade paa hans Personlighed og
paa hans Kunst. Naat man som un
dettegnede hat haft Lejltghed til at
ftetnjcrtte en Opfattelse af Udvttlingg
gangen i Jbsens Digtning, saa hat det
en ejendotnmelig Interesse at se, hont
ledeg been selv gennem sit sibste Bart
paa alle vcsentlige Hovedpanstet stati
fcestet denne Opfattelses Nigtighed.
Jeg stal pese paa enkelte as disse
Punkten
Jeg giotde i Modsætntng til det
»Ma- ag flatte« hoc Jbienopanettsom
paa Paul Millets Otd, at »den sande
Dtgter maa fttst« as freut-tust vate et
sandt Meuneste «. Ristigheden af den-te
Satning tatst-Immer nn been ganste i
sit nye Stykke: Det ev Professor Ru
beks Brsde saapel spat hans Ulysse, at
hatt for bet at bkioe en betsmt Kunsinet
hat fotfstnt det at blive et Mennestez
og at denne Inke ikke alene gelber Bil
ledhuggeten, men ogsaa Digteten, been
set-, det viser Stykkets Delhed tydeläg
not.
Ligeledes hat been veb denne Bog
siadfasiet, at Misfotholdet til
Jde alet er en Grundstade i hans
Digtntng. Profesiot Rubekö Jokholo
til Jtene et jo nemlig en ligefrekn Lim
skkivning as Jbienz eget Fothold til
Jdenlet. Nubek hat-de en leoende Sang
for Jkenes Skønhed og i Grunden
elskebe han hende essen-, men hon kvalte
denne Karlighed for sin Kunsts Skyld,
eller retteke for den Ærc og Ver-m
tnelie, han haabede at vinde gennetn sin
Kunst. Han havde en Anelse om, at
Vejen han siulde fslge, var at vie sit
Lio til heult-, spm hun hsvde viet sit til
hom, og alligevel oftebe han hende for
«Riget, Magten og Æren«. Derved
com der icke alent et ulcgiligt Bxud i
hans Siec, men Lykken veg im hans
Knnsiz hans siote Bett blev til noget
anbet, end det kunde og stulde have va
ret, og han tabte Evnen til fremveles
at stabe virkelige Kunst-Orten —- Men
dette er, sein man iet, Punkt for Punkt
beens eget Fothold til Ideal-U Jdealet
hat i sin Tid msdt hom, og han hat
haft en leoende Sang for dets Sksnhed
.og hqk vcket sickkete stehet as det end
Lde flefte Nutidsmennesiekz han hnk haft
len Anelse onn, at det var til dette, han
Isiulde vie sit Liv. Men faa Ioigtede
"han pas det qustenbe Punkt, san pfcede
han Jdealet, idet han i Stedet for at
tjene det, valgte at btnge det sont Mid
del for sin Kunst, ligefom Rubet bkugte
Inne. Den-ed er der itke qlene kom
men et stcbnesocnsert Brud i han
lOft-l, en Dicht-most tnelletn Rund-lis
ps Vierteil-, is- dyb fein man tun
Heldent fa- den, sen det er Use-i stah
lneivangett for hätt Oele Dlgtntngz oq
«-l
hope nieset end Baden denndrer hanc
Vetter og udraabei hanc Vetter fom
Mesiekoætkek, saa hat han dog selv
indetst inde (ganfke ligesom Rubek) enj
sbittek Tova am det nu ogfaa et Messer
verriet-.
Endelig siadfaner deen genneni dette
Dtama, at hans Standpunkt erdcn
felotilfredfe Skepticisme,
hois Sarkende er, at Inan hat fundet
sig til Rette med Toben, ogfaa for
Resien frisier Lioet ved at digte vm DU
den. Naak man ved »Liv« form-stig
vig maa lenke pas noget, hooki der et
zyldh Bettst, Grads-, Hand oq Glas-H
— saa mdner Stykkct im first M sidst
om, at dets Forfatter siaar nden for
Liset. Thi ganste visc fpkek deen her
Ltoets Sag over for Kunstw; men haa
intek ikke denne Sag paa positiv Mache,
ld. v. f.: sokn en lenende, hvig Sjtel er
’gennemsikommet af vaets Fylde, Liveti
jKran han firer dette Forfoak sont en
fasd-d, d. v. s.: sorn den« der for sildg
«fet og indtpmmek, at han for at sinds
;»Magten og Llfken« i Kunstens Regt
That misiet det vafentligez Livet felv.
