Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 14, 1900)
Lajla Stildtiugetfta Finmakteu qu.—.-1.Fkiis. (Foxtiat.) i i i ( i »Ja gid di kundet Meri vi maa i alt Fald beliolde det for det sstste, og hliver der itte Spjrgsmaal eftet det, saa er Barnet mit. Ksnste det med Vitje er udsat Jeg hat i alt Fald sundet det og keddet det, da det ellerg vilde hat-e været Dtdens sitte thtc Zom Ftelseten fsdtes Julenat, saa er canste dette Born siæntet os i Dag. ; Men bvad stal v1 sige tilvdte Tjenere og andre Falls« ; »Ach vi saar sige, at det er et Fosterbatn, som jeg hat heutet, og socn vt tm taget til os, og saa bar vi to, Mellet og den Lille her, sont san lege sum-um« »Men knon det er dsbts« Ja det kunde ingen sigr. Men bedre to Gange end ingen Gang, tæntte Finnen, og ester at det var bleven for talt til Tjeneme, at Laagje var tommet tilbage med et Fo stetbarn fra en as fine fvge Zlcegtninge, rejste tmn og Kone med Barnet til Kontotceino. Med Præsten tlarede Laagje sig let. Han udgav Barnet uden videre for sit eget og lod det dsbe: Lajla. Da de var tomne tilbuge til dereg Telte igen, blev Tjenetne tratterede tned det berste as Mad og Dritte, som Vuset sorrnaaede i Anledning as, at Lajla skulde, sont Stik og Btug et, have sin Faddergave, ligesom Mellet havde fcaet sin da ban blev optaget i Huset som Bern. As den ialtige Renhjord udspgte Jaampa 10 Sitnlet som git med Kalb, og disse blev markede med et etsttu Snit i Okene, saaledes at de tunde stjelnes sta Forældrenez og ondreg. Dette Marte hed herester »Lajlas Matte«. Det samme Maske brugtesi gamle Dage vgqu som .Bomætie« ellet Ejendomsmcette, hvotmed enhver Batnet senere den i Livet tilbstende Ting ogsaa blev market. Zorn vvtsne beugte Vedkommende det ogsaa sont Underskkist,eller astegnede samme under stristlige Sagek med samme For pligtelse og ledighed som Navns Undersktist i vore Dage. J Almindelighed plejede et Barn itke at san Inere end l Ren i Daabsgave es Fotældrene, men den rige Laagje stæntede baade Mellet og Lajlc hver sine 10 Simleren, saa der kunde være godt daab em, at de som votsne vilde blive meget rige, da de desuden jo havde stor Akv i Vente. De iDaahen stankede Ren og deteå Astom, hvor taltig end denne bliver, tegneg den Dag i Dag aldrig med iArvestiss Let, men er Bamets særlige Cjendom. J gamle Dage sit Bamet ogfaa oftc Ren . Gar-e as Fadd erne, vg den, der first apdagede og paaviste Barnetg sprste Tand, stulde altid give det en Ren. Denne taldtes «Tand New-, og Stitten var fotmodetlig laant as Notdmandene, der, sotn betendt, » btugte at stænte en lignende Gove, der taldtez »Tannse«. IV. Kvæner. Rensdvtet Flngtninq. Kalving. i Strats efter Jul bted Laagje fine Telteap og fivttede I med sin Djord lcengete svd paa, ned imod Zindiøen Baum I fom ligger indenfar kussist zinlands Omraade. i Der var nemlig ille den Gang, faaledeg soin nu, noget l Fotbud mod at flatte over Gransen, men de norsle Fields finnet apholdt fig en ftor Del ai Vinteren i russifl Lav matten, hvot der var tltigdom paa Male og Ly i Stimme medens de russifte eller tvaenste Noniadet samtnen nied de nvkste igen om Sammet-en opholdt iig ved de norsle Ky Her. Dette var til Gavn ior begge Parter og ille til Slade for nagen. Vetsling af Termn eller gensidig Benvttelie saf hinandens Winter- og Sommerbetesmartet var iige san Usdvendig for Nomadebefoltningen paa begge Eidet Gran sen, sont det et for den noksle Bande at stifte nied at have sine Kreaturer vaa Stalden nat Vinteten