-
M
.--...
T
ForUngdommen
W
Fiikekdattetens Plcieføn.
(Foktsat.)
FemtendeKaptteL
Hurtig fom Lyttet havde Lormzo tin
Revolvet fremmef og sykede; mcn det
var en taabelig Handljng, tht i femme
Ojeblik laa han ttralt til Jorden med et
Studium i Benet og et Slag t Hovedet,
der heb-wehe hom. En svet Anders-H
get« lagde sig ned ved Sitten of ham og
gjotde sin »Pltgt« med ualmindeltg
Dygtighed; mitten alle Lorenzoø sind-l
rige Gemmesteder blev opvageds og uds T
tømte; Denny lunde tlte tillmgeholdel
sine fokbitkede nimmt-, staat en mqnd’
med en Revolver parat til at styde stod
lige for ham ligefom foran Rtlatbz men
de 5 Den-er syntes tun at more ftg over
hans afmcrgtige Nasen. «
«Min ltllc Mand,« sagde Foreren t
en Tone, som naar man beroltger et
narttgt Bara og som var i hsj Grad ir
riterende ior Denny, »hei- er alt for
meget Guld til at væke fortjent psa en
crltg Munde, det maa ovekgtveg ttl
Myndighederne, en vts og mild Rege
ting lau itte ttllade sltgt·«
»De hsret vel til Det hemmelige Po
liti, siden de tlle betet llmfotm?«
fpurgte Rtlakd ttlsyneladcnde udmygL
»Hm-d menec De, mtn Hckrc,« spugte
Reverm og taa sttft paa hont; tlti bang
Ætbødighed saa ganste vtst ttte rtgtjg
natukltg ud.
»O, Wet, mm Herre; jsdq unt-rede
mig tun over, hvokledeg en vts og cmld
«
Denny turde nettes- itlc tr.rltc Veji
ret as Angst for, at Hans Von ftutte
sige noget, der flulde gete, at hast blev
straft bevtdstløs om ved Lockung Strie;
men heldigvts hoctes nu Heftetkampm
Byttet blev kostet ten Lcrdcrpoj2s, Oe
stcne bestegne, og t et Nu vor de 5 Ro
veke nede af Hoer og forsvuntnc. Nu
kom det viklrlige ndmdr Polttj fra den
anden Side. De saa inart, hvorlcdcs
Sagekne ftod, III-te Mitctds Beretntng
om Dversaldet og for af Stcd 1 den an
givne Rettung.
»De varitc Sluiigler i hele Ema-»H
raabte den kommandetecide. »Aus til
bage Batesmaih se Osster den stiillels
sankede Fyr og forg for, at han lommek
paa Hospitalet.«
»Du crsvist ude med ham,« mumlede
Batesnmnd, da han san vaa det hoide
bevidstloie Ansigt, og saa Skusfelien,
naak han vaagner og sek, at al bang
Guld er bortr. Dei blioer endnu det
vætftr. Don et ogsaa en as disse frem
mede — den vie-sie Slogs —-— den aller
verste Slags. «
Man naaede ille til Hospitalet med
Lorenzo. Don vaagnede til Bevidstved
vg tilSmertec, og ethvertStsd as .Vesten
paa den ujævne Bei iremtaldte fokfæki
delig Staunen og Jomken, og det var
næsten umuligt at steife hain tilftkcekkes
lig Stptte. De maatte bevæge sig uhyke
langfvmt tretnad, og det vatede lange,
fee de naaede Udkanten af Byen. Her
ietlille has boede en gammel Konk,
sont Bategknan lendte, og man bestal
tede at bringe Lorenzo her ind for ikle at
forlænge hans Lidelser.
Den gode Kone tog ogfaa imod hinn,
og de fit hakn hurtig lagt i Seng mellem
rene lavendelduftende Log-ter, i et afde
tre sama Vereliey iom hun havde til
at leje ud.