z Jdiens sidsie Trama hat sikkett sin
legentlige Betydning deri, at vi her im
ten modekne Tigtnings detsmtesie Re
Iprafentant hat en leftaaelfe af, at man
et kommen ind i en cul ilis sae, hvokfta
der ingen Udgang er. Man maa altsaa
tildage og sinde andre Veje. Hvok disfe
andre Veje gaar, derom siget been
inter, og detom ved han heller inm.
Den, der altsaa onstet Onlysning
bekom, maa jage den anden Stehs.«
——————.O.——-———
YSidstc Nylcher fra Japan.
! Jäs M. Ls t:! II -.:.
CEIUMM
En and-In Isasazxtas ( Ort-Un der fik
jkm ogiaa Milde !j.:-s.- txl at stille Rege
Inngm 1 et godt sitz-, gcar nd paa, at
Iden, der bagtalcn Etaanu euer tlde ow
jtalet nagst les-Just Isam skal jdamnteö
Ein Bade Uler ,;æn:«sklgi:raf, dog Mc
Iover et Am. strar man kaadvild.
Hvad sle man Emstaa ved tlte Lande«
Haan? kagtakclfaf Tet Er sikkett ill
gen god Lmtale a: sige, at Buddhis
mkn er fale hukkxt man so altid indi
rekte man sige, naar man fremhcevet,
at der er Ikke Frelse i nogen anden end
Retstusx Er det ikke Haan atudtale,;
at en Asgud et et Inn-L og de, soms
tilbeder og dycker den, vtlle blive den»
,lige2 Men er der Tilsceldet. heb-ver
man jokun at pmdike Kristendom i 5
Minuten for at faafrit hnsly for et
Aar· Paa den anden Side vil det 10
lægge en Dretnper paa Buddhifterne,
spat i det sidne Aars Tid hae holdt
Foredkag am »Ah-se Fejltagelse« (ljge
fotn Bob Jngersoll), Vibelend Selvs
modsigelse ellet dens Lsgnhistorier, eller
nmoralste Lærdomme, o. f. v.
Vi ec dog langt fra at date modlsse
herudez vi vide, at med og er Gad; vi
vide, at han er den, der diagek stem
feieende og til Seit, ja, at han hetsier
min iblandt sine Elende-L Mætkeligk
er det ofke at lcegge Meile til den Vei,
hvorpaa Kundsiaben om ham fpkedeS,
selv af den-, der ikie etkender hom.
Es Foklagsbus i Tokyo hat begyndt
Udgwelsen as en hel Rcekke Pagen der
scelges nhyke billigt. En Ratte Ansat
ter Lkvnedsbeskrivelser af nogle as Ver
dens starste Mcend. Den tkedie Bog i
denne Rette bringet en Besitivelfe as
vor Fresser-; Spkoget er godt vg let-l
forstaaeligt, Ton-en er Mc metbødig i!
det mindste; en hel Mangde vel ndsptte
Billeder mader Bogen og gar den endj
mere tiltalende, mens et stottKots dekl
kec Omslagets føefte Side.
« En anden Rcelle bringet de mesi in- ;
tetegsante Ioctællinget, fom sindes i:
Werden. Fra det Tyske hat knan taqetI
Goethes »Form« (i Uddkag dicturus-i
vis) og Münchhausens Æventyr. Im
Engelst hat man i. Ets. taget »Nehm
son Ckuioe«; men det er værd at lagst
Meerke til, at den fstste Iortcelling hat
til Titel «Mennefseslægteni Began
delse« og er en teo Gengivelie as Bibe
lensIortcelling om Stabelsen og Syndes
faldet. Lad viere at den næste Forml
linq er »Jenseits Begyndelse ifølge
Græfk Mytplogi« — Bibelens Berei
ning taber intet ved at blive samtnen
lignet need den. Lad viere, at Nr. 1
vg 2 i den bipgtafiste Ratte hat Berat
ningerne ocn Buddha og Confncius.
