-«I·L
--,- --0
or Ungdommen
thlcrdattekens Pleieføn.
(Slmtet.)
»Du glemmer, at han er ——— min Fa
der, RIlqtd, og at det godl knnde verke,
han vIlde have, jeg flulde lasse for hom,
dvis hoII vaagnede op, lIgespm mange«
aquldgtavetne der heller aldIIg fsr
havde tænlt paa saadan noget. GudH
hjælpet dIg nol med at finde hende; jeg;
Ist ille gaa « !
Det var en bitter ckuffelse for stal
lels RIlard3 han havde glædet sig tIl at
san Den-III dort ftn Lorenzo, samtnen
med das-I vpspge Margrethe og I TIIIIInf
fsre dem hiem til Mcnda og small-des
gtre gcdt igen, hvad han havde gjort
galt; han lunde ille forstaa andet, end
at det forneknmelig var den-am det lom
an. Don dlev vred og fwdt pan Denny
og var i Færd Ined at gna boct i den
Stemninq
Du Iaaa ikle være vted paa nIig,:
lette, gmle Nil-Ird, « fagde Denny nu»
paa sin meft Indlagende Maade. »Hm
jeg lande, sag Zierde jisg det," og den
Innndighhdlvdolsne Dreng grced fom
et Bam, og det gjoede et faadant Int
ltyk paa Rilakd, at han tog fine vrede
de Iilbage, og dekes Venslab lcd nnct
Slaak, men blev Inn end mere beim-list
Rilakd dkvg faa ene nd for at sage
Makgmhr.
Lorenzo laa inIidlektId saa godt soni
uden BeoIdfthed I » Tage-, da bcgyndle
dan alter at loIIIIIIe II( sig Mo. »Den
Mond nma da have lige san Inange LIV
lonI en Kot og en Konsmnlion sokn en
Heft,« sagde Legt-n.
Denny fad en Tag hos Unter-so med
Bibelen fomn sig, da en sung Bienen-e
bad hanI oIn at lasse deI, hon havde lckst
for MIlael Snuth, en as de wende
Guldgkavete, om den Mand, der gIl
dort im sit Hjem vg InIstede alle sine
Penge. —- Denny vIdee flie, at Lvrenzo
havde listec sig den vg lyttet bog Tel
tene, hoor hons Dteng hat-de wam oq
stnklet dedsende Gnldgmvete nIed Guds
Ord, og del var decsok I disker Grad
fokbavset og bevceget, at han flog del
lö. Kapitel af Lukas cp og læste onI
den fortabte Son. MIlael Smitds,
den irsle Guldqtavers Ansigt, ftod for
hanc hele Tiden Ised dem forundecligc
Uhu-ed sonI slngle thII dvekt Ord.
Slnlde det fast-e vIIlelIg findes Ihang
Fodetfs san sqa op soc at se eerk
det.
-
.Dreng, det du krick der, er net
sandt? er del nist, n( net ek konnt-«
»Ja, Zank m det er nist, n( det se
sandt. Gud ekster og og vtl gerne have
nd tilbage til fig.«
·Gnn den Vei. Denny; jcg vcl vceee
nlene.«
Denny snd one Astencn uden for Hu
iet og snn pnn de fokstelltge Grimme-,
der drog inth til Gutdmntketh Hnn
tunve Me lade vceee at cegne ud, hour
menet deedere den Bei —— hvis knnn Inn
tnloe den ubnnede Landstrcetneng inn
ledes, —- vilde blioe om tu Aar; the
hvett nyt Selfknd dnnnede et nyt Spur
for nt undgnn de feurige-U den vnt nn
nlleeede nceften en F1erdmgvej beed.
Hnn vne nnidleeud Mc kommen eet
langt i sine Beregnknger, da han hsrte
Sie-neuer pnn den nnden dee nf Hufei.
»Ur vil je alt, hvnd m knn 1 Aften,«
ingde en Summe, hvis Hierielighed
gjnrde et godt Jndtkyk pnn Lennn »F
Morgen udlig stnl vi as Sted til Guld
mntkerne, nu ennn vi sorge for, at vor»
Ven, Snninh itke ital vetee inn notdende;
one, hvotdnn Melbonene fee nd, sum ern-?
hnn nldtin hnvde ins sin Jnd der. « !
