Udlndet
Os- I
M, Die-XI »z
Den politiile Situation.
Tvssland nett-m —sig anek England
Dei var under den t.t nngv salske
Agent, Dr. L e ydg Ophold i Berlin,
at det kotn Melding one R us lands
stote Kup i Persie n. Qg uden
Tvinl hat den tyfke Ptesses Kommen
iatet over dette Ruglands Held i ikke
tinge Grad Endtet den opttndelig mod
B o e t n e og Dit. Leydg Mission nenlige
Stemning.
Den tyske Presse et nemlig klat over,
at, naat Russland hat opnaaet en ina
dan Magtsiilling i Centtalasiem kqn
det tun gna nd ooet den tyske udentigs
handel
Tysiland hat jo —- fom vi otntolte
sidst —- stote Jntetesfet knyttede til
Lille-sten, og det hat vætet dets Me
ning ad denne Vej at tmde i neetmete
Jotbindelfe med Ostindten.
Nnak Rusland nu hat Magten ovet
del petsiste Landstoldveeiem vil den
tyste Handelgfotbindelse med Indien
blide san dyt, at den lige saa gerne kein
vpgides kned det samme.
Rusland hat vundet Spillet paa dette
Omtaade —- og den tyer Presse sjnet
heti en detydelig Fute
Da Rasse-nd famtidjg ttnet den en
gelste Sehen-del ved den petsifke Dav
bugt og det indisle Heu-, et det tet na
tutligt, at Tyfkerne alter i Folelfenaf
den helles Vanskasbne — alter degyndet
at oende den elskomdige Side til Eng
land.
De faste, der lonnnek til at undgrelde
ved denne Sttsmkctntting, er degocem
B o e r n e. Tr. Leydg hat nu fundet
det rettest at opgive alle Planet am at
vinde Tystlandg offtcielle Sympati for
Baeknes Sag. Den er nu vendt til
dage til Rüssel.
Samtidig med hans Afteile, erst-rede
to ledende tyste Blade, at Dr. Nde
Undethandlingaplaner der flkandedr.
Pan hapde hvetlen lunnet apnaa Inst
lands Medvttken, i Fald England stulde
tage Delagoabugten med Los-enz
Matque;. ej heller Tystlsnds Anerken
delfe af Transvaals Uafheengighed.
Dr. Elede lakssgte inden sin Ufreise
endnu en teedie Vei. Pan denyltede sig
at den dajtidelige Anledning, da Stoc
hektugen as S a ch i e nW ei en ar fei
tede sin Fsdfeladag.
Dr. Leyds tog da til Weimar og
onekdtagte fsrft sin Negekings Lyttan-.
ning. Teknæst sagte han at interes
feke Stachel-tagen for en Maglerrolle.
Stothektugen as Sachsen-Weimar er
atemlig ved Bladets Baand naje lnyttet
til daade det engelsle og del hollandsle
Kongehus. Han maatte altlaa vere en
udmkekket Mcglek mellekn England ag
Banne — hol-Z han nu dlot vilde.
Dei- fatlyder tmtdlettid intet sitlect
am Dr. Leyds Held i Weimar, ngi
hoekt Fatd maa man stille sig meget
steptlik her; thi Stochertugen kan nappe
faa Lan tll at le dort fta »det state
Nigsoel«, sauledeJ sont Kaiser Wilhelm
tænkee sig detie.
Og dette gaak for Tiden i starken
Faka af England end ist-, just lordi
Rnsland hat haft dette slesmne Held.
Ogsaa paa et andet nacltggende Punkt
hat det persisie Fothold faaet Jud
flydelle. ·
J Feankrig et man siedse mer-ap
tagen as de tillyneladende ket alvoklige
Tilstande i S udan. Sidlte Meddei
lelle fka London gaak ud paa, at Oka
tet ag Myttetlet hat antaget alooklige
Former —- og dette Ian umulig aake
Frankkig nbehageligL
Sein stdst meddelt vil Franltig for
sage at klein-ne England her; thl det er
en aadendat Krankelfe af Ægyptend
Neutralitet, naae England nden Stac
magtetnes Tilladelie hat draget de flesle
af sine Troppek derfra ned til Sydafklka.
