Lajla
Stildtiugetfta Finmakteu
qu.—.-1.Fkiis.
(Foxtiat.)
i
i
i
(
i
»Ja gid di kundet Meri vi maa i alt Fald beliolde det
for det sstste, og hliver der itte Spjrgsmaal eftet det, saa
er Barnet mit. Ksnste det med Vitje er udsat Jeg hat
i alt Fald sundet det og keddet det, da det ellerg vilde hat-e
været Dtdens sitte thtc Zom Ftelseten fsdtes Julenat,
saa er canste dette Born siæntet os i Dag. ;
Men bvad stal v1 sige tilvdte Tjenere og andre Falls« ;
»Ach vi saar sige, at det er et Fosterbatn, som jeg
hat heutet, og socn vt tm taget til os, og saa bar vi to,
Mellet og den Lille her, sont san lege sum-um«
»Men knon det er dsbts«
Ja det kunde ingen sigr. Men bedre to Gange end
ingen Gang, tæntte Finnen, og ester at det var bleven for
talt til Tjeneme, at Laagje var tommet tilbage med et Fo
stetbarn fra en as fine fvge Zlcegtninge, rejste tmn og Kone
med Barnet til Kontotceino.
Med Præsten tlarede Laagje sig let. Han udgav
Barnet uden videre for sit eget og lod det dsbe: Lajla.
Da de var tomne tilbuge til dereg Telte igen, blev
Tjenetne tratterede tned det berste as Mad og Dritte, som
Vuset sorrnaaede i Anledning as, at Lajla skulde, sont Stik
og Btug et, have sin Faddergave, ligesom Mellet havde
fcaet sin da ban blev optaget i Huset som Bern.
As den ialtige Renhjord udspgte Jaampa 10 Sitnlet
som git med Kalb, og disse blev markede med et etsttu Snit
i Okene, saaledes at de tunde stjelnes sta Forældrenez og
ondreg. Dette Marte hed herester »Lajlas Matte«.
Det samme Maske brugtesi gamle Dage vgqu som
.Bomætie« ellet Ejendomsmcette, hvotmed enhver Batnet
senere den i Livet tilbstende Ting ogsaa blev market. Zorn
vvtsne beugte Vedkommende det ogsaa sont Underskkist,eller
astegnede samme under stristlige Sagek med samme For
pligtelse og ledighed som Navns Undersktist i vore Dage.
J Almindelighed plejede et Barn itke at san Inere end l
Ren i Daabsgave es Fotældrene, men den rige Laagje
stæntede baade Mellet og Lajlc hver sine 10 Simleren, saa
der kunde være godt daab em, at de som votsne vilde blive
meget rige, da de desuden jo havde stor Akv i Vente. De
iDaahen stankede Ren og deteå Astom, hvor taltig end
denne bliver, tegneg den Dag i Dag aldrig med iArvestiss
Let, men er Bamets særlige Cjendom. J gamle Dage sit
Bamet ogfaa oftc Ren . Gar-e as Fadd erne, vg den, der
first apdagede og paaviste Barnetg sprste Tand, stulde altid
give det en Ren. Denne taldtes «Tand New-, og Stitten
var fotmodetlig laant as Notdmandene, der, sotn betendt, »
btugte at stænte en lignende Gove, der taldtez »Tannse«.
IV.
Kvæner. Rensdvtet Flngtninq. Kalving. i
Strats efter Jul bted Laagje fine Telteap og fivttede I
med sin Djord lcengete svd paa, ned imod Zindiøen Baum I
fom ligger indenfar kussist zinlands Omraade. i
Der var nemlig ille den Gang, faaledeg soin nu, noget l
Fotbud mod at flatte over Gransen, men de norsle Fields
finnet apholdt fig en ftor Del ai Vinteren i russifl Lav
matten, hvot der var tltigdom paa Male og Ly i Stimme
medens de russifte eller tvaenste Noniadet samtnen nied de
nvkste igen om Sammet-en opholdt iig ved de norsle Ky
Her.