Sandy fvneede unget; men Denn-XI
bnkte Me, hvnd det var; ved den itestej
Lyd nfhans Stennne for dnn op med4
Øjnene opspilede vg hvide Kindes-, et
Billede pnn den hsjefte Gknd nf Be
vagelfr.
»Der ee Vejen til Guldmnkkerne,«
sngde den first intende; »den er ikke snn
foenndeet foen felde Byen, sinnt jeg Inn
not se, de tnvee den nnget beed. Jeg
knn erindte Meldouene ened store, gnmle
Skvvtmer sinnende dekinde i dei, sont
nu er Diener nf ihnen, on Me mnnge
Anr ist boede Kolvnifterne i Tem, der
dlev int op mellekn Gummitmetne.«
,Jn, Melboukne ec hurtig vokfet op«
— Tnleeen sit Use tnlt nd, ihi med det
Chiq: «Dnle, Dom-« for Denny em
Itinq Dufet og vnr i nieste Dieblik i
Sandys Arme, mens John Dnle og
Jim udstrdtez hsje Gliedesrnnb vq for
den iinod Inn-.
Deteftetitnm den isrst intende, Kap
injn Owen fees-, holdt Danqen i fin
O
Arnte, faa ndforsiende paa band bevæiz
gede Trcek og drog ham til sig med’
Kerlighed »Ges- være looet!« lagde
han« »det er mit Vornebarm sont jeg
hat ssgt efter i mange tIlenk —- det et
nein tabte Marias Dkeng.«
Ritard haode ikte faaet nogen let Op
gaoe oed at stulde stge efter Margrethe;
dan haode al sin Energt og Snildhed
nsdig, da netnlig den Kone. der ikle
havde oæret god irnod hende, gjorde alt
for at skjule dende og sig tell-, san snart
hun horte, man spgte elter heade, fordi
hnn var bange for selo at komme i
For-trad. Endelig lytledes det ham
dog oed Politiets Hjælo at bringe den
stellelg lille Pige lTkimnf til hendes
Rennen Sygelig og danrllg san hun
nd ester den ssette Behandling; men det
oac meet-kenn at se. hoor hurtig hnn nu
kom fig. ·lejGran1«Keeklrghed blendet
med ltge faa mange Gram Gliede, det
er en Medicin, der er bedre, end selv
dvad den llogefte Doktor lan steioe Re
cept paa,« sagde den oenlige, gamle
Raptajn Eine-, der tog den lille Mar
grethe under sin fcerlige Bestyttelir.
»Lynet«, det gode og smnkle Stil-,
sont Kaptnjn Mercer stete, og lom baode
vkagt Sandy, Date og Jim til Mel
HOurnh stulde der denke is Uger for
faa at fsre hele Selstabet til Slotlankx
og man gjotde nu need Glade Fordere
telscr til denne Reise.
Lorcnzo var langsoml og likkerl gaaet
sremad efter den Bedring, der oar ind—
trtxjjen; mark og indeslnttet oedbleo han
nt vcerez men det var, sont noget af det
lnmske og ondskadöfulde, der daode prces
get den-Z Ansigt, var dorte· Kaptajn
Lloen kunde demse, at hang Paustand
nl oære Fabr-r ttl Denny unt fale, og
han gxordc heller tlle were Zoll-H paa
at gorc nogen Ret oder dont gmlkende,
men tllstod oprigtig, at hcn ynode lnvet
dennc Historie, dels iotdi han oirkelig
hotdt as Ist-engem der lignedc hats-s as
Hdode Huftru, og sont han derfor gerne
jvtlde have om fig, og delg for at trodse
anlh som hnn hndeoe. For sortgt var
han nie-get moc« og ndmlte lim, at hon!
!otlde bltoe her og alter lage ud til!
Guldnrinerne, itle for at grade, cnen forl
need det ltdet, Rsoerne haode ladet dont
Jdcholdh at oprette en lllle Handel·
Tenno oar det ham nahe-hakt foært at
stilled fra. ,,Faroel, knjn Dreng, du
mnatlle gletnme mig,« sagde hatt ved
Afsleden. «Glern tkle at dede for mig,«
davde hon endogsaaIllfojet orn end saa
sagte, at engen anden lunde hore det.
