Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 14, 1900)
Udlndet Os- I M, Die-XI »z Den politiile Situation. Tvssland nett-m —sig anek England Dei var under den t.t nngv salske Agent, Dr. L e ydg Ophold i Berlin, at det kotn Melding one R us lands stote Kup i Persie n. Qg uden Tvinl hat den tyfke Ptesses Kommen iatet over dette Ruglands Held i ikke tinge Grad Endtet den opttndelig mod B o e t n e og Dit. Leydg Mission nenlige Stemning. Den tyske Presse et nemlig klat over, at, naat Russland hat opnaaet en ina dan Magtsiilling i Centtalasiem kqn det tun gna nd ooet den tyske udentigs handel Tysiland hat jo —- fom vi otntolte sidst —- stote Jntetesfet knyttede til Lille-sten, og det hat vætet dets Me ning ad denne Vej at tmde i neetmete Jotbindelfe med Ostindten. Nnak Rusland nu hat Magten ovet del petsiste Landstoldveeiem vil den tyste Handelgfotbindelse med Indien blide san dyt, at den lige saa gerne kein vpgides kned det samme. Rusland hat vundet Spillet paa dette Omtaade —- og den tyer Presse sjnet heti en detydelig Fute Da Rasse-nd famtidjg ttnet den en gelste Sehen-del ved den petsifke Dav bugt og det indisle Heu-, et det tet na tutligt, at Tyfkerne alter i Folelfenaf den helles Vanskasbne — alter degyndet at oende den elskomdige Side til Eng land. De faste, der lonnnek til at undgrelde ved denne Sttsmkctntting, er degocem B o e r n e. Tr. Leydg hat nu fundet det rettest at opgive alle Planet am at vinde Tystlandg offtcielle Sympati for Baeknes Sag. Den er nu vendt til dage til Rüssel. Samtidig med hans Afteile, erst-rede to ledende tyste Blade, at Dr. Nde Undethandlingaplaner der flkandedr. Pan hapde hvetlen lunnet apnaa Inst lands Medvttken, i Fald England stulde tage Delagoabugten med Los-enz Matque;. ej heller Tystlsnds Anerken delfe af Transvaals Uafheengighed. Dr. Elede lakssgte inden sin Ufreise endnu en teedie Vei. Pan denyltede sig at den dajtidelige Anledning, da Stoc hektugen as S a ch i e nW ei en ar fei tede sin Fsdfeladag. Dr. Leyds tog da til Weimar og onekdtagte fsrft sin Negekings Lyttan-. ning. Teknæst sagte han at interes feke Stachel-tagen for en Maglerrolle. Stothektugen as Sachsen-Weimar er atemlig ved Bladets Baand naje lnyttet til daade det engelsle og del hollandsle Kongehus. Han maatte altlaa vere en udmkekket Mcglek mellekn England ag Banne — hol-Z han nu dlot vilde. Dei- fatlyder tmtdlettid intet sitlect am Dr. Leyds Held i Weimar, ngi hoekt Fatd maa man stille sig meget steptlik her; thi Stochertugen kan nappe faa Lan tll at le dort fta »det state Nigsoel«, sauledeJ sont Kaiser Wilhelm tænkee sig detie. Og dette gaak for Tiden i starken Faka af England end ist-, just lordi Rnsland hat haft dette slesmne Held. Ogsaa paa et andet nacltggende Punkt hat det persisie Fothold faaet Jud flydelle. · J Feankrig et man siedse mer-ap tagen as de tillyneladende ket alvoklige Tilstande i S udan. Sidlte Meddei lelle fka London gaak ud paa, at Oka tet ag Myttetlet hat antaget alooklige Former —- og dette Ian umulig aake Frankkig nbehageligL Sein stdst meddelt vil Franltig for sage at klein-ne England her; thl det er