og i Fieldet om Sommetetn Voie Bandes vilde vare ilde same, om det Blev dem befalet, enten at holde sig opve i Fjeldet bele Aa ret, eller alene hjemmefede fine stumm-en c Undet Opholdet paa FinlondSGkund traf Laagje ofte samtnen med Kvæner eller Finlandeke, og dette havde til Ftlge, at han og hans Tienere fotstod og talte det mitbe itægtede tvcensle Sprog nceften lige saa gndt iom detes eget. Ofte handte det agsaa, at han sit Bei-g as zoll, ioin var Oaa Bandting ovre fra Finland til noka Sinn-den Som betendt hat der foieqanxt rg ioregaar fremdeles 7den Dag i Tag en Fallevandring i del smaa fka Nordiini . land til Ftnmaxten. De indvandrende Kvaener tage Vejen rundt den Botnisie Bugt og op igenncm Lapinarten til Kit tila, bvot de dele sig saaledes, at nogle drage til Varagec, andre til A.ten. De fslge altlaa den samme Vei, iotn nogle histokileke antage, at en Del af Notdmændene ogsaa Bande fulgt vaa sin Vandting fra Finland. Denne Jud wnndrina, bvotved Finmartkn eller den nordligste Del af Neige sporadist et bleven toloniferet natd fta lige ned til Saltens Vened, er ellers itte meget gammeL Den ftore nordisie Krig gav egentlig Stødet til den J de 10 Aar, da Finland eftek Etat-ringen af Wi barg(1711)ogeftek Staget ned Stvrtyrd vari Ruglands og idets vilde Soldatethordets Bald, suttede Landet under Itme Lidelse, end inaaste noget andet eukopæist Land hat vertet adfat for. Det hedder bekam i et Btev fra erv Atmfeln ' »Par« alle Stedet, hvor Russerne havde streitet, saavel set som- eftet Ekel-ringen af Wiborg, hat-de de fatet fkeni Ined at brande pg Unde, myrde og pine de uttyldige Jud - mnetr. Alene i thycckipssogn havde de staaet ihjel 40 Betst-me i et On- cg tun ladet et 6 Uget lganimelt Batn Mk- qm Eg, Its-fein fee neigt naeppe en eneste Gaatd findes, W de ttte M steht nogle af de ustyldige Jud IIM ellet nmttet dein ved at btnde dein til en lang M is W dem net en Jld,« sont de havde gjort, II W der ttte uden fifty can fette-Les, apadt stete, M ist-e Lenden-en Jlnts lan bei-time, da nogle Kal jzgssey so- W, hat-de need fis i dete« Stædet 3 sm, s Its-e sg 1 M. III-M- dek let-me - » - Wes-m ·- nw »Im naiven-, ; kqu Jus-« Im i m Tis w «M-I Mie- W- Eis Asde ’ O J blev as Hunger tvungen til at bruge to af sine dsde Bund Kroppe til Jede for sig og sine andre Vern. tin anden folgte sit Barn til en rnssist Officer for et Ligvnnd Salt.« Jntet tlnder dersoiz at alle flygtede, som flygte tnnde og hvor som tielst det var muligt at komme hin, fatnemnies lig over til Sverrig, men ogsaa op igennem Lapmarten til Finmartenz Kosten Tette foregit i saa stor Memng at Finlands Befoltning her ved og vaa Grund af Bortfsrelse of mange tiansland,idisse Aar sant ned til omtrent ZW 000 Mennester. Cn Aften filde iendte Laagje som scedvanlig to af sine Tjenere as Sted, lidig Tur det var at have firste Nattevsgt over hjorden. Te raubte ved Navn paa de hunde, sont bedst loltrede dem, og sotn strats tom srem sra sine Kruge og fnlgte sem, niedens de Ivrige blev roligt liggende. Men netop sont de hiemmevcerende dar i Fard med at gaa til Sengs, for plndselig de Hunde, sont var blevne tilbage, ud gennem Teltdoren og degvndte at ge ad noget adm for. Laagje siyndte sig da nd og sit ie, at der et Etytte fra Teltet stod to iremined:, otnringede ai Hunderte. Laagje talte Hundene til sin, og de freinmede, en Mund og en Kone med et Ban liaa Ruggen tom neermere og hilste: »Ihr-im ili.