Kristi Liv, Ledelh Dsd og Opftandelfe
er itke mindre sisn os indtagende, naqe
det blivå stillet over for de urimelige
Fabier ot- Tpnfneiuh ellee Buddhas
Trækkenisig-Iiibaqe fra Beiden og fka
Mennesteues Ntd ps IMM.
For Inig staat det im et staut Bei-is
paa Bands-den af Ws sttnne
ow Bej hat da alle Seel-eh
Dis IM- fattes ei!
)
l
!
!
L
L
l: «1
En Ting niere, sont vi burde glædel
os over, er, at Bibelselflaxeiö Agent vgl
Underagentek melder om, at de assætterl
en Masngde Biblek vg Bibeldele, flere
end nogen Sinde tidligete. Oe sidfte
1()-—12 Aar hat væket .forholdgvis
»iøkrc«. Maasse den Tid er net-, da
der flal blive Hunger iLandei, ilie
Hunger efler Brod og ej Torfi efiet
Band, men Hunger efter at høre Hek
Htens Otd (Amos. s, 11). Her i Saga
set del stundom nd til, ai der begyndek
at blive lidt meke Spnrgem men Japa
lneierne er saa bedragerisle, saa hintersten
Kunde den stpisie Missioniek, Dr. Mc
Islan, sige om Menscan »Im anstan
ler hvek enesie Kineiek, som beder om at
blioe døbt — hver eneste en!« faa ved
jeg ine, hvap han vitdevave sagt om
Japaneserne, der sitkett er mindft dolo
belt saa bedtagetisle sont stetig-jede
»John Chinaman«. Dei er laa ofte,
de tommcc bloi for at leere en Smule
Engelsl. Der er sbk Els. en Politi
embedemand, sont hat begyndi at komme
re,;elmassig til Kirlenz han Tiger-, fardi
han er interessetet iKriftendommem
men jeg er bange for, at den vilde
spinde, versom jeg fagde, at jeg ilke lcrni
geke lunde undervife ham iEngelft
Onsdag Aftenetne. En Embedsmand
ska Raadhufei er under iamme Mis
tanle; at han forleden kam og fokialte
en hel lang Historie ocn, at han var
bleven nødt til ai lage fin Assled, fotdi
han havde begyndt at gaa iil Kirlen,
hat ille hiulpen en Smule til at gsre
;mig mindre mistroisl. Dei er ilke saa
Im lcenge siden Dr. Pcty havde en
sGaesL der spingte, om dan ille lunde
jbkuge ham som Evangelist, han havde
en god llddannelsc og synies godt om
.at vcete offenlig Taler. lundc han bliuc
Evangelist, vilde han fludeke Aussen
’dommecss Laie og lade sig dabe. Tet
Mir med olletsimfie Foiundring, han
hocte Dr. Pekys beste-nie Aiilag. Hos
lisg overraslet spurgtc han: »Huad lau
Te nnfle merks«
Tot er en Vantteltgyed, en at ri
Huidtkngrr t Miesinngardejdet lier i
Japan, og oftc Grunde-i til vældig storc
Sltiffclsisrz inen for ntig staat det tilltge
sont en vagtig Grund niere sor, at man
fertig burde arbejde blandt de staklclö
Japanesere, at dc dog maatte finde og
findeg as Sandheden. Denne Bedinge
lnst gor det saa vanskeltgt at onigaaes
dem rigtig, thi man vilde jo ikle lade
sig nam, og langt mindre vilde nian
med sin Mistro bortstsde nogen, selv
am de i Begyndelsen tom med de nee
neste Hensigter. At der san blive eegte
Kristne ud as Japaneserne, kan man
inndlerttd ilte tvivle inn, ester at have»
set og lært at kende for Els. de lutherskes
Evangelister her i Sagt-; det er uniultgt
at tvivle em, at de er grebne as Kristns,
on drevne as Kristi Karlighed virle sor
at saa deres Landtmcend ind under
Korsets Banner.