Dette var til Gavn ior begge Parter og ille til Slade
for nagen. Vetsling af Termn eller gensidig Benvttelie
saf hinandens Winter- og Sommerbetesmartet var iige san
Usdvendig for Nomadebefoltningen paa begge Eidet Gran
sen, sont det et for den noksle Bande at stifte nied at have
sine Kreaturer vaa Stalden nat Vinteten og i Fieldet om
Sommetetn Voie Bandes vilde vare ilde same, om det
Blev dem befalet, enten at holde sig opve i Fjeldet bele Aa
ret, eller alene hjemmefede fine stumm-en
c Undet Opholdet paa FinlondSGkund traf Laagje ofte
samtnen med Kvæner eller Finlandeke, og dette havde til
Ftlge, at han og hans Tienere fotstod og talte det mitbe
itægtede tvcensle Sprog nceften lige saa gndt iom detes eget.
Ofte handte det agsaa, at han sit Bei-g as zoll, ioin var
Oaa Bandting ovre fra Finland til noka Sinn-den
Som betendt hat der foieqanxt rg ioregaar fremdeles
7den Dag i Tag en Fallevandring i del smaa fka Nordiini
. land til Ftnmaxten. De indvandrende Kvaener tage Vejen
rundt den Botnisie Bugt og op igenncm Lapinarten til Kit
tila, bvot de dele sig saaledes, at nogle drage til Varagec,
andre til A.ten. De fslge altlaa den samme Vei, iotn
nogle histokileke antage, at en Del af Notdmændene ogsaa
Bande fulgt vaa sin Vandting fra Finland. Denne Jud
wnndrina, bvotved Finmartkn eller den nordligste Del af
Neige sporadist et bleven toloniferet natd fta lige ned til
Saltens Vened, er ellers itte meget gammeL Den ftore
nordisie Krig gav egentlig Stødet til den
J de 10 Aar, da Finland eftek Etat-ringen af Wi
barg(1711)ogeftek Staget ned Stvrtyrd vari Ruglands og
idets vilde Soldatethordets Bald, suttede Landet under
Itme Lidelse, end inaaste noget andet eukopæist Land hat
vertet adfat for. Det hedder bekam i et Btev fra erv
Atmfeln '
