, U- n
—-—..
U F H HW l- l «
Blair, Nebr» Ousdag d. u. Februar 1900.
swkssukoxs
9deAakg. J
Fta Kongkesicm
Senalok K n u t e N e l s o n fremlagde
i Senalets Msde for-leben Fokslag til
Lov tun, at nye Nationalbankets Kopi
tal sial met-e i Forhold til Jndbysgerans
tallet l den By, hvori de gtk Form
ninget. J Byet meb ovee 50,000 Jud
byggeke stal Bankens Kapital ille viere
under 8200,000. J Byet med over
00()0, men ilke over 50,000 Jndbygete,
stal Kapitnlen mere 5100,000; lByek
Ined melletn 4000 pg 6000 Jnvlcyggeke
85-0,000 og i Byer med under 4000
Jndbyggete S25,000.
O s
s
Samme Senator hat indbragt et For
ilag mod Brugen af Pengeanoisninger i
Handelsassæten Grunde-I ek, at At
beibsgiveke der-ed kan tolnge Arbeideke
til at handle udclukkeve isiompqgni-Bu
titles ag faaledes delvis have Arbeiderne
i detes Mast, fakhindke Streiter-, ja
endos Oseteejfr. Menge Kluget et
komne i den Nenn-M as Senats-e Nel
san hat me aoetpejet Sagen samtnen med
Fluantsdepaeleneentets Esel-ebnean
Full-set Iokbydee Musen al handels
Unpisningek Ich Kel- l Butikkee as stet
tet en site ai 0100 verspe, hear-f Un
melderen faae de tac.
Sei-am dar Iebteset et soeflag am,
at glve Pessibealen Tilladelse tll at nd
ntevne en solnde fern een as de 17
Kenntnissen-er til Udflilllngen lPaeiI.
Det et andeefveflaaet, at enlen Mes.
Polt:ePalmee-elleeskks. Daniel
Man n l n g vil blioe ndntennt til denne
Stilling. Defnnste Unterstetet synei
not ikte al viere rigtigtllieeds Ined denne
Ochning; lkke lokdi de hat nogen fulig
Uvillie opetloe colndeyssen fokbi heilte
felo hat nosetsomhelst Kvindedepartei
menl ellek nagen Udstilling ai Ting ade
tnkkende fetatdejdet af Feindes-.
. s
Nepmsentonthufets Komite for den
dommendeMyndighed behanblede fokleden
Fotstag, henlogte til Komiteen ongosenx
de Denstilling til Stotekne of en konsti
tutionel Addition, der fuldstcndig for
liod Polygomi og goo den lodekole Ne
geting iuld dommende Myndighev i Sa
gek oedtskende Poiygomi. Et flirrt
Antol of belendte Priester og Lagmcend,
interesfende i Reiotmorlnidet, vor til
Stehe.
s
.
» Senatot E l t i n I Focstog til Opkeh
teile oi en Fisleuolloskningsonstolt og
Stotion i Welt Virginia et bleer vormt
onbefolet oi Kositeen for FiikerL Den
vil blioe til stor Nytte for Fistetne dek
nede oq bringe Londet en sior Quote-gis
tilde.
s
.
Senotot Lobge, Mass» hoc ind
lmigt et Forstog om ot beniyndige Fi
tiontsininisteken til ot fokondce Cope
Tod spat, North Mit-, Mai-» ito
et olmindeligt hoidt Fyk til et Blinkfyr.
Det nioo ikke koste over Qlo,000.
Senotoe G o l l in g ek ioreflook
O100,000 til en ny Biblioteksbygning i
Nqihuo, N. D. «
Kongkesinond Su llow oy hor ind-»
hkogt soc-flog til Udbetoling ofi40,000«
for Opfer-eile oi en Rytteestotue ais
Genetolnioiot J o h n Stok k, Man-I
cheiler, N. D.
Kouiut Don one-seiest.
-.
Udenrigsmintstekiet hor mpdtoqet
Telegmn fro Konsul A. Das i Into
tio ow, at hon hat leoeret lin Uhu
stelle til Tesnsooolitlteserinsen oq et
onetleiidt sont somit-mit konsul.
i
Urollgheverne t Kentucky.