Tlllige ioeeligger der »en Fette for
Verdensfkeden«, h« Ægypten laaledes
dlattes, siden England ja netop tun hat
iaaet Stokmagternes Tilladelie til Trop
peknes Foedllven, laedi ingen anden
Stakmagt fak Tlden kunde overtage
denne Vogterralle.
Frankrig hat iaa iokespakgt lBeelin,
om hvad man lyntes am Englands For
hald ldenne Sag. Men Mileten tan
ter faa antieuasill I- denne Tid, iaa han
til alle Focefpskgstee learn-: interesse
ter lkke Tystlands Udentlglfoehald.
pettll kanimek endellg, at England
ned at opecglve sine Lea-s l Mem-guc
ikanalispjkgsmaalet tll de Forenede
Bocrne og Englændcrnc.
Von state Tilbud indtil
Maus Manard 1900.
Send otz 12 Bis-i Frimckrker for et fton
Villede of Kugsssnepladieu I Trank-nach W
sorskelligc Ssnen indeholdende Fotogtaner
af Krug-r og Zauberk
IMWU W sPEWUY BU»
Most-Ini- sich
Stater, hat bund-L denne .-tat officielt,
san at, vm end Fett i Almindelighed er
nok san Bock-Ien!ige, knn dette Lands
Sieg-fing umulig være uelstvækdigt Imod
England — med mindre det vicde ind
tage en nnden Stilling til Ntcamgucu
Sagen.
Med andre Ord; Den politiste Si
tuation er ingenlunde i Englands Dis
fav·t. Snatete omvendt.
..—.—-sp «.»-.4 »»—-.
En Dunst ont Transvaai.
Forleden anlont til Kabenhavn tre
nnge Danstet«e, sotn i tangere Tiv hat
haft Ophold i Transoaal, og fotn nu
efter Krigend Udbkud har iorladt Lan
det. Det er to Brødre Da hl og wis
nant, Akkitekl Niebau. De hat
aplevet Begyndelsen af Kkigsdegivem
hedetne, men da alt Farretninggliv under
Ktigen standsede detnede, bcsluttede de
at nende Landet Ryggen dg drage hieni.
En MedatbejdeF ved »Man-inqui
dende« hat« haft Leilighed til en Sams
tale med Hi. Riebau, og Bladet gen
gioek nogle af hans lldtalelser.
Forholdene i Irangvaal vat, siger
ht. Stiel-au, i Grund-n heldige for
de frennnede, ist Ktigen udbrnd. For
den, sont er flittig og atbeidfom, og fomz
ikke fotfmaat del Atbejde, lian kan faa,j
er der Penge at tjene. Men det galdm
at være sin egen Lylkes Smed. Teils
Idovne og udygtige er der ingen, deti
itaget sig af. Man ioilaitger, at enhoek
stal kunne klare fig selv.
i Landet et jo imidlektid dleven hieni
’isgt as state Ulykker. Fstst kom Janies
sons Jndfald, iaa den state Dynamiti
Heksplasioty der kkavede over 100 Dire.
Jeg havde ielv Lejlighed til paa nart
hold at fslge degge digfe Begioenheder
og laa laaledes, hvotledes efter den
ftore Eksplosion de letnlætlede Lig blev
lagte i lange Retter paa en stok Spottg
pladt Dei var af den Slags Ting,
Eman ikke glemmet. Bladige Opttin
»das der i det hele taget ikke nett-et nagen
Mangel paa. Jeg hat saaledes en an
iden Gang viel-et Vidne til, hvorledes en
Kasiee blev hangt to Gange, da del vifte
fig, at der var Lin ihacn end-In eftek
den sprste Eksekuliom
Rappe havde man fatnundet Ind
ttytket af Eksplosionem saa hatgedeg
Landel af Vandmangel. Vi maatte
drikke Sodavand —- Vand«vak ilke at
opdtive. Seneke kotn der en Kvagpest,
der forakinede Landbcuget, idet den bott
kev itIkste Delen af Landets Kot-glic
stand.