»Par« alle Stedet, hvor Russerne havde streitet, saavel
set som- eftet Ekel-ringen af Wiborg, hat-de de fatet fkeni
Ined at brande pg Unde, myrde og pine de uttyldige Jud
- mnetr. Alene i thycckipssogn havde de staaet ihjel 40
Betst-me i et On- cg tun ladet et 6 Uget lganimelt Batn
Mk- qm Eg, Its-fein fee neigt naeppe en eneste Gaatd
findes, W de ttte M steht nogle af de ustyldige Jud
IIM ellet nmttet dein ved at btnde dein til en lang
M is W dem net en Jld,« sont de havde gjort,
II W der ttte uden fifty can fette-Les, apadt stete,
M ist-e Lenden-en Jlnts lan bei-time, da nogle Kal
jzgssey so- W, hat-de need fis i dete« Stædet 3
sm, s Its-e sg 1 M. III-M- dek let-me
- » - Wes-m ·- nw »Im naiven-,
; kqu Jus-« Im i m Tis w
«M-I Mie- W- Eis Asde
’ O
J
blev as Hunger tvungen til at bruge to af sine dsde Bund
Kroppe til Jede for sig og sine andre Vern. tin anden
folgte sit Barn til en rnssist Officer for et Ligvnnd Salt.«
Jntet tlnder dersoiz at alle flygtede, som flygte tnnde
og hvor som tielst det var muligt at komme hin, fatnemnies
lig over til Sverrig, men ogsaa op igennem Lapmarten til
Finmartenz Kosten Tette foregit i saa stor Memng at
Finlands Befoltning her ved og vaa Grund af Bortfsrelse
of mange tiansland,idisse Aar sant ned til omtrent ZW
000 Mennester.
Cn Aften filde iendte Laagje som scedvanlig to af sine
Tjenere as Sted, lidig Tur det var at have firste Nattevsgt
over hjorden. Te raubte ved Navn paa de hunde, sont
bedst loltrede dem, og sotn strats tom srem sra sine Kruge
og fnlgte sem, niedens de Ivrige blev roligt liggende. Men
netop sont de hiemmevcerende dar i Fard med at gaa til
Sengs, for plndselig de Hunde, sont var blevne tilbage,
ud gennem Teltdoren og degvndte at ge ad noget adm
for. Laagje siyndte sig da nd og sit ie, at der et Etytte
fra Teltet stod to iremined:, otnringede ai Hunderte.
Laagje talte Hundene til sin, og de freinmede, en Mund
og en Kone med et Ban liaa Ruggen tom neermere og
hilste:
»Ihr-im ili.-i!" lslod Vlitenk helles tma det brede
Kvanemaal fra Manden, livortil Lnatije slurede, sont man
plejer:
Miit-»in nittuki«)11I« ltilld gin det!
Tet var saaledes et Var nngiite Stdn-nu, iom var vaa
Bandrig over til norft Fininartem Te bad om Herberge
for Ratten, og soin Firmen i Almindeltgded er gckstiri, san
var den rige Laagje det ltte mindre. De hlev derior invi
terede ind iTeltet, og der blev laat mere Ved naa Arnestei
det samt sat en Grvde med Rentsd paa. Warnen en lille
Pige paa et Var Aar, bled trget nd as «lloien, lmori hun
havde siddet paa fin Moder-:- Rog, en de freinmede fit en
god Pladsz lna hdert sit tlienttind lud Ilrnestedet Sitart
herftede der i Teltet den lidlizste Passiian Spornen om not
og Foitallen af nnt.
Lajla og Mellet tom egiaa paa Benene og glentte
Sonnen, da de ian den lille Koaneniae De ist liende hen
til sig, og da Madm var losl, ilxittede Jaampa itg med et
Fad nted Endpe og st til BIrnene, eg der die-d mellem
disse en forvirret Pludren paa chrnsl og zinst, iaa
Jaampa olt intellem inaatte inngere iom Toll
chrnen iortalte at der havde været Liliencetst i Nord
finlandss forrige Osti, Koriiet var sroefet dort i Begnndels
sen as September, oa der sandteö itte den Nanrd i hele
Nordfinland, bvor man itte maatte brnae Brsd af zuru
bnrt, blandet med J; Mel. Hnn og dank Konk- dnvde der
for beslnttet at vandre paa Sti den lange Bei over til Fin
marten for at sjge sit Livsophold der ved Fisleri; tln da
vet afgav da altid saa meaet Mad, at man ilte ligefrem
hder Dag maatte snlte.
Samtalen mellem Laagje og den stennnede torn cfters
haanden ind paa Specialiteter om Neuen, dens Natur og
Egenstader.