en aadendat Krankelfe af Ægyptend Neutralitet, naae England nden Stac magtetnes Tilladelie hat draget de flesle af sine Troppek derfra ned til Sydafklka. Tlllige ioeeligger der »en Fette for Verdensfkeden«, h« Ægypten laaledes dlattes, siden England ja netop tun hat iaaet Stokmagternes Tilladelie til Trop peknes Foedllven, laedi ingen anden Stakmagt fak Tlden kunde overtage denne Vogterralle. Frankrig hat iaa iokespakgt lBeelin, om hvad man lyntes am Englands For hald ldenne Sag. Men Mileten tan ter faa antieuasill I- denne Tid, iaa han til alle Focefpskgstee learn-: interesse ter lkke Tystlands Udentlglfoehald. pettll kanimek endellg, at England ned at opecglve sine Lea-s l Mem-guc ikanalispjkgsmaalet tll de Forenede Bocrne og Englændcrnc. Von state Tilbud indtil Maus Manard 1900. Send otz 12 Bis-i Frimckrker for et fton Villede of Kugsssnepladieu I Trank-nach W sorskelligc Ssnen indeholdende Fotogtaner af Krug-r og Zauberk IMWU W sPEWUY BU» Most-Ini- sich Stater, hat bund-L denne .-tat officielt, san at, vm end Fett i Almindelighed er nok san Bock-Ien!ige, knn dette Lands Sieg-fing umulig være uelstvækdigt Imod England — med mindre det vicde ind tage en nnden Stilling til Ntcamgucu Sagen. Med andre Ord; Den politiste Si tuation er ingenlunde i Englands Dis fav·t. Snatete omvendt. ..—.—-sp «.»-.4 »»—-. En Dunst ont Transvaai. Forleden anlont til Kabenhavn tre nnge Danstet«e, sotn i tangere Tiv hat haft Ophold i Transoaal, og fotn nu efter Krigend Udbkud har iorladt Lan det. Det er to Brødre Da hl og wis nant, Akkitekl Niebau. De hat aplevet Begyndelsen af Kkigsdegivem hedetne, men da alt Farretninggliv under Ktigen standsede detnede, bcsluttede de at nende Landet Ryggen dg drage hieni. En MedatbejdeF ved »Man-inqui dende« hat« haft Leilighed til en Sams tale med Hi. Riebau, og Bladet gen gioek nogle af hans lldtalelser. Forholdene i Irangvaal vat, siger ht. Stiel-au, i Grund-n heldige for de frennnede, ist Ktigen udbrnd. For den, sont er flittig og atbeidfom, og fomz ikke fotfmaat del Atbejde, lian kan faa,j er der Penge at tjene. Men det galdm at være sin egen Lylkes Smed. Teils Idovne og udygtige er der ingen, deti itaget sig af. Man ioilaitger, at enhoek stal kunne klare fig selv. i Landet et jo imidlektid dleven hieni ’isgt as state Ulykker. Fstst kom Janies sons Jndfald, iaa den state Dynamiti Heksplasioty der kkavede over 100 Dire. Jeg havde ielv Lejlighed til paa nart hold at fslge degge digfe Begioenheder og laa laaledes, hvotledes efter den ftore Eksplosion de letnlætlede Lig blev lagte i lange Retter paa en stok Spottg pladt Dei var af den Slags Ting, Eman ikke glemmet. Bladige Opttin »das der i det hele taget ikke nett-et nagen Mangel paa. Jeg hat saaledes en an iden Gang viel-et Vidne til, hvorledes en Kasiee blev hangt to Gange, da del vifte fig, at der var Lin ihacn end-In eftek den sprste Eksekuliom Rappe havde man fatnundet Ind ttytket af Eksplosionem saa hatgedeg Landel af Vandmangel. Vi maatte drikke Sodavand —- Vand«vak ilke at opdtive. Seneke kotn der en Kvagpest, der forakinede Landbcuget, idet den bott kev itIkste