»Es nu, Hin Bauen-um« fagde
hun, »mac: de heute Lægen, en as de to
unge man blive vg se eftek ham ;desnden«
— tilfsjede hun; tyi Denny og Ritard
Iaa lidt uviöse pag hinandenz »maa han
se en, han sendet-, naar han lonunek til
sig selv.«
Rikakd vidfte geht« hvad der foregiki
Denkst-, han lcengtes efter at se Margre
the og faa hende bott fra den Keine, hnn
var hoc. »Im vtl blive her hos ham,«
sagde han verfec, »os da lan gaa eftek
Masken-ev
Denny faa taknemlig paa hom; nien
idet femme stod det for hats-, at det jo
dog var han« Faden der laa der maaste
net Dsden. —- Dan burde blive hos
hom. Han betæntte stg et Øjeblik og
sasde dekpaa bestemt:
.Nei, Nitard, det er lsnt as dig, men
ieg Inaq blive. Vil du fsge eftek hende;
du ved Bested?«
»Im steil bringe hendeeller d-!«iagde
Ritard med fin garnle Teaterpstos.
Nu sad Denny den lange Nat igem
nein og vaaqede over den, han eiles
baonden var kommen til at betragte ioin
sin Inder, sttnt han ilke havde kunnet
satte noqen Karliglzed til haus. Zonen
kam al oq til lnd og saa til dem, rettede
paa Lorenzos Pude, pudsede Lylet og
gav en Gang Dennq et start Stytle
Bald- Stallels Fak! dan var frygte
lig trat, og det var tlle Kætligheden
nten lun Pllgten, der drev hatn ttl tap
pert at holde ud her. Endelig brsd
Degen frem, og han var ved at falde
samtnen, da en Haand lærllg blev lagt
paa hanö Sluldek. »He der,« lagde den
gamle Konez »han est-er fig, lad dlt
Ansigt vceke det fsrste«, han ler.«
Lorenzo var langfomt ved at komme
tilbage til Bevldlthed, han flog sine
focte Øjne op, men lnllese dem atter
tolig, da hatt taa Denny. »Na sodek
han nol til op paa Dagen,« sagde hun
,Kont du nu og faa en Sovn,« og hun
fil ham lagt lnd paa en af de andre lo
gerendeg Sengc, faa tnart man havde
faaet Frolosl, og der var stille i Hufen
men Denny lnndc klle lode, han syntes
hele Tiden, hatt harte MargrethesStems
me, hver Gang han var ved at falde
ben.
Oele Dagen gil inttdlertid, vg der
lom tagen Rilakd og Margrethe. Glulde
han vcete gaaet feil? det lignede slet llle
den sntlde Rtlacd. Hvoc sil han ikle
den iorlcerdeligste Lyft til felv at lobe
ud og sinde hende. Maaske vtlde hanc
Fadek love hele Tiden, og han lunde
lotntne tllbage, for ban vaagnede; men
han lunde dog tlte gaa, det var ille rig
tlgt. Han tog Maidas Bibel og fad ved
Sengen og læfte i den.
Senere hen paa Aftenen, da Lallen
dar loltg og behagelig, det var nemlig
Jfokfærdellg lert midt paa Dagen, gtk
hakt ud i Daten og san ned aI Bejen.
Nu vaagnede itnidlektid Lorenzn til
fuld Beutdfthed, og Demut glemte alt
nndet af R.ediel over denne forfækdelige
Opuaagnen. Han ftnnnede og kasede
on vtlde genneutsoge alle fine Alte-den
Hut-kaum lont Liegt-n nu. Hen paa
Ratten faldt dan tgen ttl Ro, og nn
endeltg lont Rilakd, nten bnn var alene.
Denny var kommen nd til hant i det
klare Maaneslln. »R1lakd, nun er da
llle Ost« raabte hatt forslrcrllct.
,,Jlle det jeg ded,« soatede Rilatd
bekoligende »Da jkg ved sliet Ich-, hvors
for hnn stk vaere dek. Sæt dig ned
ltlle Ven, a flal du borc dct hele.«
Og nu for-alte han, hvorledeö han havdc
ladet fra dct ene Sted ttl det attdet; i
det Hug, Denny havde givet Anvisntng
paa, var andre Lejeke flyttede ind, og
den gamlehels var borte medMargrethe,
der var en anden Kone, sont havde væs
ket god tmot- hende, og hun havde givet
Oplysningek, iaa Polltiet var paa
Spor.