Slnnt det endnn ikke et kommen til
anbenbar Nevolution l Kentucky, sna et
llrolighederne bog feemdeleg langt fra«
at viere sinnt-seve. Staten hat fremde
les sine to Gut-ernster og to Legislntm
»m, hooeaf den demokkottlke r sit
Sæde i Louigmlle og den republitnnspe t
Franks-tm Den ene letter den enden i
Ban, og de udstedet gensidige Love mod
hinanden.
Sotn ttbligete meddelt oplssie Gut-.
Tnylor Legislatuten t Franks-m under
de teuende Utoltghedek eftek G o e b e l d
Mord, vg hatt gnv den Qrdke til at
mode i London, Ry.,nogle Dage sene
Dette satte te dentokratiske Medlemmer
sig imod, og be prpoede paa at fortseette
deres Arbeit-e iFtnnlfott, hvilket ikle
lykkedes, da Taylok satte Militeer rundt
ont Kapitoliet og fauledes hindkede dem
Abgang. Derpna tejste de til Louis
vtlle med dereg ny Gut-ernst B e ck ha m.
De republtlanste Medlemmer of Legtgs
lqtnten one lydige mod Taylors Befa
lmg og reiste til London; men nu eftek at
Ukollghedetne et standfede en Del l
Frankfurt, hat han alter sammenlaldt
Legtslstuken bee, og Republtlanerne er
komne tilbage pg hat- tnget deres gamle
Scheel Beng. Demokratetne derienod
fotbliver i Loulsoille, hvorsen de hat
sendt enPeoklnmntton tilTnylor ont sie
bllktelig at stesse Militsen dort og over
gipe Knpltollet til den lovlig vclgte
Governo-, J. C. W. Beckhanh Sa
gen sil sandiynltgsts blloe efsioet ved
Dottstrlene.
See Interminei i Rgbeeti
Ziel-.
J. B u r n h a en, en Amerika-sey der
first her siokt sig her-unt ved vllde even
tyellge Indiana-Krüge, og bekneest hat
gennentstrejfet Attila fleke Gange, dels
i Zeig mod de Jndfsdte og dels pa
Opdsgelfeskejiee, hvorved han alter og
nttet hat bengt belade Englanderne og
de Jndfsdte til at studfe ved det Mod og
den Sankranvighed, han lagde fett Da-.
gen; denne Mnnd et- nu ankam-et til
Mehle-I cf Gen. Noberts Stab og her
ttltreadt sin Reife til Afrika. Englan
deene — og lelvftlgelig ogsu Amerika
nekne —- ventee sts sinke Ting sont Re
fultatet of denue heesmte Mantos Dyn
tlghed.
Philippiuetue
J Folge Meddelelser fka Manila i
Lsrdags get Jniukgenterne i Albqy
Provinz, Luzon, betet Flid for at dkille
de qtnertkanste Gatnifoner i be deme
tende tagne Byet. De (.Jnf.) leite sig
melletn Biergene esse-ins Byekne, og
fa- Iebligeholde de en sindig Jld paa«
site sorposier. Nan san nogle Tropi «
per kntket nd imod dem, stynder de sig at
stygte i fotstellige Retniaqet tangere ind
mellens Biergene for quer nt vende til
bsge, san instt voke Soldater vpgiver
Fokfslgelfesh T
Jniutgenterne styder tned brandende
Pile og hst fuledes htsndt en stok Dei !
us Byen Alb-sy. De siefle ei de ststre »
Byec i denne Paulus er folletomne ;
need Undtagelie If Gntnifpnem Jud- ?
byggerne siygtede, da Ameriknnerne kom,
og nasien ikke en enefle vovee siq Albas
De stunk Leir inde idet indu, es Inn
wenn-, at mutig-Dis Jnfukgenkeme for
hindeee dem i at venve tilbage igen.
De lidee vist ellets meget ai Mangel pas
Jede-steh hatnpindusikien er fauledes
iok Tiden ganike sianqet i disie Signa
Oberst Bett ek i Fakd med at fere
tage en Ekspeditionskeife gennem Pro
vinfetne Nord- og Äh-Camakines,hvor·
til mange Jninkgentek flygtede im Ca
vite og Leitung«-. En enden Ekspedii
non vil inan ais-Ia for at besserte By
etne pas Nordkyften nf Den Minimum
Gunillakrigen vedblivek syd for Ma
nus. To Foriss hat veret sie-te pas
at ovmumplz Imerikaneknn Oberst
s ch w a n, ver mu- pqs Titbogevejen til
senila met sin Stab es 100 Mund-kam
s
Im fm Bau-»Was dies Ughi-Läg see-kat
det af Jnsurgenternk,dck dog bleo brenne
tilbage; men 5 Amerika-Irre faaredes.