Delen af Landets Kot-glic stand. . Beet-ne hat iknidlertid daatet disie illlykker med Standhaftighed. Uttolig inaiiomnie og haardiete, sont de er, hat sde nist en Modstandskkaft, der hat iat Idem i Stand til desuagtet at lage stam jpen op mod Englandetne med Fand og Extrast. Og lom sogl, vi Udlandinge spat-de ingen Grund til at declage os. UDet e( vel sandt, at man i Trangvaal stiller ftg noget fvtbeholdent ooet for Uitlandets, og at de ikke hat let til for Hätt at komme ind i Adminiitrationem list de hat satt Tillid ved Akbejdiomhed Log Dygtighed. Men kan man foltanke IRS-me deri? G-: man itte det Hain-ne andre Stedec? Englanderne et ja, naar man tagek dein enkeltvis, halt kultivekede og villig tankende Folc. Men deres Politik et en eneste Liede ai Damm-. J »Volks raad« var lise fei- Kkigen detes Oper fald paa Danmakk i 1801 og 1807 Gensland for megen Omtale. Reigen havde jo list-ist i Pketoeia lange nat-ei ventet. Men den almindes lige Mening nat dag, at Prasldent Fräser i sidste Pjedlik vilde give eile-: iDet stete intidlettid lkke —- baldig-sit Vid Krigens Uddtud var ieg l Bre inersdorf, hvot jeg havde scheide. Der Iak i alt omtkent 300 holde, og pl dlen advatede mod at opholde os langetel Spen, da man irggtedelor et almlndes list Optik ai Kassenle. Rasse af os destuttede da at iorene fis med Boetne, og af Sted gik det i et langl Optag, bestanende af 28 Wagne, fatspiendte ined Okler. Jeg felv havde dog Plads l en Æielnogn fammen med intn Ehrl. Det sit igennein dilde Vietqegne og dpde Dalslrsg. Afsians den par 270 enaelike Mil, as den tog l alt 26 Dase. d Da Ii kont til Pretoria, sit vi at vide, at der allerede var dannet et standina visl Korps, sont var aignaet ttl Zeig-I sluepladsen vg sont otttnvt bestvd as 800 Mand. Dets Fotere et« den svenske Kaptajn Flygare, der bistang as Spen «tlerett Stalberg vg Tansteren Ve rentten, Sen as RaadntanL Kaptajn Beerentzsn. Vi koin da til det Resultat, at det dedste svr as var at sorholde os nentrale vg ikte deltage cKrigen pas nagen as Siderne. Ten LU. December reiste ieg hjetn over Delagoabngten. Men sorinden havde ieg jo hast Lei lighed til at se en Del as Krigens Birk Winger t Bverheeren bestaar sor den aldeles Jovervejende Del as selve de indsvdte, og »det er ganske urigtigt, a! Tyskere ellet Zandre Udlcendinge stntde naa bag ved Kriggoperationernr. Oetnmeligheden ved deres Starke er, at htm- entelt Boer tkke blot er en sadt Soldat, inen man san sige, sadt General. i5«tthver er snldt nd paa det rette ntcd den tnilitare Be tydning as, hvad der soregaat«, vg sor staar i det afgsrende Lieblik at handle derestet«. Gzneral Jonbert sotetag en Gang en Art Giganten over en Asde ling, vg det viste sig, at hoer Mond amtrent lige saa gvdt sont han selv havde Forstaaelse as Situationen. Og intet llnder! Thi Boerne leerer at vntgaaes Baaben, sra de er saa smaa, at dereg singt-e knapt kan satte am Ge vaeret. Jeg har selv paa Lasarettet set en Bedstesader vg hatt-S Uhr-arise Sonne ssn ltgge ved Sitten as hitmnden. Bed stesaderen var dov as sine Saat, Tren gen havde saaet et Sind gennein Brysiet. De hat-de begge