»Vi finde hende not,« sagde han op
muntkende. Den Batesman er en
poldfom fntld For. Men det vtl jeg for
tcelle dig, at Lokenzo set aldrig sine
Penge mere. Roderne er jkke til at faa
fat paa. Hvokdcsn hat han des-«
»He-n et uden Bevtdsthed nu.« Ri
kakd hande nogle hidsige Okd pas LE
bekae om Ostenku men tao dag.
Rom igen i Morgen, jeg langes
fandnn efter dig,« ingde Denno.
»Naturligviz, og dringet god Eiter
ketning, haaber jeg.
»Hvor bot du? du hat jo Penge
not, sigek du.«
Ritard trat en stok Lcederpung irecn
med et glimrende Jndhold. »Ja det hat
jeg; men hadde Lokenzo ikke været san
vel spækket, san var jeg not bleven blan
ket ni, og var Politiet icte kommen til
Hielt-, saa havde din Ven uden Tvsvl
maattet dojellbehageligheden aien knack
Tket Hjeknestal og en slad Ncefe —- Mc
Hat tale om en tvm Lomme. God Nat,
"l«tlle Ven! Jeg bot her denne i den ncette
Gade; hold Modet oppe, pag paa dig
seit-; jeg kommer igen i Morgen-«
SekftendeKapiteL
! »Du er et Unlehoved, Denny,« iagde
Nitard ncefte Aste-t, »Im dar jeg staaet
her og fortlaret dig hele Planen, pg
dog er det, sont forstod du ikke et Ord.«
»Jeg dar jo sagt dis, hvorior jeg ikte
tan, « sparede Denny med et isrgmodiqt
Saul.
»Ja, men det er noget Vrsvlz Lo
eenzo liggek med Ncesen i Vejret og ved
hverten onc du er her eller ej. Hnn hat
aldrig gjokt dig noget godt, og du Inn
heller ilte gsre ham noget godt mete;
Lagen sigee jo desudeiy at det fnart er
ude med hom. Margrethe tun du deri
mvd gske noget godt, og der er ingen
Tid at spilde, nnac vi stal finde hinde.
Jeg gnar naturligvis ene ud at iøge
hende, naar du itte vil folge med; men
jeg kender hende jo ilke og san for den
Sagö Skvld satde over hende paa Vejen
uden at kende sende. Det er en fnlst
Pliqtislelfe, Denny.«
(Forticettei.)
Hindustudentckne og Küsten
dummen
Gott sat.)
Det er ncesten det samme, hvillen
Kredd as Mennester manji Madras hat«
for fig, saa er man siller paa, at de
strald er villiae til at indromme, at der
tun er een Gud. Ja, der er slet ikle
Tale om Jndroinmelfe, hois man der
ved tcenler paa noaet, der mer eller min
dre skal fremtoinges. Tet er noget, de
ofte af sig selo fremhæver som det versen
lige, hvokom oi jo dog alle er entge. Det
gælder,saa vidt jeg harlxaft Lejlighed til
at merkte noget dertil, langt fra i sam
me Udftrætning ude paa Landet, sont
inde i MadraeL Der er, iom sagt,denne
Forcttilling om Gudsz Ended an ncesten
til Stede i alles Bevidfthed jotn noget,
alle er paa det rene nied. Eiter hoad
der siges dernde, var det itle saaledes
for aus«-in Aar fideik. Denne Forskel
tunde jo blot bet1)de, at en Forestilling,
der virtelig oglaa var til Skede for, nu
er kommen længere fretn i Bevidstheden,
faa den dersor nrats er til Rede. Eller
er noget nyc Element kommen til paa!
MII PUIIM — Det er ubestrideligt, ati
der i htndnismen finded en Foreftilling
om Guddommenz Enhed, mere end not, «
maa man sige, naar man tcenter paa
den Ended, Pantelsmen prottamerer.