Mtt Brev er vist allerede bleven tem
tnelig langt, og dog er der en Sag sont
jeg lige maa owtale en Gang ere,
nemlig Missionarer sra Metodist-,
Damm-, Peesbyteriam eller Congtega
tionalistlirker. Jeg ved, der er Lesers-,
svm itte vilde synes ent, hvat der er
bleven sagt oni dein; maasle jeg itle be
hsvede at have sagt det, det ved jeg ille.
En Ting staat sast: det er tun denz
nsgne Sandhed. Naar leg hat ansørt (
det, saa er det sar at vtse, at luthersli
Mission ille er ovecslpdig i Japan. !
Det linker med til Japaneserneö Elen
dighed, at de ikle bar bedre Vejledere. i
Det er en Omstændighed niere, der»
bnrde opvækte Guds sande Born til at’
iduloknme dein og begynde en ægte
luthersl Mission. Den er aldeles itte
odeislsdig. Mens ieg slal viere den
sidste til at tale nedsættende om det Ar
dejde, en Del as dem got, til Trods sor
deres afvigende Anstuelser i mangt og
weget, saa can jeg heller itte andet end
med Bedrsvelle se paa det nedbrydende
Arbejde, en Del udsver.
Da vi reiste her til Kyustny hat-de vt
en Typhoon, sein apholdt as en Sag
lnngere paa Vandet, end vi beregnede;
vikocn terved til at tilbringe en Stin
.dag paa Stil-et Der var 11 Missio
inteeer om Bord. Vi sit det ordnet saa,
Tat der blev en Gudstjeneste oin Ener
itniddageih cn »Dntch Resortned«
Mission-r holdt en gvd Ptæditenz to
as Mission-kecke var lra Kinaz den ene
blev«opfvedret til at lede i Ban, men
vendte fis til Mission-er Ärown og an
Inodede hain os- at bede, da han ikte
Hunde bede hsjtl Og han hovde været
Missioncer iiktna i flere Aart Eiter
Usdets Stutning tattede han Brown
see Undsætnjngen og ertlcerede, at hart
nldttg havde bedet ossenlig.
Jenaer, beder Døftene Heere, at hatt
ndsender U rheidere, tro scheidet ·
Alten, vgl-ever lot dem, si- et s
-
I
ude, at de man hemmt- Vi toll-et
Bpnnen et Naademtddelz med tsge Joa
stor Ret san man sikkett kalde Somliset
med Gut-s Born et NachensidveL Hvor
megen Jntsstydelse den-ver paa en. sp
ler man ret herude, hvor man favner
det, og hvor der er faa meget til at nve
en daaklig Jndsiydelie paa en. Foc
giftet Luft soweier det væke i nandei
lig ellek timelig Henfeende. Det gal
der her at holde sig nat til Herren qt
man felv man blive bevaret, og jkke bei
Talent-, nun uosipdeltg udstrø den gode
iSæly eller plpie ng sum-des berede
Jorden for Sædcn·
! Jdet Anket nu er san snart til Ende,
Jan jeg ikke ander end benytte Lejligye«
den til at udtrykkc min hjektoligste Tat
for al den Kætligbcd vg Interesse, sont
ek bleven mig tust i Aarets Lob. Tat
for hvert Brev, hvert Bind, hvek Cent!
Herren selv lønne ever rigelig.
Med Onsiet om herrens kige Vei
fignelse, eders
J. M. T. Winthey
Soga, Japan.
xra geirlkc og güle
Indien« Fsk i Tiden var bit
SkikiJndien at lade Enkek ds paa
Bauten Som Regel var det Enkens
»cgne Born, iom byggede Boalet og an
itckndte det. Den sidste nnlevende ben
"gaiste Jndier, sont lod iin Moder op
sbmndy er nn en stiften Missionær
ji isalcuttm Hcm bleo i lis-« vunden
Jfor Kristcndonunen af stotste Missio
Hnæeer ogi 1872 otdincret til Breit
Jde stor Spatssnnnclighed er det lykkci
des ham at sauste :5,(-Uo TVUHC spm
han nn hat tcstunienteret til den Mis
sion, sont han slyldet sin Lmocndeliefto
-L1kdr11fkabet, ag sont han nu i jun
cnnnge llar ttoiatt hat ixent.