været aktive Soldater. Dertil kontnter Boctnes nasten atra lige Nojsvmhed vg Udholdenhed. En as disse Mund kan ttcksten nden Pris viant i Dagevis sidde paa Hesiet«yggett. s Englcenderne er i Modsætning Vertil» lidet ndhvldende vg stiller starre FotdrinJ ger i Retnlng as Proviant. Osstcereene er ve! baade dygtige og tapre, tnen Ho vedparten as de ntenigc er lldstnd sra London vg andre Storbyer. De har taget rnvd Hvervningerne as Mangel paa noget andet vg i den Tause, at det hele vilde vare en Leg. Naar de sa kotntner til Ftrigsslnepladsen, saar de noget andet at marke. Uvante med Klimaet lader de ftg let averveelde as Strabadserne. De er ukendte med Landet og lader sig let overtnande ogs tage til Junge. T Jeg saa saaledes i Pretoria Hm en gelste Fanger ltlive dragt ind· Knn en enlelt as dem var ganste let saaret; Ne sten var ganske uskadt og hat-de nden; nagen Mvdstand vvergivet sig. i As engelste Fanger var der, da jegi ophaldt mig der, 2500, til hvem der var( oprejst Telte paa Byeno Sportgplads.» Der var straket sendt dem Spartsredska-l ber til deren llndekhvldtting. J en iPigeskvle var 40 sangne Osstcerer ind loarterede· Prastdent Kriizer lod stratg ,en Mangde Tobak og Cigarer sende hen itil dein, vg de lvd til at befinde sig overordentlig gvdt ved Tiloeerelsen. Estefhaanden kvm matt dog til at lade dein selv betale deres Tobak. Blandt Soldaterne harte man oste den lldtalelse, at naar man havde det iaa godt i Fungenstabet, saa stulde da Voller gsre sig den lllejlighed at staae1. Dette tyder itle paa, at Bestyldnim gerne nivd Boerne sar Grusotnhed er sonde. Derimvd har Englanderne nappe hel rent Mel i vaen. Et Lig as en Boer blev saaleded snnden gen netndoret as 17 Lansestil. Den ene Englander ester den anden havde tnoret sig med at jage sit Vaaben i hont. Liseledes trvr ieg at kunne detegne idet sorn Opspind, at Boerne sknlde have; imittdcugt det hoide Flag. Derimod var-J JBven Maseking sornielig dekoreret af s .Englanderne tned hvide Flag, der vajedes talle Begnr. Baerne sandt dvg dette soc’ stivt vg sorlangte, at Inn en Del as Bven maatte prydes as dette Studsri hedens Marte. Og Flagene maatte da s rytkes samtnen l den ene Ende as den. Hvorvidt det alligevel i Langden vil lyktett Englanderne at saa Bugt med Baerne, er det natutligvis vanskeligt at have nagen Mening am. Ovid de ped bliver at sende det ene Handredtnsinde Mond mod dem ester det andet, maa vel det Øjedlik komme, da Boetnee Kraster Ier udtsnttr. Men det turde maatte spare tvlvlsvmt, otn England vil kunnte! dringe de uhyre Oste, iotn silkert bliver; nedvendtgr. Gtetnntngen i Pretoria er ihvert Fald udtnarket. Bverne har altid va ret sortrsstningssulde ag er det natur ligvts farlia nu ester de stvke Seite Ilt Farretntngslia er standset, men tkke dettv mindre er alle ved gadt Mod. En faregen Dastldeltghed var der ved den l Krisen faldne General sechs —l III-fik- -sf m ls » « silk LU- xss Cis-) I’IANOPK us QLHHIIULLITKHI Inilnn Ists-— L m qswlls «,i«1. cis-«- lm til-Qui Ill sls sit-L » Ip: I- Fuss-» s..s Is·-«s«.«-« s-«-,k..«m « y...