Er det da derfka, den Endedsforestilling
diente-, der an begynder at komme frem
i Forgrunden i den alnnndelige Bevidft
bed fnaledee som iMadraM Det lan
oist itte nagte-J, at naor de ftal til at
fortlare, hoad de mener mcd den En
hed, de taler om, loher det altid ud i
Panteieth Men paa den anden Sidc
er dct lige saa ubeftrideligt, at som de
brnger Ordene derom, uden Diskussion
ag Fortlaking, er soet ttle Panteioiiiettg,
men Teienienz Enhed, en personlig
Gud, man maa tcenle paa, om man da
ital tænte noget deroed. Altsaa Enhes
den sortlareg panteiztist, men brach
teidtisb Man tan finde Forudsattnins
ger for begge diese to Sider, og for
Forbindetien af dein i Hindntsmem dct
er sandt. Men nnar man lægzer Meerle
til, l)oorlede·3 denne Foresttlling er kom
men anderledeg steerkt op, end den var
for en Tet Aar fiden, og lzoor det er,
dette er Tilfældet, lan man itte und
drage sig det Jndttyl, at ogsaa her
nicerter vi noget til den Kristendommend
Jndflydelse, vi nn taler am·
Summen med den Maade, hoorpaa
Foreftillingen am Guds Enhed beuge-Z
teiettst, hænaer ogfaa blandt Hindus
studenterne en Tilbojelighed til at be
teagte Anger og Tilgivelfe som noget,
der er as afgorende Betydning for For
holdet mellem et Mennefte og Gad
En ung Brahmin, der nu har taget fin
li. A» sad jeg og talte med en Fori
middag. Han indrommede villigt, han
havde lcrrt meget af Mistendommem
men han indsaa ilteznogey han mengte
til, hoorfor han stulde blive Kriften
Ja, visi gjorde han tit noget, der var
galt, oa vidste godt, han haode gjort
tnegeh Gud itteJtunde billigezmeu «naar
jeg angrer min Synd, og det got jeg,
faa tilgiver Gnd inig jo.« Jeg spurgte
ham, hoorfra han vidste det, ja, det
haode dan ikke saadan tcrnkt over. Med
andre Ord, han git nd fra, at denne
Forestilling om Angin og Tilgioelse var
en religniö Sandhed, sont alle Menne
»ster er enige om, naar de blot er tilstrceti
Htelig oplyste. Og lldtaletser. der mer
Heller mindre tydelig gaar ind i den Ret
-ning, tan man dyppig mode blandt
Hstaderende hinduer. ——J dette Tilfaelde
;er Sagen igen ganste klar. Hele Hin
Iduismens Antropotogi er bygaet over
TSiceteoandringelæretu Men ifalge
Idenne besieinmes alt, smaat som start. i
ISjælenS hele Udvitlingsgang gennem
lalle deng mange Fodsler her iVerden
Taf den uroktelige KarmaiLoo, ifolge
Ihvilten enhvee Haadling maa have stn
Lan. Alt, dvad ondt jeg got-, maa jeg
uundgaaelig lide Folger-te af, maaske
itte i dette Liv, men faa, naar jeg atter
fadee her i Ver-den; og lige faa sittert
Jammer Folgerne for mig af det gode,
»ieg gar. Derom tan der da ingen Toiol
lmet-e, at inden for hele denne Taute
gang er der jagen Pladd for Tilgioelie
oq inqen brug for Vlnger. Nei, det er
en Sandhed, heftet paa Kristendommens
Asce, man her har begyndt at faa fat i.
Af ltte iaa faa dannede Hinduer, am
end taugt fra faa mange, iom de fores
saaende Punktes tunde flges am, tan
man tit dsreglldtaleltsey der gaar nd paa,
at Kristendomnien er, naar man stal
dømme prattlst, eftee Frugterne, ade
tinget den bedste Religion. Det er den
eneste Religion, der har gjort noget for
de lidende og de fortcyttr. dinduismen
hat det itte og tan det ittr. Det er
tun Krijtendommem der bar fremd-nat
attiv Godhedz bvad der findes inden forl
Hinduiömen er tun passiot, Evne til at I
undvære og til at taale Lidelfez man
maa til Kttstendommen for at finde vir
kelige Filanttoper· —- Tet, der her er
vcetd at lcegge Mcerte til, er itte den
Dom, de fælder, men den Manlestok, de
beugen Rps over Kristendomnten sta
Mennesker, der tkke felv vil vaere Krist
ne —- hvad disle Hinduer hypvig erkla
rer sumtidig, de tkte vtl —- dryder vi de
tlke om at fomle paa. Men af den al
letstsrfte Betydntng er det, om Hinw
ekne faar Øjnene op for, at det er den
pratttfte Maalestot, der stal druges,
Realitetsvcetdtem det gælder om, naar
di slal bestemsne en Religions Vcerdt.