-i!" lslod Vlitenk helles tma det brede Kvanemaal fra Manden, livortil Lnatije slurede, sont man plejer: Miit-»in nittuki«)11I« ltilld gin det! Tet var saaledes et Var nngiite Stdn-nu, iom var vaa Bandrig over til norft Fininartem Te bad om Herberge for Ratten, og soin Firmen i Almindeltgded er gckstiri, san var den rige Laagje det ltte mindre. De hlev derior invi terede ind iTeltet, og der blev laat mere Ved naa Arnestei det samt sat en Grvde med Rentsd paa. Warnen en lille Pige paa et Var Aar, bled trget nd as «lloien, lmori hun havde siddet paa fin Moder-:- Rog, en de freinmede fit en god Pladsz lna hdert sit tlienttind lud Ilrnestedet Sitart herftede der i Teltet den lidlizste Passiian Spornen om not og Foitallen af nnt. Lajla og Mellet tom egiaa paa Benene og glentte Sonnen, da de ian den lille Koaneniae De ist liende hen til sig, og da Madm var losl, ilxittede Jaampa itg med et Fad nted Endpe og st til BIrnene, eg der die-d mellem disse en forvirret Pludren paa chrnsl og zinst, iaa Jaampa olt intellem inaatte inngere iom Toll chrnen iortalte at der havde været Liliencetst i Nord finlandss forrige Osti, Koriiet var sroefet dort i Begnndels sen as September, oa der sandteö itte den Nanrd i hele Nordfinland, bvor man itte maatte brnae Brsd af zuru bnrt, blandet med J; Mel. Hnn og dank Konk- dnvde der for beslnttet at vandre paa Sti den lange Bei over til Fin marten for at sjge sit Livsophold der ved Fisleri; tln da vet afgav da altid saa meaet Mad, at man ilte ligefrem hder Dag maatte snlte. Samtalen mellem Laagje og den stennnede torn cfters haanden ind paa Specialiteter om Neuen, dens Natur og Egenstader. Som betendt falder tltenen, baade lsan og bun, sine Vorn hvert Aar. Otfen falder ilne Vorn i Midten af No vember. Danrenen salder i Mart-J — April. Sinilen fælder i Maj, ocntrent l«——12 Tage efter Kalvningem Reneng Dorn er igen«fiiidt udvotset i Elutningen af An gust. Ltfeng Vorn naar stn fnlde Dsjde ved T Aars Alve ren, Simlens ved 4 Aars Alderem Antallet as Tatter paa de sprite Renotsers Dorn tan gaa on til ljts oa deres Vogt til 36 Plan-. I Tet er hetendt not, at mange Dyr aabenbart have et l Begreb eller nogen Jde oni sit eget Udseende. Tette stem- « gaar as den metændighed, at f· Ets. Paasnglen. Dring len og Tinren drnste sig as fine Dalefjer, Brushanen as sine Halsijer etc. Man paaftaar ogiaa, at en idragletY bund fsrft og freinrneft slitter ten II rndser stne hdidePlets « ter. At Renen ofte med Stolthed betragter og npje tender ; sine store, grenede Dorn er ganste visi. I Men at et Tor ogfaa stal tnnne have Jndflydelse paa sit Udseende eller nied Vevidsthed lunne didrage til, at ; nogen Tel af detg Legeme under Vatften antager denne l eller hin Form, bar man, saavidt vides, hidtil itte tnnnet l paavise. s Dette paastaag dog med Bestemihed af Finnerne at I i l være Tilsaldet Reiten og dens Horn. Dereg Form er « itte viltaarlig, I de, eller de votser itke nd i Greue, uden at Tyret selv hjeelper til dermed eller ardejder derpao. Tette bar ogsaa saaet sit eget lldtryl i Sproget og liedder T ssTsltjunsldcs dakkat«, udarbejde siege Horn, og herpaa . paastaa de, og saaledes ogsaa Laagje, at Renen i sine ledige Timer anvender bnade meget Arbejde og megen « Oml)u. »hvorledes gsr han det dat« spurgte chenen. ; »das! gIr det nied Bagbenene«, iortlarede Laagje, j .han bIjer Kloven bagud og med Anottelen af Leden oven T for hoven dels ftsdey dels gnidet ban daa den til-de, op- . votsende Vernunle tndtil der opftaaklzdmhed og fremtoms mer lidt Badste paa det