- m Im mpllsitss km usu- MsIl »lis. d In llftspillllllltle Hs us H» much-Miste- Nsts s««·-L.l. hin-iu- n «-r.srr.«.cs-sc« HJI J Uns-J Ost-um« » u I» I-.:s s- , must smn er usw«-Hm liimls III I«-"1»"li-sisr— »« s « -—« i- q. I» .-1«- l«-st.)en«»- llxs I.«sr«,- »st« ka llzxcr ist« h sit in is ku» li- Js- -)’-» »I- V-« s s « sind-»F Ists-mous- nis » l-« s-- h· ;-kh«ms»uns-ssss H sng »F » k« sit-« s sic- -- ---- .-- .«—y M-»Avysit«sr Hin Is-- I- «. k « »g« kmwuidesn « l« tlrsnnnt lu— « k« J pJaUIusksp f-«It,»r·-·l«p sum l» N. - m-« hauste «- 1 ts Uns-»te« " sit-»wu- l« Hi Dis-i » « .. « « ·-t »m- kI um«-«- V.--.« , I«.«-, l« Im It F flim- su km « Dis-»- -.» M - »s-« .«-- li- »Hu-H vssis I« m« - s- JUW »Hm- Umg WW kulunkspmi f »«,«hef»-h«m.itss Eva-» sIAMUAD MIC. cll 43 h »i-.y Hi. « Nt w Yuktc; P. U lsksx 2853.1)ept.1» Begraoelse. En uhyre Sorgeskare futgtr. Forrest gis et siort militccrt Musikkorps, bereitet faktes den qqudes Heft, og for og efter den blomftersmyks kede Kiste, der vor anbmgt paa en Ka nonlavet, gik militcere Llfreskoinpagnietz »mens Æregstlutten stutzig drønede fta en At-!Illeriafdeling. As Standinsver er der knn fachen enkelke, mest Soenstere. Kun e n Dunst, Aksel Petersen, sagt-es at være seiden. — Man faar af disse vor Lands mands Udtalelier et lysi Jndtryk af Bomm Og He. Riebau viser i Ger ningen, hoor opkigtig hsn Inener det. Dei er nemlig hans Hensigt efter nogen Tids Lphold her hjemme at tage lilbage til Sydufrikm Fest i Saigon. E Tet synes, iom om »Volkyrien« og dens Chef over alt i Lstasien hat vceret Gesntand for de stsrste Hadersbevisnim ger. Der holbtes blandt ander en stor Fest tSaigon, havedstaden i den franfksjndxske Koloni K o ch i n Ist n a. J et engelskspftasiatisk Blad medbeltes her-out: Jsegermgeni Saigon har fokeslaüel at beotlgc en Sum of 20,000 Dollats med bet Fortnaal at give Pring V ald e mar of T anmatk en verdig Modtagelse ver hans ncer forestaaende Ankomst. Un nor Festmiddag var fastfat til den IT-. Januar 1900. Man havde udsat en Pkæmie paa 60 Dollars for det bedfte Udtnn til et stilfuldtBordkort og end vtdcrc en anden Preemie Yaa 40 Tollarg for det næstbedste. Programmet for Festen i sin Helhed faa deteftet fauledeg ud: Kapsejlads og stor nmritim Fest i» oenetiansk Stil, bereitet en Rande-« Renne, stort Fyrvækkeki, Hestes og Cykle-Væddelsb, endelig start Gute-Bat om Bord i et Kriggfkib. Om alt og alle-. J o hn N us ki n, den bekendte engels ste Kritiker, dsde 20. Januar i en Aldet as It Aar. Hatt var en af Aakhundkei detg state Mænd. Han er af mange bleven kaldt: den mest veltalende og ori ginale af alle, der hat streoet oin Kunst. Han hat en ftok Plads i Littekatiiien fom Forfntten Hang enkle og gratipfe Stil vil altid give ham Plads blandt de dedfte Stilistet. Men det sont dog er det ftsrste, er hans ideale Livsbetkagn ning —- tet en Rost i Litenen —- over tor den materialististr. Sag din Til ficdsftillelse i Akbejdet seit-, itkc i Lon nen for dit Arbejdek Tet ital ogsaa sigeg til hans Rog, at han ist-: blot talte og skkev stont om at ofre sig for an dre. Nei, han beoijte i Gerning, at han mente, hvad han sagde. Hatt gav neinlig for Aar