Musdet Missionaskx Tini
Ging Un Itaitoimede Iliigsioncrr
Btooks er ntnrdet at Mkdlmnnnx
sum tilhsrek ct oprøcfk Selitad, der n
trndt under Roland-»Newtmnpcmc«.
Evangeliets Frenigong
»Um-Amme N ot t m a n, sotn tilhoms
Baseleinnåsionsielstabeh dode nylxg
Da hnn for 45 Aar siden landede paa
mutvkysimi Askska pg sum-de sig in
den lille Stute as kampende Missio
ncerer detude, fandt han pas hele Guld
tysten blot to Stationee, as heilte den
ene lqa i Rainer-. Der var tun 8
Mission-ker, 5 Kvindek og 16 indisdte
Medhjalpeke Antallet If Menigheds
lemtner gik ialt pp til 172. Hoat
ganste andetledeg san der dog ud, da
han i 1897 sorlod denne Missionsmakkt
As den title Hob Kkiftne par dek bleven
en liogkraftig Missionsfpkening, fern
paa sine 11 Hovediiationee ag 151 Bi
stationer talte ntet 15,000 Menigheds
lennnek, iblandt hvilke ikke mindre end
241 indspdte Rebejvere. J Siedet for
den lille Stute If enkopæiste Missio
ncetee vielede der nu over 70.
Miig Helen Gould hat sterntet
en verdifuld Snmling af Skkifter vtn
Monnonismen til New York Bibliotek.
Hun sigee: Ældsie, udiendte ai Mor
manekne sjgee at gste Pioielyttee i
mange Dele as vokt Land, ag ookt Folk
butde faa bedke Underketning om alt,
fom angaqt de sidste Dages hellige«.
Der siges endog, at Mormonexnes Le
deee besann-e am at fende Falk fku »das
til Hus for at dcive Propaganda ideees
falstelig inakaldte Kickes Interesse.
Med Wkem Jus missioneter itke
Mormoneknel hour fpredek de ikte dereg
Littekatukl Skulke vi Luthekaneke ilke
gske mece for at sprede fund luthetsi
Littekatur2
Pastot Wm.Willia-nfon, der
i1887 blev okdineret til Ptæst iSt.
Peter-s Menighed iNed Wing, hari
Sktivelie til Samfnndets Form-lud
meldt sig ud ai Hauses Synadr. Pa
iiar Wcllismion hat siden sin Ordina
Jtipn, der udfsktes pas finsk as Pastet
lJ. Eiitiens o n, betjent en Menighed
iCarbam Wyoming, og feneke i Uihs
tabula Haksan Ohio. Nu hat de
finfte Menighevek pas de Egne organi
setet en egen Synade under Navnet
»Th- ln(1(51)(.-11(lellt Pfui-Ob EV. Luth.
Wasle og Pasiok Williamfan et valgt
Itil Synodens Formend —- »Budb.«
FraBlaierllege
»W
teologiste Seminarium.
i Po ul Rohde havde Bei-g af tre
of fer abenlsys Vennee i Saat-nat
—- Pelftor M. J eni e n, Staples
hats sladepe fleee of Stole-I Same
ved at overvste nogle af Im- Sigieri
de Dage, han var her paa Bei-g.
—- PIHWIL M. N Idee-sen var
per i Vyen i itdste Use es m ogiaa tot
X
-—»
Saft seh femme Lejltghew Don holde
Forese-es paa Stolen Onsdag Fenle
dag.
— Debatten oed Foreningen »Don
nebrog«s Mode Lortug Alten var lia
icig og dann, fun- ben plejer. Tenne
Gang dkejede Sporgsmaalet sig vm
Tyfnauds Fpkhoxd in Ssnd e Hy
la n tust benndkede wichen-Jota Milde
fotsvaee Tysklands Sag, lmn forde
res Akgumentek. Irr lksl lka spa
lib! Mod til at got-e sigtsl zorfoarek lvk
den mindre populare Side al en Sag
Men det klarer altid det aandellge Syn
at betragte en Sag baade fta den rette
og den vkange Side; for del kunde jo da
sie, at man of Mangel paa Kendslab til
Retsiden haode kaldt Brangliden den
rette og oqhvendk
—- I)r. Lenkecs Fokedrag sidste
Ftedag Allen var goln beltgt baute im
Stolen og fee Byen. Det var je, som
Entnel tydede paa, en Reisebestkivelse
og da fertig fm del hellige Land med
Jerusalem Iom Midtpunkt. Fokedkagei
fom Helhed var leerekigt og dannede en
god Alvekgling im de foregaaeade Em
ner i Fotedkagökutset.