Rtlard Heland otlde med det vorige
Selslab iejle til Stothad, men dog for
alter at oenoe tildage lilIAuftralien
»Nei, jeg sigek ilke Faroeh gamle
Ihn-« sagde dnn den sidtte Aften trl
Lorenzm .Jeg locnmeräigem som To
oen sagde, da hnn rcndte of Sted med
Buddingen, og lod Fadet blloe tilde-ge.
Dioie wilde Egne flal attet se mig og
genlyde of mine Spadestlk, vg« tilssjede
han halo sagte, »doem ved, hond jeg
ellers tun ialde paa«
Snnrt udfoldede ,Lnnet« sine Seil,
og ened glade Vierter feilede de dort fra
den anstealske Kost
. Vlttee sod Moida hie-neue i Hyuem
sog Besty loIn fra Landgbycn med et
Brei-; nlen hun tom Ikte san hoppende
og let, da lnm dasteht-, twokdan det var
gaaet soerige Gang. Dein soiberedte
Majda ganste sttlfcudig pon det, for
hun gew hcnde det, og des-me lutkedc bist
felv op otn end med stælvendc Handa
.Det var ogsaa tra Australien, men fra
hendes Fadekz tun nogle fca Ord, hvun
der stob, at de alle var samtnen der«
han« Dennn og Inn. De havde det
gvdt vg longtes nn lun eftek at komme·
hie-n ttf hende og Besitz, hvad de med:
Guds Hjcelp vilde gsre nagte Uger efter,’
at han hat-de inet dette Brei-, ogsaJ
stulde hun hsee alt om,hvorledes dets
var gqaet dem. Sandy strev itte noget,
enen bog var der nvget t de san Anleh(
ver iagde heade, at han var bteven en
enden Mand, end da han reiste ad.
Dette Brev ovetoeeldede statt-a al
deles, ncesten like iaa nieset fpm vet
anbet, meu rigtiqnol paa en helt anven
Munde, og Bessy sit Auslean til at
stande paa henve, its-by fagde hun, det
var liqe meget ont det, dertftod t Bre
vene, var govt eller ondt, altid var hun
bog läge vev at besvtme. Denne Gang
var det bog tun lige vedz men hun
nmatte inb i bet lille Verelse og index
lig tolle Gut-, der havde gjokt alt jaa
langt, langtvbevrh end hun havde tue
det haabe og taugt bedke, end hun havde
iortjent.
Besitz hat-de imiblertid bagt en bej
lig Havretage til dekes Te okn Aftenen,
oq da Maida tan ins fes sit lille Kam
mer, ivingede hun henve runvt i over
itadts Gliede.
Ventetiden blev imidleetid trang net;
nun soa kont de da endelig ogsaa de nhe
Rennen som snart ogsaa bleo Maidas
og Drum-, sæklig lille Margrethe.
Kaptain Owen, sost par falgt med
soe at oeere Bidne til Matdas og Den
nys Glade over at se hinanden, blev
saa indtagett den vtlde ijendonnneliqe
Natur paa Strafanz Khstkltpper, nt han
beslnttede at hhgge sig et Huz der og
tilbrinqe sine sidsie Leocaor der sont-ten
med sin take Vetters-n og dennes Plejes
sader og Plejessster, hvem han vtlltg
indrsmmede, at Denny forft og frem
niest sfhldte Lhdighed on Kennst-ed
Diese to Iokn ogsaa til at ho i Kaptajn
cweng starre Hug, da den gamle Hutte
dog ikke kunde rumme dem alle medJinI
og Bessh sont ester alt, hvad de havde
gennerngaaet samtnen, var som Brodes
og Sssier sor Matda og Den-ty. John
Tale lebte derimod det ltlle das of
Ross og slvttede dertnd med Hustru og
Bern, blandt hvilte Matgrethe var
bleven optagen. Kaptnjn Liven havde
vtllet adopteke hende, og stent han kunde
have stafset hende bedre Kam-, havde
hun dsg destemt sagt, at hun lunde Mc
lade vcere at betragte Dale som sin Fa
den-, og otlde bltve has hanc og hattet
stiften
Rifsrd Heland havde sæclig dtt
Ærinde til Maida at bede hende out
Tilgivelse, sotn det ikte var vansteltg
svr ham at san. Tertmod havde han
jo ikle des Tilseedssttllelse, at det var
hom, der beugte Denny ttlbage og san
ledes selv gjorde godt tgen, hvad han
haode gjort galt· Nu leerte hin tand
lcrtid haade as Matda og sine Reisescel
lcr ha m rct at tende, sotn ene kan Here
godt, hvad vi har gjort galt. Da han
en kort Ttd hnode voret blandt sine
Bontur t Stotland, langtea han atter
ester at komme ud i den vide Verden og
reiste tilvege til Guldmaricrne iAustra
lieu, og sorunderltg not, som de senere
harte i et Btev sra Lotcnzo, denne lhs
stuge Fhr beugte nu sine gode Gaveti
Herrenz Tjeneste ved hver Sondag at
predike for Guldgraocrne, og han havde
allerede satulet en schont sig, og hans
Getntng bar Fragt. En as dem, del
glaedede stg l)etover, var ester hans
Brev at dsmme Lorenzo ielv.