. Beet-ne hat iknidlertid daatet disie
illlykker med Standhaftighed. Uttolig
inaiiomnie og haardiete, sont de er, hat
sde nist en Modstandskkaft, der hat iat
Idem i Stand til desuagtet at lage stam
jpen op mod Englandetne med Fand og
Extrast. Og lom sogl, vi Udlandinge
spat-de ingen Grund til at declage os.
UDet e( vel sandt, at man i Trangvaal
stiller ftg noget fvtbeholdent ooet for
Uitlandets, og at de ikke hat let til for
Hätt at komme ind i Adminiitrationem
list de hat satt Tillid ved Akbejdiomhed
Log Dygtighed. Men kan man foltanke
IRS-me deri? G-: man itte det Hain-ne
andre Stedec?
Englanderne et ja, naar man tagek
dein enkeltvis, halt kultivekede og villig
tankende Folc. Men deres Politik et
en eneste Liede ai Damm-. J »Volks
raad« var lise fei- Kkigen detes Oper
fald paa Danmakk i 1801 og 1807
Gensland for megen Omtale.
Reigen havde jo list-ist i Pketoeia
lange nat-ei ventet. Men den almindes
lige Mening nat dag, at Prasldent
Fräser i sidste Pjedlik vilde give eile-:
iDet stete intidlettid lkke —- baldig-sit
Vid Krigens Uddtud var ieg l Bre
inersdorf, hvot jeg havde scheide. Der
Iak i alt omtkent 300 holde, og pl dlen
advatede mod at opholde os langetel
Spen, da man irggtedelor et almlndes
list Optik ai Kassenle.
Rasse af os destuttede da at iorene
fis med Boetne, og af Sted gik det i et
langl Optag, bestanende af 28 Wagne,
fatspiendte ined Okler. Jeg felv havde
dog Plads l en Æielnogn fammen med
intn Ehrl. Det sit igennein dilde
Vietqegne og dpde Dalslrsg. Afsians
den par 270 enaelike Mil, as den tog l
alt 26 Dase.
d
Da Ii kont til Pretoria, sit vi at vide,
at der allerede var dannet et standina
visl Korps, sont var aignaet ttl Zeig-I
sluepladsen vg sont otttnvt bestvd as 800
Mand. Dets Fotere et« den svenske
Kaptajn Flygare, der bistang as Spen
«tlerett Stalberg vg Tansteren Ve
rentten, Sen as RaadntanL Kaptajn
Beerentzsn. Vi koin da til det Resultat,
at det dedste svr as var at sorholde os
nentrale vg ikte deltage cKrigen pas
nagen as Siderne. Ten LU. December
reiste ieg hjetn over Delagoabngten.
Men sorinden havde ieg jo hast Lei
lighed til at se en Del as Krigens Birk
Winger
t Bverheeren bestaar sor den aldeles
Jovervejende Del as selve de indsvdte, og
»det er ganske urigtigt, a! Tyskere ellet
Zandre Udlcendinge stntde naa bag ved
Kriggoperationernr. Oetnmeligheden
ved deres Starke er, at htm- entelt Boer
tkke blot er en sadt Soldat, inen man
san sige, sadt General. i5«tthver er snldt
nd paa det rette ntcd den tnilitare Be
tydning as, hvad der soregaat«, vg sor
staar i det afgsrende Lieblik at handle
derestet«. Gzneral Jonbert sotetag en
Gang en Art Giganten over en Asde
ling, vg det viste sig, at hoer Mond
amtrent lige saa gvdt sont han selv
havde Forstaaelse as Situationen.
Og intet llnder! Thi Boerne leerer
at vntgaaes Baaben, sra de er saa smaa,
at dereg singt-e knapt kan satte am Ge
vaeret. Jeg har selv paa Lasarettet set
en Bedstesader vg hatt-S Uhr-arise Sonne
ssn ltgge ved Sitten as hitmnden. Bed
stesaderen var dov as sine Saat, Tren
gen havde saaet et Sind gennein Brysiet.
De hat-de begge været aktive Soldater.