Som betendt falder tltenen, baade lsan og bun, sine
Vorn hvert Aar. Otfen falder ilne Vorn i Midten af No
vember. Danrenen salder i Mart-J — April. Sinilen
fælder i Maj, ocntrent l«——12 Tage efter Kalvningem
Reneng Dorn er igen«fiiidt udvotset i Elutningen af An
gust. Ltfeng Vorn naar stn fnlde Dsjde ved T Aars Alve
ren, Simlens ved 4 Aars Alderem Antallet as Tatter paa
de sprite Renotsers Dorn tan gaa on til ljts oa deres Vogt
til 36 Plan-. I
Tet er hetendt not, at mange Dyr aabenbart have et l
Begreb eller nogen Jde oni sit eget Udseende. Tette stem- «
gaar as den metændighed, at f· Ets. Paasnglen. Dring
len og Tinren drnste sig as fine Dalefjer, Brushanen as
sine Halsijer etc. Man paaftaar ogiaa, at en idragletY
bund fsrft og freinrneft slitter ten II rndser stne hdidePlets «
ter. At Renen ofte med Stolthed betragter og npje tender ;
sine store, grenede Dorn er ganste visi. I
Men at et Tor ogfaa stal tnnne have Jndflydelse paa
sit Udseende eller nied Vevidsthed lunne didrage til, at ;
nogen Tel af detg Legeme under Vatften antager denne l
eller hin Form, bar man, saavidt vides, hidtil itte tnnnet l
paavise. s
Dette paastaag dog med Bestemihed af Finnerne at I
i
l
være Tilsaldet Reiten og dens Horn. Dereg Form er «
itte viltaarlig, I de, eller de votser itke nd i Greue, uden
at Tyret selv hjeelper til dermed eller ardejder derpao.
Tette bar ogsaa saaet sit eget lldtryl i Sproget og liedder T
ssTsltjunsldcs dakkat«, udarbejde siege Horn, og herpaa .
paastaa de, og saaledes ogsaa Laagje, at Renen i sine
ledige Timer anvender bnade meget Arbejde og megen «
Oml)u.
»hvorledes gsr han det dat« spurgte chenen. ;
»das! gIr det nied Bagbenene«, iortlarede Laagje, j
.han bIjer Kloven bagud og med Anottelen af Leden oven T
for hoven dels ftsdey dels gnidet ban daa den til-de, op- .
votsende Vernunle tndtil der opftaaklzdmhed og fremtoms
mer lidt Badste paa det Sted af Dortnegsem bvor han vil,
at der ital votse nd en Gren. hommasien er, sorn du ded,
svnmpagtig dlId sont en opMdende Knaiineftilt, og strats
der (oni Foranret) er stndt pp en Stump, begynder Reiten
need Bagbenene at bearbejde denne for at taa den til at for
grene sig som den Unster
«Aa nei, da«, mente Kot-nein ·nt Renen pusser og
gnidet nied Foden paa Dornen tonimer itte deraf, at hakt
dil, at der ital volle ud Greue, med sinipelt hen as den
Dmstændiglied, at det tlIr netop der, hvor en Gren efter
Naturens Orden as sig seld vil stvde freien-· »
.Rej«, sagde Laagje, »det forholder sig itte sanfte
spenden Lag for det ferste Watte til Øjets Stilling og
pmtinderm Alle Ovene og Linden lelv om der findet -
M-—30 m hvert darn, tan fes af bsire eller venstre
Die. pur-for stnlde ilte entelte Grene volle siedelte-, at
Dnret itket de te dem, derloin det nldeles var Tilfcldigs
bedeni ,, eller det fled trem uden nagen im helf Kon
trol at Ojet eller Mel-hierin at Dnrett Den heb-M heller
ikke at se, lmr dettljrz det er not and at file dette for at
treksse Ctedet Wen langer man Werte til Amen, Friedens
den «ij tm dumm«-, vilinan Int- se, at den nn
det Mier idelig oa alttd gleitet II Um ip need Olet
is- « post- m- » We Mc Was da los-WI
strs. WMÆIMMWSWMIIW
II- fshee de- sslxlet ltte weise-M dein, ist-. Otte,
F