Sted af Dortnegsem bvor han vil, at der ital votse nd en Gren. hommasien er, sorn du ded, svnmpagtig dlId sont en opMdende Knaiineftilt, og strats der (oni Foranret) er stndt pp en Stump, begynder Reiten need Bagbenene at bearbejde denne for at taa den til at for grene sig som den Unster «Aa nei, da«, mente Kot-nein ·nt Renen pusser og gnidet nied Foden paa Dornen tonimer itte deraf, at hakt dil, at der ital volle ud Greue, med sinipelt hen as den Dmstændiglied, at det tlIr netop der, hvor en Gren efter Naturens Orden as sig seld vil stvde freien-· » .Rej«, sagde Laagje, »det forholder sig itte sanfte spenden Lag for det ferste Watte til Øjets Stilling og pmtinderm Alle Ovene og Linden lelv om der findet - M-—30 m hvert darn, tan fes af bsire eller venstre Die. pur-for stnlde ilte entelte Grene volle siedelte-, at Dnret itket de te dem, derloin det nldeles var Tilfcldigs bedeni ,, eller det fled trem uden nagen im helf Kon trol at Ojet eller Mel-hierin at Dnrett Den heb-M heller ikke at se, lmr dettljrz det er not and at file dette for at treksse Ctedet Wen langer man Werte til Amen, Friedens den «ij tm dumm«-, vilinan Int- se, at den nn det Mier idelig oa alttd gleitet II Um ip need Olet is- « post- m- » We Mc Was da los-WI strs. WMÆIMMWSWMIIW II- fshee de- sslxlet ltte weise-M dein, ist-. Otte, F « Ged, Vaddet ete., volse Dotntne oste saaledes, at Dytet slet ille lan se dem.« »Lag stemdeles Matle til en Ren,« sattsatte Laagie, ,.so:n et Aar dritte-J hatttdt med ?ltdejde, saa den bildet mager og trat og ilte gidet atdejde sliltigt paa sin-: Dorn under Balsten. Ten saar det Aar nogle nsotinelige. llods stdk Ost gsnske saaatenede Horn. Men lad den saa nafle Nat date i Fted og Ro, lad den daile og have Tiden sot sta, iaa slal du saa le, hdot ivtia den et sot at faa smnlle Hota, bvotledes den sladig ligaet od til dem og langer og gnidet snatt paa den ene Side sot at saa en Tinde til at volse nd det, snatl daa den anden Side sot at saa en ligs nende det, indtil den estet 3—:l Maanedets Tid hat saaet dem saaledeg sotmede og saa mangegtenede, socn den estet sin Aldet da Stittelse plejet at have.« »Men,« inddendte Kannen .dette lan so simpelt ben sottlates as den gansle natntlige Grund, at et magett og ndlitt Ddt natntligvis ille hat den stodige Hotnvalst,sotn et stislt, udddilt rg velnatet Tat-J »Nes.« sagde Laagje, »det lan ille tilsnlde sotllates detas. Lag Mai-le til en Ren, som hat saaet Elade paa det ene Lie, saa den ille lcn se Dorn-nie daa den ene Eide, i ellet sotn hat et besladiget Baglietk saa den lidet ellet slet ille lan dtnge det. Tn stal da saa se, at den paa den Side, hdat den et blind ellet hat et daatligt Baaden,oasaa vil saa et llodset, uslint og nastkn ille atenkt Vorn. Vel sotiiaet den at sile sig stem daa den dlindeSide ellet aaat hu: til et Tret, lwis den hat Elade i Baghenet, og sotsi get at gnide Dotnet mod en Grennnen det dltvet dog langt sta ille saa ndvillet som paa den anden Eide, hvot den lan lantrtllete Valslen. Detsot lendet oasaa Nenen stne Hotn i LangdaBtede og Dijde saa matldatdig nije, at den lan lebe gknnem Slove og strnge paa en bald Tomme natsotbi tsnen ag Stammet ndin at stide an ellet bange sast, ligei sont Den ogsaa med vidundetlig Siltetlied tan stange til sin Illodstandetg Dom ellet datete med sine eane. Tette TIltbejde daa Dornene set mtn Reiten ndsite, naat den dar akdt sig mit og slal til at laage sig til Hvilr. Tet dedste Bevis paa,at sltcentte Tat begynde at berolige5, ellet, din del et tamme Tot-, ille lautet stdgte Satt as F«)lt, er, at de begnnde at anide oa pniie daa deteå Hain med Alt-atmend Lgiaa Kalvtnegit del samme, naat de sitste Diana saa Dom, oa det moret os, naat di se det. »Se inta Beste-taten nn begvndet ltan at atdejde paa sine Hat-n,« Pleie di da at siae.