tilbage sin store Forniue til oelgakende Ljemed, til tmngende. Utolighederne i Kinn. Til Land-m l)-cjl)· Moll strivesfraShang hai, at Kejleiens Afsiettelfe miser en levende llvillie hos Kinas Fremstridts intend, og paa et hemmeligt Mode i Shanghai desluttede alle tige KIbmeend ikke at godtende Enketejferindens Hand ling, nien satte i Gang en Bevægelse mod den og til den Ende skaffe Penge og c fornodent Fald gkibe til Vaaben. Man ei bange for, at den assatte Kejier hat iaaet en langiocnt virkende Gift. For at redde ham vil hans Vennee spie ham til Shanghai eller til Japan. N yt St at slaan. Dei meddeles, at Nusland hat opnaaet et nyt Stutz lctm pas 825,000,000 i Ori-(1it 1«»v»n nais mod Obligationen fom Bauten lidt efter lidt skal feette i Dinle blandt sine Kunden Seil Beeegning. Undet det engelste Parlaments Debat over Tron- « taten oplystes det dllnderhuset as Oppo sitionen, iomsöeois for, hoor fuldftandig uvidende Regeringen gis til den iydaftii Iansie Kkig, at man fra sprsi af anfaa de 2,000 TroppeH fom man havde for Haqnden iuapkolonien, for tilstrtekkelige til at give Præsident Kiiigek et »viebnet Spar« paa hans Ultimatum. Myndigi hedekne i Cape Town liad Negekingen om intet at ioretage, fsk der var frem koinmet Foifteerkntnger. Geneksl S y m o as, iom faldt i Lampen ved Talana Vill, iagde da, at man io kunde feude 2,000 Mond Forstckknlng for at viere stkker. Keiset Wilhelm og det mo derne SkuespiL Dereri Berlin nylig udkammet en Bog om Teatercens furen i Preusfen, sont blandt ander in deholder en interessant Oplysning med Henfyn til Keiler Wilhelms Anstuelset angaaende det modetne Sluespil. Det vakte i sin Tid megen Opfigt, da Polikipmsidenken i Berlin, Or. von R i ch t h o fe n, nedlagde Fotbud mod Opfer-elfen af Hersnann Sudermanns »Sei-oan Ende« tre Dage, spr Pie mieren stulde finde Sied. Den fortan lebe Teaterdirektst kam styttende op til ham for at faa hole Grunde-r til zor budet og bad Politipcaiiventen vaere faa venlig at udpege de Ting i Stykkeh som han fandt stridende mod Moralen, forat de kunve blive strsgne eller forandrede. Richlhofen soatede kort og godt: ,,.i)ele Tendensen i den moderne Litieralur er det, vi ikke can billige.« Direkmen, Os la r Blumen th al, prolestetede herimodz det gil bog Ikke an, at CeniuH ten paa den Maade underlkykkede en hel littemer Bevagelse, og han indanlede Sagen for Jndentigsministerem Denne, Hr. von H erfur t h, soarede seist, at han alene kunde stride ind i Tilfælde af gtoot Misbrug af Etnbcvsmyndigheden, men paa Sudemmnng vg Blumenthuls indtmngende Forestillinger lovede han at lage Sagen under Overvejelse paa! Betingelse af, at tre af ham udprgebe hojere Embedsmcrnd flulde ovekvære en Piave og sige ham deres Mening. Dette ikete, ag da de tre Embedsmcend udtalte sig til Fordel for Stykket, hasvede Mi ncfteren Fotbudet· Politipræfidcnten havde umdlertid nicegtige Venner, fom vidfie at fætte Kejfeken ind i Sagen, og da Ministeren et Par Tage efter Stykkets ferfte Op føtelfe havde Fotetmde has Os. Mak ftcet, ledede denne Samtslen hen paa det pigfeiede. Herfnrth forklarede, hvorfor han hat-de fundet It maaite desaoouere Pelitipmsidentem Han havde felv liest Stykket igennem fis Begyndelfen til Enden, ig for hvek Scene, der Hunde. viere Genftand for Tvivl, havde han« fpurgt fig felv, om han vilse betænle sig paa at fe den i Selflab med sin Konk. ,,«Oe vilde have giokt 1«igtigere«, fvarede iKefferem »He-is De havde fpnrgt Dem felv, om De kunde fe Stykket i Selfkab med Deres Datter.