« Ged, Vaddet ete., volse Dotntne oste saaledes, at Dytet
slet ille lan se dem.«
»Lag stemdeles Matle til en Ren,« sattsatte Laagie,
,.so:n et Aar dritte-J hatttdt med ?ltdejde, saa den bildet
mager og trat og ilte gidet atdejde sliltigt paa sin-: Dorn
under Balsten. Ten saar det Aar nogle nsotinelige. llods
stdk Ost gsnske saaatenede Horn. Men lad den saa nafle
Nat date i Fted og Ro, lad den daile og have Tiden sot
sta, iaa slal du saa le, hdot ivtia den et sot at faa smnlle
Hota, bvotledes den sladig ligaet od til dem og langer og
gnidet snatt paa den ene Side sot at saa en Tinde til at
volse nd det, snatl daa den anden Side sot at saa en ligs
nende det, indtil den estet 3—:l Maanedets Tid hat saaet
dem saaledeg sotmede og saa mangegtenede, socn den estet
sin Aldet da Stittelse plejet at have.«
»Men,« inddendte Kannen .dette lan so simpelt ben
sottlates as den gansle natntlige Grund, at et magett og
ndlitt Ddt natntligvis ille hat den stodige Hotnvalst,sotn
et stislt, udddilt rg velnatet Tat-J
»Nes.« sagde Laagje, »det lan ille tilsnlde sotllates
detas. Lag Mai-le til en Ren, som hat saaet Elade paa
det ene Lie, saa den ille lcn se Dorn-nie daa den ene Eide,
i ellet sotn hat et besladiget Baglietk saa den lidet ellet slet
ille lan dtnge det. Tn stal da saa se, at den paa den
Side, hdat den et blind ellet hat et daatligt Baaden,oasaa
vil saa et llodset, uslint og nastkn ille atenkt Vorn. Vel
sotiiaet den at sile sig stem daa den dlindeSide ellet aaat
hu: til et Tret, lwis den hat Elade i Baghenet, og sotsi
get at gnide Dotnet mod en Grennnen det dltvet dog langt
sta ille saa ndvillet som paa den anden Eide, hvot den lan
lantrtllete Valslen. Detsot lendet oasaa Nenen stne Hotn
i LangdaBtede og Dijde saa matldatdig nije, at den lan
lebe gknnem Slove og strnge paa en bald Tomme natsotbi
tsnen ag Stammet ndin at stide an ellet bange sast, ligei
sont Den ogsaa med vidundetlig Siltetlied tan stange til sin
Illodstandetg Dom ellet datete med sine eane.
Tette TIltbejde daa Dornene set mtn Reiten ndsite,
naat den dar akdt sig mit og slal til at laage sig til Hvilr.
Tet dedste Bevis paa,at sltcentte Tat begynde at berolige5,
ellet, din del et tamme Tot-, ille lautet stdgte Satt as
F«)lt, er, at de begnnde at anide oa pniie daa deteå Hain
med Alt-atmend Lgiaa Kalvtnegit del samme, naat de
sitste Diana saa Dom, oa det moret os, naat di se det.
»Se inta Beste-taten nn begvndet ltan at atdejde paa sine
Hat-n,« Pleie di da at siae.«
»Am aetnc hande, at Renenz Gniden oanssen Mal
vet paa Hornan Valst,« mente Adern-m »men ille slal
noaeik iaa mia til at tto, at Reiten ved om dette, ellet at
den med Bsdidstded da Vilje satmet dem saaledes og itle
andetledes, sont et Mennesle der ordnet sit Haut i Lallen
i Kansle dn trot, at Runn ogsaa lan talle Tindetne paa
l
i
i
i
i
sine Horn-«
,,Talle lan Nenen vist nol itle,« indtimmede Laagie,
»men jeg et ovetldevist otn, at dens Athejde paa Vatnene
- et sotlatlia, og jeg et vis paa, at detsom jeg med Knoen
J as Haanden vilde pnsse og gnide et ellet andetSted paa Re
’ nens Dorn, saa vilde ogsaa det volse ud en Gren, og det
vilde blive artig at ie paa, hvot ttavlt den dilde saa med
» at saa en ligtnnde Gcen til at volse ud paa det andet Vom.