Det er en væsenlig Del af Ulytten i Jn
dicn, anndeltg talt, at det slet ttte er
Realnetedcerdien, der sporges om, og
inden man begynder at anlægge det
Eunspunkt, jaar man jo aldrtg Qse for,
hdnd Leistendommen er værd. De oven
11ekv.ne llotalelscr fremhoever stærtt den
pratttfke Vukdering. Det er ellers et
meteiytist og ikte et etisk Synspuntt,
hvorfm der seg paa Sagen. Det er
itke den rigtige Meintest-eh der bruges.
Men der eines dog her en Bedægelfe i
den ejgtjge Retning: dort fra det speku
lattue og det ceremonielle,som er Hinduw
mene Synspunktey hen til at spsrge
om den praktiste Beerdi, vm Frugterne,
som nsrisiendocnmen dil det. Det er itke
sra Hindutsmen, man har lært faule
des at betone den prakttske Vatdi sont
Honcdfagem
Ogsaa paa de etiske Foreftillingers;
Omraade er en Svtngning let teudelig, -
tugeiom det heller ttte er vanfleligt at je,
at den Retning, hvori der svknges, fal
dcr note samtnen tned den Retning,l)vori
di lmr set, at Fokandringen foregaar j
den religtøse Tantegang. Meget of den
Protest, der reiser fig mod feststelltge
Stder af den nu rundende Sactkfunds
orden, figter ganste tydeltgt paa at faa
anerlendt Santvjtttqhedens Ret i Mod
tcetmng til Itafteregler og Sktt og
Brug, der nu er alt asgsrende. Noar
f. Eke. Bakneenke - Spørgemaalet,
Sporgsmaolet ont Barnegiftermaal og
aneentersz Ret til at gifte sig igen,nu
ddg af nogle er reift saa alvorltgt, saa
er dette et tlart Beoig paa, at Sament
ttgheden begpnder at røre sig. Fra det
gomle Inn-spann var der simpelt hen
jagen Menjng i at spørge, om det var
rigtlgt at gifte en lille Ptge saa tidltg,
og om det var rigtigt, l)vie hun saa
blev Ente-, medene hun endnn var en
lille Pige, der intet forstod af, hvad det
vil sige at vcere gift ,da at demme hende
ttl livsvarig Entestand med al den
Elendighed, det baade i den ene og den
anden Retning tan betydr. Der var
tngen Mening i at spskge, om det var
rigtigt3 sanledes var det forestreven i de
res Kaste, overleveret fra Forfædrene,
og dermed var den Sag afgjort. Nu
begynder Sacnvittigheden at vægre sig
ved at bsie sig under en Lon, den itke
kan anerkende sont rigtig. Og attet
maa vi sige, at det er for Indiens nan
delige Udvitltng noget af det størfte, der
kan sie derude, om cnan kan komme bort
fta Kastemoralen og faa Samvneigheden
genindfat paa den Wald-J, der tilkommer
den. Vi fer, at noget as delte begon
der at ste. Dei er Kristendommens
Jndflydelse, der yttrer fig, ser om
meget af denne Virknkng er indirekt.
Det er det samme, der viser sig for
oöi en begyndcnde Spingning i det
chhedsbegreb, man hævder. Der
siges meget ihinduizmen om Renhed
ogVigtigheden deraf lsforholdet til Gad.