J den ltlle Dal, hoor Solen skinnede
»oarmt om Sommcren, tnen hvor Stor
itnen ogsaa tunde rase, og Allgeme»
lernte, var der ilte længere ensontt.
Beboerne I de to puse holdt samtnen
baade i gode og onde Dage; thi de«sidste
udeblev heller Itke helt, om end de store
Provelsers Tsd var. farbi. De to unge,
Dennh og Jun, var raste og dygtige
Ftskere, og Kaptajn Otven setgede for,
at de blev sendt til en Navigattongstole,
saa de hteo stillede ttl at·ssre Sttbe paa
tangere zarter. De to gamle Svmænd
dernnod, Kaptajn Oeer og Sandh Ross,
var set det wette hjemme og var glnde
ved at lunne nle samtnen okn alt, hvad
de havde oplevetz Matda og Bessh havde
not at gare Ined at holde Hjemknet hygs
geligt for dem og taqe godt tmod de to
unge, naar de tout sra deteg anstrceni
gende og este saresulde Tate. Endnu
tunde Matt-a vel have Bekymringer sor
stn Dreng, naar hun i stoemsutde Ncets
ter og Tage vtdste hatn ude paa det vilde
Dav; men hun lod tpte Bekymrtngen saa
Ovethaand, tht ikce alene mdste hun selv,
ttl hvecn hun stets-de vende sig med stne
Sorge-« nten hun veste ogsaa, at Denn-z,
naar Essen gik hast« fande, sont Date
enge-g havde sagt, hejse Mflag, saa
den almægttge og harmhjerttge Fader
tunde se det og ssre hant sikkert i Hann,
Ihoad enten det blev her euer nieset.
——-- . ---—
Washington vg disorpomlrn
J Nevolutionskrtgen var nogle fau
Mand, ans-ne ai en Korporat, en Dag
destæinget med at reparere en Bro. DH
holdt juit paa at chejje en stor Bjælke op,l
da en Rynec c en gtae Kappe tosn m,
staudscde sue Heft og gav fis ul at se
pag dekeö Akbejde. Usderoffceeken gav
mange Befalueger hid oq didz wen Fol
tene var for ha, og de tunde jagen Bei
komme «Hoocfor tager du ikke Haand
t med,« sagde Rotte-en, tdet han vendte
siq til den befalende. Denne drcjede sig
sm, rettede iig og sagde: «Min Herre,
De Inaa vide, at jeg er Korporat« »Ah,
dtrkelig, iaa De er Korporat? Det
lnqde jeg tlte Mætle til,« sagde Rotte
ren. Derpua ftcg dan as Hesten, bandt
den ded et the, gis hen tu Foltene og
qulp dem med Raad og Tend, indtjl
Biælken com paa iin Pfade-, og Soeden
stvd ham i Austritt-r Nu vendte han
sig til Korporalen og sagde: »Mit! Hr.
Korporat, naar du en enden Gang ogiaa
hat et lignende Arbejde for oq har for
iaa Falk, san iend Bad til din Oder
genetal, saa stal jeg atter komme og
hjælpe eder.« Derwed steg han til Heft
og red bott. Den fernem-ne Korporol
markede nu for sent, at Ryttereu ikke
var noqen ringere Person end General
Wahiagton oq ftlte stq Leim-selig ital-ret.
Hindustndentcrne og Küsten
dommen.
(Sluttet.)