Nagel tilivatcnde et det, at det volset nd en Knude paa en
Itastantme, naat man besladiget den nndet Batlen. «
»Detsom det soriialdt sta saa med Nenen,« sagde Kna
nen, »saa maatte vel det samme vate Tilsaldet med Elg
og djott, men vi ved jo, at disse Ddt saa en Hotntinde til
sot dvett Aar, enten de ville ellet ille.«
.Saaledeg et det itle med Rentn,«sagde Laegse. »An
tallet as Tindet paa dens Horn staat ille i noget bestem
Fothold til dens Alder. Tindetne tiltage i Antal indtil 7
Aatz Aldeten, men astage igen senkre, dels sotdi Neuen
paa sine gamle Tage ille hat saa statt Hotnvalst som sit,
delö sotdi den timeligviz ille et saa omhyggelig om sit
Ydte som i llngdomnien.«
Dispnten sottsatteg langt ud paa Natten, saa de
maatte gaa til hvile uden at date lomne tilnogen Enigi
bed. Naste Morgen dtog Kvanen videte.
Ud paa Fataatet, amttent ved Paasletidet, begondet
Fiedsinnen at vandte ned ad mod Kasten i gansle lotte
Daggteiset,oste slattet han ille mete end en Mil ainDagen.
Han dar lang Ves, ille sjelden l-’-—20 Mil sit han lonti
met til sin Sommetdladg, og det tagetlang Sid, sit dan
tommet stem. Dan ilal site med sig Telte, Teltstanget,
Gtvdet, Kedley Kladet etc., sotuden Birn, dundedvalde
og undettiden ogsaa sage Fall. Saa lange Sladesitet
endnn vatet, gaat det let, men aphitet dette, og alt enten
sial dates as Fall ellet lagges paa dienend Rog, gaat det
langsomt og desvatligt. Vatst et det, naat nagen blivet
sdg ellet ille lan gaa enten as Aldetdom ellet anden Btist.
At date den svge holder man ille ud med saa lang Ves,
og det et da intet andet sat, end at han elbt htm, hvem
det nu et, lan dande eng egen gamle Fadet ellet Moder,
maa estetlades paa Fieldet i en ellet anden nösel Stamme
og sotsdnes med Mad sot at stelse Livet og senete lomme
eftet ellet ligge det og di gansle alene. Mangt et tungt
Fatdel bat en Fadet ellet Modet maattet sige til sine Bitn
paa et saadant ide Sted og senere aldtig se dem. De, der
lunne geta, maa silge Diotden og have suldt ad med at
passe paa denne. Kun ndetst sjalden et man saa mange el
let saa velstaaende, at nagen lan estetladeg sam Sygeplejer.
Wen en Hader ellet Moder detragtet dette at estetladegsaas
ledes aleae igen paa Fieldet ille sont nagen Daaedhed ellet
Utalnemmeliahed as Bitnene. Det et en sitgelig Nidvens
dlgbed og en Stabne, som maasle dar kamt deteg Fadte
sit dem. »
Laasse dtoq da oasaa paa saddanlig Tid as Sted med
sin piotd, sit Spende, dusltth Mellet og lille Lajla, tam
nu oasaa dat kommen tll. dan slalde hell nedad til Il
tens Prallegeld, dtage over Illejdet og udavet tll de ddets
ile Pyntet uden sat Jilelsjotdem
Lille Laila maatte natutligvld oste date-, oa l kege
f len dar det den datsle Jaampa, som bat dende i en Clinds
; pote daa sln Ida, laaledes at hun lunde holde sig saß l
i hatt- lange paar, am hun davde Last. J alt Fald blev
i htm bettoet til hatt-, naat man stulde passe-e satllae Ste
der, s. Eli, vade over itlolde, tidende sitt-.