Dertil kontnter Boctnes nasten atra
lige Nojsvmhed vg Udholdenhed. En
as disse Mund kan ttcksten nden Pris
viant i Dagevis sidde paa Hesiet«yggett. s
Englcenderne er i Modsætning Vertil»
lidet ndhvldende vg stiller starre FotdrinJ
ger i Retnlng as Proviant. Osstcereene
er ve! baade dygtige og tapre, tnen Ho
vedparten as de ntenigc er lldstnd sra
London vg andre Storbyer. De har
taget rnvd Hvervningerne as Mangel
paa noget andet vg i den Tause, at det
hele vilde vare en Leg. Naar de sa
kotntner til Ftrigsslnepladsen, saar de
noget andet at marke. Uvante med
Klimaet lader de ftg let averveelde as
Strabadserne. De er ukendte med
Landet og lader sig let overtnande ogs
tage til Junge. T
Jeg saa saaledes i Pretoria Hm en
gelste Fanger ltlive dragt ind· Knn en
enlelt as dem var ganste let saaret; Ne
sten var ganske uskadt og hat-de nden;
nagen Mvdstand vvergivet sig. i
As engelste Fanger var der, da jegi
ophaldt mig der, 2500, til hvem der var(
oprejst Telte paa Byeno Sportgplads.»
Der var straket sendt dem Spartsredska-l
ber til deren llndekhvldtting. J en
iPigeskvle var 40 sangne Osstcerer ind
loarterede· Prastdent Kriizer lod stratg
,en Mangde Tobak og Cigarer sende hen
itil dein, vg de lvd til at befinde sig
overordentlig gvdt ved Tiloeerelsen.
Estefhaanden kvm matt dog til at lade
dein selv betale deres Tobak.
Blandt Soldaterne harte man oste
den lldtalelse, at naar man havde det
iaa godt i Fungenstabet, saa stulde da
Voller gsre sig den lllejlighed at staae1.
Dette tyder itle paa, at Bestyldnim
gerne nivd Boerne sar Grusotnhed er
sonde. Derimvd har Englanderne
nappe hel rent Mel i vaen. Et Lig
as en Boer blev saaleded snnden gen
netndoret as 17 Lansestil. Den ene
Englander ester den anden havde tnoret
sig med at jage sit Vaaben i hont.
Liseledes trvr ieg at kunne detegne
idet sorn Opspind, at Boerne sknlde have;
imittdcugt det hoide Flag. Derimod var-J
JBven Maseking sornielig dekoreret af s
.Englanderne tned hvide Flag, der vajedes
talle Begnr. Baerne sandt dvg dette soc’
stivt vg sorlangte, at Inn en Del as
Bven maatte prydes as dette Studsri
hedens Marte. Og Flagene maatte da
s rytkes samtnen l den ene Ende as den.
Hvorvidt det alligevel i Langden vil
lyktett Englanderne at saa Bugt med
Baerne, er det natutligvis vanskeligt at
have nagen Mening am. Ovid de ped
bliver at sende det ene Handredtnsinde
Mond mod dem ester det andet, maa vel
det Øjedlik komme, da Boetnee Kraster
Ier udtsnttr. Men det turde maatte
spare tvlvlsvmt, otn England vil kunnte!
dringe de uhyre Oste, iotn silkert bliver;
nedvendtgr.
Gtetnntngen i Pretoria er ihvert
Fald udtnarket. Bverne har altid va
ret sortrsstningssulde ag er det natur
ligvts farlia nu ester de stvke Seite
Ilt Farretntngslia er standset, men tkke
dettv mindre er alle ved gadt Mod.
En faregen Dastldeltghed var der ved
den l Krisen faldne General sechs
—l
III-fik- -sf m ls » « silk LU- xss Cis-) I’IANOPK us QLHHIIULLITKHI Inilnn Ists-— L m qswlls
«,i«1. cis-«- lm til-Qui Ill sls sit-L » Ip: I- Fuss-» s..s Is·-«s«.«-« s-«-,k..«m « y...- m Im
mpllsitss km usu- MsIl »lis. d In llftspillllllltle Hs us H» much-Miste- Nsts s««·-L.l.