Mcn i Prakfis er Begrebet Nenhed
strutnpet soaledes ind under den strupns
lose, ceremonielle Jagttagelsc deraf, at
baadc der hggiejniske og det ettske Inb
hsld er bleven kletnt nd of Okdet. Nu
hn man dog trwffe noglc of de dannedc
Hinduek, der prøve paa at saa Tyngdcs
punktet i dette Renhenobegreb flytm
drehen, hvor det stnlde ligge. Der var
soaledes for en :5——4Aar siden ietBlod,
der blev udgwet af en Krebs af sociale
Reformvenner i Medeas, indfort en
singeret Somtale mellem cn Ema-Brah
mine og en Vifhnu-Brahinjn. Swa
Brohminen reprwsenterede de nye Tanker
og vilde vise szhnwsörahminem at den
reremonelle Perlentlighed, hvormedw
VishnusBrahminetne renicr dereg KogesY
tat og vaager over deres Renhed, erY
ltneningslM for saa vidt Renheden stal
toges i religiøs Forstand. Den anden
vil ikte lade sig overbevise, men Sino
Brahcninen flatter saa med at sige, at
fand Renhcd bestaar ikce I at holde
Rogekorrene rene, men i at faa Hiertet
luget rent for alle ondeTnnker og Lyjtek
og fyldt med Kerlighed og hjELpsqm
Venlighed. Her er en Svingning i den
rigtige Retning, hvortil der trænges
haucht Og lcegger man lidt Meerse
detnde til, hoad der siqu og strives ai»
dannede«Hindu-.r, san man finde san et
lille Tegn og saa et anbet, der ligefom
de her berørte mder paa,atSan-vittighes ;
de-! begynder faa.smaat at uaagne i denl
nye Luft, stristeudommen brxnger med
fig.
Amme-, for at samle det, der mc
hat væket berørt fra forstellige Sider —
det, der for det overvejende Flertalg
Vedkommende blandtHindustudemekne er
at sige vm deres Forhold til Kristendow
men, er dene: den-g teligiøie og moralsie
Tankegong modisiceres sauledes, sont en
Folge af Kriftendommens Jndflydelse,
at det personhge, etiste og PmktIfke
Element begynder at komme mere til fin
Ret. (Foktsættes.)
Fm et Bring i Herrnljut
Der var den site Juli 1415, at J o
yan Hase-, Bøhmens religiøsc og
national-: Genoprcjser, blev brcendt som
Flætter pag Baalet i Konstanz, wen
Maktyrens Bloo blev ogsaa her — fom
altid — ,,Ki:kcns Udsæd.« Hvad Huss
grundlagde i Tto paa den treenige Gud
og i Ttllid til sin tetfærdige Sag,"det
hat baaret Fragt gennem næsten fem
Aarhundreder til Guds Nigeg Fremme
og den czeckiste Folkeaands Bevorelsr.
Menge Aas maatte Husöitterne kæmpe
for kitkelig vg politisk Frihed, men hun
drede Aar efter Dass Dsd var dog
Vøhmen et fuldstændig protestamist
Land, og selv om Bladet atter vendte
sig i det syttende Aarhundrede, formats
ebe bvetken Jesuitternes Hab eller Jn
kvisitionens Rcedsler at udslette Sporene
af det Værk, der ikke var af Mennesker,
men af Gub. Bistop Amos Comenius
(død ltj7l)sprtede m ähriske Bro
dr e (»dekene af Kristi Lov«), der
vilde leve eftcr Jer Biergprædjken og
»t)vctkcn aflcegge Ed eller gøre Krigstje
»neste, ud fra deres Fcedreland, rg i Aa
ret 17152 skcentede Grev Z inzeudo rf,
dissc noget fværmenske, men fromme»
aandrige Børn af Konstanzmaktyren et’
roligt lesiugtssted paa sit Gods
H e rr n h ut i Sachsen, og her opstod
Brod remenighedenellerHerrns
hu t t er n e s Samfund.
Herxnyut er nu en lille Flække med ca.
1100 Jndb., en halv Sues Mil Ost for
Dresden. Landlig Ustyld og hellig
Stilhed hviler over den lille Koloni med
dens pæne, t«rglhcengte puse med Mom
ster i Vinduetne og kcntsturede Gulde,
dens grønne Enge, dyrkede Marter og
frodige Plantagrr med Bierge iBag
Stunden. Midt paa den store, sirtans
tede Plads, som Herrnhut indtager,
fpkudler et Springvand, straalende i
Solen og foifriskende Grønsoær og
Busle med sin milde, klare Stovregn
Pan de grnslagte Gange tnellem de
grønnePlantninger, der omgiver Spring
vandet, leger Bornene fka den ncerlig
gende Stolefornojede iFrilvartccerne,
og en ftor dejlig Hatte omgtver den
nickgtige streetages Bygning med ntete
end tredive Fug Vindner sortil, hvvt
Grev Zinzettdorf beede ttlsin Død 1760.