Korrespondanccr
Ne- FI- :kJ7-k«-«
-«.
Enston, Free-no Co» Cal.
»f—
Som Ttden sicider, veksler baade dei
enc og det undrt —- ogiaa i Mann-ins
Siden. Eiter omiient to Mann-stag
tnagci og fugiigt »Bist hilier m hu n.-.:
Nin-de Enten, og bei iniitc Bild LTW
»Im-anni, Mund-mach sum med- iulki
Bloumux
Ja, glud et m ncl tm Ethik mm
niligc er di knltw Bindi .s-g pimpinasttek
oiilmnne um tmnc TIT· rxi hindin cl
nirforIitslkgi.iiki1ii)1c uf Kommst Osti
len »Form« fu«-der vel um« lznor stude
ltgi ng nirymgi det er, Mai Planicr og
Tun-r ladet iig nane af Bintecfdlm
-— nien Etannene loin, del var ikle det
·ieiie »Fort-on Jn, saudan gaar det ille
alcnc i Naturen-z Verdekh Ten nied
oanlig fuguge Winter hat ogianhaft
Iine mindre helbige Folget-. Her hat
vakei en flem Omgang of Fort-leise,
iom iicer hat givet fig Udilag iKighoste.
Dei er bog tun en Omgong og sag me
gei bedke.
—- Fleke unge hat i den sidste Tid
kostet Anker paa Ægtesiabels Grund.
Tit Lykke2
—- Dvg Sorg og Gliede stiften For
loct Tid siden dsde Motten Jensen
og blev under stok Deiiogelie fka Singt
og Venner begtaoei fra vor Aiike i
Capon. Ogias her dleo oi alvoklig
it« dede otn at ksde den belejlige Tib.
Meilen altid er Dsden uvelkonnnen,
men ncat iom her en Mond blivek revet
botii sin bediie Alder fka Hufiru og
; Birn, da files Sapnei faa mesei inn
»gese.
» —- Pasioe Nu I muss en steil aiier
inaki paa en Udflugt iil Sen Fran
ciscm Ja, vi haaber engang at se den
Tit-, da den intenede Kikle faar bedte
Fodfaste i Califoeniaz ihi i Sandhed,
her er tun ina Akbejdete til den sioke
Hist
— Der hat igennein «Dansleken«
vctei stkevei til Fordel for Foiholdene
her; og ikke uden Grund. Her er
mange gove Veiingelier for Nybegym
derer pkonotnist Henieende, dg sksni
Bannen otn Spmmeeen not kan viere
tryklende, san er det overvejende ime
Ali-ne heldigi imod mange Syst-emine.
— Dei et ikke Meningen her at give
nogen sittlig Fremsiilling sf Forhoidenez
ein detie er Insteligi vil Jndsendeeen
one villig deriil en enden Gang; tun
dem endnux
ihde angqqr del anndelige Lios Ub
pitling her tun her vel nol rate neegei,
few batde viere andetledes, ligespm et
hveti ander Sies. hope fandies itke
UfuldkommenhedP Fee Gnds Side int
ies inm. Vi hat hnni chs funde
Jede for hver en hungrig Sini, og hoc
stal iate op til Piailen at henie Mennes
stens Sin? Nei, Didet et es nier, se
dei et den EIkendelie mange af od et
kommen til her ade. Med Tat for den
Iioundne Tid iek vi ikemad med godi
should for Fremiidenz ihi vi ved Den-end
Arm et icte Mienen
Til Abonnenternr.
Pan Grund af mer imflanende, floke
Udbeinlinger dedet end-sey der endnn
ikke hat betalt for Wende Ausgang
as Bleibet, oin venligst It indiende Pen
sene innkest mulist.
Æksafsfle
Das-h MIPIDL sonst-,