« »Am aetnc hande, at Renenz Gniden oanssen Mal vet paa Hornan Valst,« mente Adern-m »men ille slal noaeik iaa mia til at tto, at Reiten ved om dette, ellet at den med Bsdidstded da Vilje satmet dem saaledes og itle andetledes, sont et Mennesle der ordnet sit Haut i Lallen i Kansle dn trot, at Runn ogsaa lan talle Tindetne paa l i i i i sine Horn-« ,,Talle lan Nenen vist nol itle,« indtimmede Laagie, »men jeg et ovetldevist otn, at dens Athejde paa Vatnene - et sotlatlia, og jeg et vis paa, at detsom jeg med Knoen J as Haanden vilde pnsse og gnide et ellet andetSted paa Re ’ nens Dorn, saa vilde ogsaa det volse ud en Gren, og det vilde blive artig at ie paa, hvot ttavlt den dilde saa med » at saa en ligtnnde Gcen til at volse ud paa det andet Vom. Nagel tilivatcnde et det, at det volset nd en Knude paa en Itastantme, naat man besladiget den nndet Batlen. « »Detsom det soriialdt sta saa med Nenen,« sagde Kna nen, »saa maatte vel det samme vate Tilsaldet med Elg og djott, men vi ved jo, at disse Ddt saa en Hotntinde til sot dvett Aar, enten de ville ellet ille.« .Saaledeg et det itle med Rentn,«sagde Laegse. »An tallet as Tindet paa dens Horn staat ille i noget bestem Fothold til dens Alder. Tindetne tiltage i Antal indtil 7 Aatz Aldeten, men astage igen senkre, dels sotdi Neuen paa sine gamle Tage ille hat saa statt Hotnvalst som sit, delö sotdi den timeligviz ille et saa omhyggelig om sit Ydte som i llngdomnien.« Dispnten sottsatteg langt ud paa Natten, saa de maatte gaa til hvile uden at date lomne tilnogen Enigi bed. Naste Morgen dtog Kvanen videte. Ud paa Fataatet, amttent ved Paasletidet, begondet Fiedsinnen at vandte ned ad mod Kasten i gansle lotte Daggteiset,oste slattet han ille mete end en Mil ainDagen. Han dar lang Ves, ille sjelden l-’-—20 Mil sit han lonti met til sin Sommetdladg, og det tagetlang Sid, sit dan tommet stem. Dan ilal site med sig Telte, Teltstanget, Gtvdet, Kedley Kladet etc., sotuden Birn, dundedvalde og undettiden ogsaa sage Fall. Saa lange Sladesitet endnn vatet, gaat det let, men aphitet dette, og alt enten sial dates as Fall ellet lagges paa dienend Rog, gaat det langsomt og desvatligt. Vatst et det, naat nagen blivet sdg ellet ille lan gaa enten as Aldetdom ellet anden Btist. At date den svge holder man ille ud med saa lang Ves, og det et da intet andet sat, end at han elbt htm, hvem det nu et, lan dande eng egen gamle Fadet ellet Moder, maa estetlades paa Fieldet i en ellet anden nösel Stamme og sotsdnes med Mad sot at stelse Livet og senete lomme eftet ellet ligge det og di gansle alene. Mangt et tungt Fatdel bat en Fadet ellet Modet maattet sige til sine Bitn paa et saadant ide Sted og senere aldtig se dem. De, der lunne geta, maa silge Diotden og have suldt ad med at passe paa denne. Kun ndetst sjalden et man saa mange el let saa velstaaende, at nagen lan estetladeg sam Sygeplejer. Wen en Hader ellet Moder detragtet dette at estetladegsaas ledes aleae igen paa Fieldet ille sont nagen Daaedhed ellet Utalnemmeliahed as Bitnene. Det et en sitgelig Nidvens dlgbed og en Stabne, som maasle dar kamt deteg Fadte sit dem. » Laasse dtoq da oasaa paa saddanlig