-t. Men vt tmsser blandt dem, der
blinkt ved at staa i Hindufamfnndet, et
Standpunkt, der vlfer et langt nærmere
og fra de vedlotnmendeg Side mere be
stemt anerkendt Fokhold til stiftend-nn
noen end, hvad vi under den fidstnævnte
store Klasse hat set. Jeg lænler nu
paa dem, der etllteter sig sor ,,lkristne i
Hjektet«, men ille mener, del er notwen
dtgt at lade sig dsbr. Dette er vcl in
gen talkig Klasse-, men l Madras ims
fer man dog adstlllige saadanne, og det
inmme er silkett Tstfældetanore Stehn-,
hvst der et et størte Antal dannede
Hin-such De siger, de nor paa Kri
stusz som Gut-S Stsn og Synderes Frei
se1, og at deres inderligste Ønsle og
Streben er at lære as ham og følge
hont, de gaar tegelmcessig i Kiste og
las-r dogltg i deres Bibel hinunte.
Mut Tauben set de ilke Nødvendtghls
Den a-, siger be, det er jo dog det per
sonlige zerholdtil Kristuö i Troen og
Bannen og det pralttfle Liv, det kom
nter an paa. Ltge fra et iaadont be
steht ndtalt Stude, hvor man vil have
Ret til at regnet for en Ktifti Discipel,
Inn man finde alle Tkin nedad t Leer
lmgesorholdet til Krisis-s repmfent(ret,
cndnl man lommer til Gransen af den
forcgaaende Klasse, hvor man leerte as
tinstendomnten uden at gøre sig felv
rttkde derfok. Men nltsaa, der ernogle,
der er naaet destil, at de med suld Be
udsthed og aabent udtalt Anerlendelse
Ums vil have alt med fra nriitendonri
nun unbtagen Dauben.
Lverfor de allerflefte of dem, der
staat saaledcs, er del let nol at finde
,?otk!arisigen; del er Frngten for Om
tsstnjngcrne, der holder dem tilbage.
Jnde tMadraø (ude paa Landet er
diese Forlzold viftnol gansle attderledee)
sule Hinduerne sig tvungne til men- og
nim- ot lmbe Øjnene til overfor For
iommelser vg Tilfidescettetser of det,
Asgudsdyktclsen og Kastevcesenet free
ver. Tiden bringet i diese og andre
stietnjngek en Løøhed og Degeneration
med täg. som man maa se at assmde sig
med, saa godt man lan. Denne solcle
vaa Hindnernes Side gir, at «det loftet
forholdgvig intet at være Kristen iHjers
tet inde i Mal-rast. Men Dauben e1
det uttlladelige, tager nogen det Stridt.
bryder han Broen af. Og naar mo
faar at se, hvad dette betyder, hvorledet
detved de indekligfte og helligfte Buond«
der bindek Menneslcr samtnen, maa
rives over, tænker man ikte paa cit tale
let otn den Sag, soin om man havde
løst Vanstelighcden ved ot nnsøre nogle
Striststeder. Jlte at saodanne Zkristi
steder misiet noget as den«-J Zaiidth
euer Mytidighed, sordi Vuiislelighes
derne ved at sølge dem er fu« store
Men det er med Mesdfvlrlse 09 lkke WD
sMyndighed, jeg niaa misisre dem, naar
ieg aidkig serv var provct nogst W
svcert. Naar seg dersor sagde, at det
var let not at finde denne ;Gortloting,
vjwe jeg »png, at Oisdet let idcniie
Scrtnsng skulde iiiissorstuas— Sek W
nogen blive stamsiide stille paa dette
Puntt, bange ved Taiikeii oin, hvad det
vil koste, tsvis de tager det nceste Stiidt
— Unbere- og Mode-is Forbandelse,
Stilsmisse sra Htistiuen —- saa vil jeg
tilvisse ikke lade ham slaa sig til Ro ined
den Trinke, at det Stridt slet itke er
nsdiieiidigt, men jeg vil søle, at seg maa
tale gaiiske sagte, sont i et Sygeværelse,
med Medsølelse og ille nied Myndigs
ed.
zh Det er imidtertid ikle alle dem, dei
søger at indtette sig uden Dauben, soni
got det blot as Frygt sor Omkostnim
gerne. Der er Tilscelde, hvor den For
tlacing ikke slaar til, inen hvor der jube
lig not er andre Grunde, der spiller
ind med. At anders-ge dette i alle
Enteltheder vilde ligge uden sor den
Dis-gnug vi her bar sor os· Det saar
vwre not lige at nævne en eller to Be
mggtunde, der undertiden san være
medbestemmende ved dette Standpunkt.