hin-iu- n «-r.srr.«.cs-sc« HJI J Uns-J Ost-um« » u I» I-.:s s- , must smn er usw«-Hm liimls
III I«-"1»"li-sisr— »« s « -—« i- q. I» .-1«- l«-st.)en«»- llxs I.«sr«,- »st« ka llzxcr ist« h sit
in is ku» li- Js- -)’-» »I- V-« s s « sind-»F Ists-mous- nis » l-« s-- h· ;-kh«ms»uns-ssss H sng
»F » k« sit-« s sic- -- ---- .-- .«—y M-»Avysit«sr Hin Is-- I- «. k « »g« kmwuidesn « l«
tlrsnnnt lu— « k« J pJaUIusksp f-«It,»r·-·l«p sum l» N. - m-« hauste «- 1 ts Uns-»te«
" sit-»wu- l« Hi Dis-i » « .. « « ·-t »m- kI um«-«- V.--.« , I«.«-, l« Im It F flim- su
km « Dis-»- -.» M - »s-« .«-- li- »Hu-H vssis I« m« - s- JUW »Hm- Umg
WW kulunkspmi f »«,«hef»-h«m.itss Eva-»
sIAMUAD MIC. cll 43 h »i-.y Hi. « Nt w Yuktc; P. U lsksx 2853.1)ept.1»
Begraoelse. En uhyre Sorgeskare
futgtr. Forrest gis et siort militccrt
Musikkorps, bereitet faktes den qqudes
Heft, og for og efter den blomftersmyks
kede Kiste, der vor anbmgt paa en Ka
nonlavet, gik militcere Llfreskoinpagnietz
»mens Æregstlutten stutzig drønede fta
en At-!Illeriafdeling.
As Standinsver er der knn fachen
enkelke, mest Soenstere. Kun e n Dunst,
Aksel Petersen, sagt-es at være
seiden.
— Man faar af disse vor Lands
mands Udtalelier et lysi Jndtryk af
Bomm Og He. Riebau viser i Ger
ningen, hoor opkigtig hsn Inener det.
Dei er nemlig hans Hensigt efter nogen
Tids Lphold her hjemme at tage lilbage
til Sydufrikm
Fest i Saigon. E
Tet synes, iom om »Volkyrien« og
dens Chef over alt i Lstasien hat vceret
Gesntand for de stsrste Hadersbevisnim
ger. Der holbtes blandt ander en stor
Fest tSaigon, havedstaden i den
franfksjndxske Koloni K o ch i n Ist n a. J
et engelskspftasiatisk Blad medbeltes
her-out:
Jsegermgeni Saigon har fokeslaüel at
beotlgc en Sum of 20,000 Dollats med
bet Fortnaal at give Pring V ald e mar
of T anmatk en verdig Modtagelse
ver hans ncer forestaaende Ankomst.
Un nor Festmiddag var fastfat til den
IT-. Januar 1900. Man havde udsat
en Pkæmie paa 60 Dollars for det bedfte
Udtnn til et stilfuldtBordkort og end
vtdcrc en anden Preemie Yaa 40 Tollarg
for det næstbedste.
Programmet for Festen i sin Helhed
faa deteftet fauledeg ud:
Kapsejlads og stor nmritim Fest i»
oenetiansk Stil, bereitet en Rande-«
Renne, stort Fyrvækkeki, Hestes og
Cykle-Væddelsb, endelig start Gute-Bat
om Bord i et Kriggfkib.
Om alt og alle-.
J o hn N us ki n, den bekendte engels
ste Kritiker, dsde 20. Januar i en Aldet
as It Aar. Hatt var en af Aakhundkei
detg state Mænd. Han er af mange
bleven kaldt: den mest veltalende og ori
ginale af alle, der hat streoet oin Kunst.
Han hat en ftok Plads i Littekatiiien
fom Forfntten Hang enkle og gratipfe
Stil vil altid give ham Plads blandt de
dedfte Stilistet. Men det sont dog er
det ftsrste, er hans ideale Livsbetkagn
ning —- tet en Rost i Litenen —- over
tor den materialististr. Sag din Til
ficdsftillelse i Akbejdet seit-, itkc i Lon
nen for dit Arbejdek Tet ital ogsaa
sigeg til hans Rog, at han ist-: blot talte
og skkev stont om at ofre sig for an
dre. Nei, han beoijte i Gerning, at
han mente, hvad han sagde. Hatt gav
neinlig for Aar tilbage sin store Forniue
til oelgakende Ljemed, til tmngende.