Oberstlojtnant Be a c o m haode en toi
Time-es Kamp med General P i lak B
Tropper, den« provede at ovekrumple ham k
i et Tals-re De bleo adspredte, menl
flere Amerika-um deriblandt en Kop
tajn Iaokedes.
An Mormonkoloni.
Fka Cheyenne, Wyo» medtetes, at
en as de storste Koloniiationsstemaer,der
nagen Sinde et bleven planlagtiVesten,
fotleden Dag afsluttedes du- i Byem
idee en siot Strækniag af Big Horn
Bassinettdet notdlige Wyoming blev
overladt Mormonerne til Kolonifation.
En Majoritet of Mormonerne i Utah
hat i siere Aar falt, at de ikke i Lcngden
kunde udholde de zorsplgelset, de hat
været Genstanb for af »Hebningerne«·
Dersor hat de nu fluttet sig samtnen og
ei kommen overenö med Anton-interne !
Wyoming om en Sttækniag pau 200,
000 Acres Land i Bis Horn Bussinet,
hvok de faa vil bygge sig ny Hiem og
leve i Fred og No med alle deres hu
steuer.
En Komite af skemeagenbe Marmo
nek et nu i Jeted med at valge Landet
cangs med stinking Wem-t- Zins-,
htm- Erie Kanal og Ovekkislingsfysiem
oil blive taget i Beug, og flece up its-a
let gravede.
Hunde-ever If Mormonfsmiliek er nui
send meo at disponere over deres Efeu
dom i Utah, packer Ieees Lssjte sam
mea og for-beredet stg til tidlig pea Fet
saree at valfeete over singen- til des
»aye Ziou«. .
Mormoaeknes Ledeee siger, at beki
Aar oil immigreke henved 30,000 Men
nester til den ny Koloni.
Fryqtaigt Tonsammeustod.
Fra Ezcanaba, Mich., melbes om et
fkygteligt TogspmmensiftY der fandt
Steh Totsdag Aften Kl. »Um paa
Nokthwesiekn Bauen veb Fatd Miner
Det var et hurtiggaaenbe Fragttog, der
l en soldsokn Snesionn, sam hindrede
- Udstgt til ethvett Signal, tttdte mov et
lblandet Teg, der holst paa samtne
’ Spo- 7 Perioner bleo drabte,3 iavnes,
5 blev iskltgt faarede, og 4 sit mindre
chsielsen Fleke If de dsde bkcndte i
den kaufte Bagn, hvori der Ifeblltkelig
gis sit-. Der blev stqus telegka
fee-et eitet et Hjclpetog, des kein med 8
Leser og de locale Embedssttend. Kl.
It vm Aftenen git Hjatpetoget tilbage
til Eicanaba med de bade og nogle af de
fakligst sankede. «
— Samme Dag sitt-te 2 huctiggaai »
ende Fragttag samtnen paa New York«
Central Bauen i Pa. Resultatet vak,
at 3 bleo breebte og s faakedr. I
Begge Lokamotivet os 87 Bogne blev
sauste.
StatsMyheder.
Iowa.
«R obett Schne übel-, en tidligeke
tyst Officer, der hat-de vunden Jernkosp
set i den tystsfkanste-Ktig, drehte forte
den Dag sig felo pas et hotel i Council
Blufo Aarfagen Inenes at vcee den,
at han haode spillet stne Penge bott.
New York.
Roland B. Molineur, hvis
Sag hat vskt faa megen Opsigt, er af
Jus-sen fanden styldig i Mord af first·
Gras- Jutyen var use i S Rinier-, spr
den kotn tll Enighetk Msltneut fini
lede, da Dom-neu blea fotkyndt, og for
lod Rettialen usen at the last nagen
Deo-gelte for Oasen. han« Feder,
General Mollneur, var til Stede l Ret
ten og tog Ein-est Domitldelfe Inev
statt Mod. Roland Mollnenr var an
klaget for at have dreht Mes. K at h e
rtn e Ida m I ved Gift senkt gennem
Posten.