Den ene, soni gnnste bistenit hat noget
derived at gsre i adskillige Tilsælde, et
en Ulyst til at identisicere sig med det
keiftne Samsiind: man synes itte, dette
Samsund er saadant, at man gerne
vilde hsre nied dertil (enten Kritikken nu
er as soeial eller moralsk Akt). E»
anden Ting, der hos nogle er med til
It holde tilbage ska Dauben, er Hen
synet til, hvad de mener at tunne viere
sor deres eget Sanisund, oni de subti
oer deri.
Bi see altsaa her Mennester, paa
hvem Kristendommen har soet en sap
dan Jndflydelse, at de er komne mer
den til det asgsrende Strich Men der
er tilbageholdende Kriestee as sorstcllig
Urt, sont ille endnu er overvimdnr.
5. Vi tmssek imidlettid ogfaa blandl
Hinduftndentekne Tilfwlde, book alle
Hindsinger og alt det, der kan holde
tilbage, bkiver over-under, san de ikte
blot ftaar i et mer eller mindre nækt
Fothokd til Kristendommen udenfor,
Inen bliver tobt og bliver Kristnr.
Antallet af de Hindustndenter, der naak
dettil, er vel endnu Itke synderlig stott;
jeg ttr jkke vove nogen Gcemmg om,
hvor mange der vel gennemfnitlig eri
LIbet as et Aar; tnen der er da hvert
enefte Aar en Del, der, sinnt det for de
flefte kostet saa meget, naar til at tage
dette Skridt· Og faar man det first
rigtig at se paa naert Hold, faa man
leerer en ellerto saadanne at kende og
mærker noget af pfertelaget baade over
for dem, det kostet Stylsmigfe fra, over
for den Herre, det gcelder om Forbin
delse med, da gaar det leite-e med, uden
fstadig at spat-ge oni hvor mange, at for
staa Englenes Glrede over hver enkelt,
lder kommen Henned stal det ikke være
sagt, at hver eneste Hindustndent eller
dannet Hindu, der bliver dobt, ogsaa
Unteng kommer med et Hierte, derspgers
Ftelse, saa han igennem Daaben komsi
mer til striftns og tkke blot til Fristen-?
kommen Det tutde jeg ingenlnnde fige«’
nagtet der nncegtelig for den strrfte
Pakt af dem er saadanne Omtoftninger
forbnndne denned, at man vilde date
tilbsjelig til at tage dette Skridt som
tikstreekkeligt Vevis for, at de hat faaet
YØje paa den kostelige Perle, siden de vil
ssækge saa megtt af det, de har. Der
Itan vccre enkelte mere enlig stillede og
nafhaengige Hindujtndentey for hvem
ldet ikke kostet saa meget at lade sig døbe,
ser om det altid betyder at lukke Dørene
ibag sitz, saa man nn staat uden for
den snaevrere og videke Kredg, der hüb
nl var cns Him, menneskelig talt ude
i dct fremmede. Men for de fleste be
tyder det paa den ene og anden Maade
en smertelig Sanderfkærelfe af Vaand
der sidder fast iHjettet. Min Tanke
gaar ud til Madras og stanser ved den
ene og denanden dernde, jeg kendcr gedr,
med hoem det er stet. —- Der er en ung
For. der nu studecer iMadrag Chri
stian College. Han btev døbt for en
tre, sit-e Aar fiden et Slykte nordvest
for Madras. Hang Forældre lagde
Sag an mod den Mission-h der
bavde døbt dam, idet de gjokde Paa
»Hu-sw- -w
—
-- risse-H
: sælde Følelser. der ellers vilde raade,
» traenges til Side blandt vedkommende
, nnge Monds Slægtninge og Kastefrwm
» baade per fas oa per nesas, sor at for
. han var dsbt, uden at besmitte det. Og
» Fadeien vilde ikte ineke give Sonnen
. Penge til haneI Stuf-erringen Ja,det be
stand paa, at Hennen var nnoer is
Aar; i saa Fald sorbyder Landetes Lov
hans Handlen paa egen Haand, og han
kan dersor ille dobeg uden Forældrenes
Samthkkr. Der var en lang, pinlig
Retssag, pinlig iordi iet saadantTil