« Zelaya og Ringe-. Fra King sion, Jamaica meddeles d. 8 ds» at i Henhold til Oplysninger fraBluefieldH, er der almindelig Note iNicIraguJ paa Gtund af beftentte og truende Form-in ger fra Norge i Henfeende til nogte Nord-eilend der flulde have faaet en i mindre blid Vehandling af den nimm guanfke Negering under Reyes Oprøk sidite Fort-an Man antager, at Prass dent Zelaya hari Sinde ikke at betale Bederne, og at han oil befreite Kyften ined indfødte Tropper. Kinn i Tilbagegang. Enke kejferinden i Kinn feiger af al Magt at lfaa de gamle Forhold genopkettede og faa alt, hvad der fmager af Besten, nd kyddei. J Onsdags udftedte hun et lkdikt, der paabød en Tilbagevenden til den gamle Maade at ftudere paa, fau dan fotn de havde leert det af Coiifucius, for ·disfe, der oilde tage Elsamen til nagen offsntlig Stilling. Smnlidig j fulgte en Qrdre til at udkydde »den for dærvelige og faler Metode, indfskt fra Westens Stoler«; og hun ttuek enhver faadan Lærek med Straf. Man ven .tcr, at det nye Universiiet i Peling vil blive lukket ftrakeL Czaren i Sport-aged Ciaren yndek ikke Ekslravaganfek og har, fom der meddeles i et engelsk Blad, for kort Tid flden givet klakt Bevis herpaa over for Officekerne ag Garnifonen i St. Petetsbotg. En ung Officer havde en Dag ksrt i Sporoogn, og da han Kammekatek erfarede dette, lod de den unge Mand vide, at det var Upasfende i Uniform at gsre fligi, hoorfot man an modede hain om at formell e. Czaken sit dette at vide og mente, at der her var en heldig Lejlighed til at give Office Irerne, hvis Idfle Vanek han ikke yndet, en god Lektion. Han kskte i Sporvogn til Kafeknepokten, og til nogle heim ftnaende Officeter, fom hurtig lom til, holdi han nu blot folgende korte Tale: ,,Jeg hat hsrt fige, at det ikke flal vceke pnsfende for en Officer at like i Spor vogn. Jeg er edets Chef og kommet fka Slottet, kmnde i Spotvogn. For. langer J nu, at jeg stal indgive min Af ftedsbegæring?«« Byldepesten raser med stor Hef iighed paa den aiabiske Hale og i Sy rienz navnlig ei den uvbkebt i Egnen omkking Muhamedanerneö hellige By Melke, hvotfor tun iaa Pilgrim-ne vil befsge denne By i Aar. Elekkricitet ved Pyrami derne. Elektticiteten borer sig frem overalt, Dei sidste nye paa Omtaadet er Anlceggei af en elektrisk Spokvogn fra Kaiko til Faden af Pyramide-I Gizeh, der ligger 3 Kilometer fra Byen. Den førfte elekttis le Spor oej i Kina vil blive bygget om kort Tit-, idet en Linie stal anlægges mellein Fremmedkoarteret i Tien Tsin og den gamle befæstede By, i hvilken bor 1 Million Jndbyggere. Linien bliver 3 Mile lang og bygges af engelfke og japanesiske Kapitalister, men Materialct bliver lobt i Amt-Hin J Buenos Anres herstede sprie ben Sindag den fiygteligste