Utolighederne i Kinn. Til
Land-m l)-cjl)· Moll strivesfraShang
hai, at Kejleiens Afsiettelfe miser en
levende llvillie hos Kinas Fremstridts
intend, og paa et hemmeligt Mode i
Shanghai desluttede alle tige KIbmeend
ikke at godtende Enketejferindens Hand
ling, nien satte i Gang en Bevægelse
mod den og til den Ende skaffe Penge og
c fornodent Fald gkibe til Vaaben. Man
ei bange for, at den assatte Kejier hat
iaaet en langiocnt virkende Gift. For
at redde ham vil hans Vennee spie ham
til Shanghai eller til Japan.
N yt St at slaan. Dei meddeles,
at Nusland hat opnaaet et nyt Stutz
lctm pas 825,000,000 i Ori-(1it 1«»v»n
nais mod Obligationen fom Bauten
lidt efter lidt skal feette i Dinle blandt
sine Kunden
Seil Beeegning. Undet det
engelste Parlaments Debat over Tron- «
taten oplystes det dllnderhuset as Oppo
sitionen, iomsöeois for, hoor fuldftandig
uvidende Regeringen gis til den iydaftii
Iansie Kkig, at man fra sprsi af anfaa
de 2,000 TroppeH fom man havde for
Haqnden iuapkolonien, for tilstrtekkelige
til at give Præsident Kiiigek et »viebnet
Spar« paa hans Ultimatum. Myndigi
hedekne i Cape Town liad Negekingen
om intet at ioretage, fsk der var frem
koinmet Foifteerkntnger. Geneksl S y
m o as, iom faldt i Lampen ved Talana
Vill, iagde da, at man io kunde feude
2,000 Mond Forstckknlng for at viere
stkker.
Keiset Wilhelm og det mo
derne SkuespiL Dereri Berlin
nylig udkammet en Bog om Teatercens
furen i Preusfen, sont blandt ander in
deholder en interessant Oplysning med
Henfyn til Keiler Wilhelms Anstuelset
angaaende det modetne Sluespil.
Det vakte i sin Tid megen Opfigt, da
Polikipmsidenken i Berlin, Or. von
R i ch t h o fe n, nedlagde Fotbud mod
Opfer-elfen af Hersnann Sudermanns
»Sei-oan Ende« tre Dage, spr Pie
mieren stulde finde Sied. Den fortan
lebe Teaterdirektst kam styttende op til
ham for at faa hole Grunde-r til zor
budet og bad Politipcaiiventen vaere faa
venlig at udpege de Ting i Stykkeh som
han fandt stridende mod Moralen, forat
de kunve blive strsgne eller forandrede.
Richlhofen soatede kort og godt: ,,.i)ele
Tendensen i den moderne Litieralur er
det, vi ikke can billige.« Direkmen,
Os la r Blumen th al, prolestetede
herimodz det gil bog Ikke an, at CeniuH
ten paa den Maade underlkykkede en hel
littemer Bevagelse, og han indanlede
Sagen for Jndentigsministerem Denne,
Hr. von H erfur t h, soarede seist, at
han alene kunde stride ind i Tilfælde af
gtoot Misbrug af Etnbcvsmyndigheden,
men paa Sudemmnng vg Blumenthuls
indtmngende Forestillinger lovede han
at lage Sagen under Overvejelse paa!
Betingelse af, at tre af ham udprgebe
hojere Embedsmcrnd flulde ovekvære en
Piave og sige ham deres Mening. Dette
ikete, ag da de tre Embedsmcend udtalte
sig til Fordel for Stykket, hasvede Mi
ncfteren Fotbudet·
Politipræfidcnten havde umdlertid
nicegtige Venner, fom vidfie at fætte
Kejfeken ind i Sagen, og da Ministeren
et Par Tage efter Stykkets ferfte Op
føtelfe havde Fotetmde has Os. Mak
ftcet, ledede denne Samtslen hen paa det
pigfeiede. Herfnrth forklarede, hvorfor
han hat-de fundet It maaite desaoouere
Pelitipmsidentem Han havde felv liest
Stykket igennem fis Begyndelfen til
Enden, ig for hvek Scene, der Hunde.
viere Genftand for Tvivl, havde han«
fpurgt fig felv, om han vilse betænle sig
paa at fe den i Selflab med sin Konk.