Tid as Sted med sin piotd, sit Spende, dusltth Mellet og lille Lajla, tam nu oasaa dat kommen tll. dan slalde hell nedad til Il tens Prallegeld, dtage over Illejdet og udavet tll de ddets ile Pyntet uden sat Jilelsjotdem Lille Laila maatte natutligvld oste date-, oa l kege f len dar det den datsle Jaampa, som bat dende i en Clinds ; pote daa sln Ida, laaledes at hun lunde holde sig saß l i hatt- lange paar, am hun davde Last. J alt Fald blev i htm bettoet til hatt-, naat man stulde passe-e satllae Ste der, s. Eli, vade over itlolde, tidende sitt-. Laila da Jaampa var tiele laa matlells del tunde inne-, dlevne asde Heime-. J Mudelsen have Staan Mwmsmda paahavdeilitnadettldenslddetoa stirret von dette lille nslvldige, inintte Born sotn tW ZU lille Fuglennge, men lmn d de innen Ting sagt on nldrtg rIrt ved Barnet. Sau been te dct en Tag, medens hatt sad ved den aabne Aktie, dg lille Wild IVWIEDC Umkka as hun var pein Nippet til at rnlle ind i Jildein Jnanivn greb hende da og tog deine on Wo END-L Voll-I W« snart, sont Bsrn instinltsmersssig nos, nt Der Cldecksxs MS ldste nvgen Udilje nd as dette grimme Bringt-Mit Ak MU imod det hele dannede et eneste start Sniilmn lnin bled bel ler itle i midste Munde bange sor bani eller lod sig ika Ak nere, tnen reiste sig op paq bang Fang on W TM i Usle lange tsadsede haar, og da hun fil hans Orenrnkze nt se-— tdi as en eller anden odertrotst tstznnd beugte JMMUA Orenringe-tog hun sat i en as disse og sted i den standest-. at enlwer anden ditde bade streget, men Jaanipn tnd liende slide og drage tned sine smaa bnttede Fingre,saa nieget tnin lnstedez del dar linke Fornsjelse sor han, at hun loin linni san ncrr og rsrte ved bein. Fra den Stund as var Venstnbet slnttet tnslleni die-it to, on Lale sit sig senere numqu Ridetnr tun Jaaninasz Endg, naar ban git nde og san nan Neniijorden, ellcr naar han gil en mindre an paa Sti, eller ogsnntxknsre nnn san sig en Knretur med hant i Nimm-den, on nnnr de snn lmn ind igen til Madsadet, hed det nttid sxn den tun-: ,.Lnjla spise god Mad med Jannmu!'« Tette Barnebelendtslab bndde en beinndeikig littng kMde Jndflddelse paa Janmdm Hnn dar ille altid san di ster eller san uvorn lcrnger sont fer, ja, han til sitt l OW meligbed en ttnm og redte sit tjaviede Haar, iom neunte havde lendt Kam, siden han selv var Bam, og hnn loin nldrig ind idusbondens Telt til den lille sont str Ined Blod paa Handerne eller tma nnden Munde tilsplet: thi Laan tvm strals hen til ham og sit sont ostest en elleranden Ting as heim til at lege nied, og nnnr de saa plndrede sam men, taldte hun hende aldrig nnd nndet end et eller andet finsl Kerlenavm sont Stsroqet er sna rint dan, idcn: min lille Fugl,min lille Fiiqleunge, inin lille Linerlc, tnin Rippe nnge, niin lille Sie-L inin lille Zol. ow. Jniod Stutninzen as Mnj ndslilles Lisereneine og de golde Einiler fra de drægtige, on de ssrste sendes ni Sted eller stryge as sig selv ad lendte Veje us Eted til Hat-lusten. Te drcegtige Simler drittes detiindd den nna et elter andet Sted, book der findes Ln sor dem i nnlvingstiden J Blie gelen onst-ges Aar ester Aar det sannne Eted; tlii Reiten har, sont andre Dor, en Attraa eiter at lonnne tilbage og lalve part det samme Sted, lwor den sorste Gang i sit Liv bar leistet Kalt-. Den lan være bleven iert bort dersra dun drede Mil, den vil den, dersont den ej hindre-T ssge der igen og instinltmcegngt finde srent sotn ester Kompag. Men har den san ved Tvang lalvet