der, og Ting, der ellch ilke vilde tren
kes paa, nn sorsøges, alt multgt gutes
hindre, at den Plet steiler sig fast paa
Familieng (el1er Kasteny gode Nava,
at et as den-s Medlensmer er Kristm
Sagen endte da, ester ntange Bugtnin
ger paa Vejen, med, at Donistolen cr
klaerede den unge Mand sor at vcere
over 18 Aar og han havde altsaa Ret
til at træfse sig eget Balg. Men der
maa vaere meget, der kan saa et Meinte
skehierte til at trympe sig og vaande sigi
under en saadan Asgørelsc. — Der H
m achen uttg Mond, bei nu er omtrenty
scrrdig med sit Universitetøstudinnn sont
blev dobt sor 5 Aar siden. Hans Fa
der var sont ganske ung hjeminc paa
Jasna (Nordenden as Ceylon), hvor
han stammede fra, bleven stristen
Dereiede er de sleite Kristne as de hnjere
Laster og de stsristnes sociale Status
dersor en ganske anden end iSydindten,
hvor de fleste er konnte sra de laveste
Kaster og de kasteløse. Denne Mond
- kom over til Madtas sont ung, men
fandt det saa lidet tiltalende at være
Kristen der, som de Kristne der blev be
tragtede, at han soretrat at blive Hindu
igen. Denne hans egen Udvikling
gjorde det maasle om muligt endnu
- sværere for hani nu at se sin celdste
Søn gaa ben og blive Kristem Natur-’
, ligvis, Sonnen blev udstsdt as Hieni
met, der kunde han jo ikke være nu, da
yder at blioe stødt nd og saa baade den
sung Mond ved det, inden han tager
ene og den anden Der lnkket. Og en
StridteL — Et Eisenipclendnu. En
ung Mand, der tog sin B. A. sor en
sho, otte Aar siden, hat-de sra sin Col
legetid solt sig stærtt dragen hen til Kri
stendommen. Han naaede til det Punkt,
hvor det var han« inderligste Ønske at
bliveDøbn Men han« Kone vilde in
tet have med Kristendonnnen at gere;
hun var kommen sra et nieset konserva
tin og biqotdinduhjenr. Det var en
soc-r Sttllinq sor ham i etPar Aar
m--—4
ellet saa, hvor dan ilke kusde tiltoe klar
over, om dan stulde lade sig dsbe med
den silre Udsigt til at mifte sin Hustnk
lwad hans Djekte tkyaspede sig ver-«
eller om det vak rigtig al ham at vente
med at blive dsbt i Haab og Bsn om,
at Herren vilde bsje hans Huftrus
Hinte, faa hnn kunde komme med
Hun lotn vikkeliq med; de blev dsbt
sammen lige iBegyndelsen af forrige
Aar. Men samrne Ssndag Eil-www
dag locn band Haftrui Slcegtnmge og
tvg hende dort til hendes hem, lutkede
hende inde og iokbsd al Forbiiidelse,
»ogsaa pr. Bren, niellem dende og Man
den. Og smilcdeg har de holdt hunde
borte im Manden siden, i alt Fald ftod
det faadan endnn for en Maaneds Ttd
fiden. Laden giver dem ilke Ret tit
bette. Saa ved at lagge Sag an imod
Svigerfotceldrene, og saafremt Hustruen
saa i Ratten crucem-, at hun Unste
at folge sin Mand, lunde den unge
Mand tvinge dein til at udlevere hende
Men denne Bei dar han ikke ment, det
var rigtigt at gan, han har foretrukket
at overgive sin Sag til Herren og stoler
sillekt paa at faa stn Huitru igen. Alt
imens han saadan deutet-, mqa han as
sin gamle Moder derhjemme høre sta
dige Bebtejdelset og Bellckgelfer over,
at han er bleven Kriften. Hun holder
lsaa meget af dam, at hun bar villetblive
;ho5 ham iHjemmet, slønt ogsaa hnn
Iderved er bleven udftsdt af Kasten.
jMen Side om Side med denne Moder
; læklighed hoc hende ligger den fuldblods
"Hinduf-lelse, der i Begyndelsen med
»Voldsomhed, nu mere afdæmpet ikle kais
andet end at foreholde Sonnen, at hatt
hat tunnet tage et saadant Stridt.