Laila da Jaampa var tiele laa matlells del tunde
inne-, dlevne asde Heime-. J Mudelsen have Staan
Mwmsmda paahavdeilitnadettldenslddetoa
stirret von dette lille nslvldige, inintte Born sotn tW ZU
lille Fuglennge, men lmn d de innen Ting sagt on nldrtg
rIrt ved Barnet. Sau been te dct en Tag, medens hatt
sad ved den aabne Aktie, dg lille Wild IVWIEDC Umkka as
hun var pein Nippet til at rnlle ind i Jildein Jnanivn
greb hende da og tog deine on Wo END-L Voll-I W«
snart, sont Bsrn instinltsmersssig nos, nt Der Cldecksxs MS
ldste nvgen Udilje nd as dette grimme Bringt-Mit Ak MU
imod det hele dannede et eneste start Sniilmn lnin bled bel
ler itle i midste Munde bange sor bani eller lod sig ika Ak
nere, tnen reiste sig op paq bang Fang on W TM i Usle
lange tsadsede haar, og da hun fil hans Orenrnkze nt se-—
tdi as en eller anden odertrotst tstznnd beugte JMMUA
Orenringe-tog hun sat i en as disse og sted i den standest-.
at enlwer anden ditde bade streget, men Jaanipn tnd liende
slide og drage tned sine smaa bnttede Fingre,saa nieget tnin
lnstedez del dar linke Fornsjelse sor han, at hun loin linni
san ncrr og rsrte ved bein.
Fra den Stund as var Venstnbet slnttet tnslleni die-it
to, on Lale sit sig senere numqu Ridetnr tun Jaaninasz
Endg, naar ban git nde og san nan Neniijorden, ellcr naar
han gil en mindre an paa Sti, eller ogsnntxknsre nnn san
sig en Knretur med hant i Nimm-den, on nnnr de snn lmn
ind igen til Madsadet, hed det nttid sxn den tun-: ,.Lnjla
spise god Mad med Jannmu!'«
Tette Barnebelendtslab bndde en beinndeikig littng
kMde Jndflddelse paa Janmdm Hnn dar ille altid san di
ster eller san uvorn lcrnger sont fer, ja, han til sitt l OW
meligbed en ttnm og redte sit tjaviede Haar, iom neunte
havde lendt Kam, siden han selv var Bam, og hnn loin
nldrig ind idusbondens Telt til den lille sont str Ined
Blod paa Handerne eller tma nnden Munde tilsplet: thi
Laan tvm strals hen til ham og sit sont ostest en elleranden
Ting as heim til at lege nied, og nnnr de saa plndrede sam
men, taldte hun hende aldrig nnd nndet end et eller andet
finsl Kerlenavm sont Stsroqet er sna rint dan, idcn: min
lille Fugl,min lille Fiiqleunge, inin lille Linerlc, tnin Rippe
nnge, niin lille Sie-L inin lille Zol. ow.
Jniod Stutninzen as Mnj ndslilles Lisereneine og de
golde Einiler fra de drægtige, on de ssrste sendes ni Sted
eller stryge as sig selv ad lendte Veje us Eted til Hat-lusten.
Te drcegtige Simler drittes detiindd den nna et elter andet
Sted, book der findes Ln sor dem i nnlvingstiden J Blie
gelen onst-ges Aar ester Aar det sannne Eted; tlii Reiten
har, sont andre Dor, en Attraa eiter at lonnne tilbage og
lalve part det samme Sted, lwor den sorste Gang i sit Liv
bar leistet Kalt-. Den lan være bleven iert bort dersra dun
drede Mil, den vil den, dersont den ej hindre-T ssge der
igen og instinltmcegngt finde srent sotn ester Kompag. Men
har den san ved Tvang lalvet paa et nvt Sted, san vil den
senere spge der den«
Da Laagje sanledes paa fin Vandring vorlommen ned
til et Sted,bvor dein plejede at opholde sig i Kolvingstidem
blev Jouno sendt didere med clserenerne, medentz nlle de
Idrige slvg sig ned der paa Siedet sor en R — 14 Dageg
Tid.