Fta Sprmgnandepladsen i Midten nd
gaar site eller fern gansle lige Gader
med tummelige Boliger, nogle tun for
Mandfolk, andre for sivinder og en tre
die Slags for gier Folk med Familien
Byen nimmer endvidere nogle faa Bu
tikker, en gntnmel Kitte, et Poftyus vg
et Hotel kller »Gasthof«.
Som Springvandet springer i Mid
tcn of Herr-thut og opliver og forfkisker,
hvad der vokser i dets Nærhed, fanledes
er den lille, fredelige By endnu den Dng
iDag det Midtpunkt, hvorfra levende
Vandstrømme flnder nd over al Verden,
vederloægcr tørftige Sjckle og saar øde
Vange til at blomstre sont Rosengaakde.
Lige fra Zinsendorfs Dage hat« den lille
sattige Herrnhuttermenighed ndfoldet
en storarlet Missionövirtsomhed, et
Selvforncegtelfens og Kæriighedens Ar
vejde, jotn soger sin Lige i Kirkens Hi
storie. J hans Navn, der døde for dem
paa Kotfet, er de gaaet til Grønlands
frosne Bange, til Afrikas bkændende
Tropefol og Mellemasnerikas feberfvans
gte Sumpe, og i hans Kluft hat de term
niet vilde Kannibaley brudt Negetslas
vernes Lcenker, twstet ulykkelige spe
datste og tændt Evangeliels klare Lys,
hvor Papismens Mulm rugede over
Sjælene. Sandheden fka Gud er i
Længden den stærlefte, Rom overvandt
Hase og de niähriste Btødre nie-d det
vetdglige Sværd, men med Ordists Vas
ben ovetvinder Herrnhuttekne Rom paa
IMtSsiongmarken og hjemme og samler
gloende Kul paa deteö Fjenders Hoved
ved til Tat for Forfølgelierne at byde
dem det bedste, de riet-: det gamle
Budstab ocn Jesus Kristus og ham fors
fæstet. .
For Tit-en arbejder mellem sire og
fem Hund-ehe herrnhuttiste Umsican
rer i alle fein Werden-dele, pq ca. »so-l
000 Sie-le (ve 100,000 k Hedningelauk
den-) flokker sig idem- Kicker, Skoler
og Nnbygdetn En stor Dcl of Herku
hntg Jnrsbyggeke er ist-danne« gamle
Arbejoeke, der hat slmt sig pp i Henker-z
Tjenesie og nu blot venter paa at sure
hjem i Fred til den Sabbatghvtleh der
er tjlbage for Guds Fell- Paa en op
højet Pladö, omgivet OfTræek, finded
Herrnhnts rummelige Kjrkegaard, i
Midtcn hviler den zsnzendorfske Fami
lie, og til bkgge Stder fes lange Rakkek
af Gravmonnmenfer, alle lige høje, med
siknplc Jndskrifter og samme indburdes
Assan Der sial ogsaa hin-. gomlek
Arbejdere engang hvile under Grønfvakv
ret, medens Springvandet springe-r pack
den aabne Plane- og Livet — Søgnss
som Helljgdag —- gaarsin Dante, rolige,
ensformigc Gang i Herrnhuts stille Ga
der.
—-—-—-·-0-.-——-—
(·,’0nnnunnut0 Chrotienne
ellet
godt af ondt.