Washington- D- C.
Marimminister Lang siger, at
D e m ey s Fokbindelie med Marian vil
tun blive af en raadgivende Karakter,og
at han ille vil bliae tilkaldt for at give
Naadi Spsrgsmaal af mindre Betyd
Ining. Hatt vil saaledes ilke faa start
mere at besiille end Admiral Partei-, der
kncatte give sig til at strive Noveller for
Tsdkskokdtim
Viceadmikal E r vw ninf hielt-, al
mindeltg kmdt blandt Marineofficererne
under Naonet »Staat«-H paa Grund
; If hans Forbindelsek nnd sine und-kotb
snede, hat givet sig selv Befaling til at
foretage en Reise grauem Besten paa
del offentligeg Bekastning. J Fior or
drede han ligeledes sig selo m Tut til
Europa. Avmitalen, der giokde sig be
kendt ved sine Angreb paa Admiral
S- ch ley, stal pure ipag og lan saaledeg
not Range til en Rekkeationsrejsez men
de andre Marineofficmr kan ikle rigtig
forflaa, hvatledes han saadan kan kom
mandeke sig sclv og Familie ud paa dkt
offentligeg Bekosinlaq.
Kansas-.
Byen St. Paul, Kan» blev i Man
dagö hjemssgt ai es voldsom Jldebtand,
der lagde z af Byess Farretningskvasp
ter i Afte. Tal-et del-her sig til 250,
000. 8 Vygninget meb alt Tilbehsr
L brandte.
Illinois.
En mark-cis Reisfag et for Tiden
appe i Chicaga well-m Mts. Jahn
F a u l In e k og heut-es Stiegen
Hendes Mund Ub- i Mexico for (
Ugee siden, og Enken hapde sikevet est-r
Lüget for at lade det begrave. Jmids
lektid paasiaak hendes Svoger, V i c
t o c J. Das tian, 403 Flournoy St»
at han havde Ret til at begkave den af
idtde, ag han engagekede i den Anleh
ning Undettaketfitmaet Janus Bkadley
di- Sons, medens Mii. Faulkncr hens
veabte stg til Gavin ef- Co. Unverw
kekne veniede paa Statianen i tte Dage,
fsr Liget endelig ankam, og da sik Ba
stians Falk fat paa bet. Mu. Faulki
net henvendte sig til·Polikiet, Inn dette
sandt, at des ikke havbeJurisdiktian, ag
Enken maatte anlagge Replevinssgs
maal for at faa sin Mands Lig udleoes
ret. Paa denne Maade sik hun til sidsi
Besibdelse af det, men Bastian siger, at
han vil anlagge Sag for attek at faa tm
»die-end
— To velkladte unge Mond ftandfede
Mifg Matie Walton og Miso
Grace S iefert,.kaing og Gkaces
land Ave-» Chicago, netvp fom be var
gaaet af Spokvognen i Narheden af
deres Hiern, og idet den ene holdt en
Revalver mod de unge Pigek, bad de
dem ydersi hsflig am at udcevete betes
Pengez de unge Damit var paa Vejea
hjem fka Teatret, og dereg Partemoncek
var ikke meget indholbsrige. Revetne
bad dem dekftn am agiaa at komme med
Ringe, Økeminge vg hvad ander af
Bett-di te havde has sig, hvilket be ogfaa
giokhr. Eftek et ydersi hsstigt »Ged
nat« fvriaandt de to unge Mand med
Gnldfaget for MO.
Indiana.
R. W. Th a mpsan, en Mand, der
hat haft en baade lang ag anerkendt pds
Mist Leb-baue, er nu dsd i en Aldet af
91 sak. Dan var peksanlig kendt med
alle note Pmsidentek saa nat satn Geo.
Washington og John Adams. J Kon
greifen hat« han stdbet iammen med
mange as dem. Und-r aneg Adminis
stration var han Flaademintster. Se
neka hat han aislaaet Romination til
siere fremkagende Pastet, iaafom Mini
ster til Ostertig, Reeotdekembedet i
Landkantoret oft-· Saus Jlaadeministet
akbejdebe han fertig iar Udvidelien ai
vor Orlogsflaade, idet han stumve fein
faa, ·at dekiom vi stulde have en sto
Daudeliflaade use,maam vi agiaa have
Kriststibe til at for-spare deu.