,,«Oe vilde have giokt 1«igtigere«, fvarede
iKefferem »He-is De havde fpnrgt Dem
felv, om De kunde fe Stykket i Selfkab
med Deres Datter.«
Zelaya og Ringe-. Fra King
sion, Jamaica meddeles d. 8 ds» at i
Henhold til Oplysninger fraBluefieldH,
er der almindelig Note iNicIraguJ paa
Gtund af beftentte og truende Form-in
ger fra Norge i Henfeende til nogte
Nord-eilend der flulde have faaet en
i mindre blid Vehandling af den nimm
guanfke Negering under Reyes Oprøk
sidite Fort-an Man antager, at Prass
dent Zelaya hari Sinde ikke at betale
Bederne, og at han oil befreite Kyften
ined indfødte Tropper.
Kinn i Tilbagegang. Enke
kejferinden i Kinn feiger af al Magt at
lfaa de gamle Forhold genopkettede og
faa alt, hvad der fmager af Besten, nd
kyddei. J Onsdags udftedte hun et
lkdikt, der paabød en Tilbagevenden til
den gamle Maade at ftudere paa, fau
dan fotn de havde leert det af Coiifucius,
for ·disfe, der oilde tage Elsamen til
nagen offsntlig Stilling. Smnlidig
j fulgte en Qrdre til at udkydde »den for
dærvelige og faler Metode, indfskt fra
Westens Stoler«; og hun ttuek enhver
faadan Lærek med Straf. Man ven
.tcr, at det nye Universiiet i Peling vil
blive lukket ftrakeL
Czaren i Sport-aged Ciaren
yndek ikke Ekslravaganfek og har, fom
der meddeles i et engelsk Blad, for kort
Tid flden givet klakt Bevis herpaa over
for Officekerne ag Garnifonen i St.
Petetsbotg. En ung Officer havde en
Dag ksrt i Sporoogn, og da han
Kammekatek erfarede dette, lod de den
unge Mand vide, at det var Upasfende i
Uniform at gsre fligi, hoorfot man an
modede hain om at formell e. Czaken
sit dette at vide og mente, at der her var
en heldig Lejlighed til at give Office
Irerne, hvis Idfle Vanek han ikke yndet,
en god Lektion. Han kskte i Sporvogn
til Kafeknepokten, og til nogle heim
ftnaende Officeter, fom hurtig lom til,
holdi han nu blot folgende korte Tale:
,,Jeg hat hsrt fige, at det ikke flal vceke
pnsfende for en Officer at like i Spor
vogn. Jeg er edets Chef og kommet
fka Slottet, kmnde i Spotvogn. For.
langer J nu, at jeg stal indgive min Af
ftedsbegæring?««
Byldepesten raser med stor Hef
iighed paa den aiabiske Hale og i Sy
rienz navnlig ei den uvbkebt i Egnen
omkking Muhamedanerneö hellige By
Melke, hvotfor tun iaa Pilgrim-ne vil
befsge denne By i Aar.
Elekkricitet ved Pyrami
derne. Elektticiteten borer sig frem
overalt, Dei sidste nye paa Omtaadet
er Anlceggei af en elektrisk Spokvogn
fra Kaiko til Faden af Pyramide-I
Gizeh, der ligger 3 Kilometer fra Byen.
Den førfte elekttis le Spor
oej i Kina vil blive bygget om kort
Tit-, idet en Linie stal anlægges mellein
Fremmedkoarteret i Tien Tsin og den
gamle befæstede By, i hvilken bor 1
Million Jndbyggere. Linien bliver 3
Mile lang og bygges af engelfke og
japanesiske Kapitalister, men Materialct
bliver lobt i Amt-Hin
J Buenos Anres herstede sprie
ben Sindag den fiygteligste Hede, man
fan mindes. Terinomeiret steg til 120
Grader i Skyggem Til Kl. 6 Affen
var dei« 93 Dødöfald af Solstik og over
IOU Bespiinelfen Ei Telegrain fta
Rosariv ved La Platafloden meldet, at
man der hat opdagei tke Tilfælde af
Byldepesien.