Da Ludvig den Fjortende i Aaret
1685 ophævede det nantiste Edikt, drømte
han vist tun lidet vm, at hans tyrangs
niste Fremfærd over for frevelige, dris
tige, protestantiske Undersaatter kun
stulde blive et Middel i Guds Haand
til at fremme den Herres Fremd- oq
IFredstanketz han af al Magt ssgte at
hæmme og tilintetgørr. Det var ikke
blot Tystland, Holland og Schweiz
der høstede Gavn af den Handel og
Industri, Ludvig berøvede sit eget
Land, men ogsaa i Sydafrika var det
fordrevne franske Hugnenotter, der grun
dede den nu engeljte Kapkoloni, og i
England selv, hvor ca. 50,()00 hiern
løse Flygtninge fandt gcestfrit Ly, op
rettede jkke blot frnnste Jndustridrivende
de førfte Silkemanufafturer i London,
men det var ogsaa tsamme ftore Stad,
at «c())m(sx.-usTIT-. L’I-I«-13:«rn-:XXE"
eller -— sont dct hedder paa Engelsk —
«c1ns"rt.xx C())nn"xt«1«s"" begyndte
sin Birksomhed.
Det varfranske Huguenotter, der paa
bcsgyndke det store Barmhiertigheds
og Evangelifationsarbejde, blandt Lon
d:)n-:fu:1iqe oq wolidende Befolkninkz
sont —- undec fastere og fustere Former,
med meke og mcre ndvidet Virketreds
——hcn· vokiet og udvtklet sig gennem
mere end 200 Anr. Fra den første
Grundlæggelfe jndhl Aar 772. da
Vtrksmnyeden for Stnrstcdelen gik over
’i indfødte Englænderes Hænder, sendet
man lidet sller intct til Selsiabets Hi
storie — man ved b!0t, at det har vak
ret til; — men fka neeunte Aar af og
lige til Den Dag i Dng givek de 127
Amsberetninger gode Only-Zwinger om
dets vidtfokgrenede, velngnelsesrige Ar
Ybejde 450 ulønnedc Arbejdere virket
Ifor Øjebliktet med fjoelden Opofrelfe
blandt ØstiLondeng fattigfte og dybest
sunkne Vciojknjng og ide mange, rast
fremjkudnir zahrxkzbyer i Disttttlei m
Binningham, Manchsstek og Leeds.
De besoger Soll paa Vtrbejdshufeney pag
Hospnahsrne og i private Ozean bespi
ser de hungrige, llæder de nøgne og sa
gcr sig af de faldne Kvineet sg drutne
Meend. J Bethnal Gree·I, London
sStreeh bot Zettetuercn Mr. Jan-OT
Atkinson, og omkring dctte Midi
pnntt grnpperer sig de s:1-)!Wigfions
yjesinh nnor Starer af incnnpse Stakler
findet Optagelse og nksessersngcde anni
sees Arbcjde. Bcd Sunnnemd soger
man a: glæde Born og vokstc yed Ud.
flngter bort frck Zwan Kulstdn vg
Taager M de gronnc Marter og den
srtsle Lust iucr den nich Zucht de
styggefulde, lvvrigc Sinne-. 6,000
voiene og But-n hnr i Lohe-i as Sum
meer ocerct paa sandanne Lnftture —
450 Born yovde endog en hel Uges Op
lzold paa Landet —- og ver blev staffet
10«.UU() fattkge Mennesker en glnd Juk
often.
Maolet med hele sforeningens Virt
somhed er dog Sjælens Meist-, og de
nidlcere Arbeit-ere. der fom sagt virker
uden Veialmg, ene brenne af Karltghed
til de ulykkeltgc og nl dam, der dpde
fyr dem paa Kot-set, seger paa alle mu
lige Maoder, saavel ved Beng som ved
Meder i Ganrde og i det frie, at bringe
alle dem, de steuer timeligt, i Ver-uns
med Evangeliet og fand Kristendom«
virkiotn i Tro, og gode Gerninger.
Og dette 200saarige Selskab, »Was
cmetssrhw cu)m(sxt-rY", der hqr
hinlpet san mange tusinde Sjæle, baade
timeljgt og evigt, stulder fra fsrst qf
en herstesyg Despvtö Hab mod Prote
stantieinen og fanatiste Jver for den
Ironkerste Knie sin Fiemkomst.
llvls DE HAR AsklldlA.
steklv os Ul sur at ksn kkit tilgemlt on
Pkøvc ak swodish Asthma cuke·-. Don
heimste-. ltvot alle smlkc statu- fc l.
c llltn stos. Moc