Minimum
En tidligere Kongregational Præit
er bleven arresteret i St. Paul bestyldt
for bedragerist Forhold med Hensyn til
Pengesager. Da han ikke var i Stand
til at stille Kaution, maa han sidde bog
Fangslets Mute, til Sagen kommek for
Doinstolen. Selo siger han, at han
ikke har gjort noget strafsiyldigt, men
laante Pengene paa en ætlig Munde,
san han er ikle bange for den Anklage.
— Furmernes Elevator i Faribault
er brændt med ca. 17,000 Busbels
Hoche. Tal-et anslaaes til S17,000.
Assurancen er 811,000. Man er til
Fbsjelig til at tro, at Jlden er paasat.
Elevatoren ejedes af et Aktiekompagni
bestanende ncesten udelukkende af Far
mere der pau Egnen, og den gjorde nd
mærkede Fortetninger.
—- Minnefota Stoneware Co. i Red
Wing har mistet hele sin Fabrik ved
Brand. Tabet er henicnod 8100,000.
Vagttnand Glut-roth foIn fsrsi op
dzgede, athygningen brændte, blev
slemt forbrcrndtz 150 Mond et erklude
life.
—- Senator Knute Nelfon hat
givet Moll til bet offentlige Biblivtek i
Alexandria, Minn.
De tusinde Ting.
Gen. Lawtsn blev i Ftedngs be
gravet paa den nationale Kirkegaatd i
Arlingtom Pan fulgtes til sit sidste
hsilested If Prcsidentea es en flor
Skue if civile og militcre Ende-ds
mcend. Oele Sorgefesten var en Na
ttan Tribut til en national Der-pp
Es Bibeltrnst er det sidste pna
Kapitalinmmenrottelfens Our-ade. 5
omerikanste og engelste Bibelfsrlæggere
hat rottet sig samtnen for at fpthsje
Prier paa Bibler. Priien pas de sca
csldte «Teaobers Bibles" vil blivefvrs
hsjet fra 15 til 20 pCt.
Great Northern Bancns
Preefibent Jim Hill hat otte state
Dampstibe under Bygning, beflecnt til
Fast paa Orienten. De vil blive blandt
de siprsie paa Hauen han paastaar,
at han oil have 25 Skibe i Fakt in
den fern Aar. J Fslge hang Mening
er Pacisiclystens naturlige Marked Chi
! na, Japan vg Philippinekne. Var
UZanVeI med be to fststncvnte Lande hat
lniesten fatdahlet sig paa 10 Aar.
! Bank-plynbtet. Fka St.Lauig
Imeddelez at Banken i Mathem Mo·,
: forleben Alten blev plhnbret af 3 wasse
kkede Wand, iam fprtengte Pengestabet
ag slap boki med Jndholdet, ca.85,000.
Politiet ilsd eftek dem, neen de undkom
alligeveL Nu farsplges de ined Bleib
hunde; men et heftigt Regnvejr hat nd
siettei deres Spat.
W. J. No l- er t sen, en reifende fra
TOmahiy dmbte isidste Uge baade sin
Hastru og sig felv paa et Hotel i Whit
men, Nebr.
Dewey a g »J o e«. Efter alle
Solemcekter at dsmme er Admiral
Dewey not ilke den entste, der hat til
« keins-et sig en Bkud i Kkigen mad Spa
J nien. Rygtet siger nu, at General
I«Joe« Wheeler kommer hjem for at
holde Bryllup med en fortkyllende
jWaihington Enke, der tidligere flere
i Gange stal have givet ham en Kurvz
"men nu effek hans Afteife til Philippi
nerne, har fortrudt stn Btsde og gjort
l Box- for sin nu faa bemnte General.
Skalefuperintendent Fty
blev stinkt kritifeket af cubanste Blade,
da Prcesidenten sent-te hain detud. De
vilde ikke have amerikaan Stalefystem
misser Han tog iniidlettid sat, sit
Skaler aphyggede og kunde fatleden
meddele Gen. W a od, at 1,878 Skolek
ek nu i Virtsoinheo as lief-ges af loo»
000 Bern. Nu wies han« Akbejde af
de famine Blade, der fsr kritiferede, es
I- snster at faa tigtig nieset engelst
indisen
Kregcm
Buller gaqr ntter frem, ntcn lastes fil
bngc- —- Boeknc kalter til Anqkeb i
Natal. —- Lokd Robctts vil tvinge
sig ch frem til Friltaten. —- Ugeu
var ellers Boecitcs.