Den financielle Elendighed
i Spanien er saa stor, at paa sine Ste
der Laterne i de offenlige Skoler hat
anspgt Gunernørerne i Provinsekne vm
Tilladelse til at iigge paa Cis-being da
de i de sidsie Aar ingen Lønninger hat
faaet udbetalt. Omirent Halodelen as
Børnene i Madrid Hittebgmshospital
cr i det sidste Aar bade af Mangel paa
Mir-ring
Fianlkmændene hat for Tiden
en videnfkabelig Ekspedition under
F l a m a n d til Undetsøgelse af det indre
af Sahata.
Den ek genlagne Gange meer un
grebet af Stammek fta Ain-Salon, men
Elspeditionens tnilitære Cstorte hat til
bageslaaet Angriberne P tilføjet dem
stoke Tab.
D et hjalp. Under Overskriften
»Don-for Knægten grad« fortæller
wiiktemberske Blade folgende Epifode
fka Kong Vilhelm af Wiirtembeth Op
holdi Friedrichshafen ved Bodens-en.
Pan sine Spadfereture var Kongen fad
oanlig ledfaget af to hvide »Spidfer«.
Cn Dag, da Kotigen og Dtonningen,
ledfagede af en Hofdctme, fpadferede
gennem Byens Gadek og de to kongelige
lHunde tumlede sig af Hiertens Lyst
foran og bag ved deres kongelige Her
stab, opdagede Dtonningen en gredende
Oreng midt paa Gaben. Med lands
tnoderlig Velvillie fpurgte hun Drengem
—- Sig mig, lille Ven, hvorfot gete
der du?
Jntet Stier, tun heftig Halten.
Hofdamen fslte sig forpligtet til at
meovirke og fpurgte ligeledes:
— Her lille, hvorfor grader du«t’
Ser du, naar Dronningen fpokger dig,
saa maa du stkaks voere parat og flink
spare.
Pan ny heftig Grund, menintet Spar.
Nu vil Kongen forfsge sin Kunst og
ncermer sig Drengen fpskgende:
—- Kncegt, hvorfor hyler du«
Det hjalp, Drengen fik Mrelt og
siger hurtig:
—- Dine Svinehnnde har tevet mine
Bnkfer ita
Stor Munterhed hos Kongeparret og
rigelig Erstatning til Trengen.
Den danfke Asfesfok Kraft
er valgt til Pitefident i den internatio
nale Dontstol i Manfurah i Ægypten
for det kommende Retsaar. Samtidig
et« danft Agfesfor, Etatsraad Nyholtn
avaneeret ttl Viceprkefident. De to
daner Dotncnere hat-der fauledes paa
den ftnukleste Munde Dansternes Plads
i den tosmopolitifke Domtnerfantling
En fiamefifk EmbedSJed. Det
et en ganfle haarrejfende Edäfotmulay
fom Embedscnandene ved det siamesifke
Hof matt afleegge, fauftetnt man tun
tro et engelfk Blad, der har ooerfat den
eftek det originule Manuskript, fom en
hvek Embedsmand ved Chalalongkorns
Hof maa lcefe op, inden Embedet til
ttcedes. Even lyder nemlig fauledek
»Blodet ssal springe ud af enhver
Aare i min Krop, Lynet stal ratnme mig
leg fpalte mig i to Dele, Krokodiller steil
tede mig, og jeg fkczl være fordsmt til
at bcete Vand i en Si gennem Helvedes
Flammen Efter ntin Dsd steil jeg
vandre i en Slaves Lege-ne og stali lige
fqa mange Aar, fom der ek Sandkom t
Økkenen og Vanddeaaber i Haut, taale
den grufotnme Behandling, ellek feg stal
blive fsdt paa ny fom Tigger, blind
dsvstum«og dedskket med uheldkedelige
lByldey holt jeg bryder denne min Ed.«