Saa meget lan i alt Fald enhver for
;staa, at der er meget, der maa lunne
tilstynde Mennesler til at holde sig til
bage fta dette sidste Stridt i Forholdet
til Kristendotnmen, og at faa alle, der
med deres Hjekte er med idette Arbejde,
er der ftor Grund til at glædes og talke,
hver Gang der er bare en entelt, der
blivek diulpen over det spare Stridt ind
iet helt og sandt Forhold til Kristens
dont-new
Bt hsk nu its en elllell Slve Jel uoc
paa en Del, men gonste vist den ,største
Tel, of den Arbejdgmark, hvor »Unive
ltg Forening for unge Mænd t Ma
drag« nu staor i Begreb ined as tage
ei specielt Arbejde op lblandt alle Sin
denterne i Madrod), hvortil jeg Uaaber
at gaa nd til Efreroaret. Der er nu
ingen Tid til at tale oin, dvordan dette
Arbejde vil dltve, detö Munde og Vil
taar· Bi vil dlot til Slut i nogle faa
JOrd prsoe at sanile de Jndtiyk, jeg sy
ne5, vor Betragtnlng uf Hinduftudenters
neø Forhold til Kristendocninkn niaa
esterladr. Jdet vi vil bruge den Form
as Verdet, yoori Jndtryitet stillde tale
ttl os, jciak oi diese tre Jniperatiocri
Siiigtilaris: Tal —- Haab -- HjælpE
T n l! Dei er en as de Velsignelser,
der uiincgrincug kluger nied hierlcixg ad.
være met-s i peonttigeniigfiunssagen, at
vi drweg til at tattc niere, tdet vi daade
djælped til bedre ai je, your gode Vit
laar vi har, og ogsaa sc dc.«dc paa
Missionsmarkeu tiyc Brotier paa, at
Evangelist virtclig er en Gudø Kraft
til zu irr-lie, til at mgøm oprejse og
fortty. J vcgge Heineisndcr er der vg
siia i det, yi yet yar ve-mgt.t, rigsng
Ziijtyndrlie til at nickt '
Haa b! Det cr. M. note Blau-r af
den studcrcndc Humu Uiigduiih der bli
ver Krutne entmu. Mut ncur vi Meg
gcr Mccrfc til, holten JACOB-imp
ltriftendonnnen ndover paa qui hele .
Tatilcgong hosö de flcjte of cis-ji« der:
mdtiu staat udtsiijur, jolcr vkggiijtc be
stemt, at Heircn Wer vcz timrælleltgt
til, at vi itlc blot kan bevarcd ira work
Pessimtsnse, niett ogfaa med Twl tan.
» gaa fremad med et lyst Hand. Thi den
zum-zornig at Synszpimkt og Maule
itok, foni vi lan le er Birlningpi WI
i sieunoimmns Jtldflydeliei er W TVM
- Retiiiicq, UVVU Vex PERSON IMM
drm siw at der rtgtig kan blive Jord
b g- i sum-ww- Ubfcsd. En sau
und for Ev» wwng Samvittigs
dan Forberedelie, ·«... Mj«H-jsædet
heben bestmder at du« its-Erz til i,
ISEUH kk just, hvad der u» Os- R
JUVIFM og hvad der verfor gu»
Ret ttl at ie freinad med Haalk
Hsælpl Men tkke, som otn der m
var gode Udsigter til, at Hindustuhem
terne ganske umærkelig vilde glide ind i
Kristendommem faa der ikke var andet
for os at gøre end bare glæde pe qg
hande. Der er not ingen, der fauqu
glider ind i Kristendoinmen, men mindft
of alle maaste Hindustudenternr. Ju
diins Historiedg Hinduernes quqkkkk
man mane os til at passe pap, war de
faadan er i Færd med at qptqge pg m,
lcetnpe nye Elemenlek fra m Religion
det- begynder at gøre sig gewende paa«
Vinduismengl Omraade. Ellkkz M
Hist-meinen just ad den Vej styrke stg
til at modstaa den enden Reliqions
Angrelp Hinduismen er i Fkkkd meh
at dass-Ists stg med misceudm Dek.
Lkäk«äk?sås«2"nfk kä« »Im MW M
Hub ved thva med Glcede os
- er ganrfpr sig. Men
alledem Ordl derl e t «
Tat — Hub —yolsl;sl s erst deckt-.