J Begyndelsen af fortige Uge var
B ulle r —- som allerede antydet i for
rige »Danster«, —- auer gaaet over
Tugelafloden og vilde nu sage stg en ny
Bei til Ladysmith.
Men den Herlighed er allerede nu
"længft farbi, skønt Bullek i en Tale
Hor Franken havde lovct Tropperne, at
Ide sacnme Uge stulde viere i Ladysmith.
London ttoede virlelig en Tid derpaa,
og et Parlamentsmedlem modtog for
Els. en Aften et Telegran1, hoor der
erklæredeN »Buller holder Stil-Unger
Undfækning silker.«
Men femme Dag begandte den umiss
« kendslige Gliede over Krigslylken straks
at aftage, Ihi Krigsdcpartecnentei offen
liggjorde tkke flere Telegrammer, Wut
man vidste, at dek hat-de modtaget flere.
Fsrst jenere hat man faaet officiel Med
delelse fra Buller selv, at han alter
havde maattet gaa tilbage over Tugelas
sieden. De sprste Meddelelser am dette
nye Nederlag modtog Verden gennem
Boertelegrammer, hvilke Censoren altsaa
ikke hat fundet det fornsdent at sitygr.
Saa kom de mange Bladkortespandens
ters forgelige Eftekretninger. Dem
her Cenfot derimod reitet adstilligt ped.
stlge Bereiningerne viser det sig, at
Buller her begaaet famme taktiste Fejl
sein fidligerr. Englanderne gis paa
uden rigtig at lende Terrkenet og Beer
nes Stillinget —- og Finaledes kam de i
dobbelt Jld.
Da Buller tun har sendt Liste over
sine Tab for den sprsie Kam-dag, (de
bei-b sig til 283 Mand) tør man vente,
Tat de fslgende Dages Tab har væeet
meget bewdelige, hvilcet ogfaa fremgaar
.af Bockstillingens Overvkegt.
Undek heftig Kanonild fra Boernes
store Batterier var Englænderne gaaede
over Floden, vg havde faa taget V a al
kr a n t z, en Klippehsi, der antoges at
beherske Voernes Stilling ag iam tillige
laa direkte sed Veien til ULadyfmity.
Een Gang tog Bockne den tilbage. men
de fordreves alter ved Hjcelpfiaf Belie
neuerlic
Ug nu Irutoe amaa Engtcenoecne tu
at befceste Vaalkrantz. Men dette viste
sig at vere umulingDDet svære Artik
lert kunde de flet ikke faa derop, og da
Boerne nu bestsd Stillcngen, baade fra
Spionkop og Doonkloof, udsats
tes Caglcnderne for en saaban Gevcers
ild og Bombekastning, san Buller atter
maatte beflutte sig til et Tilbagetog.
Hvor meget dette ,Undicetningsfors
sog-« har kostet Englanderne ved man
altsaa endnu ikke. Men det er umuligt
andet end, at Tal-et har været meget
start
J London sit JingosBladene straks
tndbildt Folc, at Bullers hele Manovre
tun var et Stinangreb, der havde til
Hensigt at beste-füge IVoerne, mens
Lord R o berts i Pest kunde trange
frem til Frisiaten.
Dog —- man foretager ikke Stimm
greb, der tun medspre tigefremt Rever
lag, og Lord Roberts er endnu ikke be
gyndt at rytke frem.
Det indkommes da ogfaa nu af de
starre engelske Blabe, at det var et re
guliert Rede-klug —- men saa optagen er
man i England af Lord Roberts tm
forventede Fremrykninq, san man Inn
med et Suk indkasierer de Bullerste
Neberlagsrcekkey og stirrer san atter mod
sVest.
Det sidste Nyt fra den Istltge Stag
mark er, at Beerne under General
J o u b e r t er gaaet over Tugelafloden
og sauledeg antages at vtlle gqa an
grebsvis til Werks. Joubekt flam
ganste neer ved Bulleri ttdltgere Nebst
lagspladsColenfo og beherster alle
Overgangear.
Samtivig met-delet, at Boerue ask
les unentet staat ret starke net-e t Zu
Gortsattes site 5.)