Renens Kalvingdtid er en rneget treivl Tid sor Field,
sinnerne. Te man da deree paa Ferrde baade Dag og Nat,
dersom ille Halt-dorten eller oste Stsrsteparten ns Kaloene
slulle omtvmmr. Ter plejer paa den Tid ogsaa vste at
indireesse snrt og loldt Vejr nied Eneslnd og Sturm, hdors
spr Nordnmndene ogsaa have benervnt denne Tid »Neintnls
deria,«
Tet er dog ilte blot mod Vejrligct, at Kalbene man
besinne-A heller ille blot niod lllve eller andre Rovdvr, men
Fvlt man vare til Stede on tinSse paa og besldtte Kalven
selv mod dene« egen Moder. Istensimlen er,l-esynderligt nol,
teminelig ligegyldtg eller oste endog aldeles ligegnldig for
den nvfødte Kalt-, ladet den sne ned eller sryse ihjel, i
Siedet sor, soin det slnlde vcere en rigtigtltenmoders Pligt,
at vise al mulig Znihed mod den og lade den saa Die.
Dersor maa Foll altid bjcelpe til. Snart laster en
Simle ber, snart en anden der, og man tnaa springe sra
den ene til den anden, saa Kalven op as Eneen, holde Mo
deren, san Knlden saar Die, og dente til Moderm beklag
tet til den og begyndt nt vedlende sig den. Dernied er den
reddet. Sau hen til et andei Sied, enten det nn er Nat
eller Dag, nasbeudt Ardejde i Fi-—6 ngn uden at san
Sinn i cinenh
Endelig bliver Rendogterne og selv Jaampe san trcet
as dette Arbejde Tag og Nat, at han til Slntning ncesten
sanselss og eildeleg sIvndrulten niaa taste sig one og sove
nasten et Tign, ssr han atter lnn rsre sig. Men soa har
han tansle ogsaa reddet 100 Kner sor sin hutzbond og sig
selv.
En Tjener bog en Fieldsinne saar i Lin omtllaret i Al
mindeligised :z—4 drægtige Siniler. Ogiaa sor Tjenerne
geklder det dersor at passe paa i Kalvingetidem dersom de
til Dosten steil date Esere as det dobbelte Anteil og paa
denne Munde esterhaanden naa op til et Pardundrede Dor,
san de selv lunne tænle paq —- etle at boiertte sig —- men
·at flalle vm part egen Daand
Det er hydpigst Tilscldet, at en ung Simle, iseer
ssrste Gang den feder, vrager Kalt-en eller itte vil dide no
get as den, itle ladet den die, nien springer sra den, leder
sin egen Moder od og begynder at anstille sig som Kalv liess
denne. Den gaInle faar da oglaa oste det Jndsald at an
tage sig sin vol-ne Dotter on sdande srn stg tin egen nd
sIdte, san at strats to Kalt-e dilde gaa til Sdtlde, derva
ilte Fell dar til Stede sg tog sig as dem. Ftnnen dinder
dq en sltq ung, nnaturlig Moder, leider Kalt-en sqa die
eller mnller selv Sinilen,tager Matten l Wunden og sdrsjs
tet den tnd i Kalbens Mund. Derpna strdger dein Dann
den hen over Kalven og dagester one Munden daa Mode
kkn. Det gie, at dun luster til Kalt-en, og begnnder linn
first at vedlende sig den, tominer Moderiærlighedem og
Dulden er reddet. Underttden inger en gnminel Stmle sin
egen votdne Datter srn dens ndssdte Kalt-, nien nqu denne
da ssger den ttl den garnle, vtl den tlle vide as den, inen
spendet den ten stg eller staat den uden dldere thjeL
Dette sum-ne Sarsvn as Unaturltghed has Msdre
soreloinmer vgl-is des Fureneog Gedernr. Der sorteelles,
est de stotsle Faurehyrderi et iligt Titfnelde taqer sin Whi
sldslaste, helder lidt as Jndboldet i Daanden og gnider
det del« pag samtnen dels om Modernes Mund. Dette
slal pure produ.
Gortleetteu