Hede, man fan mindes. Terinomeiret steg til 120 Grader i Skyggem Til Kl. 6 Affen var dei« 93 Dødöfald af Solstik og over IOU Bespiinelfen Ei Telegrain fta Rosariv ved La Platafloden meldet, at man der hat opdagei tke Tilfælde af Byldepesien. Den financielle Elendighed i Spanien er saa stor, at paa sine Ste der Laterne i de offenlige Skoler hat anspgt Gunernørerne i Provinsekne vm Tilladelse til at iigge paa Cis-being da de i de sidsie Aar ingen Lønninger hat faaet udbetalt. Omirent Halodelen as Børnene i Madrid Hittebgmshospital cr i det sidste Aar bade af Mangel paa Mir-ring Fianlkmændene hat for Tiden en videnfkabelig Ekspedition under F l a m a n d til Undetsøgelse af det indre af Sahata. Den ek genlagne Gange meer un grebet af Stammek fta Ain-Salon, men Elspeditionens tnilitære Cstorte hat til bageslaaet Angriberne P tilføjet dem stoke Tab. D et hjalp. Under Overskriften »Don-for Knægten grad« fortæller wiiktemberske Blade folgende Epifode fka Kong Vilhelm af Wiirtembeth Op holdi Friedrichshafen ved Bodens-en. Pan sine Spadfereture var Kongen fad oanlig ledfaget af to hvide »Spidfer«. Cn Dag, da Kotigen og Dtonningen, ledfagede af en Hofdctme, fpadferede gennem Byens Gadek og de to kongelige lHunde tumlede sig af Hiertens Lyst foran og bag ved deres kongelige Her stab, opdagede Dtonningen en gredende Oreng midt paa Gaben. Med lands tnoderlig Velvillie fpurgte hun Drengem —- Sig mig, lille Ven, hvorfot gete der du? Jntet Stier, tun heftig Halten. Hofdamen fslte sig forpligtet til at meovirke og fpurgte ligeledes: — Her lille, hvorfor grader du«t’ Ser du, naar Dronningen fpokger dig, saa maa du stkaks voere parat og flink spare. Pan ny heftig Grund, menintet Spar. Nu vil Kongen forfsge sin Kunst og ncermer sig Drengen fpskgende: —- Kncegt, hvorfor hyler du« Det hjalp, Drengen fik Mrelt og siger hurtig: —- Dine Svinehnnde har tevet mine Bnkfer ita Stor Munterhed hos Kongeparret og rigelig Erstatning til Trengen. Den danfke Asfesfok Kraft er valgt til Pitefident i den internatio nale Dontstol i Manfurah i Ægypten for det kommende Retsaar. Samtidig et« danft Agfesfor, Etatsraad Nyholtn avaneeret ttl Viceprkefident. De to daner Dotncnere hat-der fauledes paa den ftnukleste Munde Dansternes Plads i den tosmopolitifke Domtnerfantling En fiamefifk EmbedSJed. Det et en ganfle haarrejfende Edäfotmulay fom Embedscnandene ved det siamesifke Hof matt afleegge, fauftetnt man tun tro et engelfk Blad, der har ooerfat den eftek det originule Manuskript, fom en hvek Embedsmand ved Chalalongkorns Hof maa lcefe op, inden Embedet til ttcedes. Even lyder nemlig fauledek »Blodet ssal springe ud af enhver Aare i min Krop, Lynet stal ratnme mig leg fpalte mig i to Dele, Krokodiller steil tede mig, og jeg fkczl være fordsmt til at bcete Vand i en Si gennem Helvedes Flammen Efter ntin Dsd steil jeg vandre i en Slaves Lege-ne og stali lige fqa mange Aar, fom der ek Sandkom t Økkenen og Vanddeaaber i Haut, taale den grufotnme Behandling, ellek feg stal blive fsdt paa ny fom Tigger, blind dsvstum«og dedskket med uheldkedelige lByldey holt jeg bryder denne min Ed.«