paa et nvt Sted, san vil den senere spge der den« Da Laagje sanledes paa fin Vandring vorlommen ned til et Sted,bvor dein plejede at opholde sig i Kolvingstidem blev Jouno sendt didere med clserenerne, medentz nlle de Idrige slvg sig ned der paa Siedet sor en R — 14 Dageg Tid. Renens Kalvingdtid er en rneget treivl Tid sor Field, sinnerne. Te man da deree paa Ferrde baade Dag og Nat, dersom ille Halt-dorten eller oste Stsrsteparten ns Kaloene slulle omtvmmr. Ter plejer paa den Tid ogsaa vste at indireesse snrt og loldt Vejr nied Eneslnd og Sturm, hdors spr Nordnmndene ogsaa have benervnt denne Tid »Neintnls deria,« Tet er dog ilte blot mod Vejrligct, at Kalbene man besinne-A heller ille blot niod lllve eller andre Rovdvr, men Fvlt man vare til Stede on tinSse paa og besldtte Kalven selv mod dene« egen Moder. Istensimlen er,l-esynderligt nol, teminelig ligegyldtg eller oste endog aldeles ligegnldig for den nvfødte Kalt-, ladet den sne ned eller sryse ihjel, i Siedet sor, soin det slnlde vcere en rigtigtltenmoders Pligt, at vise al mulig Znihed mod den og lade den saa Die. Dersor maa Foll altid bjcelpe til. Snart laster en Simle ber, snart en anden der, og man tnaa springe sra den ene til den anden, saa Kalven op as Eneen, holde Mo deren, san Knlden saar Die, og dente til Moderm beklag tet til den og begyndt nt vedlende sig den. Dernied er den reddet. Sau hen til et andei Sied, enten det nn er Nat eller Dag, nasbeudt Ardejde i Fi-—6 ngn uden at san Sinn i cinenh Endelig bliver Rendogterne og selv Jaampe san trcet as dette Arbejde Tag og Nat, at han til Slntning ncesten sanselss og eildeleg sIvndrulten niaa taste sig one og sove nasten et Tign, ssr han atter lnn rsre sig. Men soa har han tansle ogsaa reddet 100 Kner sor sin hutzbond og sig selv. En Tjener bog en Fieldsinne saar i Lin omtllaret i Al mindeligised :z—4 drægtige Siniler. Ogiaa sor Tjenerne geklder det dersor at passe paa i Kalvingetidem dersom de til Dosten steil date Esere as det dobbelte Anteil og paa denne Munde esterhaanden naa op til et Pardundrede Dor, san de selv lunne tænle paq —- etle at boiertte sig —- men ·at flalle vm part egen Daand Det er hydpigst Tilscldet, at en ung Simle, iseer ssrste Gang den feder, vrager Kalt-en eller itte vil dide no get as den, itle ladet den die, nien springer sra den, leder sin egen Moder od og begynder at anstille sig som Kalv liess denne. Den gaInle faar da oglaa oste det Jndsald at an tage sig sin vol-ne Dotter on sdande srn stg tin egen nd sIdte, san at strats to Kalt-e dilde gaa til Sdtlde, derva ilte Fell dar til Stede sg tog sig as dem. Ftnnen dinder dq en sltq ung, nnaturlig Moder, leider Kalt-en sqa die eller mnller selv Sinilen,tager Matten l Wunden og sdrsjs tet den tnd i Kalbens Mund. Derpna strdger dein Dann den hen over Kalven og dagester one Munden daa Mode kkn. Det gie, at dun luster til Kalt-en, og begnnder linn first at vedlende sig den, tominer Moderiærlighedem og Dulden er reddet. Underttden inger en gnminel Stmle sin egen votdne Datter srn dens ndssdte Kalt-, nien nqu denne da ssger den ttl den garnle, vtl den tlle vide as den, inen spendet den ten stg eller staat den uden dldere thjeL Dette sum-ne Sarsvn as Unaturltghed has Msdre soreloinmer vgl-is des Fureneog Gedernr. Der sorteelles, est de stotsle Faurehyrderi et iligt Titfnelde taqer sin Whi sldslaste, helder lidt as Jndboldet i Daanden og gnider det del« pag samtnen dels om Modernes Mund. Dette slal pure produ. Gortleetteu